TEMA Krydstogt Nyt landemærke i Norra Hamnen God udvikling for krydstogttrafik Vopak størst inden for vådbulk

Transkript

1 TEMA Krydstogt Nyt landemærke i Norra Hamnen God udvikling for krydstogttrafik Vopak størst inden for vådbulk N Y T F R A C O P E N H A G E N M A L M Ö P O R T N R

2 I DETTE NUMMER LEDEREN Krydstogt i centrum Nyt cementsilo i Norra Hamnen Cementas silo bliver et nyt landemærke i Malmø. Side 3 Med sigte på høj vækst Bart Steijaert er nu ansvarlig for alle havne- og stevedoreaktiviteter hos CMP. Side 4 Et effektivt netværk bag rekordvæksten Krydstogtaktiviteterne i København varetages af et teamwork, der har gjort byen til en af Europas mest populære destinationer. Side 5 Fornem udvikling for krydstogttrafik CMP's krydstogtaktiviteter kører i højeste gear. For nylig blev København også udnævnt til Port of the Year i konkurrence med 33 andre krydstogthavne. Side 6 Jubilerende krydstogtkæmpe Aida Cruises er en tilbagevendende gæst i København. I år regner rederiet med 38 anløb i byen Side 8 Malmø satser mere på krydstogt Sammen med CMP og regionens erhvervsliv skal Malmø vokse som krydstogtdestination. Side 9 Verdens førende inden for flydende bulk Vopak i Malmø leverer olie og kemikalier til virksomheder i Sydsverige. Side 10 Profilen: Verner Hansen og Jim Schmidt De planlægger CMP's krydstogtarbejde i detaljer, møder alle skibe og løser praktiske spørgsmål. Side 12 FOTO: DENNIS ROSENFELDT VELKOMMEN TIL ENDNU ET NUMMER af CMP News. Temaet denne gang er krydstogter, som er et af CMP's hurtigst voksende aktivitetsområder. Antallet af krydstogtskibe og passagerer i vores havn stiger støt, og i 2009 satte vi ny rekord med passagerer. København er i dag en af Europas mest populære krydstogtdestinationer. Her er turistorganisationer og andre aktører gået sammen og har skabt "Cruise Copenhagen Network" et stærkt turist- og besøgskoncept, hvori CMP's aktiviteter også indgår som en vigtig komponent. Vi fremhæver også Malmø, hvor krydstogttrafikken endnu kun er i sin vorden. Sammen med alle de dygtige virksomheder og turistorganisationer både i Malmø og i omegnskommunerne ønsker vi at gentage succesen fra København på den svenske side af Sundet. Inden vi forlader krydstogterne, vil jeg gerne gøre reklame for en nyhed i Vi forbedrer informationen til virksomheder, busselskaber/taxi og omkringboende i København via såkaldt push-mail, der sendes ud, inden et fartøj anløber. Når store fartøjer ankommer, og mange passagerer ønsker at komme ind til centrum samtidig, opstår der let flaskehalse i og omkring havnen. Dette problem ønsker vi at løse. Push-mail har været anvendt med succes i Vancouver og andre større krydstogtdestinationer. Derfor ønsker vi også at udnytte dette hjælpemiddel i København. OGSÅ I DETTE NUMMER præsenterer vi nogle af vores samarbejdspartnere. Jeg vil især gerne fremhæve Cementa, som er begyndt at bygge en ny terminal i Norra Hamnen. Det bliver en smækker silo 90 meter høj og med en diameter på 26 meter. Siloen bliver sammen med Øresundsbroen og Turning Torso et nyt indslag i Malmøs silhuet, og vi hos CMP er stolte over at være en del af denne fremtidssatsning. Her til allersidst vil jeg gerne pege på nogle konjunkturmæssige lyspunkter. Indtil videre har vi i år oplevet en gradvis forbedring af volumen inden for flere områder, f.eks. bildistribution, containeraktiviteterne i København og transitolie. Det er glædeligt og forhåbentlig et tegn på, at den økonomiske udvikling begynder at tage fart! God læselyst! Johan Röstin, CEO for CMP CMP News udgives af Copenhagen Malmö Port AB (CMP). Der ligger også en webudgave af avisen på dansk, svensk og engelsk på Ansvarlig udgiver: Johan Röstin. Skribenter: Nils Francke, Kajsa Jacobsson, Fredrik Lilieblad og Lotta Solding. Kontaktadresse: CMP, Containervej 9, Box 900, 2100 København Ø. Kontaktadresse: CMP, Terminalgatan 18, Box 566, Malmö. Abonnement: Anette Lindgren, anette.lindgren@cmport.com. Produktion: Helium. Trykk: Holmbergs. Læs mere om CMP på 2

3 Cementa bygger nyt landemærke i Norra Hamnen i Malmø CEMENTA FLYTTER FRA LIMHAMN til Norra Hamnen. Og det bliver særdeles synligt i form af en 90 meter høj silo. Det bliver et smukt landemærke i Malmø, siger Fredrik Winberg, adm. dir. for Cementa AB. En smækker og elegant silo, der rummer op til ton cement. Det har været vigtigt for Cementa, at siloen, der er beregnet til opbevaring af cement, ikke bare skal være funktionel, men også æstetisk tiltalende. Byggeriet går i gang her i maj og skal stå færdigt ved udgangen af Det bliver en gevinst for miljøet, dels fordi beboerne ved Limhamn slipper for de tunge transporter, dels fordi vi på Norra Hamnen får direkte tilslutning til jernbanen. Ud fra et transportmæssigt synspunkt bliver et en fordel for virksomheden, siger Fredrik Winberg. holdbarhed. Cement er således hovedbestanddelen i beton, og beton findes overalt omkring os i det moderne samfund: i boliger, broer, bassiner, fliser og afløbsrør. Alle bygningskonstruktioner kræver beton. I det sydlige Sverige kan jeg for eksempel nævne store projekter som Øresundsbroen og Citytunnelen i Malmø, siger Fredrik Winberg. MEN LIDT VEMODIGT ER det nu alligevel. Cementa udspringer af Skånska Cement, der blev etableret for 139 år siden. Senere etablerede man Skånska Cementgjuteriet, som i dag er Skanska. I 1999 blev Cementa en del af HeidelbergCement, en stor international koncern, som er verdens tredjestørste inden for cement. Hidtil har virksomheden ligget på Limhamn i Malmø, cement- og kalkproduktionen foregik længe i Kalkbrottet, som er et velkendt begreb for mange Malmøboere. Min slægtning fra langt tilbage i tiden, Haqvin Bager, agiterede en gang kraftigt for, at havnen i Limhamn skulle anlægges, fortæller Fredrik Winberg, der er født i Skåne, men forlod regionen allerede som 1-årig. Vores aktiviteter kræver gode muligheder for sø- og landtransport, fortsætter han. Vi har et fint samarbejde med CMP, og vores forretningsplaner passer fint sammen med byens og CMP's planer for udvikling af Norra Hamnen. CEMENTPRODUKTIONEN FOREGÅR NU på Gotland, Öland og i Skövde, hvor der findes rigelige mængder af det vigtige råmateriale kalksten. Fra Gotland og Öland går der store skibe til Malmø hvert skib kan tage mellem og godt ton cement. I daglig tale forveksler man nogle gange cement med beton. Cement er et finkornet pulver, der fremstilles af kalksten og lermineraler. For at få beton blandes cementen med vand og et fyldmateriale bestående af grus og sten. Betonens fornemmeste egenskaber er formbarhed, styrke og Ved bygningen af Øresundsbroen brugte man ton cement, og det gjaldt kun selve brodelen. Til Citytunnelen, som indvies i december i år, har man brugt omkring ton cement. Man har sagt, at Øresundsbroen skal holde i mindst 100 år. Men betonen kommer til at holde længere end det. Cementa arbejder løbende med at udvikle nye anvendelsesområder for cement. Et af områderne er optimering af varmeeffektiviteten i bygninger. Vi satser mange penge på forskning og udvikling, og vi foretager livscyklusanalyser. For eksempel kan man opnå et betydeligt lavere brændstofforbrug ved at anlægge veje af beton. Nogle gange hører vi, at beton ikke er smukt, og man henviser til boliger i Miljonprogrammet, men det handler måske mere om konstruktionen end om materialet, siger Fredrik Winberg. Den nye silo bliver 90 meter høj med en diameter på 26 meter og skal stå klar i slutningen af BILD: CEMENTA 3

4 FOTO: DENNIS ROSENFELDT Han sigter mod øget vækst Høj tilgængelighed og kvalitet er hans bedste salgsargument over for nye og gamle kunder. Mød Bart Steijaert, som nu har ansvaret for alle havne- og stevedoreaktiviteter inden for CMP. SELVOM BART STEIJAERT KUN ER 34 år, har han allerede stor erfaring med søfart og havne. Karrieren blev indledt i hjemlandet Holland og førte ham senere til Belgien, hvor Bart arbejdede med frugtimport for en sydafrikansk virksomhed. I 2000 startede jeg i Toyotas logistikafdeling i Bruxelles. Her havde jeg ansvaret for satsningen i Skandinavien, hvor vi etablerede et omdrejningspunkt for bildistribution i Malmø, fortæller Bart. CMP blev samarbejdsparter for Bart, da Toyotas etablerede sine aktiviteter i Malmø omkring årtusindskiftet. I 2005 blev han rekrutteret til CMP, hvor han blev ansvarlig for al bildistribution. Det var en sjov og spændende tid. Væksten var høj, vi fik nye kunder og aktiviteterne ekspanderede kraftigt, konstaterer han. I DISSE ÅR BLEV MALMØ det største knudepunkt i Norden for bildistribution. Inden krisen håndterede CMP mere end biler i Malmø, men de sidste to år har været barske. Siden konjunkturerne begyndte at pege nedad i 2008, har vi arbejdet hårdt på at sikre vores konkurrenceevne og holde omkostningerne nede, siger Bart. Men her i foråret begynder det tilsyneladende at bevæge sig opad igen. Bilsalget i Norden stiger, og også inden for CMP er mængderne steget i marts og april. HER I FORÅRET ER BART gået videre i karrieren. I dag er han ansvarlig for CMP's havne- og stevedoreaktiviteter i Malmø og København. Det betyder, at han ud over bildistribution også arbejder med bl a RoRo- og containeraktiviteterne. En af hovedopgaverne bliver at håndtere vores kundekontakt inden for disse områder, og det indebærer mange forhandlinger med både nye og gamle kunder hos CMP, siger han. En af hovedmålsætningerne er også at øge volumen og resultatet, nu hvor konjunkturerne tilsyneladende er ved at vende. Vi fik et svagt resultat i 2009, og den tendens gælder det om at få brudt, siger han. Alligevel mener jeg ikke, at det hele skyldtes konjunkturerne, men også at CMP's effektivitet har været for lav. Nu har vi foretaget interne ændringer, som betyder, at vi kan udnytte vores ressourcer bedre og mere fleksibelt det skaber spændende muligheder! Hvad er hans bedste argumenter, når han skal sælge CMP over for kunderne? Vores høje kvalitet og tilgængelighed. Vi har få godsskader og kan levere service til kunden stort set døgnet rundt, siger han. Om godt et år indvier vi desuden vores nye, store anlæg på Norra Hamnen i Malmø. Det bliver et stort løft for CMP, men også for vores kunder, som til den tid får adgang til et af Europas mest moderne havneanlæg. 4

5 Et effektivt netværk TEMA KRYDSTOGT bag rekordvæksten Når et krydstogtskib anløber København står en helt hold af servicevirksomheder klar til at byde dem velkommen. København er en af de mest populære byer i Europa, når gæsterne skal vælge rejse og rederierne skal planlægge deres sæsoner. EN AF ÅRSAGERNE TIL AT KØBENHAVN har succes som en populær destination er et effektivt samarbejde mellem alle de parter, der har en interesse i at tiltrække flere turister til byen. Det er et samarbejde, der er forudsætningen for den gode oplevelse, som er utroligt vigtig, når man taler om krydstogter. Det er ikke tilfældigt, at København er kendt som kongres- og krydstogtby. Det er fordi vi er gode til at samarbejde og netværke, og i 1992 samlede vi alle interessenter i krydstogtindustrien i et forum, Cruise Copenhagen Network (CCN) for at samarbejde om fælles produktudvikling og markedsføring. En anden vigtig årsag er den korte afstand mellem skibene og lufthavnen i Kastrup, siger Ole Andersen, salgs- og marketingdirektør i Wonderful Copenhagen og formand for CCN. ET TÆT SAMARBEJDE GIVER MENING, når der er så mange virksomheder og organisationer, der har en interesse i at København kommer på kortet hos krydstogtrederierne. I dag har CCN 41 partnere, bl a SAS, Københavns Lufthavn, CMP, brokere, incoming bureauer, busselskaber, detailhandel og attraktioner som Tivoli og Nationalmuseet. Og effekten ses tydeligt på tallene: Antallet af skibe der anløb København voksede fra 157 i 1998 til 334 i I 2010 forventes lidt færre skibe, ca 305, men til gengæld flere gæster: mod sidste år. - Det skyldes at skibene bliver større og større. Desuden er det almindeligt at skibene sejler med en kapacitet på op til 102%, fordi der ofte sættes ekstra senge i kahytterne til familier, siger Ole Andersen. Hvis krydstogtet udgår fra eller slutter i København, såkaldt turnaround, er gæsterne mere interessante, da de ofte overnatter i forbindelse med krydstogtet, har behov for flere services og bruger flere penge under besøget, DKK om dagen. I 2010 vil lidt under halvdelen af skibene være turnaround. VI HAR OPNÅET FLOTTE RESULTATER, det er vi glade for. Det er ikke noget, der umiddelbart kan kopieres. CCN har dannet skole for, hvordan man etablerer den slags samarbejder, og andre markeder er misundelige på os, siger Ole Andersen. For at skabe det bedst mulige produkt for krydstogter i Nordeuropa er netværksideen udvidet til at omfatte alle de havne og byer i Østersøområdet, der modtager krydstogtsgæster. De samarbejder nu i netværket Cruise Baltic. Det er ikke tilfældigt, at København er kendt som kongres- og krydstogtby. Det er fordi vi er gode til at samarbejde og netværke, siger Ole Andersen, formand for Cruise Copenhagen Network. KRYDSTOGTTURISTERNE STÅR FOR 5% af den samlede turisme i København, og det lyder ikke af meget, men PRmæssigt har det stor betydning. Når gæsterne får en god oplevelse får vi eksponering ude i verden. Undersøgelser viser, at over 70% af krydstogtturisterne planlægger at vende tilbage, når de har været her. København tager imod to typer af krydstogtgæster. Hvis København er port of call betyder det, at de besøger byen undervejs på deres krydstogt, og de bruger typisk 500 DKK i byen mens de er her. FOTO: DENNIS ROSENFELDT 5

6 TEMA KRYDSTOGT Fornem udvikling for krydstogttrafik CMP's krydstogtaktiviteter kører i højeste gear. I 2009 satte man ny rekord med passagerer og 335 skibsanløb. For nylig blev København desuden udnævnt til "Port of the Year" i konkurrence med 33 andre krydstogthavne. Arnt Møller Pedersen er ansvarlig for CMP's krydstogtaktiviteter. KRYDSTOGTER ER EN AF CMP'S hurtigstvoksende aktiviteter. For 10 år siden modtog CMP omkring krydstogtpassagerer et tal, der steg til passagerer i løbet af I samme periode steg antallet af skibsanløb fra 163 til 335. Næsten alle krydstogtskibe 331 gik til København sidste år og de øvrige fire til Malmø. Med årene har København udviklet sig til en af Europas største og mest populære krydstogtdestinationer, konstaterer Arnt Møller Pedersen, forretningsområdechef for krydstogt. Det skyldes havnens geografiske placering, at vores terminaler ligger i bekvem afstand til seværdigheder og shoppingkvarterer i København samt sidst, men ikke mindst den tætte placering på lufthavnen. København er en stor såkaldt turnaround-havn, hvor mange passagerer enten indleder eller afslutter deres krydstogt. Derfor er nem adgang til de internationale flyruter en vigtig faktor for krydstogttrafikken, der omfatter passagerer fra mere end 150 lande. I København tager CMP imod krydstogtfartøjer ved tre steder Nordre Toldbod, Langelinie og Frihavnen. Langelinie er størst og skal efter planen tage imod halvdelen af alle skibene i AT HÅNDTERE KRYDSTOGTTRAFIK er et holdarbejde. CMP tilbyder kajpladser, og indtægterne stammer fra havneafgifterne, som krydstogttrafikken genererer. CMP samarbejder med rederier, rejsebureauer, skibsmæglere og såkaldte incoming-bureauer, der står for passagerservice ved terminalerne. Disse terminaler består af telte, der slås op på kajerne, og hvor passagererne kan få hjælp på alle mulige måder med ind- og udcheckning, transport, bagage, guider osv. Via terminalerne skræddersyr vi en infrastruktur i krydstogtsæsonen, som er bekvem for passagererne, men også praktisk og omkostningseffektiv for os, fordi de er lette at tage ned, når sæsonen er slut, siger Arnt Møller Pedersen. Vi har desuden en lille og effektiv organisation, hvor vi i højsæsonen om sommeren kan låne personale fra andre 6

7 TEMA KRYDSTOGT Krydstogt en branche i medvind forretningsområder til at klare de mest hektiske dage, fortsætter han. I 2009 havde vi på et tidspunkt syv skibe inde samtidig med godt passagerer. CMP'S EGET ARBEJDE med krydstogtaktiviteterne har givet tydelige resultater. Hvert år siden 1996 har virksomheden modtaget priser for sin indsats og er bl a blevet udnævnt til "Europe's Leading Cruise Destination" og "Most Efficent Port Service Europe". I begyndelsen af 2010 blev vi udnævnt til "Port of the Year" af rederiet Princess Cruises' passagerer. Vi fik prisen i konkurrence med 33 andre havne i verden, fortæller Arnt Møller Pedersen. Det er første gang, en havn uden for Nordamerika har fået denne udmærkelse. Man arbejder løbende med at forbedre krydstogtaktiviteterne. Man bruger mange kræfter på at forbedre infrastrukturen og lette trafikken med leverancer og passagerer til og fra kajer og terminaler. Veje og skiltning er prioriterede områder for os, og her er samarbejdet med myndigheder, politikere, omkringboende, taxiselskaber og andre aktører vigtigt for at få det hele til at fungere - især på dage, hvor der måske er passagerer, der bevæger sig rundt på og omkring havnen, konstaterer Arnt Møller Pedersen. Vi satser også på bedre information og tilbyder krydstogtinformation via og sms i DEN MÅSKE STØRSTE FORANDRING kommer i 2013, hvor en ny krydstogtkaj indvies i København. Den bliver meter lang og 70 meter bred, og det giver mulighed for fleksible terminaler og forsyningsanlæg til passagerservicen. Samtidig bliver løsningerne for bil-, bus- og taxitrafikken mere effektive. Vi vil ved den nye kaj kunne tage imod fire store skibe samtidig, fortæller Arnt Møller Pedersen. Sikkerheden kan forbedres yderligere. Desuden etablerer man faste anlæg til håndtering af spildevand fra krydstogtfartøjerne og FOTO: DENNIS ROSENFELDT Den globale krydstogttrafik har medvind. Interessen vokser fortsat blandt rejsende overalt i verden, og i 2009 valgte godt 13 millioner personer at tage på krydstogtferie ifølge brancheorganisationen Cruise Lines International Association (CLIA). Det svarer til en forøgelse på cirka 3 procent sammenlignet med året før. Og det i en tid, hvor mange andre brancher og virksomheder er hårdt ramt af den globale konjunkturnedgang. Stigningen ventes at fortsætte i 2010, og CLIA vurderer, at antallet af passagerer vil stige til 14,5 millioner. Europa vokser kraftigst Og det er de såkaldt nye krydstogtmarkeder, der vokser mest. Hertil hører Europa, Asien og Sydamerika. De klassiske krydstogtdestinationer er Caribien og Middelhavet, som længe også har været domineret af amerikanske turister. Med til skabelonen hører også, at den typiske krydstogtpassager er ældre midaldrende eller endnu ældre. Men foryngelsen går hurtigt og skyldes, at rederierne har udviklet familiekoncepter og masser af andre temakrydstogter, der tiltrækker nye typer af turister. Det kan være golf-, kultur-, opera-, eller mad- og vinkrydstogter, fortæller Arnt Møller Pedersen, forretningsområdechef for krydstogter inden for CMP. Stort potentiale Krydstogtmarkedet domineres af tre store rederikoncerner Carnival, RCI og Star. De tegner sig tilsammen for omkring 75 procent af fartøjskapaciteten. Europa er som sagt en af de store vækstregioner, og her vokser krydstogttrafikken konstant. Mellem 1998 og 2007 steg antallet af passagerer fra 1,5 millioner til omkring 4 millioner. En af forklaringerne er, at der findes mange attraktive destinationer i Europa, hvilket betyder, at der er stor valgfrihed. Der er også mere end 100 krydstogthavne, og flere af dem har udmærkede flyforbindelser, hvilket også er en vigtig forudsætning. Sidst, men ikke mindst er rentabiliteten også bedre rederierne tjener ganske enkelt mere pr. passager i Europa end i Caribien og Middelhavet, siger Arnt Møller Pedersen. En anden forklaring på stigningen er, at stadig flere europæere vælger at tage på krydstogtferie. Og eftersom kun få procent af alle Europas indbyggere hidtil har været på krydstogt, er markedspotentialet stort. Det er også helt tydeligt, at amerikanerne har fået konkurrence inden for krydstogttrafikken. I f.eks. København lå Tyskland i top med hensyn af antal krydstogtpassagerer i 2009 tæt fulgt af Storbritannien og USA. Væksten inden for branchen mærkes også på det antal nye krydstogtskibe, der bygges. Ifølge CLIA tages 17 nye fartøjer i brug mellem 2009 og I hele verden er omkring 390 krydstogtskibe i drift i dag mellem 80 og 100 af disse i Nordeuropa og Baltikum. reducerer dermed miljøbelastningen. Men først skal Arnt og hans kolleger altså tage sig af krydstogtsæsonen 2010 en sæson, hvor der er planer om 310 anløb med omkring passagerer. Det er færre end i 2009, men samtidig er der tale om større fartøjer, hvilket betyder, at CMP alligevel sikrer sin volumen. En af nyhederne er Disney Cruise, der kommer til Europa for første gang i 2010 i form af krydstogtskibet Disney Magic med plads til passagerer, der anløber København fire gange. 7

8 TEMA KRYDSTOGT FOTO: DENNIS ROSENFELDT Jubilerende krydstogtkæmpe stadig flittigere gæst DEN TYSKE KRYDSTOGTKÆMPE AIDA Cruises' skibe bliver et stadig hyppigere syn i København, og antallet af besøg ventes at stige med 37 procent næste år. København er en vigtig krydstogthavn i Nordeuropa og derfor også en vigtig destination på de rejseruter, vi tilbyder, siger Kai-Uwe Maross, senior manager for virksomhedens havneaktiviteter. AIDA Cruises fylder 50 år i år, men der er sket rigtig meget, siden rederiet blev grundlagt i 1960 under navnet Deutsche Seereederei med bare et enkelt skib, der var døbt Völkerfreundschaft (venskab mellem folkeslagene). Rostock er fortsat hjemmehavn. Flåden er i mellemtiden blev forøget til syv skibe og har i dag britisk-amerikanske ejere i form af Carnival Corporation & plc Group, verdens største inden for krydstogtbranchen. Med en omsætning på godt 722 millioner EUR og i alt gæster i 2009 er AIDA Cruises den førende krydstogtvirksomhed på det tyske marked. I takt med at krydstogter er blevet stadig mere populære som ferieform, har AIDA Cruises føjet en stadig større del af verden til listen over de farvande, man opererer i. Man ser ofte et af de syv skibe (AIDAcara, AIDAvita, AIDAaura, AIDAdiva, AIDAbella, AIDAluna og AIDAblu) i Middelhavet, Nordeuropa, Caribien, Dubai, omkring De Kanariske Øer, Nordamerika og Asien. Skibene har en samlet kapacitet på gæster i kahytter med plads til to i hver, fortæller Kai-Uwe Maross. De populære krydstogter bliver ofte hurtigt udsolgt, og snart vil AIDA Cruises kunne tilbyde mere. Det tyske skibsværft Meyer har fået til opgave at bygge yderligere to skibe til levering i henholdsvis foråret 2011 og Trods sine 50 år er det et ungdommeligt touch, der er blevet AIDA Cruises' varemærke. Den afslappede atmosfære på krydstogterne er blevet et vigtigt incitament for varemærket. Fokus ligger på det tysksprogede marked, men det internationale islæt er betydeligt. I øjeblikket har vi omkring ansatte fra 25 lande. Vi samarbejder med omkring rejsebureauer rundt om i Europa og har opbygget en tæt relation ved at invitere deres repræsentanter til at besøge vores skibe. Hvis de har et godt kendskab til produktet, bliver det også lettere for dem at tilbyde det til deres kunder, siger Kai-Uwe Maross. Han er også mere end tilfreds med det tyske krydstogtrederis forhold til København og CMP. Vi har haft et tæt samarbejde i mange år, og det vil blive intensiveret fremover. I år regner vi med 38 anløb til København. Det tal kommer til at stige til 52 næste år. Både rederiet og dets passagerer sætter pris på det, CMP har at tilbyde. Ud over at København har en vældig effektiv infrastruktur, ligger centrum jo bare få minutter fra de kajer, hvor vores krydstogtskibe lægger til, siger Kai-Uwe Maross. 8

9 TEMA KRYDSTOGT Malmø ønsker at vokse som krydstogtdestination Malmö Turism arbejder aktivt for at få Malmø til at vokse som krydstogtdestination. Satsningen sker i tæt samarbejde med CMP og regionens erhvervsliv. Malmø har hidtil været forholdsvis ukendt som krydstogtdestination, men så meget desto større og mere aktiv som turistby. Det, der gør Malmø attraktiv som krydstogtmål, er f.eks. kontrasten mellem by og natur, hvilket skaber muligheder for at kombinere historiske oplevelser og shopping med naturoplevelser og en række aktiviteter. FOTO: ANNA WITTGREN MALMÖ TURISM OG COPENHAGEN MALMÖ PORT har siden 2005 stået bag netværket Cruise Malmö Network. Her samarbejder de med erhvervslivet, især turisterhvervene, om at gøre Malmø til en attraktiv krydstogtdestination. For at satsningen skal give resultater er der behov for et tæt samarbejde mellem alle aktører. Vi har tætte relationer og et godt samarbejde inden for netværket, som er en fantastisk vigtig platform for os. Vi har også stor opbakning fra politikerne i Malmø kommune, som arbejder aktivt for at inddrage vores tanker i f.eks. deres byplanlægning. Malmø ønsker jo at "møde havet", og her passer krydstogttrafik fint ind i billedet, siger Katarina Olsson, ansvarlig for krydstogtsatsningen inden for Malmö Turism. MALMÖ TURISM FUNGERER SOM EN KATALYSATOR mellem efterspørgslen fra de internationale krydstogtrederier og det regionale erhvervsliv. De videreformidler rederiernes og turoperatørernes behov, så branchen kan udvikle sig og levere det, der efterspørges, i den rette indpakning. At presset må Malmø nu øges opfatter Katarina Olsson som positivt. Det lægger pres på hende og Malmö Turism, som tvinges til at udvide sine aktiviteter. At arbejde med internationale turister kræver konstant produktudvikling. Det er min ambition at få lidt sjovere indslag ind i vores programmer. Vi kan blive bedre til at samle alle aktørers tilbud og til at fremvise vores topprodukter og anderledes oplevelser. Mange vil gerne være aktive under deres besøg og efterspørger netop enestående oplevelser, siger hun. De skibe, der anløber Malmø, hører ikke til de allerstørste. Både skibets størrelse og antallet af passagerer afgør, om man vælger Malmø som destination eller ej. Vi skal kunne håndtere både skibets størrelse og de passagerer, der går i land. Det er vigtigt, at oplevelsen af Malmø bliver positiv, især når vi er en ny destination, siger Katarina Olsson. HELE DEN KRYDSTOGTSATSNING, man foretager sammen med CMP, er naturligvis fælles for København og Malmø, hvor Malmø er klart den mindste aktør. Men på den anden side er Malmø noget nyt og kan derfor være interessant. Det gælder om hele tiden at forny udbuddet. Selvfølgelig er det den samlede volumen, der skal forøges. Sammen kan København og Malmø supplere hinanden på bedste vis, afslutter Katarina. At byerne virkelig kan supplere hinanden er Arnt Møller Pedersen enig i. Arnt er ansvarlig for CMP's krydstogtaktiviteter. Vi ønsker at øge antallet af krydstogtanløb til Malmø, f.eks. gennem koncepter som "one port two countries", hvor vores krydstogtpassagerer kan nyde både Malmø og København, siger han. Samtidig gælder det om at markedsføre Malmø endnu bedre over for de kundesegmenter, der ønsker at finde en ny, hyggelig destination. Samtidig betoner Arnt Møller Pedersen, at Malmø er mindre og ikke kan tage imod så store krydstogtskibe som København. Han vurderer dog, at der findes omkring 100 skibe på markedet, der har den perfekte størrelse til Malmø. Når Norra Hamnen indvies i 2011, frigøres der desuden nye, centralt beliggende kajer til krydstogttrafikken i Malmø. Det giver endnu bedre muligheder. Katarina Olsson er ansvarlig for krydstogtsatsningen inden for Malmø Turism. 9

10 FOTO: DENNIS ROSENFELDT Vopak Sweden har en terminal til opbevaring af flydende bulk, der ankommer til Malmø med tankskib. Verdens førende operatør på flydende bulk Vopak har sin egen terminal i Oljehamnen i Malmø, hvorfra den forsyner virksomheder i Sydsverige med olie og kemikaler. MALMØ OIL TERMINAL, eller Oljehamnen, er den største havn i Øresundsregionen for import og eksport af flydende bulk. En af de operatører, der har set fordelene ved faciliteterne og mulighederne i det attraktive marked, er Vopak, den globale virksomhed, der har specialiseret sig i opbevaring og distribution af flydende bulk i form af olie, gas og kemikalier. I Malmø har Vopak Sweden en terminal til opbevaring af flydende bulk, der ankommer til Malmø med tankskibe, bliver opbevaret i kortere eller længere tid, og derefter distribueret til virksomheder i Sydsverige. Vopak har specialiseret sig i opbevaring af produkterne under specifikke konditioner og temperaturer, og de kan blande produkter til det ønskede slutprodukt. Malmø er en vigtig terminal for os. Vi har en tankkapacitet i Malmø på kubikmeter i vores egen terminal, og desuden lejer vi en tankkapacitet på yderligere kubikmeter. Foruden Malmø har vi lignende terminaler i Gøteborg, Gävle og Södertälje, siger Rob Wortelboer, Marketing Manager i Vopak Sweden. Malmø har en god strategisk beliggenhed, for eksempel i forhold til Baltikum, hvor vi henter mindre volumener, der bliver blandet til større bulk. Men vi har ikke meget volumen der går til København. Efter om omorganisering af virksomheden, hvor man har skåret ned på egen distribution, fokuserer Vopak Sweden på tank storage af olie, kemikalier og naturgas. Vi har vores egne standarder, som vi driver vores terminaler efter, og som adskiller og fra vores konkurrenter: Som udgangspunkt er vores globale standarder for sikkerhed ofte højere end de nationale standarder i de lande hvor vi arbejder. Det gælder også for Sverige, hvor der ikke er formelle krav til bunding (beskyttelse med volde) af tankanlæg. Men hos os er alle tanke beskyttet på den måde. Det gør en forskel. Vi er nødt til at være ansvarlige når vi arbejder med olie og kemikalier, siger Rob Wortelboer. Vopak Sweden, der tidligere hed Vopak Logistics Nordic, er en del af den hollandske koncern Vopak N.V. i Rotterdam, der har 79 terminaler fordelt på 31 lande. Med en global kapacitet på over 28 millioner kubikmeter gør det Vopak til verdens største operatør på sit felt. Vopaks historie går næsten 400 år tilbage. Virksomheden blev grundlagt i sin tidligste form i 1616, da der var et stort behov for shipping og opbevaring af de store mængder kaffe, te og krydderier, Dutch East Indies Company bragte hjem fra de hollandske kolonier. Det stillede krav til opbevaringen, og netop opbevaring af produkter under skiftende forhold er stadig den vigtigste del af Vopaks virksomhed. 10

11 NOTISER Krydstogter pr. mail Nu forbedrer CMP krydstogtinformationen i København. Ved hjælp af såkaldt push-mail får kunder og samarbejdspartere samt øvrige interesserede en eller sms i forvejen om anløbende fartøjer. Ud over at øge informationsniveauet skaber man også bedre mulighed for planlægning af service til skibe og passagerer. Mulighederne med denne nye tjeneste er mange, for man kan få oplysningerne der, hvor man befinder sig. Det kan f.eks. være en taxichauffør, der gerne vil have besked om, at der ligger krydstogtskibe i havnen og dermed mange potentielle kunder. CMP er overbevist om, at denne nye tjeneste vil få flere forskellige anvendelsesområder også til ting, vi ikke kan forestille os i dag. Gå ind på for at tilmelde dig. Krydtogtpris til København og CMP København er udnævnt til Port of the LÄGESRAPPORT: Norra Hamnen Year af krydstogtrederiet Princess Cruises. Rederiets passagerer har bedømt 33 havne verden over og tildelt København førstepladsen. CMP fik også ros for sine krydstogtaktiviteter og deltog ved prisceremonien i Miami. Krydstogtaktiviteter kræver en holdindsats, hvor specialister inden for turist-, søfarts- og transporterhvervene samarbejder for at gøre København til en attraktiv destination. Væksten har været stigende gennem en årrække, og i 2009 satte man ny rekord: 331 krydstogtskibe med passagerer besøgte København. Ved prisuddelingen i Miami i midten af marts deltog repræsentanter fra flere af de virksomheder, der samarbejder om krydstogtaktiviteterne i København Arnt Møller Pedersen, krydstogtansvarlig inden for Copenhagen Malmö Port (CMP), Brit Brander fra DMC Denmark, der samtidig fik prisen som "Incoming Bureau of the Year" samt Christian Lund fra Maersk Broker, der fik prisen som bedste skibsagent. Vedligeholdelse, der sparer tid og penge CMP styrker sine vedligeholdelsesaktiviteter. Enklere og hurtigere rutiner skal spare tid og penge, og det tjener både virksomheden og kunderne på. Den interne vedligeholdelse omfatter alle de maskiner og køretøjer, som CMP benytter i hverdagen. Når man indfører et nyt vedligeholdelsessystem, åbner der sig mange spændende muligheder. Nu lancerer vi et nyt IT-system, som betyder, at vi kan planlægge og styre vores arbejde bedre. Vi kan arbejde mere intelligent og foretage de rette operationer i rette tid på de rette maskiner, fortæller Benno Jemth, som er ansvarlig for CMP's vedligeholdelsesaktiviteter. At arbejde mere intelligent med vedligeholdelsen betyder, at unødvendige driftstop kan undgås, men også at tilgængeligheden bliver bedre - altså at ydelserne for køretøjer og maskiner forbedres, mens levetiden forlænges. Vi får nu bedre kontrol med hele vores vedligeholdelse, og det gør os mere omkostningseffektive, siger Benno Jemth. Samtidig øges driftssikkerheden for maskinparken, og det er vigtigt, når vi håndterer alle vores godsstrømme i både Malmø og København. Boom i behovet færger på grund af askeskyen Den uge med internationalt trafikkaos, den islandske vulkan var skyld i, betød at andre transportører oplevede en helt utrolig efterspørgsel fra rejsende, der ikke kunne komme frem med fly. Det var også tilfældet hos DFDS Seaways, der sejler dagligt mellem København og Oslo fra terminalen i Københavns Havn. Vi oplevede et helt utroligt boom i interessen. Efter at flytrafikken gik i stå torsdag fik vi bookinger i løbet af torsdag, fredag og lørdag til København Oslo og Amsterdam Newcastle. Og det var bookinger, der alene skyldtes vulkanen og askeskyen. Det er aldrig sket før. Normalt booker vores passagerer i god tid via nettet, men nu ringede de til os, og vores medarbejdere havde rygende travlt, siger informationschef Gert Jacobsen, DFDS Seaways. På ruten København Oslo blev der hurtigt meldt udsolgt, og der blev endda redt senge op i konferencelokaler ombord på de to skibe på ruten, Crown of Scandinavia og Pearl of Scandinavia, for at få plads til alle. Men uden at overskride grænsen for det maksimale antal passagerer. Der støbes i Norra Hamnen Jordarbejderne er fortsat i fokus i Norra Hamnen CMP's nye havneområde i Malmø, der skal indvies i foråret Ved den nye kombiterminal er man stadig i gang med forstærkningsarbejder, mens asfalteringen allerede er gået i gang andre steder. Frem til efteråret skal i alt kvadratmeter af de nye terminalområder asfalteres. En anden milepæl er, at støbearbejderne for alvor er kommet i gang. Det er de nye kajer eller snarere kajkanterne som man nu er ved at konstruere. Indtil videre har man støbt 600 meter, og dermed er man nået næsten halvvejs med disse arbejder, siger Bengt-Olof Jansson, teknisk ansvarlig hos CMP. Rampe fra Kina Ved RoRo-terminalen bygges der ramper til skibene. Ståldelen af ramperne bygges i Kina, og dette arbejde er også gået i gang. I realiteten er der tale om flere forskellige dele, hvoraf den største er på cirka 500 kvadratmeter. I den kommende tid rejser vi selv til Kina og følger op på dette arbejde, fortæller Bengt-Olof. Til august leveres de færdige stålramper så til os her i Malmø. 11

12 Profilen PROFILEN: VERNER HANSEN OCH JIM SCHMIDT De sørger for kvaliteten Hvis et krydstogt skal være en problemfri oplevelse for gæsterne er der rigtig mange praktiske ting der skal falde på plads. I CMP er der især to personer der har tjek på, at alt er som det skal være. DA VI MØDER CRUISE TERMINAL MANAGER Verner Hansen og Cruise Manager Jim Schmidt er sæsonen 2010 klappet og klar, og der kommer løbende bookinger ind fra mæglerne til sæsonerne 2011 og Et krydstogtskib ankommer typisk ved syvtiden om morgenen og sejler efter timers besøg. Jim og Verner er på plads på kajen. Vi er ved skibene hele dagen, vi taler med styrmanden eller andre officerer og sørger for, at tingene sker som planlagt. F.eks. at bagagen sorteres rigtigt ind og ud, hvis det er turnaround, og at provianten bliver leveret til den rigtige luge. Hvis de skal have proviant ombord er det 8 12 containere, der skal lastes, og der kan vores folk ud over at laste også hjælpe til med at tage fat ombord. Men ellers går vi ikke ombord på skibene mens de er i havnen, siger Verner Hansen. Krydstogt er sæsonarbejde, og derfor er der otte mand i afdelingen uden for sæsonen, men op til mand når sæsonen starter. De kommer både udefra og fra andre afdelinger i CMP. Der er mange praktiske ting, der skal ordnes, og der kan være mand beskæftiget med at servicere et skib mens det er havnen. Der er brug for en velorganiseret indsats, og medarbejderne er erfarne. For skibene skal afgå til tiden. Præcision er meget vigtigt for rederierne. Det er ikke vores skyld, hvis et skib ikke afgår til tiden, siger Verner Hansen. Som regel venter skibet ikke på enkelte forsinkede passagerer, men hvis der sidder transferpassagerer på et forsinket fly på vej mod København har vi oplevet, at skibet venter på dem. Vinteren går med at planlægge sæsonen, hvilke skibe der skal ligge hvor, hvad har de behov for og i hvornår deres proviant skal komme. Når alle anløb er anmeldt, planlægges der i detaljer, for eksempel at flytte et skib fra én kajplads til en anden. I København ligger skibene primært til ved Langelinie og Frihavnen (ved turnaround), samt Nordre Toldbod. En anden side af arbejdet er møder med de naboer, der bor bag ved Langeliniekajen. Vi har en dialog, hvor vi lytter til naboerne og finder ud af hvad vi kan gøre, f.eks. kan vi bede skibene om ikke at bruge højttalere eller sirene. Omvendt skal der være brandøvelse, hver gang der kommer nye passagerer ombord, og de er nødt til at demonstrere alarmen. Det kan vi ikke gøre noget ved, siger Jim. Verner og Jim har begge en fortid i skibsfarten. Jeg er uddannet navigatør og sejlede i 12 år bl a hos Maersk, før jeg besluttede at gå i land, siger Verner. Jeg har været ansat i CMP i 17 år, først som vagtchef på havnekontoret, og de seneste syv år har jeg arbejdet med krydstogt. I fritiden spiller Verner håndbold og cykler. Han har også selv prøvet krydstogtferie er par gange, i Caribien og Middelhavet. Jim har også en fortid på søen, hos rederierne Maersk og Lauritzen. Han kom til frihavnen i 1968, som formand hos ØK, men da ØK lukkede i frihavnen blev han ansat i KFS/Københavns Havn/CMP, hvor han har været siden Det meste af tiden som Terminal Manager i containerterminalen, men han har arbejdet med krydstogt siden de første skibe begyndte at komme til København i Da jeg fyldte 62 år blev vi enige om en ordning, hvor jeg arbejder fra 1. marts til 1. oktober og holder fri resten af året. Men så arbejder jeg også hele sæsonen uden weekender eller ferie. Vintersæsonen bruger jeg på at rejse, en måned til Thailand for at spille golf, og til Gran Canaria. Jim er dog på plads igen to uger i december, når planlægningen af næste sæson bliver gjort færdig og sendt ud til mæglerne for en sidste godkendelse. Jim Schmidt og Verner Hansen møder alle de krydstogtskibe der lægger til i CMP. I år skal de byde Disney Cruise Line velkommen for første gang. FOTO: DENNIS ROSENFELDT