Bestemmelser for større installationer, industri og andet byggeri

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestemmelser for større installationer, industri og andet byggeri"

Transkript

1 Bestemmelser for større installationer, industri og andet byggeri Kursusmål Deltagerne får kendskab til gældende lovgivning og kan selvstændig anvende bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 6A 6B 6C og 8. Deltagerne kan vælge beskyttelsesmetoder og dimensionere kabler og ledninger, vælge materiel og beskyttelsesudstyr og kan beregne og kontrollere kortslutningsstrømme. Deltagerne kan efter endt kursus planlægge, dimensionere og udføre sikre installationer i større installationer, industri og andet byggeri. Kursusindhold og indholdsfortegnelse Jordingssystemer... 6 Eksempler TT-systemer... 7 TN-systemer... 8 Eksempler på forskellige TN-systemer... 9 TN-S system... 9 TN-C system TN-C-S-system Eksempler på forsyningssystemer Beskyttelse af sikkerhedsgrunde Beskyttelse mod elektrisk stød Beskyttelse mod både direkte og indirekte berøring Dobbeltisolations.princippet: Jordet skærm-princippet: Højeste spændings/- isolationsniveau-princippet: Bestemmelser for SELV strømkredse Bestemmelser for PELV strømkredse Beskyttelse mod direkte berøring Beskyttelse ved isolation af spændingsførende dele Beskyttelse ved barrierer eller kapslinger Beskyttelse mod indirekte berøring

2 Potentialudligning Krav til udligningsforbindelser Ledertværsnit Supplerende udligningsforbindelse TT-systemer Fejlspændingsrelæ IT-systemer Beskyttelse ved anvendelse af materiel af kl. II Beskyttelse ved separat strømkreds Kortslutningsberegninger Fastlæggelse af kortslutningsstrømme Fællesregulativ Eksempler på beregning af kortslutningsstrømme Forholdsregler ved parallelle kabler Kortslutningsbeskyttelse af parallelforbundne ledere Frakobling og genindkobling af nullederen Overstrømsbeskyttelse af parallelforbundne ledere Valg og installation af materiel Bogstavsymboler og ordforklaring IP-koder Identifikation Ledningssystemer EMC Ledningssystemer Ledningssystemtyper Lederopbygning Farvemærkning af ledere Modstandstabel dc Modstandstabel ac Reaktanstabeller Typer af ledningssystemer Bøjelige ledninger som fast installation

3 Harmoniseret mærkning af ledninger Beskyttelse af ledningssystemer Mindste tilladelige bøjeradius Største træk belastning Kabler i jord Beskyttelse mod dyr Strømværdier Korrektion af strømværdier Varmeafledningsforhold Lederes tværsnitareal Andre forhold for ledningssystemer Tilgængelighed ved ledningssystemer Valg og installation til begrænsning af brandspredning Valg og installlation under hensyn til vedligeholdelse og rengøring Koblingsudstyr Almindeligt og fælles bestemmelser Overstrømsbeskyttelsesudstyr Fejlstrømsafbrydere Fejlstrømsafbrydertyper Isolationsovervågningsudstyr Fejlspændingsafbrydertyper Installation af fejlspændingsafbrydere Sikringer Sikringsmateriel Installation af sikringer Maksimalafbrydertyper Installation af maksimalafbrydere, automatsikringer og motorværn Valg af udstyr til overbelastningsbeskyt. Af ledningssystemer Valg af udstyr til kortslutningsbeskyt. af ledningssystemer Udstyr til beskyttelse mod overspænding (trancienter) Udstyr til beskyttelse mod underspænding Adskillermateriel

4 Adskillertyper Installation af adskillere Reparationsafbrydermateriel Installation af reparationsafbrydere Materiel til nødafbrydning (herunder nødstop) Materiel tilfunktionsafbrydning Koordinering af forskelligt beskyttelsesudstyr Nærføring Nærføring mellem strømkredse indenfor spændingsområde I og II Nærføring i føringsvej uden fysisk adskillelse Separate rør/kanaler Byggepladsinstallationer Anvendelse af beskyttelsesmetoder mod elektrisk stød Valg og installation afmateriel Hovedfordelingstavle Fordelingstavle Underfordelingstavle (gruppetavle) Stikkontakttavle Ledningssystemer Koblingsudstyr Installationer i landbrug og gartneri Snævre ledende rum Jordforbindelser ved installation af dataudstyr Supplerende beskyttelse mod elektrisk stød for udstyr med stor lækstrøm Tillægsbestemmelser, hvis lækstrømmen overstiger 10mA Tillægsbestemmelser for TT-systemer Udsatte dele på databehandlingsudstyr skal forbindes til hovedjordklemmen Forsamlingslokaler, butikker, undervisningslokaler m.m Særlige bestemmelser for fælles adgangsveje Særlige bestemmelser for flugtveje Kontrol af elinstallationer i forsamlingslokaler Installation af tavler

5 Planlægning og installation af tavler Aftale med bruger Kapslingsklasse Definition på en tavle Tavletyper Eksempler på adskillelser (formtyper) Eksempler på forskellige tavleudførelser Tavlemateriel Installation af tavler Tilgængelighed ved tavler Adgang til måler Mærkning på og i tavler Installation af kanalskinnesystemer Almindeligt Afgående ledninger

6 Jordingssystemer Et jordingssystem er den måde hvorpå en el-installation helt grundlæggende er opbygget. (312.2) Et jordingssystem beskrives overordnet ved anvendelse af en bogstavkode, bestående af to bogstaver. Der findes tre grundsystemer, jordede med to elektroder (TT), jordede med én elektrode (TN) samt isolerede (IT). Isolerede systemer anvendes ikke så meget i Danmark. Disse to bogstaver angiver henholdsvis hvordan den driftsmæssige jordforbindelse (transformer jordelektrode) er udført i forsyningssystemet og hvordan de udsatte dele i installationen er jordforbundet. Ved TN-systemer tilføjes koden ekstra bogstaver der angiver hvorledes nulleder og beskyttelsesleder er fremført. Første bogstav angiver systemets driftsmæssige jordforbindelse: T = direkte jordforbindelse af et punkt i forsyningssystemet. T er første bogstav i ordet TERRA der betyder jord. Jordspyd angives med T, her er transformerens nul jordet. I = Forsynings systemet isoleret fra jord, evt. via en impedans. I er første bogstav i den engelske betegnelse ISOLATE. 6

7 Isoleret fra jord angives med I, her er transformerens nul ikke jordforbundet For at kunne detektere en eventuel jordfejl, kan systemet forbindes til jord over en højohmig impedans. Andet bogstav angiver jordforbindelsen af de udsatte dele (eks. stel på et komfur): T = Direkte jordforbindelse af udsatte dele uafhængig af forsyningssystemets forhold. T er første bogstav i ordet TERRA der betyder jord. N = Jordforbindelse af udsatte dele via leder til forsyningssystemets jordforbindelse (er kun aktuel hvor første bogstav er T). N er første bogstav i den engelske betegnelse NEUTRAL. Eksempler TT-systemer For det meste anvendes TT systemer. De er kendetegnet ved, at forsyningen oftest foregår fra kabelskab eller luftledning hvor flere installationer deler én transformer. Driftsjord er jordforbindelsen i transformeren. Sikkerhedsjord er jordspyddet ved den enkelte installation. Altså to jordingspunkter. 7

8 TN-systemer TN-systemer benævnes også nulling. Nulling må kun anvendes, hvor forsyningsanlægget er nulsikkert iht. SB. afsnit 4, kap. 10 (forhør altid hos el-leverandøren). TN-systemer er kendetegnet ved, at installationen oftest er forsynet fra egen transformer som ikke deles med andre installationer. Eksempelvis fabrikker, boligblokke, store butikscentre m.v. I TN-systemer benyttes transformerens jordforbindelse både som driftsjord og beskyttelsesjord. Altså kun et jordingspunkt. Betingelsen for at det kan tillades er, at systemet er nulsikkert, - at nullederen ikke kan miste sin forbindelse til jord. 8

9 Tredie bogstav (kun i forbindelse med nulling) angiver hvordan beskyttelses- og nulleder er fremført: S = Separat beskyttelsesleder og nulleder (to ledere). S er første bogstav i den engelske betegnelse SEPERATE. C = Fælles beskyttelses- og nulleder (én leder). C er første bogstav i den engelske betegnelse COMMON. Eksempler på forskellige TN-systemer TN-S system 9

10 TN-C system Ovenstående TN-systemer er enkle. De kan også sættes sammen i et kombineret / separeret system (TN-C-S). TN-C-S-system TN-C-S-system er stadig det mest udbredte nullings system. 10

11 Eksempler på forsyningssystemer. 11

12 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde Beskyttelse mod elektrisk stød SB kap. 13, 41, 47, 48, 51, 52, 53 og 54 Beskyttelse mod elektrisk stød er en væsentlig bestanddel af Beskyttelse af sikkerhedsgrunde kap Under overskriften "Beskyttelse mod elektrisk stød", gemmer der sig tre former for berøringsbeskyttelse for personer og husdyr, nemlig: Beskyttelse mod direkte berøring ved forhindringsmetoden. Beskyttelse opnås f.eks. ved hjælp af kapsling eller isolation. En samlemuffe. Eksempel på beskyttelse ved kapsling og isolation. SB og Beskyttelse mod både direkte og indirekte berøring ved strømbegrænsningsmetoden. Beskyttelsen kan opnås ved, at man nedsætter spændingen så meget, at en isolationsfejl ikke frembyder fare, eller bruger en så lav spænding, at man kan bruge u-isolerede ledninger. 12

13 Lavvoltslys med u-isoleret tilslutningsskinne. Eksempel på beskyttelse mod både direkte og indirekte berøring. SB Beskyttelse mod indirekte berøring ved forhindrings- og afbrydemetoden. Denne indirekte beskyttelse mod, at udsættes for farlige berøringsspændinger i tilfælde af fejl på kapslingen, eller grundisolationen kan opnås ved: - Enten at forhindre fejlen i at forplante sig (dobbeltisolering). - Eller, hvis dette ikke kan lade sig gøre, så at afbryde fejlen. Samledåse af plast. Eksempel på dobbeltisolering. Eksempel på afbrydelse af fejl med et fejlstrømsrelæ. SB og Beskyttelse af sikkerhedsgrunde omfatter også beskyttelse af "ejendom" i en isolationsfejlssituation 13

14 mod f.eks. høje temperaturer, der kan opstå ved for store og længere varende fejlstrømme i beskyttelsesledere og andre ledende dele, der indgår i en fejlstrømkreds. "Beskyttelse mod fejlstrøm" består således i den rette dimensionering af de strømkredse, der har til formål at føre disse fejlstrømme, indtil afbrydelse finder sted. 14

15 15

16 Beskyttelse mod både direkte og indirekte berøring Beskyttelse ved ekstra lav spænding: SELV og PELV SB Fællesbestemmelser for SELV og PELV , 462.3, , 514.2, 515.2, og SB og 2. Beskyttelsen mod elektrisk stød anses for sikret, hvis den normale spænding ikke overskrider "sikkerhedsspændingen" 50 V - eller 120 V =, og forsyningen kommer fra en "sikkerhedstrafo", der opfylder DS/EN eller (DS/EN ), eller en strømkilde, der giver en tilsvarende sikkerhed, f.eks. batterier og generatorer, der er uafhængige af strømkredse med højere spændinger. Eksempel på sikkerhedstrafo og sikkerhedsspænding. SB Udførelsen af SELV og PELV strømkredse kræver, at den elektriske adskillelse (spændingsbarrierer) mellem disse indbyrdes og til andre strømkredse er mindst lige så god, som ved en sikkerhedstrafo. SB og 2. Lederne i enhver SELV og PELV strømkreds skal så vidt muligt holdes fysisk adskilte fra ledere hørende til andre strømkredse. Hvis dette ikke er praktisk, skal der anvendes et af følgende principper: Enten dobbelt isolations-princippet. Eller jordet skærm-princippet. Eller højeste spændings/- isolationsniveau-princippet. 16

17 Dobbeltisolations.princippet: Jordet skærm-princippet: 17

18 Højeste spændings/- isolationsniveau-princippet: Anvendelse af stikkontakter i SELV og PELV strømkredse SB Hvis der anvendes stikkontakter og stikpropper i SELV- og PELV-strømkredse, må det ikke være muligt at forveksle/samle disse kredse indbyrdes eller med andre strømkredse. Bestemmelser for SELV strømkredse SB og 2. SELV-strømkredse må ikke på nogen måde forbindes elektrisk til andre strømkredse eller til jord. Endvidere må udsatte dele i SELV strømkredse (næsten uden undtagelse) heller ikke på nogen måde forbindes til jord eller potentialudlignes til andre strømkredses udsatte dele eller til fremmede ledende dele. SB SELV strømkredse behøver ikke i almindelige tørre områder, at være beskyttet mod direkte berøring, hvis den normale spænding ikke overstiger 25 V - eller 60 V = (rippelfri). Ripplefri defineres normalt for den jævnspænding der er overlejret med en sinusformet vekselspænding på højst 10 % af jævnspændingens effektivværdi. Således vil en ripplefri jævnspænding højst variere mellem 50 og 70 V. 18

19 Eksempel SELV strømkreds: Maximale AC- og DC-spændingsniveauer for SELV- og PELV-kredse: 19

20 Bestemmelser for PELV strømkredse SB og 2. PELV strømkredse skal generelt være beskyttet mod direkte berøring ved isolation, barrierer eller kapslinger; men PELV strømkredses materiel, der befinder sig i et potentialudlignet område, behøver ikke at blive beskyttet mod direkte berøring såfremt: Den normale spænding ikke overstiger 25 V - eller 60 V = (ripplefri), samt at området er tørt, og at der ikke er risiko for, at spændingsførende dele kommer i berøring med større dele af det menneskelige legeme. Den normale spænding ikke overstiger 6 V - eller 15 V = (ripplefri) i alle andre tilfælde. Eksempel PELV strømkreds: 20

21 Beskyttelse mod direkte berøring Beskyttelse ved isolation af spændingsførende dele SB Spændingsførende dele skal, for at forhindre enhver berøring, være fuldstændig dækket med isolation, der kun kan fjernes ved ødelæggelse. Den pågældende isolation er normalt fabriksfremstillet, men kan/skal om nødvendigt etableres på stedet med egnet og kontroltestet materiel. Beskyttelse ved barrierer eller kapslinger Spændingsførende dele skal, for at forhindre enhver berøring, være anbragt i kapslinger eller bag barrierer, der yder en beskyttelse, der mindst svarer til kapslingsklasse IP XXB eller IP 2X, idet større åbninger under udskiftning af f.eks. sikringer og lyskilder er tilladt. Let tilgængelige vandrette flader skal dog mindst være IP 4X. Kapslingen henholdsvis barrieren må kun kunne åbnes/ fjernes: Enten ved anvendelse af værktøj eller nøgle. Eller hvis forsyningen er afbrudt, og at denne kun kan genindkobles, når kapslingen/barrieren er på plads igen, Eller hvis der forefindes en mellemliggende barrierer efter åbning af en kapsling. 21

22 Eksempel på værktøj eller nøgle: Eksempel på at forsyningen er afbrudt, og at denne kun kan genindkobles, når kapslingen/barrieren er på plads igen: Eksempel på mellemliggende barriere efter åbning: Beskyttelse v. spærringer eller v. placering udenfor rækkevidde For at forhindre utilsigtet berøring af spændingsførende dele kan man, hvor kun instruerede og/eller sagkyndige personer har adgang: Enten bruge spærringer Eller placering uden for rækkevidde SB

23 Eksempel på spærring: Eksempel på placering udenfor rækkevidde: Beskyttelse mod indirekte berøring Supplerende beskyttelse med HFI- eller HPFI-afbrydere SB Som supplement til en eller flere af de foran nævnte metoder til direkte berøringsbeskyttelse kan HFI- eller HPFI-afbrydere (max 30 ma) anvendes. Specielt er der her tænkt på personbeskyttelse, når "alt andet" svigter, eller når "agtpågivenheden" svigter ved f.eks. servicearbejder. 23

24 Personbeskyttelse ved servicearbejde: Beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen SB Formålet med automatisk afbrydelse af forsyningen i tilfælde af fejl er at forhindre risiko for skadelige fysiologiske virkninger i en person på grund af størrelsen og varigheden af spændingen. Denne beskyttelsesmetodes effektivitet er stærkt afhængig af den anvendte systemjording, dimensioneringen af beskyttelsesledere (PE-ledere) og jordingsanlæg samt valg og installation af beskyttelsesudstyr. Dette skal derfor koordineres omhyggeligt, som anført i det efterfølgende under dette punkt. SB Afbrydelsen i tilfælde af isolationsfejl skal ved hjælp af beskyttelsesudstyret bevirke, at der ikke i for lang tid opretholdes en berøringsspænding, der overstiger 50 V - eller 120 V = (ripplefri) eller 25 V - eller 60 V = (ripplefri) i f.eks. bygninger for husdyrhold). Vedr. definitionen på ripplefri, se afsnittet Maximale AC- og DC-spændingsniveauer for SELV- og PELVkredse under SB SELV strømkredse. For at sikre beskyttelsens effektivitet skal udsatte dele forbindes til beskyttelsesledere bestemt ud fra den pågældende installations jordreference (systemjord). 24

25 Jordforbindelse og beskyttelsesledere SB Udsatte dele, der kan berøres samtidig, skal forbindes til samme beskyttelsesleder eller jordelektrode. Potentialudligning Krav til udligningsforbindelser (kilde Siden 1994 har der været krav om forskellige udligningsforbindelser i nye bygninger. En udligningsforbindelse er en beskyttelsesleder, der sikrer potentialudligning, dvs. at den har til formål at holde steldele og fremmede ledende dele på samme eller omtrent samme niveau. Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, skelner mellem hovedudligningsforbindelser, supplerende udligningsforbindelser. Hovedudligningsforbindelse (kilde Hovedudligningsforbindelsen skal principielt sikre, at alle fremmede ledende dele i en bygning har samme potentiale. Når der er tale om potentialudligning, vil en person, der rører ved to forskellige spændingsdele ikke opleve spændingsforskel, hvilket sikrer, at man ikke får elektrisk stød. Man reducerer ligeledes berøringsspændingen, når der er fejl på brugsgenstande, ligesom hovedudligningsforbindelsen beskytter både personer og det tilsluttede materiel i forbindelse med en udefrakommende spændingsstigning. 25

26 Der er derfor krav om, at der i enhver ny bygning skal etableres en hovedudligningsforbindelse. Den skal forbindes med hovedbeskyttelseslederen, hovedjordlederen, hovedjordklemmen og følgende fremmede ledende dele: - metalliske rørledninger til forsyning inde i bygningen, fx for gas og vand - centralvarme- og ventilationssystemer - jordingsanlæg for lynbeskyttelse - Sikkerhedsstyrelsen anbefaler desuden at forbinde: - metallisk hovedarmering i betonkonstruktioner, hvis det er praktisk gennemførligt - metalliske konstruktionsdele - metalliske kapper på stærkstrøms- telekommunikationskabler. Ledende dele som disse skal tilsluttes hovedudligningsforbindelsen så tæt som muligt på det sted, hvor de føres ind i eller ud af bygningen. SB I enhver bygning skal der etableres hovedudligningsforbindelse mellem ledende dele som anført på efterfølgende tegning. 26

27 Ledertværsnit (kilde Ledere til hovedudligningsforbindelser skal have en ledningsevne, der mindst svarer til halvdelen af tværsnittet for den største af de beskyttelsesledere, som man anvender i installationen. I TN-systemer er det derfor stikledningens tværsnit, som er bestemmende, når man anvender nulling til beskyttelse af hovedtavlen. Der kræves dog kun et tværsnit på 25 mm² for kobberledere eller et tværsnit, der giver tilsvarende ledningsevne, hvis der anvendes et andet ledermateriale. Af mekaniske grunde skal ledertværsnittet mindst være 6 mm² uanset ledermateriale. 27

28 Eksempel på udførelse af potentialudligning i et parcelhus: 28

29 Eksempel på udførelse af potentialudligning i en større håndværksvirksomhed: Bemærk: RE = 100 Ω er så stor en overgangsmodstand til jord, at der ikke går væsentlig strøm igennem jordleder og jordelektrode. 29

30 Eksempel på udførelse af potentialudligning i en industrivirksomhed: Bemærk: RE = 10 Ω er så lille en overgangsmodstand til jord, at der kan gå væsentlig strøm igennem jordleder og jordelektrode. 30

31 Som tidligere nævnt er der ikke i Danmark krav om, at metalliske bygningskonstruktionsdele herunder armeringsjern i betonkonstruktioner skal tilsluttes hovedudlingsforbindelsen; men det må kraftigt anbefales, at gøre det alligevel, hvis det kan antages, at disse dele under fejlforhold vil antage et andet potentiale end hovedudlingsforbindelsen. Supplerende udligningsforbindelse TN-systemer SB Hvis betingelserne for automatisk afbrydelse af forsyningen, som angivet i SB , ikke kan opfyldes i en installation eller en del af en installation, skal der udføres lokale udligningsforbindelser, der benævnes supplerende udligningsforbindelser. Se mere herom i SB SB og 2. Sikkerheden ved automatisk afbrydelse af forsyningen i et TN-system bygger på en rimelig hurtig og sikker afbrydelse af en fejlstrømskreds, hvori PE- og PEN-ledere indgår som primær returvej for fejlstrømmen. 31

32 Der skelnes mellem TN-S, TN-C-S og TN-C systemer, hvor dansk praksis overvejende er TN-C-S systemet, bestemt af PEN-leder min. 10 mm² Cu eller 16 mm² Al, SB Såfremt installationen forsynes fra en offentlig elforsyning, er betingelsen for at bruge systemet til beskyttelsesformål, at nettet er nulsikkert (der foreligger nullingstilladelse), idet udsatte dele får direkte ledningsforbindelse til transformerstationens beskyttelsessystem på højspændingssiden. SB Betingelsen, for at beskyttelsen er effektiv,er at der ikke på udsatte dele optræder en farlig berøringsspænding i for lang tid. Dette kræver den rigtige kombination af ledningsdimensionering og valg af beskyttelsesudstyr. 32

33 Erstatningsskema for enfase jordfejl (isolationsfejl) på apparatet "a" Betingelsen, anses for opfyldt når sløjfeimpedansen er så lille, at systemets mindste kortslutningsstrøm Ia bliver stor nok til at få afbrudt for fejlen indenfor den givne tid. Formel for udregning af sløjfeimpedans. Faktor 1,25 er kompensation for delvis opvarmning af ledningen før afbrydelse, når brydetiden er kort (0,4 sek.). Se i øvrigt SB tabel 41 A, SB og 5. Tiden der må forløbe, inden fejlen skal afbrydes, afhænger ud over driftsspændingen Uo, dels af de tilsluttede apparaters beskaffenhed og tilslutningsmåde samt af strømkredsens funktion. Kravet til udløsetid for de enkelte strømkredses beskyttelsesudstyr kan således variere mellem 0,4 (0,1) og 5 sek. inden for samme område henholdsvis i samme tavle. 33

34 Dette medfører, at én af følgende særbetingelse yderligere skal overholdes (se diagram næste side): SB Impedansen Zpe for beskyttelseslederen a (stiplet) mellem den pågældende tavle og hovedjordskinnen for installationen fremgår af ligningerne: - Zpe < (50/Uo) x Zs og Zs < (Uo/Ia), som resulterer i at: - Zpe < (50/Ia), hvor Ia skal vælges som den største udløsestrøm det pågældende sted. Betingelsen medfører således, at der maximalt optræder 50 V i en fejlsituation mellem fejlstedet og hovedjordskinnen. SB Der skal udføres supplerende udligningsforbindelser b ved tavlen, der er analog hovedudligningsforbindelserne ved hovedtavlen. Med hensyn til brydetider, der er større end 0,4 sek., men dog ikke overstiger 5 sek., skal man være yderst opmærksom på, at kravene til kortslutningsbeskyttelse måske ikke samtidig er opfyldt. Se mere herom i SB

35 Forklaring til diagram se ovenfor: Alternativt udføres b), som godt må være et supplement. 35

36 Eksempel på anvendelse af fejlstrømsrelæer i TN-C-S system: SB Bliver der problemer med for høje fejlspændinger i for lang tid, kan det løses ved hjælp af supplerende lokale udligningsforbindelser. Alternativt skal der anvendes fejlstrømsafbryder. SB og 9. Hvis man ønsker at formindske den tid fejlstrømmene henholdsvis fejlspændingerne optræder, er løsningen at anvende fejlstrømsafbrydere i stedet for sikringer, automatsikringer eller maximalafbrydere til beskyttelsesudstyr (maximalafbrydere kan fås kombinerede med fejlstrømsafbrydere). Fejlstrømsafbrydere må dog ikke anvendes i TN-C systemer. For at opnå selektivitet mellem flere efter hinanden anbragte fejlstrømsafbrydere kan tidsforsinkede typer anvendes. Se mere herom på efterfølgende sider. Hvis man befinder sig i det hovedudlignede område i en "nullet" installation tilsluttes FI-beskyttelsens PEleder til installationens PENeller PE-leder. Uden for det hovedudlignede område f.eks. i en anden bygning kan man etablere et TT-net med en jordelektrode til FI-beskyttelsen. 36

37 TT-systemer SB Sikkerheden ved automatisk afbrydelse af forsyningen i et TT-system bygger på en rimelig hurtig og sikker afbrydelse af en fejlstrømskreds, hvori PE-ledere og jorden indgår som returvej for fejlstrømmen. SB Udsatte dele, der beskyttes af samme beskyttelsesudstyr, skal forbindes til samme jordelektrode. Ved udvidelse af en eksisterende installation er det tilladt at anvende en separat jordelektrode, når blot den generelle bestemmelse SB , at samtidig berøringstilgængelige udsatte dele skal forbindes til samme jordelektrode (d.v.s. potentialudlignes), altid tilgodeses. Er der problemer med at opfylde kravet om hurtig og sikker afbrydelse af for store fejlspændinger, skal situationen reddes ved udførelse af supplerende potentialudligning som omtalt i afsnit SB og SB , 3 og 4. Betingelsen for, at der ikke af længere varighed optræder større spænding på udsatte dele end 50 V, skal søges opnået ved, at beskyttelsesudstyrets udløsestrøm (I n) forårsager en automatisk afbrydelse af fejlen. Dette er bestemmende for sløjfemodstandens størrelse RA. Formel for udregning Krav til udløsetid: a) Indenfor en tid t < 5 sek., når der anvendes sikringer, b) Eller øjeblikkelig (t < 1 sek.), når der anvendes automat-sikringer eller maximalafbrydere. Afbrydemetode a) og b) er kun mulig ved udstyr med små mærkestrømme og samtidig lav RA-værdi. c) Eller indenfor en tid t < 1 sek., når der anvendes selektivt koblende fejlstrømsafbrydere. Tiden (sek) er lodrette akse, strømmen er vandrette akse. Ia min. er den samme som I n. 37

38 Eksempel på anvendelse af fejlstrømsrelæ: 38

39 Eksempel med selektivt koblede fejlstrømsrelæer: 39

40 Fejlspændingsrelæ Til særlig anvendelser, hvor det foromtalte beskyttelsesudstyr ikke kan anvendes, er det tilladt at anvende fejlspændingsafbrydere (FU), under forudsætning af at der anvendes separat jordingsanlæg, og at man i videst muligt omfang undgår samtidig berøringstilgængelighed til udsatte dele, der er beskyttet med andet udstyr. IT-systemer SB Sikkerheden i et IT-system, hvor driftsjorden mangler, benyttes primært med henblik på driftssikkerhed. Systemet er i almindelighed baseret på at kunne køre videre med én jordfejl, der dog ved hjælp af et isolationsovervågningsudstyr skal synliggøres ved akustisk eller optisk signal. 40

41 Personsikkerheden består så til gengæld i, at have styr på systemets lækstrømme ved denne ene jordfejl, således at der intetsteds opstår en farlig berøringsspænding. Endvidere består personsikkerheden i hurtigt og sikkert at få udkoblet, når fejl nr. 2 opstår. IT-systemet kan betragtes som et TT-system med potentialudligninger i lokalområderne, hvis der findes flere jordingsanlæg, eller som et TNsystem, hvis der kun er et jordingsanlæg med et "globalt" potentialudligningssystem. IT-system, bemærk at transformerens midtpunkt ikke er jordet: 41

42 Supplerende udligningsforbindelser SB á Supplerende udligningsforbindelser skal forbinde alle fremmede ledende dele (herunder armeringsjern hvis det er praktisk muligt) og alle udsatte dele, som kan berøres samtidigt. De hertil anvendte udligningsforbindelser, der skal have fat i beskyttelseslederne for alt elektrisk materiel herunder stikkontakter, skal normalt udføres ude i/ved det pågældende område. Se om krav isb Eksempeler på supplerende udligningsforbindelser: EM 11/94. Forsynes områdets elektriske materiel fra samme gruppetavle, og er gruppeledningernes længde ud til området ikke over 10 m, kan man klare sig med at udligne de fremmede ledende dele til én eller flere beskyttelsesledere i området, og lade deres sammenkobling i gruppetavlen udgøre den sidste del af den supplerende udligning. 42

43 Beskyttelse ved anvendelse af materiel af kl. II Formålet med denne beskyttelse er at forhindre, at der opstår farlig spænding på berøringstilgængelige dele af elektrisk materiel ved en fejl i grundisolationen. SB Beskyttelsen skal opnås ved: - Enten at anvende dobbelt, forstærket eller totalisoleret materiel med det karakteristiske mærke - eller at man med omtanke og omhu under installationsarbejdet slutter op med, at den færdige installationsdel fremstår som værende dobbelt eller forstærket isoleret. I den sidste situation bør materiellet forsynes med mærke placeret synligt både på yder- og indersiden af en eventuel kapsling. SB Den isolerende kapsling må ikke være gennembrudt af ledende dele, der kan overføre en spænding. Der må ikke anvendes skruer af isolerende materiale, hvis udskiftningen af sådanne skruer med metalskruer kan forringe den isolation, som kapslingen giver. 43

44 Eksempel på dobbeltisoleret installation: SB Ledende dele, der kan berøres, og ledende dele inden for den isolerende kapsling må ikke forbindes til beskyttelsesledere eller nogen anden form for jordforbindelser eller potentialudligninger, uden at det klart og udtrykkeligt er tilladt i materialbestemmelserne for det pågældende materiel. Dette udelukker ikke, at isolerede beskyttelsesledere kan samles isoleret som spændingsførende ledere for en videreførelse eller afgrening af den pågældende installationsdel. 44

45 Eksempel på tilladte og ikke tilladte jordklemmer: Beskyttelse ved ikke-ledende områder Beskyttelse ved lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse SB Formålet med denne beskyttelse er at forhindre samtidig berøring af dele, der kan have forskellig spænding ved en fejl i grundisolationen på spændingsførende dele. Metoden er så speciel og risikofyldt, at Sikkerhedsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde skal give tilladelse til anvendelse af den. SB Formålet med denne beskyttelsesmetode er at forhindre, at der opstår farlig spænding mellem samtidig berøringstilgængelige dele. Anvendelse af denne metode kræver ligeledes Sikkerhedsstyrelsens tilladelse. 45

46 Beskyttelse ved separat strømkreds SB Formålet med denne beskyttelsesmetode er at forhindre, at der kan opstå stødstrømme ved berøring af udsatte dele, som er sat under spænding ved en fejl i grundisolationen i den separate strømkreds. SB Denne beskyttelsesmetode kan anvendes overalt, men primært for et enkelt apparat eller få apparater i en installation med begrænset udstrækning. Det må kraftigt anbefales at oplægge denne type strømkredse separeret fra andre strømkredse. Idet en separat strømkreds både elektrisk og i videst mulig omfang også fysisk skal holdes isoleret fra andre strømkredse og jord, er risikoen for ukontrolable lækstrømme og spændingsforskelle stor ved udbredte strømkredse og store nominelle spændinger. Dette fører ud over separationskrav til kravet om max. 500 V og max. 500 m udstrækning af strømkredsen, samt at produktet af disse 2 størrelser ikke overstiger SB Af hensyn til muligheden for farlige berøringsspændinger mellem 2 apparater ved dobbelt isolationsfejl er der, hvis der er 2 eller flere apparater tilsluttet kredsen, krav om en isoleret fremført potentialudligning mellem alle apparaternes udsatte dele. Udstyr til overstrømsbeskyttelse af strømkredsen skal afbryde en sådan fejl lige så hurtigt som for nullingsbeskyttet transportabelt materiel. Ved f.eks. 230 V driftsspænding må udløsetiden max. være 0,4 sek.. 46

47 Eksempel på beskyttelse ved separat strømkreds: 47

48 Kortslutningsberegninger Fastlæggelse af kortslutningsstrømme Se definitioner SB og SB For at kunne udføre dimensioneringen af installationen skal den forventede største og mindste kortslutningsstrøm ved installationens forsyningspunkt kendes. SB Ved fremmed forsyning indhentes disse oplysninger normalt hos el-leverandøren. Ved egen forsyning fastlægges forholdene under projekteringen. Oplysninger om kortslutningsstrømmene for installationer tilsluttet i lavspændingsnet fremgår af Fællesregulativet. El-leverandøren kontaktes for fastlæggelse af kortslutningsstrømmene for installationer tilsluttet direkte til en transformerstation. Oplysninger om kortslutningsstrømme skal altid indhentes hos følgende netselskaber, da disse i en vis udstrækning anvender maskenet: - Frederiksberg Forsyning - Helsingør Elforsyning - Københavns Energi - Odense Elforsyning Af hensyn til kortslutningsbeskyttelsen af tavler, og den mærkning de skal forsynes med, skal kortslutningsniveauerne Ik-min, Ik-max fastlægges på de steder, hvor disse tavler skal placeres. Bestemmelse af kortslutningsniveauerne, bygger som nævnt på elleverandørens oplysninger, angivelserne i Fællesregulativet og på beregninger. Se de efterfølgende eksempler på fastlæggelse henholdsvis beregninger af kortslutningsniveauer i installationen. Se i øvrigt kap. SB vedr. kortslutningsbeskyttelse af tavler og SB 434 vedr. kortslutningsbeskyttelse af ledninger. I det følgende er angivet, hvorledes mindste - og største kortslutningsstrøm kan fastlægges samt eksempler på, hvorledes kortslutningsniveauer i forskellige punkter i installationen kan beregnes. 48

49 Følgende tabel angiver største kortslutningsstrømme i ka efter stikledninger af forskellig længde, tværsnit og ledermateriale. Tabelværdierne er baseret på en kortslutningsstrøm på 16 ka ved cosφ 0,3 i stikledningens tilslutningspunkt. 49

50 Den mindste kortslutningsstrøm "Ik-min" (mellem fase og nul) kan oplyses af netselskabet, eller der kan foretages en måling i tilslutningspunktet. Fællesregulativ Den mindste kortslutningsstrøm skal kendes for at kunne vælge en kortslutningsbeskyttelse - evt. indstilling af udløsestrømmen - der sikrer installationen er beskyttet ved den mindste forekommende kortslutningsstrøm. I kabellagte forsyningsnet har man vedtaget, at en fase-nul kortslutning i stikledningens tilslutningspunkt medfører en tilnærmelsesvis ren ohmsk kortslutningsstrøm, der er 5 gange stikledningssikringens mærkestrøm. Med mindre andet oplyses af netselskabet, vil denne værdi også kunne anvendes ved tilslutning til luftledningsnet. Til orientering er i følgende tabel angivet, hvilken afstand der skal være mellem transformer og kabelskab, for at kortslutningsstrømmen er reduceret til 16 ka ved en kortslutning i kabelskabet. 50

51 Beregn. af kortslutningsniveauer i forskellige punkter i installationen Til at skabe et overblik og for at lette beregningerne kan man anvende følgende forenklede erstatningsstrømskemaer, der indeholder de væsentligste impedanser i kortslutningskredsene: Ik-max Erstatningsstrømskema for fastlæggelse af Ik-max et vilkårligt sted i installationen: 51

52 Ik-min Erstatningsstrømskema for fastlæggelse af Ik-min etvilkårligt sted i installationen: Bestemmelse af kortslutningerne Ik-max og Ik-min: a) I forsyningspunktet: Fastlæggelse af Ik-max af hensyn til dimensioneringen af beskyttelsesudstyret placeret i stikledningens udgangspunkt. Ik-min er her kun interessant, når den optræder som den største kortslutningsstrøm (1-faset kortslutning tæt på stor transformator). b) i hovedtavle: Fastlæggelse af Ik-max og Ik-min af hensyn til kortslutningsbeskyttelse af tavle og mærkning af denne samt beskyttelsen af stikledningen. c) i gruppetavle: Fastlæggelse af Ik-max og Ik-min af hensyn til kortslutningsbeskyttelse af tavle og mærkning af denne samt beskyttelsen af hovedledningen foran tavlen. d) i brugsgenstand: Fastlæggelse af Ik-min af hensyn til kortslutningsbeskyttelse af (apparatet og) den foranliggende gruppeledning, samt til kontrol af beskyttelse mod indirekte berøring, hvis denne er udført med nulling. Ik-max er normalt kun interessant i denne forbindelse, hvis den har betydning for beskyttelse af brugsgenstanden. 52

53 De forenklede beregninger på grundlag af erstatningsskemaerne holder ikke, hvor der nær ved kortslutningsstedet, det sted hvor kortslutningsniveauerne skal fastlægges: Forekommer store svingmasser, der kan levere energi til kortslutningen. Befinder sig en forsyningstransformer. Eksempler på beregning af kortslutningsstrømme Eksempel 1: Fastlæggelse (beregninger) af Ik-max og Ik-min i hovedtavlen til en 100 A installation, der forsynes via en 100 m 4 x 35 mm² (Cu) stikledning fra et kabelskab i et radialnet. Erstatningsstrømskema for fastlæggelse af Ikmax i hovedtavlen: Jvf. Fællesregulativet er Ik-max a = 16 ka ved cosφ = 0,3, der omsættes til netdata: Jvf. kabeldata ledningssystemer omsættes 100 m 4 x 35 mm² (Cu) til: 53

54 Den samlede impedans Z1-2 og kortslutningsstrømmen Ik-max b ved cosφ b beregnes: Erstatningsstrømskema for fastlæggelse af Ik-min i hovedtavlen: Jvf. Fællesregulativet er Ik-min, a = 5 x Isikr = 500 A ved cosφ = 1 (ren ohmsk). 54

55 Med de i forvejen kendte ohmske kabeldata, kan den samlede impedans Z1-2 og kortslutningsstrømmen Ik-min b beregnes : Faktor 1,5 er en kompensation for en antaget middeltemperatur på 145 ºC på ledningerne under den mindste kortslutningsstrøms forløb, når afbrydetiden er lang (op til 5 sek). R-værdierne i formlerne er som tidligere anført tabelværdier med udgangspunkt i en ledertemperatur på 20 ºC. Med disse resultater kan 2 nye erstatningsstrømskemaer - gældende fra hovedtavlen for henholdsvis Ik-max og Ik-min - danne grundlag for beregninger til et vilkårligt sted i installationen: Erstatningsstrømskema for Ik-max: 55

56 Erstatningsstrømskema for Ik-min: Eksempel 2: Fastlæggelse af Ik-max og Ik-min i hovedtavlen for en installation tilsluttet direkte til en transformerstation. På forespørgsel hos elforsyningen fås oplysninger om 3-fase og 1-fase kortslutningerne på tilslutningsstedet for stikledningen. Netværdierne fra den valgte/foreslåede stikledning kobles på, og giver resulterende de to følgende erstatningsstrømskemaer. Erstatningsstrømskema for Ik-max i hovedtavlen: Erstatningsstrømskema for Ik-min i hovedtavlen: De videre beregninger for fastlæggelse af kortslutningsniveauerne i hoved- og undertavler sb 814 består i, med udgangspunkt i erstatningsstrømskemaerne for Ik-max og Ik-min i hovedtavlen, at tilkoble de relevante netdata og følge samme beregningsprocedure som i eksempel 1. 56

57 Forholdsregler ved parallelle kabler Kortslutningsbeskyttelse af parallelforbundne ledere SB Et enkelt beskyttelsesudstyr kan beskytte flere parallelforbundne ledere mod kortslutning, hvis udstyrets udløsekarakteristik sikrer, at det fungerer effektivt, hvis der skulle opstå en fejl på det mest kritiske sted i en af de parallelle ledere. Der skal tages hensyn til fordelingen af kortslutningsstrømmene mellem de parallelle ledere. En fejl kan blive forsynet fra begge ender af en parallel leder. Hvis en effektiv udløsning ikke kan sikres med et enkelt beskyttelsesudstyr, skal en af følgende metoder anvendes: - Et enkelt beskyttelsesudstyr kan anvendes, hvis lederne er oplagt kortslutningssikkert: 1. lederne er fremført på en sådan måde, at faren for kortslutning er reduceret til et minimum for alle parallelle ledere, for eksempel ved en mekanisk beskyttelse. 2. Lederne ikke er anbragt i nærheden af brandbart materiale. Ved to parallelle ledere skal der anbringes et kortslutningsbeskyttelsesudstyr ved forsyningsenden af hver parallel leder. 57

58 I disse situationer må der ingen afgreninger være på ledningerne. Ved flere end to parallelle ledere skal der anbringes kortslutningsbeskyttelsesudstyr ved såvel forsynings- som belastningsenden af hver parallel leder. Se eksempler på dette i fig. A.3 og A.4 SB bilag A til kap. 47. Beskyttelse af faselederne SB Der skal foretages overstrømsdetektion i alle faseledere. Den skal forårsage frakobling af den leder, hvori der registreres overstrøm, men ikke nødvendigvis frakobling af andre spændingsførende ledere, se dog SB SB Man kan i TT-systemer udelade overstrømsdetektion, hvis nulleder ikke er fremført. Følgende betingelser skal dog samtidig være opfyldt: Der skal i selve strømkredsen eller foran denne findes en differentialbeskyttelse (f.eks. en fejlstrømsafbryder), som kan frakoble alle faseledere. Der må ikke fremføres nulleder fra et kunstigt nulpunkt i strømkredse, der er beliggende efter den under a) nævnte differentialbeskyttelse. Hvis frakobling af en enkelt fase kan medføre fare, f.eks. ved trefasede motorer, skal der træffes passende forholdsregler herimod. SB I IT-systemer uden nulleder kan overstrømsbeskyttelsen udelades i en af faselederne, hvis der er installeret en fejlstrømsafbryder i hver strømkreds. Beskyttelse af nullederen SB Der må ikke anvendes enpolet koblingsudstyr som f.eks. sikringer i nullederen. TT- eller TN-systemer SB Hvis nullederen har samme tværsnit som faselederne, kræves der ikke overstrømsdetektion eller frakoblingsudstyr i nullederen. Hvis nullederens tværsnit er mindre end faseledernes tværsnit, kræves der overstrømsdetektion i nullederen, bestemt af nullederens tværsnit. Denne detektion skal forårsage frakobling af faselederne, men ikke nødvendigvis af nullederen. 58

59 Der kræves dog ikke overstrømsdetektion i nullederen, hvis følgende betingelser samtidig er opfyldt: Nullederen er kortslutningsbeskyttet af faseledernes kortslutningsbeskyttelse. Den største strøm, som forventes at gå gennem nullederen under normal drift er klart mindre end nullederens strømværdi (højst 50 % heraf). Den sidste betingelse er opfyldt, hvis effekten er fordelt så jævnt som muligt mellem de forskellige faser. Blandt andet skal summen af de optagne effekter for enfasede belastninger (såsom f.eks. belysning og stikkontakter) være væsentlig mindre end den totale effekt, der føres af den pågældende strømkreds. Nullederens tværsnit må ikke være mindre end angivet i SB 524. I TN-C-systemer må PEN-lederen aldrig afbrydes. IT-systemer SB Det anbefales at nullederen ikke fremføres i IT systemer. Hvis nullederen fremføres skal følgende betingelse være opfyldt: - Nullederen er effektivt kortslutningsbeskyttet af foransiddende beskyttelsesudstyr, f.eks. ved indgangen til installationen, i overensstemmelse med bestemmelserne i SB Strømkredsen er beskyttet af en fejlstrømsafbryder, der skal afbryde alle spændingsførende ledere incl. nullen, med en mærkeudløsestrøm, der ikke overstiger 0,15 gange strømværdien for den tilhørende nulleder. Frakobling og genindkobling af nullederen SB Når der sker frakobling af nullederen, skal frakobling og genindkobling foregå således, at nullederen ikke frakobles før faselederne, og den skal genindkobles samtidig med eller før faselederne. VED FRAKOBLING: - FASERNE FØRST, SÅ NULLEN VED TILSLUTNING: - NULLEN FØRST, SÅ FASERNE 59

60 Overstrømsbeskyttelse af parallelforbundne ledere Bilag A til kapitel 47 Vejledende regler og metoder Indledning SB, bilag A punkt A1. Overstrømsbeskyttelsen for parallelforbundne ledere skal give tilstrækkelig beskyttelse for alle de parallelle ledere. For to ledere med samme tværsnit, samme længde og samme fremføringsmåde, og som gennemløbes af praktisk talt ens strømme, er kravene til overstrømsbeskyttelse enkle. For mere komplekse lederarrangementer må der foretages mere detaljerede overvejelser omkring den ulige strømfordeling mellem lederne og de flere forskellige veje, fejlstrømmen kan løbe. Dette bilag giver vejledning angående de nødvendige overvejelser. Overbelastningsbeskyttelse af parallelforbundne ledere SB bilag A punkt A.2. Når der opstår overbelastning i en strømkreds med parallelle ledere, vil strømmen stige med samme forhold i hver leder. Forudsat at strømmen er fordelt ligeligt mellem de parallelle ledere, kan der anvendes et enkelt beskyttelsesudstyr til at beskytte alle ledere. I dette tilfælde er strømværdien (Iz) for de parallelle ledere lig med summen af strømværdierne for den enkelte leder korrigeret med den tilhørende faktor for samlet fremføring og andre relevante faktorer. Strømfordelingen mellem de parallelle ledere er en funktion af ledernes impedans. For enleder kabler med stort tværsnit er den reaktive komponent af impedansen større end den resistive komponent, og den har derfor en betydende indflydelse på strømfordelingen. Den reaktive komponent afhænger af den gensidige fysiske placering af hvert kabel. Hvis for eksempel en strømkreds består af to kraftige kabler pr. fase med samme længde, konstruktion og tværsnit, men anbragt i parallel med en ugunstig gensidig placering (f.eks. kabler i samme fase bundtet sammen) - kan strømfordelingen blive 70/30 % snarere end 50/50 %. Hvis forskelle i impedansen mellem parallelle ledere medfører ulige strømfordeling - for eksempel forskelle større end 10 % - skal dimensioneringsstrømmen og overbelastningsbeskyttelsen for hver leder fastlægges individuelt. Dimensioneringsstrømmen for hver leder kan beregnes ud fra den samlede belastning og impedansen for hver leder. 60

61 For enleder kabler afhænger impedansen af den gensidige placering af kablerne samt af kablets udformning, for eksempel armeret eller uarmeret. Metoder til beregning af impedansen er under overvejelse. Det anbefales, at strømfordelingen mellem parallelle kabler eftervises ved måling. Ved et samlet antal på m parallelle ledere er dimensioneringsstrømmen IBk for leder k givet ved: Dimensioneringsstrømmen IBk skal anvendes i stedet for IB i betingelse 1 i SB som følger: Den værdi, der skal anvendes for Iz i betingelse 1 og 2 i SB er: - Enten strømværdien for hver leder, Izk, hvis der er anvendt et udstyr til overbelastningsbeskyttelse for hver leder (se fig. A.1), således at: - Eller summen af strømværdierne for alle lederne, ΣIzk, hvis der er anvendt et enkelt udstyr til overbelastningsbeskyttelse for de parallelforbundne ledere (se fig. A.2), således at: 61

62 Note: For præfabrikerede skinnesystemer skal oplysninger indhentes hos fabrikanten eller i DS/EN

63 Kortslutningsbeskyttelse af parallelforbundne ledere SB Bilag A.3. Når ledere er forbundet i parallel, skal man tage muligheden for en kortslutning inden for den parallelle sektion i betragtning. Hvis to ledere er parallelforbundet, og en effektiv udløsning ikke kan sikres med et enkelt beskyttelsesudstyr, så skal hver leder være beskyttet individuelt. 63

64 Hvis tre eller flere ledere er parallelforbundet, kan der forekomme flere forskellige veje for fejlstrømmen, og det kan være nødvendigt at anbringe kortslutningsbeskyttelse ved såvel forsynings- som belastnings enden af hver parallel leder. Denne situation er illustreret i fig. A.3 og A.4. Fig. A.3 viser, at hvis der opstår en fejl i den parallelle leder c ved punkt x, vil fejlstrømmen løbe i lederne a, b og c. Fejlstrømmens størrelse og den del af fejlstrømmen, der løber gennem beskyttelsesudstyrene cs og cl, vil afhænge af fejlens placering. I dette eksempel antages det, at størstedelen af fejlstrømmen løber gennem cs. Fig. A.4 viser, at efter udkobling af cs vil der stadig løbe strøm til fejlen ved x via lederne a og b. Fordi lederne a og b er parallelforbundet, kan strømmen gennem beskyttelsesudstyrene as og bs være utilstrækkelig til at fremkalde deres udkobling inden for den foreskrevne tid. Hvis det er tilfældet, er beskyttelsesudstyret cl nødvendigt. Det skal bemærkes, at strømmen, der løber gennem cl, vil være mindre end den strøm, der fik cs til at udkoble. Hvis fejlen var tæt nok på cl, så ville cl udkoble først. Den samme situation kan forekomme, hvis der opstår en fejl i lederne a eller b, og derfor er beskyttelsesudstyrene al og bl nødvendige. 64

65 Et alternativ til de seks beskyttelsesudstyr kunne være at anvende et sammenkædet beskyttelsesudstyr ved forsyningsenden, dvs. et udstyr der udkobler alle tre ledere i tilfælde af en fejl. Brugen af et sammenkædet beskyttelsesudstyr har to fordele. For det første, hvis en fejl ved x bortkobles ved udkobling af cs og cl, så vil strømkredsen fortsat blive forsynet gennem lederne a og b. Det er derfor muligt, at fejlen og den følgende overbelastning af a og b ikke bliver opdaget. For det andet, fejlen ved x kan gennem afbrænding medføre en åbning af kredsen mod cl siden, som efterlader den ene side af fejlen spændingsførende og uopdaget. Valg og installation af materiel Generelt om valg og installation af materiel Definitioner vedr. koblingsudstyr og materiel for beskyttelse mod elektrisk stød SB kap. 21. Koblingsudstyr SB 217.3: - Materiel, som forbindes til en strømkreds, ogmsom har til formål at udføre en eller flere af følgende funktioner: - Beskyttelse (FI, HFI, sikringer og maksimalafbrydere). - Styring (kontaktorer mv.). - Adskillelse (gruppeafbrydere o.a.). - Slutte, føre og bryde. Kapsling ÚSB : - Den del, der yder beskyttelse mod visse ydre påvirkninger, og som yder beskyttelse mod direkte berøring fra alle retninger. Barriere SB : - Den del, der yder beskyttelse mod direkte berøring fra alle sædvanlige tilgangsretninger. Materiel klasse I SB : - Materiel med jordklemme. Materiel klasse II : - Materiel med dobbelt eller forstærket isolation. Materiel klasse III SB : - Lav spænding SELV, PELV. 65

66 Bogstavsymboler og ordforklaring U0/U: Nominel netspænding 230/400 V ac. SB Ue: Ui: IB: Ie: Iu: Ith: Ithe: Icm: Icn: Icu: Ics: IZ: Icw: It: Mærkedriftsspændingen. Mærkeisolationsspænding. - Udstyrets isolationsniveau. Strømkredsens belastningsstrøm (dimensioneringsstrøm). SB og Største samtidige belastningsstrøm. Mærkedriftsstrøm. - Koblings- og belastningsstrøm f.eks. AC 3. Mærkestrøm ved vedvarende drift. - En strøm som udstyret kan føre under vedvarendedrift i en defineret tid. Konventionel termisk mærkestrøm i fri luft (materiellet er ikke i kapsling). Konventionel termisk mærkestrøm i kapsling. Kortslutningsindkoblingsevnen. - Spidsværdi af den største strøm som en maksimalafbryder kan indkoble. - Maksimalafbryder vælges så Icm den største stødstrøm på installationsstedet. Mærkekortslutningsbrydeevne. - Den prospektive kortslutningsstrøm som f.eks. en automatsikring kan bryde. Største kortslutningsbrydeevne. - Tidligere benævnt P1- værdi. Kortslutningsbrydeevne under brug. - Tidligere benævnt P2- værdi. Strømværdi for en leder. - Se lederes strømværdier i tabel 52 E. Korttidsstrøm for maksimalafbrydere. - Bruges i I²t sammenhænge. Tripping current. - Den strøm ( 1,3 x In), der udløser en maksimalafbryder indenfor den konventionelle tid. 66

67 Int: In: Non-tripping current. - Den strøm ( 1,5 x In) en maksimalafbryder kan belastes med i den konventionelle tid, uden at den bryder. Beskyttelsesudstyrets mærkestrøm. - Mærkestrøm for en sikring. - Instillingsværdi for termorelæ. I2: Den strøm der effektivt udkobler beskyttelsesudstyret. SB og Udløsestrømmen ved den konventionelle tid for maksimalafbrydere, motorværn o.l. - Smeltestrømmen ved den konventionell tid for sikringer. - Den konventionelle tid kan forenklet sættes til 1 time. Ipk: Stødstrøm. SB Max. strøm der ikke må overskrides. Icc: Betinget mærkekortslutningsstrøm. SB Den af tavlefabrikanten angivne størst tilladte prospektive kortslutningsstrøm tavlen må udsættes for, når den er beskyttet af et kortslutningsbeskyttelsesudstyr specificeret af tavlefabrikanten. Note: - Kortslutningsbeskyttelsesudstyret kan være indbygget i tavlens indgang eller være anbragt foran tavlen. Icf: Mærkekortslutningsstrøm med sikring. SB Den betingede mærkekortslutningsstrøm, når kortslutningsbeskyttelsesudstyret er ensikring i overensstemmelse med IEC IP-koder SB IP = Internal protection - eller sagt med andre ord - graden af indbygget beskyttelse i materiellets kapsling. Udover beskyttelse mod direkte berøring tjener kapslingen også beskyttelse mod fremmedlegemers og/eller vands indtrængen i materiellet. 67

68 Oversigt over IP-kodernes to første cifre Forklaring til cifrene se følgende sider 68

69 1. ciffer angiver graden af beskyttelse mod at fremmedlegemer kan trænge ind i materialet: 69

70 2. ciffer angiver graden af beskyttelse mod, at vand kan trænge ind i materiellet: 70

71 Tillægskrav (tillægsbogstav) angiver berøringsbeskyttelse mod farlige dele. Tillægsbogstavet anvendes for at indikere graden af berøringsbeskyttelse mod farlige dele, hvis den reelle beskyttelse er højere end indikeret ved det 1. ciffer. 71

72 Identifikation Koblings-, betjenings- og beskyttelsesudstyr SB og 4. Der skal anbringes en mærkning, der angiver tilhørsforholdet for følgende koblings-, betjenings- og beskyttelsesudstyr: - sektionsafbrydere, -sikringer m.m. - hovedledningsafbrydere, -sikringer m.m. - gruppeafbrydere, -sikringer m.m. for afgående eller interne grupper - motorværn, maksimalafbrydere m.m. - betjenings- og manøvrestrømsafbrydere såvel i effektkredse som i styrekredse 72

73 Eksempler 73

74 Evt. nødvendig indikerings-/kvitteringsudstyr skal, i den udstrækning det er muligt opfylde DS/EN og DS/EN Ledningssystemer SB Kabler og ledninger skal kunne identificeres ved udførelse af opgaver på installationen, f.eks. reparationer eller ændringer. Identifikation af nulledere og beskyttelsesledere SB For mærkning og identifikation af separate nulledere og beskyttelsesledere henvises til DS/EN Reglerne er angivet i SB , dog med en dansk særbestemmelse vedrørende fravigelse af kravet om grøn/gul isolation over hele beskyttelseslederens længde i visse situationer. For PEN-ledere gælder følgende regler om mærkning: - En PEN-leder med lyseblå isolation skal have grøn/gul mærkning ved enderne. - En PEN-leder med grøn/gul isolation skal have lyseblå mærkning ved enderne. 74

75 Har PEN-lederen ingen isolation eller isolation af anden farve kan den forsynes med både lyseblå og grøn/gul mærkning ved enderne, - eller forsynes med mærkningen "PEN". Under alle omstændigheder skal lederens funktion tydeligt fremgå af mærkningen. Af note 2 fremgår at ovennævnte mærkning kan udelades i offentlige forsyningsnet og tilsvarende fordelingsnet, hvilket burde være overflødigt at nævne, da disse net ikke er omfattet af bestemmelserne i SB 6. PEN-lederen i en stikledning skal altid forsynes med mærkning ved begge ender, - altså også i udgangspunktet (i kabelskab eller transformerstation). Dokumentation SB Det er anført, at der for installationer skal udføres dokumentation i form af tegninger, skemaer og tabeller i hht. IEC og IEC serien, - hvor (eller hvis) det er "hensigtsmæssigt". Dokumentation for udførelse af enhver installation må altid anses for at være "hensigtsmæssig". EMC Valg af immunitets- og udstrålingsniveau SB Elektriske installationer, udstyr og apparater må ikke udsende elektrisk støj og dermed forstyrre hinanden, og ej heller lade sig forstyrre. Immunitet er et udtryk for elektrisk udstyrs evne til ikke at lade sig forstyrre af andet elektrisk udstyr eller elektromagnetiske felter. Krav til elektrisk udstyrs immunitet har bl.a. til formål at sikre, at udstyret kan anvendes efter hensigten, at begrænse funktionsfejl og evt. ødelæggelse af det pågældende udstyr. I værste fald vil udstyr, der ikke er tilstrækkeligt immunt, kunne udgøre en risiko for personsikkerheden f.eks. ved fejlfunktion. Det anbefales, i størst muligt omfang, at anvende CE-mærkede enheder. Fabrikantens anvisninger skal følges nøje ved installation af udstyr, og der må kun anvendes de, af fabrikanten, foreskrevne tilslutningskabler, stik m.v. Se SB 444. Beskyttelse mod elektromagnetisk interferens (EMI) (Elektromagnetiske forstyrrelser) i installationer". 75

76 I SB 528 om nærføring af ledningssystemer, er der ikke angivet retningslinier for beskyttelse mod elektromagnetisk interferens ved nærføring/parallelføring af datakabler og effektkabler. Dette kan findes i DS/EN Ledningssystemer SB kap. 52 og 43 Definition på ledningssystemer SB 216. SB En eller flere ledninger eller skinner med fastgørelsesmateriel og eventuel kapsling. Vedr.: kanalskinner se SB 815 Vedr. harmoniseret ledningsmærkning se SB Kontaktskinner, er ikke omfattet af bestemmelserne(defineres som brugsgenstand). Kontaktskinners mærkestrøm Imærke overbelastningsbeskyttelsens In. SB

77 Ledningssystemtyper 77

78 Lederopbygning 78

79 Farvemærkning af ledere 79

80 Modstandstabel dc 80

81 Modstandstabel ac Vekselstrømsmodstand ved 20 /C for 3-, 4- og 5-lederkabler. Tabellen angiver vekselstrømsmodstanden i ohm/km. - Værdierne for større tværsnit og frekvenser over 50 Hz kan være behæftet med nogen usikkerhed 81

82 Reaktanstabeller Reaktans X1 i ohm/km ved 50 Hz for 3-, 4- og 5 leder kabler. Tabellerne angiver reaktansen i ohm/km. 82

83 Typer af ledningssystemer Eksempler på installation af ledningssystemer. Se i øvrigt SB Tabel 52 D2. 83

84 Bøjelige ledninger som fast installation SB For bøjelige ledninger anvendt som fast installation gælder bestemmelserne i dette kapitel samt bestemmelserne i SB til Bestemmelserne i SB til gælder dog kun for effektkredse og ikke for strømkredse til f.eks. styring, måling og signalering, telekommunikation, datatransmission, transmission af billeder og lyd og lignende. SB Anvendelse Bøjelige enleder ledninger må anvendes som fast installation på samme måde som stive enleder ledninger. Ifølge Tabel 52 A må de således fremføres i rør, i ledningskanalsystemer eller i lukket ledningskanal. Bøjelige flerlederledninger - i det følgende benævnt kappeledninger må anvendes som fast installation: - Hvis ledningerne anbringes uden for rækkevidde. Eller - Hvis ledningerne anbringes i rør, i ledningskanalsystemer, lukkede ledningskanaler el. lign. Eller - Hvis det er nødvendigt af hensyn til bevægelighed eller vibration se SB og SB Oplægning Kappeledninger må ikke indmures eller indstøbes direkte, og de må kun anbringes i jord i midlertidig installation og i byggepladsinstallationer se SB kap. 811 og 704. Kappeledninger, der anbringes uden for rækkevidde i synlige installationer, herunder kappeledninger over let nedtagelige hængelofter skal slutte sig til og fastgøres solidt til bygningsdele, barduner el.lign., eller de skal anbringes i kabelbakker. Kappeledninger kan dog hænge frit over kortere afstande f.eks. mellem belysningsarmaturer og lignende. Kappeledninger, der anbringes inden for rækkevidde i rør, lukkede ledningskanaler el.lign., kan dog ved retningsændringer eller ved tilslutning føres uden rør, kanal el.lign. Hvor kappeledninger føres skjult i bygningshulrum, f.eks. over faste nedhængte lofter, eller i kabelbakker, skal der udvises særlig påpasselighed for at sikre, at ledningerne ikke skades af skarpe kanter og lignende. 84

85 SB Montering Kappeledninger som faste installationer skal afsluttes: - Enten i dåse, roset, afbryder, stikkontakt el. lign. Eller i et stykke fastmonteret materiel (f.eks. en brugsgenstand). Klemmer m.v. skal være egnede til forbindelse af bøjelige ledere se SB 526.2, og ledningerne skal være aflastet for træk se SB SB Ledningstyper Bøjelige enleder ledninger skal mindst være type H Hvor der er behov for varmebestandig ledning, kan der dog anvendes siliconegummiisoleret monteringsledning type H05SJ-K. 85

86 Harmoniseret mærkning af ledninger Da man har mange forskellige fabrikater af installationskabler og ledninger, er der opbygget et fælles system (CENELEC), hvormed man kan bruge det på forskellige kabeltyper. 86

87 Tilledninger SB SB Omfatter alle ledere til en strømkreds incl. PE. SB Tilsluttes stikkontakt eller udløbsroset i det rum, hvor materiellet anvendes, og således at overdreven længde undgås. SB Kun i tørre områder, og kun hvor pladsforholdene tillader det, tilsluttes med 2 stk. i en udløbsroset. SB Ikke have stikprop i begge ender. Beskyttelse af ledningssystemer SB 522. Ledningssystemer skal installeres således, at kapper og ledere beskyttes og forbliver beskyttet mod mekanisk termisk, kemisk overlast samt vibrationer. SB Gennemføringer: Bøjningsradius SB Bøjninger på ledningssystemer (kabler): Eksempler: - Flerleder kablers bøjningsradius 10 x D. - Enleder kablers bøjningsradius 15 x D. - Installationsledningers bøjningsradius 6 x D. - Sektorformet enkeltleders bøjningsradius 6 x sektorhøjde. - Flexible plast- og gummiledninger: 87

88 - Flerlederledning bøjningsradius 6 x D. - Enleders bøjningsradius 8 x D. - Flexible ledere, der ofte rulles af og på tromler, bøjningsradius 12 x D. I øvrigt henvises til fabrikantens vejledning. Mindste tilladelige bøjeradius Neden for er angivet den mindste tilladelige bøjeradius R for lavspændingskabler og ledninger, jordkabler, mellemspændingskabler og højspændingskabler, idet D betegner kablets eller ledningens udvendige diameter. Installations-, manøvre-, jord-, mellemspændings- og højspændingskabler under udtrækning og anden håndtering før egentlig montage: - flerlederkabler: 10 x D. - enlederkabler: 15 x D. Installations-, manøvre-, jord-, mellemspændings- og højspændingskabler engangsbøjning uden etterfølgende udretning under montage: - flerlederkabler: 8 x D. - enlederkabler: 12 x D. Ledere i lavspændingskabler og installationsledninger: - en enkelt leder uden kappe: 6 x D. - sektorformet enkeltleder: 6 x sektorhøjde. Fleksible plast- og gummikappeledninger, normal brug: - flerlederledninger: 6 x D. - enlederledninger: 8 x D. Fleksible plast- og gummikappeledninger som spoles kontinuerligt af og på: - enleder- og flerlederledninger: 12 x D. 88

89 Bøjningsradius R og kabeldiameter D Største træk belastning SB Hvor kabler hænger i egen vægt, må største træk være: - For Cu ledere: 50 N/mm2 total ledertværsnit. - For Al ledere: 20 N/mm2 total ledertværsnit. -Eks.: 3 x 95 mm2 APB, Cu. 3 x 95 x 50 = N = 1425 kg (10 N (newton) svarer til 1 kp). Kabler i jord SB SB Når et kabel føres fra jorden op i det fri skal der foretages mekanisk beskyttelse såvel over som under jorden. SB Kabler der føres op af jord, skal behandles som kabler over jord, og ved opføringen beskyttes mod mekanisk beskadigelse med kraftige plastrør (vandrør), stålrør eller kabeldækjern. 89

90 SB 811 og 704. For ledningssystemer i jord i midlertidige installationer og byggepladsinstallationer er minimumsdybden 0,25 m i stedet for 0,35 m. Beskyttelse mod dyr á Ved mulighed for skadelig påvirkning af dyr (specielt i landbrug) skal følgende typer anvendes: - Armerede kabeltyper. - Uarmerede kabler i plast-/stålrør el.lign. beskyttelse. Siden 1975 har der, i lokaliteter med risiko for at mus og rotter kan beskadige installationen, været krav om at kabler skal kunne modstå gnaverangreb. Sådanne lokaliteter kan blandt andet være: Landbrugets driftsbygninger, pelsdyrfarme og korn- og foderstoflagre. Det er ikke kun ledningssystemer som f.eks. kabler i den faste installation, der kræves beskyttet mod gnaverangreb, men alle ledningssystemer, der er omfattet af Stærkstrømsbekendtgørelsen, se dog SB Dette betyder, at også tilledninger skal beskyttes mod gnaverangreb f.eks. en bøjelig ledning der forbinder en elektrisk brugsgenstand, der står stationært, i en landbrugsdriftsbygning, med den faste installation. 90

91 Strømværdier SB 523. De generelle regler for bestemmelse af strømværdier, kan her i landet erstattes af de forenklede danske bestemmelser til fastlæggelse af strømværdier SB Bilag A til kap. 52, når følgende væsentlige forudsætning overholdes: Ingen sammenblanding af ledningssystemer udført efter SB 523 henholdsvis SB Bilag A til kap. 52. Ud over strømværdien har reglerne i SB kap. 41, 42, 43 og 525 også indflydelse på valget af tværsnit. Strømværdier vælges efter SB Tabel A.2, for PVC-isolerede lededere og kabler eller efter SB Tabel A.3, for XPLE-isolerede ledere og -kabler. Vedrørende dimensioneringseksempler se SB kap

92 SB Tabel A.2. Strømværdier for PVC-isolerede ledere og kabler ved en omgivelsestemperatur på 30 /C. 92

93 SB Tabel A.3. Strømværdier for XLPE-isolerede ledere og -kabler ved en omgivelsestemperatur på 30 /C. 93

94 Korrektion af strømværdier Varmeafledningsforhold Eksempler på forskellige varmeafledningsforhold Strømværdien ændres ved: 1. Varmeafledningsforholdene. SB Hvis varmeafledningen varierer langs en fremføring, skal strømværdien bestemmes i henhold til SB Tabel A.2 eller A.3, så den passer for den del af fremføringen, der har de mest ugunstige forhold. 2. Omgivelsestemperaturen SB A Såfremt døgnets middeltemperatur omkring lederen ikke er 30 ºC, skal lederens strømværdi jvf. SB Tabel A.2 korrigeres med en faktor der findes i SB Tabel A.4. eller udledes af nedenstående diagram over interpolerede omgivelsestemperatur-korrektionsfaktorer. 94

95 SB Tabel A.4 i bilag A. Korrektionsfaktorer for PVCisolerede kabler og XLPE-kabler ved omgivelsestemperaturer forskellig fra 30 ºC. Interpolerede omgivelsestemperatur-korrektionsfaktorer. 95

96 Samlet fremføring af flere 2- og 3-leder strømkredse SB A En 6-leder kreds, hvor alle lederne er belastet samtidigt, betragtes som værende 6/3 = 2 strømkredse. Såfremt lederne i strømkredsene (kablerne) er belastet med mere end 75 % af strømværdien, jvf. SB Tabel A.2 eller A.3 evt. korrigeret for omgivelsestemperatur jvf. Tabel A.4 eller ovenstående diagram, betragtes disse ledere/kabler, som fuldt belastede. Er en strømkreds fuldt belastet, er BG 75 % og den er fremført sammen med andre strømkredse, med afstand mellem kabler 2 x den største kabeldiameter, skal lederens strømværdi nedsættes med en faktor, der findes i SB Tabel A5. 96

97 97

98 Lederes tværsnitareal SB 524 Minimums tværsnit SB Uanset belastningsstrøm o.a., må af mekaniske hensyn ingen leder have et tværsnit, der er mindre end angivet i SB Tabel 52 H 98

99 Spændingsfald i forbrugeres installationer SB 525. Dette emne omtales i SB kap. 61. Andre forhold for ledningssystemer Tilgængelighed ved ledningssystemer SB Samlinger af ledningsforbindelsen skal være tilgængelige for inspektion. Installationer over hængelofter betragtes som tilgængelige, og skal følge installationsreglerne herfor. Med følgende undtagelser: - samling af kabler i jord - tilstøbte og indkapslede samlinger (krympemuffer) - forbindelse mellem den kolde ledning og varmeelementet i lofts- og gulvvarmekabler. Hvor flere spændingsførende dele er tilsluttet forskellige strømkredse henvises til SB Optræder der flere farlige spændingsniveauer ved åbning af en kapsling, skal der advares/mærkes om dette: 99

100 Valg og installation til begrænsning af brandspredning SB 527. Se i øvrigt SB kap. 42. Beskyttelse mod termiske påvirkninger og forholdsregler mod brandspredning. Bemærk at der i dag oftest benyttes det europæiske brandklassifikationssystem. I eksemplerne er benyttet de tidligere danske som stadig kan ses anvendt. Eks. på en bærende brandadskillende bygningsdel: REI 60 A2 - s1, d0 er det samme som BS 60. Tallet 60 angiver i begge tilfælde tiden som brandadskillelsen skal kunne holde. REI 60 er det samme som BD 60. Igen henviser tallet 60 til holdbarhedstiden. For nærmere forklaring af brandklassifikation må henvises til relevant litteratur. Brandtætning er desværre et ofte overset/glemt forhold ved mange installationsarbejder. Ifølge SB er det El-installatørens pligt, at sikre, at brandadskillelser er lukket efter udført arbejde. Som grundregel er alle etageadskillelser at betragte som brandadskillelse. Det samme gælder trapperum, gange og adskillelser mellem rum af skiftende karakter eks. værksted, lager, kontorafsnit, kantine m.v. Eksempler på brandtætning Etageadskillelse: 100

101 Brandvæg, plastføringsvej: Brandvæg metalføringsvej: Brandsikker lukning af gennemføringer SB Brandsikker lukning m.v. af gennemføring: 101

102 Under byggeriets gennemførelse kan anvendes poser med brandhæmmende materiale i alle relevante gennemføringer, indtil permanent lukning kan foretages. Lukningen skal etableres efter hver kabel trækning. Midlertidige lukninger kan forekomme når særlige forhold taler herfor f.eks. ombygning/tilbygning. Valg og installlation under hensyn til vedligeholdelse og rengøring SB Når ledningssystemer skal vedligeholdes/rengøres, skal de udføres således, at den, der skal vedligeholde dem (støvsuge, feje, børste o.a.), kan udføre dette uden at komme til skade. Evt. skal der gives en særlig instruktion i udførelsen af vedligeholdelsen. Der skal foretages rengøring, når støvafledninger i f.eks.: - Maskinsnedkerier - Møllerier - Foderstofvirksomheder - Tekstilvirksomheder o.lign. medfører at afkølingsforholdene ændrer sig f.eks.: - Fra normale til mindre gode, - eller fra særlig gode til normale. SB Tilgængeligheden til ledningssystemet skal i visse tilfælde sikres ved etablering af stiger, gangbroer eller lignende, såfremt der er behov for jævnligt at vedligeholde/rengøre ledningssystemet. SB Hvor rengøring af lokaler/maskiner foretages ved spuling, skal også ledningssystemer udføres, så de kan modstå rengøringsmidler. Pakdåser, aflastninger m.v. bør efterses jævnligt. SB Tilledninger må ikke anvendes på en sådan 102

103 måde, at de udsættes for beskadigelse. En gang årligt bør installationens overgangsmodstand kontrolleres. Koblingsudstyr Gyldighedsområde SB kap. 53 Koblingsudstyr kan f.eks. være: - Materiel til beskyttelse mod indirekte berøring ved automatisk afbrydelse af forsyningen. (FI, HFI, FU, smeltesikringer, automatsikringer og maksimalafbrydere). - Materiel til overstrømsbeskyttelse, (smeltesikringer, automatsikringer og maksimalafbrydere). - Materiel til adskillelse. - Materiel til nødafbrydning og nødstop. - Almindelige afbrydere. - Kiprelæer. - Kontaktorer. - Trykknapper mv. Materiellet skal vælges, så kravene til beskyttelse af sikkerhedsgrunde og tilsigtet funktion opnås, samtidig med at det kan modstå de forventede påvirkninger og ydre forhold, det kan blive udsat for. Almindeligt og fælles bestemmelser SB 530 Bestemmelserne i dette kapitel er tillæg til bestemmelserne i kapitel 51. SB I flerpolet materiel skal polerne virke samtidigt, idet koblingen af nullen (hvis krævet) gerne må ske før faserne i indkoblingen og efter faserne i udkoblingen. SB I enfasede strømkredse må en-polet udstyr ikke være anbragt i nullederen, med mindre der på forsyningssiden er installeret en fejlstrømsafbryder, som opfylder bestemmelserne i SB 413.1, beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen. SB Skal et udstyr opfylde flere funktioner, gælder alle relevante sikkerhedsregler for hver funktion samtidig med de specifikationer, der i øvrigt er aftalt for materiellet. Indkoblingsevnen og brydeevnen for de enkelte driftskategorier er angivet i nedenstående oversigt. 103

104 Angivelse af koblingsformåen i driftskategorier er en standardiseret måde at udveksle specifikationskrav på. 104

105 105

106 Udstyr til beskyttelse mod indirekte berøring ved automatisk afbrydelse af forsyningen SB 531 Overstrømsbeskyttelsesudstyr SB I TN-systemer skal kortslutningsbeskyttelsesudstyr opfylde bestemmelserne i SB og og generelt for overstrømsbeskyttelsesudstyr gælder SB SB I IT-systemer, hvor de udsatte dele er potentialudlignet, skal udstyr til overstrømsbeskyttelses i tilfælde af fejl nr. 2 opfylde bestemmelserne i SB , og med samtidig hensyn til SB Fejlstrømsafbrydere SB I Danmark defineres fejlstrømsafbrydere som følger: - FI: Fejlstrømsafbrydere for vekselstrøm, med mærkeudløsestrøm større end 30 ma, typisk 1A, 0,5A, 0,3A. - HFI: Højfølsom fejlstrømsafbryder for vekselstrøm, med mærkeudløsestrøm højst 30 ma, typisk 30 ma, 10 ma. - PFI: Fejlstrømsafbryder for vekselstrømme og pulserende jævnstrømme, med mærkeudløsestrøm større end 30 ma, typisk 1A, 0,5 A, 0,3 A. - HPFI: Højfølsom fejlstrømsafbryder for vekselstrøm og pulserende jævnstrømme, med mærkeudløsestrøm højst 30 ma, typisk 30 ma, 10 ma. Almindelige installationsbestemmelser SB Fejlstrømsafbrydere skal vælges efter forholdene, så de er egnede til at bryde den beskyttede strømkreds, uanset om det er en vekselstrøms- eller en jævnstrømskreds. Disse krav gælder for både almindelig drift og under fejlforhold, og ligeledes for vekselstrømskredse hvor fejlstrømme har et begrænset jævnstrømindhold. 106

107 Fejlstrøm Fejlstrømsafbrydertyper Symbol der kendertegner PFI/HPFI idet det viser at afbryderen udløser både ved vekselstrømme og pulserende jævnstrømme. Betyder stødstrømssikker (f.eks. overfor kapacitive afladestrømme o.l.). Betyder frostsikker til -25 /C. 107

108 Betyder at afbryderen er selektiv. Max 63 A Kortslutningsholdbarhed på 6000 A. Eksempler på fejlstrømsafbrydere PFI-relæ 63 A, selektiv, 0,3 A udløsestrøm, frostsikker 108

109 HPFI-relæ 40 A, 0,03 A udløsestrøm, frostsikker HPFI-relæ, 40 A, 30 ma udløsestrøm, stødstrøms sikker, frostsikker. 109

110 PFI-pilotafbryder, udløsestrøm 0,5 A, mærkestrømmen bestemmes af kontaktoren (mærkestrøm) vist på ledningsdiagrammet. Måletrafo (sumstrømstransformer) til pilotrelæ. 110

111 Fejlstrømsrelæ sammenbygget med automatsikring SB Anvendelse af fejlstrømsafbrydere i forbindelse med strømkredse uden beskyttelsesleder anses ikke for at være en metode, der er tilstrækkelig til beskyttelse mod indirekte berøring, selv om mærkeudløserstrømmen ikke overstiger 30 ma, se dog reglerne for boliger SB SB Ved anvendelse af fejlstrømsafbrydere i TN-systemer, SB , til beskyttelse af visse typer materiel eller visse dele af en installation behøver beskyttelseslederen ikke forbindes til TNsystemets beskyttelsesleder før fejlstrømsafbryderen, men kan forbindes til en jordelektrode. Anvendes separat jordelektrode for sådanne strømkredse, skal disse opfylde bestemmelserne for TT-systemer, se SB SB Ved anvendelse af en enkelt fejlstrømsafbryder i et TTsystem, SB , skal denne anbringes i installationens udgangspunkt. Hvis dette ikke er tilfældet, skal installationen før fejlstrømsafbryderen udføres i henhold til dobbeltisolations-reglerne i SB SB Ved anvendelse af fejlstrømsafbrydere i et IT-system, SB , og hvor udkobling af 1. fejl ikke er tilsigtet, skal man vælge fejlstrømsafbrydere med en ikke-udløsende fejlstrøm (ca. ½ mærkeudløsestrøm), der er mindre end den første jordfejlstrøm. 111

112 Isolationsovervågningsudstyr SB I IT-systemer er det hensigtsmæssigt løbende at overvåge strømkredsenes isolationstilstand, for derved at kunne give alarm om isolationsfejl før disse udvikler sig så meget, at afbrydelse af kredsene er nødvendig. Isolationsovervågningsudstyret skal indstilles på en værdi, der er lavere end den i SB angivne isolationsmodstand, og indstillingen må kun kunne foretages med værktøj eller efter brug af nøgle. Fejlspændingsafbrydere SB Fejlspændingsafbrydertyper FU- afbrydere kan være af: - Afbrydertype - Detektortype - Pilotrelætype 112

113 Princip FU-pilotafbryder: FU-pilotafbryder FU-detektor Princip FU-afbryder: FU-afbryder: Fejlspændingsafbrydermateriel SB Ved farlige spændinger på brugsgenstanden på max 50 V ac i forhold til neutral jord skal afbryderen udkoble alle strømkredsens ledere. L1-L2-L3 samt N. 113

114 Dimensionering af fejlspændingsafbrydere Strømbaner dimensioneres efter de driftsstrømme, der skal kunne udkobles. Mærkestrømmen for hjælpeudstyr (kontaktorer til pilotrelæer) Ie Ib. Installation af fejlspændingsafbrydere SB FU-afbryderens spole skal indkobles mellem udsatte dele, der skal beskyttes, og neutral jord. SB Jordelektroder til FU-afbrydere må ikke bruges til andre typer beskyttelseskredse, heller ikke til FI-afbrydere. SB note 2. FU- afbrydere bruges kun i særlige tilfælde som f.eks. ved: - Frekvensomformere. - Elektrodegryder. Udstyr til beskyttelse mod termiske påvirkninger SB 532. Læs om kravene til ledningssystemer i områder med brandfare i SB Læs om installationsreglerne for landbrug m.v. i SB Udstyr til beskyttelse mod overstrøm SB 533 Almindelige bestemmelser SB 533 Sikringer SB Ved en sikring forstås en montagegenstand, som ved smeltning af en eller flere af dens dertil særlig bestemte og dimensionerede dele, afbryder den strømkreds, hvori den er indsat, når strømmen igennem den i en bestemt tid overstiger en given værdi. Sikringen omfatter alle de dele, hvoraf den komplette montagegenstand består. 114

115 Sikringstyper Sikringsmateriel Kortslutningsbrydeevne: - D0, skal have brydeevne mindst 25 ka. (Neozed) - Dz, skal have brydeevne mindst 20 ka. (Diazed) - NH, skal have brydeevne mindst 50 ka. 115

116 Mærkespændinger er jf. DS/HD opdelt i 2 serier: - Serie I: 230 V, 400 V, (500 V) og 690 V. - Serie II: 120 V, (208 V, 240 V), 277 V, (415 V), 480 V og (600 V). Værdierne i parentes er ikke standardiserede, men anvendes indtil videre. Brydeområde og anvendelseskategori angives jf. DS/HD med bogstavkoder. Første bogstav angiver brydeområdet. g mærkningen angiver at sikringen kan bryde i området fra dens mærkeudløsestrøm til dens maksimale brydeevne. a mærkningen angiver at sikringens brydeområde starter fra en værdi noget højere end den normale mærkeudløsestrøm, men afgrænses opad til af den maksimale brydeevne, f.eks. sikringer til kortslutningsbeskyttelse. Andet bogstav angiver anvendelsesområdet. G står for general dvs. almindelig anvendelse, f.eks. Ledningsbeskyttelse. gg karakteristik angiver således, at sikringen er beregnet til overstrømsbeskyttelse af en ledning. 116

117 M står for motoranvendelse. gm karakteristik angiver at sikringen skulle være egnet til overstrømsbeskyttelse af en motor, men ikke nødvendigvis samtidig ledningsbeskyttelse. am karakteristik angiver derimod en sikring til kortslutningsbeskyttelse af en motor. D står for tidsforsinkelse, gd karakteristik angiver en almindelig sikring, der har indbygget tidsforsinkelse (træg sikring). N står for ingen tidsforsinkelse, gn karakteristik angiver en almindelig sikring, der absolut ikke har indbygget nogen tidsforsinkelse (hurtig sikring). 117

118 Oversigt over DIN knivsikringer 118

119 Installation af sikringer Sikringsholdere og berøringssikkerhed: SB For sikringer til iskruning. SB Knivsikringer. SB Sikringer der skal kunne udskiftes af alle. Sikringer der kun skal kunne udskiftes af instruerede/ sagkyndige: Spærringen foran/omkring sikringsholder skal være min. IP 2X eller tilsvarende, således at utilsigtet berøring af spændingsførende dele kan undgås. 119

120 Maksimalafbrydere, herunder automatsikringer og motorværn SB En maksimalafbryder (DS/EN ) er en mekanisk/ elektronisk virkende afbryder, der er beregnet til at føre og bryde strømme under normale driftsbetingelser samt at bryde strømme, der afviger fra driftsstrømmene herunder kortslutningsstrømme. Automatsikringer (DS/EN 60898) og visse håndbetjente motorværn (DS/EN ) kan betragtes som maksimalafbrydere. Maksimalafbrydertyper Der skelnes imellem: 120

121 - Ikke strømbegrænsende med nulpunktsafbrydelse, kan først afbryde strømme ved nulgennemgang. - Strømbegrænsende afbrydere. Maksimalafbrydere kan forsynes med tilbehør for udkobling af: - Kortslutninger (Overstrømsrelæer). - Overbelastninger (Overstrømsrelæer). - Retureffekt. - Spændingssænkning/-bortfald. - Jordslutninger. Overstrømsrelæer findes i følgende udførelser, oftest anvendt i mindre brydere: - Elektromagnetiske. - Termiske. - Elektroniske. Microprocessorstyrede udløsere. Installation af maksimalafbrydere, automatsikringer og motorværn For udstyr, der kan betjenes af lægmand, skal indstilling eller justering af overstrømsudløsere kun kunne foretages ved brug af værktøj eller nøgle. Indstillingen eller justeringen skal fremgå af en synlig indikering. Mærkning ved overstrømsbeskyttelse SB Der skal være et mærke ved følgende materiel vedrørende den største værdi af sikring der må sidde i sikringsholderen, eller største værdi for indstilling af overstrømsudløsere: - Sikringer. - Termorelæer (motorværn). - Maksimalafbrydere. - Automatsikringer. Valg af udstyr til overbelastningsbeskyt. Af ledningssystemer SB Udstyrets nominelle strøm (eller indstillingsstrøm) skal vælges i henhold til reglerne i SB 433.2, idet der dog specielt ved intermitterende motordrift (periodisk belastning) skal tages hensyn til at det kan være nødvendigt at overdimensionere materiellet. Med materiel i denne sammenhæng skal forstås både ledning 121

122 og beskyttelsesudstyr samt evt. også motor, hvis denne ikke specielt er dimensioneret til intermitterende drift. Valg af udstyr til kortslutningsbeskyt. af ledningssystemer SB Med reference til kap. 43 for en kortslutningsvarighed op til 5 sekunder skal der tages hensyn til Ikmax og Ikmin. Maksimalafbrydere kan vælges efter Icu-værdi (største kortslutningsbrydeevne). Det kan dog i visse situationer være hensigtsmæssigt at vælge efter Icsværdien (kortslutningsbrydeevne under brug), f.eks. hvis maksimalafbryderen skal placeres i installationens forsyningspunkt. Maksimalafbrydere skal vælges således, at deres Icm værdi (største kortslutningsstrøm under indkobling) er større end den største stødstrøm på installationsstedet. Automatsikringer er maksimalafbrydere med faste indstillinger, (ingen indstillingsmulighed). Automatsikringer skal vælges efter mærkekortslutningsbrydeevnen Icn. Eksempler på dokumentation der bør forefindes ved valg af afbryder, se de efterfølgende sider: 122

123 Symbolforklaring til udløsekarakteristikker (fortsættes næste side): - a: Termisk udløser, kold tilstand. - b: Termisk udløser, driftvarm tilstand. - c: Magnetisk hurtigudløser som en funktion af max. indstillingsværdi af termoudløser (Itmax = Ith). 123

124 Symbolforklaring til udløsekarakteristikker (fortsat): - d: Hurtigudløser, max. brydetid. - e: Hurtigudløser, brydetid ved strømbegrænsning (her vist 5 ms ved 200 x Itmax). 124

125 Symbolforklaring til strømbegrænsningskurver: - Is: Den prospektive kortslutningsstrøm. - Ip: Spidsværdien af Is ved: - a: Kurve for ikke-begrænset spidsværdi. - b: Strømbegrænsningskurver for de anførte typer ved en Driftsspænding på 400 V. 125

126 Symbolforklaring til strømbegrænsningskurver: - a: Gennemløbsenergi for udløsertype R100 ( A) ved en Kortslutningsbelastning på ca. 500 A i 5 sek. - b: Gennemløbsenergier for de anførte udløsertyper som en funktion af den prospektive kortslutningsstrøm og ved en driftsspænding på 400 V. 126

127 Udstyr til beskyttelse mod overspænding (trancienter) SB 534 Gyldighedsområde og formål SB Det overordnede formål er at få overspændinger begrænset således at der kan opnås en isolationskoordinering i overensstemmelse med DS/EN og SB

128 Installation af overspændingsafledere i bygningsinstallationer Generel og effektiv overspændingsbeskyttelse af anlæg/udstyr er andet og meget mere end beskyttelse mod atmosfæriske overspændinger og kræver installations principper, der tilgodeser: - Nærhed og spændingskoordination mellem udstyr der skal beskyttes, og udstyr der beskytter. - At beskyttelsesudstyrs antal, placering (impedansforhold) koordineres med dets beskyttelsesniveau/formåen. SB I Danmark kræves der ikke udført særskilt overspændingsbeskyttelse. SB Hvis man - af hensyn til beskyttelse af specielt elektronisk udstyr - ønsker en sådan beskyttelse mod atmosfæriske overspændinger, der overføres til installationen via forsyningsnettet, skal den udføres som angivet i dette kapitel. Hvis overspændingsafledere er krævet, eller på anden måde er specificeret i overensstemmelse med SB 443, skal de primært installeres nær installationens forsyningspunkt eller i hovedtavlen. Det kan være nødvendigt eller tilstrækkeligt at udføre overspændingsbeskyttelse andre steder i installationen. Se principperne for udførelse af overspændingsbeskyttelse i en installations hovedtavle tilsluttet i et: - TN-system Bilag A til kap TT-system Bilag B til kap IT-system Bilag C til kap 53. Placering af overspændingsafledere i en installation kræver: - Valg af overspændingsafledere der tilgodeser max. driftspænding og stødspændingsholdbarhed for installationen SB og Udførelse af installation af afledere således, at fejl i disse ikke medfører brand- eller eksplosionsfare SB og Evt. særskilt overstrømsbeskyttelse således at fejl i aflederen ikke medfører unødvendig afbrydelse af installationen SB , 442 og At beskyttelse mod indirekte berøring er dækkende og forbliver effektiv ved evt. fejl i aflederen SB Effektiv overspændingsbeskyttelse kræver: - Indikering af fejl i aflederen således at man hurtigst muligt kan få genetableret overspændingsbeskyttelsen SB ( ). - Kortest mulige tilslutningsledninger for aflederne. Helst ikke mere end 0,5 m regnet fra forsyningsledninger gennem afledere til det fælles stel/jordreferencepunkt

129 - Jordlederen fra det fælles stel/jordreference punkt til jordelektroden skal kunne klare energiafsætningen fra den/de strømtransienter, som aflederne formår at aflede til jord. Mindste tværsnit må være 4 mm² Cu, idet 10 mm² Cu kan være nødvendigt i forbindelse med lynaflederanlæg SB Udstyr til beskyttelse mod underspænding Materiel til adskillelse og afbrydning SB 537 SB 535. Beskyttelse mod underspænding kan omfatte følgende udstyr: - Underspændingsrelæ der påvirker en afbryder(maksimalafbryder). - Kontaktorer uden blokering. Almindeligt SB Materiellet skal vælges - og være egnet til den eller de funktioner, som det skal bruges til. Se også SB 461 og 611. F.eks. vil det være nødvendigt at tænke i "2 funktioner" eller rettere i 2 hovedpunkter, når man taler om "sikkerhedsafbrydere (serviceafbryder)" eller, som Arbejdstilsynet også benævner dem, "hovedafbrydere". Dens sikkerhedsfunktion består i at afbryde energikilden til en maskine eller del af en maskine for at bringe den til standsning, og samtidig sikre at den ikke uden videre startes igen. Idet service både omfatter elektriske og ikke elektriske arbejder skal den omtalte koblingsfunktion både tilfredsstille bestemmelserne for "Adskillelse" SB 462 og og "Afbrydning for mekanisk vedligeholdelse" SB 463 og Materiel til adskillelse Adskillertyper SB Adskillelse er en funktion der skal gøre hele installationen eller en del af den spændingsløs ved at skille installationen fra enhver spændingskilde. Se definition på adskillelse SB 218.1, og krav til denne funktion i 462. Normalt udføres denne funktion af gruppeafbryderen eller hovedledningsafbryderen. Se videre om adskillertyper under SB

130 Adskillermateriel SB Materiel til adskillelse skal opfylde to væsentlige betingelser: a) Materiellet skal som nyt rent og tørt over åbne poler kunne modstå impulsspændinger som anført i tabel 53A. Vedrørende overspændingskategorier (impulsspændingskategorier) se i øvrigt SB F.eks.: Hvis man ønsker at installere en adskiller i en afgående strømkreds i hovedtavlen og spændingen er 230/400 volt, skal adskilleren være mærket UVimp > 5 kv. b) Materiellets lækstrøm over åbne poler må ikke overstige: - 0,5 ma i hver pol i nyt materiel. - 6 ma i slutningen af materiellets levetid iht. materielbestemmelserne. SB Materiel til adskillelse skal have: - Synlig skillestrækning (lasker, sikringer eller afgangsboxe) eller - pålidelig stillingsindikering (maksimalafbrydere, automatsikringer, og gruppeafbrydere). SB Halvledermateriel (styrede ensrettere og lign.) kan anvendes til afbrydning, men ikke til adskillelse. SB Der skal sikres mod utilsigtet indkobling (f.eks. forårsaget af rystelser) ved hjælp af materiellets: - konstruktion, eller - installation. SB Materiel uden brydeevne (f.eks. lasker, afgangsboxe og lign.), skal sikres mod at blive betjent før belastningsstrømmen er afbrudt f.eks. ved at: - låse det inde bag låger, - anbringe det i aflåste rum, - tvangskoble det med en afbryder med brydeevne eller - fastholde med skruer o.l. suppleret med en mærkat med advarsel om betjening før belastningsstrømmen er afbrudt. SB Til adskillelse bør fortrinsvis anvendes flerpolet koblingsmateriel, som frakobler alle poler samtidig, men enpolet materiel placeret tæt sammen kan også anvendes. Se i øvrigt

131 Adskillertyper Adskillelse kan f.eks. opnås ved hjælp af: - Flerpolede eller enpolede adskillere og lastadskillere. - Stikpropper og stikkontakter. - Smeltesikringer. - Skillestykker. - Særlige klemmer, der ikke kræver fjernelse af en ledning. 131

132 Dimensionering af adskillere SB Adskillere dimensioneres efter den største strøm, der vedvarende går i kredsen under normal brug. Dog skal materiellet også kunne føre en kortslutningsstrøm i den tid, der går, indtil beskyttelsesudstyret kobler ud. 132

133 Eksempel Vi vil se på en QM 40, mht. hvilke data, der er interessante for dimensionering af afbryderen: Normale driftsbetingelser: - Antal poler f.eks. tre faser. 133

134 - Driftsmærkespændingen Ue er den spænding, der er mellem lederne i anlægget. - Mærkestrømmen Ie. Her er det vigtigt, at både strømmen og kw er overholdt. Endvidere må man være opmærksom på driftskategori AC-xx. Unormale driftsbetingelser: - Mærkekorttidsstrøm Icw, her 0,5 ka i 1 sekund = A²S, - Mærkekortslutningsevne ved indkobling Icm, her 1,5 ka, - Betinget mærkekortslutningsstrøm med sikring Icf ved max forsikring: - 15 ka ved 50 A forsikring, - 25 ka ved 35 A forsikring. Ovenstående data er afhængige af at: - max omgivelsestemperatur for materiellet ikke overskrides og - ledningsafslutninger udføres med korrekt tilspændingsmoment 1,2 Nm. Installation af adskillere Der er ingen særlige krav til fysisk placering af adskillere men: Adskillere skal placeres i udgangspunktet af den ledning/installation, der ønskes adskilt. Det er ofte gruppeafbryderen. En adskiller kan være fælles for flere strømkredse (f.eks. sektionsafbryder o.lign.). En adskiller kan, hvis betingelserne herfor er opfyldt, samtidig være: - afbryder for mekanisk vedligehold, SB 537.3, - funktionsafbryder, se SB eller - nødafbryder, se SB Mærkning ved adskillere SB Materiellet skal være tydelig mærket med hvilke strømkredse det adskiller. Materiel til afbrydning for mekanisk vedligeholdelse SB Afbrydning for mekanisk vedligeholdelse er en funktion, der er beregnet på at afbryde forsyningen til det elektriske materiel (eller til dele af det), når der skal foregå ikke-elektrisk arbejde. Se definition på afbrydning for mekanisk vedligeholdelse SB 218.2, og krav til denne funktion SB

135 a) Se også ABEK 561 bilag Reparationsafbrydermateriel SB Materiellet til afbrydning for mekanisk vedligeholdelse (reparationsafbrydning) skal fortrinsvis være beregnet til montering i hovedforsyningskredsen: - Det vil sige, at det skal kunne føre og bryde fuldlaststrømmen. - Kan til trefasede belastninger være 2-polede. - Afbrydning af styrekredse til dette formål er kun tilladt, hvis det f.eks. ved hjælp af mekaniske spærringer sikres, at den samlede manøvre svarer til afbrydelse af hovedforsyningen. Arbejdstilsynet vil ofte kræve aflåsning af afbryderen, når den ikke kan iagttages under arbejdets udførelse. Tilsvarende regler er anført i SB

136 Reparationsafbrydertyper 136

137 SB Materiellet skal være for manuel betjening og have synlig skillestrækning eller sand stillingsindikering. Det må altså ikke vise afbrudt (åben) tilstand på alle poler uden at være det. 137

138 Dimensionering af reparationsafbrydere SB Reparationsafbrydere dimensioneres efter den største strøm, der vedvarende går i kredsen under normal brug. Driftskategori AC 23. AC 21er dog anvendelig i nogle situationer. Dog skal materiellet også kunne føre en kortslutningsstrøm i den tid, der går, indtil beskyttelsesudstyret kobler ud. Installation af reparationsafbrydere SB Der skal sikres mod utilsigtet indkobling (f.eks. forårsaget af rystelser) ved hjælp af materiellets konstruktion, eller installation. SB Afbryderen placeres ved de apparater der ønskes afbrudt for servicering, og mærkes så den er let genkendelig. Ved større anlæg kan der sektionsvis placeres afbrydere for udkobling af strømkredse, der ønskes udtaget for servicering og vedligeholdelse. Her anbefales det generelt, at vælge den aflåsbare model. Der er ingen højdemæssige placeringskrav til disse afbrydere, men placeringen skal være hensigtsmæssig for betjening. 138

139 Materiel til nødafbrydning (herunder nødstop) SB Formålet med disse funktioner fremgår mest direkte af definitioner: SB 218.3, Nødafbrydning er en manøvre beregnet på så hurtigt som muligt at fjerne farer som kan indtræffe uventet. SB Nødstop er en nødafbrydning beregnet til at standse en bevægelse, der er blevet farlig. Se endvidere krav til disse funktioner i SB 464. Se iøvrigt vedr. maskiner og maskinanlæg: - SB afsnit kap ABEK 561. SB Materiellet skal kunne bryde Ib også ved blokeret motor, se videre under dimensionering af nødafbrydere/nødstop. Nødafbrydere/- nødstopstyper SB Midler til nødafbrydning skal: - enten monteres direkte i effektkredsen til de kritiske strømkredse, eller - være en styrestrøms afbryder i form af et nødstoptryk, der ved en enkelt påvirkning aktiverer styrekredsen til en samlet afbrydelse af den (de) kritiske strømkreds(e). Ved anvendelse af fjernbetjente afbrydere skal disse åbne, hvis styrespændingen forsvinder. Det kan være nødvendigt at opretholde forsyningen til f.eks. nedbremsning af den farlige bevægelse. Arbejdstilsynet stiller i visse situationer krav om anvendelse af sikkerhedsstrømkredse til disse funktioner. Stikkontakter og stikpropper må i modsætning til adskiller- og reparationsafbryder funktioner ikke bruges til nødafbrydning eller nødstop. Nødstopsfunktionen i sikkerhedskredse skal udføres med tvangsbrydende kontaktsæt. Symbolet for tvangsbrydning som vist neden for er standardiseret i DS/EN xxx. 139

140 Eksempler på nødstop Symbol for tvangsbrydning Dimensionering af nødafbrydere/nødstop SB Effektafbrydere: Skal kunne bryde strømmen til den farlige strømkreds, også hvis den største motor er blokeret. En håndbetjent type (3-faset afbryder AC23-drift) bør foretrækkes. Styrekredsafbrydere: Skal kunne bryde styrestrømmen til den/de farlige strømkredse (AC11- drift). Kontaktorer, der styres af nødstoptryk, skal dimensioneres som nævnt under effektafbrydere. 140

141 Identifikation af betjeningsorganer til nødafbrydere/nødstop SB Betjeningsorganer (håndtag, trykknapper, pedaler o.a.) skal fortrinsvis være røde på gul bund eller anden kontrastfarve. Betjeningsorganer i form af wire skal være røde og monteret med nødstopskilt. Installation af nødafbrydere/nødstop SB Betjeningsorganer skal placeres så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til "farestedet", og skal være let tilgængelige under normale driftsforhold. SB Betjeningshåndtag, trykknapper o.l. skal fastholdes eller kunne aflåses i åben stilling (afbrudt / stop), svarende til automatisk og arreterbart låst i udestilling. Ved frigørelse af betjeningsorganet må ingen del af den farlige strømkreds automatisk genindkoble. Genstart må kun ske fra de normale betjeningsorganer (startkontakter). Genkendelighed af nødafbrydere/nødstop SB Materiellet skal placeres og mærkes, så det er let genkendeligt og egnet til formålet. F.eks. mærkning: Nødstop i hvid tekst på rød bund. Materiel tilfunktionsafbrydning SB Funktionsafbrydning, er en manøvre beregnet til at ind- eller udkoble eller variere den elektriske energiforsyning til installationen eller til en del af den for almindelige funktionsmæssige formål. Til daglig kalder vi funktionen betjening. Se definition på en funktionsafbryder (styring) SB 218.5, og krav til denne funktion SB 465. Funktionsafbryder materiel SB Materiellet skal være dimensioneret til formålet og i øvrigt være egnet til at sidde på installationsstedet med hensyn til bl.a.: - Mekanisk styrke. - Kapslingsklasse. - Driftskategori. - Spændingsniveau. 141

142 SB Der er ikke krav om, at betjeningsafbryderen skal have adskillelse mellem polerne i åben stilling. Den kan eventuelt være af elektronisk type f.eks.: - Solid-state. - Lysdæmpere. - Fotoceller. - Termostater (elektroniske). I øvrigt kan der til funktionsbrydning anvendes almindelige afbrydere, maksimalafbrydere, kontaktorer mv. samt stikprop/stikkontakt kombinationer med en mærkestrøm på højst 16 A. Se eksempler på typer næste side. SB Til funktionsafbrydning må der ikke anvendes sikringer, skillestykker og adskillere. Funktions/betjenings afbrydertyper 142

143 Dimensionering af funktionsafbrydere Tilgængelighed ved funktionsafbrydere Mærkning ved funktionsafbrydere Skal kunne slutte, føre og bryde belastningsstrømmen Ie Ib ved den foreliggende driftskategori. Funktionsafbrydere eller deres fjernbetjeningsorganer skal, hvis det er nødvendigt med manuel betjening, være tilgængelige for brugerne af installationerne. Der er ingen særlige højdekrav. Den af brugeren ønskede betjeningshøjde er bestemmende. Såfremt der hersker tvivl om hvilke strømkredse/brugsgenstande afbryderen betjener, skal den mærkes med tilhørsforhold. Koordinering af forskelligt beskyttelsesudstyr SB 539 Koordinering mellem fejlstrømsafbryder og overstrømsbeskyttelsesudstyr SB Selektivitet mellem fejlstrømsafbrydere SB Eksempel: I eksemplet er vist at der er en jordfejl efter FI 2. Det er et krav at FI 2 skal koble ud før FI

144 Dette kan løses ved at sørge for, at tidsforsinke udkoblingen af FI 1 i forhold til FI 2 gennem det rette produktvalg: - FI 2 uforsinket fast indstillet msek. - FI 1 forsinket fast indstillet max. 500 msek. I n for S-typen skal være mindst 3 x I n for den efterfølgende fejlstrømsafbryder. Selektive fejlstrømsafbrydere af S-typen til brug i boliger og lignende efter DS/EN eller DS/EN har fast tidsforsinkelse. Er der også behov for at FI-beskytte tavle 1, SB , kan det f.eks. udføres sammen med kortslutningsbeskyttelsen ved hjælp af en kombineret maximal- og FI-afbryder: - FI max forsinket indstilling 1 sek. Nærføring Nærføring mellem strømkredse indenfor spændingsområde I og II SB og Spændingsområder: - I: < 50 V a.c. eller 120 V d.c. - II: højere end område I, men max Va.c. eller 1500 V d.c. Strømkredsene skal være elektrisk adskilte iflg. SB og , og kan nærføres ifølge SELV og PELV strømkredse skal fortrinsvis være fysisk adskilt fra andre strømkredse. 144

145 Hvor det ikke er praktisk muligt med fysisk adskillelse af SELV, PELV og andre strømkredse, kan følgende udførelsesprincipper benyttes: - Dobbelt isolations-princippet. - Jordet skærm-princippet. - Højeste spændings/isolationsniveau-princippet. - Nærføring i føringsvej uden fysisk adskillelse. - Separate rør/kanaler. Dobbelt isolationsprincippet Såfremt dåsen/kapslingen, ud over strømkredse med ekstra lav spænding, indeholder flere lavspændingskredse, skal den forsynes med advarselsmærkning, med mindre en tvangskobling sikrer, at alle strømkredse adskilles fra forsyningen SB Endvidere bør dåsen/kapslingen indeholde oplysninger om strømkredsenes identitet/tilhørsforhold eller tilsvarende dokumentation SB Det skal forhindres at strømkredsene gensidigt påvirker hinanden skadeligt SB Den viste elektriske (isolationsmæssige) adskillelse skal måske suppleres med, at SELV- og/eller PELV-kredsen af EMCmæssige grunde udføres med parsnoede ledninger. 145

146 Jordet skærm-princippet. Når der anvendes fælles fremføring af flere strømkredse. Højeste spændings/isolationsniveau-princippet Isolationsniveauet for hver strømkreds, henholdsvis for hver leder, skal være som for højeste nominelle spænding. Se i øvrigt SB Såfremt dette ikke er muligt, skal fælles fremføring i en føringsvej separeres fysisk med skillevægge. F.eks. kabelkanal eller kabelbakke, se nedenfor. 146

147 Nærføring til andre elektriske installationer (>1000V) Denne nærføring bør undgås hvis det er praktisk muligt. Kan det ikke undgås, kan nærføringen udføres som vist i de følgende eksempler på strømkredse i spændingsområde I eller II, der fremføres i samme ledningssystem som strømkredse over 1000 V. Nærføring i føringsvej uden fysisk adskillelse Kabelbakke uden skillespor. Kabler skal være fastgjort til bakken så de ikke ændrer afstand indbyrdes. Nærføring i kabel, hvor alle ledere i kablet skal være isoleret for højeste forekommende spænding. 147

148 Separate rør/kanaler Nærføring i lukket ledningskanal eller ledningskanalsystem med separate rum. Separate rør i f.eks. kabelbakke. Kabelbakke med adskilte spor 148

149 Byggepladsinstallationer Gyldighedsområde SB De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for midlertidige installationer, der anvendes ved: - Opførelse af nye bygninger. - Reparation, ombygning, udvidelse eller nedrivning af eksisterende bygninger. - Bygge- og anlægsarbejder. - Jordarbejder. - Og lignende arbejder. Dele af bygninger, hvor der foretages bygningsmæssige ændringer, såsom udvidelse, større reparationsarbejder eller nedrivning, betragtes som byggeplads i den periode, hvor der af hensyn til sådanne arbejder er behov for midlertidige installationer. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for de administrative områder på byggepladser (for eksempel kontorer, garderober, møderum, kantiner, restauranter,soverum, toiletter m.v.), for hvilke de almindelige bestemmelser i del 1 til 6 gælder. SB Bestemmelserne i dette kapitel gælder for de faste installationer, begrænset til installationen, til og med den tavle, der indeholder det overordnede beskyttelsesudstyr og afbryderen for hele installationen, se SB Note: Det sted, hvor en sådan tavle er placeret, betragtes som grænsefladen mellem forsyningssystemet og byggepladsinstallationen. Endvidere gælder kapitlet for installationer på belastningssiden af den nævnte tavle, omfattende flytbart og transportabelt elektrisk materiel som en del af de flytbare installationer. 149

150 Beskyttelse af sikkerhedsgrunde SB Anvendelse af beskyttelsesmetoder mod elektrisk stød SB Ud over bestemmelserne i SB 471 gælder følgende: Stikkontakter og permanent tilsluttet håndholdt elektrisk materiel, begge med mærkestrøm til og med 32 A, skal enten være beskyttet med: - (HFI- eller HPFI-afbrydere), - eller med SELV eller være beskyttet ved separat strømkreds I Danmark kræves foranstående ikke opfyldt for sådanne stikkontakter i byggepladstavler, som kun er beregnet til forsyning af andre byggepladstavler. For at opnå selektivitet med beskyttelsesudstyr i de efterfølgende tavler kan de i stedet være beskyttet efter de almindelige bestemmelser for beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen ifølge SB 413.1, f.eks. ved anvendelse af selektive fejlstrømsafbrydere meden mærkeudløsestrøm på mindst 100 ma. Sådanne stikkontakter skal være mærket med en advarsel som f.eks. og de må kun anvendes til forsyning af andre byggepladstavler og ikke til tilslutning af andet materiel. For stikkontakttavler, som indeholder en sådan stikkontakt for videresløjfning af forsyningen til andre stikkontakttavler, kan beskyttelsesudstyret - f.eks. den nævnte selektive fejlstrømsafbryder 150

151 - være anbragt i den fordelings- eller gruppetavle, som forsyner stikkontakttavlen. Fra ELRÅD-meddelelse Installationer 06/03 Strømforsyningen til de elektriske apparater, som bruges i forbindelse med mindre byggearbejder, tages ofte fra en eksisterende elinstallation, som ikke har jordledninger eller nogen anden form for ekstrabeskyttelse, hvorfor der ofte ikke bliver etableret den nødvendige ekstrabeskyttelse af brugsgenstandene. I de tilfælde, hvor der således ikke etableres en egentlig midlertidig installation til brug ved byggeriet, men hvor tilslutning sker til en eksisterende installation, tillader Elektricitetsrådet, at eventuelle beskyttelsesledere ikke har jordforbindelse. Det er dog en forudsætning, at ekstrabeskyttelsen af brugsgenstande m.v. sker ved anvendelse af HFI- eller HPFI-afbrydere, som kan sidde i installationen eller være transportable. Det er vigtigt, at beskyttelsen også omfatter de transportable ledninger, idet fejl på ledningernes kappe og isolation kan give anledning til ulykker. 151

152 Valg og installation afmateriel SB Fælles bestemmelser SB SB Tavler, der anvendes på byggepladser, skal opfylde bestemmelserne i DS/EN Særlige træk ved de forskellige funktionsmæssige typer af byggepladstavler fra DS/EN To eller flere af de tavler, der er beskrevet fra 9.1 til 9.5, kan være kombineret i en enkelt byggepladstavle. 152

153 Eksempel: en tilgangs- og målertavle og en hovedfordelingstavle. Tilgangs- og målertavle Denne tavle indeholder normalt: - En celle med tilslutningsfaciliteter for det indkommende forsyningskabel og måleudstyret. - Systemerne til afbrydelse af og til beskyttelse mod overbelastning og kortslutning for det afgående kabel. Ovennævnte celle skal have selvstændige midler for adgang (dækplade, shutter, låge osv.). Indgangsenhed Målerenhed Materiellet for kabeltilslutning (udelukkende klemmer) skal svare til enhedens mærkestrøm. Indgangsenheden kan være forsynet med en adskiller og et udstyr til overstrømsbeskyttelse, især hvis dette er krævet af el-leverandøren. Målesystemet skal udformes af eller efter aftale med el-leverandøren. Udgangsenhed a. Der skal være midler til adskillelse, kobling af belastning, overstrømsbeskyttelse og beskyttelse mod indirekte berøring. Disse funktioner kan være kombineret i et eller flere apparater. 153

154 b. Der skal være midler til at sikre adskilleren i den åbne stilling (f.eks. med hængelås eller ved anbringelse i en aflåselig kapsling). c. Udstyret til kobling af belastning skal være let tilgængeligt uden brug af nøgle eller værktøj. d. Koblingsudstyret skal fungere samtidigt i alle poler og omfatte alle faselederne. Angående kobling af nullederen, se IEC (Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, 461.2). I PEN leder må der ikke indskydes koblingsudstyr. I TN-S systemer er der ikke krav til at adskille nullederen. Hovedfordelingstavle Generel opbygning Indgangsenhed Denne tavle består af en indgangsenhed og flere udgangsenheder. Materiellet for kabeltilslutning (udelukkende klemmer) skal svare til enhedens mærkestrøm. Der skal være en adskiller og et udstyr til overstrømsbeskyttelse. Der skal være midler til at sikre adskilleren i åben stilling (f.eks. med hængelås). Imidlertid er overstrømsbeskyttelsesudstyret frivilligt, hvis hovedfordelingstavlen forsynes fra en tilgangs og målertavle. Mærkestrømmen skal mindst være 630 A. (I Danmark er lavere mærkestrømme tilladt). Udgangsenheder Hver enhed består af en eller flere afgående strømkredse. Kravene angivet i gælder for hver af dem, dog med den undtagelse, at det ikke er krævet, men frivilligt, om der findes midler til at sikre adskilleren i åben stilling. 154

155 Fordelingstavle Generel opbygning Indgangsenhed Udgangsenheder Denne tavle består af en indgangsenhed og flere udgangsenheder. Materiellet for kabeltilslutning (udelukkende klemmer) skal svare til enhedens mærkestrøm. Der skal være en adskiller og et udstyr til overstrømsbeskyttelse, og der skal være midler til at sikre adskilleren i åben stilling. Overstrømsbeskyttelsesudstyret er frivilligt, hvis fordelingstavlen er placeret på belastningssiden af en tilgangs- og målertavle (beskrevet i 9.1) eller på belastningssiden af en hovedfordelingstavle (beskrevet i 9.2). Mærkestrømmen skal være større end 125 A og må ikke overstige 630 A. I Danmark er mærkestrømmen kun begrænset opad. Den må ikke overstige 630 A, men mærkestrømme på 125 A eller mindre er tilladt. Hver enhed består af en eller flere afgående strømkredse. Kravene angivet i gælder for hver afgang, dog med den undtagelse, at det ikke er krævet, men frivilligt, om der findes midler til at sikre adskilleren i åben stilling. Afgående kabler kan tilsluttes enten til klemmer eller til stikkontakter. Stikkontakter med mærkestrøm til og med 32 A, som normalt bruges til tilslutning af elektrisk drevet håndværktøj og lignende transportable brugsgenstande, skal være beskyttet med HFI- eller HPFI-afbrydere. Flere stikkontaktkredse kan være beskyttet af den samme HFI- eller HPFI-afbryder. 155

156 I Danmark kræves foranstående ikke opfyldt for sådanne stikkontakter i byggepladstavler, som kun er beregnet til forsyning af andre byggepladstavler. Sådanne stikkontakter skal være mærket med en advarsel som f.eks.: Underfordelingstavle (gruppetavle) Indgangsenhed Udgangsenheder Det indgående kabel skal tilsluttes klemmer eller indgangsudstyr (forlængerled/-apparatkontakter) svarende til enhedens mærkestrøm. Denne må ikke overstige125 A. (I Danmark er større mærkestrømme tilladt). I alle andre henseender skal denne enhed følge Hver enhed omfatter et eller flere afgående kabler. Bestemmelserne i gælder: - Hvis underfordelingstavlen er direkte sammenbygget med en af de tavler, der er anført i 9.1, 9.2, 9.3 og 9.4, gælder for fejlstrømsafbryderen anbragt umiddelbart på forsyningssiden, og indgangsenheden for underfordelingstavlen kan da udelades. 156

157 Stikkontakttavle Indgangsenhed Den indgående bøjelige ledning skal være forbundet enten med en stikprop eller et forbindelsesudstyr. Denne stikprop eller dette forbindelsesudstyr vil give forbindelse med en tilsvarende stikkontakt eller et forbindelsesudstyr monteret på forsyningsenheden. Mærkestrømmen må ikke overstige 63 A. Udgangsenheder De afgående ledninger må kun forbindes til stikkontakter. Hver af disse skal have sin egen overbelastningsbeskyttelse, medmindre stikproppen på den indgående ledning, som forsyner stikkontakttavlen fra en fordelingstavle, har en mærkestrøm lig med den laveste af mærkestrømmene for stikkontaktafgangene. Stikkontakter skal være beskyttet som angivet i (HFI- eller HPFIafbryder). Tavlerne behøver ikke at være udført som separate enheder, som vist i Bilag A, Afsnit 6. Forskellige tavletyper kan sammenbygges i en fælles tavle. F.eks.kan tilgangs- og målertavle, hovedfordelingstavle og fordelingstavle være kombineret i en tavle. 157

158 I følge EN kan stikkontakttavlen ikke kombineres med de øvrige tavler. Note 1: Stikpropper og stikkontakter bør fortrinsvis være i overensstemmelse med DS/EN CEE stikprop og stikkontakt. I Danmark er det dog tilladt at anvende enfasede stikkontakter og stikpropper med en mærkestrøm på mindst 10 A, som opfylder bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit D1. Dette er stikkontakter efter det særlige danske system. 158

159 Ledningssystemer SB For at undgå beskadigelse bør kabler og ledninger ikke anbringes på køreveje eller gangveje. Hvis en sådan anbringelse er nødvendig, skal de være beskyttet mod mekanisk beskadigelse og sammenstød med byggepladsmaskiner og køretøjer. Bøjelige ledninger bortset fra tilledninger skal mindst være kappeledninger i svær udførelse, type H07RN-F, eller tilsvarende slidog vandbestandige ledninger. Koblingsudstyr Materiel til adskillelse og afbrydning Udstyr til adskillelse af den indkommende forsyning skal kunne sikres i åben stilling (f.eks. med hængelås eller ved anbringelse i en aflåselig kapsling). Enhver strømkreds, der forsyner brugsgenstande, skal fødes fra en fordelingstavle, der indeholder følgende: - Udstyr til overstrømsbeskyttelse. - Udstyr der yder beskyttelse mod indirekte berøring. - Stikkontakter, om nødvendigt. Note: Det er også tilladt at tilslutte brugsgenstande til stikkontakttavler, der fødes fra fordelingstavler. 159

160 160

161 Installationer i landbrug og gartneri Gyldighedsområde SB De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for alle dele af faste installationer i landbrugsejendomme og gartnerier, udendørs og indendørs, og for områder hvor husdyr opholder sig (så som stalde, hønsehuse,svinestier, rum for fodertilberedning, opbevaringsrum for hø, halm og gødning). Installationer i boliger er ikke omfattet af disse bestemmelser, men af bestemmelserne i kap SB Når der anvendes beskyttelse mod indirekte berøring ved automatisk afbrydelse af forsyningen, er den konventionelle berøringsspænding UL i rum eller områder, som er beregnet til husdyr, begrænset til 25 V vekselspænding (effektivværdi) eller 60 V ripplefri jævnspænding, og den størst tilladte udløsetid er den der er angivet i tabel 48 A. Se desuden SB á. SB I rum for husdyr skal der udføres supplerende udligningsforbindelser, som forbinder alle udsatte dele og fremmede ledende dele, der kan berøres af dyrene, med installationens beskyttelsesleder. Note: I rum for husdyr anbefales det at anbringe et metalnet i gulvet og forbinde nettet til beskyttelseslederen. SB 514.3, og Er potentialudligningen som her beskrevet en supplerende udligningsforbindelse, er den et krav og pr. definition af sikkerhedsmæssig karakter. Som sådan skal lederne hertil betragtes som beskyttelsesledere med identifikationskrav, grøn/gul farvemærkning, samt mekanisk og elektrisk dimensioneringskrav, der begge skal opfyldes: - Min. tværsnit (mekanisk krav) er 4 mm² blank tråd eller 2.5 mm² mekanisk beskyttet f.eks. som 1 x 2,5 mm² PVIKJ. - Det mindste tværsnit (elektrisk krav), der må anvendes, skal have en ledningsevne, der svarer til halvdelen af ledningsevnen for den beskyttelsesleder, der fremføres til det apparat, der skal supplerende udlignes til fremmede ledende dele i omgivelserne. 161

162 Eksempel på udligningsforbindelser i staldbygning 162

163 Eksempler på dimension af udligningsforbindelser Beskyttelse mod brand Ledningssystemer SB For beskyttelse mod brand skal der installeres en fejlstrømsafbryder med en mærkeudløsestrøm på højst 0,5A. Denne afbryder skal installeres første gang at det er muligt i installationen. SB For landbrugets driftsbygninger og i bygninger for husdyrhold skal bestemmelsen i SB være opfyldt. Her er der et krav til at ledningssystemer beskyttes imod gnaver, dette kan gøres ved at man enten anvender armeret kabler eller lægger kabler i rør, dette krav gælder også tilledninger). Bestemmelsen gælder dog ikke for kabler i telefoninstallationer og kabler, der kun overfører signaler i dataanlæg, samt kabler der kun overfører måleresultater 163

164 Snævre ledende rum Gyldighedsområde SB Et snævert ledende rum er et rum, hvis begrænsninger helt eller i det væsentlige består af metalliske eller ledende dele, og hvor det er sandsynligt, at en person med en stor del af sit legeme vil komme i berøring med de omgivende ledende dele, og hvor der kun er begrænsede muligheder for at undgå denne berøring. Eks. på sådanne rum kan være kedler og ventilationskanaler. Beskyttelse af sikkerhedsgrunde SB Bestemmelserne gælder for fastmonteret materiel i snævre ledende rum og for forsyninger til transportabelt materiel, der anvendes i sådanne rum. Beskyttelse mod elektrisk stød SB Hvis der anvendes ekstra lav spænding, SELV, skal der uanset spændingens størrelse udføres beskyttelse mod direkte berøring. Enten ved barrierer eller kapslinger, der giver en grad af beskyttelse mindst svarende til IP2X eller IPXXB. Eller ved en isolation, der er i stand til at modstå en prøvespænding på 500 V vekselspænding i 1 minut. 164

165 Beskyttelse mod indirekte berøring SB Kun følgende beskyttelsesmetoder må anvendes: a) For forsyningen til håndværktøj og transportabelt måleudstyr: - Enten SELV SB Eller separat strømkreds SB 413.5, idet der kun må tilsluttes et apparat til hver sekundærvikling på en beskyttelsestransformer o.l. b) For forsyningen til håndlamper: - SELV, SB c) For forsyningen til fastmonteret materiel: - Enten automatisk afbrydelse af forsyningen SB 413.1, idet der yderligere mellem udsatte dele og de ledende dele i det snævre ledende rum skal udføres supplerende udligningsforbindelse SB Eller SELV SB Eller separat strømkreds SB 413.5, idet der kun må tilsluttes et apparat til hver sekundærvikling på en beskyttelsestransformer o.l. - Eller ved anvendelse af materiel af klasse II eller materiel med tilsvarende isolation SB beskyttet med HFI- eller HPFIafbryder, forudsat at materiellet har en passende kapslingsklasse. Note: I dette tilfælde kræves beskyttelsesleder ikke fremført til tilslutningsstedet. SB Strømkilder for SELV eller for separat strømkreds skal anbringes uden for det snævre ledende rum, med mindre de er en del af den faste installation i et permanent snævert ledende rum ifølge pkt. c i SB

166 Jordforbindelser ved installation af dataudstyr Gyldighedsområde SB Note: Udstyr til radiostøjdæmpning kan forårsage store lækstrømme til jord. I sådanne tilfælde kan en fejl i den beskyttende jordforbindelse medføre en farlig berøringsspænding. Hovedformålet med disse bestemmelser er at forhindre denne fare. De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for tilslutning af databehandlingsudstyr til den faste installation for effektforsyning, når databehandlingsudstyret har en lækstrøm til jord, der overstiger 3,5 ma. Bestemmelserne gælder for installationen frem til udstyrets tilslutningspunkt, SB fig. 707A (vist sidst i kapitlet her). Disse bestemmelser kan også anvendes, hvor installationer til andet end databehandlingsudstyr, såsom industristyringer og telekommunikationsudstyr, fører store lækstrømme på grund af krav om radiostøjdæmpning. Note: Databehandlingsudstyr med en lækstrøm til jord, der overstiger 3,5 ma, er mærket som følger: Beskyttelse af Sikkerhedsgrunde SB Supplerende beskyttelse mod elektrisk stød for udstyr med stor lækstrøm SB Bestemmelserne i SB gælder, hvor udstyr med stor lækstrøm sluttes til en installation, uanset hvordan systemjordingen er udført. Bestemmelserne gælder for installationer vist på SB fig. 707A. Tillægsbestemmelser for TT- og IT-systemer er angivet i SB og

167 Note 1: I TN-C systemer, hvor beskyttelsesleder og nulleder er kombineret i en leder (PEN-leder) helt frem til udstyrets tilslutningsklemmer, kan en lækstrøm betragtes som belastningsstrøm. Note 2: Udstyr med stor lækstrøm kan ikke altid anvendes i installationer, der er beskyttet med fejlstrømsafbrydere. Muligheden for fejludkobling, såvel på grund af den vedvarende differensstrøm hidrørende fra lækstrømmen som på grund af kondensatorers opladningsstrømme ved indkobling, skal tages i betragtning. Udstyret skal ifølge SB være stationært, og enten være fast tilsluttet eller tilsluttet via industristikkontakter efter IEC Note: Det anbefales, at den gennemgående jordforbindelse kontrolleres med regelmæssige mellemrum se SB Tillægsbestemmelser, hvis lækstrømmen overstiger 10mA Hvis lækstrømmen overstiger 10 ma, skal udstyret tilsluttes i overensstemmelse med en af bestemmelserne i SB , eller Note: Bestemmelserne kan også anvendes, hvis en gruppe forsyner flere udstyr, og den samlede lækstrøm til jord overstiger 10 ma under normal drift. SB Særligt pålidelige beskyttelsesledere SB Note: Formålet med disse bestemmelser er at opnå særligt pålidelige jordforbindelser ved at anvende robuste eller dobbelte ledere sammen med permanente forbindelser eller robuste stikforbindelser. Beskyttelsesledernes tværsnit skal mindst opfylde bestemmelserne i SB 543 og skal desuden opfylde et af punkterne a) til d): a) Beskyttelsesledere, der er fremført separat, skal enten bestå af en leder med et tværsnit på mindst 10 mm² eller af to ledere med separate klemmer og hver med et tværsnit på mindst 4 mm². 167

168 Note: Ledere med et tværsnit på mindst 16 mm² kan være af aluminium. b) Hvis beskyttelsesledere indgår sammen med de spændingsførende ledere i et kabel eller en kappeledning, skal summen af alle lederes tværsnit, inklusive beskyttelsesledere, mindst være 10 mm². c) Hvis beskyttelseslederen er installeret i og parallelforbundet med stive eller bøjelige metalrør, der har en ledningsevne iht. IEC , skal beskyttelseslederen mindst være 2,5 mm². d) Beskyttelseslederen kan udgøres af stive og bøjelige metalrør, ledningskanalsystemer eller lukkede ledningskanaler af metal og metalskærme og metalarmering, som opfylder bestemmelserne i SB Enhver leder, der er angivet under a), b), c) og d) skal opfylde de øvrige bestemmelser i SB 543. Overvågning af den gennemgående jordforbindelse SB Der skal installeres beskyttelsesudstyr, som overvåger beskyttelseslederens gennemgående jordforbindelse, og som automatisk afbryder forsyningen i tilfælde af en fejl, f.eks. et brud på jordforbindelsen. Anvendelse af transformer med adskilte viklinger Hvis betingelsen i SB ikke kan opfyldes, skal disse bestemmelserne anvendes i stedet for. Forsyning igennem en tranformer. Note: Formålet med disse bestemmelser er dels at afgrænse strømvejen for lækstrømmen til sekundærkredsen og dels at reducere muligheden for afbrydelse af denne strømvej mest muligt. Databehandlingsudstyr skal forsynes via en transformer med adskilte viklinger eller en anden strømkilde, der giver tilsvarende adskillelse. Sekundærkredsen skal fortrinsvis udføres som TN-system, men det er tilladt at anvende IT-system til særlige formål. 168

169 For at gøre figuren overskuelig er der vist et enfaset system. Flerfasesystemer kan også anvendes. Koblingsudstyr og beskyttelsesudstyr i primær- og sekundærkredse er ikke vist. C er en støjdæmpningskondensator. L1 og L2 eller N angiver tilslutninger til forsyningen. PE angiver forbindelsen fra installationens hovedjordklemme til udstyrets berøringstilgængelige dele, både hvor der er fremført beskyttelsesledere til materiel af klasse I og funktionsmæssig jordforbindelser til materiel af klasse II. Tillægsbestemmelser for TT-systemer SB Hvis strømkredsen er beskyttet med fejlstrømsafbryder, skal følgende betingelse være opfyldt: hvor: - Il er den samlede lækstrøm. - I n er fejlstrømsafbryderens mærkeudløsestrøm. 169

170 - RA er summen af jordelektrodens overgangsmodstand til jord og modstanden i beskyttelseslederen til de udsatte dele. - UL er den højst tilladte varige berøringsspænding. Se SB Normalt 50 volt. Valg og installation af materiel SB Jordingsanlæg til funktionsmæssige formål SB Sikkerhedsbestemmelser for støjfri jordforbindelser SB Note: Installationens beskyttende jordingsanlæg kan have et elektrisk støjniveau, som forårsager uacceptable fejlfunktioner i de databehandlingsudstyr, der er forbundet til det. Udsatte dele på databehandlingsudstyr skal forbindes til hovedjordklemmen SB Note: Efter bestemmelserne i SB er det forbudt at anvende separate jordelektroder for udsatte dele, der kan berøres samtidigt. Bestemmelsen gælder også for metalkapslinger på materiel af klasse II og klasse III og for FELV strømkredse, når disse er jordforbundet af funktionsmæssige grunde. Ledere, der kun tjener til funktionsmæssige jordforbindelser, behøver ikke at opfylde bestemmelserne i SB 543. Andre særlige metoder SB I ganske særlige tilfælde, hvor sikkerhedsbestemmelserne i SB er opfyldt, men hvor det ikke er muligt at reducere den elektriske støj på installationens hovedjordklemme til et acceptabelt niveau, er det nødvendigt at behandle installationen som et specialtilfælde. Jordingsanlægget skal give en lige så god beskyttelse som efter de øvrige installationsbestemmelser, og der skal især sørges for, at anlægget: - Giver tilstrækkelig overstrømsbeskyttelse. 170

171 - Forhindrer, at der kan opstå for høj berøringsspænding på udstyret, og sikrer potentialudligning mellem udstyret, metaldele i nærheden og andet elektrisk materiel både under normal drift og i tilfælde af fejl. - Opfylder bestemmelserne vedrørende stor lækstrøm (om nødvendigt) og ikke hindrer, at de er opfyldt. Fig. 707A Forsamlingslokaler, butikker, undervisningslokaler m.m Indledning I dette kapitel er der som hovedregel ikke foretaget henvisninger til andre dele af bestemmelserne i afsnit 6. Enkelte henvisninger til andet steds i bekendtgørelsen er dog angivet i parentes efter kapitel nr., punkt og evt. underpunkt. 171

172 Gyldighedsområde SB Følgende lokaliteter er omfattet af bestemmelserne: - Forsamlingslokaler. - Butikker og lignende salgslokaler. - Undervisningslokaler. - Fælles adgangsveje. - Flugtveje. Vær opmærksom på, at Bygningsreglementet kan stille særlige krav i forhold tilbygninger/rums anvendelse (anvendelseskategorier). Beredskabsstyrelsens Driftsforskrifter stiller på samme vis særlige krav til eftersyn. Typisk hvert tredje år. Sikkerhedsstyrelsen har krav til eftersyn hvert andet år af forsamlingslokaler. For nødbelysning henvises til kapitel SB 805. Definitioner og ordforklaringer Installationens opdeling SB 314 SB Beskrivelserne af: Forsamlingslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje. Ud over bestemmelserne i SB henvises til SB 314 Beskyttelse mod brand Ud over bestemmelserne i SB henvises til SB 422 og 527. Særlige bestemmelser for forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler og undervisningslokaler SB Koblingsudstyr, sikringer og andet beskyttelsesudstyr skal anbringes i aflåste skabe eller rum, hvortil der kun er adgang for personalet. 172

173 Særlige bestemmelser for fælles adgangsveje SB Belysningsarmaturer skal fordeles skiftevis på lysgrupperne, og en eventuel styrestrøm skal tilsluttes en selvstændig gruppe. Belysningen i fælles adgangsveje skal: - Enten kunne tændes ved hjælp af trykkontakter o.l. - Eller tændes via f.eks. kontakture eller skumringsrelæer. - Eller være stedsebrændende. Anvendes trykkontakter, skal hver trykkontakt kunne tænde samtlige armaturer. Trykkontakter i trapperum skal anbringes ved indgangsdøren, på hver hovedrepos samt ved eventuelle elevatordøre, og de skal være forsynet med ledelys, der tydeligt markerer trykkontakternes placering, når lyset er slukket. I beboelsesejendomme skal der desuden være trykkontakter i de enkelte lejligheder. Trykkontakterne bør placeres ca. 1 m over færdigt gulv og på en sådan måde, at de ses umiddelbart af ikke stedkendte personer. I ejendomme, opført før 1. juli 1981, kan trykkontakterne i de enkelte lejligheder dog udelades. Trappeautomater skal kunne repetere i hele sidste halvdel af brændeperioden, og de må ikke kunne slukkes manuelt brændeperioden. I fælles adgangsveje uden dagslys skal belysningen i indgangspartiet være stedsebrændende. Såfremt der i indgangspartiet er dagslys, skal belysningen være tændt i lygtetændingstiden. Med indgangspartiet menes overgangen fra det fri til den fælles adgangsvej. Formålet med bestemmelsen er at sikre tilstrækkelig belysning, så der ikke er en mørk overgang fra det fri til den fælles adgangsvej. Det skal være således, at man kan finde en trykkontakt og kan se at komme hen til den. Særlige bestemmelser for flugtveje SB Belysningsarmaturer skal fordeles skiftevis på lysgrupperne, og en eventuel styrestrøm skal tilsluttes en selvstændig gruppe. 173

174 Ledningssystemer (med undtagelse af tilledninger), der fremføres i flugtveje, skal være anbragt uden for rækkevidde eller være beskyttet mod mekanisk beskadigelse, og have kappe eller kapsling, som ikke kan nære eller sprede brand. Note: Ledninger og kabler med plastkappe opfylder umiddelbart sidstnævnte betingelse, hvorimod f.eks. gummikappeledninger ikke opfylder betingelsen. Kontrol af elinstallationer i forsamlingslokaler Grundlaget for kontrol af elinstallationer i forsamlingslokaler er Bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler nr af 8. december Ordningen omfatter lokaler til over 150 personer. Kontrolordningen kræver at lokalerne hvert andeet skal have udført et kontroleftersyn af de elektriske installationer, samt af de brandtekniske installationer som det fremgår af ordningen. Eftersynet skal foretages af en autoriseret elinstallatør. Vær dog opmærksom på, at visse brandtekniske anlæg kan kræve særlig certificering af installatøren, f.eks. Varslingsanlæg installeret efter Såfremt elinstallationerne opfylder de krævede retningslinier udskriver Elinstallatøren en elsikkerhedsattest, som skal opsættes et synligt sted i lokalet. Elsikkerhedsattesten skal fremstå i en holdbar udførelse, og de ansvarlige for lokalerne har pligt til at anbringe attesten fast på et for publikum let tilgængeligt og synligt sted. Attestens tilstedeværelse er et udtryk for, at elsikkerheden er kontrolleret og i orden. I øvrigt er det til enhver tid ejerens (brugerens) ansvar, at de elektriske installationer og apparater er i orden, hvilket bl.a. betyder, at fejl eller mangler, som måtte forekomme imellem de årlige eftersyn, naturligvis løbende skal afhjælpes for at imødegå fare for personer og gods. Elsikkerhedsattesten og retningslinier for installationskontrol kan findes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside ( Omfang Ved forsamlingslokaler forstås følgende: Teatre, biografer, restaurationer, diskoteker, selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller og andre 174

175 bygninger og lokaler, der anvendes til lignende formål med tilhørende gange og flugtveje, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til det pågældende forsamlingslokale. Sikkerhedsstyrelsen kan bestemme, at afgrænsede grupper af installationer, der ellers vil falde ind under en kategori, hvor der skal foretages periodevis kontrol, undtges fra kravet. Installation af tavler Planlægning og installation af tavler SB 814 er et uddrag af DS/EN Denne standart bliver jævnligt revideret så vær opmærksom på at benytte nyeste version. Vedr. definition af tavle se SB Ved planlægning af installation af tavler skal der tages hensyn til: - Beskyttelsesmetode. - Særlige driftsforhold, temperatur, fugtighed m.v. - Fastlæggelse af overordnet tavleplacering. - Afstandskrav og udvidelsesmuligheder. - Transport forhold. - Hvem har adgang/skal betjene tavlerne. Hovedparten af disse samt andre forhold tages der stilling til ved udfyldelse af de tre specifikationsskemaer i BPS-publikation 91 som er vist nedenfor. Se afsnit Aftaler med bruger. Skemaerne kan erhverves via Installations og konstruktionsmæssige forhold SB 814. Regler der skal overholdes: Konstruktion: - DS/EN Lavspændingstavler. Del 1: Bestemmelser for typetestede og delvis typetestede tavler. - DS/EN Særlige bestemmelser for kanalskinnesystemer. - DS/EN Lavspændingstavler. Del 3: Særlige bestemmelser for tavler beregnet til at blive installeret på steder, hvor lægmand har adgang til at betjene dem. 175

176 - DS/EN Lavspændingstavler. Del 4: Særlige bestemmelser for byggepladstavler. - DS/EN Særlige bestemmelser for tavler til installation udendørs på offentlige steder, kabelfordelingsskabe til kraftfordeling i net. - Fællesregulativets Del C. Målesektioner. Installation: - Stærkstrømsbekendtgørelsen SB DS/EN Fællesregulativet. Definitioner og oversigt over konstruktionskontrolprøver: Typetestede tavler (TTA). En tavle, som svarer til en fastlagt type eller et fastlagt system uden at fravige herfra på en måde, som kan påvirke funktion eller tekniske data væsentligt i forhold til den grundtype, der er eftervist at være i overensstemmelse med DS/EN TTA dækker i store træk alle tavler (DS/EN ), både de fra fabrikant færdigmonterede og tavler beregnet for sammenbygning/- færdigmontage ude på installationsstedet, når de af fabrikanten givne montageanvisninger nøje følges, og alle relevante rutineprøver udføres på stedet. F.eks. er en typisk boligtavle en TTA, der kræver medfølgende montageanvisninger. Delvis typetestet tavle (PTTA). En tavle, der indeholder både typetestede og ikke typetestede dele, forudsat at de sidste er afledt (f.eks. ved beregning) af typetestede dele, som har opfyldt de relevante prøver jvf. DS/EN PTTA dækker fortrinsvist specialkonstruerede tavler, hvor det er umiddelbart uhensigtsmæssigt at typeteste alt (DS/EN ). PTTA-regler gælder ikke for tavler efter DS/EN Aftale med bruger Se SB , kap. 34 og 63. I samråd med brugeren skal følgende punkter afklares: - Tilgængelighed for vedligeholdelse. - Tilgængelighed for inspektion. - Tilgængelighed for udvidelse under spænding. - Klassifikation evt. ved anvendelse af BPS skema nr. 91. Former for indre opdeling med barrierer eller skilleplader 176

177 for at opå mindre eller større grad af: - Beskyttelse mod berøring af spændingsførende dele i tilgrænsende områder. - Begrænsning af risiko for start af en lysbue. - Beskyttelse mod indtrængning af faste genstande fra en enhed af en tavle til en tilgrænsende enhed. Mærkesamtidighedsfaktoren for en tavle eller en del af denne kan, hvis de virkelige strømme ikke kendes, findes i tabel 1 (DS/EN henholdsvis -3). 177

178 Eksempel fra BPS skema nr

179 Eksempel fra BPS skema nr

180 Eksempel fra BPS skema nr

181 Kapslingsklasse Kapslingsklasse aftales under hensyntagen til tavlens placering og den ydre beskyttelse mod direkte berøring samt mod indtrængen a fremmedlegemer og vand. Anbefalede kapslingsklasser til indendørs tørre områder: (IP00), IP2X, IP3X, IP4X og IP5X. Anbefalede kapslingsklasser til indendørs fugtige/våde områder: Anbefalet kapslingsklasse til udendørs område er mindst IP23, såfremt der ikke er udført supplerende beskyttelse af en "mindre kapslet" tavle. Definition på en tavle SB , DS/EN En tavle er en kombination af et eller flere stykker koblingsudstyr med tilhørende materiel til: - Styring - Måling - Melding - Beskyttelse - Regulering m.v. Komplet monteret med alle interne elektriske og mekaniske forbindelser og konstruktionsdele. 181

182 Tavletyper Tavler inddeles i fem formtyper hvor forskellen består i fysisk adskillelse mellem de forskellige tavledele Adskillelsen mellem de forskellige sektioner kan varier for at forbedre sikkerhedsniveauet, afhængig af anvendelsesområdet, således som klassificeret i DS/EN Øget adskillelse medfører større sikkerhed for at: a) Eliminere en farlig kontakt med strømførende dele. b) Begrænse muligheden for at en lysbue spredes. c) Undgå at faste genstande kan passere fra en sektion til en anden. 182

183 Eksempler på adskillelser (formtyper) De stiplede linier på skitserne angiver adskillelser i form af fysiske barrierrer. 183

184 184

185 185

186 Eksempler på forskellige tavleudførelser 186

187 187

188 Tavler i pultudførelse 188

189 Gruppetavle 189

4 / 5 6 1 2009 DESITEK A/S CAW

4 / 5 6 1 2009 DESITEK A/S CAW 2009 DESITEK A/S A/S CAW 1 DESITEK A/S 2 Hvad er en UPS iht. DS/EN62040 3 UPS Topologi 4 Hvorfor N skal tilsluttes / isolationstrafo 5 Beregning af batterikapacitet 6 Installation af UPS er, herunder jording

Læs mere

Installation & Jording. Den 6. oktober v/johnny Nielsen

Installation & Jording. Den 6. oktober v/johnny Nielsen Installation & Jording Den 6. oktober 2015. v/johnny Nielsen Program for indlægget.! Præsentation af FOURNAIS ENERGI og mig selv! Gennemgang af ekstrabeskyttelsessystemet TN.! Ekstrabeskyttelsessystemet

Læs mere

INSTALLATION & JORDING DEN 27. APRIL V/JOHNNY NIELSEN

INSTALLATION & JORDING DEN 27. APRIL V/JOHNNY NIELSEN INSTALLATION & JORDING DEN 27. APRIL 2016. V/JOHNNY NIELSEN PROGRAM FOR INDLÆGGET. PRÆSENTATION AF MIG SELV GENNEMGANG AF EKSTRABESKYTTELSESSYSTEMET TT. GENNEMGANG AF EKSTRABESKYTTELSESSYSTEMET TN. EKSTRABESKYTTELSESSYSTEMET

Læs mere

UDKAST til. Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer 1

UDKAST til. Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer 1 UDKAST til Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer 1 I medfør af 5, stk. 1, nr. 2, 7, stk. 3, 29-31, 34, stk. 2 og 39 i lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed

Læs mere

Trykskrift Nr 5072/DK/1204 RAPPORT

Trykskrift Nr 5072/DK/1204 RAPPORT Trykskrift Nr 5072/DK/1204 Elektriske udligningsforbindelser i landbrug LEVERANDØR AF SIKKERHED... Udarbejdet i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby Århus RAPPORT Formålet med rapporten

Læs mere

10 % eftersyn. En gennemgang af de mest typiske fejl

10 % eftersyn. En gennemgang af de mest typiske fejl 10 % eftersyn En gennemgang af de mest typiske fejl Formålet med eftersynet. 10 % anlægstilsyn udføres på nye og ændrede elinstallationer, og formålet med tilsynene er at kontrollere, at den faste elektriske

Læs mere

Installation af UPS-anlæg

Installation af UPS-anlæg sikkerhedsstyrelsen installation af UPS-anlæg 2010 Installation af UPS-anlæg 2. udgave september 2010 Ved installation og projektering af UPS-anlæg er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold.

Læs mere

Systemjordingogtavler

Systemjordingogtavler Systemjordingogtavler 312.2, systemjording TN-C-S system 312.2, systemjording TT-system 312.2, systemjording Maritim- og offshoresektoren Møbelindustrien Tekstilindustrien Medicinalindustrien Høj driftsikkerhed

Læs mere

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer INDLEDNING Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 9, Højspændingsinstallationer, 4. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Installationer Arkivnr. 104.03-01 El Udgivet Sept.'93 Potentialeudligning i bygninger med husdyr (kvæg, svin, fjerkræ etc.) Revideret 28.04.2003 Side 1 af

Læs mere

PROJEKTERING AF LAVSPÆNDINGSINSTALLATIONER

PROJEKTERING AF LAVSPÆNDINGSINSTALLATIONER PROJEKTERING AF LAVSPÆNDINGSINSTALLATIONER INGENIØRHØJSKOLEN ODENSE TEKNIKUM 6. SEMESTER STÆRKSTRØM (28.05.04) AF: Benjamin Nielsen Studie nr. 13050 Daníel Sigurbjörnsson Studie nr. 13924 Martin Todbjerg

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer BEK nr 12502 af 01/07/2001 Gældende (Stærkstrømsbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 30-04-2002 Økonomi- og Erhvervsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 693 af 27/06/2008 BEK nr 1230

Læs mere

Temamøde Installationer Specielle emner. Velkommen

Temamøde Installationer Specielle emner. Velkommen Temamøde Installationer Specielle emner - Regler for tilslutning af - Tilslutning af LED belysning - Skinner solen stadig på solcelleanlæg - Hvilken betydning får den nye autorisationsordning? Velkommen

Læs mere

Krav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6:

Krav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6: Krav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6: Kapitel 13, Grundlæggende principper Kapitel 13 er et af bekendtgørelsens overordnede kapitler. I dette

Læs mere

Mindre installationer, bolig med tilhørende særlige områder

Mindre installationer, bolig med tilhørende særlige områder Mindre installationer, bolig med tilhørende særlige områder Kursusmål: Deltagerne får kendskab til gældende lovgivning og kan selvstændig anvende bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Bygningsreglementet,

Læs mere

Vedrørende. Lavspændingstavler. DS/EN 60439-1 til 60439-5

Vedrørende. Lavspændingstavler. DS/EN 60439-1 til 60439-5 Vedrørende Lavspændingstavler DS/EN 60439-1 til 60439-5 April 2008 Vedrørende Lavspændingstavler DS/EN 60439-1 til 60439-5 April 2008 Sikkerhedsstyrelsen har i henhold til Stærkstrømsloven og Elinstallatørloven

Læs mere

KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG

KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG KAPITEL 805 NØDBELYSNING OG VARSLINGSANLÆG 805.1 Gyldighedsområde. De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for nødbelysning og varslingsanlæg, hvor Bygningsreglementet indeholder krav om sådanne

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer KAPITEL 709 MARINAER Note Dette kapitel er baseret på et CENELEC-forslag, som kun omhandler marinaer i modsætning til IEC standarden, som

Læs mere

Køreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg

Køreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg Køreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Dokument: SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Udgave: 01.00 Udgavedato: 11.11.2010

Læs mere

Vejledning for tilslutning af ladestandere i lavspændingsnettet

Vejledning for tilslutning af ladestandere i lavspændingsnettet Vejledning for tilslutning af ladestandere i lavspændingsnettet - Version 3 Dok. ansvarlig: AFO Sekretær: JBA Sagsnr: 08/98 Doknr: 67 20-11-2009 Vejledning for tilslutning af ladestandere i lavspændingsnettet

Læs mere

Teknisk Tema aften. - DC-strømme, Lækstrømme og Vagabonderende strømme. - De nye installationsregler. Fællesregulativet 2014 / IEC-regler

Teknisk Tema aften. - DC-strømme, Lækstrømme og Vagabonderende strømme. - De nye installationsregler. Fællesregulativet 2014 / IEC-regler Teknisk Tema aften - DC-strømme, Lækstrømme og Vagabonderende strømme - De nye installationsregler. Fællesregulativet 2014 / IEC-regler - Installation af LED belysning DC-strømme Hvilke brugsgenstande/komponenter

Læs mere

SPECIFICATION AF LAVSPÆNDINGSTAVLE 1. GENERELLE KRAV. Sags Nr.: 212.059.01 Side 1 af 8 Tegn. Dato 22-04-2013 Tegn. Nr.: E 550-0 Rev. Dato: GODK.

SPECIFICATION AF LAVSPÆNDINGSTAVLE 1. GENERELLE KRAV. Sags Nr.: 212.059.01 Side 1 af 8 Tegn. Dato 22-04-2013 Tegn. Nr.: E 550-0 Rev. Dato: GODK. SPECIFICATION AF LAVSPÆNDINGSTAVLE 1. GENERELLE KRAV 1.1. STANDARDER DS/EN 60 439-1 1.3. DRIFTSFORHOLD Placering: Indendørs Udendørs DS/EN 60 439-2 Stærkstrømsbekendtgørelsen (SBG) Stationær Flytbar DS/EN

Læs mere

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen 6 timers skriftlig el- autorisationsprøve d 13-12 - 2010 Side 1 af 12 Tilladte hjælpemidler Alle lærebøger, tabeller, håndbøger, noter, regnemaskine og pc er med deaktiveret kommunikationsnetkort. Besvarelsen

Læs mere

magasinet EL INSTALLATION

magasinet EL INSTALLATION Maj 2009 magasinet EL INSTALLATION Alt om... Valg af det rigtige beskyttelsesudstyr farven på effektivitet er blå Dine kunder kræver mere og mere energieffektivitet i deres installationer. Og efterhånden

Læs mere

MEDDELELSE Elinstallationer nr. 6/09 (Erstatter Elinstallationer nr. 3/03, nr. 9/03 og nr. 12/03)

MEDDELELSE Elinstallationer nr. 6/09 (Erstatter Elinstallationer nr. 3/03, nr. 9/03 og nr. 12/03) MEDDELELSE Elinstallationer nr. 6/09 (Erstatter Elinstallationer nr. 3/03, nr. 9/03 og nr. 12/03) Februar 2009 MVE Lavspændingstavler og andre sammenbygninger af materiel Sammenbygninger af materiel, som

Læs mere

Mundtlige prøvespørgsmål M5a. Forår 2004

Mundtlige prøvespørgsmål M5a. Forår 2004 Mundtlige prøvespørgsmål M5a. Forår 004 Jordslutninger i højspændingsdistributionsnet. (0 kv net)...5 Beregning af jordslutningsstrømme i et isoleret net....5 Registrering af jordfejl...9 Wattmetrisk jordstrømsrelæ...0

Læs mere

Tekniske installationer ved festudlejning

Tekniske installationer ved festudlejning Tekniske installationer ved festudlejning SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Brian Aagaard AMU Hoverdal Undervisningsministeriet. (december 2011). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes

Læs mere

Boliger Kap 801. Fælles installationer i etageejendomme er således ikke omfattet af disse kap 801 bestemmelser.

Boliger Kap 801. Fælles installationer i etageejendomme er således ikke omfattet af disse kap 801 bestemmelser. Kap 801 Kapitel 801.11 Gyldighedsområde Disse særlige bestemmelser gælder for installationer i og til en enkelte bolig eller for installationer der tilhører en enkelt bolig og som forsynes fra denne. Ved

Læs mere

Bekendtgørelse om stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6C, særlige krav til anvendelse af stikpropper og stikkontakter i installationer 1)

Bekendtgørelse om stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6C, særlige krav til anvendelse af stikpropper og stikkontakter i installationer 1) BEK nr 1041 af 10/11/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-11-00032 Senere ændringer

Læs mere

Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje

Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje Kapitel 804 Forsamlingslokaler, butikker og lignende salgslokaler, undervisningslokaler, fælles adgangsveje og flugtveje FORSAMLINGSLOKALER, BUTIKKER OG LIGNENDE SALGSLOKALER, UNDERVISNINGSLOKALER, FÆLLES

Læs mere

Elektriske installationer ved opbevaring af fyrværkeri

Elektriske installationer ved opbevaring af fyrværkeri Elektriske installationer ved opbevaring af fyrværkeri I butikker mm. hvor der foregår detailsalg og der opbevares max 12,5 kg (evt. 25 kg) NEM, er der ingen særlige bestemmelser for de elektriske installationer,

Læs mere

E 551-0 E 551-0 NOTE: NOTE: KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ INTEGRERET DAGINSTITUTION I TASIILAQ HOVEDPROJEKT, EL-INSTALLATIONER

E 551-0 E 551-0 NOTE: NOTE: KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ INTEGRERET DAGINSTITUTION I TASIILAQ HOVEDPROJEKT, EL-INSTALLATIONER E 551-0 NOTE: TAVLEN SKAL LEVERES MED NØDVENDIGE BESLAG OG BØJLER, SÅLEDES KABLER OG RØR KORREKT AFLASTES I TAVLEN. TAVLEN SKAL MÆRKES MED FABRIKAT OG IDENTIFIKATIONSDATA. VED AF- LEVERING SKAL OPDATERET

Læs mere

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen.

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen. Tilladte hjælpemidler: Alle dog skal lokale procedurer gældende for eksamen og regler for eksaminander overholdes. Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen. 6 timers skriftlig el-autorisationsprøve.

Læs mere

INSTALLATION AF OVERSPÆNDINGSBESKYTTELSE I TN- OG TT-SYSTEMER. Member of DEHN group. Denne publikation beskriver installationen

INSTALLATION AF OVERSPÆNDINGSBESKYTTELSE I TN- OG TT-SYSTEMER. Member of DEHN group. Denne publikation beskriver installationen INSTALLATION AF OVERSPÆNDINGSBESKYTTELSE I TN- OG TT-SYSTEMER Denne publikation beskriver installationen af overspændingsbeskyttelse i TN- og TT-net, samt de krav som Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit

Læs mere

ELELS 3 Installationer nr. 11/94

ELELS 3 Installationer nr. 11/94 - ELELS 3 Installationer nr. 11/94 ELEKTRICITET~~DET, Gothersgade 160, 1123 Knbenhavn K Tlf. 331 1 65 82 Fa>; 3391 1950 21. juni 1994 Udligningsforbindelser. Indledning. tfdge 413.1.2.1 i Stærkstramsbekendtgmelsen

Læs mere

Varbergparken Afd. 27 Blok 5, 6, 7

Varbergparken Afd. 27 Blok 5, 6, 7 INGENIØR EMNE: EL - Blok 5, 6 og 7 TEGN. NR.: REV.: Note: Tegningen er gældene for hver af de 3 hovedtavler i blokkene, dog skal der kun levers lysstyring for udv. belysning i hovedtavlen for blok 5. REV.:

Læs mere

MEDDELELSE Elmateriel nr. 3/09 (Erstatter Elmateriel nr. 2/03)

MEDDELELSE Elmateriel nr. 3/09 (Erstatter Elmateriel nr. 2/03) MEDDELELSE Elmateriel nr. 3/09 (Erstatter Elmateriel nr. 2/03) Februar 2009 MVE Lavspændingstavler og andre sammenbygninger af materiel En sammenbygning af elektrisk materiel (tavle) skal normalt opfylde

Læs mere

Tavler, Stærkstrømbekendtgørelsen

Tavler, Stærkstrømbekendtgørelsen Tavler, Stærkstrømbekendtgørelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Tavler, Stærkstrømbekendtgørelsen... 3 Opgaver - Tavler, Stærkstrømbekendtgørelsen... 45 Stikordsregister... 61 2-61 Rekv. 0 Prod. 14-11-2007-12:56

Læs mere

Solceller til erhvervsvirksomheder og andre bebyggelser over 6 kwp efter alm. markedsvilkår

Solceller til erhvervsvirksomheder og andre bebyggelser over 6 kwp efter alm. markedsvilkår Solceller Solceller er for den almindelige husejer et forholdsvis nyt investeringsobjekt. Ved etablering af et solcelleanlæg er der tydelige advarsler om, at kun personer med elautorisation må montere

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service - Lyngby

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service - Lyngby Danmarks Tekniske Universitet Campus Service - Lyngby Standard for styretavler Gældende fra: 18. September 2015 Campus Service DTU Nils Koppels Allé DTU, Bygning 413 DK-2800 Kgs. Lyngby Lyngby Tlf +45

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Indledning Transportable, forbrændingsmotordrevne generatoranlæg skal enten opfylde bestemmelserne i Ú 551 á eller de særlige bestemmelser i Ú 816 á. Bestemmelserne i ISO 8528-8 kan også anvendes for generatoranlæg

Læs mere

IDA Elteknik. Installation og beskyttelse af solcelleanlæg. November 2014. Steffen Nielsen Faglig konsulent

IDA Elteknik. Installation og beskyttelse af solcelleanlæg. November 2014. Steffen Nielsen Faglig konsulent IDA Elteknik Installation og beskyttelse af solcelleanlæg November 2014 Steffen Nielsen Faglig konsulent Emner Krav i stærkstrømsbekendtgørelsen Vejledninger Fremtid Stærkstrømsbekendtgørelsen Solcelleanlæg

Læs mere

Maskindirektivet 204-1

Maskindirektivet 204-1 Maskindirektivet 204-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Maskiner og maskinanlæg... 3 2-28 Rekv. 0 Prod. 18-12-2007-16:11 Ordre 000 EVU Maskindirektivet (At-vejledning B.1.2) 1. Hvad betyder det at en maskine

Læs mere

KASER møde 30.09.08. Af; Ernst Boye Nielsen DESITEK A/S

KASER møde 30.09.08. Af; Ernst Boye Nielsen DESITEK A/S KASER møde 30.09.08 Grundlæggende jordings- og udligningsprincipper for elektriske forsyninger, lavspænding, højspænding samt elektriske baner, herunder problemstillinger ved nærføring mellem de forskellige

Læs mere

KAPITEL 708 CAMPINGPLADSER OG CAMPINGVOGNE

KAPITEL 708 CAMPINGPLADSER OG CAMPINGVOGNE 708.0 Indledning. KAPITEL 708 CAMPINGPLADSER OG CAMPINGVOGNE I modsætning til andre kapitler i del 7 er der i dette kapitel anvendt en fortløbende nummerering. Der er dog i enkelte punkter henvist til

Læs mere

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier Hvorfor en Elsikkerhedsattest? SB afsnit 6, 621.1 Ejeren (brugeren) er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse og skal lade fejl og mangler

Læs mere

FSTA/FSD 20150429 AI 1

FSTA/FSD 20150429 AI 1 1 El-installationer på sygehuse Regler for stikkontakter i Danmark med fokus på sygehuse Asger Illum 2 Hvem er vi? En fullservice virksomhed med bred ekspertise inden for alle gængse ingeniørdiscipliner

Læs mere

24/7. Operations Secured. Om Coromatic

24/7. Operations Secured. Om Coromatic Om Coromatic Funktionaliteten imellem installationerne som nøgle til at sikre al drift Uanset hvilken type infrastruktur en virksomhed og dens installationer er bygget på, så er denne nerven i enhver organisation

Læs mere

Spar på energien! Af. Ernst Boye Nielsen, ERNEL.dk

Spar på energien! Af. Ernst Boye Nielsen, ERNEL.dk Spar på energien! Af. Ernst Boye ielsen, EREL.dk Alt for mange nødforsyninger, både PS-anlæg og generatoranlæg forsynes i dag over en skilletransformer og jordforbindes til en separat driftsjord på max.

Læs mere

Overstrømsbeskyttelse Kap 43

Overstrømsbeskyttelse Kap 43 HD 60364-5 Gælder det så også nullen? Overstrømsbeskyttelse Kap 43 431.1 Spændingsførende ledere skal normalt være beskyttet af en eller flere indretninger der afbryder forsyningen i tilfælde af: Overbelastning

Læs mere

El-lære. Ejendomsservice

El-lære. Ejendomsservice Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi

Læs mere

Artikel om Jordsløjfemodstand m.v.!

Artikel om Jordsløjfemodstand m.v.! Artikel om Jordsløjfemodstand m.v.! Af; Ernst Boye Nielsen, ERNEL.dk I en artikel, uden navngiven forfatter, i bladet INSTALLATIONS NYT Special Nr. 59 side 32 maj 2007, berettes om Jordsløjfemodstands

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk Dimensionering Når der henvises til et kapitel, er det altid kapitler, som stammer fra Stærkstrømbekendtgørelsen Afsnit 6, elektriske installationer, med mindre andet er anført. Hvorfor dimensionere? SB

Læs mere

Lokal undervisningsplan for elektrikere

Lokal undervisningsplan for elektrikere Side 1 af 8 Forår 2011 Lokal undervisningsplan for elektrikere Side 2 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE: LOVGRUNDLAG:... 3 UNDERVISNINGEN... 4 SAMARBEJDET... 4 TEORIOPGAVERNE... 4 TIDSPLAN... 5 GRUNDFORLØBSPROJEKTET:...

Læs mere

DESITEK A/S. Potentialudligning og fundamentsjord. www.desitek.dk

DESITEK A/S. Potentialudligning og fundamentsjord. www.desitek.dk DESITEK A/S Potentialudligning og fundamentsjord www.desitek.dk Dette skrift omhandler: Anvisninger, principper og materialer til POTENTIALUDLIG- NING og FUNDAMENTSJORD, som en vigtig del af beskyttelse

Læs mere

Tilføjet tavlebeskrivelse 20.12.2012 KJE

Tilføjet tavlebeskrivelse 20.12.2012 KJE A Tilføjet tavlebeskrivelse 20.12.2012 KJE Rev. Rettelse Dato Projekteret Kontrol Godkendt LYSKÆR 3 EF, 2730 HERLEV - TLF.: 38 16 50 00 Tegnet Udført Kontroleret Godkendt KJE KJE CAD: K:\4910\4911\AFHH-projekter-CAD\TEGN-FIL\E(D)X-001.dwg

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsens krav til vekselrettere

Stærkstrømsbekendtgørelsens krav til vekselrettere Stærkstrømsbekendtgørelsens krav til vekselrettere Energinet.dk Temadag om solceller 19. juni 2012 Kim Rehmeier Sikkerhedsstyrelsen Solcellesystemer Solcelleanlæg skal installeres i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen

Læs mere

Udligningsforbindelser

Udligningsforbindelser Udligningsforbindelser Der manglede en lokal supplerende udligningsforbindelse til aftrækskanalen i badeområde 3 i loftet over bruseren. Mindre fejl Køleskabet var tilsluttet via en stikprop (schukostikprop)

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Dansk El Kontrol Nebel Gårds Vej 69 7000 Fredericia Tlf.: 50 23 22 12

Elinstallationsrapport for ejendommen. Dansk El Kontrol Nebel Gårds Vej 69 7000 Fredericia Tlf.: 50 23 22 12 for ejendommen Sælger Peter Winther Adresse Søndergade 10 Postnr. og by 8870 Langå Dato 12.02.2015 Udløbsdato 12.02.2016 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Dansk El Kontrol Nebel Gårds Vej 69 7000 Fredericia

Læs mere

DESITEK A/S, Sunekær 8, DK-5471 Søndersø 63 89 32 10 - desitek@desitek.dk - www.desitek.dk. Projekterings- og installationsguide

DESITEK A/S, Sunekær 8, DK-5471 Søndersø 63 89 32 10 - desitek@desitek.dk - www.desitek.dk. Projekterings- og installationsguide Beskyttelse af mindre installationer imod atmosfæriske overspændinger overført fra forsynings-, teleog antennenet DESITEK A/S, Sunekær 8, DK-5471 Søndersø 63 89 32 10 - desitek@desitek.dk - www.desitek.dk

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Generelt ETS-52-04-01 Rev. 0a teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 44533/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender Dato

Læs mere

Acti 9. Hovedkatalog 2012. Automatsikringer

Acti 9. Hovedkatalog 2012. Automatsikringer Acti 9 Hovedkatalog 0 Automatsikringer Valg af beskyttelsesenheder til kredsløb Kortslutningsudløsere kan: - beskytte imod ildebrand, der kan forårsages af et fejlbehæftet elektrisk kredsløb (kortslutning,

Læs mere

Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l. Plugs and socket-outlets for household and similar purposes

Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l. Plugs and socket-outlets for household and similar purposes Afsnit 5. udgave Stikpropper og stikkontakter til husholdningsbrug o.l. Del 2 Særlige bestemmelser for danske systemer - - - - - - Section 5 th edition Plugs and socket-outlets for household and similar

Læs mere

Sags Nr.: 212 Side 1 af 5 Tegn. Dato 01.02.2015 Tegn. Nr.: E 550-0 Rev. Dato: GODK.: LAP

Sags Nr.: 212 Side 1 af 5 Tegn. Dato 01.02.2015 Tegn. Nr.: E 550-0 Rev. Dato: GODK.: LAP SPECIFICATION AF LAVSPÆNDINGSTAVLE 1. GENERELLE KRAV 1.1. STANDARDER DS/EN 60 439-1 DS/EN 60 439-2 DS/EN 60 439-3 DS/EN 60 439-4 DS/EN 60 204-1 for hele tavlen DS/EN 60 204-1 for dele af tavlen 1.2. ELLEVERANDØR

Læs mere

Fejlstrømsbeskyttelse med HPFI

Fejlstrømsbeskyttelse med HPFI Fejlstrømsbeskyttelse med HPFI Pau Ahler Brorsbøl Indehaver og direktør Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S AGENDA Kort om Spangenberg & Madsen Relationer i forhold til energirenovering Hvordan

Læs mere

Bekendtgørelse om offentliggørelse af stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6C

Bekendtgørelse om offentliggørelse af stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6C Bekendtgørelse om offentliggørelse af stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6C I medfør af 7, stk. 1, nr. 2, i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 8.

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Niels Åge Toldam & Gitte Philip. Ryslinge El Tvekildevej 1 5856 Ryslinge Tlf.: 62 67 10 99

Elinstallationsrapport for ejendommen. Niels Åge Toldam & Gitte Philip. Ryslinge El Tvekildevej 1 5856 Ryslinge Tlf.: 62 67 10 99 for ejendommen Sælger Niels Åge Toldam & Gitte Philip Adresse Solsikkevej 4 Postnr. og by 2700 Brønshøj Dato 05.05.2015 Udløbsdato 05.05.2016 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Ryslinge El Tvekildevej

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen

Stærkstrømsbekendtgørelsen Stærkstrømsbekendtgørelsen Definitioner og dokumentation for Nødbelysning (kapitel 805) 805.1 Gyldighedsområde. De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for nødbelysning og varslingsanlæg, hvor Bygningsreglementet

Læs mere

Standard for udførelse af El-installationer på DTU Lyngby Campus Gældende for el. April 2016 Version 2.0

Standard for udførelse af El-installationer på DTU Lyngby Campus Gældende for el. April 2016 Version 2.0 Standard for udførelse af El-installationer på DTU Lyngby Campus Gældende for el. April 2016 Version 2.0 2016 Udgivet af: Rekvireres: DTU Campus Service, Energivej, Bygning 409, 2800 Kgs. Lyngby Mail:

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. VISU-EL ApS Midgårdsvej 21 8800 Viborg Tlf.: 24224159

Elinstallationsrapport for ejendommen. VISU-EL ApS Midgårdsvej 21 8800 Viborg Tlf.: 24224159 for ejendommen Sælger Lau Halkær Adresse Tilst Skolevej 6 Postnr. og by 8381 Tilst Dato 19.01.2016 Udløbsdato 19.01.2017 Autoriseret elinstallatørvirksomhed VISU-EL ApS Midgårdsvej 21 8800 Viborg Tlf.:

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Insta A/S Smedevænget 16 A. 4700 Næstved. Tlf.: 21846605

Elinstallationsrapport for ejendommen. Insta A/S Smedevænget 16 A. 4700 Næstved. Tlf.: 21846605 for ejendommen Sælger G Johs Christoffersen Adresse Menstrup Bygade 5 Postnr. og by 4700 Næstved Dato 11.10.2015 Udløbsdato 11.10.2016 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Insta A/S Smedevænget 16 A 4700

Læs mere

Beskyttelse mod indirekte berøring - opfølgning på temanummeret om HPFI

Beskyttelse mod indirekte berøring - opfølgning på temanummeret om HPFI September 2008 magasinet INSTALLATION Alt om... Beskyttelse mod indirekte berøring - opfølgning på temanummeret om HPFI Indledning Side 2 Ændringer i reglerne om tvungen fejlstømsafbryder Side 3-4 Interview

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Boet efter: Helge Vang Jensen. Insta A/S Smedevænget 16 A 4700 Næstved Tlf.: 21846605

Elinstallationsrapport for ejendommen. Boet efter: Helge Vang Jensen. Insta A/S Smedevænget 16 A 4700 Næstved Tlf.: 21846605 for ejendommen Sælger Boet efter: Helge Vang Jensen Adresse Skovvej 30 Postnr. og by 4160 Herlufmagle Dato 24.05.2016 Udløbsdato 24.05.2017 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Insta A/S Smedevænget 16

Læs mere

Program. Ny lovgivning el-området. Ny Elsikkerhedslov og bekendtgørelser. Standarder Dimensionering Verifikation

Program. Ny lovgivning el-området. Ny Elsikkerhedslov og bekendtgørelser. Standarder Dimensionering Verifikation Program Ny lovgivning el-området Ny Elsikkerhedslov og bekendtgørelser. Standarder Dimensionering Verifikation Lovgivning og standarder Direktiver Besluttes af EU kommissionen og skal følges af medlemslandene

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Udarbejdet af: KN/CK. Undervisningsemne tilrettelægges med i alt 20 ECTS point fordelt på M4 og M5. M4 afvikles med 10 ECTS point

Udarbejdet af: KN/CK. Undervisningsemne tilrettelægges med i alt 20 ECTS point fordelt på M4 og M5. M4 afvikles med 10 ECTS point EL 3 AU Side 1 af 12 1. Formål. Den studerende skal som driftsleder være i stand til på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at kunne forestå drift, fejlfinding og vedligehold af el-forsyningsanlæg, udført

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen

Stærkstrømsbekendtgørelsen BEK nr 9146 af 22/03/2006 Gældende (SB - Afsnit 6A) Offentliggørelsesdato: 27-03-2006 Økonomi- og Erhvervsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 617 af 25/06/2008 kap. 710 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens Tlf.: 70261199

Elinstallationsrapport for ejendommen. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens Tlf.: 70261199 for ejendommen Sælger Ida Rand Kjeldsen Adresse Fasanvænget 20 Postnr. og by 8330 Beder Dato 05.01.2016 Udløbsdato 05.01.2017 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej 13 8700

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Midtfyns Elforsyning A.m.b.a Østre Ringvej 43 5750 Ringe Tlf.: 62621109

Elinstallationsrapport for ejendommen. Midtfyns Elforsyning A.m.b.a Østre Ringvej 43 5750 Ringe Tlf.: 62621109 for ejendommen Sælger Holger Carlo Lund Adresse Øksenbjergvej 56 Postnr. og by 5700 Svendborg Dato 18.06.2014 Udløbsdato 18.06.2015 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Midtfyns Elforsyning A.m.b.a Østre

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Boet efter Poul Bojsen Madsen v/ Advokat Jesper Laage Kjeldsen

Elinstallationsrapport for ejendommen. Boet efter Poul Bojsen Madsen v/ Advokat Jesper Laage Kjeldsen for ejendommen Sælger Boet efter Poul Bojsen Madsen v/ Advokat Jesper Laage Kjeldsen Adresse Wandallsvænge 21 Postnr. og by 5700 Svendborg Dato 26.11.2015 Udløbsdato 26.11.2016 Autoriseret elinstallatørvirksomhed

Læs mere

Elektrikere. Lokal undervisningsplan. Erhvervsskolerne Aars. Strøm, styring og IT. Side 1 af 8

Elektrikere. Lokal undervisningsplan. Erhvervsskolerne Aars. Strøm, styring og IT. Side 1 af 8 Side 1 af 8 Side 2 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE: LOVGRUNDLAG:... 3 UNDERVISNINGEN... 4 SAMARBEJDET... 4 TEORIOPGAVERNE... 4 TIDSPLAN... 5 GRUNDFORLØBSPROJEKTET:... 6 EVALUERING:... 7 Side 3 af 8 Lovgrundlag:

Læs mere

2. Principper for jordingsanlæg, potentialudligning samt systemjording af energi producerende anlæg, eks. solcelle anlæg!

2. Principper for jordingsanlæg, potentialudligning samt systemjording af energi producerende anlæg, eks. solcelle anlæg! 2. Principper for jordingsanlæg, potentialudligning samt systemjording af energi producerende anlæg, eks. solcelle anlæg! ormativ sikkerhed! ormer, standarder og bekendtgørelser, nationale såvel som internationale

Læs mere

Tilslutningsbestemmelser

Tilslutningsbestemmelser Tilslutningsbestemmelser For AURA El-net 1. oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Generelle bestemmelser... 3 2. Definitioner... 3 3. Forsyningsanlæg... 4 4. Tilslutning, ændring og udvidelse... 4 5. Tilslutningsbidrag...

Læs mere

K 5406A. Digital HFI/HPFI tester. El-nr. 63 98 720 630

K 5406A. Digital HFI/HPFI tester. El-nr. 63 98 720 630 K 5406A Digital HFI/HPFI tester El-nr. 63 98 720 630 Kyoritsu 5406A Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Sikkerhed...2 2. Beskyttelseslåg...3 3. Instrumentbeskrivelse...3 Ledningsbeskrivelse...4

Læs mere

2 Installationer nr. 12/03

2 Installationer nr. 12/03 - ELRAD-MEDDELELSE 2 Installationer nr. 12/03 (Erstatter materiel nr. 3/99) ELEKT~~CITETS&%DET Gothersgade l60 1 123 K~ibenhavn K Tlf. 33 73 20 00 Fax 33 73 20 99 www.elraadet.dk e-mail: er@elraadet.dk

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Ljubinka Blagojevic & Petar Blagojevic. Insta A/S Smedevænget 16 A. 4700 Næstved. Tlf.

Elinstallationsrapport for ejendommen. Ljubinka Blagojevic & Petar Blagojevic. Insta A/S Smedevænget 16 A. 4700 Næstved. Tlf. for ejendommen Sælger Ljubinka Blagojevic & Petar Blagojevic Adresse Havevej 38 Postnr. og by 4700 Næstved Dato 07.01.2016 Udløbsdato 07.01.2017 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Insta A/S Smedevænget

Læs mere

Nye bekendtgørelser i medfør af lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel.

Nye bekendtgørelser i medfør af lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel. Væsentlige ændringer i kravene til Elektrisk Sikkerhed Generelle krav, samt dokumentation; v. E. Boye Nielsen, ERNEL IDA Elteknik De nye Stærkstrømsbekendtgørelser; november 2016: Nye bekendtgørelser i

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Frahm El-Teknik A/S Valdemarshaab 11 4600 Køge

Elinstallationsrapport for ejendommen. Frahm El-Teknik A/S Valdemarshaab 11 4600 Køge for ejendommen Sælger Connie Meisler Adresse Egernets Kvarter 22 Postnr. og by 4623 Lille Skensved Dato 19.10.2014 Udløbsdato 19.10.2015 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Frahm El-Teknik A/S Valdemarshaab

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station teknisk standard 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Generelt ETS-52-00 Rev. 0 REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24828/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender Dato PDI, MOG, MOG,

Læs mere

MULTIFUNKTIONSTESTER K 6010A. El.NR: 63 98 720 067

MULTIFUNKTIONSTESTER K 6010A. El.NR: 63 98 720 067 MULTIFUNKTIONSTESTER K 6010A El.NR: 63 98 720 067 INDHOLDSFORTEGNELSE K6010A side 2 1. Sikker Test...3 2. Introduktion...3 3. Instrument Beskrivelse...4 3.1 Front Panel (fig. 1)...4 3.2 Test Terminaler

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Bodil Nedergaard Madsen. Insta A/S Smedevænget 16 A. 4700 Næstved. Tlf.: 21846605

Elinstallationsrapport for ejendommen. Bodil Nedergaard Madsen. Insta A/S Smedevænget 16 A. 4700 Næstved. Tlf.: 21846605 for ejendommen Sælger Bodil Nedergaard Madsen Adresse Fredensvej 12 Postnr. og by 4700 Næstved Dato 31.05.2016 Udløbsdato 31.05.2017 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Insta A/S Smedevænget 16 A 4700

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe

Læs mere

Galten Elværk Net A/S

Galten Elværk Net A/S Tilslutningsbestemmelser Galten Elværk Net A/S 1. oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Generelle bestemmelser.... 1 2. Definitioner... 1 3. Forsyningsanlæg... 3 4. Tilslutning, ændring og udvidelse...

Læs mere

NB! Dele af denne præsentation kan være uaktuelle!

NB! Dele af denne præsentation kan være uaktuelle! NB! Dele af denne præsentation kan være uaktuelle! Præsentationen er udarbejdet til brug på dialogmøde 19. maj 2015 og giver en status på arbejdet med nye elsikkerhedsregler, som det ser ud på denne dato.

Læs mere

teknisk standard 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Fordelingsanlæg ETS-52-04-02 Rev. 0f

teknisk standard 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Fordelingsanlæg ETS-52-04-02 Rev. 0f 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Fordelingsanlæg ETS-52-04-02 Rev. 0f teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 44534/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender

Læs mere

KUN GÆLDENDE FOR ELINSTALLATIONER

KUN GÆLDENDE FOR ELINSTALLATIONER B3_1_910 KUN GÆLDENDE FOR ELINSTALLATIONER Rev.: Tekst: Udført: Kontrol: Godk.: Dato: Projekt: ALABU BOLIG, AFD. 10 - PETER FREUCHENS VEJ 1-39 RENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGER Tekst: Tegningsnr.: Rev.:

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens Tlf.: 70261199

Elinstallationsrapport for ejendommen. Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens Tlf.: 70261199 for ejendommen Sælger Jerrik Park Bisgaard Adresse Anders Olesens Vej 8 Postnr. og by 9310 Vodskov Dato 25.01.2016 Udløbsdato 25.01.2017 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Botjek Eltjek ApS Erhvervsbyvej

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.

Læs mere

Elinstallationsrapport for ejendommen. Boligeftersyn P/S Guldbergsgade 1 2200 København N Tlf.: 35 36 07 96

Elinstallationsrapport for ejendommen. Boligeftersyn P/S Guldbergsgade 1 2200 København N Tlf.: 35 36 07 96 for ejendommen Sælger Jyta Petersen Adresse Søndergårdevej 6 Postnr. og by 7884 Fur Dato 19.05.2015 Udløbsdato 19.05.2016 Autoriseret elinstallatørvirksomhed Boligeftersyn P/S Guldbergsgade 1 2200 København

Læs mere