Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

Transkript

1 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050 Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur Transport- og Energiministeriet Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur Transport- og Energiministeriet Det Økologiske Råds forslag til, hvordan regeringens Energistrategi 2025 kan danne grundlag for udarbejdelse og vedtagelse af en egentlig dansk Energiplan 2050 Det Økologiske Råd, August

2 ISBN: Tekst: Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Lay out: Søren Dyck-Madsen Fotos side 7 og 12 : Energi E2 Foto side 5 : Elsam Fotos side 4, 29, 31, 34 og 39 : Søren Dyck-Madsen Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir Hæftet er gratis og kan fås i Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto samt et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Hæftet kan læses og hentes på Det Økologiske Råds hjemmeside: Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftets indhold er meget ønskeligt og kan frit foretages med angivelse af kilde. Dette hæfte er lavet med støtte fra ELFOR s energisparepulje. Udgivet af: Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4 B 2200 Kbh. N Tlf: [email protected] hjemmeside: 2 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

3 Regeringens Energistrategi 2025 må ses som et forarbejde til en egentlig Energiplan 2050 Regeringen har den fremlagt et oplæg til en Energistrategi Oplægget bygger på en markedsbaseret fremskrivning af energisituationen - garneret med en analyse af betydningen af forskellige oliepriser og CO 2 kvotepriser. Af fremskrivningen ses, at selv med den mest gunstige sammensætning af disse priser vil den danske energisektor ikke opfylde de danske Kyoto-forpligtelser til nedsættelse af udledningen af drivhusgasser, hverken frem til 2012 eller efter 2012, hvor skrappere krav venter. Regeringens oplæg indeholder ingen nye politiske målsætninger for hverken forsyningssikkerhed, brændselssammensætning, andelen af vedvarende energi eller drivhusgasudledning, idet den udelukkende bygger på, at markedet og prissignalet skal styre den danske energisektor. Udspillet indeholder heller ingen nye politiske virkemidler, som kan sikre de rigtige politiske og økonomiske rammebetingelser. Udspillet sikrer ikke, at de eksterne omkostninger for miljø, klima og sundhed indregnes i prisen på energi. Derfor tilskrives vedvarende energi ikke faktiske økonomiske markedsfordele i forhold til f.eks. kulkraften, som påfører samfundet store omkostninger for skader på miljø og sundhed. Og selv om udspillet erkender behovet for demonstrationsprojekter, så afsættes der ikke flere penge til dette. Betydningen af et hjemmemarked for energiteknologi med en forudsigelig og stabil efterspørgsel overses helt. Udspillet kommer slet ikke ind på, hvad der skal ske med den decentrale forsyning, herunder varmeforsyningen, erstatning af de decentrale anlæg, når de skrottes, erstatning for de nuværende landvindmøller, anvendelse af små decentrale kraftvarmeanlæg med varmelager m.v. Det går bare ikke. Uden fastlagte politiske rammebetingelser, kan markedet ikke alene anvendes til at opfylde langsigtede politiske ønsker om forsyningssikkerhed, det påtrængende behov for bekæmpelse af drivhuseffekten samt udviklingen af nye danske arbejdspladser i virksomheder, der producerer enrgiteknologi til hjemmemarked og eksport. Rammebetingelserne er mange. Det drejer sig f.eks. om tildelingen af CO 2 kvoter for og især efter 2012, andelen af vindkraft i det danske energissystem, prisbetingelser for VE, udbud af havvindmølleparker, afgiftsstrukturen, infrastrukturen, fremtiden for fjernvarmen, virkemidler til energibesparelser, betingelser for balancekraft, betingelser for et fleksibelt energiforbrug m.m.m. Derimod kan markedet medvirke til at fjerne overskydende produktionskapacitet og medvirke til at sikre, at de bedste økonomiske løsninger anvendes til at opfylde de valgte politiske målsætninger. Behov for Energiplan 2050 Energisektoren skal ikke kun levere energitjenester, men også deltage i løsning af problemerne med miljø, klima og forsyningssikkerhed. Herved kan den samtidig være med til at sikre Danmark en plads i en globaliseret verden, idet vi har store potentialer Det Økologiske Råd, August

4 for eksport af elementer til bæredygtige energiløsninger - hvilket kan være med til at erstatte de arbejdspladser, der forsvinder, når industriel masseproduktion flyttes ud af landet. Energisektoren kan kun medvirke hertil, hvis der opstilles politiske målsætninger og langsigtede rammer. Regeringens udspil må i bedste fald ses som et forstudie til en egentlig langsigtet dansk energiplan, inkl. transport, som gerne må række frem til Det Økologiske Råd anbefaler, at der udarbejdes en egentlig langsigtet energiplan. Den skal indeholde målsætninger, milepæle og virkemidler samt sikre den danske energisektor det økonomiske, teknologiske og miljømæssige forspring. En sådan plan bør vedtages af et bredt politisk flertal. Industrien opfatter regeringens energistrategi 2025 som en fremskrivning og nogle hensigter, der skal bruges som udgangspunkt for at lave en egentlig handlingsplan på energiområdet Anders Stouge, direktør for branchefællesskabet Energiindustrien under Dansk Industri. Citat fra Ritzau Herfra skal derfor lyde en klar opfordring til at lave en robust energiplan. Lav en energiplan, der inddrager mange forskellige udviklingsscenarier. Lav en energiplan, der er åben over for en flerhed af brændsler og teknologier. Og lav en plan, der sikrer stabile energipolitiske rammer i mange år fremover. Citat fra: Formanden for Dansk Energi, Flemming Bay-Jensens mundtlige beretning på Dansk Energi s årsmøde den H.C. Ørstedstedsværket 4 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

5 De langsigtede energipolitiske udfordringer Energistrategi 2025 opstiller de væsentligste udfordringer, som den danske energisektor, inkl. transporten, står over for. Langsigtede energipolitiske udfordringer Forsyningssikkerhed. Stærkt stigende energiforbrug i verden medfører stigende pres på de globale ressourcer, og stadig større dele af især olieforsyningen vil komme fra politisk ustabile regioner. Dansk økonomi skal i fremtiden fastholde en høj grad af robusthed over for høje og ustabile energipriser. Globale klimaforandringer. Ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen og en fremtidig opfyldelse af Klimakonventionens mål om at begrænse de menneskeskabte ændringer i klimaet til et ikke-farligt niveau, forudsætter kraftige globale reduktioner af udledningen af drivhusgasser, herunder ikke mindst udledningen af CO 2 fra energiforbrug og -forsyning. Vækst og erhvervsudvikling. Globaliseringen skaber øget international konkurrence og nye afsætningsmuligheder. Danske virksomheder skal have konkurrencedygtige rammevilkår, herunder adgang til effektive energimarkeder og effektiv anvendelse af energien. Desuden skal dansk forskning og viden om energiteknologier omsættes til eksport og arbejdspladser. Citat fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni 2005 Vindmøllepark Rejsby Hede Det Økologiske Råd, August

6 Løfterne fra regeringen i Energistrategi 2025 Samtidig skal vi udnytte de muligheder for vækst og erhvervsudvikling, eksempelvis inden for energibesparende og vedvarende energiteknologi, som udviklingen åbner for danske virksomheder. Derfor har regeringen formuleret en sammenhængende energistrategi, der sikrer balance mellem forsyningssikkerhed, miljøhensyn og økonomisk vækst. Udviklingen i energisektoren bør tage udgangspunkt i forbrugernes og erhvervslivets behov. Samtidig skal hensynet til miljø og forsyningssikkerhed varetages med lavere omkostninger end tidligere og ses i tæt sammenhæng med udviklingen på de internationale energimarkeder. Det er meget positivt, at der er udsigt til, at energisektoren i fremtiden vil blive endnu mere effektiv og konkurrencedygtig og samtidig vil bidrage til en væsentlig lavere miljøbelastning og den nødvendige tilpasning til de fremtidige klimaforpligtelser. Regeringen ønsker at anvende markedet som basis for en fortsat øget anvendelse af vedvarende energi. En udbygning i takt med, at markedet får behov for ny kapacitet, vil være langt mere omkostningseffektiv end en politisk fastsat forceret udbygning. Rammerne for markedet skal tilrettelægges således, at vedvarende energi fremmes med midler, der står mål med de samfundsmæssige fordele, som disse energiformer giver. Herunder skal der tages hensyn til behovet for en vis kontinuitet i teknologiudviklingen, hvor der samtidig kan drages nytte af de driftsmæssige erfaringer, der høstes. Forsyningssikkerheden kan styrkes med en effektiv infrastruktur, men regeringen vil også prioritere klare og stabile rammer for de kommercielle beslutninger om etablering af ny produktionskapacitet. Behovet for udbygning af infrastrukturen vil afhænge af den konkrete markedsudvikling - herunder af gasanvendelsen i elsektoren. Det er afgørende for regeringen, at de anvendte virkemidler er omkostningseffektive og tilpasset velfungerende markeder, hvor konkurrencen har mulighed for at udfolde sig til gavn for forugerne. Citater fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

7 Energistrategi 2025 indeholder en række politiske udmeldinger til imødegåelse af disse udfordringer. Energistrategi 2025 fremlægger ikke hvilke mål, der skal opfyldes hverken på kort sigt (f.eks. effektiv produktion på eksisterende anlæg og indpasning af eksisterende VE) eller på langt sigt (nye anlæg). Regeringens udmeldinger - eller løfterne om man vil - veksler endvidere mellem at love, at regeringen vil sikre klare og stabile rammer for investeringer og dernæst understrege, at markedet bestemmer, hvornår investeringer foretages. Herved fremstår Energistrategi 2025 med en stor uklarhed om, hvordan regeringen politisk vil sikre klare og stabile rammer, når der ikke er opstillet mål, eller hvordan regeringen forestiller sig, at markedet/ prisudviklingen skal bestemme udbygningen af energiproduktionskapacitet. Næsten ingen af regeringens udmeldinger følges op af forslag til effektive politiske virkemidler, målsætninger eller tidsfrister. Der redegøres heller ikke for, hvordan regeringen politisk vil sikre økonomiske rammer og vilkår, der får energiaktørerne til at gennemføre de politisk ønskede indsatser. Kraftvarmeværket Maribo-Sakskøbing er udelukkende fyret med halm Det Økologiske Råd, August

8 Liberalisering af den danske energisektor medfører markedsbestemte energipriser og øger behovet for klare og holdbare politiske rammebetingelser Privatiseringen af den danske energisektor sammen med en form for liberalisering betyder, at Staten ikke som tidligere kan gå ind og garantere sektoren rimelige og forudsigelige omkostninger og indtægter. Det gælder investeringsomkostninger, omkostninger til forsyningssikkerhed, miljø- og sundhedsomkostninger, samt klimaomkostninger, som nu til dels bliver indregnet med CO 2 -kvoteprisen. Risikoen for økonomisk tab ved investeringer på grund af svigtende indtægter ved lave energipriser eller for dyre fossile brændsler skal nu tages af energisektoren selv. Det betyder, at selv investeringer, som tydeligvis er rigtige på det lange sigt, kan blive holdt tilbage eller undladt af mere kortsigtede hensyn til den årlige økonomiske bundlinje. Projektleder på Risø-rapporten (om investering og prisdannelse i et liberaliseret elmarked - red), seniorforsker Poul Erik Morthorst beklager, at der ikke er ret mange konkrete signaler til elmarkedet i energistrategien, og at regeringen åbenbart nu går væk fra at opstille målsætninger og dermed konkrete rammer for elmarkedet. Jeg tror, at regeringen kraftigt undervurderer virkningen af at melde klart ud til aktørerne på elmarkedet. Nu må aktørerne selv tage risikoen ved alle usikkerhederne, og det kommer til at betyde højere elpriser for forbrugerne, siger han Citat fra: Nyhedsmagasinet Ingeniøren, Der kan derfor drages to konklusioner af liberaliseringen: Energi bliver tilsyneladende dyrere af en liberalisering, da energisektorens aktører nu skal indregne en ikke ubetydelig risikofaktor forud for nye investeringer. Denne risiko blev tidligere båret af samfundet/ skatteyderne og derved ikke direkte indregnet i energipriserne. Der skal mere politisk regulering til, når energisektoren fortsat skal bruges som en vigtig brik i overholdelsen af Kyotoforpligtelserne - og fortsat skal levere en stor forsyningssikkerhed uden at energipriserne eksploderer. Der skal således om muligt fastlægges klare målsætninger på EU niveau, i et samarbejde mellem nabolande og på national niveau, så det sikres at miljø, klima og forsyningssikkerhed varetages på så velfungerende markeder som muligt. Det gælder helt generelt om denne regulering, at jo større usikkerheder, der er om fremtidige politiske ændringer, desto større risikotillæg vil der blive indregnet i investeringsanalyserne. Usikkerheden vil derfor på sigt uundgåeligt afspejles i markedsprisen på el. Citat fra: Dansk Energi mener - Stabile regler = stabil forsyningssikkerhed, El & Energi nr. 11, Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

9 Manglende målsætninger og manglende virkemidler i Energistrategi 2025 Regeringens energipolitiske målsætninger skal nås gennem en effektiv indsats på tværs af alle sektorer. Energistrategi 2025 lægger rammerne for danske energipolitik i mange år frem. Citater fra Transport- og energiminister Flemming Hansen indledning til Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni 2005 Citaterne fra indledningen til Energistrategi 2025 lyder umiddelbart besnærende, indtil man giver sig til at lede (forgæves) efter den konkrete udformning af regeringens målsætning og beskrivelsen af virkemidlerne til den effektive indsats. Energistrategien lider nemlig udpræget af mangel på målsætninger, konkrete virkemidler, tidsfrister og på forudsigelige investeringsbetingelser. Den lægger ikke brugbare rammer for den danske energipolitik i årene fremover. Energistrategi 2025 beregner derimod, at en dansk energisektor, styret af eksisterende rammebetingelser uden nye tiltag frem til 2025 under forudsætning af forudsigelig høj oliepris og CO 2 kvotepris, vil arbejde hen imod en større andel af dansk energiproduktion baseret på gasfyrede kraftvarmeværker og vedvarende energi, fortrinsvis vindmøller. Selvom dette i sig selv er et positivt budskab, så er der i virkelighedens verden mange problemer i det: Energisektoren vil ikke medvirke tilstrækkeligt til opfyldelse af den danske Kyotoforpligtelse selv med høj prisudvikling for olie og CO2 kvoter - selv ikke, når der indregnes en vis supplerende reduktionsindsats i andre lande (i form af dansk brug af de fleksible Kyoto-mekanismer). Olieprisen og CO 2 kvoteprisen er meget svingende, hvilket vil afholde energivirksomhederne fra investeringer på grund af økonomiske og politiske usikkerheder. Uden klar politisk styring af betingelserne for markedskræfternes ageren er der ikke tale om en forudsigelig situation, hvilket vil hæmme realiseringen af fremskrivningen. Resultatet vil være en større afhængighed af naturgas, som i år 2025 helt sikkert skal importeres, hvilket formentlig kan ske fra Norge og Rusland. Og en afhængighed af russisk naturgas er formentlig ikke attraktiv. Selv om regnemodellerne forudsiger en udviklingsretning for den danske energisektor, så skal der falde en masse delbeslutninger og -investeringer på plads førend aktørernes faktiske små skridt alle leder i den forudsagte retning - for på kort sigt kan markedsmekanismerne sagtens lede i en anden retning end den langsigtede optimale. Der er derfor brug for klare politiske rammer, der sikrer den langsigtede forudsigelighed. Dermed kan den danske energisektor med økonomisk fordel foretage de mange delinvesteringer, som samlet set skal fremtidssikre energisystemet. Det Økologiske Råd, August

10 Behov for fastlæggelse af langsigtede målsætninger og virkemidler Der skal foretages meget store investeringer i den danske energisektor, op mod 60 mia. kr., i de kommende år. Beregninger viser, at den miljøvenlige udbygning på langt sigt sandsynligvis er billigere end en fortsættelse af dagens energisystem Jvf. bl.a. Klaus Illum/ ECO Consult s scenarier, bragt i ugebladet Ingeniøren nov./dec og analysen Lokale Energimarkeder af Henrik Lund og Frede Hvelplund et al. Aalborg Universitet, 2004 Pengene til investeringerne i udbygning og renovering af infrastrukturen skal betales af forbrugerne og det offentlige gennem energinet.dk, mens pengene til investeringer i omlægninger af renovering af produktionskapaciteten, samt installation af ny produktionskapacitet skal findes i energiproduktionsselskaberne. Energisektoren har pengene til investeringerne i produktion, forudsat at investeringerne er en god forretning - uden uacceptable store risici. Selv en øjeblikkelig høj oliepris og en forventet høj kvotepris ser imidlertid ikke ud til at kunne sikre de grønne investeringer eller andre investeringer på markedsbetingelser med de nuværende økonomiske og planlægningsmæssige rammer. For hvad der ser ud til at kunne betale sig i det ene år, kan få år senere være en dårlig forretning, når man som ved investeringer i energiteknologi skal se omkring 40 år frem i tiden For at disse investeringer kan foretages på en langsigtet økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde er det nødvendigt at fastlægge en række langsigtede politiske rammer, som energisektoren skal opfylde. Infrastrukturen: For investeringerne i infrastruktur er dette indlysende. Når transmissionskapacitet og netstruktur skal fastlægges i detaljer, kræver det fastlæggelse af politiske ønsker hvad angår: En central eller decentral struktur i energiproduktionen eller en kombination Yderligere vindudbygning til havs Udskiftning af landbaserede vindmøller i en teknologisk fornuftig takt At forsætte eksport af elektricitet i overskudsperioder til næsten ingen penge eller at anvende denne elektricitet fleksibelt og decentralt her i landet Udbygning af naturgasnettet med yderligere decentral produktion, som kan reguleres, så den spiller sammen med vindkraften Bevarelse af den kollektive varmeforsyning, som er selve grundstenen i det danske fjernvarmekoncept Indpasning af nicheproduktioner med eksportpotentiale En national energiproduktion, som modsvarer det danske forbrug, eller yderligere eksport til eller import fra udlandet En høj grad af forsyningssikkerhed både under hensyn til kortvarige strømsvigt og til leveringssikkerhed for brændsler i bred forstand Andelen af Danmarks klimaforpligtelser, som skal bæres af energisektoren 10 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

11 Energiproduktionen: Energiselskaberne står efter liberaliseringen og privatiseringen af energisektoren i en international konkurrencesituation. Det er vigtigt at fastlægge de politiske rammer og den aktuelle infrastruktur, så påvirkningen af danske virksomheders konkurrenceevne er så ensartet som muligt i forholdet til energivirksomheder i vores nabolande. Men også energiselskabernes investeringer i energiproduktion vil påvirkes af disse politiske valg og den medfølgende prioritering af energiinfrastrukturen. Selv om det vil være markedskræfterne, der i sidste ende vælger, hvilke teknologier, der under de politisk fastsatte rammebetingelser bliver satset på, så vil valg af infrastruktur have en afgørende indflydelse på dette valg. International versus national regulering Det internationale marked taler for en betydelig satsning på international regulering af energisektoren både mht. miljøkrav og adgang til og betaling for infrastruktur m.v. Energistrategi 2025 forholder sig ikke til en dansk indsats for international regulering. En dansk Energiplan 2050 skal forholde sig til denne virkelighed og fastlægge, hvordan Danmark vil arbejde for en sådan regulering på internationalt plan. Imidlertid har sådanne reguleringer lange udsigter. Det tog mere end 10 år, før EUlandene i 2003 nåede til enighed om en justering af direktivet om energiafgifter, og så endte det endda kun med en pristalsregulering fyldt med undtagelser. Med den nuværende markedspris på el er der langt fra økonomi i ny produktionskapacitet. Markedsprisen er med andre ord en afspejling af, at der er tilstrækkeligt med kraftværker. Prisen vil imidlertid kun nå et tilstrækkeligt niveau, hvis der er tiltro til, at der ikke gribes ind i markedet fra politisk hold, når priserne stiger. Det er derfor helt centralt, at energiplanen og energipolitikken indeholder klare regler for, hvad der overlades til markedet, og hvornår myndighederne og den systemansvarlige kan gribe ind af hensyn til forsyningssikkerheden. En betydelig reguleringsmæssig usikkerhed vil samtidig bevirke, at der satses på det sikre. Det vil sige levetidsforlængelser af eksisterende anlæg samt investeringer i nyanlæg med begrænset risiko for tab - det vil sige anlæg, der modtager subsidier fra staten, eller små anlæg. Resultatet bliver dermed, at det ikke bliver de mest omkostningseffektive løsninger, der vælges. Citater fra: Dansk Energi mener - Stabile regler = stabil forsyningssikkerhed, El & Energi nr. 11, Klimaforpligtelserne er både i den nuværende Kyoto-periode og forventeligt også i de kommende perioder efter 2012 fastlagt for EU som helhed og dernæst opdelt juridisk bindende på medlemsstaterne. Derfor er størstedelen af virkemidlerne til opfyldelse af disse nationale klimamål lagt på det nationale niveau. Også opgørelsen af udled- Det Økologiske Råd, August

12 ningen af drivhusgasser er fastlagt nationalt, efter produktionssted af energien frem for forbrugssted. Da EU-landene har vidt forskellige reduktionsmål, må en række reguleringer nødvendigvis også ske på nationalt niveau - uden international koordinering. Derfor er der også behov for en national langsigtet energiplan, hvor der fastlægges nationale målsætninger - på baggrund af de internationale - samt pejlemærker, milepæle. Hermed fastlægges også delvis de økonomiske betingelser for investeringer. En sådan energiplan sætter regeringen / Energinet.dk i stand til at planlægge og udbyde infrastrukturudbygningen og udbyde ønskelig VE-energiproduktion i Danmark på markedsbetingelser på selvvalgte tidspunkter. Hermed vil regeringen kunne styre udviklingen i energisystemet, så forsyningssikkerheden sikres, miljø- og klimamålene nås, og energivirksomhederne tjener penge undervejs i processen. Ligeledes sætter en bredt politisk vedtaget langsigtet energiplan energiselskaberne i stand til at foretage nødvendige investeringer i energiproduktion og valg af teknologier på de givne markedsbetingelser. Herved vil gennemførelsen af den nødvendige omstilling af den danske energiproduktion fra fossil energi til vedvarende energi kunne ske på den billigste måde. Denne tankegang er især anvendelig over for investeringer i vedvarende energi. EU tillader både faste afregningspriser for VE og en generel støtte til VE på op til 5 Eurocent/kWh (38 øre/kwh). Eventuel erstatning af eksisterende produktionskapacitet med ny baseret på f.eks. naturgas skal derimod ske på markedsvilkår, idet statstilskud ikke er tilladt på dette område. Træflis 12 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

13 De absolutte klima- og miljøkrav kræver politiske rammer for udviklingen Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 21 % som gennemsnit i set i forhold til den faktiske udledning i Danmark er i dag et af det lande i EU, som er længst fra at opfylde sin forpligtelse. Kravene til reduktioner af drivhusgasser forventes at stige i tiden efter Således har EU s miljø- og statsministre i 2005 vedtaget, at EU skal arbejde for, at den globale temperaturstigning holdes under 2 grader, og at EU skal påtage sig reduktionsforpligtelse i 2020 på %. Et af virkemidlerne til at nå denne reduktion er den europæiske kvotehandelsordning, som På baggrund af klimapanelets anbefalinger er målsætningen i EU, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stabiliseres på et niveau, der svarer til lidt under en fordobling af koncentrationerne fra før industrialiseringen. Det svarer til et langsigtet pejlemærke, hvor industrilandenes udledninger inden næste århundredskifte reduceres til procent af udledningen i dag. Danmark forventes i lighed med de øvrige parter under klimakonventionen at skulle påtage sig væsentlige yderligere reduktionsforpligtelser for de kommende budgetperioder efter Et indikativt pejlemærke på en halvering af CO 2 udslippet i Danmark inden for en generation kan blive resultatet af fortsat skærpede reduktionsmål i de kommende budgetperioder. Citat fra: Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, Fælles fremtid - udvikling i balance, regeringen, juni 2002 i store træk omfatter den danske energisektor samt en række virksomheder med stort energiforbrug. Kvoterne er fordelt fra 2005 til I denne periode er der tildelt rigelige kvoter. Men regeringen tvinges til at stramme kvoterne for næste periode, , som er den, hvor Danmark skal måles på, om Kyotoaftalen er overholdt. Virksomhederne er i høj grad udsat for international konkurrence, hvorfor det må forventes, at regeringen vil søge at give disse virksomheder markedsfordele i forhold til udlandet ved ikke at skære så hårdt i deres tildeling af CO 2 kvoter i perioden Tilbage står så energisektoren, der på trods af en vis international konkurrence må forvente kraftige stramninger i deres kvotetildeling, især hvis regeringen fortsat freder transportsektoren for reduktionskrav. Udover energispareforliget af mangler der fortsat en række effektive virkemidler til energibesparelser og dermed CO 2 -reduktion over for de private husstande, servicesektoren og den del af industrien, som ikke er inde under EU s kvotehandelssystem. Ved næsten udelukkende at referere til markedet som drivende af energibesparelser og energiinvesteringer vil regeringen få lagt et uforholdsmæssigt stort pres på reduktioner af CO 2 udledningen på energisektoren - frem for at brede reduktionskravene så bredt ud som muligt, så alle sektorer bidrager. Et afgørende virkemiddel til at sikre en optimal dansk opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen vil være en langsigtet energiplan, der omfatter målsætninger og virkemidler for alle sektorer med produktion og forbrug af energi. Det Økologiske Råd, August

14 Fremskrivninger og følsomhedsanalyser i Energistrategi 2025 Der er foretaget i alt fem fremskrivninger. Basisscenariet er blot en fremskrivning af dagens udvikling under forudsætning af, at olieprisen falder ganske meget fra det nuværende niveau, og at CO 2 kvoteprisen stort set holder sig på det nuværende niveau frem til Dernæst er lavet fire økonomiske følsomhedsanalyser baseret på en lav og en høj pris på olie og en lav og en høj pris for CO 2 kvoter. Fremskrivningen og følsomhedsanalyserne viser, at i et perfekt marked uden markedsmagt og uden nye politiske beslutninger vil selv analysen med høj oliepris og høj kvotepris ikke medføre et dansk energisystem, som kan klare de danske Kyoto-forpligtelser i eller videre frem - med mindre man tror, at disse overvejende kan opfyldes ved projekter i udlandet, og det er der ikke noget der tyder på i dag. Da der blot er lavet en fremskrivning helt uden ændring af de eksisterende politiske rammebetingelser (dog er forliget af om energisparehandlingsplanen indregnet ved præsentationen for Pressen), viser resultatet tydeligt, at der er behov for politisk styring og helt nye politiske initiativer for at fremtidssikre det danske energisystem. Fremskrivningerne er baseret på den analytiske antagelse, at der i perioden ikke træffes nye energipolitiske beslutninger, hvilket bl.a. indebærer, at afgifts- og tilskudssatser i beregningerne antages at forblive på det nuværende niveau. Fremskrivningerne er dermed velegnede til at illustrere eventuelle behov for tilpasninger i reguleringen. Basisfremskrivningen viser endvidere, at der vil være økonomisk tilskyndelse til at vælge naturgasteknologier i den centrale el- og kraftvarmeforsyning og en væsentlig udbygning med havvindmølleparker frem mod Usikkerheder om prisudviklingen samt hensyn til fortsat diversitet i de anvendte brændsler vil dog kunne lægge en vis dæmper på den faktiske udbygning med produktionskapacitet baseret på naturgas i forhold til kul og biomasse. Citater fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

15 Markedsbetingelser uden nye politiske rammer er at fastfryse de nugældende politiske og økonomiske rammer I regeringens oplæg understreges gang på gang, at det skal være prissignalerne - især på fossile brændsler og prisen på CO 2 kvoter - der skal styre dansk energipolitik. Det er markedet, som skal sikre ny produktionskapacitet, herunder en udbygning med vedvarende energi - især vindmøller. Markedet skal sikre efterspørgslen efter den energibesparende teknologi, som regeringen ønsker udviklet med den eksisterende økonomiske indsats. Men det danske energisystem er allerede underlagt en lang række politisk besluttede betingelser, bl.a. energiafgifter, CO 2 afgifter og CO 2 kvotetildeling, energispareforpligtelser, energimærkning m.fl. Når regeringen derfor skriver, at markedet skal stå for udviklingen, betyder det, at den vil fastfryse de nuværende politiske rammebetingelser frem til 2025, og så lade markedskræfterne bestemme i øvrigt. Det duer ikke. Mange af disse rammer og afgiftssystemer er skabt i en tid, hvor energisektoren var ejet af forbrugerne og skulle drives efter Hvile-i-sig-selv princippet, og hvor den politiske styring af energisektoren var langt mere direkte. De vil ofte give nogle forkerte økonomiske incitamenter i en energisektor præget af priskonkurrence på elektricitet. Derfor må eksisterende rammebetingelser som afgifter tages op til fornyelse, og nye må indføres for at give el-sektoren de rette økonomiske incitamenter til at videreudvikle sig i en mere fremtidssikret retning. Desuden må det sikres, at prissignalet i enhver økonomisk beslutning er miljømæssigt retvisende. Problemet er bl.a., at markedspriserne ikke afspejler samfundets udgifter ved energiforbrug. Udgifterne til klima-, miljø- og sundhedsskader bæres i dag i høj grad af samfundet. Hvis priserne på el, varme, benzin og diesel tillægges disse udgifter, vil prissignalet bedre medvirke til at styre energiforbruget hen i retning af effektivisering og anvendelse af mindre forurenende energiformer. Dette element er ikke med i regerings udspil. Regeringen vil nøje følge udviklingen i produktionen og forbruget af energi med henblik på at sikre forsyningssikkerhed, miljøhensyn, velfungerende markeder og omkostningseffektivitet. Senest i 2010 vil regeringen tage initiativ til en samlet status for energistrategien på grundlag af den faktiske udvikling i energipriser, internationale CO 2 -kvotepriser og udviklingen af teknologier og markeder. På liberaliserede markeder er det som udgangspunkt markedsmekanismen, dvs. markedsaktørernes beslutninger om køb og salg, der skaber forsyningssikkerheden. Beslutning om etablering af ny produktionskapacitet tages således ikke længere af centrale myndigheder, men af professionelle investorer på basis af prissignaler fra markedet om behov for ny kapacitet. Citater fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni 2005 Det Økologiske Råd, August

16 Kyoto-målene nås slet ikke med indenlandske virkemidler selv med den højeste pris for olie og CO 2 kvoter Scenarier for energirelaterede CO 2 -emissioner Figur 8: Scenarier for energirelaterede CO 2 -emissioner M io. tons Scenario opstillet af ENS uden hensyn til Energispareforliget af Kilde: Energistrategi Perspektiver frem mod Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni Basisscenarie H ø j oliepris - h ø j kvotepris Lav oliepris - lav kvotepris 2025 Mio. tons 70 CO 2 udledning fra energi og transport Høj-Høj Basis Lav-lav Graf fra Energistyrelsens præsentation af Energistrategi 2025 for Pressen - inkl. effekter af Energispareforliget af Figur fra: Energistrategi Perspektiver frem mod Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Presseplancherne, Juni Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

17 Den danske udledning af drivhusgasser i mio. tons CO 2 ækvivalenter - som tæller med i Kyoto-regnskabet - tallene stammer fra Energistyrelsen 1990 (basisår) (Projektion) (mål) 69 mio. t. 69 mio. t. 74 mio. t. 80 mio. t. 55 mio. t. Der er behov for at reducere den danske udledning af drivhusgasser fra projektion i 2012 på 80 mio. tons CO 2 ækvivalenter til Kyoto-målsætningen på 55 mio. tons CO 2 økvivalenter. Selv med den høje oliepris og høje kvotepris vil den danske udledning af CO 2 fra energisektoren inkl. transporten ifølge Energistyrelsens figur kun blive reduceret med ca. 2 mio. tons CO 2 ækvivalenter som gennemsnit i uden energispareforliget i forhold til (Og med ca. 4 mio. tons inkl. forventet effekt af energispareforliget af ) Selv i 2025 vil gennemregningen med høj oliepris og høj CO 2 pris kun medføre en beregnet reduktion i energisektorens inkl. transportens udledning af drivhusgasser med 11 mio. tons CO 2 ækv. - Og med ca. 13 mio. tons inkl. forventet effekt af energispareforliget af I 2025 forventes kravene til dansk reduktion at stige til 50 % i forhold til De reduktioner af CO 2 -udslip fra energisektoren inkl. transporten, som fremskrivningen viser, er klart for små. Det er netop i disse sektorer, at reduktioner i udledningen af CO 2 ved gennemførelse af energibesparelser og erstatning af fossilt baseret produktion med vedvarende energi kan nås på billigste måde. Hvis Danmark blot skal overholde de juridisk bindende krav til udledningen af CO 2, kræves en markant større reduktion, end markedet med de givne (optimale) forudsætninger kan levere. Der er derfor behov for langsigtede politiske beslutninger, hvis de danske Kyoto-målsætninger skal nås. Det Økologiske Råd, August

18 Oliepris og kvotepris Fremskrivningen er baseret på en forventet oliepris, som følger Det Internationale Energiagenturs forudsigelser om et kraftigt fald i olieprisen frem til 2009 og derefter en svag stigning. Der forudsættes en lav pris på 20 $ pr tønde og en høj pris på 50 $ pr tønde. Scenarier for energirelaterede CO 2 -emissioner 60 USD/tønde (2002-priser) ø IEA Lavprisscenarie H øjprisscenarie Basisscenarie Figur fra: Energistrategi Perspektiver frem mod Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni Betragter man udviklingen i olieprisen i 2004 og 2005, så er der intet der tyder på, at olieprisen vil følge IEA s forudsigelser. Olieprisen ser derimod ud til at have bidt sig fast på et højt niveau - udløst af stigende efterspørgsel fra bl.a. Kina og fortsat ustabile tilstande i Mellemøsten - verdens vigtigste olieproducerende lande.betragter man CO 2 kvoteprisen, så ser den for øjeblikket ud til at have en kraftigt stigende tendens - både for spotprisen og for forward-priserne på kvoter for 2005, 2006 og Oliepriser, CO 2 -kvoter, gaspriser og kulpriser vil svinge, når de er underlagt markedets efterspørgsels- og udbudsmekanismer. Det afgørende er, om vi i Danmark vil gøre os uafhængige af disse udsving, samt hvad de samfundsøkonomiske omkostninger og fordele for at få denne uafhængighed vil være. Med hensyn til CO 2 -kvoteprisen er der i basisfremskrivningen antaget en gradvis stigning til 150 kr./ton i 2017, hvorefter kvoteprisen antages at forblive uændret. Som nedre og øvre alternativer hertil er der regnet med henholdsvis 50 og 300 kr./ton CO 2 som gennemsnit frem mod Citat fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

19 Spotprisen for Brent råolie fra Nordsøen Daglig opdatering af spotprisen for Brent Råolie fra Nordsøen, Kilde: WTRG Economics, daily/oilandgasspot.html#brent Pris i Euro for udledningsret af 1 ton CO 2 i EU s kvotehandelssystem Kilde: Carbon Market Daily, , Point Carbon Det Økologiske Råd, August

20 Kvotetildeling og dansk konkurrenceevne På grund af den manglende danske indsats for reduktion i andre sektorer end energisektoren - kombineret med det højere danske reduktionsmål - må den danske energisektor forvente en markant lavere tildeling af gratis kvoter end vores nabolande. For gas vil det være ca. 20 % lavere, og for kul op til 60 % lavere (end Tyskland). Tanken om nye kulfyrede værker i Danmark må dog anses for teoretisk. Figurerne viser tildelingen af CO 2 beviser til nye anlæg - og viser, at nye gas- eller kulfyrede anlæg vil blive bygget i Tyskland som konsekvens af den klart større tildeling af CO 2 -beviser. Forventet tildeling af CO 2 beviser til nye gasfyrede kondensværker, såfremt disse skulle nyopføres i det nordiske/tyske energisystem - i % af forventet behov Forventet tildeling af CO 2 beviser til ny kulfyret kraftvarmeproduktion, såfremt disse skulle nyopføres i det nordiske/tyske energisystem - i % af forventet behov Kilde: Dansk Energi - oplæg i Bruxelles - Green Week, juni af Lars Hansen 20 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

21 For eksisterende kraftværker er tildelingen af CO 2 beviser også mindre i Danmark end i vores nabolande. Herved påføres den danske energisektor en væsentlig økonomisk byrde, hvis regeringen blot lader markedskræfterne bestemme under de nuværende politiske rammebetingelser. En af rammebetingelserne er nemlig, at CO 2 kvoterne tildeles gratis (bortset fra 10 % som det maksimalt er tilladt at auktionere nationalt i EU-direktivet fra ) og denne rammebetingelse vil i gå hårdt ud over den danske energisektor. For perioden efter 2012 er der ikke fastsat krav, men for at overholde EU-ministerrådets ønske om, at den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader, så vil kommende krav til reduktioner blive betydeligt strammere end i dag - formentlig med yderligere konkurrencemæsssige problemer for den danske energisektor. Alle CO 2 kvoter i det europæiske kvotehandelssystem bør tildeles gennem en EUdækkende auktion. Det ville gavne den danske energisektors konkurrenceevne - det ville give mere retfærdige rammevilkår i forhold til udenlandske konkurrenter. Kravet bør fremføres over for EU og vurderes og medtages i en kommende Energiplan En 100 % auktionering på EU-niveau vil stille alle energiproducenter i EU lige. Det vil skabe et provenu i EU, som f.eks. kunne øremærkes til udvikling af nye teknologier og støtte til VE. Hos Elsam siger direktør for Handel og Produktionsoptimering, Leif Winum, at netop CO 2 -kvotemarkedets udvikling, herunder kvoterne til elsektoren efter 2007 og Kyoto-aftalens reduktionsmål efter 2012 er blandt de største usikkerheder i branchen nu:»klare rammebetingelser omkring CO 2 - kvoter, vindkraftudbygning samt nye transmissionsforbindelser er helt afgørende for os. Hvis de ligger og flyder, sker der ingenting, men hvis de er eksakte, vil der skabes et investeringsklima, som sikrer nye værker i rimelig tid,«siger han og påpeger, at det også er uhyre vigtigt at politikerne lader prisdannelsen foregå uhindret. Citat fra: Nyhedsmagasinet Ingeniøren, Det Økologiske Råd, August

22 Energibesparelser er et centralt virkemiddel Energibesparelser og energieffektivisering er uden tvivl det billigste virkemiddel for reduktion af det danske udslip af drivhusgasser. Faktisk så billigt, at hvis alle danske energisparepotentialer med samfundsøkonomisk eller privatøkonomisk positiv værdi blev gennemført, ville Danmark ganske let overholde sin Kyoto-forpligtelse i 2012 og formentligt også et stykke tid derefter med økonomisk overskud. Regeringens udspil baserer sig på det brede forlig om energibesparelser fra Dette kræver, at der spares 1,7 % årligt målt i forhold til, hvad der ellers ville være blevet brugt. Denne procentsats er fastsat, så den netop sikrer, at energiforbruget falder en lille smule i faktiske tal. Det Økologiske Råd finder, at ambitionerne er lagt betydeligt under det faktiske potentiale, der kan gennemføres med både samfunds- og privatøkonomisk overskud. Det helt store problem er dog, at der i aftalen ikke er vedtaget de nødvendige virkemidler især af økonomisk og lovgivningsmæssig karakter til at udnytte besparelsespotentialet tilstrækkeligt. Vi finder det derfor ikke tilstrækkeligt i Energistrategi 2025 blot at referere til energispareforliget. Det må sikres, at der er tilstrækkelige virkemidler til som minimum at opfylde aftalen. Dermed må en række yderligere virkemidler beskrives i en egentlig energiplan, som så kan følges op med lovgivning. Da energibesparelser er billige, bør virkemidlerne ikke begrænses til netop at kunne opfylde aftalen af Der bør fastlægges maksimale virkemidler, så en meget stor del af det faktiske potentiale for energibesparelser gennemføres. Man ville f.eks. kunne nå det mål, som energisektorens aktører meldte ud på Energy Camp at energiforbruget i 2025 skal være 15% lavere end i 1990, i absolutte tal. Regeringen vil sikre en markant styrkelse af energibesparelsesindsatsen Regeringen har den 10. juni 2005 indgået en bred politisk aftale om en markant styrkelse af energispareindsatsen. Parterne er enige om, at målet er, at det samlede energiforbrug (excl. transport) skal falde. Der gennemføres en øget indsats for at opnå konkrete, dokumenterbare energibesparelser svarende til i gennemsnit 7,5 PJ pr. år over perioden I 2008 gennemføres en samlet vurdering af indsatsen og de opnåede resultater. De øgede energibesparelser skal for en væsentlig dels vedkommende opnås ved, at net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie leverer flere besparelser. Aftalen af 10. juni 2005 indeholder desuden en lang række andre nye initiativer, der styrker indsatsen i forlængelse af regeringens udkast til energisparehandlingsplan fra december Citat fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

23 Det Økologiske Råds forslag til virkemidler for energibesparelser uden for transportsektoren: Yderligere skærpelse af energikrav i bygningsreglementet, herunder krav til eksisterende bygninger Oprettelse af statslig pulje til støtte til udvendig efterisolering, tætning af bygninger og installation af balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding Oprettelse af varmesparefond til varetagelse af varmebesparelser i bygninger - betalt bl.a. af penge fra olie- og fjernvarmekunder Generel indsats for kortlægning og gennemførelse af mulige varmebesparelser også i fjernvarmeområderne Indsats for anvendelse af fjernkøling til erstatning af el-dreven køling, hvor dette af hensyn til dårligt konstruerede bygninger er nødvendigt Ny tilskudsordning for energibesparelser i bygninger Fjernelse af rabatten for storforbrugende el-varmekunder Genindførelse af tilskudsordningen til varmeisolering for pensionister Justering af energiafgifterne i opadgående retning, især for erhverv - med tilbageføring i form af sænkede afgifter/skatter på især arbejdskraft Indførelse af fuld energiafgift i handelsog servicesektoren Overveje progressiv energibeskatning Overveje grøn ejendomsbeskatning Flere incitamenter til at købe de mest energirigtige produkter, herunder afgifter og tilskud Gennemførelse af normer og energimærkning på energiforbrugende udstyr, hvor dette ikke findes i dag Kraftigt øget dansk indsats for forskning og udvikling af energieffektive produkter Takstregulering, som sikrer, at forbrugstakster er variable efter forbruget Det statslige cirkulære om tvungne energibesparelser skal også omfatte kommuner og amter Energispareprojekter med mindre end 8-10 års tilbagebetalingstid skal gennemføres i staten, amterne/regionerne og kommunerne Krav skal stilles om lavenergiklasse 1 bygninger eller som minimum om Lavenergiklasse 2 ved offentligt byggeri, renoveringer, offentligt jordsalg og støttet byggeri Der skal gennemføres en markant bedre grøn offentlig indkøbspolitik end i dag især for energiforbrugende produkter inkl. transportydelser og bygninger Der skal stilles miljøkrav ved offentligt køb af transportydelser Offentlige institutioner skal sikres at få del i de økonomiske besparelser ved energibesparelser Idræt og øvrige foreninger skal have en tilskudsstruktur, der sikrer økonomiske fordele ved at spare energi og vand Det Økologiske Råd, August

24 Udbygningen af vedvarende energiproduktion Regeringen ønsker at anvende markedet som basis for en fortsat øget anvendelse af vedvarende energi. En udbygning i takt med, at markedet får behov for ny kapacitet, vil være langt mere omkostningseffektiv end en politisk fastsat forceret udbygning. Rammerne for markedet skal tilrettelægges således, at vedvarende energi fremmes med midler, der står mål med de samfundsmæssige fordele, som disse energiformer giver. Herunder skal der tages hensyn til behovet for en vis kontinuitet i teknologiudviklingen, hvor der samtidig kan drages nytte af de driftsmæssige erfaringer, der høstes. Citat fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni % Scenarier for vedvarende energi i elforsyningen Basisscenarie H øj oliepris - h øj kvotepris Lav oliepris - lav kvotepris Figur fra: Energistrategi Perspektiver frem mod Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni Det fremgår af Energistrategi 2025, at med de anvendte beregningsforudsætninger vil en høj oliepris og en høj kvotepris medføre, at vedvarende energi vil udgøre over 80 % af den danske el-forsyning i 2025, se figur. Dette billede er meget forsimplet, idet det ser bort fra, at der skal fastlægges en omfattende række strukturelle ændringer bl.a. i infrastruktur, forbrugsmønster, reguleringskraft m.v. for at den prismæssige tilsigelse om mere end 80 % VE i 2025 vil blive realiseret. Disse ændringer tager en del år at gennemføre, og de vil måske ikke blive igangsat af aktørerne, fordi disse ikke kan forudse olieprisens niveau. 24 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

25 I løbet af 90 erne er der sket en markedsorientering af energisektoren, som er fremmet og reguleret ved gennemførelsen af direktiverne om det indre marked på energiområdet. Det afspejles i anvendelsen af virkemidler i de seneste år. Virkemidlerne er således blevet mere markedsoienterede. Dertil kommer, at EU s generelle regulering på konkurrence-området begrænser de enkelte landes frie valg af virkemidler og støtte. Der ses som følge heraf en tendens i retning af at gå fra anvendelse af mange, forskellige virkemidler til færre, mere ens virkemidler. Det er imidlertid et spørgsmål, som også bør indgå i en undersøgelse af virkemidlernes effekt, om denne tendens er tilstrækkelig effektiv til fortsat fremme af udviklingen af vedvarende energi. beredt. Danmark har afviklet enhver form for investeringsstøtte. Blandt øvrige skift i virkemiddelanvendelse har været, at Island, som følge af visionen om at blive helt uafhængig af fossile brændsler, satser på udvikling af brint med henblik på dækning af energiforbruget i transportsektoren. Derfor har man i Island undtaget el- og brintbiler fra skat, og giver en skattereduktion til hybrid- og methanol biler. Det skal også fremhæves, at i Norge har begrænsningerne i den fortsatte udbygning med store vandkraftanlæg givet anledning til et skift i politikken, således at det fremtidige, stigende el-behov fortsat kan dækkes med en høj andel af vedvarende energi. Således er ENOVA blevet etableret med henblik på målrettet at yde tilskud til både energibesparelser og til etablering af ny fornybar energi. Citat fra: Vedvarende Energi i Norden - Et sammenlignende studie af de nordiske landes vedvarende energi politikker og virkemidler, Nordisk Ministerråd, marts 2005 Derudover ses i forudsætningerne for beregningerne bort fra, at den danske energisektor en integreret del af en nordisk og europæisk energisektor, hvor de økonomiske betingelser for investeringer i VE er ganske forskellige mellem landene, og hvor de danske økonomiske betingelser ikke hører til de mest optimale med hensyn til økonomisk afkast af investeringen. Den nuværende danske politik betyder, at det vil være mindre attraktivt at opføre ny Sverige har indført et marked for grønne certifikater, som har afløst den tidligere investeringsstøtte til vedvarende el-produktion. I Norge arbejdes der på etablering af et fælles certifikat marked med Sverige. Finland har afprøvet et grønt certifikatmarked i et pilotprojekt, og er derfor forvindkapacitet med samme vindforhold i Danmark end i vores nordiske broderlande, hvor tilskudsordningerne er mere favorable. Tilsvarende gør sig gældende for andre VEteknologier baseret på sol og biomasse. Sammenlignes med hele EU flyttes fokus for vindkraft yderligere helt bort fra det nordiske område og vil i stedet blive rettet mod lande, som fastholder en favorabel feed-in tarif, som f.eks. Spanien, Grækenland, Tyskland og til dels UK. Det Økologiske Råd, August

26 Konklusionen synes ganske klar - den danske regerings satsning på ny vindkapacitet på rene markedsvilkår vil økonomisk tilskynde til placering af vindmøller og havvindmølleparker i andre EU-lande, hvor de økonomiske vilkår med feed-in tariffer er klart bedre end i Danmark. Dette vil på relativt kort sigt betyde en forstærkning af tendensen til, at de til vindmølleindustrien hørende arbejdspladser i høj grad vil blive flyttet til de pågældende lande. Der er store samfundsøkonomiske fordele ved at skabe Lokale Energimarkeder i form af anvendelse af decentrale værker til indregulering af vindkraften. Det kan suppleres med en markant udbygning med varmepumper på de centrale og decentrale kraftvarmeværker samt med udbygning med decentrale varmepumper med varmelager. En sådan udbygning vil umiddelbart muliggøre indpasning af langt mere vindkraft i det danske energisystem, ligesom den vil øge værdien af denne vindkraft markant. Det viser en analyse fra Aalborg Universitet. Analysen peger endvidere på, at denne samfundsøkonomiske fordelagtige udvikling ikke har et tilstrækkeligt selskabsøkonomisk incitament til at blive skabt på markedsvilkår, hvorfor en statslig virkemiddelpakke er nødvendig. Kilde: Lokale Energimarkeder, Skriftserie nr. 290, Henrik Lund et al, Inst. For Samfunsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, 2004 Ser man på vindmøllers placering i et sammenhængende nordisk / Nordtysk energisystem vil det energisystemmæssigt derimod være mest optimalt at placere vindmøllerne i Norge af hensyn til den rigelige vind og den rigelige balancekraft, som den norske vandkraft udgør. Da vindmølleindustrien imidlertid er et dansk flagskib, som skaber og fastholder mange kompetencer i Danmark både på forskningssiden, på produktions- og udviklingssiden og på underentreprenørplan, så vil en udflytning af dansk vindmølleindustri ikke kun være skadelig for dansk økonomi og arbejdspladser i denne sektor, men vil give store problemer med at fastholde og skabe den nødvendige fremdrift i andre og mindre energisektorer og for udviklingen af nye energiprodukter. Det er afgørende, at den nævnte omlægning af energisystemet til mere end 80 % el fra VE i 2025 faktisk realiseres. Dermed kan vi sikre afsætning på et dansk hjemmemarked og medvirke til at fastholde store dele af den danske vindmølleindustri i Danmark. Samtidig kan vi skabe grobund for udvikling og markedsmodning af andre VE-teknologier. Men det forudsætter en langsigtet strategi med klare og ambitiøse planer for indpasning af yderligere vindkraft og anden VE i det danske energisystem. Der skal sikres de nødvendige virkemidler og den nødvendige etableringsstøtte ved udbuddet af havvindmølleparker. 26 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

27 Ingen væsentlig indsats over for transporten i Energistrategi 2025 Regeringen vil øge fokus på transportsektorens energiforbrug og olieafhængighed Udvikling af mere effektive teknologier og alternative drivmidler. Analyse af perspektiverne for udvikling og anvendelse af alternative drivmidler i transportsektoren, herunder naturgas, biobrændstoffer og brint. Regeringen vil inden for rammerne af lov om sektorforskning arbejde for en udvidelse af Danmarks Transport Forskning til også at fokusere på energirelaterede udfordringer, således at Danmarks Transport Forskning ændres til Danmarks Transport- og Energiforskning. En ambitiøs indsats i EU-regi for en langsigtet effektivisering af transportsektorens energiforbrug gennem udvikling og markedsføring af mere energieffektive biler. Undersøge mulighederne for over en længere årrække at foretage en provenuneutral og miljøfremmende omlægning af den samlede bilbeskatning. Energisparehandlingsplanen undtager transporten. Regeringens Energistrategi 2025 foreslår kun få og helt utilstrækkelige virkemidler for at begrænse transportens energiforbrug. Initiativer for reduktion af olieafhængighed i transportsektoren Regeringen ønsker en langsigtet, mere ambitiøs indsats for at begrænse og på sigt reducere olieafhængigheden i transportsektoren. Der nedsættes to udvalg: Et udvalg skal undersøge mulighederne for over en længere årrække at foretage en provenuneutral og miljøfremmende omlægning af den samlede bilbeskatning. Et andet udvalg skal etablere et overblik over perspektiver og potentialer for at udvikle og anvende konkurrencedygtige alternativer til benzin og diesel. Det drejer sig om både biobrændstoffer, naturgas og - på længere sigt - brint. I Danmark skal udledning af drivhusgasser reguleres i en omkostningseffektiv balance på tværs af sektorer. Regeringen vil arbejde for en fremtidig udvidelse af CO 2 - kvotesystemet til at omfatte flere sektorer, herunder transport. Citater fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni 2005 Aftalen om energisparehandlingsplanen omfatter ikke transportens energiforbrug. Energistrategi 2025 medtager transporten, men uden at fremlægge andre virkemidler end overstående, som næppe vil reducere transportens energiforbrug eller andel af olieforbruget nævneværdigt - se nedenstående graf fra Energistrategi Det Økologiske Råd, August

28 % Fremskrivning af energiforbruget til transport Andel af olieforbruget Andel af bruttoenergiforbruget Transportens forbrug af fossil energi og dermed dens CO 2 -udslip er stadigt stigende. Derfor nytter det ikke fortsat at undlade reduktioner for transporten. Det begrundes med, at det er alt for dyrt at reducere her. Men reelt skyldes det også, at indgreb over for transporten kan være særdeles upopulært i store vælgergrupper. Da en meget stor andel af det danske olieforbrug bruges i transporten, er det stigende forbrug her også en trussel mod forsyningssikkerheden. Elsam er i gang med et udviklingsprojekt om såkaldt VEnzin - en integreret produktion af el, varme og transportbrændsler i form af ethanol og methanol. Ethanolen produceres hovedsagligt fra halm, mens methanolen fremkommer gennem en kemisk proces med brint fra elektrolyse og CO 2 fra enten ethanolprocessen eller kraftværkernes røggas. Elektriciteten til elektrolysen kan komme fra vind, bølgekraft eller andre uregulerbare energikilder. Produktionen af methanol kan dermed være med til at sikre en fortsat anvendelse og udbygning med VE i Danmark og fungere som bærer af brint. Ved at placere produktionen af ethanol og methanol i forbindelse med et biomassefyret kraftværk opnås en reduktion i energiforbruget. Ethanol fra halm kan i løbet af få år blive kommercielt konkurrencedygtig med ethanol fra korn og andre afgrøder. Methanol fra elektrolyse og CO 2 vil først efter 5-10 års teknologiudvikling være kommercielt tilgængeligt. Novozymes og DTU er meget langt med udviklingen af produktionsmetoder for bioethanol, som baserer sig på enzymnedbrydning af svært nedbrydelige organiske materialer som halm og træ, hvilket muliggør en bio-ethanol produktion på restprodukter. Udmeldingen fra energiaktørerne samlet på Energy Camp 2004 var da også, at der i 2025 skulle anvendes 25 % alternative drivmidler i transporten, dvs. 25 % ikkefossile brændsler. Der må derfor opstilles og vedtages en række virkemidler, som sikrer, at transportens energiforbrug og udledning af drivhusgasser formindskes betydeligt frem til På langt sigt - det vil sige frem mod er det regeringens hensigt, at transportsektorens CO 2 - udslip skal begrænses med 25 procent i forhold til Citat fra: Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, Fælles fremtid - udvikling i balance, regeringen, juni Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

29 Det Økologiske Råds forslag til virkemidler for reduktion af transportens energiforbrug: Der skal i løbet af en årrække indføres intelligent roadpricing i Danmark. Dette kan ske i etaper, således at kørselsafgifter i større byer og især i København er første skridt. Tunge dieselkøretøjer skal snarest overgå til en egentlig roadpricing under hensyn til køretøjets miljøegenskaber, trængselssituationen, befolkningstæthed m.v. I løbet af en årrække bør alle køretøjer overgå til roadpricing, differentieret efter miljøegenskaber, trængsel (tid og sted) samt befolkningstæthed. Det skal tilskynde til køb af miljørigtige biler, til mindre transport og til renere og sikrere transport. Provenuet fra roadpricing kan anvendes til forbedring af cykel-infrastruktur og kollektiv transport, især i byerne, samt evt. til reduktion af øvrige køretøjsomkostninger eller reduktion af indkomstbeskatningen. Der skal arbejdes for betydeligt skrappere normer for udslip fra transportmidler både i EU-regi og på nationalt plan. Danmark skal presse på for bedre regler i EU, men samtidig bruge økonomiske virkemidler, offentlig indkøbspolitik m.v. til at sikre en hurtigere indførelse af mere miljøvenlige køretøjer i Danmark Danmark skal stille krav om en stigende procentdel af højklasset biobrændstof som bioethanol i benzin og diesel. Målsætningen skal prioritere produktion og anvendelse af ethanol fra affaldsprodukter og kun i anden række fra afgrøder dyrket til formålet. Der skal ske en stramning på minimum to trin af den grønne ejerafgift, således at brændstofslugende biler skal betale en øget årlig afgift, mens kravet for at opnå den lave afgift øges med 4-5 km/liter. Det kan bringe flere relativt grønne køretøjer på markedet. Der skal søges incitamenter til at få flere til at køre i samme bil, hvilket både mindsker trafikmængden og kan spare mange af de offentlige kroner, som i dag planlægges investeret i udvidelser af motorveje, hvor en gennemsnitlig bil med fire sæder kører med 2,5 tomme sæder. Det Økologiske Råd, August

30 Forskning og udvikling Det er afgørende vigtigt, at en forskningsindsats for at udvikle nye energi- og miljøteknologier følges af en stram regulering, som i første omgang skaber en efterspørgsel på det danske marked. Denne sammenhæng er desværre ikke til stede i Energistrategi En yderligere indsats for forskning og udvikling skal gennemføres for de allerede afsatte beløb, men følges ikke op af politiske målsætninger, som vil sikre en afsætning på hjemmemarkedet, og dermed muligheder for at produkterne kan markedsmodnes. Initiativ for teknologiudvikling Regeringen vil analysere rammebetingelserne for udvikling af dansk energiteknologi med henblik på at styrke danske virksomheders innovationsevne og vækstbetingelser på energiområdet bl.a. med fokus på fremme af teknologiudvikling i et offentligt/privat samspil. Initiativer til fokusering af indsatsen for forskning og udvikling Regeringen vil sikre, at forsknings-, udviklings- og demonstrationsmidler på energiområdet i højere grad fokuseres og koordineres inden for sammenhængende indsatsområder, som relaterer sig til hele udviklingskæden fra forskning, innovation frem til markedslancering på kommerciel basis og skaber sammenhæng mellem de enkelte led i denne kæde bygger på offentligt/privat samarbejde, er løsningsorienterede og sikrer tvær- Det nævnes korrekt at indsatsen for at skabe demonstrationsprojekter er meget vigtig, men der afsættes ikke flere midler til denne ret omkostningstunge del af udviklingskæden. Det skal sikres, at teknologier undervejs får den nødvendige støtte til at kunne udvikle sig til egentlige selvbærende produkter. For eksempel bør der fastlægges økonomiske betingelser for biogasproduktion, solceller og solvarme, så disse teknologier kan opnå den nødvendige markedsmodning. faglighed og understøtter mulighederne for internationalt samarbejde. Initiativer til fremme af nye energiteknologier Regeringen ønsker at styrke indsatsen for forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier. Regeringen vil fremme demonstration i fuld skala af nye teknologiløsninger, herunder afprøvning af samspillet mellem forskellige teknologier og systemer. Omfanget og organiseringen af den styrkede indsats vil blive tilrettelagt i lyset af regeringens samlede strategi for at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Citat fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

31 Det er endvidere udvalgets (Det Rådgivende Energiforskningsudvalg - red.) opfattelse, at der fra dansk side skal lægges stor vægt på, at danske styrkeområder inden for energiforsyning og energianvendelse får en central placering i EU s 7. Rammeprogram for forskning, teknologiudvikling og demonstration. Her tænkes især på de emner, der er nævnt under punkterne: - VE elproduktion - VE brændsler - Intelligente energinet - Energieffektivisering samt - Videngrundlag for energipolitik Citat fra: Kommentarer til EU-kommissionens forslag til 7. Rammeprogram for forskning, teknologiudvikling og demonstration, Det Rådgivende Energiforskningsudvalg, REFU, Det Økologiske Råd, August

32 El-infrastrukturen Energistrategi 2025 omfatter en handlingsplan for forventede investeringer i el-infrastrukturen i de næste 5 år. Det er meget kortsigtet, idet et fem års perspektiv stort set kun vil omfatte udmøntningen af allerede besluttede udbygninger. Alligevel er spørgsmålet om gennemførelsen af Storebæltskablet medtaget under afsnittet om handlingsplan 2010, idet den netop kan ibrugtages i 2010, hvis hele beslutningsprocessen foregår ganske hurtigt. Gennemregningen af økonomien i Storebæltsforbindelsen giver med Energistyrelsens forudsætninger lige nøjagtigt overskud. Der er ikke beskrevet alternative scenarier, f.eks. for udbygning med mere vindkraft kombineret med decentrale varmepumper m.v. Derfor er der ikke opstillet alternative beregninger af om Storebæltsforbindelsen er en nødvendig og/eller god investering - eller om en anden energimæssig anvendelse af midlerne ville give større samfundsøkonomisk gevinst. Tilstrækkelig kapacitet i transmissionsnettet er en vigtig forudsætning for, at kommercielle investorer placerer nye elproduktionsanlæg i Danmark. Endelig skal transmissionsnettet understøtte investeringer i vindkraft og anden miljøvenlig el-produktion. Den markedsbaserede udbygning af vindkraften medfører en uundgåelig usikkerhed i planlægningsgrundlaget for infrastrukturen. Citater fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transport- og Energiministeriet, Juni 2005 Handlingsplanen for el-infrastrukturen er ikke fremsynet - og kan ikke være det, idet Energistrategi 2025 i sin helhed ikke er en strategi, men blot en konstatering af, at udbygning sker på markedsbetingelser, når og hvis markedet ønsker kapacitetsudvidelser. Regeringen ønsker åbenbart ikke at planlægge udbygningen med havvindmølleparker eller at planlægge udbygnings- og udskiftningstakt for landbaserede vindmøller. Det vil give et vanskeligt beslutningsgrundlag for forstærkninger af transmissionsnettet, ligesom det vil udgøre en forsinkende faktor for opførelsen af nye havvindmølleparker. For vindmøllebranchen - dansk vedvarende energis største succes - vil en situation uden planlægning gøre det vanskeligt at forblive i Danmark på længere sigt. Uden planlægning bliver det umuligt at styre en udbygning af el-infrastrukturen for at sikre den billigste, den miljømæssigt optimale og den forsyningssikkerhedsmæssigt fornuftigste udbygning af det danske energisystem. Det Økologiske Råd efterlyser en gennemregning af samfundsøkonomien i en mindsket udbygning af el-infrastrukturen baseret på: Indfasning af betydeligt mere vind Etablering af lokale energimarkeder Udbygning med centrale og decentrale varmepumper med mindre varmelager Gennemregnede scenarier fra Klaus Illum Eco Consult og energisystemforskerne på Aalborg Universitet. Der er brug for at få udarbejdet og bredt politisk vedtaget en Energiplan 2050, som vi med dette hæfte giver vores bidrag til. 32 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

33 Forsyningssikkerheden I det liberaliserede elmarked skal investeringer i ny produktionskapacitet ske på markedsbaserede vilkår. Det er derfor op til markedets aktører selv at sikre forsyningssikkerheden for så vidt angår tilstrækkelig produktionskapacitet. Det forventes, at dette vil lede til en reduktion i reservekapaciteten. Energistyrelsens basisfremskrivning viser, at reservekapaciteten i Danmark vil kunne falde fra de nuværende ca. 80 % til ca. 30 % fra omkring Der skal derfor planlægges efter, at en fortsat høj forsyningssikkerhed opretholdes i en fremtidig situation med mere begrænset reservekapacitet. Dette kan blandt andet opnås med kraftigere transmissionsforbindelser, som vil gøre det muligt at udnytte den samlede reservekapacitet mere effektivt. Citat fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni 2005 Begrebet forsyningssikkerhed dækker over to aspekter: 1) Tilstedeværelsen af et tilstrækkeligt energiproduktionsapparat, som kan omforme brændslerne til brugbar energi (elektricitet, varme og transportdrivmidler) 2) Muligheden for i en presset situation at få tilstrækkeligt med brændsler (olie, kul, naturgas, halm, træflis, sol, vind, biogas m.fl.) så tilstrækkelig energi kan produceres. 1) Et privatiseret og liberaliseret marked vil ikke af sig selv sikre tilstrækkelig forsyningssikkerhed. Det er derfor systemoperatøren, Energinet.dk s rolle at sikre denne. Specielt i et marked med store operatører med mange anlæg vil disse have fordel af at udskyde etablering af ny produktionskapacitet og i stedet afvente højere energipriser for energi produceret på egne eksisterende anlæg, hvilket dog ikke i sig selv vil medføre en uacceptabel forsyningssikkerhed. Der ses ikke problemer med forsyningssikkerheden i Danmark i dag, idet der stadig er en overkapacitet af fortrinsvis gamle kondensfyrede kulværker. Disse anvendes til at dække forbrugsspidserne og til eksport, når markedsprisen tilsiger dette. En samlet dansk satsning for energibesparelser og især for at reducere forbrugsspidserne ved satsning på fleksibelt og afbrydeligt el-forbrug vil sikre forsyningssikkerheden så langt frem i tiden, at der alene af den grund kan udfases flere af de ældste og mest CO 2 udledende kulkraftværker. Ny kapacitet bør opføres uden behov for fossile brændsler. 2) På længere sigt kan Danmark ikke opretholde en forsyningssikkerhed ved brug af fossile energikilder. Det gælder olie og gas, fordi man må forvente knaphed og prisstigninger. Kul kunne man godt øge brugen af i en længere årrække, hvis det kun drejede sig om forsyningssikkerhed. Men det kan ikke lade sig gøre, når vi skal overholde Kyotoaftalen. Derfor er vi nødt til at satse på en forstærket indsats for energibesparelser og på vedvarende energi baseret på de kilder, Det Økologiske Råd, August

34 som Danmark har rigeligt af - især vind, men også sol, bølger, biomasse og biogas. Vi skal med andre ord have en politisk styring, der giver forudsigelige økonomiske betingelser. Kun dermed kan et dansk energisystem fortsat sikre, at en tilstrækkelig mængde energi produceres på danske anlæg, og at disse inden for nogle årtier (mere end 80 % i 2025 jf. scenarium for høj oliepris og høj kvotepris) bringes til udelukkende at bruge vedvarende energikilder. Dette kan ikke opfyldes, hvis regeringens linie - rene markedsmæssige betingelser og fastholdelse af de nuværende politiske rammer - følges. 34 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

35 Behov for stabile rammer Stabile rammer for en omstilling af det danske energisystem i en mere selvforsynende og miljøvenlig retning er af afgørende betydning for, at investeringerne bliver foretaget i tilstrækkeligt omfang og på de rette tidspunkter. Investeringer i energiproduktion er meget langsigtet, og vil kræve en høj grad af forudsigelighed mht. økonomi i hele anlæggets levetid. Kan dette ikke opnås, vil investorerne afvente højere el- (og varme-) priser eller undlade at investere. Fremtidige investeringer i nye større havvindmølleparker i Danmark kan derfor formentlig ikke bare overlades til markedskræfterne, som anført i Energistrategi På grund af påvirkningen af det overordnede transmissionssystem, må udbygningen i stedet planlægges i forbindelse med planlægning af infrastrukturen. Denne må igen planlægges, så den fremmer en decentral og lokal fleksibel forbrugsstruktur. Dermed kan man undgå en fortsat tvungen eksport af el, når den samtidige produktion af elektricitet fra vindmøller og fra decentrale og centrale kraftvarmeanlæg betinger dette. Regeringen lægger samtidig vægt på, at investeringer i ny produktionskapacitet drives af markedets behov. På grund af den eksisterende overkapacitet i elproduktionen peger Energistyrelsens basisfremskrivning i retning af, at der først omkring 2015 vil være behov for ny elkapacitet i Danmark. Der er dog stor usikkerhed om en sådan langsigtet fremskrivning. Den markedsbaserede udbygning af vindkraften medfører en uundgåelig usikkerhed i planlægningsgrundlaget for infrastrukturen. Regeringen lægger derfor vægt på, at de muligheder, der måtte være i det eksisterende net for - med begrænsede tiltag - at indpasse vedvarende energi, belyses fuldt ud og anvendes i størst muligt omfang. I den forbindelse bør der foretages en økonomisk afvejning af mulige kortvarige produktionsbegrænsninger på havvindmølleparkerne i specielle kritiske situationer, i forhold til behovet for netinvesteringer. Det er Energinet.dk s ansvar at gennemføre en langsigtet planlægning af infrastrukturen, der er robust over for forskellige udviklingsforløb. Citat fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for denfremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni 2005 Det Økologiske Råd, August

36 Økonomiske styringsmidler til regulering af energisektorens markedsvilkår Energistrategi 2025 nævner den forældede afgiftsstruktur, der stammer fra en tid med Hvile-i-sig-selv princippet og betydeligt færre vindmøller. Det er i sig selv en glædelig erkendelse, men desværre lægger regeringen kun op til at undersøge mulighederne for at ændre afgifter, så de passer overens med den liberaliserede og privatiserede verden, som energisektoren trådte ind i for 5-6 år siden. Regeringen vil undersøge mulighederne for at ændre afgifterne på fjernvarme således at afgifterne ikke unødigt fremmer elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elpriserne, og således at afgifterne ikke hindrer forbrug af el i fjernvarmesystemerne, når de samfundsøkonomiske omkostninger inklusive miljø herved er lavere end omkostningerne ved andre energikilder. Udover at ændringerne i givet fald skal være provenuneutrale, lægger regeringen vægt på, at de fordelingsmæssige virkninger skal være acceptable, og at reglerne skal være forenklede. Citat fra: Energistrategi Perspektiver frem mod 2025 og - Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, Transportog Energiministeriet, Juni 2005 Handling på dette område er yderst påkrævet. Især er der behov for at ændre på følgende: Afgifterne skal justeres for anvendelse af industriel overskudsvarme til opvarmningsformål, så de fremmer udnyttelse, der giver en rimelig tilbagebetaling af investerede beløb. Evt. gøres dette individuelt efter ansøgning til Energistyrelsen. Afgifterne skal ændres, så det i perioder med reel overproduktion af elektricitet fra vindmøller, decentrale og centrale kraftvarmeværker er muligt at anvende elektricitet i varmepumper til produktion af varme. Dermed kunne man lukke helt eller delvist ned for afbrænding af fossile brændsler på de centrale kraftvarmeværker. I dag betaler fjernvarmen afgifter og tvangskørselsbetaling til el-siden. Det subsidierer el-produktion på disse værker, også når elektricitetsprisen er under produktionsprisen for el. Dette bør ændres, så der bliver mindre overproduktion af el og højere betaling for f.eks. vindmøllestrøm. 36 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

37 Nye eksportsucces er for energiteknologi drives ikke af forskningspenge alene Det er glædeligt, at regeringen i Energistrategi 2025 erkender, at forskning og udvikling også omfatter opførelse af demonstrationsprojekter. Men der afsættes ikke yderligere midler på baggrund af denne erkendelse. Det er heller ikke nok at henholde sig til at penge til forskning og udvikling vil få dansk forskning til at udvikle og markedsmodne nye energi- og miljøeffektive produkter. Der skal også skabes en efterspørgsel efter de pågældende produkter ved at opstille energiog miljømål samt evt. justere på afgifterne. De nuværende danske verdenssucceser med eksport af vindmøller, isoleringsprodukter, pumper og reguleringsteknik opstod netop i et samspil mellem forskningsstøtte og en ambitiøs miljø- og energipolitik. Det skabte et hjemmemarked for disse produkter. Her kunne de første produkttyper afsættes, afprøves og forbedres, inden de var tilstrækkeligt udviklet til at kunne begå sig på et verdensmarked. Det Økologiske Råd anbefaler: at der sættes yderligere offentlige penge af til støtte til nødvendige demonstrationsprojekter for nyudviklede energi- og miljøprodukter. at en ambitiøs og progressiv energipolitik fastlægges gennem vedtagelse af en Energiplan 2050, hvis opfyldelse kan være med til at skabe et hjemmemarked for disse produkter. at der opstilles samfundsmæssige mål, der markedsmodner nye energi- eller energispare-teknologier med et internationalt potentiale i overensstemmelse med EU s målsætninger. Så vidt muligt bør dette ske på nichemarkeder, hvor nye teknologier kan konkurrere. Målene skal være intelligente, dvs. at det ikke må være muligt at springe over, hvor gærdet er lavest, og f.eks. opfylde VE-målsætninger ved at importere vandkraft-el fra Norge, ethanol fra Brasilien eller varm luft fra Rusland. Nichemarkederne skal sikre udvikling af dansk viden, teknologi og løsninger. På den anden side skal målene heller ikke foreskrive bestemte produktionsmetoder eller teknologier, men være åbne for nytænkning. Det Økologiske Råd, August

38 Det Økologiske Råds forslag til fastlæggelse af målsætninger, tidsfrister og virkemidler i Energiplan 2050 Danmark skal erstatte brugen af fossile brændsler, således at vedvarende energi dækker mere end 80 % af elforbruget i 2025, svarende til den økonomisk optimale udbygning i Energistrategi 2025 s scenario med høj oliepris og høj kvotepris. Danmark skal reducere udslippet af CO 2 med mindst 50 % i 2025 i forhold til svarende til det indikative mål i regeringens egen bæredygtighedsstrategi. Og med % i 2050 svarende til den nødvendige reduktion i de rige lande, hvis det af Det Europæiske Råd vedtagne mål om højst 2 graders global temperaturstigning og derefter reduktion skal overholdes. Vedvarende energi dækker mindst 50 % af det totale energiforbrug i 2025 inkl. transport, der mindst dækker 25 % af VE i form af f.eks. el, brint og bioethanol. Det sikres gennem langtidsplanlægning, at vedvarende energi og specielt vindkraft bygges til lands og til vands og indfases i det samlede energisystem i en jævn takt efter en langsigtet plan. Det skal sikre en udbygning, der både dækker energibehovet, opfylder klimakravet og sikrer vindmøllebranchen og andre VE-brancher et hjemmemarked til udvikling og demonstration. Fremtidig udbygning med produktionskapacitet både med vedvarende energi og evt. regulerende gaskraft sker ved statslige udbud, evt. varetaget af systemansvaret, hvis markedet ikke selv foretager de nødvendige investeringer. Hvis aktørerne derimod selv - som følge af de rette politiske rammebetingelser - foretager bæredygtige investeringer, kan udbud undlades. Indsatsen for energibesparelser skal forstærkes, så det faktiske samfunds- og privatøkonomiske potentiale for besparelser gennemføres i 2025 hhv Dette er den billigste måde til både at reducere udledninger af drivhusgas og samtidig at undgå udbygning af ny produktionskapacitet. Målsætningen kan være, at energiforbruget i faste tal er mindst15 % lavere i 2025 end i Der gennemføres et markant økonomisk incitament til omlægning af forbrugsstrukturen med indførelse af muligheder for fleksibelt energiforbrug således at dagens forbrugsspidser mindskes. Indsatsen for afbrydeligt forbrug forstærkes, således at hovedparten af umiddelbart afbrydelige energiforbrug kan styres af systemansvaret i Der udbygges med varmepumper på de centrale og decentrale kraftvarmeværker samt decentralt med f.eks. varmepumper med varmelager med gode lokale muligheder for spidslastregulering. Dette sikres gennem en statslig pakke. Det vil muliggøre en stor stigning i andelen af el, produceret af vindmøller, i forhold til i dag. Det vil samtidig være samfundsøkonomisk fordelagtigt. Danmark afstår fra at arbejde videre med CO 2 lagring i undergrunden. Det er dyrt og tager dermed forsknings- og udviklingspenge fra andre felter. Samtidig ved man ikke, om en opbevaring nogensinde vil blive sikret mod udslip på lang sigt. Deri- 38 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050

39 mod kan der muligvis være perspektiv i at forske i opsamling af CO 2 fra f.eks. biomassefyrede kraftvarmeværker mhp. sammen med brint at indgå i en produktion af methanol - ELSAMs VEnzin-projekt. Ved udmelding af politiske rammebetingelser og energisparekrav skal der tages hensyn til, at der skabes et hjemmemarked for markedsmodning af nye energiprodukter med henblik på senere eksport. Midlerne til forskning og udvikling udvides med økonomiske midler til demonstrationsprojekter for energiteknologi. Den lokale og regionale planlægning effektiviseres, så der kan placeres et tilstrækkeligt antal store vindmøller på land til afløsning af de mange små vindmøller, som i dag står spredt ud over landet. Der skal findes egnede placeringer på land for test af prøvemøller beregnet til at stå på havet. Det er i imidlertid udvalgets (Det Rådgivende Energiforskningsudvalg - red.) opfattelse, at der i EU-kommissionens forslag (til 7. rammeprogram for forskning, teknologiudvikling og demonstration - red.) fokuseres for éntydigt på CO 2 udskillelse og deponering. Det er således udvalgets opfattelse, at der fra dansk side generelt skal lægges stor vægt på nedbringelse af miljøpåvirkningen fra fossile brændsler, og at der i denne henseende skal lægges vægt på andre virkemidler end CO 2 deponering. Citat fra: Kommentarer til EU-kommissionens forslag til 7. Rammeprogram for forskning, teknologiudvikling og demonstration, Det Rådgivende Energiforskningsudvalg, REFU, Det Økologiske Råd, August

40 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050 Det Økologiske Råds forslag til, hvordan regeringens Energistrategi 2025 kan danne grundlag for udarbejdelse og vedtagelse af en egentlig dansk Energiplan 2050 Regeringen har den fremlagt et oplæg til en Energistrategi Oplægget bygger på en markedsbaseret fremskrivning af energisituationen - garneret med en analyse af betydningen af forskellige oliepriser og CO 2 kvotepriser. Af fremskrivningen ses, at selv med den mest gunstige sammensætning af disse priser vil den danske energisektor ikke medvirke tilstrækkeligt til at opfylde de danske Kyoto-forpligtelser til nedsættelse af udledningen af drivhusgasser, hverken frem til 2012 eller efter 2012, hvor skrappere krav venter. Regeringens oplæg indeholder ingen nye politiske målsætninger for hverken forsyningssikkerhed, brændselssammensætning, andelen af vedvarende energi eller den nødvendige reduktion af drivhusgasudledningen. Udspillet indeholder heller ingen nye politiske virkemidler, som kan sikre de rigtige politiske og økonomiske rammebetingelser. Regeringens udspil må i bedste fald ses som et forstudie til en egentlig langsigtet dansk energiplan, inkl. transport, som gerne må række frem til Det Økologiske Råd anbefaler derfor, at der udarbejdes en egentlig langsigtet energiplan. Den skal indeholde målsætninger, milepæle og virkemidler samt sikre den danske energisektor det økonomiske, teknologiske og miljømæssige forspring En sådan plan bør vedtages af et bredt politisk flertal. Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi. Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem. Som medlem modtager du Global Økologi. 40 Fra Energistrategi 2025 til Energiplan 2050