SAMMENLIGNING AF OVERVÅGNINGSPROGRAMMER I DANMARK, SLESVIG-HOLSTEN, HOLLAND OG IRLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMENLIGNING AF OVERVÅGNINGSPROGRAMMER I DANMARK, SLESVIG-HOLSTEN, HOLLAND OG IRLAND"

Transkript

1 SAMMENLIGNING AF OVERVÅGNINGSPROGRAMMER I DANMARK, SLESVIG-HOLSTEN, HOLLAND OG IRLAND Faglig rapport fra DMU nr DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 SAMMENLIGNING AF OVERVÅGNINGSPROGRAMMER I DANMARK, SLESVIG-HOLSTEN, HOLLAND OG IRLAND Faglig rapport fra DMU nr Poul Nordemann Jensen 1 Thomas Eske Holm 1 Kaare Kemp 1 Thomas Ellermann 1 Jens Stockmarr 2 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

4 Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 790 Titel: Forfattere: Institutioner, afdelinger: Udgiver: URL: Sammenligning af overvågningsprogrammer i Danmark, Slesvig-Holsten, Holland og Irland Poul Nordemann Jensen 1, Thomas Eske Holm 2, Kaare Kemp 3, Thomas Ellermann 3 og Jens Stockmarr 4 1 Forsknings-, Overvågnings-, og Rådgivningssekretariatet, 2 Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, 3 Afdeling for Atmosfærisk Miljø, 4 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: September 2010 Redaktion afsluttet: Juni 2009 Faglig kommentering: Peter Henriksen, Torben Bramming Jørgensen, Jens Bøgestrand og Torben Moth Iversen Finansiel støtte: Bedes citeret: By- og Landskabsstyrelsen Nordemann Jensen, P., Holm, T.E., Kemp, K., Ellermann, T. & Stockmarr, J. 2010: Sammenligning af overvågningsprogrammer i Danmark, Slesvig-Holsten, Holland og Irland. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 90 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Forsidefoto: Rapporten giver en teknisk gennemgang og sammenligning af overvågningsprogrammer i Danmark (NOVANA ), Slesvig-Holsten, Holland og Irland. Sammenligningen er gennemført for luft, naturtyper og arter, grundvand, vandløb, søer og kystområder. Overvågningsprogram, vandløb, søer, kystvande, luft, naturtyper, arter, grundvand. Grafisk værksted, DMU Silkeborg Store Blåkilde i Himmerland. Foto: Jens Møller Andersen. ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 90 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

5 Indhold 1 Forord 5 2 Sammenfatning 6 3 Forudsætninger for analyserne 14 4 Generelle forhold i landene 16 5 Generelt om overvågningens organisering og finansiering 18 6 Luft Indledning Formål med overvågningen Organisering af overvågningen Strategi for overvågningen Sammenligning af overvågningsprogrammer Sammenfatning vedr. luftovervågning 23 7 Naturtyper og arter Indledning Organisering af overvågningen Strategi for programmer Sammenligning af overvågningsprogrammer Sammenfatning vedr. naturtyper og arter 28 8 Grundvand Formål med grundvandsovervågning Organisering af overvågningen Finansiering Strategi for overvågningen Sammenligning af målenet Sammenligning af overvågningsprogrammer Sammenfatning 38 9 Overfladevand Indledning vedr. overfladevand Formål med overvågningen 42 Organisering af overvågningen Opbygning af programmerne Strategi for overvågningen Revision af programmerne Vandrammedirektivets overvågningskrav Sammenfatning generelt Overvågningsprogrammer for vandløb, søer og kystområder Forklaring til afsnit om delprogrammer Vandløb Sammenfatning for vandløb Søer Sammenfatning vedr. søer Overgangs- og kystvande Sammenfatning for overgangs- og kystvande Oplysninger vedr. Holland 68

6 11 Referencer 71 Bilag 75 Bilag 1: Projektbeskrivelse vedr. sammenligning af overvågningsprogrammer 75 Bilag 2: Luftmåleprogrammer 78 Bilag 3: Grundvand 85 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU Forkortelser: BOP: BLST: CIS: DK: DEVANO: DMU: EMEP: EEA: EPA: GEUS: GRUMO: HD: HELCOM: IE: LAWA: LMB: LMG: LMM: LMP: LOOP: MFS: MI: NATURA2000: NOVANA: NL: OSPAR: SH: TMV: Vfs: VRD: Vsp: WFD: Baggrundsovervågning af luft By- og Landskabsstyrelsen Common Implementation Strategy Danmark Decentral vand- og naturovervågning Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Det fælleseuropæiske luftovervågningsprogram Det europæiske miljøagentur Environmental Protection Agency De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Grundvandsovervågningsområde Habitatdirektiv Østersøkonvention Irland Länderarbeitsgemeinschaft Wasser Det nationale jordovervågningsprogram i Holland Det nationale overvågningsprogram for grundvandskvalitet i Holland Overvågningsprogram for mineral policy i Holland Det landsdækkende luftmåleprogram Landovervågningsprogram i DK Miljøfremmede stoffer Marine Institute, Ireland Områder udpeget efter Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv National vand- og naturovervågning Holland Nordsøkonvention Slesvig-Holsten Overvågning af grundvandsforsuring, Holland Vandforsyning Vandrammedirektiv Vandspejl Water Framework Directive

7 1 Forord I forbindelse med revisionen af det nationale overvågningsprogram har By- og Landskabsstyrelsen (BLST) ved Miljøovervågningssekretariatet (MOS) ønsket gennemført en benchmarking af det danske program. Der har været knyttet en følgegruppe til projektet med følgende deltagere: Bent Sørensen, BLST, Miljøovervågningssekretariatet Kristine Pollas, BLST, Miljøovervågningssekretariatet Lisbeth B. Andersen, BLST, Natur Christian Lange Fogh, Miljøstyrelsen Richard Thomsen, GEUS Poul Nordemann Jensen, DMU, Aarhus Universitet. Følgegruppen refererer til styregruppen for revisionen af overvågningsprogrammet. I denne rapport præsenteres en overordnet sammenligning på et teknisk niveau af overvågningsprogrammerne i Slesvig-Holsten, Holland, Irland og Danmark. Herudover er oplysninger fra Sverige indhentet til naturog artsovervågningen. Analyserne er udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) for grundvand (Jens Stockmarr) og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (DMU) for de øvrige delområder (Thomas Ellermann for luft, Thomas Eske Holm for natur og Poul Nordemann Jensen, redaktion og overfladevand). Tak til Peter Kristensen, Det Europæiske Miljøagentur for gennemlæsning og kommentering af afsnit vedr. overfladevand. 5

8 2 Sammenfatning 2.1 Datagrundlag Det datagrundlag, som har kunnet skaffes til analysen, har været af forskellig karakter og detaljeringsgrad. Generelt set har der til luft- og vandovervågningen været de bedste muligheder for få et brugbart datagrundlag, hvilket formentlig hænger sammen med, at der i EU sammenhæng er forholdsvis specifikke krav om indhold, omfang m.m. af overvågningen. Derimod har det været overordentlig vanskeligt at fremskaffe oplysninger om naturtype- og artsovervågningen. Det skal understreges, at bl.a. på grund af det forskelligartede materiale, der har været til rådighed, forskellig historik i overvågning og forskelle i prioritering landene imellem, er direkte sammenligninger mellem landenes overvågningsprogrammer forbundet med stor usikkerhed. 2.2 Opbygning af overvågningen og omfang Danmark har et enestående overvågningsprogram, da det er det eneste af de 4 undersøgte lande, som har et samlet, koordineret og integreret overvågningsprogram, som dækker alle væsentlige overvågningsforpligtigelser både nationalt og internationalt, dokumenterer omfang, metode m.m., samt sikrer en tværgående sammenhæng mellem de forskellige programdele. Nogle af de andre lande har samlede tværgående programmer for vand (både overflade- og grundvand), som primært er relateret til vandrammedirektivet, men som også dækker andre forpligtigelser vedr. vand. Der er fra landene rapporteret om overvågningsaktiviteter, som ikke relaterer sig til internationale eller nationale behov, men gennemføres af hensyn til et lokalt/regionalt databehov (luftmålinger i byer, grundvandsovervågning i forbindelse med jordforurening m.m.). Disse sidste er kun i meget begrænset omfang beskrevet samlet og har derfor ikke kunnet indarbejdes i denne analyse, men omtales hvor det har været relevant. Det generelle indtryk er imidlertid, at den helt lokale overvågning har et begrænset omfang. 2.3 Generel overordnet sammenligning For luft- og vandprogrammerne (tabellerne 2.1, 2.3 og 2.4) er der foretaget en helt overordnet vurdering af landenes overvågningsprogrammer baseret på en række simple parametre. En væsentlig sammenligningsparameter for vandprogrammerne er antallet af vandområder i vandplanerne eller udkast til vandplaner. Denne parameter er relevant som sammenligningsgrundlag, idet et overvågningsprograms størrelse for en stor dels vedkommende er afhængig af antallet af vandområder. Antallet af vandområder får dermed en betyd- 6

9 ning i forhold til den relative størrelse af det enkelte lands overvågningsprogram. Det betyder f. eks., at selvom Danmark har forholdsvis mange biologiske vandløbsundersøgelser pr. år, bliver det helt eller delvist udlignet i forhold til andre lande, fordi Danmark samtidig også har mange vandløbsvandområder. Omvendt har Holland ca. det samme antal overvågningslokaliteter som DK, men eftersom Danmark har 8 gange så mange vandområder, bliver den relative forskel landene imellem stor. Denne vurdering skal anvendes med varsomhed, idet den er relativ, til dels subjektiv, og udtrykker ikke programmernes omfang, men kun en vurdering af deres indbyrdes størrelsesforhold på de sammenligningsparametre, der er valgt. Der kan heller ikke sammenlignes mellem delprogrammer, f.eks. søer og vandløb. Denne overordnede sammenligning giver ikke indikation af, hvorvidt det enkelte land opfylder forpligtigelser i f.eks. EU-direktiver dvs. selvom der er markeret med det mindst omfattende program, kan det meget vel opfylde kravene. Signaturforklaring: xxx: Vurderet som mest omfattende program for det pågældende delområde xx: Mellem (bl.a. anvendt hvor alle landene ligger på et sammenligneligt niveau) x: Vurderet som det mindst omfattende program -: Ikke vurderet. Det er vigtigt at understrege, at denne sammenligning kun i begrænset omfang tager hensyn til frekvenser (dvs. antal målinger/år) og dermed primært er baseret på antal prøvetagningspunkter. Desuden indgår kun udvalgte parametre i sammenligningen. 2.4 Luftmåleprogrammer Tabel 2.1. Overordnet sammenligning af overvågningsprogrammer for luft. Danmark Slesvig-Holsten Holland Irland Komponenter ift. human sundhed målestationer i forhold til indbyggertal x xxx Xx Xx Nedbørsstationer målestationer i forhold til areal Vurderet ud fra figur 6.2 og 6.3. x xx Xxx X Luftkvaliteten generelt i Danmark, Slesvig-Holsten og Holland er sammenlignelig og vil ikke i sig selv berettige til væsentlige forskelle i omfanget af måleprogrammerne. Luftkvaliteten i Irland er bedre end i de tre øvrige lande, hvilket kan berettige et mindre omfangsrigt måleprogram. Disse forhold er ikke inddraget i vurderingerne i tabel 2.1. Måleprogrammerne er organiseret på en parallel måde i de fire lande, og da de alle er medlem i EU og deltager i det fælleseuropæiske luftovervågningsprogram (EMEP), indgår de samme overvågningskomponenter i store træk i de fire landes programmer. 7

10 Det danske måleprogram i relation til human sundhed er det mindste af de fire landes måleprogrammer. Dette gælder både i absolutte antal målestationer, og når antal målestationer vægtes i forhold til indbyggerantal. Det danske nedbørsmåleprogram er det næstmindste af de fire landes måleprogrammer, når antallet af målestationer vægtes efter landenes størrelse. Det irske måleprogram er noget mindre end det danske, hvilket kan hænge sammen med, at luftkvaliteten er bedre i Irland end i Danmark, og at belastning af natur- og vandområder derfor er mindre. De fire lande bidrager alle med stort set samme antal EMEP-målestationer vægtet efter landenes størrelse. De egentlige måleprogrammer suppleres i Danmark med modelberegninger på en række udvalgte områder. Det har ikke været muligt at inddrage disse aspekter af luftkvalitetsovervågningen i sammenligningen. 2.5 Naturtyper og arter Det har ikke været muligt, som for de øvrige delområder, at lave en overordnet vurdering af overvågningen af naturtyper og arter på grund af et meget spinkelt datamateriale. Det danske overvågningsprogram er med undtagelse af visse dele af det svenske det eneste beskrevne specifikke program for naturtyper og arter i de undersøgte lande, hvor også de akvatiske naturtyper og arter er integreret i den samlede programbeskrivelse. En sammenligning med det svenske program viser, at man i Sverige overvåger alle naturtyper og en meget stor del af arterne, men med forholdsvis store intervaller, mens der i Danmark overvåges en mindre del af naturtyper og arter, men med større hyppighed. Denne manglende systematiske beskrivelse af overvågningen i de øvrige lande gør, at der ikke er tilstrækkeligt datamateriale til at drage yderligere relevante sammenligninger mellem landenes overvågning af naturtyper og arter. 2.6 Generelt vedr. grundvand og overfladevand Tabel 2.2. Sammenligningsgrundlag anvendt ved af overvågningsprogrammer for grund- og overfladevand. Danmark Slesvig-Holsten Holland Irland Areal km (landareal) Antal grundvandsforekomster Antal vandområder, vandløb Ca Ca. 600 Ca. 250 Ca Km vandløb Ikke opgjort Antal vandområder, søer Ca Antal vandområder, overgangs- og kystvande Kystlinie km Antal vanddistrikter

11 Det er valgt at anvende antallet af vandområder, bl.a. fra landenes udkast til vandplaner, som et væsentligt sammenligningsgrundlag for grund- og overfladevand, idet der vil være en sammenhæng mellem antallet af vandområder og overvågningsbehovet. I tabel 2.2 er vist en række sammenligningsparametre, som er anvendt. Tallene vedr. vandområder for Danmark er foreløbige, og der henvises til bemærkningerne til tabeller i de enkelte afsnit mht. referencer for tallene Grundvand Tabel 2.3. Overordnet sammenligning af overvågningsprogrammer for grundvand. Danmark Slesvig-Holsten Holland Irland Grundvandsforekomster med overvågningsindtag x xxx Xxx - Overvågningsindtag/ km 2 xx xx Xxx x Prøvetagning/år/grundvandsforekomst xx xx Xxx x Prøvetagning/år/ km 2 xxx xx Xxx x Vurderet i forhold til oplysninger i tabel 8.4. Det står klart, at i mindst tre af landene eksisterede der grundvandsovervågning også før vandrammedirektivet. Denne overvågning er igangsat på forskellig baggrund og så blevet/ved at blive tillempet i forskellig grad for at tilfredsstille kravene i vandrammedirektivet. Forskelle mellem graden af grundvandsforekomster med overvågningsindtag afspejler således forskelle i de anvendte overvågningsstrategier. Det slesvig-holstenske grundvandsovervågningsprogram er nyrevideret, orienteret mod Vandrammedirektivet, og synes i betydelig omfang at være sammenligneligt med det danske hvad angår parametervalg og frekvenser om end uden de specielle overvågninger som LOOP og Redox-boringer. De hollandske overvågningsprogrammer er de mest omfattende, men da de er etableret på forskellig baggrund, til forskellig tid, og drives af forskellige organisationer er de vanskelige helt at få hold på. Den hollandske grundvandsovervågning er især stærk på næringsstofområdet og ikke mindst på vandbalancen. Det danske grundvandsovervågningsprogram blev, til forskel fra de øvrige tre lande, opbygget som et repræsentativt system, dvs. at overvågningsboringerne blev samlet i repræsentative grundvandsmagasiner, der skulle repræsentere de geologiske, hydrologiske og jordbrugsmæssige forhold i hele landet og regionalt frem for at sprede overvågningsboringerne jævnt ud over hele landet. Der er lagt stor vægt på grundvandsovervågningen i Danmark, hvilket bl.a. afspejler sig i prøvetagningsfrekvensen, fordi drikkevandet i Danmark stort set udelukkende skal basere sig på uforurenet grundvand, der kun behøver simpel vandbehandling. Grundvandsovervågningen i Irland er radikalt omlagt i 2006 og er kun delvist implementeret, men læner sig fuldstændig op ad vandrammedirektivets vejledninger. Der er en vis ambition i det nye overvågnings- 9

12 program, men det vurderes at være det mindst omfangsrige af de 4 landes programmer Overfladevand Tabel 2.4. Overordnet sammenligning af overvågningsprogrammer for overfladevand. Danmark Slesvig-Holsten Holland Irland Vandløb Antal prøver vandkemi/ areal x xx - x Antal prøver vandkemi/ km vandløb x xxx - xx Stationsår biologi/antal vandområder x x - xx Stationsår biologi/ km vandløb xx x - xxx Søer Stationsår vandkemi/antal vandområder xx xx - x Stationsår vegetation/antal vandområder xxx xxx - x Overgangs- og kystvande Stationsår vandkemi/antal vandområder x xx xxx xx Stationsår bundfauna/vandområder xx xx - xx Vurderet i forhold til oplysninger i tabel 10.5 (vandløb), (søer) og (overgangs- og kystvande). Der er en række forhold, som er mere eller mindre ens i landenes overvågning: Alle landenes programmer søger at integrere flere forskellige forpligtigelser, selvom den overordnede ramme er vandrammedirektivets (VRD) forpligtigelser. Det betyder, at der kun i lille omfang findes overvågningsprogrammer for overfladevand udenfor de i den sammenhæng beskrevne (Holland dog ukendt). Alle landenes programmer bygger på tidligere programmer, bl.a. for at bevare tidsserier. Alle landenes overvågningsprogrammer integrerer kontrol og operationel overvågning, således at kontrolovervågningslokaliteter også kan dække et operationelt behov. Alle lande gennemfører en overvågning, som generelt overstiger VRD s mindstekrav både mht. frekvenser og intervaller, dvs. antal år i en planperiode. Alle lande har udliciteret dele af overvågningen men forskellige parametertyper i de forskellige lande (biologi i Slesvig-Holsten og Holland, kemi i Danmark og Irland). Alle landene har opbygget en organisation omkring overvågningen, hvorigennem man bl.a. sikrer ensartede metoder, datastrømme og programudvikling. For målinger af miljøfremmede stoffer i vandløb, søer og kystvande er programmerne betydeligt mere forskellige end for de øvrige parametre. Generelt indgår dog analyser af prioriterede stoffer, evt. andre MFS og metaller i vandfasen i kontrolovervågningen og i visse programmer også i biota og sediment. For den operationelle overvågning er de fleste pro- 10

13 grammers inddragelse af MFS og/eller metaller afhængig af, om der kan identificeres udledninger i oplandet. 2.7 Vandløb Det går generelt igennem programmerne fra Irland og Slesvig-Holsten, at såvel kontrol som operationel overvågning sker enten årligt eller 2 gange i en planperiode på 6 år, og kun få elementer indgår hvert 6 år. Derimod er der en række programdele i det danske program, som kun indgår én gang i en planperiode, samt at DEVANO grundlæggende er tænkt gennemført én gang i programperioden for det enkelte vandområde. De biologiske parametre, som indgår i programmerne, er i det væsentlige VRD s kvalitetselementer, som beskrevet i direktivets bilag V. De fleste parametre som vegetation, bundfauna eller fisk forudsættes medtaget 1 gang pr. undersøgelsesår, hvilket går igen i de fleste overvågningsprogrammer. I de øvrige landes programmer indgår både fytoplankton og fytobenthos, mens disse elementer ikke indgår i det danske. Laves sammenligningen af biologiske undersøgelser i forhold til både antal vandområder og km. vandløb, som indgår i vandplanerne (foreløbige for Danmark) ses det, at der i Irland er den tætteste dækning, mens tætheden i Danmark og Slesvig-Holsten er betydeligt mindre og ikke væsentlig forskellig. Spændvidden for de anvendte frekvenser for måling af de almindelige kemiske parametre i programmerne er stor. Generelt set er frekvenserne i det danske intensive program og i det hollandske nationale program de højeste og på niveau. For de fleste af landenes overvågningsprogrammer gælder, at frekvenserne ligger over VRD s mindste krav, og at der typisk i kontrolovervågningen er månedlig prøvetagning til bestemmelse af næringsstoffer m.m. Ud over en stor forskel i frekvenser, er der også meget stor forskel på det samlede antal overvågningslokaliteter til måling af almindelige kemiske parametre i Irland sammenlignet med Slesvig-Holsten og Danmark. For at tage højde for disse forskelle er der lavet en grov sammenregning af antal enkeltprøver til analyse af næringsstoffer m.m. i Danmark, Slesvig-Holsten og Irland. Det er vanskeligt at finde én dækkende sammenligningsparameter, men ser man samlet på antal vandområder, flodmundinger og areal synes niveauet i Slesvig-Holsten det højeste, mens den relative overvågningsindsats i Irland og Danmark synes lavere og mere på niveau. 2.8 Søer I programmerne fra Irland og Slesvig-Holsten sker såvel kontrol som operationel overvågning enten årligt eller 2 gange i en programperiode, og få elementer indgår kun hvert 6. år. Derimod er der en række programdele i det danske program, som kun indgår én gang i en planperio- 11

14 de, samt at DEVANO grundlæggende er tænkt gennemført én gang i programperioden for det enkelte vandområde. For de almindelige kemiske parametre ses der forskelle i antal af overvågningslokaliteter pr. år imellem Irland, Slesvig-Holsten og Danmark, men såfremt dette ses i sammenhæng med antal vandområder, udlignes forskellene for så vidt angår målinger af vandkemi. Forskellen i frekvenser synes ikke væsentlig forskellig, idet det for kontrolovervågningen (den intensive del i Danmark) ligger på et niveau på prøver/år, mens den operationelle (ekstensive + DEVANO) ligger i en størrelsesorden på 4-7 prøver/år. De biologiske parametre, som indgår i programmerne, er i det væsentlige VRD s kvalitetselementer, som beskrevet i direktivets bilag V. De fleste parametre som vegetation, bundfauna eller fisk medtages 1 gang pr. undersøgelsesår i overvågningsprogrammerne, men indgår med forskellige intervaller (dog typisk hvert 2. eller 3. år). Det irske program har relativt færre biologiske undersøgelser end Danmark og Slesvig-Holsten, når der udlignes i forhold til antal vandområder. I Irlands og Slesvig-Holstens overvågningsprogrammer indgår fytobenthos, mens der i det danske program indgår zooplankton. Fytoplankton i søer indgår generelt i kontrolovervågningen med en højere frekvens end mindstekravet i direktivet, typisk med en månedlig prøvetagning. 2.9 Overgangs- og kystvande For den marine overvågning af de almindelige kemiske parametre er der meget store forskelle i antal overvågningslokaliteter, og disse udlignes ikke ved at inddrage antal vandområder. I Slesvig-Holsten og Irland er der årligt ca. én overvågningslokalitet/vandområde og i Holland ca. 2,5 lokalitet/vandområde. Derimod er der i Danmark betydelig færre. Også i frekvenser for vandkemiske målinger er der meget betydelige forskelle. Der synes at være to strategier, som er valgt i Danmark og Holland med en høj frekvens og i Slesvig-Holsten, og især Irland, med en lav frekvens. Vurderingerne i tabel 2.4 tager ikke hensyn til den meget forskellige frekvens i de vandkemiske målinger, der anvendes i landenes overvågning. En helt overordnet vurdering af kombination af stationsår og frekvens i forhold til antal vandområder tyder på, at det irske program ligger lavest, Danmark og Slesvig-Holsten på niveau, mens det hollandske program ligger i toppen. De biologiske parametre, som indgår i programmerne, er i det væsentlige VRD s kvalitetselementer, som beskrevet i direktivets bilag V. De fleste parametre som vegetation eller bundfauna medtages 1 gang pr. undersøgelsesår i de fleste overvågningsprogrammer. Derimod er der forskelle i intervallerne, hvor biologiske parametre indgår årligt i det hollandske program samt i en mindre del af det danske, mens det i Irland, Slesvig-Holsten og størstedelen af det danske program indgår hvert 2. eller 3. år. Fytoplankton indgår generelt i overvågningen med årlige målinger samt med en højere frekvens end mindstekravet i direktivet, ty- 12

15 pisk med en månedlig prøvetagning. I det danske program er det dog kun en lille del af stationerne, hvor der er årlige målinger af fytoplankton. Sammenlignes antal stationer/år med bundfaunaundersøgelser med antal vandområder er der kun små forskelle imellem de lande, hvor datagrundlaget foreligger. Det skal understreges, at overvågningsprogrammet for åbne farvande ikke er medtaget i den danske opgørelse Økonomi Det har ikke været muligt at skaffe datagrundlag for en økonomisk sammenligning af overvågningsprogrammerne mellem de 4 lande. Det europæiske miljøagentur forsøgte i 2008 at lave en sådan økonomisk benchmarking, men disse resultater er så usikre og mangelfulde, at man ikke kan sammenligne omkostninger for f.eks. overvågning mellem landene (EEA 2008). 13

16 3 Forudsætninger for analyserne Det er besluttet, at analysen skulle omfatte alle delprogrammer i NO- VANA undtagen punktkilder og landovervågning. Der er således søgt informationer om overvågning indenfor følgende delprogrammer: Luft både det landsdækkende luftprogram (LMP) og baggrundsovervågning (BOP) Naturtyper Arter Grundvand Vandløb Søer Marine områder. For det danske program tager analysen udgangspunkt i NOVANA (Bijl et al 2007). Det er væsentligt for anvendelsen af analysen, at der tages hensyn til de betingelser, som analysen er gennemført under. Der var til analysearbejdet afsat en økonomisk ramme, som har været udgangspunkt for den projektbeskrivelse, der ligger til grund for analysen (se bilag 1), og som har sat begrænsningen for den dybde, som analysen har kunnet gå ned i. Det er i den sammenhæng vigtigt at erindre, at der principielt er tale om 7 delprogrammer, som skal sammenlignes i 4 lande, dvs. som udgangspunkt 28 forskellige delanalyser. Der har endvidere været en række risikoelementer for analysens gennemførelse herunder: At de øvrige landes overvågningsprogrammer ikke ligger beskrevet på en rimelig tilgængelig form via internet m.m. At der ikke har kunnet skaffes personlige kontakter med de fornødne ressourcer til at besvare uddybende spørgsmål. At den overvågning, som sker i de andre lande, ikke på en rimelig måde er sammenlignelig med hinanden og med den danske. Der har været vekslende succes med at fremskaffe informationer fra de enkelte lande for de forskellige delprogrammer. Generelt har vanskelighederne med at få beskrivelser af programmet været størst for natur- og artsprogrammet, hvorimod såvel luft som vandområdet ligger bedre beskrevet som følge af mere ensartede retningslinjer i EU-direktiver. Blandt landene har de tilgængelige beskrivelser af overvågningen været forskellige, men generelt har der for vandområdet været væsentlige problemer med at fremskaffe informationer fra Holland som følge af den administrative struktur og dermed meget geografisk opdelte overvågningsprogrammer. 14

17 Tabel 3.1. Ranking af tilgængelige oplysninger. Danmark Slesvig-Holsten Holland Irland Sverige Luft xxx xx xx xx Natur xxx 0 x x xx Grundvand xxx xx x xxx Overfladevand xxx xx x xxx I tabel 3.1 er det forsøgt at vurdere eksistens og brugbarhed af oplysninger i form af beskrevne programmer, som har været til rådighed for analysen (der er kun indhentet oplysninger fra Sverige vedr. naturovervågning). Som det fremgår, har de umiddelbart tilgængelige data om det irske overvågningsprogram generelt været de bedste efterfulgt af Slesvig- Holsten. Det fremgår af projektbeskrivelsen, at der skal udarbejdes en overordnet teknisk beskrivelse af 3 EU landes eksisterende overvågningsprogrammer. Der er derfor en lang række elementer i landenes programmer, som ikke har kunnet indgå, men som kan være betydende for en vurdering af især de ressourcemæssige forskelle. Det drejer sig bl.a. om Metoder Oparbejdningsniveau af f.eks. biologiske prøver Antal af delprøver (f.eks. transsekter på en station, delprøver til bundfauna osv.) Kvalitetskrav til f.eks. kemiske analyser Omfang af analysepakker f.eks. miljøfremmede stoffer. Analysens formål er teknisk at beskrive måleprogrammernes indhold, opbygning osv. Det er derimod ikke vurderet i hvor høj grad de enkelte landes programmer opfylder kravene i de EU-direktiver, konventioner, nationale planer osv., som programmerne er beskrevet i forhold til. I rapporten refereres generelt til landene også i forhold til Slesvig- Holsten, som ret beset er en delstat i Tyskland. EU kommissionen har den 1. april 2009 dvs. meget sent i projektforløbet offentliggjort en rapport (Commission of the European Communities 2009) om overvågning i forhold til vandrammedirektivet i medlemslandene, men som også indeholder oplysninger om antal vandområder m.m. Der er konstateret nogle forskelle i denne rapportering fra medlemslandene og de oplysninger, som er indhentet i forbindelse med denne undersøgelse. Det har på grund af det sene tidspunkt ikke i alle tilfælde været muligt at få en forklaring på disse forskelle. Det vurderes dog generelt, at disse forskelle ikke flytter på de overordnede vurderinger, som er præsenteret i rapporten. 15

18 4 Generelle forhold i landene De lande, som skulle inddrages i sammenligningen, er forsøgt udvalgt, så de ikke i for høj grad afveg fra danske forhold. Selvom dette har været inddraget, er der dog forskelle landene imellem, som bl.a. fremgår af tabel 4.1. Sverige er alene inddraget vedr. naturovervågning. Tabel 4.1. Generelle data om landene. Danmark Slesvig-Holsten Holland Irland Sverige Størrelse, km (land: ) Indbyggertal, mio. 5,45 2,83 16,57 4, Befolkningstæthed, antal/km (ift. landareal) Gennemsnits nedbør 745 ca Arealanvendelse % Landbrug Skov Øvrige naturområder Byer og infrastruktur Husdyr (mio. dyr) Svin 13,4 1,6 11,6 1,6 1,7 Kvæg 1,5 1,5 3,9 5,9 1.6 Fjerkræ 17,4 1, ,2 7 Andet 0,2 0,4 1,8 3,5 - Antal svin/ km Antal kvæg/ km Der er i det følgende nævnt en række væsentlige forskelle landene imellem, som man bør have i baghovedet i vurderingen af analysen. Den store tæthed af såvel indbyggere som husdyr i Holland, som giver et stort pres på natur og miljø både i form af forurenende stoffer og på naturarealer. Omvendt det ret tyndt befolkede Irland, hvor belastningen er mindre og hvor naturandelen er markant højere. Det kan umiddelbart se ud som om den landbrugsmæssige udnyttelse er ret ens i Holland, Slesvig-Holsten, Irland og Danmark med omkring 70%. Det bør dog nævnes, at andelen af græsarealer er stort i såvel Irland som i Slesvig-Holsten. Derimod er fordelingen helt anderledes i Sverige, hvor landbrugsarealet kun udgør en meget lille andel, og husdyrtætheden er meget lav. Ud over de generelle oplysninger om landene, som fremgår af tabel 4.1, er der til beskrivelsen af de enkelte delprogrammer indhentet relevante oplysninger, som anvendes som sammenligningsgrundlag. Der er også geografiske forhold, som bør inddrages i vurderingen af landenes overvågning. Holland er for en stor dels vedkommende et deltaland, hvor 4 store flodsystemer udmunder. Det betyder bl.a., at 16

19 man i Holland kan dække stoftransporten næsten fuldt til havområder med meget få stationer. Omvendt betyder det også, at Holland modtager bl.a. spildevand fra en stor del af Europa, hvilket giver behov for monitering af f.eks. miljøfarlige stoffer på et andet niveau end i de øvrige lande (både antal stoffer, frekvenser, målepunkter osv.). Beliggenheden i et delta betyder imidlertid også, at de fleste vandområder i Holland er kunstige eller stærkt modificerede, hvilket tillige giver særlige udfordringer i overvågningssammenhæng. De øvrige lande er på dette punkt mere sammenlignelige. Ser man bort fra del mindre del af Slesvig-Holsten, som ligger i oplandet til Elben, er det karakteristisk for de 3 andre lande, at vandløbene generelt set udspringer indenfor landenes egne grænser og også udmunder i landenes egne kystområder. På luftområdet gør Irlands geografiske beliggenhed og lave befolkningstæthed, at luftkvaliteten er bedre end i de øvrige lande, som i øvrigt vurderes at være rimeligt sammenlignelige. Endelig bør det nævnes, at der er væsentlig forskel i forsyningskilderne til drikkevand, idet der i Holland og Irland indvindes overfladevand i betydelige mængder, mens drikkevandforsyningen i Danmark og Slesvig-Holsten stort set udelukkende er baseret på grundvandsindvinding. 17

20 5 Generelt om overvågningens organisering og finansiering Det danske overvågningsprogram NOVANA er enestående i den forstand, at det integrerer stort set samtlige aktiviteter indenfor natur- og miljøovervågning i én programbeskrivelse og organisation og dermed sikrer, at en mulig synergi delprogrammerne imellem udnyttes, at sammenlignelige elementer beskrives ens og at databehov på tværs af områderne beskrives. I de øvrige lande er det generelle billede, at overvågningsprogrammerne kun er beskrevet for delområder som f.eks. vand og luft. Der er dog søgt integreret flere forskellige forpligtigelser i disse programmer, så f.eks. vandprogrammerne ikke kun beskrives i forhold til vandrammedirektivet, men også til andre forpligtigelser som andre direktiver (nitrat, grundvand, farlige stoffer m.m.) eller konventioner og aftaler. Dette er særskilt beskrevet i de relevante afsnit. Det generelle billede er, at den praktiske udførelse af overvågningen sker på et statsligt niveau, evt. via statslige regionale enheder. Eneste betydende undtagelse er vandovervågningen i Holland, hvor der er et væsentligt regionalt/lokalt islæt. Dette sidste umuliggør en samlet beskrivelse af det hollandske overvågningsprogram for vand. Udlicitering af opgaver anvendes i alle landene og, bortset fra luftovervågningen, for alle delprogrammer. Hvilke dele, der konkret udliciteres, er forskellig ligesom graden af udlicitering veksler. For de enkelte delprogrammer er det forsøgt beskrevet ud fra de oplysninger, der har kunnet fremskaffes. Der er rettet forespørgsel til alle lande og for alle delprogrammer, hvorvidt der er udarbejdet specifikke budgetter for overvågningen indeholdende alle omkostninger både internt (eget personale) og udgifter til drift, samt delt ud på i det mindste delprogrammer. Det helt generelle svar er, at enten findes sådanne opgørelser ikke tilgængelige, eller at det vil kræve en større indsats fra den pågældende institution at sammenstille en sådan opgørelse. Selvom der kunne fremskaffes samlede budgetter for overvågningen, ville det være overordentligt vanskeligt og forbundet med meget store usikkerheder at drage sammenligningerne, idet en række faktorer spiller ind på omkostningsniveauet, herunder: De metoder der anvendes Udsorteringsgrad for biologiske undersøgelser Antal delprøver Kvalitetskriterier. Disse forskellige faktorer er ikke beskrevet i den tekniske sammenligning, hvorfor et sådant sammenligningsgrundlag ikke er til stede. 18

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Beslutningsreferat fra Koordinationsudvalgets 4. møde den 19. september på H. C. Andersen Hotel, Odense

Beslutningsreferat fra Koordinationsudvalgets 4. møde den 19. september på H. C. Andersen Hotel, Odense Referat Miljøovervågningssekretariatet J.nr. CFK-014-00648 Ref. sowin/krpol Den 9. oktober 2007 Beslutningsreferat fra Koordinationsudvalgets 4. møde den 19. september på H. C. Andersen Hotel, Odense Deltagere:

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Referat af Aftaleudvalgets 66. møde. den 8. juni 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense

Referat af Aftaleudvalgets 66. møde. den 8. juni 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense Danmarks Miljøundersøgelser 29. juni 2006 FORS J. nr. 152/201-0001 Referat af Aftaleudvalgets 66. møde den 8. juni 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense Deltagere: Poul Nordemann, Århus Amt (PNO) Jan Rasmussen,

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Kommenteret dagsorden til Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 kl. 13.00- ca. 15.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense

Kommenteret dagsorden til Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 kl. 13.00- ca. 15.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense Danmarks Miljøundersøgelser 13. marts 2006 Rev. 22.03.2006 FORS J. nr. 152/201-0001 Kommenteret dagsorden til Aftaleudvalgets 65. møde den 29. marts 2006 kl. 13.00- ca. 15.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6-6-2014. Forfatter. Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6-6-2014. Forfatter. Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Notat om Delprogram for luft under NOVANA om placering af gademålestationer og om en målestation i et forstadsområde med fokus på betydningen af brænderøg Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Referat af Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense

Referat af Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense Danmarks Miljøundersøgelser 18. april 2006 FORS J. nr. 152/201-0001 Referat af Aftaleudvalgets 65. møde den 29. marts 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense Deltagere: Poul Nordemann, Århus Amt (PNO) Jan

Læs mere

Kommenteret dagsorden til 4. møde i Koordinationsudvalget den 19. september kl. 10.00 - ca. 12.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense

Kommenteret dagsorden til 4. møde i Koordinationsudvalget den 19. september kl. 10.00 - ca. 12.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense Miljøovervågningssekretariatet J.nr. CFK-014-00648 Ref. sowin/krpol Den 12. september 2007 Kommenteret dagsorden til 4. møde i Koordinationsudvalget den 19. september kl. 10.00 - ca. 12.30 på H.C. Andersen

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 DMU bidrager til Miljøministeriets styringskæde med årlige institutionsmål og bidrag til ministeriets årlige koncernmål. Institutionsmål 2004 DMU s institutionsmål

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans 1 Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner Introduktion til ATV/IAH tema-dag 2013: Groundwater status, climate change and river basin management plans Geological Survey Klaus of Denmark Hinsby,

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

VVM og mulighederne i digital planlægning

VVM og mulighederne i digital planlægning VVM og mulighederne i digital planlægning Ole Gregor Landinspektør, var tidligere udviklingskonsulent i Viborg amt Arbejder nu med plantilsyn og VVM på Miljøcenter Århus, Miljøministeriet Der er ikke er

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Indhold Indledning... 4 Overvågningsansvarlig... 6 Beskrivelse af overvågningsprogrammet... 7 Operationel og daglig brug af programmet... 9 Indledning Dette er den anden

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

DANMARKS AREALINFORMATION

DANMARKS AREALINFORMATION DANMARKS AREALINFORMATION DATA OM MILJØET I DANMARK INTRODUKTION TIL DANMARKS AREALINFORMATION Danmarks Arealinformation 1 er en digital platform, der viser et bredt udvalg af fællesoffentlige stedbestemte

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning.

Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. Generalforsamling i (NDV) Norddjurs Vandråd. Tidspunkt: Den onsdag 2. marts 2011 kl. 19.00 Sted: Fjellerup Aktivitetshus, Niels Iuels Plads 3, 8585 Glesborg. Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden:

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere