NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del"

Transkript

1 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del

2 Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA Programbeskrivelse URL: Emneord: Overvågning, luft, punktkilder, grundvand, landovervågning, vandløb, søer, marin, naturtyper, arter ISBN nr. elektronisk version: Udgiver: Miljøministeriet Udgiverkategori: Statslig Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Copyright: Naturstyrelsen Forfatter: Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2011 Resume: Del 1 af programmet beskriver strategi, indhold m.m. for de 8 delprogrammer, som indgår i den nationale overvågning for årene Hvor det har været relevant er overvågningen opdelt i kontrolovervågning (overvågning til beskrivelse af generel tilstand samt udvikling) og operationel overvågning (overvågning rettet mod områder, hvor målene ikke forventes opfyldt eller hvor der er gennemført en indsats). Overvågningens indhold angiver antal overvågningspunkter, kemisk/fysiske og biologiske parametre, frekvenser m.m. DMU og GEUS har bidraget med faglig rådgivning. Må citeres med kildeangivelse.

3 Indhold 1 Resume 5 2 Historisk baggrund 7 3 Programmets formål Programbeskrivelsens opbygning 9 4 Strategi Fire programtyper 10 5 Delprogrammerne Delprogram for Søer Delprogram for Vandløb Delprogram for Grundvand Delprogram for Hav og fjorde Delprogram for Arter og terrestrisk natur Delprogram for Luft Delprogram for Punktkilder Delprogram for landovervågning Tværgående strategier 15 6 Organisering og gennemførelse 18 7 Økonomi 19 8 Kvalitetssikring og datalagring Kvalitetssikring Lagring af data 21 9 Formidling og offentliggørelse Danmarks Miljøportal og hjemmesider Rapportering 22

4

5 1 Resume Det danske natur- og miljøovervågningsprogram har til formål at tilvejebringe viden om natur- og miljøtilstanden i Danmark. Denne viden er en del af forvaltningsgrundlaget for den danske natur- og miljøpolitik og beslutningsgrundlaget for miljøpolitiske initiativer. Data fra programmet indgår også i dokumentationen af effekterne af forvaltningsmæssige initiativer på natur- og miljøområdet. Endelig skal Danmark bruge denne viden i afrapportering til direktiver og konventioner. Programmets navn er fortsat NOVANA (Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen). Programmet gælder for den 5-årige periode og består af 8 delprogrammer. NOVANA er behovsstyret i forhold til at understøtte den danske natur- og miljøpolitik. Det betyder, at overvågningen er tilrettelagt og målrettet efter at tilvejebringe viden om naturen og miljøet, som kan understøtte gældende overvågningsmæssige forpligtelser i forhold til relevante EU-direktiver, den danske natur- og miljøpolitik og lovgivning samt internationale konventioner. NOVANA udmønter bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. NOVANA er målrettet efter både 1) at skabe et nationalt overblik over natur- og miljøtilstanden i Danmark samt 2) at kunne give viden om konkrete områder og lokaliteter i Danmark til brug for udarbejdelse af de næste vand- og Natura 2000-planer, herunder at vurdere effekterne af de første vand- og Natura 2000-planer, som følger af implementering af Vandramme- og Natura 2000-direktiverne (dvs. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne). Endvidere er programmet tilrettelagt efter at overvåge luftforurening med henblik på bestemmelse af belastningen af naturen med kvælstofforbindelser samt human eksponering. Denne kombination af nationalt overblik og konkret viden om specifikke områder opnås ved, at flere af delprogrammerne i NOVANA er tilrettelagt efter Vandrammedirektivets principper ved en kombination af såkaldt Kontrolovervågning og Operationel overvågning. Kontrolovervågningen beskriver den generelle tilstand og udvikling i miljøet og naturen på nationalt niveau. Operationel overvågning er til gengæld tilrettelagt til at beskrive tilstanden i konkrete områder og lokaliteter, som er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 i vand- og Natura planerne. Målretningen og effektiviseringen af NOVANA har gjort det muligt at udvide programmet med ny viden til vand- og Natura planerne. Samtidig vil øget brug af modeller bidrage til at frembringe ny viden til vand- og Natura 2000-planerne. NOVANA indeholder fortsat videreførelse af udvalgte lange tidsserier med henblik på at kunne beskrive ændringer i miljø- og natur- 5

6 tilstanden, f.eks. til brug for analyser af klimaændringer eller modelopbygning. NOVANA indeholder en ny prioriteret modelstrategi, som skal bidrage til øget og målrettet anvendelse af modeller. Den prioriterede modelstrategi skal udmøntes i den kommende programperiode. Modeller bliver anvendt til tolkning og belysning af sammenhænge i overvågningsdata. I NOVANA opprioriteres brugen af modeller specielt for søer, ferskvandskredsløbet/grundvand, åbent hav og for visse fjorde samt for stofkredsløbet/belastning af søer og det marine miljø. Modelopsætningen tilrettelægges så modellerne samtidig, hvor det er muligt, kan bidrage til analyse af effekter af klimaforandringer. NOVANA indeholder også en tværgående strategi for miljøfremmede stoffer, som skal sikre sammenhæng i overvågningen af miljøfremmede stoffer på tværs af delprogrammerne og et ensartet grundlag for udpegningen af de stoffer, der skal overvåges. NOVANA indeholder en sammenlægning af det to tidligere luftprogrammer: Det Landsdækkende Luftkvalitetsprogram, LMP, som overvågede luftkvaliteten i byerne og Baggrundsovervågningsprogrammet, BOP, som overvågede luftkvaliteten og atmosfærisk afsætning af f.eks. kvælstof i danske baggrundsområder. I forbindelse med sammenlægningen er der sket en målretning af programmet med oprettelse af en stor målestation på Risø. Organiseringen af NOVANA er ændret med henblik på at effektivisere og optimere driften af programmet, herunder indsamling af data og behandlingen af data. Der er i Naturstyrelsen etableret en driftsorienteret organisation, som bl.a. skal optimere driften igennem øget samarbejde og udveksling af best practice mellem blandt andet Naturstyrelsens enheder, som er ansvarlig for indsamling af data i flere af delprogrammerne. NOVANA er tilrettelagt indenfor en videreførelse af den økonomiske ramme til overvågning i 2007, hvor staten overtog ansvaret for den nationale overvågning, korrigeret for de almindelige udmeldte tilpasninger af de statslige budgetter. Denne del af programbeskrivelsen for NOVANA er udarbejdet i samarbejde med DMU og GEUS, der har bidraget med faglig rådgivning. 6

7 2 Historisk baggrund Med Miljøbeskyttelseslovens vedtagelse i 1974 blev overvågning af vandmiljøet formaliseret, som en væsentlig del af amternes miljøarbejde. Med vedtagelsen af Vandmiljøplan l i 1987 blev der, som supplement til den regionale overvågning udført af amterne, iværksat et nationalt overvågningsprogram. Formålet var at følge udviklingen i udledningerne af næringsstoffer til vandmiljøet og registrere de økologiske effekter af den reducerede udledning som fulgte af vandmiljøplanen. Det nationale overvågningsprogram er løbende blevet revideret i takt med udviklingen i EU-lovgivningen på natur- og miljøområdet og nye forvaltningsbehov som følge af bl.a. iværksættelse af vandmiljøplan II og III samt pesticidhandlingsplaner. Miljøfremmede stoffer indgik i overvågningen af grundvand og luft allerede fra programmets begyndelse, men i 1998 bliver overvågningen af miljøfremmede stoffer udvidet til overvågningen i de marine områder og i punktkilder. I 2004 bliver programmet udvidet til også at omfatte arter og naturtyper. I 2006/2007 gennemførtes en tilpasning og målretning af den samlede natur- og miljøovervågningsindsats til de aktuelle forvaltningsbehov med virkning fra januar Tilpasningen blev gennemført med udgangspunkt i en række aktuelle og fremtidige forvaltningsbehov, der særligt var afledt af implementeringen af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet i Miljømålsloven m.v. Med kommunalreformen i 2007 overgik amternes overvågningsindsats til staten. Ansvaret og den primære varetagelse af overvågningen blev placeret i By- og Landskabsstyrelsen med tilhørende 7 decentrale miljøcentre. Dermed blev mulighederne for at sammentænke overvågning og forvaltning i regeringens kommende vand- og Nature2000-planer styrket, idet ansvaret for vand- og Natura 2000-planerne og overvågningen fremover varetages samlet i Naturstyrelsen. Med NOVANA er overvågningsprogrammet yderligere tilpasset implementering af Vandramme- og Natura 2000-direktiverne, og programmet er bl.a. tilpasset efter at kunne skabe viden til brug for udarbejdelse og forvaltning af vand- og Natura 2000-planerne. 7

8 3 Programmets formål Det overordnede mål med NOVANA er at understøtte prioriterede nationale behov for overvågningsdata om påvirkning, tilstand og udvikling i naturen og miljøet i Danmark. NOVANA udmønter bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. NOVANA er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige dokumentations- og vidensgrundlag til at understøtte nedenstående overvågningsbehov og forpligtelser: Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen og national lovgivning om overvågning af natur, vandmiljø og luftkvalitet. Effekten og målopfyldelse af nationale handleplaner for vandmiljø og natur, herunder vand- og Natura 2000-planer efter Miljømålsloven, tiltag på landbrugsområdet samt det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram. Overvågning i henhold til internationale konventioner om natur og miljø. NOVANA tilvejebringer hermed et datagrundlag, der samtidig kan understøtte den kommunale forvaltning. Ligesom NOVANA tilvejebringer data, der kan indgå i forskningsmæssig sammenhæng. NOVANA er behovsbaseret således, at programmet er målrettet mod at indsamle viden og data til brug for aktuelle overvågningsbehov. Programmet er baseret på viden og teknologier, der kan bidrage til at optimere og effektivisere overvågningen. NOVANA vil løbende - efter behov - blive tilpasset og optimeret til nye EU-regler og de nationale plan- og forvaltningsmæssige opgaver i lovgivningen. Det forhold, at programmet er målrettet mod aktuelle overvågningsbehov med effektiv teknologi, bidrager til, at overvågningsprogrammet er omkostningseffektivt. Der vil løbende i programperioden blive taget stilling til justeringer af programmet, så programmet hele tiden er målrette de aktuelle overvågningsbehov. NOVANA er en væsentlig del af den samlede danske natur- og miljøovervågning, men udgør ikke den eneste indsats. En del af de undersøgelser og kortlægninger, som foregår uden for NOVANA inddrages efter behov i forbindelse med programmets afrapporteringer. Dette gælder bl.a. grundvandskortlægning, spildevandsdata, luftemissioner m.v. 8

9 3.1 Programbeskrivelsens opbygning Programbeskrivelsen for NOVANA består overordnet af tre dele: 1. del. 1. del er dette notat, som beskriver de overordnede rammer for programmet. Der er tale om en overordnet beskrivelse af programmets formål og strategi samt den økonomiske ramme for programmet. Indholdet af programmets 8 delprogrammer og organiseringen af programmet er kort beskrevet. Endelig er formidling og rapportering af data fra overvågningen beskrevet. 2. del. En samlet programbeskrivelse med detaljeret beskrivelse af indholdet af programmets 8 delprogrammer og sammenhæng mellem disse. Endvidere er formålet og strategierne for de enkelte delprogrammer beskrevet. Der redegøres for, hvilke overvågningsaktiviteter der gennemføres, herunder frekvenser og antal målestationer i intensivt/ekstensivt program. Tværgående data og tværgående indsatser samt brugen af eksterne data er ligeledes beskrevet. 3. del. Der er for hvert delprogram udarbejdet en række tekniske notater, som beskriver, hvordan overvågningen skal tilrettelægges og gennemføres i praksis. Der er tale om egentlige tekniske anvisninger, som detaljeret beskriver prøvetagnings- og analysemetoder i programmet mv. Heraf fremgår også generelle principper og metoder for datalagring og overførsel. Derudover foreligger der notater med oversigter over stationer og parameter knyttet til de enkelte delprogrammer. Tredje del af programmet opdateres løbende. Alle tre dele er tilgængelige på Naturstyrelsens hjemmeside. 9

10 4 Strategi I NOVANA tilvejebringes den relevante viden gennem målinger, observationer, kortlægninger, opgørelser, beregninger og modelberegninger af udvalgte natur- og miljøparametre. Programmets 8 delprogrammer omfatter de væsentligste elementer af Danmarks natur og miljø. Programmets tilgang er at overvåge samlede økologiske systemer gennem fokus på både fysiske, kemiske og biologiske elementer. I forhold til luft, marine områder og grundvand er der også fokus på human sundhed. Det er et centralt element i den konkrete udformning af overvågningen, at de 8 delprogrammer skal sammentænkes, således at behov for overvågning på tværs af medier er indarbejdet i delprogrammerne. F.eks. sigter modellering af kvælstofdeposition, som gennemføres i delprogrammet for luft, mod behov der findes i forhold til tør natur og marine områder. Tilsvarende gennemføres overvågning af stoftransport i vandløb af hensyn til de modtagende søer og marine områder. NOVANA er endvidere tilrettelagt efter, at forskellige kilder til belastning og påvirkninger af naturen og miljøet i tilstrækkeligt omfang kan adskilles og vurderes. Samtidigt er programmet tilrettelagt, så den naturlige variation i belastningen og påvirkningen af naturen og miljøet i videst muligt omfang kan adskilles fra menneskeskabte påvirkninger, herunder effekten af handlingsplaner og anden forvaltning. Programmets videreførelse af udvalgte lange tidsserier samt programmets nye prioriterede modelstrategi kan endvidere bidrage til analyse af effekter af klimaforandringer. Adskillelse af forureningskilder og variationer bidrager til at afdække, hvor belastningen kommer fra, og dermed sikre, at natur- og miljøpolitikken baseres og forvaltes på et solidt datagrundlag. På baggrund af de konkrete og prioriterede overvågningsforpligtelser og -behov, der følger af direktiver, national lovgivning og konventioner tilrettelægges den konkrete overvågning i delprogrammerne. I programbeskrivelsens del 2 redegøres der i hvert delprogram for, hvordan overvågningen er tilrettelagt i forhold til at bidrage til at opfylde de prioriterede overvågningsforpligtelser og -behov. 4.1 Fire programtyper NOVANA er som udgangspunkt opbygget over Vandrammedirektivets 4 overvågningstyper for vandområder, Kontrolovervågning, Operationel overvågning og Undersøgelsesovervågning samt Kvantitativ overvågning for grundvand. Behovet for at tilvejebringe repræsentativ viden om tilstand og udvikling i miljøet og naturen på landsplan sker primært ved Kontrolovervågning. Tilsvarende bliver det decentrale videnbehov tilgodeset gennem den operationelle overvågning, som samtidig indgår i datagrundlaget til det nationale overblik. 10

11 Ikke alle delprogrammer er eksplicit inddelt efter disse to overordnede programtyper. For delprogrammerne for overvågning af luft og landovervågning er skelnen mellem kontrol- og operationel overvågning ikke hensigtsmæssig. For overvågningen af grundvandets kvantitative tilstand opereres der endvidere med kvantitativ overvågning. Naturstyrelsen vil i den løbende styring og drift af programmet vurdere behovet for Undersøgelsesovervågning. Det fremgår af programbeskrivelsens del 2, hvordan de enkelte delprogrammer er tilrettelagt i forhold til de fire programtyper. Vandrammedirektivets fire overordnede programtyper er defineret som: 1. Kontrolovervågning: Har til formål at tilvejebringe dokumentation for den generelle tilstand og udvikling i naturen og miljøet, som kan danne grundlag for den danske natur- og miljøpolitik. Overvågning af den generelle natur og miljøtilstand skal bidrage til at opfylde forpligtelser fastsat i EU-lovgivningen, nationale handlingsplaner og i prioriteret omfang internationale konventioner om rapportering af national status og dokumentering af effekt, og til brug for den nationale forvaltning af natur- og vandmiljølovgivning. 2. Operationel overvågning: Har til formål at overvåge tilstanden og udviklingen i områder/lokaliteter, naturtyper og arter, der er i risiko for ikke at kunne opfylde de fastsatte natur- og miljømål. Overvågningen foretages med henblik på at fastslå tilstanden og vurdere udviklingen for disse områder/lokaliteter, naturtyper og arter, som følge af tiltag, der skal forbedre tilstanden i områderne/lokaliteterne, naturtyper og arter med henblik på at opnå de fastsatte målsætninger. 3. Undersøgelsesovervågning: Har til formål at afdække årsagerne til at et område/lokalitet ikke opfylder målene, hvis årsagerne til manglende målopfyldelse er ukendte. Undersøgelsesovervågningen har endvidere til formål at fastslå omfang og konsekvenser af forureningsuheld og at danne grundlag for udarbejdelse af indsatsprogram og specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe virkningen af et forureningsuheld. 4. Kvantitativ undersøgelses for grundvand: Har til formål at give en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder en vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. 11

12 5 Delprogrammerne NOVANA er opdelt i følgende 8 delprogrammer: Søer Vandløb Grundvand Hav og fjorde Arter og terrestrisk natur Luft Punktkilder Landovervågning Delprogrammerne for søer, vandløb, grundvand samt hav og fjorde har fokus på tilstand og udvikling i vandmiljøet. Vandløbsprogrammet har desuden et væsentligt formål med at opgøre belastningen med næringsstoffer (belastningsopgørelser) til søer og marine områder. Delprogrammet for Arter og terrestrisk natur har fokus på arter og naturtyper på land. Luftprogrammet har som formål at overvåge luftkvaliteten i byer i forhold til human sundhed samt belastningsopgørelser over kvælstofforbindelser til natur og miljø. Punktkilder og landovervågning er delprogrammer, hvis væsentligste formål er at belyse belastningen fra hhv. spildevand og landbrug. Et kort resumé af delprogrammerne er beskrevet i det følgende. 5.1 Delprogram for Søer Formålet med overvågningen af søer er at indhente viden om natur- og miljøforhold i de danske søer herunder bevaringsstatus for særlig udpegede naturtyper og arter tilknyttet søer. Søernes økologiske og kemiske tilstand og udvikling overvåges. Søernes tilstand og udvikling belyses ved en række fysiske, kemiske og biologiske variable i såvel ferskvandssom brakvandssøer. Overvågningsprogrammet for søer er tilrettelagt med et intensivt program og et ekstensivt program. I det intensive program måles der for en lang række parametre med høj frekvens i et lille antal søer. I det ekstensive program måles der på få parametre med lavere frekvens i et større antal søer. Den detaljerede viden, som fås fra det intensive program, bruges til bl.a. at vurdere den menneskelige påvirkning af søer, klimaændringer og samt til at fortolke resultaterne fra det ekstensive program. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. 12

13 5.2 Delprogram for Vandløb Formålet med overvågningen i vandløb er at indhente viden om naturog miljøforhold i vandløb samt at opgøre belastningen med næringsstoffer fra vandløb til søer og marine områder. Programmet er tilrettelagt med henblik på at overvåge den generelle økologiske tilstand i de danske vandløb og bevaringsstatus for særlig udpegede naturtyper og arter i vandløb. Stoftransporten af næringsstoffer til kyst, fjord og søer måles ved forskellige vandkemiske og fysiske kvalitetsparametre. Delprogrammet måler også for miljøfremmede stoffer og tungmetaller ved et udvalg af de målestationer, som indgår i programmet. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, habitatdirektivet og indgår i dokumentationsgrundlaget for vurdering af Grøn Vækst målsætningen om reduktion af kvælstofudledning og fosfor til vandmiljøet. 5.3 Delprogram for Grundvand Formålet med grundvandsovervågning er at sikre viden om grundvandets tilstand og udvikling med henblik på at kunne bevare og forbedre grundvandet, og dermed bidrage til at sikre dels vand af god kvalitet til vandløb og grundvandsafhængig natur, dels produktion af drikkevand, som overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav. Grundvandsovervågningen bidrager desuden til at fremskaffe dokumentation til regulering af pesticider i dansk landbrug og i andre sammenhænge. Programmet er tilrettelagt efter at overvåge grundvandets kvalitet og mængden af grundvand. Grundvandets kvalitet overvåges bl.a. for næringsstoffer, derunder nitrat, samt miljøfremmede stoffer, derunder pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider. Mængden af grundvand overvåges gennem et pejleprogram, der giver input til beregninger på tværs af delprogrammerne af den nationale vandbalance. Data fra vandværkernes kvalitetskontrol samt vandindvindingsmængder fra alle indvindere indgår i datagrundlaget. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, Grundvandsdirektivet, Nitratdirektivet og Direktiv af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. 5.4 Delprogram for Hav og fjorde Formålet med overvågningen af hav og fjorde er at indhente viden om natur og miljøforhold i marine områder, herunder bevaringsstatus for særlig udpegede naturtyper og arter. Programmet er tilrettelagt efter at belyse den økologiske og kemiske tilstand og udvikling i fjorde, kystvand og åbne havområder ved at overvåge en række generelle fysiske, kemiske og biologiske kvalitetsparametre. 13

14 Overvågningen omfatter også nogle mere specifikke biologiske parametre inden for udvalgte naturtyper samt artsovervågning af marsvin, spættet sæl og gråsæl. Endelig sker der i programmet en overvågning af iltsvind i de danske farvande. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, Skaldyrsvandedirektivet, Det Trilaterale Vadehavsprogram samt havkonventionerne. Delprogrammet vil fra 2014 også indeholde overvågning i relation til Havstrategidirektivet. 5.5 Delprogram for Arter og terrestrisk natur Formålet med overvågning af arter og tørre naturtyper på land (heder, enge, klitter mv.) er at sikre viden om deres tilstand, udvikling og arternes bestandsstørrelse samt de påvirkninger de udsættes for. Overvågningen af arter og terrestriske naturtyper tager udgangspunkt i Habitatdirektivets forpligtelser. Overvågningen er derfor tilrettelagt efter at kunne følge tilstand og påvirkninger af naturtyperne samt udvalgte arter og udviklingen heri. Overvågning af fugle gennemføres desuden for at opfylde overvågningskrav i.f.t. EF-fugle-beskyttelsesdirektivet og bidrager til den generelle opbygning af viden til brug for den nationale forvaltning af vandfuglebestande. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet samt en række konventioner og aftaler, herunder Biodiversitetskonventionen og Det Trilaterale Vadehavsprogram. 5.6 Delprogram for Luft Formålet med luftovervågningen er at indhente viden om luftkvalitet og mængden af skadelige stoffer i luften, for at kunne vurdere skadelige effekter på menneskelig sundhed samt belastningen af vandmiljø og natur med skadelige stoffer. Overvågningen i relation til menneskelig sundhed sker ved overvågning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer som 1) uorganiske gasser, 2) partikler 3) tungmetaller og 4) organisk luftforurening. Programmet bidrager også til at varsle den danske befolkning om dårlig luftkvalitet i henhold til EU-direktiverne. Overvågningsprogrammet for luft er tilrettelagt i to dele dels rettet mod den sundhedsskadelige luftforurening og dels mod luftforurening, som påvirker vandmiljøet og naturen. Den først del overvågning af luftkvaliteten i byerne og den anden omfatter del omfatter overvågning af luftkvaliteten og atmosfærisk afsætning af f.eks. kvælstof udenfor byerne. Programmet har en naturdel, hvor der bliver foretaget detaljerede målinger for at forstå processerne, der styrer afsætningen af kvælstof i følsomme naturområder i Danmark, herunder direkte målinger af afsætning af ammoniak. 14

15 Delprogrammet bidrager til implementeringen af Luftkvalitetsdirektivet, Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og godkendelse af husdyrbrug. 5.7 Delprogram for Punktkilder Formålet med punktkildeovervågningen er primært at undersøge spildevandsbelastningen (påvirkning) af vandmiljøet med bl.a. organiske stoffer, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. De overvågede punktkilder er renseanlæg, industrier, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, dambrug og havbrug. Den udledte vandmængde fra de overvågede punktkilder opgøres for at kunne beregne de totale udledte mængder. I punktkildeprogrammet kommer en lang række af data fra kommunerne, herunder egenkontrol med udledninger. Der suppleres endvidere med oplysninger fra spildevandsplaner mv. herunder data om renseanlæg, industrielle udledninger, spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger, dambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, Byspildevandsdirektivet og Direktivet om miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer og indgår i dokumentationsgrundlaget for vurdering af Grøn Vækst målsætningen om reduktion af kvælstofudledning og fosfor til vandmiljøet. 5.8 Delprogram for Landovervågning Formålet med overvågningen er at indhente viden om effekten af nationale vandmiljøplaner og andre reguleringer inden for landbrugssektoren af udvaskning af næringsstoffer fra de dyrkede arealer (landbrugsarealer) til vandmiljøet. Samtidig skal programmet bidrage til at dokumentere effekten af Danmarks undtagelse fra Nitratdirektivet på udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Overvågningen foregår ved interview, direkte målinger og modellering af sammenhænge mellem landbrugsdrift og tab af næringsstofferne til omgivelserne i seks repræsentative overvågningsoplande, der kan betragtes som værkstedsområder. Overvågningsoplandene er udvalgt, så de bedst muligt dækker variation i landbrugspraksis, jordtype og klima. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Nitratdirektivet, Vandrammedirektivet og indgår i dokumentationsgrundlaget for vurdering af Grøn Vækst målsætningen om reduktion af kvælstofudledning og fosfor til vandmiljøet. 5.9 Tværgående strategier Ud over de 8 delprogrammer er der udarbejdet tværgående strategier for miljøfremmede stoffer og modeller. Disse strategier er indarbejdet i de relevante delprogrammer og i det tværgående modelarbejde. Strategierne opsummeres kort i det følgende. 15

16 Miljøfremmede stoffer Overvågningen af miljøfremmede stoffer har til formål at afdække vandmiljøets kemiske tilstand. Overvågningen af miljøfremmede stoffer sker i delprogrammerne for henholdsvis søer, vandløb, hav og fjorde, grundvand, punktkilder og luft. Overvågningen inddrager endvidere egenkontroldata fra bl.a. vandværker og renseanlæg. For at sikre sammenhæng i overvågningen af miljøfremmede stoffer på tværs af delprogrammerne og et ensartet grundlag for udpegningen af de stoffer, der skal overvåges, er der udarbejdet en tværgående strategi for overvågningen af miljøfremmede stoffer. Strategien beskriver således kriterierne for udvælgelse af miljøfremmede stoffer, der overvåges i delprogrammerne. I bilag til strategien er der en liste over de stoffer, der overvåges i de enkelte delprogrammer. Resultaterne af overvågningen skal bidrage til, at Danmark opfylder Vandrammedirektivets, Habitatdirektivets, Skaldyrsvandedirektivets og Grundvanddirektivets miljømål i relation til miljøfremmede stoffer samt bidrage til de internationale konventioner. Modeller Anvendelsen af modeller i kombination med målinger har været en integreret del af overvågningen, siden programmet blev etableret i 1989 i forbindelse med vandmiljøplan I. I den forbindelse blev kvælstofbelastningsmodellen DAISY udviklet til at vurdere effekten af landbrugsreguleringen. I dag indgår der modeller i alle delprogrammer. Modellerne anvendes f.eks. i luftprogrammet til overvågningen af luftkvaliteten i byerne og til overvågningen af den sundhedsrelaterede luftforurening. Med henblik på at udvikle brugen af modeller i NOVANA er der udarbejdet en prioriteret modelstrategi for overvågningsprogrammet , som skal udmøntes i programperioden Med denne prioriterede modelstrategi styrkes bl.a. brugen af modeller især på tværs af de 4 vandprogrammer, så der genereres mere viden om vandløbskredsløbet til brug for bl.a. arbejdet med vand- og naturplanerne. I delprogrammet for grundvand anvendes GEUSs landsdækkende hydrologiske model (DK-modellen). Modellen bruges på tværs af grundvands- og vandløbsprogrammet til at simulere grundvandet og vandløbene med henblik på at vurdere grundvandets kvantitet, grundvandsdannelse og vandbalancen, herunder udveksling mellem grundvand og overfladevand. DK-modellen benytter overvågningsdata om klimaforhold, vandføring, trykniveauer og vandindvindinger. DK-modellen videreudvikles og opdateres med de geografiske data, der i disse år indsamles i forbindelse med grundvandskortlægningen. DK-modellen udvikles til at bedre at kunne beskrive grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand og disses påvirkning af vandføringen i vandløb, søer og vådområder. 16

17 Vandløbsprogrammet er tilrettelagt, så programmet på baggrund af integreret modellering og målinger bidrager til opgørelsen af vand- og stoftilførsel til søer og kystområder. Der etableres et samarbejde mellem vandløbsprogrammet og grundvandsprogrammet i forbindelse med modellering af belastningsopgørelser til søer og marine områder. I det marine delprogram udføres 3D-modellering af vand- og næringsstoftransporten samt økologiske forhold for udvalgte fjorde og åbne havområder. Der er bl.a. tale om, at udvikle en økologisk overbygning af det marine modelkompleks for de åbne danske farvande, inklusiv Østersøen og Nordsøen, således at indsatsbehovet i 2. generation vand- og naturplaner bedre kan vurderes. 17

18 6 Organisering og gennemførelse Miljøministeriet har det overordnede ansvar for drift og udvikling af overvågningsprogrammet. Naturstyrelsen har ansvaret for udviklingen og driften af programmet. Naturstyrelsen planlægger og gennemfører en væsentlig del overvågningen. I den forbindelse bliver der ofte brugt eksterne konsulenter til f.eks. prøvetagning, laboratorieanalyser og modeludvikling. Miljøministeriets drift og udvikling af overvågningsprogrammet sker som hidtil i et tæt samarbejde med DMU og GEUS i kraft af deres rolle som både fagdatacentre og som forskningsinstitutioner, der rådgiver om f.eks. statistisk sikkerhed, datakvalitet, metodevalg mv. Samspillet mellem forskning, udvikling og opgavedrift i de udførende funktioner sikrer, at den nyeste viden om bl.a. metoder og årsagssammenhænge løbende inddrages i overvågningen, tilrettelæggelsen af arbejdet og tolkningen af resultaterne. Samarbejdet vil ske i en samarbejdsgruppe på strategisk ledelsesniveau mellem Naturstyrelsen, DMU og GEUS samt i en samarbejdsgruppe på operationelt niveau. Fagdatacentrene varetager bl.a. opgaven med at udarbejde de tekniske anvisninger for, hvordan de konkrete overvågningsopgaver gennemføres. Fagdatacentrene sikrer indsamling, lagring og kvalitetssikring af overvågningsdata i fælles databaser. De varetager endvidere i samarbejde med Miljøministeriet den årlige landsdækkende faglige rapportering og medvirker efter aftale med Miljøministeriet ved den internationale rapportering. Der er i Miljøministeriet nedsat et Koordinationsudvalg, der beslutter tidsfrister for rapportering af data, tværgående udviklingsprojekter og væsentlige faglige ændringer i overvågningsprogrammet. Alle ministeriets styrelser er repræsenteret i Koordinationsudvalget. Den overordnede styring og koordinering af de daglige overvågningsopgaver i de 8 delprogrammer sker i en planlægnings- og styringsgruppe forankret i Naturstyrelsen, hvor fokus er på sikker og effektiv drift på tværs af Naturstyrelsens enheder. Ansvaret for styring af luftprogrammet ligger dog i Miljøstyrelsen, der af samme grund har plads i førnævnte planlægnings- og styringsgruppe. Der vil løbende blive taget stilling til mulighederne for yderligere organisatorisk fokusering af programstyringen. Der ud over er der oprettet fagkoordinationsgrupper, som skal bidrage til at sikre en koordineret faglighed i udførelsen af driftsopgaverne i hvert delprogram. I Naturstyrelsen er der nedsat et sekretariat, som sekretariatsbetjener Koordinationsudvalget samt ovenstående planlægnings- og styringsgruppe. Sekretariatet koordinerer også, at data og afrapportering sker i rette tid og som forudsat i programbeskrivelsen og de tilhørende tekniske anvisninger (vejledninger i dataindsamling, jf. programbeskrivelsens del 3). 18

19 7 Økonomi Den økonomiske ramme til NOVANA indgår som en del af de årlige finanslovsbevillinger til Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet. Miljøministeriet aftaler opgaver og indsatser med DMU og GEUS i 4- årige kontrakter, som forhandles hvert år. Ressourcer til overvågningsopgaver fremgår af kontrakterne. Kontrakterne offentliggøres på Miljøministeriets, DMU s og GEUS hjemmesider. Da staten overtog ansvaret for amternes overvågningsopgaver med kommunalreformen i 2007 blev der samlet afsat 275 mio. kr. (2007-priser) til overvågningsprogrammet. NOVANA er tilrettelagt efter en økonomisk ramme svarende til 2007-budgettet for programmet fremskrevet til 2011-priser og korrigeret for de udmeldte statslige effektiviseringskrav i perioden. 19

20 8 Kvalitetssikring og datalagring De data, som indsamles gennem NOVANA, kvalitetssikres og lagres i en række offentlige databaser. 8.1 Kvalitetssikring Data fra NOVANA er omfattet af en kvalitetssikring, som skal sikre, at data er af en kvalitet, så de kan danne grundlag for forvaltningsmæssige beslutninger, og at internationale og nationale kvalitetskrav til miljødata imødekommes. Kvalitetssikringen skal bidrage til, at kvaliteten af data er dokumenteret, således at der er kendskab til datakvaliteten og det kan vurderes, om data kan indgå i nuværende og fremtidige datasammenstillinger. Kvalitetssikringen af overvågningsdata sker bl.a. i form af: De tekniske anvisninger, som giver anvisninger på udførelse af prøvetagning, feltundersøgelser og feltmetoder, der sikrer, at overvågningen bliver gennemført på en ensartet og reproducerbar måde. Krav til kvaliteten af kemiske analyser i henhold til Bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli 2010 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede laboratorier mv. Det betyder, at der kræves akkrediterede analyser for parametre/matricer, der er med i bekendtgørelsen (bekendtgørelsens bilag 1.3-1,5). Målinger af de øvrige parametre/ matricer, der indgår i overvågningen, skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav til analysekvalitet og analysemetode (bekendtgørelsens bilag ). Målingerne skal gennemføres med de minimumskrav til detektionsgrænser, der er fastsat i de enkelte delprogrammer. De kemiske analyser skal udføres på et laboratorium, der i forbindelse med analysearbejdet anvender et kvalitetsstyringssystem, der lever op til standarden ISO (Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence), enkelte specialanalyser kan være undtaget for dette krav. Analysekvaliteten skal dokumenteres i kvalitetsrapporter omfattende en række specificerede kvalitetsdata. Analyser, som udføres i forbindelse med screeningsundersøgelse af miljøfremmede stoffer eller tungmetaller, er ikke nødvendigvis omfattet af ovenstående krav. Kravene er uddybet i programbeskrivelsens del 3. Metodedatablade, som angiver krav til håndtering af prøver forud for analyse af kemiske parametre, som dette har betydning for, eksempelvis filtrering af prøver forud for analyse af næringssalter. Interkalibrering af feltarbejde eller feltanalyser, som skal bidrage til sikring af kvaliteten af den del af overvågningen, som foregår i felten samt sikre fælles forståelse af indholdet i de tekniske anvisninger, således at feltarbejde og feltanalyser bliver udført på samme måde af alle involverede og dermed reducere dette usikkerhedsmoment mest muligt. Interkalibreringen skal endvidere identificere eventuelle uhensigtsmæssigheder i de tekniske anvisninger. 20

Programbeskrivelse 1. del

Programbeskrivelse 1. del Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 780 Offentligt Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016 Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Spørgsmål af generel/politisk karakter Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning

Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning Januar 2017 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Tekst: Flemming Mønsted Claësson ISBN:

Læs mere

Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet

Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet i NOVANA og i relation til Vandrammedirektivet Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 9. Bedre overvågning af ferskvandskredsløbet

Læs mere

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende

Læs mere

Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA

Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA 2 4.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram...3 4.1.1 Indledning...3 4.1.2 Om at forstå

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Høringssvar vedr. Nyt natur og miljøovervågningsprogram

Høringssvar vedr. Nyt natur og miljøovervågningsprogram By- & Landskabsstyrelsen Dok.nr: 48451 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 29. oktober 2010 Høringssvar vedr. Nyt natur og miljøovervågningsprogram for 2011-2015 (NOVANA) FRI har gennemgået By- & Landskabsstyrelsens

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

REDEGØRELSE NR. 1 2000. NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003

REDEGØRELSE NR. 1 2000. NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003 REDEGØRELSE NR. 1 2000 NOVA-2003 Programbeskrivelse for det nationale program for overvågning af vandmiljøet i Danmark, 1998-2003 Indhold Indhold 3 Forord 9 1 INDLEDNING... 11 1.1 VANDMILJØPLANENS OVERVÅGNINGSPROGRAM

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand og økologiske potentiale Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

Sammenfattende redegørelse vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Juni 2016

Sammenfattende redegørelse vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Juni 2016 Sammenfattende redegørelse vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Juni 2016 Titel: Redaktion: Sammenfattende redegørelse vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 379 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21

Læs mere

Én indgang til data om natur og miljø

Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt

Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt Geokemiker, seniorrådiger, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Politiske

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter. Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Programbeskrivelse 2. del

Programbeskrivelse 2. del Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse 2. del Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med DMU

Læs mere

Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen

Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse del 1 Faglig rapport fra DMU, nr. 495 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Statistik på ajourføring januar - december 2015

Statistik på ajourføring januar - december 2015 Statistik på ajourføring januar - december 2015 Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 426 Offentligt. Anvendelse af ny teknologi i overvågningen af natur og miljø

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 426 Offentligt. Anvendelse af ny teknologi i overvågningen af natur og miljø Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 426 Offentligt Anvendelse af ny teknologi i overvågningen af natur og miljø Kolofon Titel: Anvendelse af ny teknologi i overvågningen af natur og miljø

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N74 Husby Klit

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N74 Husby Klit NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01213 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N74 Husby Klit Forslag til Natura 2000-plan for N74 Husby Klit

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og

Læs mere

Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen

Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 615, 2007 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 2007-2009 del 2 [Tom side]

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne

Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf. 76

Læs mere

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere