Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

Transkript

1 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050 Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur Transport- og Energiministeriet Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur Transport- og Energiministeriet Det Økologiske Råds forslag til, hvordan regeringens Energistrategi 2025 kan danne grundlag for udarbejdelse og vedtagelse af en egentlig dansk Energiplan 2050 Det Økologiske Råd, August

2 ISBN: Tekst: Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Lay out: Søren Dyck-Madsen Fotos side 7 og 12 : Energi E2 Foto side 5 : Elsam Fotos side 4, 29, 31, 34 og 39 : Søren Dyck-Madsen Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir Hæftet er gratis og kan fås i Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto samt et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Hæftet kan læses og hentes på Det Økologiske Råds hjemmeside: Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftets indhold er meget ønskeligt og kan frit foretages med angivelse af kilde. Dette hæfte er lavet med støtte fra ELFOR s energisparepulje. Udgivet af: Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4 B 2200 Kbh. N Tlf: info@ecocouncil.dk hjemmeside: 2 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

3 Regeringens Energistrategi 2025 må ses som et forarbejde til en egentlig Energiplan 2050 Regeringen har den fremlagt et oplæg til en Energistrategi Oplægget bygger på en markedsbaseret fremskrivning af energisituationen - garneret med en analyse af betydningen af forskellige oliepriser og CO 2 kvotepriser. Af fremskrivningen ses, at selv med den mest gunstige sammensætning af disse priser vil den danske energisektor ikke opfylde de danske Kyoto-forpligtelser til nedsættelse af udledningen af drivhusgasser, hverken frem til 2012 eller efter 2012, hvor skrappere krav venter. Regeringens oplæg indeholder ingen nye politiske målsætninger for hverken forsyningssikkerhed, brændselssammensætning, andelen af vedvarende energi eller drivhusgasudledning, idet den udelukkende bygger på, at markedet og prissignalet skal styre den danske energisektor. Udspillet indeholder heller ingen nye politiske virkemidler, som kan sikre de rigtige politiske og økonomiske rammebetingelser. Udspillet sikrer ikke, at de eksterne omkostninger for miljø, klima og sundhed indregnes i prisen på energi. Derfor tilskrives vedvarende energi ikke faktiske økonomiske markedsfordele i forhold til f.eks. kulkraften, som påfører samfundet store omkostninger for skader på miljø og sundhed. Og selv om udspillet erkender behovet for demonstrationsprojekter, så afsættes der ikke flere penge til dette. Betydningen af et hjemmemarked for energiteknologi med en forudsigelig og stabil efterspørgsel overses helt. Udspillet kommer slet ikke ind på, hvad der skal ske med den decentrale forsyning, herunder varmeforsyningen, erstatning af de decentrale anlæg, når de skrottes, erstatning for de nuværende landvindmøller, anvendelse af små decentrale kraftvarmeanlæg med varmelager m.v. Det går bare ikke. Uden fastlagte politiske rammebetingelser, kan markedet ikke alene anvendes til at opfylde langsigtede politiske ønsker om forsyningssikkerhed, det påtrængende behov for bekæmpelse af drivhuseffekten samt udviklingen af nye danske arbejdspladser i virksomheder, der producerer enrgiteknologi til hjemmemarked og eksport. Rammebetingelserne er mange. Det drejer sig f.eks. om tildelingen af CO 2 kvoter for og især efter 2012, andelen af vindkraft i det danske energissystem, prisbetingelser for VE, udbud af havvindmølleparker, afgiftsstrukturen, infrastrukturen, fremtiden for fjernvarmen, virkemidler til energibesparelser, betingelser for balancekraft, betingelser for et fleksibelt energiforbrug m.m.m. Derimod kan markedet medvirke til at fjerne overskydende produktionskapacitet og medvirke til at sikre, at de bedste økonomiske løsninger anvendes til at opfylde de valgte politiske målsætninger. Behov for Energiplan 2050 Energisektoren skal ikke kun levere energitjenester, men også deltage i løsning af problemerne med miljø, klima og forsyningssikkerhed. Herved kan den samtidig være med til at sikre Danmark en plads i en globaliseret verden, idet vi har store potentialer Det Økologiske Råd, August

4 for eksport af elementer til bæredygtige energiløsninger - hvilket kan være med til at erstatte de arbejdspladser, der forsvinder, når industriel masseproduktion flyttes ud af landet. Energisektoren kan kun medvirke hertil, hvis der opstilles politiske målsætninger og langsigtede rammer. Regeringens udspil må i bedste fald ses som et forstudie til en egentlig langsigtet dansk energiplan, inkl. transport, som gerne må række frem til Det Økologiske Råd anbefaler, at der udarbejdes en egentlig langsigtet energiplan. Den skal indeholde målsætninger, milepæle og virkemidler samt sikre den danske energisektor det økonomiske, teknologiske og miljømæssige forspring. En sådan plan bør vedtages af et bredt politisk flertal. Industrien opfatter regeringens energistrategi 2025 som en fremskrivning og nogle hensigter, der skal bruges som udgangspunkt for at lave en egentlig handlingsplan på energiområdet Anders Stouge, direktør for branchefællesskabet Energiindustrien under Dansk Industri. Citat fra Ritzau Herfra skal derfor lyde en klar opfordring til at lave en robust energiplan. Lav en energiplan, der inddrager mange forskellige udviklingsscenarier. Lav en energiplan, der er åben over for en flerhed af brændsler og teknologier. Og lav en plan, der sikrer stabile energipolitiske rammer i mange år fremover. Citat fra: Formanden for Dansk Energi, Flemming Bay-Jensens mundtlige beretning på Dansk Energi s årsmøde den H.C. Ørstedstedsværket 4 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

5 De langsigtede energipolitiske udfordringer Energistrategi 2025 opstiller de væsentligste udfordringer, som den danske energisektor, inkl. transporten, står over for. Langsigtede energipolitiske udfordringer Forsyningssikkerhed. Stærkt stigende energiforbrug i verden medfører stigende pres på de globale ressourcer, og stadig større dele af især olieforsyningen vil komme fra politisk ustabile regioner. Dansk økonomi skal i fremtiden fastholde en høj grad af robusthed over for høje og ustabile energipriser. Globale klimaforandringer. Ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen og en fremtidig opfyldelse af Klimakonventionens mål om at begrænse de menneskeskabte ændringer i klimaet til et ikke-farligt niveau, forudsætter kraftige globale reduktioner af udledningen af drivhusgasser, herunder ikke mindst udledningen af CO 2 fra energiforbrug og -forsyning. Vækst og erhvervsudvikling. Globaliseringen skaber øget international konkurrence og nye afsætningsmuligheder. Danske virksomheder skal have konkurrencedygtige rammevilkår, herunder adgang til effektive energimarkeder og effektiv anvendelse af energien. Desuden skal dansk forskning og viden om energiteknologier omsættes til eksport og arbejdspladser. Citat fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni 2005 Vindmøllepark Rejsby Hede Det Økologiske Råd, August

6 Løfterne fra regeringen i Energistrategi 2025 Samtidig skal vi udnytte de muligheder for vækst og erhvervsudvikling, eksempelvis inden for energibesparende og vedvarende energiteknologi, som udviklingen åbner for danske virksomheder. Derfor har regeringen formuleret en sammenhængende energistrategi, der sikrer balance mellem forsyningssikkerhed, miljøhensyn og økonomisk vækst. Udviklingen i energisektoren bør tage udgangspunkt i forbrugernes og erhvervslivets behov. Samtidig skal hensynet til miljø og forsyningssikkerhed varetages med lavere omkostninger end tidligere og ses i tæt sammenhæng med udviklingen på de internationale energimarkeder. Det er meget positivt, at der er udsigt til, at energisektoren i fremtiden vil blive endnu mere effektiv og konkurrencedygtig og samtidig vil bidrage til en væsentlig lavere miljøbelastning og den nødvendige tilpasning til de fremtidige klimaforpligtelser. Regeringen ønsker at anvende markedet som basis for en fortsat øget anvendelse af vedvarende energi. En udbygning i takt med, at markedet får behov for ny kapacitet, vil være langt mere omkostningseffektiv end en politisk fastsat forceret udbygning. Rammerne for markedet skal tilrettelægges således, at vedvarende energi fremmes med midler, der står mål med de samfundsmæssige fordele, som disse energiformer giver. Herunder skal der tages hensyn til behovet for en vis kontinuitet i teknologiudviklingen, hvor der samtidig kan drages nytte af de driftsmæssige erfaringer, der høstes. Forsyningssikkerheden kan styrkes med en effektiv infrastruktur, men regeringen vil også prioritere klare og stabile rammer for de kommercielle beslutninger om etablering af ny produktionskapacitet. Behovet for udbygning af infrastrukturen vil afhænge af den konkrete markedsudvikling - herunder af gasanvendelsen i elsektoren. Det er afgørende for regeringen, at de anvendte virkemidler er omkostningseffektive og tilpasset velfungerende markeder, hvor konkurrencen har mulighed for at udfolde sig til gavn for forugerne. Citater fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

7 Energistrategi 2025 indeholder en række politiske udmeldinger til imødegåelse af disse udfordringer. Energistrategi 2025 fremlægger ikke hvilke mål, der skal opfyldes hverken på kort sigt (f.eks. effektiv produktion på eksisterende anlæg og indpasning af eksisterende VE) eller på langt sigt (nye anlæg). Regeringens udmeldinger - eller løfterne om man vil - veksler endvidere mellem at love, at regeringen vil sikre klare og stabile rammer for investeringer og dernæst understrege, at markedet bestemmer, hvornår investeringer foretages. Herved fremstår Energistrategi 2025 med en stor uklarhed om, hvordan regeringen politisk vil sikre klare og stabile rammer, når der ikke er opstillet mål, eller hvordan regeringen forestiller sig, at markedet/ prisudviklingen skal bestemme udbygningen af energiproduktionskapacitet. Næsten ingen af regeringens udmeldinger følges op af forslag til effektive politiske virkemidler, målsætninger eller tidsfrister. Der redegøres heller ikke for, hvordan regeringen politisk vil sikre økonomiske rammer og vilkår, der får energiaktørerne til at gennemføre de politisk ønskede indsatser. Kraftvarmeværket Maribo-Sakskøbing er udelukkende fyret med halm Det Økologiske Råd, August

8 Liberalisering af den danske energisektor medfører markedsbestemte energipriser og øger behovet for klare og holdbare politiske rammebetingelser Privatiseringen af den danske energisektor sammen med en form for liberalisering betyder, at Staten ikke som tidligere kan gå ind og garantere sektoren rimelige og forudsigelige omkostninger og indtægter. Det gælder investeringsomkostninger, omkostninger til forsyningssikkerhed, miljø- og sundhedsomkostninger, samt klimaomkostninger, som nu til dels bliver indregnet med CO 2 -kvoteprisen. Risikoen for økonomisk tab ved investeringer på grund af svigtende indtægter ved lave energipriser eller for dyre fossile brændsler skal nu tages af energisektoren selv. Det betyder, at selv investeringer, som tydeligvis er rigtige på det lange sigt, kan blive holdt tilbage eller undladt af mere kortsigtede hensyn til den årlige økonomiske bundlinje. Projektleder på Risø-rapporten (om investering og prisdannelse i et liberaliseret elmarked - red), seniorforsker Poul Erik Morthorst beklager, at der ikke er ret mange konkrete signaler til elmarkedet i energistrategien, og at regeringen åbenbart nu går væk fra at opstille målsætninger og dermed konkrete rammer for elmarkedet. Jeg tror, at regeringen kraftigt undervurderer virkningen af at melde klart ud til aktørerne på elmarkedet. Nu må aktørerne selv tage risikoen ved alle usikkerhederne, og det kommer til at betyde højere elpriser for forbrugerne, siger han Citat fra: Nyhedsmagasinet Ingeniøren, Der kan derfor drages to konklusioner af liberaliseringen: Energi bliver tilsyneladende dyrere af en liberalisering, da energisektorens aktører nu skal indregne en ikke ubetydelig risikofaktor forud for nye investeringer. Denne risiko blev tidligere båret af samfundet/ skatteyderne og derved ikke direkte indregnet i energipriserne. Der skal mere politisk regulering til, når energisektoren fortsat skal bruges som en vigtig brik i overholdelsen af Kyotoforpligtelserne - og fortsat skal levere en stor forsyningssikkerhed uden at energipriserne eksploderer. Der skal således om muligt fastlægges klare målsætninger på EU niveau, i et samarbejde mellem nabolande og på national niveau, så det sikres at miljø, klima og forsyningssikkerhed varetages på så velfungerende markeder som muligt. Det gælder helt generelt om denne regulering, at jo større usikkerheder, der er om fremtidige politiske ændringer, desto større risikotillæg vil der blive indregnet i investeringsanalyserne. Usikkerheden vil derfor på sigt uundgåeligt afspejles i markedsprisen på el. Citat fra: Dansk Energi mener - Stabile regler = stabil forsyningssikkerhed, El & Energi nr. 11, Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

9 Manglende målsætninger og manglende virkemidler i Energistrategi 2025 Regeringens energipolitiske målsætninger skal nås gennem en effektiv indsats på tværs af alle sektorer. Energistrategi 2025 lægger rammerne for danske energipolitik i mange år frem. Citater fra Transport- og energiminister Flemming Hansen indledning til Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni 2005 Citaterne fra indledningen til Energistrategi 2025 lyder umiddelbart besnærende, indtil man giver sig til at lede (forgæves) efter den konkrete udformning af regeringens målsætning og beskrivelsen af virkemidlerne til den effektive indsats. Energistrategien lider nemlig udpræget af mangel på målsætninger, konkrete virkemidler, tidsfrister og på forudsigelige investeringsbetingelser. Den lægger ikke brugbare rammer for den danske energipolitik i årene fremover. Energistrategi 2025 beregner derimod, at en dansk energisektor, styret af eksisterende rammebetingelser uden nye tiltag frem til 2025 under forudsætning af forudsigelig høj oliepris og CO 2 kvotepris, vil arbejde hen imod en større andel af dansk energiproduktion baseret på gasfyrede kraftvarmeværker og vedvarende energi, fortrinsvis vindmøller. Selvom dette i sig selv er et positivt budskab, så er der i virkelighedens verden mange problemer i det: Energisektoren vil ikke medvirke tilstrækkeligt til opfyldelse af den danske Kyotoforpligtelse selv med høj prisudvikling for olie og CO2 kvoter - selv ikke, når der indregnes en vis supplerende reduktionsindsats i andre lande (i form af dansk brug af de fleksible Kyoto-mekanismer). Olieprisen og CO 2 kvoteprisen er meget svingende, hvilket vil afholde energivirksomhederne fra investeringer på grund af økonomiske og politiske usikkerheder. Uden klar politisk styring af betingelserne for markedskræfternes ageren er der ikke tale om en forudsigelig situation, hvilket vil hæmme realiseringen af fremskrivningen. Resultatet vil være en større afhængighed af naturgas, som i år 2025 helt sikkert skal importeres, hvilket formentlig kan ske fra Norge og Rusland. Og en afhængighed af russisk naturgas er formentlig ikke attraktiv. Selv om regnemodellerne forudsiger en udviklingsretning for den danske energisektor, så skal der falde en masse delbeslutninger og -investeringer på plads førend aktørernes faktiske små skridt alle leder i den forudsagte retning - for på kort sigt kan markedsmekanismerne sagtens lede i en anden retning end den langsigtede optimale. Der er derfor brug for klare politiske rammer, der sikrer den langsigtede forudsigelighed. Dermed kan den danske energisektor med økonomisk fordel foretage de mange delinvesteringer, som samlet set skal fremtidssikre energisystemet. Det Økologiske Råd, August

10 Behov for fastlæggelse af langsigtede målsætninger og virkemidler Der skal foretages meget store investeringer i den danske energisektor, op mod 60 mia. kr., i de kommende år. Beregninger viser, at den miljøvenlige udbygning på langt sigt sandsynligvis er billigere end en fortsættelse af dagens energisystem Jvf. bl.a. Klaus Illum/ ECO Consult s scenarier, bragt i ugebladet Ingeniøren nov./dec og analysen Lokale Energimarkeder af Henrik Lund og Frede Hvelplund et al. Aalborg Universitet, 2004 Pengene til investeringerne i udbygning og renovering af infrastrukturen skal betales af forbrugerne og det offentlige gennem energinet.dk, mens pengene til investeringer i omlægninger af renovering af produktionskapaciteten, samt installation af ny produktionskapacitet skal findes i energiproduktionsselskaberne. Energisektoren har pengene til investeringerne i produktion, forudsat at investeringerne er en god forretning - uden uacceptable store risici. Selv en øjeblikkelig høj oliepris og en forventet høj kvotepris ser imidlertid ikke ud til at kunne sikre de grønne investeringer eller andre investeringer på markedsbetingelser med de nuværende økonomiske og planlægningsmæssige rammer. For hvad der ser ud til at kunne betale sig i det ene år, kan få år senere være en dårlig forretning, når man som ved investeringer i energiteknologi skal se omkring 40 år frem i tiden For at disse investeringer kan foretages på en langsigtet økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde er det nødvendigt at fastlægge en række langsigtede politiske rammer, som energisektoren skal opfylde. Infrastrukturen: For investeringerne i infrastruktur er dette indlysende. Når transmissionskapacitet og netstruktur skal fastlægges i detaljer, kræver det fastlæggelse af politiske ønsker hvad angår: En central eller decentral struktur i energiproduktionen eller en kombination Yderligere vindudbygning til havs Udskiftning af landbaserede vindmøller i en teknologisk fornuftig takt At forsætte eksport af elektricitet i overskudsperioder til næsten ingen penge eller at anvende denne elektricitet fleksibelt og decentralt her i landet Udbygning af naturgasnettet med yderligere decentral produktion, som kan reguleres, så den spiller sammen med vindkraften Bevarelse af den kollektive varmeforsyning, som er selve grundstenen i det danske fjernvarmekoncept Indpasning af nicheproduktioner med eksportpotentiale En national energiproduktion, som modsvarer det danske forbrug, eller yderligere eksport til eller import fra udlandet En høj grad af forsyningssikkerhed både under hensyn til kortvarige strømsvigt og til leveringssikkerhed for brændsler i bred forstand Andelen af Danmarks klimaforpligtelser, som skal bæres af energisektoren 10 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

11 Energiproduktionen: Energiselskaberne står efter liberaliseringen og privatiseringen af energisektoren i en international konkurrencesituation. Det er vigtigt at fastlægge de politiske rammer og den aktuelle infrastruktur, så påvirkningen af danske virksomheders konkurrenceevne er så ensartet som muligt i forholdet til energivirksomheder i vores nabolande. Men også energiselskabernes investeringer i energiproduktion vil påvirkes af disse politiske valg og den medfølgende prioritering af energiinfrastrukturen. Selv om det vil være markedskræfterne, der i sidste ende vælger, hvilke teknologier, der under de politisk fastsatte rammebetingelser bliver satset på, så vil valg af infrastruktur have en afgørende indflydelse på dette valg. International versus national regulering Det internationale marked taler for en betydelig satsning på international regulering af energisektoren både mht. miljøkrav og adgang til og betaling for infrastruktur m.v. Energistrategi 2025 forholder sig ikke til en dansk indsats for international regulering. En dansk Energiplan 2050 skal forholde sig til denne virkelighed og fastlægge, hvordan Danmark vil arbejde for en sådan regulering på internationalt plan. Imidlertid har sådanne reguleringer lange udsigter. Det tog mere end 10 år, før EUlandene i 2003 nåede til enighed om en justering af direktivet om energiafgifter, og så endte det endda kun med en pristalsregulering fyldt med undtagelser. Med den nuværende markedspris på el er der langt fra økonomi i ny produktionskapacitet. Markedsprisen er med andre ord en afspejling af, at der er tilstrækkeligt med kraftværker. Prisen vil imidlertid kun nå et tilstrækkeligt niveau, hvis der er tiltro til, at der ikke gribes ind i markedet fra politisk hold, når priserne stiger. Det er derfor helt centralt, at energiplanen og energipolitikken indeholder klare regler for, hvad der overlades til markedet, og hvornår myndighederne og den systemansvarlige kan gribe ind af hensyn til forsyningssikkerheden. En betydelig reguleringsmæssig usikkerhed vil samtidig bevirke, at der satses på det sikre. Det vil sige levetidsforlængelser af eksisterende anlæg samt investeringer i nyanlæg med begrænset risiko for tab - det vil sige anlæg, der modtager subsidier fra staten, eller små anlæg. Resultatet bliver dermed, at det ikke bliver de mest omkostningseffektive løsninger, der vælges. Citater fra: Dansk Energi mener - Stabile regler = stabil forsyningssikkerhed, El & Energi nr. 11, Klimaforpligtelserne er både i den nuværende Kyoto-periode og forventeligt også i de kommende perioder efter 2012 fastlagt for EU som helhed og dernæst opdelt juridisk bindende på medlemsstaterne. Derfor er størstedelen af virkemidlerne til opfyldelse af disse nationale klimamål lagt på det nationale niveau. Også opgørelsen af udled- Det Økologiske Råd, August

12 ningen af drivhusgasser er fastlagt nationalt, efter produktionssted af energien frem for forbrugssted. Da EU-landene har vidt forskellige reduktionsmål, må en række reguleringer nødvendigvis også ske på nationalt niveau - uden international koordinering. Derfor er der også behov for en national langsigtet energiplan, hvor der fastlægges nationale målsætninger - på baggrund af de internationale - samt pejlemærker, milepæle. Hermed fastlægges også delvis de økonomiske betingelser for investeringer. En sådan energiplan sætter regeringen / Energinet.dk i stand til at planlægge og udbyde infrastrukturudbygningen og udbyde ønskelig VE-energiproduktion i Danmark på markedsbetingelser på selvvalgte tidspunkter. Hermed vil regeringen kunne styre udviklingen i energisystemet, så forsyningssikkerheden sikres, miljø- og klimamålene nås, og energivirksomhederne tjener penge undervejs i processen. Ligeledes sætter en bredt politisk vedtaget langsigtet energiplan energiselskaberne i stand til at foretage nødvendige investeringer i energiproduktion og valg af teknologier på de givne markedsbetingelser. Herved vil gennemførelsen af den nødvendige omstilling af den danske energiproduktion fra fossil energi til vedvarende energi kunne ske på den billigste måde. Denne tankegang er især anvendelig over for investeringer i vedvarende energi. EU tillader både faste afregningspriser for VE og en generel støtte til VE på op til 5 Eurocent/kWh (38 øre/kwh). Eventuel erstatning af eksisterende produktionskapacitet med ny baseret på f.eks. naturgas skal derimod ske på markedsvilkår, idet statstilskud ikke er tilladt på dette område. Træflis 12 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

13 De absolutte klima- og miljøkrav kræver politiske rammer for udviklingen Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 21 % som gennemsnit i set i forhold til den faktiske udledning i Danmark er i dag et af det lande i EU, som er længst fra at opfylde sin forpligtelse. Kravene til reduktioner af drivhusgasser forventes at stige i tiden efter Således har EU s miljø- og statsministre i 2005 vedtaget, at EU skal arbejde for, at den globale temperaturstigning holdes under 2 grader, og at EU skal påtage sig reduktionsforpligtelse i 2020 på %. Et af virkemidlerne til at nå denne reduktion er den europæiske kvotehandelsordning, som På baggrund af klimapanelets anbefalinger er målsætningen i EU, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stabiliseres på et niveau, der svarer til lidt under en fordobling af koncentrationerne fra før industrialiseringen. Det svarer til et langsigtet pejlemærke, hvor industrilandenes udledninger inden næste århundredskifte reduceres til procent af udledningen i dag. Danmark forventes i lighed med de øvrige parter under klimakonventionen at skulle påtage sig væsentlige yderligere reduktionsforpligtelser for de kommende budgetperioder efter Et indikativt pejlemærke på en halvering af CO 2 udslippet i Danmark inden for en generation kan blive resultatet af fortsat skærpede reduktionsmål i de kommende budgetperioder. Citat fra: Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, Fælles fremtid - udvikling i balance, regeringen, juni 2002 i store træk omfatter den danske energisektor samt en række virksomheder med stort energiforbrug. Kvoterne er fordelt fra 2005 til I denne periode er der tildelt rigelige kvoter. Men regeringen tvinges til at stramme kvoterne for næste periode, , som er den, hvor Danmark skal måles på, om Kyotoaftalen er overholdt. Virksomhederne er i høj grad udsat for international konkurrence, hvorfor det må forventes, at regeringen vil søge at give disse virksomheder markedsfordele i forhold til udlandet ved ikke at skære så hårdt i deres tildeling af CO 2 kvoter i perioden Tilbage står så energisektoren, der på trods af en vis international konkurrence må forvente kraftige stramninger i deres kvotetildeling, især hvis regeringen fortsat freder transportsektoren for reduktionskrav. Udover energispareforliget af mangler der fortsat en række effektive virkemidler til energibesparelser og dermed CO 2 -reduktion over for de private husstande, servicesektoren og den del af industrien, som ikke er inde under EU s kvotehandelssystem. Ved næsten udelukkende at referere til markedet som drivende af energibesparelser og energiinvesteringer vil regeringen få lagt et uforholdsmæssigt stort pres på reduktioner af CO 2 udledningen på energisektoren - frem for at brede reduktionskravene så bredt ud som muligt, så alle sektorer bidrager. Et afgørende virkemiddel til at sikre en optimal dansk opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen vil være en langsigtet energiplan, der omfatter målsætninger og virkemidler for alle sektorer med produktion og forbrug af energi. Det Økologiske Råd, August

14 Fremskrivninger og følsomhedsanalyser i Energistrategi 2025 Der er foretaget i alt fem fremskrivninger. Basisscenariet er blot en fremskrivning af dagens udvikling under forudsætning af, at olieprisen falder ganske meget fra det nuværende niveau, og at CO 2 kvoteprisen stort set holder sig på det nuværende niveau frem til Dernæst er lavet fire økonomiske følsomhedsanalyser baseret på en lav og en høj pris på olie og en lav og en høj pris for CO 2 kvoter. Fremskrivningen og følsomhedsanalyserne viser, at i et perfekt marked uden markedsmagt og uden nye politiske beslutninger vil selv analysen med høj oliepris og høj kvotepris ikke medføre et dansk energisystem, som kan klare de danske Kyoto-forpligtelser i eller videre frem - med mindre man tror, at disse overvejende kan opfyldes ved projekter i udlandet, og det er der ikke noget der tyder på i dag. Da der blot er lavet en fremskrivning helt uden ændring af de eksisterende politiske rammebetingelser (dog er forliget af om energisparehandlingsplanen indregnet ved præsentationen for Pressen), viser resultatet tydeligt, at der er behov for politisk styring og helt nye politiske initiativer for at fremtidssikre det danske energisystem. Fremskrivningerne er baseret på den analytiske antagelse, at der i perioden ikke træffes nye energipolitiske beslutninger, hvilket bl.a. indebærer, at afgifts- og tilskudssatser i beregningerne antages at forblive på det nuværende niveau. Fremskrivningerne er dermed velegnede til at illustrere eventuelle behov for tilpasninger i reguleringen. Basisfremskrivningen viser endvidere, at der vil være økonomisk tilskyndelse til at vælge naturgasteknologier i den centrale el- og kraftvarmeforsyning og en væsentlig udbygning med havvindmølleparker frem mod Usikkerheder om prisudviklingen samt hensyn til fortsat diversitet i de anvendte brændsler vil dog kunne lægge en vis dæmper på den faktiske udbygning med produktionskapacitet baseret på naturgas i forhold til kul og biomasse. Citater fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

15 Markedsbetingelser uden nye politiske rammer er at fastfryse de nugældende politiske og økonomiske rammer I regeringens oplæg understreges gang på gang, at det skal være prissignalerne - især på fossile brændsler og prisen på CO 2 kvoter - der skal styre dansk energipolitik. Det er markedet, som skal sikre ny produktionskapacitet, herunder en udbygning med vedvarende energi - især vindmøller. Markedet skal sikre efterspørgslen efter den energibesparende teknologi, som regeringen ønsker udviklet med den eksisterende økonomiske indsats. Men det danske energisystem er allerede underlagt en lang række politisk besluttede betingelser, bl.a. energiafgifter, CO 2 afgifter og CO 2 kvotetildeling, energispareforpligtelser, energimærkning m.fl. Når regeringen derfor skriver, at markedet skal stå for udviklingen, betyder det, at den vil fastfryse de nuværende politiske rammebetingelser frem til 2025, og så lade markedskræfterne bestemme i øvrigt. Det duer ikke. Mange af disse rammer og afgiftssystemer er skabt i en tid, hvor energisektoren var ejet af forbrugerne og skulle drives efter Hvile-i-sig-selv princippet, og hvor den politiske styring af energisektoren var langt mere direkte. De vil ofte give nogle forkerte økonomiske incitamenter i en energisektor præget af priskonkurrence på elektricitet. Derfor må eksisterende rammebetingelser som afgifter tages op til fornyelse, og nye må indføres for at give el-sektoren de rette økonomiske incitamenter til at videreudvikle sig i en mere fremtidssikret retning. Desuden må det sikres, at prissignalet i enhver økonomisk beslutning er miljømæssigt retvisende. Problemet er bl.a., at markedspriserne ikke afspejler samfundets udgifter ved energiforbrug. Udgifterne til klima-, miljø- og sundhedsskader bæres i dag i høj grad af samfundet. Hvis priserne på el, varme, benzin og diesel tillægges disse udgifter, vil prissignalet bedre medvirke til at styre energiforbruget hen i retning af effektivisering og anvendelse af mindre forurenende energiformer. Dette element er ikke med i regerings udspil. Regeringen vil nøje følge udviklingen i produktionen og forbruget af energi med henblik på at sikre forsyningssikkerhed, miljøhensyn, velfungerende markeder og omkostningseffektivitet. Senest i 2010 vil regeringen tage initiativ til en samlet status for energistrategien på grundlag af den faktiske udvikling i energipriser, internationale CO 2 -kvotepriser og udviklingen af teknologier og markeder. På liberaliserede markeder er det som udgangspunkt markedsmekanismen, dvs. markedsaktørernes beslutninger om køb og salg, der skaber forsyningssikkerheden. Beslutning om etablering af ny produktionskapacitet tages således ikke længere af centrale myndigheder, men af professionelle investorer på basis af prissignaler fra markedet om behov for ny kapacitet. Citater fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni 2005 Det Økologiske Råd, August

16 Kyoto-målene nås slet ikke med indenlandske virkemidler selv med den højeste pris for olie og CO 2 kvoter Scenarier for energirelaterede CO 2 -emissioner Figur 8: Scenarier for energirelaterede CO 2 -emissioner M io. tons Scenario opstillet af ENS uden hensyn til Energispareforliget af Kilde: Energistrategi Perspektiver frem mod Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni Basisscenarie H ø j oliepris - h ø j kvotepris Lav oliepris - lav kvotepris 2025 Mio. tons 70 CO 2 udledning fra energi og transport Høj-Høj Basis Lav-lav Graf fra Energistyrelsens præsentation af Energistrategi 2025 for Pressen - inkl. effekter af Energispareforliget af Figur fra: Energistrategi Perspektiver frem mod Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Presseplancherne, Juni Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

17 Den danske udledning af drivhusgasser i mio. tons CO 2 ækvivalenter - som tæller med i Kyoto-regnskabet - tallene stammer fra Energistyrelsen 1990 (basisår) (Projektion) (mål) 69 mio. t. 69 mio. t. 74 mio. t. 80 mio. t. 55 mio. t. Der er behov for at reducere den danske udledning af drivhusgasser fra projektion i 2012 på 80 mio. tons CO 2 ækvivalenter til Kyoto-målsætningen på 55 mio. tons CO 2 økvivalenter. Selv med den høje oliepris og høje kvotepris vil den danske udledning af CO 2 fra energisektoren inkl. transporten ifølge Energistyrelsens figur kun blive reduceret med ca. 2 mio. tons CO 2 ækvivalenter som gennemsnit i uden energispareforliget i forhold til (Og med ca. 4 mio. tons inkl. forventet effekt af energispareforliget af ) Selv i 2025 vil gennemregningen med høj oliepris og høj CO 2 pris kun medføre en beregnet reduktion i energisektorens inkl. transportens udledning af drivhusgasser med 11 mio. tons CO 2 ækv. - Og med ca. 13 mio. tons inkl. forventet effekt af energispareforliget af I 2025 forventes kravene til dansk reduktion at stige til 50 % i forhold til De reduktioner af CO 2 -udslip fra energisektoren inkl. transporten, som fremskrivningen viser, er klart for små. Det er netop i disse sektorer, at reduktioner i udledningen af CO 2 ved gennemførelse af energibesparelser og erstatning af fossilt baseret produktion med vedvarende energi kan nås på billigste måde. Hvis Danmark blot skal overholde de juridisk bindende krav til udledningen af CO 2, kræves en markant større reduktion, end markedet med de givne (optimale) forudsætninger kan levere. Der er derfor behov for langsigtede politiske beslutninger, hvis de danske Kyoto-målsætninger skal nås. Det Økologiske Råd, August

18 Oliepris og kvotepris Fremskrivningen er baseret på en forventet oliepris, som følger Det Internationale Energiagenturs forudsigelser om et kraftigt fald i olieprisen frem til 2009 og derefter en svag stigning. Der forudsættes en lav pris på 20 $ pr tønde og en høj pris på 50 $ pr tønde. Scenarier for energirelaterede CO 2 -emissioner 60 USD/tønde (2002-priser) ø IEA Lavprisscenarie H øjprisscenarie Basisscenarie Figur fra: Energistrategi Perspektiver frem mod Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni Betragter man udviklingen i olieprisen i 2004 og 2005, så er der intet der tyder på, at olieprisen vil følge IEA s forudsigelser. Olieprisen ser derimod ud til at have bidt sig fast på et højt niveau - udløst af stigende efterspørgsel fra bl.a. Kina og fortsat ustabile tilstande i Mellemøsten - verdens vigtigste olieproducerende lande.betragter man CO 2 kvoteprisen, så ser den for øjeblikket ud til at have en kraftigt stigende tendens - både for spotprisen og for forward-priserne på kvoter for 2005, 2006 og Oliepriser, CO 2 -kvoter, gaspriser og kulpriser vil svinge, når de er underlagt markedets efterspørgsels- og udbudsmekanismer. Det afgørende er, om vi i Danmark vil gøre os uafhængige af disse udsving, samt hvad de samfundsøkonomiske omkostninger og fordele for at få denne uafhængighed vil være. Med hensyn til CO 2 -kvoteprisen er der i basisfremskrivningen antaget en gradvis stigning til 150 kr./ton i 2017, hvorefter kvoteprisen antages at forblive uændret. Som nedre og øvre alternativer hertil er der regnet med henholdsvis 50 og 300 kr./ton CO 2 som gennemsnit frem mod Citat fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

19 Spotprisen for Brent råolie fra Nordsøen Daglig opdatering af spotprisen for Brent Råolie fra Nordsøen, Kilde: WTRG Economics, daily/oilandgasspot.html#brent Pris i Euro for udledningsret af 1 ton CO 2 i EU s kvotehandelssystem Kilde: Carbon Market Daily, , Point Carbon Det Økologiske Råd, August

20 Kvotetildeling og dansk konkurrenceevne På grund af den manglende danske indsats for reduktion i andre sektorer end energisektoren - kombineret med det højere danske reduktionsmål - må den danske energisektor forvente en markant lavere tildeling af gratis kvoter end vores nabolande. For gas vil det være ca. 20 % lavere, og for kul op til 60 % lavere (end Tyskland). Tanken om nye kulfyrede værker i Danmark må dog anses for teoretisk. Figurerne viser tildelingen af CO 2 beviser til nye anlæg - og viser, at nye gas- eller kulfyrede anlæg vil blive bygget i Tyskland som konsekvens af den klart større tildeling af CO 2 -beviser. Forventet tildeling af CO 2 beviser til nye gasfyrede kondensværker, såfremt disse skulle nyopføres i det nordiske/tyske energisystem - i % af forventet behov Forventet tildeling af CO 2 beviser til ny kulfyret kraftvarmeproduktion, såfremt disse skulle nyopføres i det nordiske/tyske energisystem - i % af forventet behov Kilde: Dansk Energi - oplæg i Bruxelles - Green Week, juni af Lars Hansen 20 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

21 For eksisterende kraftværker er tildelingen af CO 2 beviser også mindre i Danmark end i vores nabolande. Herved påføres den danske energisektor en væsentlig økonomisk byrde, hvis regeringen blot lader markedskræfterne bestemme under de nuværende politiske rammebetingelser. En af rammebetingelserne er nemlig, at CO 2 kvoterne tildeles gratis (bortset fra 10 % som det maksimalt er tilladt at auktionere nationalt i EU-direktivet fra ) og denne rammebetingelse vil i gå hårdt ud over den danske energisektor. For perioden efter 2012 er der ikke fastsat krav, men for at overholde EU-ministerrådets ønske om, at den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader, så vil kommende krav til reduktioner blive betydeligt strammere end i dag - formentlig med yderligere konkurrencemæsssige problemer for den danske energisektor. Alle CO 2 kvoter i det europæiske kvotehandelssystem bør tildeles gennem en EUdækkende auktion. Det ville gavne den danske energisektors konkurrenceevne - det ville give mere retfærdige rammevilkår i forhold til udenlandske konkurrenter. Kravet bør fremføres over for EU og vurderes og medtages i en kommende Energiplan En 100 % auktionering på EU-niveau vil stille alle energiproducenter i EU lige. Det vil skabe et provenu i EU, som f.eks. kunne øremærkes til udvikling af nye teknologier og støtte til VE. Hos Elsam siger direktør for Handel og Produktionsoptimering, Leif Winum, at netop CO 2 -kvotemarkedets udvikling, herunder kvoterne til elsektoren efter 2007 og Kyoto-aftalens reduktionsmål efter 2012 er blandt de største usikkerheder i branchen nu:»klare rammebetingelser omkring CO 2 - kvoter, vindkraftudbygning samt nye transmissionsforbindelser er helt afgørende for os. Hvis de ligger og flyder, sker der ingenting, men hvis de er eksakte, vil der skabes et investeringsklima, som sikrer nye værker i rimelig tid,«siger han og påpeger, at det også er uhyre vigtigt at politikerne lader prisdannelsen foregå uhindret. Citat fra: Nyhedsmagasinet Ingeniøren, Det Økologiske Råd, August

22 Energibesparelser er et centralt virkemiddel Energibesparelser og energieffektivisering er uden tvivl det billigste virkemiddel for reduktion af det danske udslip af drivhusgasser. Faktisk så billigt, at hvis alle danske energisparepotentialer med samfundsøkonomisk eller privatøkonomisk positiv værdi blev gennemført, ville Danmark ganske let overholde sin Kyoto-forpligtelse i 2012 og formentligt også et stykke tid derefter med økonomisk overskud. Regeringens udspil baserer sig på det brede forlig om energibesparelser fra Dette kræver, at der spares 1,7 % årligt målt i forhold til, hvad der ellers ville være blevet brugt. Denne procentsats er fastsat, så den netop sikrer, at energiforbruget falder en lille smule i faktiske tal. Det Økologiske Råd finder, at ambitionerne er lagt betydeligt under det faktiske potentiale, der kan gennemføres med både samfunds- og privatøkonomisk overskud. Det helt store problem er dog, at der i aftalen ikke er vedtaget de nødvendige virkemidler især af økonomisk og lovgivningsmæssig karakter til at udnytte besparelsespotentialet tilstrækkeligt. Vi finder det derfor ikke tilstrækkeligt i Energistrategi 2025 blot at referere til energispareforliget. Det må sikres, at der er tilstrækkelige virkemidler til som minimum at opfylde aftalen. Dermed må en række yderligere virkemidler beskrives i en egentlig energiplan, som så kan følges op med lovgivning. Da energibesparelser er billige, bør virkemidlerne ikke begrænses til netop at kunne opfylde aftalen af Der bør fastlægges maksimale virkemidler, så en meget stor del af det faktiske potentiale for energibesparelser gennemføres. Man ville f.eks. kunne nå det mål, som energisektorens aktører meldte ud på Energy Camp at energiforbruget i 2025 skal være 15% lavere end i 1990, i absolutte tal. Regeringen vil sikre en markant styrkelse af energibesparelsesindsatsen Regeringen har den 10. juni 2005 indgået en bred politisk aftale om en markant styrkelse af energispareindsatsen. Parterne er enige om, at målet er, at det samlede energiforbrug (excl. transport) skal falde. Der gennemføres en øget indsats for at opnå konkrete, dokumenterbare energibesparelser svarende til i gennemsnit 7,5 PJ pr. år over perioden I 2008 gennemføres en samlet vurdering af indsatsen og de opnåede resultater. De øgede energibesparelser skal for en væsentlig dels vedkommende opnås ved, at net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie leverer flere besparelser. Aftalen af 10. juni 2005 indeholder desuden en lang række andre nye initiativer, der styrker indsatsen i forlængelse af regeringens udkast til energisparehandlingsplan fra december Citat fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

23 Det Økologiske Råds forslag til virkemidler for energibesparelser uden for transportsektoren: Yderligere skærpelse af energikrav i bygningsreglementet, herunder krav til eksisterende bygninger Oprettelse af statslig pulje til støtte til udvendig efterisolering, tætning af bygninger og installation af balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding Oprettelse af varmesparefond til varetagelse af varmebesparelser i bygninger - betalt bl.a. af penge fra olie- og fjernvarmekunder Generel indsats for kortlægning og gennemførelse af mulige varmebesparelser også i fjernvarmeområderne Indsats for anvendelse af fjernkøling til erstatning af el-dreven køling, hvor dette af hensyn til dårligt konstruerede bygninger er nødvendigt Ny tilskudsordning for energibesparelser i bygninger Fjernelse af rabatten for storforbrugende el-varmekunder Genindførelse af tilskudsordningen til varmeisolering for pensionister Justering af energiafgifterne i opadgående retning, især for erhverv - med tilbageføring i form af sænkede afgifter/skatter på især arbejdskraft Indførelse af fuld energiafgift i handelsog servicesektoren Overveje progressiv energibeskatning Overveje grøn ejendomsbeskatning Flere incitamenter til at købe de mest energirigtige produkter, herunder afgifter og tilskud Gennemførelse af normer og energimærkning på energiforbrugende udstyr, hvor dette ikke findes i dag Kraftigt øget dansk indsats for forskning og udvikling af energieffektive produkter Takstregulering, som sikrer, at forbrugstakster er variable efter forbruget Det statslige cirkulære om tvungne energibesparelser skal også omfatte kommuner og amter Energispareprojekter med mindre end 8-10 års tilbagebetalingstid skal gennemføres i staten, amterne/regionerne og kommunerne Krav skal stilles om lavenergiklasse 1 bygninger eller som minimum om Lavenergiklasse 2 ved offentligt byggeri, renoveringer, offentligt jordsalg og støttet byggeri Der skal gennemføres en markant bedre grøn offentlig indkøbspolitik end i dag især for energiforbrugende produkter inkl. transportydelser og bygninger Der skal stilles miljøkrav ved offentligt køb af transportydelser Offentlige institutioner skal sikres at få del i de økonomiske besparelser ved energibesparelser Idræt og øvrige foreninger skal have en tilskudsstruktur, der sikrer økonomiske fordele ved at spare energi og vand Det Økologiske Råd, August

24 Udbygningen af vedvarende energiproduktion Regeringen ønsker at anvende markedet som basis for en fortsat øget anvendelse af vedvarende energi. En udbygning i takt med, at markedet får behov for ny kapacitet, vil være langt mere omkostningseffektiv end en politisk fastsat forceret udbygning. Rammerne for markedet skal tilrettelægges således, at vedvarende energi fremmes med midler, der står mål med de samfundsmæssige fordele, som disse energiformer giver. Herunder skal der tages hensyn til behovet for en vis kontinuitet i teknologiudviklingen, hvor der samtidig kan drages nytte af de driftsmæssige erfaringer, der høstes. Citat fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni % Scenarier for vedvarende energi i elforsyningen Basisscenarie H øj oliepris - h øj kvotepris Lav oliepris - lav kvotepris Figur fra: Energistrategi Perspektiver frem mod Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni Det fremgår af Energistrategi 2025, at med de anvendte beregningsforudsætninger vil en høj oliepris og en høj kvotepris medføre, at vedvarende energi vil udgøre over 80 % af den danske el-forsyning i 2025, se figur. Dette billede er meget forsimplet, idet det ser bort fra, at der skal fastlægges en omfattende række strukturelle ændringer bl.a. i infrastruktur, forbrugsmønster, reguleringskraft m.v. for at den prismæssige tilsigelse om mere end 80 % VE i 2025 vil blive realiseret. Disse ændringer tager en del år at gennemføre, og de vil måske ikke blive igangsat af aktørerne, fordi disse ikke kan forudse olieprisens niveau. 24 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

25 I løbet af 90 erne er der sket en markedsorientering af energisektoren, som er fremmet og reguleret ved gennemførelsen af direktiverne om det indre marked på energiområdet. Det afspejles i anvendelsen af virkemidler i de seneste år. Virkemidlerne er således blevet mere markedsoienterede. Dertil kommer, at EU s generelle regulering på konkurrence-området begrænser de enkelte landes frie valg af virkemidler og støtte. Der ses som følge heraf en tendens i retning af at gå fra anvendelse af mange, forskellige virkemidler til færre, mere ens virkemidler. Det er imidlertid et spørgsmål, som også bør indgå i en undersøgelse af virkemidlernes effekt, om denne tendens er tilstrækkelig effektiv til fortsat fremme af udviklingen af vedvarende energi. beredt. Danmark har afviklet enhver form for investeringsstøtte. Blandt øvrige skift i virkemiddelanvendelse har været, at Island, som følge af visionen om at blive helt uafhængig af fossile brændsler, satser på udvikling af brint med henblik på dækning af energiforbruget i transportsektoren. Derfor har man i Island undtaget el- og brintbiler fra skat, og giver en skattereduktion til hybrid- og methanol biler. Det skal også fremhæves, at i Norge har begrænsningerne i den fortsatte udbygning med store vandkraftanlæg givet anledning til et skift i politikken, således at det fremtidige, stigende el-behov fortsat kan dækkes med en høj andel af vedvarende energi. Således er ENOVA blevet etableret med henblik på målrettet at yde tilskud til både energibesparelser og til etablering af ny fornybar energi. Citat fra: Vedvarende Energi i Norden - Et sammenlignende studie af de nordiske landes vedvarende energi politikker og virkemidler, Nordisk Ministerråd, marts 2005 Derudover ses i forudsætningerne for beregningerne bort fra, at den danske energisektor en integreret del af en nordisk og europæisk energisektor, hvor de økonomiske betingelser for investeringer i VE er ganske forskellige mellem landene, og hvor de danske økonomiske betingelser ikke hører til de mest optimale med hensyn til økonomisk afkast af investeringen. Den nuværende danske politik betyder, at det vil være mindre attraktivt at opføre ny Sverige har indført et marked for grønne certifikater, som har afløst den tidligere investeringsstøtte til vedvarende el-produktion. I Norge arbejdes der på etablering af et fælles certifikat marked med Sverige. Finland har afprøvet et grønt certifikatmarked i et pilotprojekt, og er derfor forvindkapacitet med samme vindforhold i Danmark end i vores nordiske broderlande, hvor tilskudsordningerne er mere favorable. Tilsvarende gør sig gældende for andre VEteknologier baseret på sol og biomasse. Sammenlignes med hele EU flyttes fokus for vindkraft yderligere helt bort fra det nordiske område og vil i stedet blive rettet mod lande, som fastholder en favorabel feed-in tarif, som f.eks. Spanien, Grækenland, Tyskland og til dels UK. Det Økologiske Råd, August