TEMA Vækst og ekspansion Grønne togtransporter i fremgang Norra Hamnen skærper væksten Samtank lagrer mere bioetanol

Transkript

1 TEMA Vækst og ekspansion Grønne togtransporter i fremgang Norra Hamnen skærper væksten Samtank lagrer mere bioetanol N Y T F R A C O P E N H A G E N M A L M Ö P O R T N R

2 I DETTE NUMMER LEDEREN Med sigte på væksten De har miljøet i fokus Miljøaspekterne er vigtige for Green Cargo, hvor 91 procent af transporterne foregår med eldrevne tog. Side 3 Samtank satser på biobrændstof Nu blandes der bioetanol i benzinen for at reducere CO2- udslippet. Det påvirker Samtanks håndtering. Side 4 Med sigte på væksten CMP's CEO Johan Röstin fortæller om virksomhedens fremtidsplaner og om vækstorienteringen. Side 5 Løft for containeraktiviteterne I Malmø øges containeraktiviteterne, når Norra Hamnen indvies til næste år. Side 6 Integrationen præger Øresundsregionen Efter 10 år med Øresundsbroen har integrationen taget fart Mikael Stamming fra Øresundskommissionen fortæller. Side 8 Bilsalget op i fart igen Efter den hårde lavkonjunktur er bilsalget stigende igen det gavner Ingstad & Co, der arbejder med biltransporter. Side 9 Møder og samtaler i hverdagen Jan Bergendorf er sømandspræst i Malmø. I den rolle får han indblik i søfolkenes inderste tanker. Side 10 Notiser Side 11 Profilen: Helena Jönsson og Carina Nilsson De er receptionister og i mangt og meget CMP's hjerte i Malmø. Side 12 FOTO: JOHAN RAMBERG I DETTE NUMMER AF CMP NEWS tager vi sigte på væksten. Efter en hård tid med både finans- og konjunkturkrise tør vi nu begynde at håbe på bedre tider med øget godsvolumen i vores terminaler. For os inden for CMP er vækst også noget, der ligger bag den nuværende konjunktursituation Væksten drejer sig lige så meget om de satsninger, som skal give os succes på længere sigt. Her tænker jeg naturligvis på Norra Hamnen, som er vores i særklasse største investering lige nu en investering, som vi tager i brug allerede næste år. Med et slag femdobles vores godskapacitet i Malmø. Samtidig sammenkobler vi Combi-, RoRo- og Containerterminalerne på en effektiv måde. Samlet set giver det fantastisk spændende muligheder for både os selv og for kunder og samarbejdspartnere. I næste fase knytter vi store forhåbninger til det logistikcenter, som Malmø Kommune planlægger i Norra Hamnen, og hvor dialogen med virksomheder og investorer er i fuld gang. APROPOS FREMTIDSSATSNINGER VIL JEG også gøre reklame for den nye krydstogtterminal i København. Den skal stå klar i 2013 og bringer vores krydstogtaktiviteter op på et helt nyt niveau. Den omkring meter lange kaj forbedrer mulighederne for at yde service til både krydstogtfartøjer og passagerer. Kapaciteten øges, og vi vil uden problemer kunne tage imod 500 anløb om året, hvilket betyder en kraftig stigning sammenlignet med i dag. Desuden forbedres miljøarbejdet ved, at vi får lettere ved at håndtere både sort og gråt vand fra de besøgende fartøjer. EN SPÆNDENDE ARTIKEL DENNE GANG handler om togtrafikken, som er et område i hurtig vækst for os. På bare et par år er godsmængderne på vores tog blevet tidoblet, og vi ser fortsat en lovende udvikling på dette område. Jeg vil også gerne anbefale interviewet med Mikael Stamming fra Øresundskommissionen. Mikael indfanger nogle af de grundlæggende drivkræfter i den integration, der har præget vores region de seneste 10 år drivkræfter, som vi skal udnytte også i de kommende 10 år, så væksten inden for CMP og i hele Øresundsregionen kan nå nye højder. God læselyst! Johan Röstin, CEO for CMP CMP News udgives af Copenhagen Malmö Port AB (CMP). Der ligger også en webudgave af avisen på dansk, svensk og engelsk på Ansvarlig udgiver: Johan Röstin. Skribenter: Nils Francke, Kajsa Jacobsson, Fredrik Lilieblad og Lotta Solding. Kontaktadresse: CMP, Containervej 9, Box 900, 2100 København Ø. Kontaktadresse: CMP, Terminalgatan 18, Box 566, Malmö. Abonnement: Anette Lindgren, anette.lindgren@cmport.com. Produktion: Helium. Trykk: Holmbergs. Læs mere om CMP på 2

3 FOTO: PETER LYDÉN Miljøet i fokus hos Green Cargo Miljøaspekterne står højt på dagsordenen hos logistikvirksomheden Green Cargo, som er en vigtig samarbejdspartner for CMP. 91 procent af transporterne foregår med eldrevne tog, og hele Green Cargos transportvirksomhed er mærket som Bra Miljöval. VI KAN HÅNDTERE VORES KUNDERS enkle transporter fra et punkt til et andet, men vi kan også klare avancerede logistikopgaver, hvor vi har ansvaret for helheden, siger Mikael Nilsson, som er produktområdechef på Green Cargo. Man kan sige, at vi forædler kundernes varer, fortsætter han. En papirrulle er ikke så meget værd på lager, men når den ligger på et trykkeri i Rom, som skal bruge den til at trykke aviser på, er den uvurderlig. PER TENGÅ ER FORRETNINGSOMRÅDECHEF på intermodalområdet: Vi vil levere gode tjenester. Vi skal naturligvis tjene penge, men vores tjenester skal være bæredygtige og tage hensyn til omverdenen, både med hensyn til mennesker og natur. Vi har også en høj sikkerhedsprofil for at undgå ulykker det gælder både tog- og vejtransporter, fortsætter han. Vi ønsker konstant at nedbringe antallet af uheld, bl. a. arbejder vi hårdt på at nedsætte hastigheden, og vi har miljøkørsel på både landevej og jernbane. Samarbejdet med CMP går ud på, at CMP ejer sporanlæggene, mens Green Cargo betaler for brugen af sporene. Og en del af lastbilerne fra CMP sendes videre på tog via Green Cargo til forskellige destinationer. Green Cargo er en national og international logistikvirksomhed med omkring ansatte. Ud over transport- og logistiktjenester tilbyder virksomheden også tjenester inden for den såkaldte tredjepartslogistik, hvilket betyder, at de står for lageret for forskellige virksomheder. Det er den svenske stat, der ejer Green Cargo, som blev etableret, da Statens Järnvägar overgik til selskabsform den 1. januar I dag har virksomheden næsten 70 procent af markedet for transporter med jernbane. VI HAR OMKRING KUNDER, siger Per Tengå. Nogle af de største er SSAB, Stora Enso og Volvo. De fleste af udenrigstransporterne går til Tyskland, Norge og Italien. Omkring 80 procent af vores indtægter stammer fra jernbanetransporter. Mikael Nilsson fortæller gerne om nye intermodale pendultog i eget regi, som inden sommeren begyndte at køre på strækningerne Malmø- Krefeld og Malmø-Hannover seks natafgange om ugen i begge retninger. Vi kører med lastbilstrailere. Det er gået lidt trægt med at få vognmændene med på dette. Det er vigtigt, at vi overholder tidspunkterne lige så sikkert som lastbilerne. Og tænk en gang på miljøgevinsten. Et tog kan rumme 30 trailere. Hvis pendultrafikken slår godt igennem, regner jeg med, at vi kan køre til flere destinationer i fremtiden. 3

4 Her begynder den miljørigtige kørsel De store lagertanke hos Samtank på Prøvestenen i Copenhagen Malmö Port indeholder ikke kun benzin- og olieprodukter. Nu er der miljørigtigt biobrændstof i nogle af lagertankene. Vi oplevede en nedgang på grund af finanskrisen , men nu kan vi se, at det går fremad igen, siger Asbjørn Karlsson. FAKTA: Samtank A/S Samtank A/S blev etableret i 1988 som lagerselskab for flydende produkter med speciale i benzin- og olieprodukter. Virksomheden har 11 tankanlæg og 20 ansatte i syv danske byer: København, Frederikshavn, Aalborg, Århus, Esbjerg, Fredericia, Nykøbing Falster. Virksomheden er ejet af olieselskaberne Uno-X Energi og OK, med hovedkontor i Århus. Samtank håndterer 40 % af benzinmarkedet og 30 % af oliemarkedet i Danmark. DET ER EN DEL AF HELE MILJØPAKKEN om udledning af mindre CO 2, at benzin nu skal indeholde 5 procent bioethanol. Derfor har vi siden juni i år blandet bioethanol i benzinen, siger direktør Asbjørn Karlsson fra Samtank A/S. Bioethanolen skal helst blandes i benzinen så sent som muligt, inden den når forbrugeren og den skal fyldes på bilens benzintank. Derfor har Samtank allokeret en del af sin tankkapacitet til denatureret ethanol, og har investeret i nye automatiske blandesystemer, der blander ethanolen i benzinen samtidig med, at den bliver læsset på kundernes tankbiler. Fra juni 2011 skal Samtank ifølge lovkravet også begynde at blande 7 procent bio-olie i dieselolien. Der bliver udviklet på at blande bio-olie i dieselolien allerede på raffinaderierne, men rederierne er ikke glade for at skulle sejle med blandingen, så jeg forventer, at vi også skal arbejde med det her hos os. SAMTANK ER LAGERHOTEL for de danske benzin- og olieselskaber, med lagertanke i syv danske havne. Den største kapacitet er på Prøvestenen i København, hvor der er plads til kubikmeter benzin- og olieprodukter. Kunderne henter produkterne i tankbiler eller med skib. Vi omsætter cirka 1 million tons om året. Vi oplevede en nedgang på grund af finanskrisen , men nu kan vi se, at det går fremad igen, siger Asbjørn Karlsson. Samtank er ejet af olieselskaberne Uno-X og OK, men arbejder sammen med de fleste danske olieselskaber, samt et par internationale. I København har Samtank også et samarbejde med olieselskabet Total om at levere jetbrændstof til Københavns Lufthavn med miljø rigtig transport direkte fra Prøvestenen til lufthavnen. Der er mange sikkerhedsregler der skal overholdes når man arbejder olieprodukter, og Samtank er derfor i gang med at gennemgå sikkerheden på sine anlæg: Det er et myndighedskrav, at vi skal udarbejde sikkerhedsrapporter, og det er en proces hvor vi har et udmærket samarbejde med myndighederne og CMP, og vi har indtil nu fået godkendt det ene anlæg på Prøvestenen, siger Asbjørn Karlsson. 4

5 TEMA VÆKST OG EKSPANSION Bred satsning på vækst CMP satser i øjeblikket stort på at ekspandere og øge væksten i København og Malmø. I de kommende år investerer vi langt over en milliard SEK i nye terminaler og havneanlæg. CEO Johan Röstin fortæller mere om virksomhedens fremtidsplaner. EN ATTRAKTIV OG EKSPANSIV REGION i Nordeuropa og så en havne- og logistikvirksomhed med tydelige vækstambitioner for de kommende år det er nogle af forudsætningerne, når CMP tager sigte på fremtiden. Desuden har vi noget, som er enestående i verden for virksomheder i vores branche adgang til nye jordarealer i vores havn. Og disse områder kan vi tilpasse til behovene hos kunder og samarbejdspartnere. Det er en stor konkurrencefordel, siger Johan Röstin, CEO for CMP. Det største vækstprojekt er Norra Hamnen i Malmø, hvor CMP og Malmø by investerer 900 millioner SEK i tre nye terminaler. Godskapaciteten femdobles, når disse anlæg indvies i Samtidig frigøres der arealer, der kan bruges til at videreudvikle bilaktiviteterne i Malmø. Sammen med Malmø Kommune planlægger vi en kraftig udvikling i Norra Hamnen, hvor det fælles mål er nye, spændende virksomhedsetableringer, som både skaber flere arbejdspladser og øger godshåndteringen, understreger Johan Röstin. MARKEDSFØRINGEN AF NORRA HAMNEN og de muligheder, der skabes der, intensiveres nu. Til efteråret deltager CMP og Malmø Kommune for eksempel på verdensudstillingen i Shanghai. Allerede i dag har mange nordeuropæiske virksomheder placeret deres hovedkontor og andre aktiviteter i Øresundsregionen. Gennem verdensudstillingen får vi mulighed for at præsentere denne region for interessante virksomheder og endnu flere internationale investorer, siger Johan Röstin. Til billedet hører også, at væksten i Østersøregionen CMP's hovedmarked igen begynder at tage fart. En frisk markedsanalyse fra Swedbank viser, at BNP i regionen stiger med 2,6 procent i år og godt 3 procent i løbet af Krydstogtaktiviteterne er et andet satsningsområde. I løbet af de forgange år er krydstogttrafikken mangedoblet og omfattede i 2009 omkring passagerer. Næsten alle krydstogtfartøjer i Nordeuropa går til København, hvor CMP indvier en ny krydstogtkaj i Vi får 310 anløb i år og mere end 350 i 2011, så denne udvidelse er vigtig for os, konstaterer Johan Röstin. Det nye krydstogtkaj bliver stor og topmoderne. Vi kan tage imod 500 anløb af krydstogtskibe om året og forbedre passagerservicen endnu mere. UDVIDELSEN AF AKTIVITETERNE ER BÆREDYGTIG på langt sigt, hvilket betyder, at miljøaspekterne hele tiden tages med i betragtning. Miljøtilpassede løsninger er et strategisk valg og ikke noget, vi giver afkald på, siger Johan Röstin. Malmø og København reducerer vores miljøbelastning, f.eks. ved at den nye og forbedrede infrastruktur giver hurtigere anløb ved RoRo-terminalen i Malmø. Desuden forsvinder lastbilstrafikken fra det centrale Malmø, når Norra Hamnen tages i brug. Satsningen i Norra Hamnen betyder også, at stadig større godsmængder flyttes over på jernbanen, fortsætter han. På bare et par år er godshåndteringen pr. jernbane mere end tidoblet hos os, og den udvikling vil bare fortsætte. Ved den nye krydstogtkaj bygger vi faste anlæg til skibenes spildevand, hvilket også reducerer virksomhedens miljøbelastning. Til allersidst, Johan: Hvilke andre faktorer taler for en positiv udvikling og stærk vækst inden for CMP i de kommende år? At vi har flere forskellige forretningsområder, som dels skaber flere vækstmuligheder og dels gør os mindre sårbare over for konjunkturudsving, siger han. Desuden har vi stærke og engagerede ejere, der er parate til at investere og satse videre på CMP det føles godt at have dem i ryggen, når vi nu sigter fremad! 5

6 TEMA VÆKST OG EKSPANSION Løft for containeraktiviteterne i Malmø Hurtig og smidig godshåndtering, hvor den rette enhed altid skal være på plads i rette tid det er containervirksomheden i en nøddeskal. I Malmø bygger man en ny, topmoderne containerterminal, som betyder, at CMP kan øge volumen og ikke mindst videreudvikle sin service over for kunderne. Björn Larsson er ansvarlig for containeraktiviteterne i Malmø. FOTO: JOHAN RAMBERG EN CONTAINER, DER LØFTES op fra et skib og derefter "parkeres" i terminalen, mens den venter på at blive transporteret ud til en virksomhed eller måske en butik. Sådan ser det ud hver dag i havne verden over også hos CMP. København er klart størst, og her håndterer man omkring containere hvert år, mens Malmø håndterer omkring Langt de fleste varer, der kommer ind i containere, er produkter, der skal bruges på de lokale markeder i de to byer. Vi har også store containerkunder som Danisco og Polykemi, men derudover kan man sige, at containerne indeholder alt mellem himmel og jord, som malmøbeboerne har brug for i hverdagen, siger Björn Larsson, som er ansvarlig for containeraktiviteterne i Malmø. Bjørn har 13 kolleger, der hjælper ham, og som tilsammen sørger for, at håndteringen foregår smidigt. Der anløber containerskibe til Malmø to gange om ugen, og hver gang losses eller lastes der i gennemsnit 150 containere. Det er en udfordring at håndtere godsmængderne på en så intelligent og gennemtænkt måde som muligt. Den rette container skal være til stede på rette sted i rette tid, for at CMP eller kunderne ikke skal tabe fart og tvinges til en masse unødvendig håndtering. Den viden, som vores medarbejdere har, er nok en 6

7 TEMA VÆKST OG EKSPANSION er nødt til at "guide" dem ind på terminalområdet, siger Björn. Tidsbesparelsen kan meget vel betyde, at chaufførerne når en ekstra kørsel sammenlignet med i dag. af vores største konkurrencefordele, understreger Björn. Vi arbejder på begrænsede arealer, og så skal det være rigtigt lige fra begyndelsen med lastning, losning og stuvning. Vores motto er det, der er enkelt for mig, er også enkelt for andre", og det fanger efter min mening vores afslappede holdning og engagement på en god måde. I LØBET AF NÆSTE ÅR sker der store forandringer inden for containeraktiviteterne. En ny terminal er under opførelse i Norra Hamnen og tages i brug til efteråret Björn bruger ordet "opgradering" for at sammenfatte, hvad den terminal kommer til at betyde. Vi begynder at arbejde med nye og mere moderne tekniske løsninger, som forenkler håndteringen for både os og kunderne, siger han. Eftersom terminalen har en bedre beliggenhed, bliver indsejlingen lettere for containerskibene, hvilket sparer tid. Man sparer også tid takket være den nye containerkran, som vi har indkøbt. Eftersom den nye kran løfter mere og hurtigere, ventes produktiviteten i containerhavnen at stige med 20 procent. Ved Norra Hamnen bygger man også en såkaldt Autogate til automatisk indog udtjekning af lastbilstrafikken, hvilket giver et hurtigere flow. Ny teknik letter også arbejdet for de chauffører, der skal hente eller aflevere containere på havneområdet. Det kommer en informationskiosk ved indkørslen, hvor det bliver let at finde ud af, hvor den enkelte helt præcis skal køre hen på området. Det er en stor forskel sammenlignet med i dag, hvor vores medarbejdere ofte MEN DET DREJER SIG IKKE BARE OM at flytte containeraktiviteterne til en ny havn. Det er mindst lige så vigtigt at øge væksten og volumenerne. Vi vil øge vores geografiske marked og blive en større regional aktør end i dag, siger Bart Steijaert, som har ansvaret for CMP's havne- og stevedoreaktiviteter. Vi ønsker ganske enkelt, at mere gods, der er beregnet til regionen, skal have base her i Malmø. Den mere moderne teknik og forbedrede service i den nye containerhavn gør det lettere at nå dette mål. Både Bart og Björn bruger derfor stadig mere tid på at bearbejde nye og gamle kunder for at videreudvikle forretningen ad den vej. Udfordringen består ofte i at finde frem til de rigtige personer, altså de nøglepersoner i store, internationale organisationer, der træffer beslutninger om, hvordan logistikstrømmene skal se ud, siger Bart Steijaert. Jernbaner er for eksempel et område, der kan opnå større betydning fremover, især fordi der bygges en kombiterminal i Norra Hamnen, hvor hele togsæt kan lastes eller losses på en fleksibel måde. Det gælder om at finde nye veje og nye, spændende markedsnicher. Et interessant område er håndtering af tomme containere via jernbane, hvor vi nu får mulighed for at rykke positionerne frem, konstaterer Björn Larsson. Det allervigtigste budskab til kunderne er nu, at CMP nu satser stort på containeraktiviteterne i Malmø, afslutter han. Vi har den kompetence, teknik og kapacitet, der skal til, og via Norra Hamnen skabes der et løft for hele virksomheden. Ny containerkran på havnen Den har en kapacitet på 45 ton, kan løfte næsten 30 meter over kaj og ventes at øge produktiviteten i containervirksomheden i Malmø med 20 procent det drejer sig om den nye containerkran til Norra Hamnen. Kranen fremstilles af virksomheden Liebherr og koster i størrelsesordenen millioner SEK. Moderne teknik Nu får vi nyt, moderne udstyr, der kan løfte både mere og hurtigere end vores gamle kran, konstaterer Bengt-Olof Jansson, teknisk ansvarlig i CMP. Det giver forbedringer af både produktiviteten og tilgængeligheden, når containeraktiviteterne flytter til Norra Hamnen i Desuden har vores nye kran et lavere elforbrug, samtidig med at den mere moderne teknik letter arbejdet med drift og vedligeholdelse i fremtiden, fortsætter han. Denne krantype kaldes også STS, som betyder Ship-To-Shore. Den bygges i Irland og skræddersyes i nogen grad til CMP's behov, f.eks. til kajhøjden og vanddybden i Norra Hamnen. Kranen skal være på plads i Malmø til september næste år. 7

8 TEMA VÆKST OG EKSPANSION Ti år med integration og nye muligheder Uden Øresundsbron ingen Øresundsregion som vi kender den i dag. I år er det ti år siden, at Øresundsbron åbnede for trafik, og med et slag blev tanken om en mere sammenhængende region på tværs af Øresund mere realistisk. Copenhagen Malmö Port er et af de bedste eksempler på den fleksibilitet Øresundsbron kan tilbyde, rent logistikmæssigt, siger Mikael Stamming. DET GIK LIDT TRÆGT I BEGYNDELSEN, men blandt andet arbedet i Öresundskomiteen, midlerne fra EU s strukturfond Interreg og informationstjenesten ØresundDirekt var medvirkende til at integrationen langsomt tog fat, siger Mikael Stamming, direktør for Øresundskomiteen. Tvivlen blev hurtigt glemt. Broer giver muligheder, og i løbet af de første ti år har danskere og svenskere opdaget fordelene på den anden side af sundet i form af boliger, job og shopping. Øresundsbron blevet en uundværlig del af regionens infrastruktur, og mentalt er den en realitet hos indbyggerne i regionen. Integrationen foregår hele tiden. Selv i den sværeste økonomiske periode vi har haft siden 1930 erne, har antallet af pendlere holdt sig, og et par hundrede svenskere har fortsat fået job på den danske side hver måned. Det siger noget om, hvor levedygtig integrationen er. INDEN BROEN ÅBNEDE, var der personer, der pendlede over Øresund i dag er tallet pendlere. Mikael Stamming er selv er en af dem, som hver dag tager toget over broen til sit job i København. De fleste pendler fra Skåne til et job på den danske side, men det er ikke svenskere alle sammen. Mange danskere er i løbet af de ti år flyttet til Malmö for at få en billigere bolig. Der bor nu cirka danskere i Malmö-området, hvoraf de fleste arbejder i København og omegn. Det betyder at der også er en værdifuld kulturel integration i gang i Øresundsregionen, når danskere har en hverdag i Skåne og svenskere arbejder i København. Men det foregår ofte i det stille, siger Mikael Stamming. FOR ERHVERVSLIVET HAR ØRESUNDSBRON betydet langt bedre muligheder for at udvide markedet på den anden side, åbne nye virksomheder og sætte nye samarbejder i gang. Et af de bedste eksempler på det er Copenhagen Malmö Port. Samarbejdet mellem havnene i København og Malmö var ikke blevet en realitet uden broen. I dag er det en stor succes og et af de bedste resultater af den fleksibilitet, broen kan tilbyde, rent logistikmæssigt. Adgangen til veluddannet arbejdskraft giver virksomhederne større mulighed for at ansætte personer med de rette kompetencer. Og det er ikke kun internt i regionen, det har betydning. OECD har direkte sagt, at København er for lille i sig selv, man er nødt til at regne hele Sjælland og hele Skåne med for at være attraktiv for internationale investeringer. FORTSAT BARRIERER FOR UDVIKLINGEN Én ting er de planer man kan have i regionen, Noget andet er, hvad de to nationalstater faktisk gør for at lette den regionale udvikling. Der er fortsat problemer med f.eks. pension, efterløn, barsel og sygesikring, så for Mikael Stamming og politikerne i Øresundskomiteen, byder de næste ti år bl.a. på et opgør med nogle af de administrative barrierer, der stadig står i vejen for et fuldt fleksibelt bolig- og arbejdsmarked i Øresundsregionen. Det er f. eks. et tegn på demokratisk underskud, at danske statsborgere, der flytter til Malmö, ikke må stemme til et dansk folketingsvalg, siger Mikael Stamming. 8

9 Bilsalget langsomt på vej frem igen Efter en kraftig nedgang under lavkonjunkturen begynder bilsalget igen at komme op i fart. Det kan mærkes i Malmø-terminalen, hvor antallet af lossede og lastede biler steg markant i første halvdel af 2010 sammenlignet med samme periode i En af aktørerne bag biltransporterne på havnen er logistik- og fragtmæglervirksomheden Ingstad & Co. FREM TIL UDGANGEN AF JUNI i år har vi losset og lastet biler, som er kommet med skib, sammenlignet med biler i samme periode året før. Det kunne naturligvis have været det tredobbelte, men det føles alligevel, som om det er begyndt at vende. Bilindustrien er ofte tidligere ude end andre brancher, siger Fredrik Friberg, terminalchef for biler på CMP. Selv om man kan tale om en ny tendens, ligger årets tal langt fra de gode års resultater. I første halvdel af 2007 lossede og lastede man hele biler i Malmø-terminalen. Blandt de biler, der kommer ind til havnen, bliver omkring halvdelen og går til salg i Sverige, Danmark og Norge. En stor del af bilerne, der lastes videre, har Rusland som endeligt bestemmelsessted. Lennart Göransson, skibsklarerer hos Ingstad & Co, har arbejdet på havnen siden 1959 og hos Ingstad & Co siden Virksomheden er blandt andet agent for det store japanske rederi NYK. Jeg tror, at bilimporten fortsat vil stige, som jeg forstår det. Men det kommer ikke til at ske med raketfart. Vi skal stadig op ad en lang og stejl bakke. Der ligger også et stort marked i øst, som vi er glade for, siger han og fortsætter: Vi kan transportere hvad som helst, med alle tænkelige transportmidler, til eller fra alle steder i verden. Vi har lang erfaring, er dygtige logistikere og har mange kontakter rundt om i verden. INGSTAD & CO HAR SAMARBEJDET MED CMP i mange år og i flere forskellige sammenhænge. Det kan dreje sig FAKTA: Ingstad & Co Ingstad & Co blev grundlagt i 1873, har siden 1923 været i familien Ingstads eje og drives i dag af Ingmar Ingstad. De transporterer alle former for fragt med alle transportformer verden over. Virksomheden har kontorer i Malmø, Litauen og Kina samt agenter i alle verdens havne. De er blandt andet store inden for internationale transporter af dyr, især hestetransporter med fly. FOTO: JOHAN RAMBERG om lagring, losning og lastning for både fælles og egne kunder. Samarbejdet med CMP fungerer virkelig godt. De er servicemindede, dygtige og kommer altid med hurtige svar, når man har brug for dem, siger Lennart Göransson. Losning af nye biler ved terminalen i Malmø. Sikring af biler på tog til videre transport ud i Sverige. FOTO: JOHAN RAMBERG 9

10 En præst på sømændenes side Jan Bergendorf er sømandspræst i Malmø. Han er opvokset ved vandet og trives i havnemiljøet. At møde mennesker fra hele verden og desuden få mulighed for at få del i deres inderste tanker og hjælpe dem på forskellig vis giver tilfredshed. Jan Bergendorf har været sømandspræst i Malmø i 17 år. FAKTA: Sømandskirken i Malmø JEG HØRER JO TIL DEM, DER TROR, AT GUD FINDES. Og jeg har mistanke om, at det er meningen, at jeg skal gøre dette her netop nu, at jeg har en mission af udføre. Det er taknemmeligt at hjælpe mennesker, siger Jan Bergendorf. Kirkens omsorg for sømænd startede tidligt. Søfolk har til alle tider været en udsat gruppe. Allerede i tallet var der præster med på handelsfartøjer, og i krigsårene opfyldte sømandspræsterne en vigtig funktion. Vi lever på mange måder på gamle meriter. I dag virker man som sømandspræst inden for et bestemt geografisk område. For mig er Malmøs havne mit hovedansvarsområde. Men Skånes syd- og østkyst hører også til mit ansvarsområde. Og København ligger ikke så langt væk, siger Jan Bergendorf. Sømandskirken har ligget i Malmø sedan Aktiviteterne drives i dag af Stiftelsen Sjömanskyrkan i Malmö. Siden staten og kirken blev skilt, har aktiviteterne været under tilsyn af Länsstyrelsen i Skåne län. Fire af stiftelsens bestyrelsesmedlemmer udnævnes af biskoppen, og som følge af sit præsteembede er Jan Bergendorf knyttet til biskoppen. Efter mere end 80 år er Sømandskirkens aktiviteter truet af nedlægning. CMP støtter dem ved at håndtere regnskaber og lønudbetalinger. Det er usikkert, hvordan aktiviteterne skal finansieres fremover. Der er forhandlinger i gang. I takt med at antallet af skibsanløb til Malmø stiger, har Jan Bergendorf fået stadig sværere ved at nå om bord på dem alle. Han besøger så mange, han kan nå, og tager ofte aviser fra søfolkenes hjemland med sig. Op mod halvdelen af alle verdens søfolk er filippinere. De tilhører den romersk-katolske kirke og synes, at det er fint, jeg kommer om bord. Jan Bergendorfs skibsbesøg består normalt af møder og samtaler om livets store spørgsmål. Men lige så ofte dukker der alle mulige praktiske spørgsmål op. Som sømandspræst kommer jeg om bord for søfolkenes skyld. Og for at de skal få en så god service som mulig i Malmøs havne, samarbejder jeg blandt andet med Sjöfartsverkets Sjömansservice. De besøger stort set alle skibe, altså også dem, jeg ikke kan nå. Via dem kan søfolkene også udnytte tilbuddet på fritidsanlægget Kockums Fritid. Arbejdet som sømandspræst indebærer også møder med mennesker i sorg. Nogle gange forretter Jan Bergendorf bisættelser. Det er en vigtig opgave at være med ved en bisættelse. Bisættelser til søs er øjeblikke, som ikke kan gøres om, og så gælder det om at vide, hvad man gør. Blandt mine sværeste opgaver har været at fortælle pårørende, at en af deres nærmeste er omkommet. 10

11 NOTISER CSR med havmiljø og søfart i centrum Det blå hav er den røde tråd i CMP's arbejde med socialt ansvar (CSR). I løbet af 2010 udarbejdes der nye retningslinjer, hvor denne orientering vil blive tydeliggjort. CSR-arbejdet tager sigte på aktiviteter, der ligger uden for de lovbefalede og aftalte krav, der vedrører områder med tilknytning til havmiljøet og søfarten, siger Lennart Pettersson, vice adm. dir. for CMP. Virksomheden støtter for eksempel Handelsflådens Velfærdsråd i Danmark og tilsvarende aktiviteter i Sverige samt Svenska Sjömanskyrkan. CMP sponserer også miljørelaterede forskningsprojekter og deltager aktivt i uddannelserne ved World Maritime University. At vi nu udformer tydeligere retningslinjer for CSR letter vores interne arbejde, men viser også eksterne interessenter, hvilke typer af aktiviteter vi kan tænkes at støtte. Sukker blæses om bord Længst ude i Swede Harbour i Malmø benytter man en helt ny metode til lastning. Strøsukker blæses om bord på et stort fartøj gennem lange slanger en procedure, der varer op imod 14 dage. CHL Innovator fra Singapore er et specialbygget fartøj, der kan rumme hen ved ton sukker. Sukkeret kommer fra Örtofta uden for Malmø og transporteres til havnen på lastbiler. Det tager op imod to timer at tømme en lastbil. I alt laster man 65 ton i timen døgnet rundt. Denne lastningsmetode tager lang tid, men det er billigere at transportere sukkeret i løs vægt end i sække på paller, som man plejer at gøre. Der er ganske enkelt plads til mere. Og sukkeret er beskyttet i slangerne, så vejret spiller ingen rolle ved lastningen. Desuden forekommer der så godt som intet spild, siger Göran Sjöström, Commercial Manager på CMP. Han tror på, at denne lastemetode fremover også vil kunne bruges til andre bulkprodukter i pulverform som kul, salt og sand. Oil nyt område General Manager Brian Kristensen er udnævnt til chef for forretningsområdet Oil. Det er en post, der omfatter mere end ansvaret for olieterminalerne i Malmø og København, som tilsammen er den største terminal for flydende bulk i Øresundsregionen. Som General Manager for Oil har han også ansvaret for alle aktiviteter inden for tørbulk i København. Vi har flere spændende projekter i gang. Om kort tid vil vi blandt andet overtage et område på m2 på Prøvestenen i København. Dette område skal vi sammen med nye og eksisterende kunder udvikle til gode modtagelses- og lagringsfaciliteter i nærheden af de store byggeprojekter, der foregår i hovedstadsområdet, siger Brian Kristensen. Som mange andre inden for CMP indledte Brian Kristensen sin karriere på søen. Han uddannede sig til navigatør og søofficer hos A.P. Møller, hvor han sejlede med olie og gas i en årrække. Han fik ansættelse i Københavns Havn i 1996, hvor han arbejdede inden for Maritim Service. I de seneste 10 år har han arbejdet med Frihavnen og stevedoring, heraf de seneste seks år som chef for forretningsområdet Container. Nu kommer jeg til at arbejde med olie og gas igen, og jeg har så at sige sluttet ringen, siger Brian Kristensen. CHL Innovator lastes med sukker ved hjælp af ny teknik. BIBO på siden betyder Bulk in, bags out. Brian Kristensen er chef for CMP's forretningsområde Oil. SITUATIONSRAPPORT: Norra Hamnen Norra Hamnen asfalteres Nu er byggeriet i Norra Hamnen kommet mere end halvvejs. Arbejdet blev indledt i april sidste år, og i foråret 2011 skal de nye gods- og færgeterminaler indvies. Det område, som CMP udvikler, har en størrelse på omkring kvadratmeter. Jordarbejderne er fortsat hen over sommeren, men nu er det asfalteringen, der står i centrum. Tempoet er stadig højt, og til november skal hele asfaltarbejdet være afsluttet. Vores tre terminaler begynder også for alvor at tage form. Det samme gælder de såkaldte gate- og personalebygninger på området, som nu er næsten færdige, fortæller Bengt-Olof Jansson, teknisk ansvarlig inden for CMP. Støbearbejderne er også afsluttet. Siden begyndelsen af 2009 har vi støbt i alt kubikmeter beton i Norra Hamnen. Automatisk indtjekning Senere på efteråret indledes arbejdet med en særlig bygning til toldvæsenet, men også opførelsen af en såkaldt autogate - en automatisk indog udtjekningskontrol for lastbiltransporter i området. I oktober/november monterer vi stålrampen til vores nye RoRo-terminal, afslutter Bengt-Olof. Rampen bygges i Kina, men til september sejles den til os i Malmø. 11

12 Profilen PROFILEN: HELENA JÖNSSON OG CARINA NILSSON Receptionen er CMP's hjerte En er rejst for nylig. En anden er kommet for ganske nylig. Fællesnævneren er jobbet som receptionist i hjertet af CMP i Malmø havn. DER ER NOGET SÆRLIGT VED EN HAVN, siger Helena Jönsson og får et drømmende udtryk i øjnene. Hun er en indlysende ambassadør for virksomheden efter sine 44 år i CMP. For nylig gik hun på pension, men hendes falkeblik har stadig styr på alt, hvad der foregår omkring receptionen, når hun kigger forbi på besøg. Selvfølgelig har jeg trivedes, ellers ville man da ikke være rigtig klog at blive så længe, udbryder hun. Jeg startede her i Da var jeg 20 år gammel. Vi sad i Hjälmaregatan 1, og jeg elskede virkelig det gamle hus. Men det blev jo også godt her på Terminalgatan, siger hun og kigger ud over bilerne og togene på havnen. Længere væk kan man skimte Turning Torso. I begyndelsen gik jeg hertil. Den gang kunne man gå gennem havnen. Alle vinkede hvad enten de kendte mig eller ej. Det var usædvanligt med en kvinde på havnen på den tid. HVAD LAVER EN RECEPTIONIST EGENTLIG? Carina Nilsson er receptionist hos CMP og har været her i to år. Vi tager telefonen, modtager og registrerer besøgende, administrerer personaleforeningens hytte i Sälen og fodbold- og teaterlotteriet. Vi sørger også for posthåndteringen og indkøb af kontormaterialer. Desuden oversætter jeg tekster mellem dansk og svensk, siger hun og tilføjer: Det bliver tomt uden Helena, jeg kommer til at savne grin og fællesskab. Præcis som Helena er Carina glad og positiv. Hun holder af service og af at møde mange forskellige slags mennesker egenskaber, der er uvurderlige for en receptionist. Til at begynde med arbejdede hun hos Kontorsfixarna og var kun på CMP to dage om ugen. Det føltes som at komme hjem, hver gang jeg kom til CMP. Derfor var hun ikke sen til at sige ja tak, da hun fik tilbudt en fast stilling. HELENA JÖNSSON ER LIGEFREM OG DISKUTERER venligt med alle. I begyndelsen var jeg korttegner, fortæller hun, men midt i 90'erne begyndte jeg at arbejde stadig mere i receptionen. Hun fortæller gerne anekdoter fra sine år hos CMP. Først i 70'erne lavede jeg diagrammer til en udstilling. Teksten var på russisk, men der var ingen skabeloner til russiske bogstaver, så vi måtte selv lave en skabelon af det kyrilliske alfabet. I 1985 skulle der laves et nyt havnekort. Vi havde ikke noget stort monteringsbord, så jeg måtte sidde på rådhuset i nogle måneder. Da vi fik den første korrektur, var sporet havnet ude i bassinet, og jeg blev helt forskrækket, men det viste sig, at de var gledet under trykningen. Det var en grim følelse, indtil jeg forstod, hvad der var sket. Hun er tavs et øjeblik og fortsætter så: Men det mest underlige, jeg har lavet, var nok at lave en skabelon til en gravsten til en hund. Det gjorde jeg efter arbejdstid. Som pensionist vil hun gerne fortsætte med at dyrke sine venskaber med arbejdskammerater på CMP og lære at bruge Facebook. Børn og børnebørn lokker også. Helena og Carina på plads hos CMP i Malmø.