magasinet EL INSTALLATION

Transkript

1 Maj 2009 magasinet EL INSTALLATION Alt om... Valg af det rigtige beskyttelsesudstyr

2 farven på effektivitet er blå Dine kunder kræver mere og mere energieffektivitet i deres installationer. Og efterhånden som teknologierne udvikles, bliver produktudbudet i bedste fald overvældende og i værste fald forvirrende. Derfor lancerer Solar nu Blue Energy - et produktkoncept, som giver dig mulighed for at vælge de rigtige energieffektive produkter og løsninger til privatboliger, erhvervsejendomme, offentlige ejendomme eller industrielle bygninger. Hvad enten det drejer sig om nybygning eller renovering, så er Blue Energy det bedste at tilbyde miljøet, dine kunder og din virksomhed. Blue Energy gør energi-effektivitet til en del af din forretning Læs mere på

3 Indledning Side 3 5 spørgsmål til kontorchef Torben Skødt i sikkerhedsstyrelsen Side 4-5 Udtalelser fra branchen: Søren Riise, Tekniq Side 5 Valg af den rigtige fejlstrømsafbryder Side 6-8 Eksempler på fejlstrømsafbrydere Side 9 Beskyttelse mod indirekte berøring Side Beskyttelse mod brand med fejlstrømsafbrydere Side Sådan bør du teste en fejlstrømsafbryder Side Automatsikringer Side Eksempler på automatsikringer Side 18 Eksempler på kombiafbrydere Side 19 Kontrol af kortslutningsbeskyttelsen Side Husk at fastlægge Ikmin og Ikmax Side 25 Solar Skolen Side Indbygning af nye komponenter i tavler hvad så Side Transientbeskyttelse Side Valg af det rigtige beskyttelsesudstyr I dette nummer af Solar Installation har vi valgt at fokusere på valg af det rigtige beskyttelsesudstyr, og dermed bidrage til større klarhed omkring hvilket beskyttelsesudstyr, der er det rigtige valg til forskellige installationstyper. I elektriske installationer er det ikke fejlstrømsafbryderen, som er bestemmende for, hvad man må sætte i af belastninger. Det er derimod typen af den elektriske belastning, man ønsker at anvende i sin installation, der er afgørende for, hvilken fejlstrømsafbryder man skal vælge. Man bruger fejlstrømsafbrydere til at finde og slukke for fejlstrømme, så man undgår brande og skader på mennesker og materiel. En fejlstrømsafbryder er et sikkerhedsprodukt, som skal vælges med omhu, og man skal ikke lade sig styre af økonomien og derved risikere, at sikkerheden bliver forringet. I forbindelse med udførelsen af de nye regler omkring beskyttelse mod indirekte berøring (BIB/HPFI), opstår der mange spørgsmål om hvilken type fejlstrømsafbryder, der er bedst til at beskytte den konkrete installation, samt hvad der sker ved at bruge en forkerte afbryder. I denne forbindelse kommer yderligere spørgsmål som, hvad med kortslutningsniveauet? Hvilke hensyn skal der tages her, og hvordan findes værdier? For hvis det er en fordel, at udskifte de gamle smeltesikringer med automatsikringer, skal der laves en ny kortslutningsberegning på kablerne, her anvendes forskellen på de forskellige udløser-karakteristikker. Og hvorfor bruge penge på transientbeskyttelse, hvor bruges de forskellige Class? Disse spørgsmål vil vi gerne afklare i dette magasin og husk, at Solar altid er klar til at hjælpe dig med de rigtige løsninger i den aktuelle situation. Med venlig hilsen Solar Danmark A/S Udgiver: Solar Danmark A/S Redaktion: Ole Bendix, Poul Toftgaard og Bent O. Rasmussen. Grafisk opsætning: Solar s Reklame & Marketingafd. Oplag: stk. magasinet INSTALLATION - Maj

4 magasinet INSTALLATION - Maj spørgsmål til kontorchef Torben Skødt i Sikkerhedsstyrelsen Torben Skødt, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen 1) I har forlænget fristen for indførelsen af HPFIreglerne til 1. juli 2007: - Hvad betyder det for jeres politik for at give dispensationer - før og efter denne dato? Det er korrekt, at vi har forlænget fristen for alt andet end boliginstallationer til 1. juli 2010 (og ikke 2007). Det skal præciseres, at vi ikke har en generel politik for at give dispensationer. Dispensation er noget, der i sjældne tilfælde gives, hvor der fx er et ulovligt forhold i en el-installation, som ønskes lovliggjort, selvom installationen altså ikke lever op til lovens krav. Forholdene er individuelle fra installation til installation, og det er altid en risikovurdering, som ligger til grund for en eventuel dispensation. Jeg må dog understrege, at det er yderst sjældent, at vi giver dispensationer i forbindelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen. 2) Hvorfor har I forlænget fristen for den endelige indførelse af HPFI-reglerne: - Hvilke problemer fik jer til at lytte til branchen, der hele tiden har sagt, at det ikke var muligt at nå det i forhold til den først fastsatte dato? Det er rigtigt, at der tilbage i 2006, da vi begyndte at informere branchen om de kommende tiltag, var en del forbehold omkring fristen 1. juli Som tiden gik, blev forbeholdene mindre og mindre, og på et møde i Det Tekniske Sikkerhedsråd september 2007 spurgte styrelsens daværende direktør, Søren Krøigaard, specifikt til branchernes holdning til tidsfristen i forbindelse med tvungen HPFI. Årsagen var, at man visse steder, specielt i fagpressen, kunne læse, at nogle organisationer rejste tvivl, om kravet kunne opfyldes inden for tidsfristen. Organisationerne mente dog ikke, at det længere var et problem, da styrelsen havde givet udtryk for, at indførelse af kravet ikke betød, at styrelsen ville kontrollere samtlige installationer i Danmark og skride ind med sanktioner fra dag ét. Styrelsen ville et langt stykke hen ad vejen acceptere, at hvis der var tale om større installationer, ville en detaljeret tidsplan for installationen af fejlstrømafbrydere være tilstrækkelig. Det er faktisk en holdning, vi ikke har ændret. Når vi besluttede at ændre bekendtgørelsen var det primært på grund af debatten om lygtepæle, da vi oplevede en kraftig modstand specielt fra landets kommuner. De gav udtryk for, at de samfundsmæssige omkostninger ville blive for store i forhold til det sikkerhedsmæssige udbytte. Derfor tog vi krav til gadebelysning ud af bekendtgørelsen og har i stedet erstattet med krav i forbindelse med reparation og vedligeholdelse. Læs i øvrigt gerne artiklen på sik.dk - sik.dk/global/publikationer/artikler/oevrige-artikler/aendringer-i-reglerne-om-tvungen-fejlstroemsafbryder 3) Var det virkelig juletræsbelysning I havde glemt at tage højde for? Svaret er nej, kravene til julebelysning er jo ikke ændret. Se krav til julebelysning i denne artikel på sik.dk 4

5 Julelys-og-fejlstroemsafbrydere 4) Hvad blev resultatet af jeres analyser på det kommunale område og hospitalsområdet, hvor I også opdagede, at det ikke var muligt at fastholde den første frist? De såkaldte DUT-forhandlinger er i fuld gang, og vi kan på nuværende tidspunkt ikke svare på spørgsmålet. 5) Hvordan vil I håndhæve reglerne efter d. 1. juli 2010? Vi vil føre tilsyn, som vi gør det i dag, hvor vi efterser installationer i boliger, erhverv, skoler mv. Tilsyn er vores værktøj til at tage temperaturen på installationerne i de forskellige områder, og de giver et godt billede af installationernes standard, herunder om reglerne efterleves. Vores praksis er, at ulovlige forhold i en installation bliver påtalt og skal udbedres. Sagt på en anden måde reagerer vi på samme vis som ved overtrædelser af andre regler i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Udtalelser fra branchen... Søren Riise, Afdelingschef for Teknisk afdeling hos TEKNIQ Det bliver vanskeligere at få dispensation fremover Fra 1. juli 2010 træder kravene i Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 8 om, at alle bestående installationer skal være dækket af HPFI-beskyttelse, i kraft med den vigtige undtagelse, at kravene til gadebelysning helt fjernes fra afsnit 8. De offentlige bygningsejere og erhvervslivet har fået to år til at gennemgå deres installationer og planlægge eventuelle tavleændringer. I installationsbranchen er vi naturligvis opmærksomme på, at vores kunder bliver gjort bekendt med, at de skal have installeret HPFI-afbrydere. Det har vi allerede gjort tidligere i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen. Med det er naturligvis kundens ansvar at sørge for at bestille en elinstallatør til at gøre arbejdet, så det sker inden for tidsfristen. For at sikre, at der er installeret HPFI-afbrydere inden 1. juli 2010 vil det være en god ide, at installatøren og dennes kunder aftaler, at kunden får gået sine installationer igennem og eventuelt får udarbejdet tilbud på HPFIbeskyttelse af sine installationer. Når der er gennemført en 2 års udskydelse af HPFIbeskyttelsen allerede, må det forventes, at det bliver vanskeligt at overtale Sikkerhedsstyrelsen til at give dispensationer for installation af HPFI-beskyttelse senere end 1. Juli 2010, så det er nu, arbejdet skal begynde. Der er nemlig ikke installationsvirksomheder eller elektrikere nok til at sikre, at alt arbejdet med indbygning af HPFI-afbrydere kan ske i løbet af juni måned Så det bedste, kunden kan gøre, er at få aftalerne i hus allerede nu. magasinet INSTALLATION - Maj

6 magasinet INSTALLATION - Maj 2009 Valg af den rigtige fejlstrømsafbryder Af Jørgen Kristiansen, Siemens A/S Fejlstrømsafbrydere er et produkt, som er blevet udviklet i takt med udviklingen af de forbrugere, som tilsluttes installationen. I elektriske installationer er det ikke fejlstrømsafbryderen, som er bestemmende for, hvad man må sætte i af belastninger. Det er derimod den type elektriske forbrugere, man ønsker at anvende i sin installation, der er afgørende for, hvilken fejlstrømsafbryder man skal vælge. Man bruger fejlstrømsafbrydere til at finde og slukke for fejlstrømme, så man undgår brande og skader på mennesker og materiel. En fejlstrømsafbryder er et sikkerhedsprodukt, som skal vælges med omhu, og man skal ikke lade sig styre af økonomien og derved risikere, at sikkerheden bliver forringet. De tre hovedtyper af fejlstrømsafbrydere er: - HFI som er en type AC - HPFI som er en type A - ACDC HPFI som er en type B HFI som er en type AC Type AC er den første fejlstrømsafbryder, vi fik på markedet. Mange steder sidder Type AC installeret med 300 ma fejlstrømsbeskyttelse og opfylder derfor ikke de nye krav til installationer. For med 300 ma er det en FI-afbryder. Type AC kan kun beskytte imod rene AC fejlstrømme, og den har en tendens til at koble ud i tordenvejr. Så snart man indsætter elektronik i installationen, vil type AC fejle på en sådan måde, at den vil koble forsinket ud og ikke kunne opfylde sin beskyttelse. Ja, det behøver bare at være en uskyldig lysdæmper, som forvirrer fejlstrømsafbryderen. Rent teknisk sker der det, at man flytter sig ud af magnetiseringskurven uden for sumstrømstrans- formerens arbejdsområde, og dermed forringes strømoverførslen i sumstrømstransformeren fra hovedkreds til målekreds. I sådanne situationer skal man udskifte HFI en til en HPFI-afbryder. Type AC må ikke bruges mere i nye installationer, hvor der er krav om brugen af en fejlstrømsafbryder. HPFI som er en type A Type A er fejlstrømsafbryderen til brug de steder, hvor der er mulighed for pulserende fejlstrømme. Det er den fejlstrømsafbryder, som skal ind i de fleste nye installationer, samt i de installationer hvor man ikke i dag har en fejlstrømsafbryder, men hvor forskrifterne siger, at der skal sidde en fejlstrømsafbryder. ACDC HPFI som er en type B Type B er en ACDC-fejlstrømsafbryder og kan indsættes overalt, hvor fejlstrømsafbrydere kan indsættes. I 1994 var Siemens den første producent, der indførte en fejlstrømsafbryder af type B. Begrundelsen dengang for at komme med et nyt produkt var indførelsen af moderne elektronisk teknik, som gav anledning til glatte jævnstrømsfejlstrømme. Siemens produktprogram for AC/DC HPFI-fejlstrømsafbrydere har fået navnet SIQUENCE. Fejlstrømsafbrydere type B fåes tilsvarende i fabrikat Merlin Gerin fra Schneider Electric. Type B er beregnet til indsættelse i 50/60 Hz installationer, hvor der kan forekomme rene DC-fejlstrømme, men ikke i rene DC-installationer. Eksempler på, hvor der kan forekomme glatte jævnstrømsfejlstrømme, er: Frekvensomformere med 3-faset vekselstrømstilslutning Medicinsk udstyr, for eksempel røntgenudstyr og CT-skannere 6

7 Jævnstrømsanlæg, for eksempel UPS-anlæg Elevatorstyringer og røropvarmning Forsøgsanlæg i laboratorier Læssestationer på batteridrevne gaffeltrucks Alle slags kraner Blandede installationer med relevante forbrugere og andre elektriske forbrugere Bilværksteder med jævnstrømstilbagekobling til for eksempel svejsemaskiner På hastighedsregulerede værktøjsmaskiner som for eksempel fræsemaskiner, slibemaskiner og drejebænke En type A fejlstrømsafbryder kan blive forstyrret ved en lille jævnstrøm (> 5mA), og som følge heraf kan det ske, at fejlstrømsafbryderen ikke virker, når fejlstrømmen på 30 ma kommer. Rent teknisk sker der det, at man flytter sig ud af magnetiseringskurven uden for sumstrømstransformerens arbejdsområde, og dermed forringer man strømoverførslen i sumstrømstransformeren fra hovedkreds til målekreds. Med en DC-fejlstrøm på en normal fejlstrømsafbryder vil man måle forkert, og der skal en større fejlstrøm til at få fejlstrømsafbryderen til at koble ud. Siemens foreskriver to test om året Service og vedligeholdelsesfolk har stor fokus på, hvor mange gange de skal teste en fejlstrømsafbryder. Siemens foreskriver to gange om året for de normale fejlstrømsafbrydere, og det er en nødvendig test, der skal foretages. Testen kræver ingen stor uddannelse, men derimod omtanke, således at man ikke tester og slukker for anlæg, der er i drift og kan lide skade. Det er kun et lille tryk på testknappen der skal foretages. Kobler fejlstrømsafbryderen ud, så er testen i orden. Sidste nyt er, at Siemens tilbyder en fejlstrømsafbryder, der kun skal testes 1 gang om året. Det er typen SIGRES, som er udviklet til at bruges i områder med fugtige og aggressive omgivelser. Bliver SIGRES indsat i normale områder, skal man kun teste den 1 gang om året. Testen er til at give fejlstrømsafbryderen motion, uden motion vil fejlstrømsafbryderen blive langsom for til sidst at gro fast. Anvendelsområder for SIGRES/SIE Er dine kunders ekstrabeskyttelse beskyttet imod aggressive gasarter, såsom klor, ammoniak mm.? Eksempler på steder, hvor man skal passe ekstra meget på, er i svømmehaller, stalde i landbruget, områder med galvanisering, byggepladsfordelere, kemivirksomheder samt i levnedsmiddelindustrien og ikke at forglemme fugtige kældre og sommerhuse. Dette er alle eksempler på steder, hvor man har aggressive gasarter i kombination med høj fugtighed, hvilket giver en ekstra belastning til installationen. Eksempler på nogle af de gasarter som man skal passe på. Ammoniak er en giftig, stærkt basisk og derfor ætsende luftart. Klor optager nemt elektroner og egner sig derfor godt som oxidationsmiddel. En gulgrøn, giftig, ætsende gas. Brom er ligesom klor ætsende og er en rødbrun væske, som let fordamper. Saltsyre er en stærk syre. I helt ren form er det en gasart - væskeformet saltsyre er en vandig opløsning af denne gas. Ozon optræder i jordhøjde og er en giftig, ætsende luftart I områder med aggressive gasarter kan man ofte opleve, at fejlstrømsafbryderen ikke virker pga. den korrosion, der opstår inde i fejlstrømsafbryderen. Dette betyder, at man har mistet sin ekstrabeskyttelse imod fejlstrømme, og man kan spørge sig selv, om det ikke er uheldigt i bl.a. svømmehaller. PFI/HPFI-afbryderen SIGRES fra Siemens og SIE fra Merlin Gerin er udviklet til at sidde i de aggressive miljøer, hvilket betyder, at man ikke skal give afkald på personbeskyttelsen i tilfælde af en fejlstrøm. SIGRES/SIE fejlstrømsafbryderen har en aktiv kondensationsbeskyttelse, opvarmning med minimal effekt, som forhindrer kondensation og korrosion på de indre metaldele af udløsermekanismen. magasinet INSTALLATION - Maj

8 magasinet INSTALLATION - Maj 2009 SIGRES/SIE fejlstrømsafbrydere har følgende fordele: Lang levetid i aggressive miljøer grundet korrosionsbeskyttelse Er især beregnet til anvendelse i områder med aggressive gasarter Har højere teknisk standard end almindelige fejlstrømsafbrydere Enkel at udskifte, da den har samme ydre mål Uhensigtsmæssig udkobling af en fejlstrømsafbrydere Det forekommer ofte i installationer, at der kommer mere og mere elektronik ind som forbrugere. Disse forbrugere har elektroniske strømforsyninger, som ved ind- og udkobling kan få en fejlstrømsafbryder til at koble ud. I kontorer og private hjem ønsker man også på lige fod med industrien at have en driftsikker forsyning. Har man mere end 3 PC er på samme installation, kan man få problemer. En normal fejlstrømsafbryder virker som en beskyttende enhed og skal koble ud ved enhver fejlstrøm, som kan være farlig for mennesker og materiel. Men desværre kan fejlstrømsafbryderen blive forstyrret, og derfor kan det være en god investering at sætte et specialprodukt ind, som kan modstå lidt mere af den støj, der kan komme fra de forskellige forbrugere. Selektiv fejlstrømsafbryder En selektiv fejlstrømsafbryder er bygget op på samme måde som en korttidsforsinket, men forsinkelsestiden er blot større. Formålet med en selektiv fejlstrømsafbryder er at kunne sætte flere fejlstrømsafbrydere i serie med hinanden og samtidigt sikre sig, at fejlstrømsafbryderen tættest ved fejlen kobler ud. Selektivitet er både på tid og på strøm for at kunne give en effektiv selektivitet. Udløsertider En normal HPFI-afbryder kobler ud på < 20 ms, en korttidsforsinket ligger mellem 20 < 40 ms, og en selektiv har en udkoblingstid på 60 < 110 ms. Symboler til mærkning af fejlstrømsafbrydere Superresistent HPFI-afbryder, Type K/SI På steder, hvor der er lange kabler, mange PC er eller belysningsanlæg, kan man forbedre driftsikkerheden uden at mindske personsikkerheden ved at installere en superresistent HPFI-afbryder. Denne type HPFI-afbryder er immun over for de korte indkoblingsimpulser, der kommer ved indkobling af kapacitive belastninger. Det er en korttidsforsinkelse, som gør HPFI-afbryderen i stand til at kunne se bort fra kapacitive impulser. Selv med denne tidsforsinkelse overholder HPFI-afbryderen stadigvæk de maksimalt tilladte udkoblingstider for almindelige HPFI-afbrydere. 8

9 Eksempler på fejlstrømsafbrydere ved valg af komponenter i fabrikat AEG, Merlin Gerin og Siemens HPFI 40A 4pol. type A AEG G-nr / EAN Merlin Gerin G-nr / EAN Siemens G-nr / EAN HPFI 40A 4pol. type A, superresistent / korttidsforsinket Merlin Gerin G-nr / EAN Siemens G-nr / EAN HPFI 40A 4pol. type A, for aggressive miljøer Merlin Gerin G-nr / EAN Siemens G-nr / EAN PFI 63A 4pol. type A selektiv AEG G-nr / EAN Merlin Gerin G-nr / EAN Siemens G-nr / EAN PFI 40A 4pol. type B, for frekvensregulering Merlin Gerin G-nr / EAN Siemens G-nr / EAN magasinet INSTALLATION - Maj

10 magasinet INSTALLATION - Maj 2009 Beskyttelse mod indirekte berøring Af Poul V. Andersen, Konsulent i elsikkerhed I det gamle stærkstrømsreglement optrådte begrebet ekstrabeskyttelse, som en særlig ekstra beskyttelse, der skulle udføres for installationer i en række udsatte områder og for en række farlige brugsgenstande. Begrebet ekstrabeskyttelse blev imidlertid overflødiggjort ved indførelsen af Stærkstrømsbekendtgørelsen Elektriske installationer 1. april 1994, fordi der her blev indført krav om ekstrabeskyttelse overalt. Dermed var der ikke længere tale om en ekstra beskyttelse, men om generel beskyttelse, der i bekendtgørelsen fik betegnelsen beskyttelse mod indirekte berøring, som stammer fra IEC. Fakta: Beskyttelsesmetoder Stærkstrømsbekendtgørelsen angiver, at beskyttelse mod indirekte berøring kan udføres på en række forskellige måder, hvoraf følgende er de hyppigst anvendte: 1. Beskyttelse ved ekstra lav spænding SELV eller PELV. Beskyttelsen sker ved anvendelse af sikkerhedstransformer og er en meget anvendt beskyttelsesmåde, f.eks. er alle lavvolt-belysningskredse beskyttet ved SELV. 2. Beskyttelse ved anvendelse af klasse II eller tilsvarende. Beskyttelsen sker ved anvendelse af dobbeltisoleret eller ekstraisoleret materiel og er yderst velegnet til beskyttelse af brugsgenstande og apparater. 3. Beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen. Dette er den mest anvendte beskyttelsesmåde, som kan anvendes i TN-, TT- og IT-systemer. Som beskyttelsesudstyr kan anvendes såvel fejlstrømsafbrydere som overstrømsbeskyttelsesudstyr, naturligvis dog under skyldig hensyntagen til den nødvendige koordinering mellem den anvendte systemjording og karakteristika for beskyttelsesledere og beskyttelsesudstyr, herunder overholdelse af de krævede udløsestrømme og udløsetider for beskyttelsesudstyret, sidstnævnte er ikke mindst vigtigt ved TN-systemer. Fakta: Supplerende beskyttelse med HPFI- afbryder. Indtil 1. januar 2007 var alle beskyttelsesmåder mod indirekte berøring ligeværdige, idet der dog nogle få steder - som i boliger og i landbrug - var krav om anvendelse af HPFI-afbryder som beskyttelsesudstyr. Med virkning fra 1. januar 2007, dvs. for over 2 år siden, indførte Sikkerhedsstyrelsen imidlertid krav om supplerende HPFI-beskyttelse i alle faste elektriske installationer. Kravene, der gælder for boligstikkontakter med en mærkestrøm på til og med 16 A og for andre mindre tilslutningssteder med overstrømbeskyttelse til og med 20 A, er angivet i stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6B, som gældende for nye installationer udført efter 1. januar 2007 og i afsnit 8, som er gældende for eksisterende installationer udført før 1. januar Kravene til de eksisterende installationer, har - for vist nok første gang i dansk elsikkerhedshistorie - således tilbagevirkende kraft og skulle være opfyldt senest 1. juli Opfyldelsen af kravet for de eksisterende installationer har imidlertid vist sig at være meget mere omfattende end først forudset, hvilket har fået Sikkerhedsstyrelsen til at trække kravene tilbage for gade- og vejbelysning, samt give generelle 2-årige fristforlængelser for alle andre installationer end boliginstallationer. 10

11 Vigtige datoer for krav om beskyttelse mod indirekte berøring/ekstrabeskyttelse 1/ Importerede maskiner 1/ Industrielle områder 1/ Landbrugets driftsbygning 1/ HFI i boliger 1/ HPFI i boliger 1/ Generelle krav overalt Udløsetider i TN-system Størst tilladte udløsetider i TN-system for stikkontakttilsluttet eller fast tilsluttet håndmateriel eller transportabelt materiel af klasse I. For nærmere betingelser se SB 6, U0 V 230 V 0,4 s 400 V 0,2 s over 400 V Særligt for hovedstrømkredse Særligt for grupper med kun stationært materiel Udløsetid s 0,1 s 5,0 s 5,0 s Vigtige datoer for krav om supplerende HPFIbeskyttelse 1/ Alle nye installationer, også udvidelser og ændringer 1/ Alle eksisterende boliginstallationer 1/ Alle andre eksisterende installationer end boliginstallationer Generelt om: Beskyttelse mod brand med fejlstrømsafbrydere Af Poul V. Andersen, Konsulent i elsikkerhed I stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 er i visse tilfælde angivet, at der skal udføres beskyttelse mod brand ved brug af fejlstrømsafbrydere. Dette gælder flg. steder: 1. SB 6, 482. Beskyttelse mod brand, hvor der er særlig risiko eller fare Der er her i TN- og TT-systemer et generelt krav om beskyttelse med fejlstrømsafbrydere med en mærkeudløsestrøm på max. 300 ma. Endvidere er der - hvor der kan være mulighed for resistive fejl - krav om beskyttelse med fejlstrømsafbrydere med en mærkeudløsestrøm på max. 30 ma (HPFIafbrydere). magasinet INSTALLATION - Maj

12 magasinet INSTALLATION - Maj SB 6, Beskyttelse mod brand i landbrug, gartneri og bygninger med husdyrhold Der er her krav om installation af fejlstrømsafbrydere med en mærkeudløsestrøm på max. 500 ma. Valg af den rigtige afbryder Giver de krævede fejlstrømsafbrydere så fornøden beskyttelse mod brand ved fejl i den elektriske installation? Det kommer naturligvis an på forholdene på stedet, fejlstrømmens størrelse og tiden, samt om der i installationen er fremført virksom beskyttelsesleder. Selvsagt giver fejlstrømsafbryderen med den mindste udløsestrøm den mest optimale brandbeskyttelse, og der er da også rejst tvivl om en 500 ma fejlstrømsafbryder overhovedet har nogen virkning som brandbeskyttelse, ligesom det også er tvivlsomt, hvor stor beskyttelseseffekt en 300 ma fejlstrømsafbryder har. Brug HPFI-afbrydere hvor det er muligt Hvor det er muligt, bør der derfor altid anvendes HPFI-afbrydere som brandbeskyttelse. Set i lyset heraf, må Sikkerhedsstyrelsens seneste krav om supplerende beskyttelse med HPFI-afbrydere utvivlsomt betragtes som et godt tiltag hvad angår brandbeskyttelse. Fakta: Kilde: Sikkerhedsstyrelsens statistik over elbrande 2007 Registrerede elbrande Anslået antal elbrande Antal omkomne ved elbrande Af de registrerede elbrande skyldes de 50 brande fejl ved kabler eller ledninger, hvoraf en stor del antagelig kunne havde været undgået med brandbeskyttelse med HPFI-afbryder. 12

13 Sådan bør du teste en fejlstrømsafbryder Af Bo Nielsen, Elma Instruments A/S Der er en del tvivl og snak blandt installatører om, hvordan de skal teste en fejlstrømsafbryder. Stærkstrømsbekendtgørelsen omtaler én metode, mens forskellige elråd-meddelelser og vejledninger omtaler andre metoder! Og for at gøre forvirringen total er der igen helt andre krav til producenternes test af fejlstrømsafbrydere. Elma og sikkerhedsstyrelsen sammen om en testmetode Elma Instruments har i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen udarbejdet en testmetode, som opfylder alle krav og som dermed sikrer installatøren, at han tester korrekt. Ved at følge nedenstående beskrivelse er installatøren altid sikker på at have testet korrekt og undgår derfor at kassere fejlstrømsafbrydere, som ikke skulle kasseres. Vær sikker på hvordan måleinstrumentet virker læs vejledningen. Elma Instruments har i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen udarbejdet en testmetode, som opfylder alle krav og som dermed sikrer installatøren, at han tester korrekt. Testknappen på HPFI/PFI afbryderen må først betjenes efter målingerne. Afbryd alle grupper efter fejlstrømsafbryderen, således at evt. fejl og afledning i installationen ikke kan påvirke måleresultatet. Aflæs aktuel mærkeudløsestrøm IΔn (fejlstrøm) på fejlstrømsafbryderen, f.eks. 30mA. 1. test: Indstil instrumentet til AC, 30mA (mærkeudløsestrømmen) og x1. Tilslut instrumentet direkte over HPFI afbryderen. Fase og nul på afgangssiden og brug nullen på tilgangssiden som jord/pe leder. En PE klemme i tavlen bør ikke bruges, da evt. støj og stor overgangsmodstand kan påvirke målingen. OBS LAUS arbejde! magasinet INSTALLATION - Maj

14 magasinet INSTALLATION - Maj 2009 Tryk på måleinstrumentets testknap. Måleinstrumentet påtrykker nu i et step (impuls) en fejlstrøm på 30mA uden om fejlstrømsafbryderen. HPFI afbryderen skal udkoble og instrumentet vise reaktionstiden i displayet og godkende målingen, hvis udkoblingstiden er under 300msek. HPFI afbryderen genindkobles. 2. test: Indstil instrumentet på pulserende DC/6mA overlejet, 0, 30mA og x1 (strøm grænseværdi x 1,4). Test på samme måde som ovenstående. HPFI afbryderen skal igen udkoble på under 300 msek. HPFI afbryderen genindkobles. 3. test: Indstil instrumentet på pulserende DC/6mA overlejet, 180, 30mA og x1 (strøm grænseværdi x 1,4). Test igen på samme måde som ovenstående. HPFI afbryderen skal udkoble på under 300 msek. HPFI afbryderen genindkobles. sikker på at alle grupper efter HPFI afbryderen har været afbrudt, og at instrumentet har været tilsluttet korrekt. Hvis HPFI afbryderen ikke kobler ud, når HPFI afbryderens testknap aktiveres, er HPFI afbryderen defekt og skal udskiftes. Husk at følge producentens/leverandørens anbefaling om kontrol og kalibrering af instrumentet. Med disse punkter sikres det, at du tester med en metode, som ligner den producenterne følger. Hermed undgås uenighed om, hvornår en fejlstrømsafbryder er ok og hvornår den er defekt. Bemærk især, at der ved test på type A fejlstrømsafbrydere med pulserende DC, tillades en udkobling ved 1,4 gange mærkestrømmen (42mA ved en 30mA afbryder). Hvis det er en type AC fejlstrømsafbryder, som skal testes, kan test 2 og 3 ikke anvendes. 4. test: Som en ekstra kontrol kan man vælge, at udføre en rampe-/trappe test. Vælg denne funktion på instrumentet og instrumentet tester nu med en stigende strøm indtil HPFI afbryderen udkobler. Afbryderen skal ved AC, normalt udkoble imellem 50 og 100% af mærkestrømmen. Det kan på visse installationer være uhensigtsmæssigt, at fejlstrømsafbryderen udkobler for tidligt. Hvis alle fire tests bliver godkendt, er HPFI afbryderen i orden, og du kan nu prøve testknappen. Hvis ikke alle fire tests bliver godkendt, er HPFI afbryderen defekt og skal udskiftes. Vær dog Formel giver svaret på den tilladelige fejlsløjfeimpedans Ovenstående beskrivelse er alene en test af selve fejlstrømsafbryderen. I TT-systemer skal der desuden foretages en måling af overgangsmodstanden på jordforbindelsen, for de udsatte dele i installationen. Ud fra fejlstrømsafbryderens maksimale udløsestrøm, og ved at bruge af formlen: Ra X Ia < 50 Volt, er det muligt at finde den maksimalt tilladelige fejlsløjfeimpedans (Ra). Fejlsløjfeimpedansen er summen af jordelektrodens overgangsmodstand til jord og modstanden i beskyttelseslederen til de udsatte dele. Nogle instrumenter har desuden et specielt område for test af type B fejlstrømsafbrydere. Ved beskyttelse med fejlstrømsafbrydere med en mærkeudløsestrøm på 30 ma betyder dette en maksimal sløjfeimpedans på 1666 ohm. Bruges der i stedet en fejlstrømsafbryder med en maksimal udløsestrøm på fx 300 ma, må sløjfeimpedansen højst være 166,6 ohm. De fleste installationstestere og FI/HPFI testere har også en funktion for måling af sløjfeimpedans og berøringsspænding. Nogle instrumenter har desuden et specielt område for test af type B fejlstrømsafbrydere. Der er dog endnu ikke besluttet særlige procedurer for test af type B fejlstrømsafbrydere. For yderligere information besøg 14

15 Automatsikringer Automatsikringer bliver brugt til beskyttelse af anlæg i både bygninger og industrielle installationer Af Jørgen Kristiansen, Siemens A/S I første omgang bruges automatsikringer til beskyttelse af kabler og ledninger imod overbelastning og kortslutning. Automatsikringer bruges også til at forhindre andre elektriske produkter i overophedning via overstrømsbeskyttelse. Under bestemte anvendelsesområder kan automatsikringen også medvirke til beskyttelse imod berøringsbeskyttelse i forbindelse med fejlstrømme. Beskyttelse af motorer er kun muligt i begrænset omfang pga. af den fastindstillede strømkurve på automatsikringen. I industri og erhvervsbyggeri benyttes automatsikringer endvidere til at kommunikere anlægges tilstand via de tilbehørsprodukter, som man kan påbygge på siden af produktet. Valg af den rigtige udløserkarakteristik på automatsikringer Udløserkarakterstik A, B, C og D: - Grunden til, at der er forskellige udløserkarakteristikker, er, at de hver især opfylder et behov til beskyttelse. Automatsikringer A-karakteristik A-karakteristik egner sig specielt til beskyttelse af spoler i målekredse samt til beskyttelse i anlæg med lange ledningslængder, hvor der er krav om hurtig udkobling inden for 0,2 sekunder. Automatsikringer B-karakteristik 6 ka til 25 ka EN ka til 70 ka EN (byggestørrelsesafhængig) B-karakteristik er specielt egnet til boliger og kontorbygninger. Disse automatsikringer gælder til beskyttelse af kabler og ledninger imod overbelastning og kortslutning samt beskyttelse af komponenter imod overophedning. Automatsikringer C-karakteristik 6 ka til 25 ka EN ka til 70 ka EN (byggestørrelsesafhængig) C-karakteristik er velegnet til beskyttelse, hvor der forekommer høje indkoblingsstrømme såsom lamper og motorer. Motorstrømbeskyttelse begrænser sig til de fast indstillede værdier på automatsikringen. Automatsikringer til beskyttelse af kabler og ledninger imod overbelastning og kortslutning samt beskyttelse af komponenter imod overophedning. Automatsikringer D-karakteristik D-karakteristik er tilpasset de kraftige impulsdannende produkter såsom transformatorer, magnetventiler og kondensatorer. Beskrivelse af en kombiafbryder Kombiafbryderen er en automatsikring og en fejlstrømsafbryder i samme produkt. Det er et pladsbesparende produkt som kombinerer ekstrabeskyttelse med overstrøms- og kortslutningsbeskyttelse. Kortslutningsmæssigt er det i Siemens regi at betragte som en automatsikring. Standardmærkninger på automatsikringer EN , IEC Kortslutningsområdet er specificeret ud fra standarden, men kan for de enkelte automatsikringer gå op til 70 ka, ud fra standarden EN , standard for maksimalafbrydere / industristandarden. Automatsikringsprogrammet 5SY8 har en brydeevne på 25 ka i henhold til industristandarden EN , men reelt ligger brydeevnen imellem 25 og 70 ka. Automatsikringsprogrammet 5SY8 er direkte til brug i industrien, og giver pladsbesparelse i forhold til at bruge maksimalafbrydere. magasinet INSTALLATION - Maj

16 magasinet INSTALLATION - Maj 2009 I skemaet kan man se, at 5SY8 kan indsættes uden backupbeskyttelse og dermed uden forsikring. Det er sjældent, at der er brug for at komme op over 70 ka. Brydeevne 5SY8 EN (IEC ) Byggestørrelse In [A] 1 Pol AC230V Icu [ka] 2,3 og 4 Poler AC400V Icu [ka] 0, ) 25 1) 1) D50 og D63: I cu = 20 ka EN er standarden der bruges til automatsikringer i f.eks. bolig- og kontorbyggeri. Her har automatsikringerne typisk en mindre kortslutningsværdi end ved industristandarden IEC Eksempel på backupbeskyttelsestabel Backupbeskyttelse kan laves ud fra beregningsprogrammer eller via tabeller, som leverandørerne stiller til rådighed. Backupbeskyttelse indebærer, at hvis et produkt ikke er stærkt nok til at sidde i en bestemt installation pga., at kortslutningsniveauet er for højt, så skal et andet produkt hjælpe produktet med at bryde en eventuel kortslutning. Backupbeskyttelse kan laves med en anden automatsikring f.eks. en sikring eller maksimalafbryder. Alt efter kortslutningsstørrelsen bryder produkt og backupprodukt hver for sig eller samtidig. Jo flere brydepunkter man har, jo flere lysbuer og dermed en større modstand til at slukke for en kortslutning. Eksempel backup med sikring: Vælges en 6 ka automatsikring 16A 5SJ kan man i tabellen læse, at en 125A forsikring giver backupbeskyttelse på 30 ka. 16

17 Selektivitet Hvad sker der, hvis der ikke er selektivitet? Kan sikringerne i gravstenen f.eks. springe i stedet for automatsikringen i gruppetavlen, hvis kortslutningsniveauet ikke er højt nok til at skabe selektivitet? Selektivitet er en mulighed for at begrænse udfaldet af en overbelastning til så lille et område som muligt. Det handler om at få den beskyttelse, der er tættest på skaden, til at koble ud - uden at overordnet beskyttelsesudstyr kobler ud samtidig, og dermed kunne lægge hele installationen død. Ovenstående selektivitetstabel viser f.eks., at en 6 A automatsikring har 200A selektivitetsgrænse op til en 20A foransiddende automatsikring. Hvis overbelastningen bliver over 200A - typisk en lille kortslutning - kan man ikke vide, hvilken automatsikring der springer ud først. Hvorimod ved normale overstrømsfejl er det altid den, der er tættest på fejlen, der kobler ud. En typisk fejl i installationerne ses, når der sidder en lille sikring foran en automatsikring. Så kan der ved kortslutninger ske det, at sikringen går, før automatsikringen når at reagere. Sikringen er meget hurtig og har også en strømbegrænsning, som gør, at den ved store strømme (kortslutninger) er hurtigere end automatsikringen. magasinet INSTALLATION - Maj

18 magasinet INSTALLATION - Maj 2009 Eksempler på automatsikringer ved valg af komponenter i fabrikat AEG, Merlin Gerin og Siemens Automatsikring C10 1P+N 6kA AEG G-nr / EAN Merlin Gerin G-nr / EAN Siemens G-nr / EAN Automatsikring C13 1P+N 6kA AEG G-nr / EAN Merlin Gerin G-nr / EAN Siemens G-nr / EAN Automatsikring C13 3P+N 6kA AEG G-nr / EAN Merlin Gerin G-nr / EAN Siemens G-nr / EAN Automatsikring C16 3P+N 6kA AEG G-nr / EAN Merlin Gerin G-nr / EAN Siemens G-nr / EAN

19 Eksempler på kombiafbrydere ved valg af komponenter i fabrikat AEG, Merlin Gerin og Siemens Kombiafbryder - HPFI C10 1P+N 6kA AEG G-nr / EAN Merlin Gerin G-nr / EAN Siemens G-nr / EAN Kombiafbryder - HPFI C13 1P+N 6kA AEG G-nr / EAN Merlin Gerin G-nr / EAN Siemens G-nr / EAN Kombiafbryder - HPFI C10 1P+N superresistent / korttidsforsinket Merlin Gerin G-nr / EAN Siemens G-nr / EAN Kombiafbryder - HPFI C10 1P+N superresistent / korttidsforsinket Merlin Gerin G-nr / EAN Kombiafbryder - HPFI C10 3P+N 6kA AEG G-nr / EAN Kombiafbryder - HPFI C13 3P+N 6kA AEG G-nr / EAN Kombiafbryder - HPFI C16 3P+N 6kA AEG G-nr / EAN Kombiafbryder - HPFI C20 3P+N 6kA AEG G-nr / EAN magasinet INSTALLATION - Maj

20 magasinet INSTALLATION - Maj 2009 Kontrol af kortslutningsbeskyttelsen Af Troels Bøgebjerg, Solar Et forhold der kan give problemer er, hvis kortslutningsniveauet ikke er højt nok, så kortslutningsbeskyttelsen ikke kan udkoble hurtigt nok. Derfor er det vigtigt med kontrol af ledningstværsnittet ved brug af smeltesikringer eller automatsikringer i tilfælde af en kortslutning. I tilfælde af en kortslutning vil varmen hovedsagligt opvarme lederen. Under disse forhold er det vigtigt at lederens temperatur ikke overstiger, det for kablets tilladte kortslutningstemperatur. PVC kabler tilladelig sluttemperatur 160 C XLPE (PEX) tilladelig sluttemperatur 250 C Kontrol af kortslutningsbeskyttelse sker ved, at kontrollere Ikmin i den fjerneste del af installationen, eks. en stikkontakt eller Ikmax, der kontrolleres ved kablets tilslutningspunkt i tavlen. Den værste kortslutning, som et kabel kan blive udsat for Kortslutningsbrydeevnen på komponenten skal være større end eller lig med, Ikmax på installationsstedet: - se Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit Valg af automatsikring til et parcelhus iflg. Fællesregulativet ved gruppetavler, der forsyner en enkelt bolig f.eks. et parcelhus eller lejlighed kan der regnes med en maksimal kortslutningsstrøm på 6kA, dog med visse undtagelser, se Ved anvendelse af smeltesikringer vil den værste kortslutning være Ikmin i den fjerneste del af installationen. Anvendes der derimod maksimalafbrydere eller automatsikringer, vil den værste kortslutning for kablet være Ikmax tæt ved kablets tilslutningspunkt i tavlen. Ikmin i et kabelskab kan ifølge Fællesregulativet findes ved 5 gange stikledningers mærkestrøm, dvs. hvis stikledningssikring er 50A, vil Ikmin være 5 x 50 = 250A. Kortslutningsstrømmen Ikmin kan også fastlægges ved måling på stedet, men den målte værdi skal verificeres af netselskabet. For info vedr. Ikmin se Fællesregulativet Andre forhold, som kan beskadige kabler og ledninger, er hyppige genindkoblinger af automatsikringer eller udskiftning af sikringer. Iflg. Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit sikringer, automatsikringer eller maksimalafbrydere til overstrømsbeskyttelse af ledninger eller brugsgenstande må kun udskiftes eller genindkobles en gang efter overbrænding eller automatisk udkobling. Kontrol af kortslutningsbeskyttelse ved brug af smeltesikringer (eksempel) Kontrol af kortslutningsbeskyttelsen foretages ved Ikmin i den fjerneste del af installationen. Smeltetiden aflæses herefter ved, at gøre brug af smeltekurve for den pågældende sikring, f.eks. Siemens DIN 00 sikringer 10A sikring, eks. Ikmin 100A smeltetid = 0,03 sek. Se figur 2 Smeltekurver. Kabeltypen, der gøres brug af i installationen, er XLET HF 3G1,5 mm 2, som har isolation med XLPE, og har dermed en tilladelig sluttemperatur på 250 C. Sikringens smeltetid på ca. 0,03 sek. kontrolleres i kortslutningskurven for XLPE-CU isolerede kabler med kobberledere. Se figur 5. Ud fra denne kurve findes tiden for, hvor længe kablet kan belastes med Ikmin 100A uden, at dette tager skade. Tiden aflæses til 5 sek. Kortslutningsbeskyttelse er ok fordi smeltetiden for sikringen 20

21 0,03 sek., som er mindre end de 5 sek. som kablet kan holde til. Kontrol af kortslutningsbeskyttelse ved brug af automatsikringer (eksempel) Dette sker ved, at gøre brug af Ikmax ved kablets tilslutningspunkt i tavlen. Den tidligere anvendte sikring udskiftes med automatsikring type Merlin Gerin 10A C60 med C-kurve iht. IEC Bolig. Ikmax findes ved kablets tilslutningspunkt. Kablet er tilsluttet L, N & PE. Denne tilslutning vil ikke medføre en 3-faset tilslutning i gruppetavlen. Kablet bliver derfor ikke udsat for en Ikmax i gruppetavlen. Kablet bliver derimod udsat for Ikmin i tavlen som tidligere beskrevet, som vil kunne antage en værdi på ca. 250A. Udløsetiden for automatsikringen ved Ikmin i gruppetavlen vil være 0,02 sek. ved 250A. Automatsikringens udkoblingstid kontrolleres ved hjælp af kortslutningskurve for XLPE-CU isolerede kabler med kobberledere. Se figur 5. Ud fra kurven finder vi, at kablet kan klare 250A i 0,4 sek. Kortslutningsbeskyttelsen må anses for at være OK, fordi udkoblingstiden for automatsikring er 0,02 sek., der er mindre end de 0,4 sek., som kablet kan holde til. Udløsetiden for nævnte automatsikring ved Ikmin 100A i den fjerneste del af installationen vil være 3 sekunder. I denne situation kobler automatsikringen ud på termoudløseren. Derfor den lange udkoblingstid. Kortslutningsbeskyttelse må anses for at være OK, fordi udkoblingstiden er mindre end den tid, som kablet kan klare (5 sek. ved 100A). Hvad sker der hvis automatsikringen udskiftes med en 13A model med samme karakteristik? (eksempel) Værste kortslutning for kablet er Ikmin i gruppetavlen som er 250A. Automatsikringen kobler ud på 0,02 sek. Kortslutningsbeskyttelsen er OK, fordi udkoblingstiden er 0,02 sek., som er mindre end de 0,4 sek., som kablet kan holde til ved 250A. Ved Ikmin 100A er udløsetiden for automatsikringen ca. 4 sek. Automatsikring vil koble ud på termoudløseren, derfor den lange udløsetid. Fordi kablet - som vi har valgt - er XLET HF 3G1,5, vil der umiddelbart ikke være et problem for denne kabeltype, fordi typen har lederisolation XLPE, som har en tilladelig sluttemperatur på 250 C, og dermed kan klare Ikmin 100A i 5 sek. Havde kablet derimod været med lederisolation af PVC, ville kablet være overbelastet i tilfælde af kortslutning, fordi PVC har en sluttemperatur på 160 C, og dermed kun kan klare Ikmin 100A i 3 sek. Se figur 4 PVC-CU. Ikmin i gruppetavlen - der er den maskimale kortslutning - som kablet udsættes for (udløsetid 0,02 sek), klarer PVC kablet uden problemer, fordi kablet kan klare 0,31 sek. ved 250 A. Der er god grund til at være opmærksom ved renoveringsopgaver, hvor smeltesikringer udskiftes med automatsikringer. Hvis ovenstående ikke kontrolleres, vil der være risiko for at kabler/ledninger vil blive overbelastet. Kontrol af kortslutningsbeskyttelse iht. SB Afsnit 6 Elektriske installationer For kortslutninger med en varighed op til 5 sek. kan kontrol tilnærmelsesvis beregnes ud fra formlen: t = K x S 2 I Se figur 1. Formlen kan omskrives til følgende formel: I 2 x t (K x S) 2 Kortslutningsenergi Energi for kablet Se beregningseksempler på næste side magasinet INSTALLATION - Maj

22 magasinet INSTALLATION - Maj 2009 Beregningseksempel Ikmin = 100A Sikring = Siemens DIN00 10A Aflæst tid = 0,03 sek. Kabeltype = XLET HF 3G1,5 med XLPE lederisolation I 2 x t (K x S) x 0,03 (143 x 1,5) 2 300A 2 S 46010A 2 S (For korrekt valg af K værdi for kabel, se tabel 43B, figur 1) Kortslutningsbeskyttelse er OK, fordi kortslutningsenergien er mindre end kortslutningsenergien for kablet. Beregningseksempel med automatsikring Merlin Gerin 13A C60 med C-kurve Ikmin = 100A Udløsetid for automatsikring 4 sek. Kabeltype XLET HF 3G1,5 med lederisolation XLPE I 2 x t (K x S) x 4 (143 x 1,5 ) A 2 S 46010A 2 S Ikmax = 250A Udløsetid for automatsikring 0,02 sek. Kabeltype XLET HF 3G1,5 I 2 x t (K x S) x 0,02 (143 x 1,5) A 2 S 46010A 2 S Kortslutningsbeskyttelse er OK, fordi kortslutningsenergi er mindre end kortslutningsenergi for kablet. Beregningseksempel med PVC isoleret kabel, Merlin Gerin 13A C60 med C-kurve Ikmin = 100A Udløsetid for automatsikring 4 sek. Kabeltype PVC 3G1,5 med lederisolation PVC I 2 x t (K x S) x 4 (115 x 1,5) A 2 S 29756A 2 S Ikmax = 250A Udløsetid for automatsikring 0,02 sek. Kabeltype PVC 3G1,5 med lederisolation PVC I 2 x t (K x S) x 0,02 (115 x 1,5) A 2 S 29756A 2 S Kortslutningsbeskyttelse er ikke OK, fordi kortslutningsenergien ved Ikmin er højere end kortslutningsenergien for kablet. Den maksimale kortslutningsstrøm som kablet udsættes for, klarer kablet derimod uden problemer. Problemet opstår fordi Ikmin for kablet bliver fanget på termoudløseren. Den optimale løsning ville være at man altid tilstræber at Ikmin for kablet bliver fanget på kortslutningsudløseren Alle strømme, der forårsages af en kortslutning et vilkårligt sted i strømkredsen, skal udkobles inden for en tid, der ikke overstiger den tid, som vil bringe lederne op på den tilladelige grænsetemperatur. For kortslutninger med en varighed på op til 5 sekunder kan den tid, som vil medføre, at ledernes temperatur hæves fra den højst tilladte temperatur under normal drift til grænsetemperaturen, beregnes tilnærmelsesvis ud fra formlen: hvor t = (k x S) 2 I t er varigheden af kortslutningsstrømmen i sek. S er tværsnitsarealet i mm 2 I er kortslutningsstrømmen i A udtrykt ved effektivværdien, k er en faktor, der tager hensyn til specifik modstand, temperaturkoefficient og varmekapacitet for ledermaterialet, samt begyndelses- og sluttemperaturer. For de almindeligste lederisolationer er værdierne for k for faseledere angivet i tabel 43 B. Note: Med hensyn til andre forhold, som ikke er beskrevet, henvises til Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6 Elektriske Installationer 22

23 Figur 1 Tabel 43 B - Faktor k for faseledere Lederisolation PVC < 300 mm 2 PVC >300 mm 2 EPR/XLPE Gummi 60 C med PVC Mineral Begyndelsestemperatur C Sluttemperatur C Ledermateriale: Kobber * 135 Aluminium Tinloddede samlinger i kobberledere * Denne værdi skal anvendes for blanke mineralisolerede ledere, som kan berøres. Blank Figur 2 Figur 3 Referenceliste: Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 Elektroteknik 6 ISBN Power cables and their Application Part 1 ISBN Fællesregulativet 2007 magasinet INSTALLATION - Maj

24 magasinet INSTALLATION - Maj 2009 Figur 4 Figur 5 24

25 Husk at fastlægge Ik min og Ik max Af Bo Nielsen Elma Instrument A/S Ved nulling skal det sikres, at en fejl til beskyttelseslederen vil medføre en strøm, som er stor nok til at opnå automatisk afbrydelse indenfor de gældende tidsgrænser. Der skal måles fejlsløjfeimpedans efter SB og kravene i skal også opfyldes. Målingen foretages imellem fase og beskyttelsesleder. Impedansen skal have en tilpas lav værdi til, at de maksimalt tilladelige udkoblings- eller smeltetider kan overholdes. Et ofte overset problem For kontrol af kortslutningsbeskyttelsen skal Ikmin konstateres i den fjerneste ende af installationen, hvor der normalt vil være det laveste kortslutningsniveau. Ikmin er en kortslutning mellem fase og nul og skal medføre en strøm, der er stor nok til, at kortslutningsbeskyttelsen vil afbryde. Dette er et problem, der ofte bliver overset. Der findes mange installationer, hvor en direkte kortslutning mellem fase og nul ikke medfører en afbrydelse hurtig nok. Installationskablet kommer derfor utilsigtet til at virke som varmekabel i en periode. Løsningen kan være at vælge en mindre eller hurtigere sikring/ automatsikring. Kortslutningsstrømme kan beregnes eller måles Ikmax er en kortslutning imellem tre faser, og er derfor vigtig, at kende ved dimensionering og ved valg Husker du at kontrollere impedans- og kortslutningsniveauer? Der er en række situationer, hvor du skal kende kortslutningsstrømmen. af tavlemateriel. Det er vigtigt, at det valgte materiel kan tåle den strøm, som kan opstå ved en kortslutning. Ikmax måles normalt imellem to faser (IK2f) og resultatet ganges med 1,16 ( 3/2)-1 for at få Ikmax (IK3f). Kortslutningsstrømme kan beregnes eller måles. Hvis man ønsker at foretage en beregning, kan man normalt hos sit forsyningsselskab få oplyst niveauet i forsyningspunktet. Herefter skal man kende og kontrollere alle kabeltyper: - dimensioner, længder og ligeledes tage højde for evt. modstand i samlinger, sikringer mm. Direkte måling på den aktuelle installation En anden metode er at bruge et instrument, som direkte kan måle på den aktuelle installation. Instrumentet tilsluttes med spænding på installationen og indkobler en kendt belastning, som medfører et spændingsdyk. Spændingsdykket måles og sammen med belastningsstrømmen beregnes impedansen og kortslutningsstrømmen. Nogle instrumenter kender alle standardsikringers udkoblings- /smeltetider og kan derfor direkte angive, om en bestemt sikring er rigtigt valgt i den aktuelle situation. Med denne måling tages højde for alle kendte og ukendte kabler, føringsveje, samlinger, muffer osv. Afhængig af instrument kan der måles kortslutningsniveau op til ca. 100kA. For yderligere information besøg magasinet INSTALLATION - Maj