Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd"

Transkript

1 Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd

2 Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret på vedvarende anlæg eller effektiv kraftvarme. Oprindelsesgarantierne kan handles, og dermed kan CO2 fordelen fra produktionen overføres fra el-producent til el-forbruger og medregnes i dennes frivillige CO2- regnskab. De nærende regler i VE-direktivet betyder, at oprindelsesgarantier ikke kan anvendes til opfyldelse af medlemslandenes VE-forpligtelser. Der er desuden krav om, at dobbelttælling af CO2-fordele skal undgås. Oprindelsesgarantierne udstedes til alle VE-producenter, som anmoder om dette, og kan derpå sælges til frivillige købere, som f.eks. ønsker at reducere CO2 fodaftrykket af deres private el-køb eller ønsker at anvende CO2-fordelen fx i deres CSR-regnskab. Handel med oprindelsesgarantier er indtil nu sket på et dysfunktionelt marked, hvor udbuddet er langt større end efterspørgslen og prisen derfor er endog meget lav. Kommissionens foreslår i sit udspil, at der også tildeles oprindelsesgarantier til gas, varme og køling baseret på VE. I Kommissionens udspil foreslås, at der fremover ikke må tildeles oprindelsesgarantier til VE-producenter, hvis disse får tilskud til VE-produktionen. I stedet skal oprindelsesgarantierne bortauktioneres af staten, som skal bruge provenuet til at sænke omkostningerne til tilskud. Det Økologiske Råd finder, at Kommissionens forslag bygger på en forkert forestilling om, at en samtidig støtte og tildeling af oprindelsesgarntier er udtryk for dobbelttilskud. Støtteniveauer bør tage højde for værdien af oprindelsesgarantier, og ved udbud af VEtilskud vil indtægten fra salg af oprindelsesgarantier i en udbudssituation vil blive modregnet i tilskudsbehovet. Det Økologiske Råd anbefaler derfor at fjerne kravet om, at der ikke må tildeles oprindelsesgarantier til VE-el-producenter, der modtager tilskud til deres VE-elproduktion

3 Anvendelse af oprindelsesgarantier (GoO s) Hvad er oprindelsesgarantier Oprindelsesgarantier er, som navnet antyder, et bevis for den anvendte teknologi og metode til produktion af el. Systemet for udstedelsen af oprindelsesgarantier er udviklet med henblik på at fremme bestemte produktionsmetoder, ved at give disse typer en mulighed for at handle de medfølgende miljø- og klimakvaliteter på markedet. Det betyder, at el-producenten, ud over prisen på selve elektriciteten, også kan sælge den CO2-fordel, som typisk fremkommer ved at anvende f.eks. produktionsteknologi baseret på vedvarende energi i stedet for baseret på fossile brændsler som kul og naturgas. Herved kan certifikat-sælgeren i mange tilfælde opnå en merindtjening i tillæg til den statsstøtte, som alle VE-anlæg har mulighed for at modtage, hvis ens medlemsland støtter dette. Markedet for oprindelsesgarantier er separat fra det fysiske elmarked, hvilket betyder, at certifikatet kan sælges uafhængigt af salg af elektricitet f.eks. på det nordiske el-marked. Producenten kan vælge at sælge certifikaterne for produktionen til den elhandler, der også rent fysisk modtager strømmen. Denne kan derefter sælge certifikaterne videre til andre aktører eller anvende certifikaterne til at bevise over for sine kunder, at den el, de modtager, kommer fra en bestemt miljøvenlig produktion. Og køberne kan indregne den mindskede CO2 udledning fra den el-produktion, som certifikatet stammer fra, i sit CO2 regnskab. Typiske købere af oprindelsesgarantier sammen med køb af energi kan være virksomheder, som har vedtaget en frivillig CO2 reduktion i forbindelse med deres CSR politik, det kan være byer, som kan medregne CO2 fordelen fra VE-produceret energi i deres CO2 opgørelser og det kan være private forbrugere, som skal bruge oprindelsesgarantien til at dokumentere, at de har købt f.eks. strøm fra vindmøller. Producenten kan dog også beslutte at sælge certifikaterne til en anden elhandler, en slutbruger eller en elhandler uden for Danmarks grænser. Ligegyldig hvor mange led, certifikaterne har været igennem, er det dog kun den aktør, der er i besiddelse af certifikaterne, når perioden slutter, som har bevist, at der er leveret "strøm med klimavalg" og dermed indregne CO2 fordelen i sit endelige CO2 regnskab. I Danmark kan producenter få udstedt oprindelsesgarantier for elproduktion fra vedvarende energi eller fra højeffektiv kraftvarme. Oprindelsesgarantier fra effektiv kraftvarme har så vidt vides intet marked i Danmark, men på grund af særlige regler i Storbritannien, så findes der et marked der

4 Nuværende bestemmelser om oprindelsesgarantier Formålet med VE-direktivet er at fremme VE-elektricitet og øge andelen af vedvarende energikilders bidrag til elproduktionen i EU. Oprindelsesgarantier er et af midlerne til at opnå dette mål. Oprindelsesgarantierne bliver udstedt i overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 2009/28/EF (VE-direktivet) om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet. Garantierne bliver desuden udstedt i overensstemmelse med Klima- og Energiministeriets Bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet (nr af 30. november 2010). I selve VE-direktivet er en række bestemmelser om indholdet af selve oprindelsesgarantierne og hvordan processen fra udstedelse til annullering foregår. Der er også bestemmelser om, at oprindelsesgarantien sikrer en overførsel af CO2 fordelene ved elektricitet fra vedvarende energi fra sælger til køber, og en forpligtelse til, at den enkelte el-leverandør eller land som helhed trækker CO2-fordelen fra anvendelsen af oprindelsesgarantien ud før den endelige beregning af CO2 indhold pr. kwh elektricitet for ikke aktive el-forbrugere beregnes (den såkaldte residualmængde). Herved sikres mod dobbelttælling. Der er en bestemmelse om, at anvendelse af oprindelsesgarantier ikke tæller med i den nationale overholdelse af kravet om en vis fordelt andel VE i det nationale energimiks. Og endelig er der en lille rest fra markedstankegangen, nemlig, at medlemsstaterne kan bestemme, at der ikke ydes støtte til en producent, der modtager en oprindelsesgaranti fra produktion af vedvarende energi. Denne sidste bestemmelse giver dog ikke meget mening i et uperfekt marked, da overudbuddet af oprindelsesgarantier sikrer, at prisen for oprindelsesgarantier er endog meget lavere end den støtte til etablering af vedvarende energiproduktion, som for øjeblikket er nødvendig til (de fleste) VE-producerende anlæg på grund af den meget lave el-pris. Fravær af et egentligt balanceret marked Forud for vedtagelsen i 2009 af det nuværende VE-direktiv, fremlagde EU- Kommissionen et forslag, som var baseret på fordeling af forpligtelser til at sikre, at en fastlagt procentdel af de enkelte lande energi bliver produceret på VE. Indtil ganske kort tid før denne fremlæggelse var imidlertid lækket flere udkast til Kommissionens forslag, som byggede på en markedsmodel baseret på tildeling af oprindelsesgarantier og fastlæggelse af en købsforpligtelse, svarende til VE-kravet for elhandlerne. På denne måde ønskede Kommissionen at fortsætte EU s udbygning, med - 4 -

5 vedvarende energiproduktion baseret på et marked, hvor der var balance imellem udbud og efterspørgsel efter VE, baseret på handel med oprindelsescertifikater. Om denne markedsbaserede tilgang kunne have virket f.eks. set i lyset af problemerne med EU s kvotehandelssystem ETS - er uvist, da det ikke var grundlaget i det endelige forslag. I det endelige fremlagte udspil var denne grundlæggende markedsfunktion således forsvundet til fordel for en fordeling af VE-forpligtelsen mellem landene. Markedet for oprindelsesgarantier må derfor betegnes som et særdeles uperfekt marked, hvor der er en forpligtende udstedelse af oprindelsesgarantier, hvis producenten ønsker dette, men kun en frivilligt baseret efterspørgsel. Priserne for oprindelsesgarantier er tilsvarende lave, da den manglende balance mellem udbud og efterspørgsel ikke er i stand til at sikre, at værdien af oprindelsesgarantien vil ligge på højde med det faktisk nødvendige tilskud til ny vedvarende energi. EU-Kommissionens forslag til ændring af bestemmelser om oprindelsesgarantier I Kommissionens fremlagte forslag udvides området, hvor der skal udstedes oprindelsesgarantier til også at omfatte gas, varme og køling udover el fra VE og el fra effektiv kraftvarmeproduktion. Herudover er der i forslaget til et nyt VE-direktiv en væsentlig ændring vedrørende oprindelsesgarantier. I forslaget er der nemlig lige skruet lidt op for markedstankegangen, så der nu foreslås, at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke udstedes oprindelsesgarantier til anlæg, som får støtte fra en tilskudsordning. I stedet skal medlemsstaterne udstede oprindelsesgarantierne til sig selv, de skal bortauktionere dem og bruge provenuet til at reducere omkostningerne i tilskudsordninger. Sammenhæng mellem tilskud og oprindelsesgarantier Kommissionens forslag bygger åbenbart på en tankegang om, at der ikke må ske dobbelt subsidiering og derfor enten skal anvendes tilskudsordninger eller markedsbaserede ordninger baseret på handel med oprindelsesgarantier. Problemet med denne tankegang er flere: 1. En markedstilgang for oprindelsesgarantierne kræver, at der er et perfekt marked, hvor både tildeling og udkøb af oprindelsesgarantier bygger på en opfyldelse af det nye fælles mål for andel af VE i EU. Dette er fortsat ikke tilfældet, hvorfor værdien af en oprindelsesgaranti på ingen måde kan forventes at kunne matche - 5 -

6 værdien af en tilskudsordning. 2. Kommissionens tankegang kræver, at der rent faktisk sættes en pris på udledning af CO2 via CO2 kvotesystemet ETS, som matcher omkostningen ved reduktion af CO2. Uden denne reelle og meget højere pris på CO2 kan det ikke forventes at VE kan klare sig uden tilskud blot ved salg af oprindelsesgarantier. Dette er ikke tilfældet, da der selv med en forstærket indsats for at rette op på ETS næppe er udsigt til en reel prissætning på denne side af Kommissionens udmelding af nye statsstøtteregler betyder, er der vil være et stigende fokus på udbygning med VE-el via udbud. Det betyder, at der gennem priskonkurrencen i udbuddet vil ske en medregning af den mulige indtægt fra salg af oprindelsesgarantierne fra VE-anlæggene. Med en fokus på udbud vil de to former for tilskud ikke være konkurrerende men netop supplerende. 4. Kommissionen inddrager gas, varme og køling med mulighed for at få udstedt oprindelsesgarantier og dermed dokumentere og videresælge CO2 fordelingen ved salg af oprindelsesgarantierne. Men også for gas, varme og køling vil være tale om, at salg af oprindelsesgarantierne kun kan være en lille del af den samlede nødvendige ekstraomkostning ved produktion af disse energibærere fra VE. I sin yderste konsekvens kan konkluderes, at Kommissionens forslag konkret vil føre til, at den stigning, som må forventes at ske i tilskudsomkostningen ved udbud uden medregning af indtægt fra salg af oprindelsesgarantier, vil matche den indtægt, som staten kan få ved at bortauktionere oprindelsesgarantierne. Dermed er frem og tilbage lige langt, og så er vi faktisk lige vidt bare på en mere bureaukratisk måde. Det Økologiske Råd anbefaler, at: Det fortsat skal være frivilligt for hvert enkelt medlemsland at beslutte, om der både kan give tilskud til vedvarende energi og tildeles oprindelsesgarantier. Da der ikke er en reel balanceret markedssituation for oprindelsesgarantier i EU giver det ikke mening at knytte tildeling af oprindelsesgarantier til VE sammen med tildeling af støtte til VE, hvorfor dette bør fjernes fra forslaget

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Muligheder for et grønt elvalg

Muligheder for et grønt elvalg Muligheder for et grønt elvalg Oprindelsescertifikater For hver MWh produceret på VE udstedes et oprindelsescertifikat Stadfæstet med EU s VE-direktiv fra 2009 14 dage før udspil var der krav om, at el-handlere

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger

Klimavenlige energiløsninger Klimavenlige energiløsninger CO 2 -neutralitet kvoter og kreditter - og andre løsninger Søren Dyck-Madsen Virksomheders frivillige reduktioner Samfundsansvar er blevet en del af virksomheders markedsføring

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion 1.

Bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion 1. Bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion 1. I medfør af 63 a, stk. 1, 4, 5 og 7, 68 a, 84, stk. 2, og 88, 90 og 92 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

Observationer i el-markedet set med grønne øjne

Observationer i el-markedet set med grønne øjne Observationer i el-markedet set med grønne øjne Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vilje til at betale mere... Forbrugeren står med en ekstra 10-øre i hånden, når hun køber el. Hvordan skaber hun størst

Læs mere

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag.

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. 2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0129 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Version 1.0 af 1.

Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Version 1.0 af 1. Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion Version 1.0 af 1. 07 2007 Godkendt af Energistyrelsen i juni 2007 Dok.nr.1078-07 1/9 Indhold

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Elementer i Københavns klimaplan

Elementer i Københavns klimaplan Elementer i Københavns klimaplan Søren Dyck- Madsen Københavns kommunes mål og indsats Københavns kommune skal være CO 2 neutral i 2025 Københavns kommune skal have reduceret sit CO 2 udslip med 20 % i

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller BEK nr 126 af 06/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. marts 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 2006/2012-0053

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 1 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 1 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 1 Offentligt 1 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi m.v. (Midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger?

Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger? Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger? Göran Wilke, Sekretariatschef Elsparefonden Tilbageblik den gang i 90 erne I Danmark

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Skatteudvalget 2009-10 L 162 Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Notat J.nr. 2010-231-0026 Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) Samrådsspørgsmål

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1) BEK nr 1182 af 12/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1606/1123-0057

Læs mere

31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i

Læs mere

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag SA.35486 (N/2013) Danmark støtte til produktion af elektricitet i industrielle kraftvarmeværker

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag SA.35486 (N/2013) Danmark støtte til produktion af elektricitet i industrielle kraftvarmeværker EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 C(2015) 4966 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Vedr.: Statsstøttesag

Læs mere

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Branchedeklarering af elprodukter med klimavalg. 1. reviderede udgave

Branchedeklarering af elprodukter med klimavalg. 1. reviderede udgave Notat Arbejdsgruppen vedr. deklarering af elprodukter med klimavalg: Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen Christian Poll, Danmarks Naturfredningsforening Martin Salamon, Forbrugerrådet Helle Stisen,

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Liste over bekendtgørelser, der er udstedt de sidste tre å r (februår 2012-februår 2015), og som implementerer EU-direktiver

Liste over bekendtgørelser, der er udstedt de sidste tre å r (februår 2012-februår 2015), og som implementerer EU-direktiver Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 55 Offentligt BILAG 1 Liste over bekendtgørelser, der er udstedt de sidste tre å r (februår 2012-februår 2015), og som implementerer EU-direktiver

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 564 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPMHE Sags nr.: 1109266 Dok. Nr.: 643094 Dato: 8. september 2011 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Retningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd

Retningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd Retningslinjer for dansk landvind Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Der er behov for en akut overgangsordning med regler for dansk landvind, hvis ikke den danske udbygning med landvind skal gå helt i

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Høring om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (ophævelse af støtteordninger)

Høring om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (ophævelse af støtteordninger) 03-03-2017 Høring om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (ophævelse af støtteordninger) Dansk Energi og Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet

EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet København den 7.12.2016 Det Økologiske Råds høringssvar til: EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet Det Økologiske Råd takker for muligheden for at give følgende anbefalinger

Læs mere

Specialudvalgsmøde - Vinterpakken. Mandag d. 16. januar 2017, kl

Specialudvalgsmøde - Vinterpakken. Mandag d. 16. januar 2017, kl Specialudvalgsmøde - Vinterpakken Mandag d. 16. januar 2017, kl. 10.30 12.00 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 16. Januar 2017 Side 1 Dagsorden Introduktion af Vinterpakken, herunder proces Q&A

Læs mere

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 74 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2010-311-0056 Dato: 17. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer

Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer Til Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer 31. maj 2011 CFN/CFN Godkendt af Energistyrelsen den 31. maj 2011 gældende fra og med udarbejdelsen af individuelle deklarationer for

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere