NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del"

Transkript

1 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del

2 Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA Programbeskrivelse URL: Emneord: Overvågning, luft, punktkilder, grundvand, landovervågning, vandløb, søer, marin, naturtyper, arter ISBN nr. elektronisk version: Udgiver: Miljøministeriet Udgiverkategori: Statslig Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Copyright: Naturstyrelsen Forfatter: Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2011 Resume: Del 1 af programmet beskriver strategi, indhold m.m. for de 8 delprogrammer, som indgår i den nationale overvågning for årene Hvor det har været relevant er overvågningen opdelt i kontrolovervågning (overvågning til beskrivelse af generel tilstand samt udvikling) og operationel overvågning (overvågning rettet mod områder, hvor målene ikke forventes opfyldt eller hvor der er gennemført en indsats). Overvågningens indhold angiver antal overvågningspunkter, kemisk/fysiske og biologiske parametre, frekvenser m.m. DMU og GEUS har bidraget med faglig rådgivning. Må citeres med kildeangivelse.

3 Indhold 1 Resume 5 2 Historisk baggrund 7 3 Programmets formål Programbeskrivelsens opbygning 9 4 Strategi Fire programtyper 10 5 Delprogrammerne Delprogram for Søer Delprogram for Vandløb Delprogram for Grundvand Delprogram for Hav og fjorde Delprogram for Arter og terrestrisk natur Delprogram for Luft Delprogram for Punktkilder Delprogram for landovervågning Tværgående strategier 15 6 Organisering og gennemførelse 18 7 Økonomi 19 8 Kvalitetssikring og datalagring Kvalitetssikring Lagring af data 21 9 Formidling og offentliggørelse Danmarks Miljøportal og hjemmesider Rapportering 22

4

5 1 Resume Det danske natur- og miljøovervågningsprogram har til formål at tilvejebringe viden om natur- og miljøtilstanden i Danmark. Denne viden er en del af forvaltningsgrundlaget for den danske natur- og miljøpolitik og beslutningsgrundlaget for miljøpolitiske initiativer. Data fra programmet indgår også i dokumentationen af effekterne af forvaltningsmæssige initiativer på natur- og miljøområdet. Endelig skal Danmark bruge denne viden i afrapportering til direktiver og konventioner. Programmets navn er fortsat NOVANA (Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen). Programmet gælder for den 5-årige periode og består af 8 delprogrammer. NOVANA er behovsstyret i forhold til at understøtte den danske natur- og miljøpolitik. Det betyder, at overvågningen er tilrettelagt og målrettet efter at tilvejebringe viden om naturen og miljøet, som kan understøtte gældende overvågningsmæssige forpligtelser i forhold til relevante EU-direktiver, den danske natur- og miljøpolitik og lovgivning samt internationale konventioner. NOVANA udmønter bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. NOVANA er målrettet efter både 1) at skabe et nationalt overblik over natur- og miljøtilstanden i Danmark samt 2) at kunne give viden om konkrete områder og lokaliteter i Danmark til brug for udarbejdelse af de næste vand- og Natura 2000-planer, herunder at vurdere effekterne af de første vand- og Natura 2000-planer, som følger af implementering af Vandramme- og Natura 2000-direktiverne (dvs. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne). Endvidere er programmet tilrettelagt efter at overvåge luftforurening med henblik på bestemmelse af belastningen af naturen med kvælstofforbindelser samt human eksponering. Denne kombination af nationalt overblik og konkret viden om specifikke områder opnås ved, at flere af delprogrammerne i NOVANA er tilrettelagt efter Vandrammedirektivets principper ved en kombination af såkaldt Kontrolovervågning og Operationel overvågning. Kontrolovervågningen beskriver den generelle tilstand og udvikling i miljøet og naturen på nationalt niveau. Operationel overvågning er til gengæld tilrettelagt til at beskrive tilstanden i konkrete områder og lokaliteter, som er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 i vand- og Natura planerne. Målretningen og effektiviseringen af NOVANA har gjort det muligt at udvide programmet med ny viden til vand- og Natura planerne. Samtidig vil øget brug af modeller bidrage til at frembringe ny viden til vand- og Natura 2000-planerne. NOVANA indeholder fortsat videreførelse af udvalgte lange tidsserier med henblik på at kunne beskrive ændringer i miljø- og natur- 5

6 tilstanden, f.eks. til brug for analyser af klimaændringer eller modelopbygning. NOVANA indeholder en ny prioriteret modelstrategi, som skal bidrage til øget og målrettet anvendelse af modeller. Den prioriterede modelstrategi skal udmøntes i den kommende programperiode. Modeller bliver anvendt til tolkning og belysning af sammenhænge i overvågningsdata. I NOVANA opprioriteres brugen af modeller specielt for søer, ferskvandskredsløbet/grundvand, åbent hav og for visse fjorde samt for stofkredsløbet/belastning af søer og det marine miljø. Modelopsætningen tilrettelægges så modellerne samtidig, hvor det er muligt, kan bidrage til analyse af effekter af klimaforandringer. NOVANA indeholder også en tværgående strategi for miljøfremmede stoffer, som skal sikre sammenhæng i overvågningen af miljøfremmede stoffer på tværs af delprogrammerne og et ensartet grundlag for udpegningen af de stoffer, der skal overvåges. NOVANA indeholder en sammenlægning af det to tidligere luftprogrammer: Det Landsdækkende Luftkvalitetsprogram, LMP, som overvågede luftkvaliteten i byerne og Baggrundsovervågningsprogrammet, BOP, som overvågede luftkvaliteten og atmosfærisk afsætning af f.eks. kvælstof i danske baggrundsområder. I forbindelse med sammenlægningen er der sket en målretning af programmet med oprettelse af en stor målestation på Risø. Organiseringen af NOVANA er ændret med henblik på at effektivisere og optimere driften af programmet, herunder indsamling af data og behandlingen af data. Der er i Naturstyrelsen etableret en driftsorienteret organisation, som bl.a. skal optimere driften igennem øget samarbejde og udveksling af best practice mellem blandt andet Naturstyrelsens enheder, som er ansvarlig for indsamling af data i flere af delprogrammerne. NOVANA er tilrettelagt indenfor en videreførelse af den økonomiske ramme til overvågning i 2007, hvor staten overtog ansvaret for den nationale overvågning, korrigeret for de almindelige udmeldte tilpasninger af de statslige budgetter. Denne del af programbeskrivelsen for NOVANA er udarbejdet i samarbejde med DMU og GEUS, der har bidraget med faglig rådgivning. 6

7 2 Historisk baggrund Med Miljøbeskyttelseslovens vedtagelse i 1974 blev overvågning af vandmiljøet formaliseret, som en væsentlig del af amternes miljøarbejde. Med vedtagelsen af Vandmiljøplan l i 1987 blev der, som supplement til den regionale overvågning udført af amterne, iværksat et nationalt overvågningsprogram. Formålet var at følge udviklingen i udledningerne af næringsstoffer til vandmiljøet og registrere de økologiske effekter af den reducerede udledning som fulgte af vandmiljøplanen. Det nationale overvågningsprogram er løbende blevet revideret i takt med udviklingen i EU-lovgivningen på natur- og miljøområdet og nye forvaltningsbehov som følge af bl.a. iværksættelse af vandmiljøplan II og III samt pesticidhandlingsplaner. Miljøfremmede stoffer indgik i overvågningen af grundvand og luft allerede fra programmets begyndelse, men i 1998 bliver overvågningen af miljøfremmede stoffer udvidet til overvågningen i de marine områder og i punktkilder. I 2004 bliver programmet udvidet til også at omfatte arter og naturtyper. I 2006/2007 gennemførtes en tilpasning og målretning af den samlede natur- og miljøovervågningsindsats til de aktuelle forvaltningsbehov med virkning fra januar Tilpasningen blev gennemført med udgangspunkt i en række aktuelle og fremtidige forvaltningsbehov, der særligt var afledt af implementeringen af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet i Miljømålsloven m.v. Med kommunalreformen i 2007 overgik amternes overvågningsindsats til staten. Ansvaret og den primære varetagelse af overvågningen blev placeret i By- og Landskabsstyrelsen med tilhørende 7 decentrale miljøcentre. Dermed blev mulighederne for at sammentænke overvågning og forvaltning i regeringens kommende vand- og Nature2000-planer styrket, idet ansvaret for vand- og Natura 2000-planerne og overvågningen fremover varetages samlet i Naturstyrelsen. Med NOVANA er overvågningsprogrammet yderligere tilpasset implementering af Vandramme- og Natura 2000-direktiverne, og programmet er bl.a. tilpasset efter at kunne skabe viden til brug for udarbejdelse og forvaltning af vand- og Natura 2000-planerne. 7

8 3 Programmets formål Det overordnede mål med NOVANA er at understøtte prioriterede nationale behov for overvågningsdata om påvirkning, tilstand og udvikling i naturen og miljøet i Danmark. NOVANA udmønter bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. NOVANA er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige dokumentations- og vidensgrundlag til at understøtte nedenstående overvågningsbehov og forpligtelser: Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen og national lovgivning om overvågning af natur, vandmiljø og luftkvalitet. Effekten og målopfyldelse af nationale handleplaner for vandmiljø og natur, herunder vand- og Natura 2000-planer efter Miljømålsloven, tiltag på landbrugsområdet samt det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram. Overvågning i henhold til internationale konventioner om natur og miljø. NOVANA tilvejebringer hermed et datagrundlag, der samtidig kan understøtte den kommunale forvaltning. Ligesom NOVANA tilvejebringer data, der kan indgå i forskningsmæssig sammenhæng. NOVANA er behovsbaseret således, at programmet er målrettet mod at indsamle viden og data til brug for aktuelle overvågningsbehov. Programmet er baseret på viden og teknologier, der kan bidrage til at optimere og effektivisere overvågningen. NOVANA vil løbende - efter behov - blive tilpasset og optimeret til nye EU-regler og de nationale plan- og forvaltningsmæssige opgaver i lovgivningen. Det forhold, at programmet er målrettet mod aktuelle overvågningsbehov med effektiv teknologi, bidrager til, at overvågningsprogrammet er omkostningseffektivt. Der vil løbende i programperioden blive taget stilling til justeringer af programmet, så programmet hele tiden er målrette de aktuelle overvågningsbehov. NOVANA er en væsentlig del af den samlede danske natur- og miljøovervågning, men udgør ikke den eneste indsats. En del af de undersøgelser og kortlægninger, som foregår uden for NOVANA inddrages efter behov i forbindelse med programmets afrapporteringer. Dette gælder bl.a. grundvandskortlægning, spildevandsdata, luftemissioner m.v. 8

9 3.1 Programbeskrivelsens opbygning Programbeskrivelsen for NOVANA består overordnet af tre dele: 1. del. 1. del er dette notat, som beskriver de overordnede rammer for programmet. Der er tale om en overordnet beskrivelse af programmets formål og strategi samt den økonomiske ramme for programmet. Indholdet af programmets 8 delprogrammer og organiseringen af programmet er kort beskrevet. Endelig er formidling og rapportering af data fra overvågningen beskrevet. 2. del. En samlet programbeskrivelse med detaljeret beskrivelse af indholdet af programmets 8 delprogrammer og sammenhæng mellem disse. Endvidere er formålet og strategierne for de enkelte delprogrammer beskrevet. Der redegøres for, hvilke overvågningsaktiviteter der gennemføres, herunder frekvenser og antal målestationer i intensivt/ekstensivt program. Tværgående data og tværgående indsatser samt brugen af eksterne data er ligeledes beskrevet. 3. del. Der er for hvert delprogram udarbejdet en række tekniske notater, som beskriver, hvordan overvågningen skal tilrettelægges og gennemføres i praksis. Der er tale om egentlige tekniske anvisninger, som detaljeret beskriver prøvetagnings- og analysemetoder i programmet mv. Heraf fremgår også generelle principper og metoder for datalagring og overførsel. Derudover foreligger der notater med oversigter over stationer og parameter knyttet til de enkelte delprogrammer. Tredje del af programmet opdateres løbende. Alle tre dele er tilgængelige på Naturstyrelsens hjemmeside. 9

10 4 Strategi I NOVANA tilvejebringes den relevante viden gennem målinger, observationer, kortlægninger, opgørelser, beregninger og modelberegninger af udvalgte natur- og miljøparametre. Programmets 8 delprogrammer omfatter de væsentligste elementer af Danmarks natur og miljø. Programmets tilgang er at overvåge samlede økologiske systemer gennem fokus på både fysiske, kemiske og biologiske elementer. I forhold til luft, marine områder og grundvand er der også fokus på human sundhed. Det er et centralt element i den konkrete udformning af overvågningen, at de 8 delprogrammer skal sammentænkes, således at behov for overvågning på tværs af medier er indarbejdet i delprogrammerne. F.eks. sigter modellering af kvælstofdeposition, som gennemføres i delprogrammet for luft, mod behov der findes i forhold til tør natur og marine områder. Tilsvarende gennemføres overvågning af stoftransport i vandløb af hensyn til de modtagende søer og marine områder. NOVANA er endvidere tilrettelagt efter, at forskellige kilder til belastning og påvirkninger af naturen og miljøet i tilstrækkeligt omfang kan adskilles og vurderes. Samtidigt er programmet tilrettelagt, så den naturlige variation i belastningen og påvirkningen af naturen og miljøet i videst muligt omfang kan adskilles fra menneskeskabte påvirkninger, herunder effekten af handlingsplaner og anden forvaltning. Programmets videreførelse af udvalgte lange tidsserier samt programmets nye prioriterede modelstrategi kan endvidere bidrage til analyse af effekter af klimaforandringer. Adskillelse af forureningskilder og variationer bidrager til at afdække, hvor belastningen kommer fra, og dermed sikre, at natur- og miljøpolitikken baseres og forvaltes på et solidt datagrundlag. På baggrund af de konkrete og prioriterede overvågningsforpligtelser og -behov, der følger af direktiver, national lovgivning og konventioner tilrettelægges den konkrete overvågning i delprogrammerne. I programbeskrivelsens del 2 redegøres der i hvert delprogram for, hvordan overvågningen er tilrettelagt i forhold til at bidrage til at opfylde de prioriterede overvågningsforpligtelser og -behov. 4.1 Fire programtyper NOVANA er som udgangspunkt opbygget over Vandrammedirektivets 4 overvågningstyper for vandområder, Kontrolovervågning, Operationel overvågning og Undersøgelsesovervågning samt Kvantitativ overvågning for grundvand. Behovet for at tilvejebringe repræsentativ viden om tilstand og udvikling i miljøet og naturen på landsplan sker primært ved Kontrolovervågning. Tilsvarende bliver det decentrale videnbehov tilgodeset gennem den operationelle overvågning, som samtidig indgår i datagrundlaget til det nationale overblik. 10

11 Ikke alle delprogrammer er eksplicit inddelt efter disse to overordnede programtyper. For delprogrammerne for overvågning af luft og landovervågning er skelnen mellem kontrol- og operationel overvågning ikke hensigtsmæssig. For overvågningen af grundvandets kvantitative tilstand opereres der endvidere med kvantitativ overvågning. Naturstyrelsen vil i den løbende styring og drift af programmet vurdere behovet for Undersøgelsesovervågning. Det fremgår af programbeskrivelsens del 2, hvordan de enkelte delprogrammer er tilrettelagt i forhold til de fire programtyper. Vandrammedirektivets fire overordnede programtyper er defineret som: 1. Kontrolovervågning: Har til formål at tilvejebringe dokumentation for den generelle tilstand og udvikling i naturen og miljøet, som kan danne grundlag for den danske natur- og miljøpolitik. Overvågning af den generelle natur og miljøtilstand skal bidrage til at opfylde forpligtelser fastsat i EU-lovgivningen, nationale handlingsplaner og i prioriteret omfang internationale konventioner om rapportering af national status og dokumentering af effekt, og til brug for den nationale forvaltning af natur- og vandmiljølovgivning. 2. Operationel overvågning: Har til formål at overvåge tilstanden og udviklingen i områder/lokaliteter, naturtyper og arter, der er i risiko for ikke at kunne opfylde de fastsatte natur- og miljømål. Overvågningen foretages med henblik på at fastslå tilstanden og vurdere udviklingen for disse områder/lokaliteter, naturtyper og arter, som følge af tiltag, der skal forbedre tilstanden i områderne/lokaliteterne, naturtyper og arter med henblik på at opnå de fastsatte målsætninger. 3. Undersøgelsesovervågning: Har til formål at afdække årsagerne til at et område/lokalitet ikke opfylder målene, hvis årsagerne til manglende målopfyldelse er ukendte. Undersøgelsesovervågningen har endvidere til formål at fastslå omfang og konsekvenser af forureningsuheld og at danne grundlag for udarbejdelse af indsatsprogram og specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe virkningen af et forureningsuheld. 4. Kvantitativ undersøgelses for grundvand: Har til formål at give en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder en vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. 11

12 5 Delprogrammerne NOVANA er opdelt i følgende 8 delprogrammer: Søer Vandløb Grundvand Hav og fjorde Arter og terrestrisk natur Luft Punktkilder Landovervågning Delprogrammerne for søer, vandløb, grundvand samt hav og fjorde har fokus på tilstand og udvikling i vandmiljøet. Vandløbsprogrammet har desuden et væsentligt formål med at opgøre belastningen med næringsstoffer (belastningsopgørelser) til søer og marine områder. Delprogrammet for Arter og terrestrisk natur har fokus på arter og naturtyper på land. Luftprogrammet har som formål at overvåge luftkvaliteten i byer i forhold til human sundhed samt belastningsopgørelser over kvælstofforbindelser til natur og miljø. Punktkilder og landovervågning er delprogrammer, hvis væsentligste formål er at belyse belastningen fra hhv. spildevand og landbrug. Et kort resumé af delprogrammerne er beskrevet i det følgende. 5.1 Delprogram for Søer Formålet med overvågningen af søer er at indhente viden om natur- og miljøforhold i de danske søer herunder bevaringsstatus for særlig udpegede naturtyper og arter tilknyttet søer. Søernes økologiske og kemiske tilstand og udvikling overvåges. Søernes tilstand og udvikling belyses ved en række fysiske, kemiske og biologiske variable i såvel ferskvandssom brakvandssøer. Overvågningsprogrammet for søer er tilrettelagt med et intensivt program og et ekstensivt program. I det intensive program måles der for en lang række parametre med høj frekvens i et lille antal søer. I det ekstensive program måles der på få parametre med lavere frekvens i et større antal søer. Den detaljerede viden, som fås fra det intensive program, bruges til bl.a. at vurdere den menneskelige påvirkning af søer, klimaændringer og samt til at fortolke resultaterne fra det ekstensive program. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. 12

13 5.2 Delprogram for Vandløb Formålet med overvågningen i vandløb er at indhente viden om naturog miljøforhold i vandløb samt at opgøre belastningen med næringsstoffer fra vandløb til søer og marine områder. Programmet er tilrettelagt med henblik på at overvåge den generelle økologiske tilstand i de danske vandløb og bevaringsstatus for særlig udpegede naturtyper og arter i vandløb. Stoftransporten af næringsstoffer til kyst, fjord og søer måles ved forskellige vandkemiske og fysiske kvalitetsparametre. Delprogrammet måler også for miljøfremmede stoffer og tungmetaller ved et udvalg af de målestationer, som indgår i programmet. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, habitatdirektivet og indgår i dokumentationsgrundlaget for vurdering af Grøn Vækst målsætningen om reduktion af kvælstofudledning og fosfor til vandmiljøet. 5.3 Delprogram for Grundvand Formålet med grundvandsovervågning er at sikre viden om grundvandets tilstand og udvikling med henblik på at kunne bevare og forbedre grundvandet, og dermed bidrage til at sikre dels vand af god kvalitet til vandløb og grundvandsafhængig natur, dels produktion af drikkevand, som overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav. Grundvandsovervågningen bidrager desuden til at fremskaffe dokumentation til regulering af pesticider i dansk landbrug og i andre sammenhænge. Programmet er tilrettelagt efter at overvåge grundvandets kvalitet og mængden af grundvand. Grundvandets kvalitet overvåges bl.a. for næringsstoffer, derunder nitrat, samt miljøfremmede stoffer, derunder pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider. Mængden af grundvand overvåges gennem et pejleprogram, der giver input til beregninger på tværs af delprogrammerne af den nationale vandbalance. Data fra vandværkernes kvalitetskontrol samt vandindvindingsmængder fra alle indvindere indgår i datagrundlaget. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, Grundvandsdirektivet, Nitratdirektivet og Direktiv af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. 5.4 Delprogram for Hav og fjorde Formålet med overvågningen af hav og fjorde er at indhente viden om natur og miljøforhold i marine områder, herunder bevaringsstatus for særlig udpegede naturtyper og arter. Programmet er tilrettelagt efter at belyse den økologiske og kemiske tilstand og udvikling i fjorde, kystvand og åbne havområder ved at overvåge en række generelle fysiske, kemiske og biologiske kvalitetsparametre. 13

14 Overvågningen omfatter også nogle mere specifikke biologiske parametre inden for udvalgte naturtyper samt artsovervågning af marsvin, spættet sæl og gråsæl. Endelig sker der i programmet en overvågning af iltsvind i de danske farvande. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, Skaldyrsvandedirektivet, Det Trilaterale Vadehavsprogram samt havkonventionerne. Delprogrammet vil fra 2014 også indeholde overvågning i relation til Havstrategidirektivet. 5.5 Delprogram for Arter og terrestrisk natur Formålet med overvågning af arter og tørre naturtyper på land (heder, enge, klitter mv.) er at sikre viden om deres tilstand, udvikling og arternes bestandsstørrelse samt de påvirkninger de udsættes for. Overvågningen af arter og terrestriske naturtyper tager udgangspunkt i Habitatdirektivets forpligtelser. Overvågningen er derfor tilrettelagt efter at kunne følge tilstand og påvirkninger af naturtyperne samt udvalgte arter og udviklingen heri. Overvågning af fugle gennemføres desuden for at opfylde overvågningskrav i.f.t. EF-fugle-beskyttelsesdirektivet og bidrager til den generelle opbygning af viden til brug for den nationale forvaltning af vandfuglebestande. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet samt en række konventioner og aftaler, herunder Biodiversitetskonventionen og Det Trilaterale Vadehavsprogram. 5.6 Delprogram for Luft Formålet med luftovervågningen er at indhente viden om luftkvalitet og mængden af skadelige stoffer i luften, for at kunne vurdere skadelige effekter på menneskelig sundhed samt belastningen af vandmiljø og natur med skadelige stoffer. Overvågningen i relation til menneskelig sundhed sker ved overvågning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer som 1) uorganiske gasser, 2) partikler 3) tungmetaller og 4) organisk luftforurening. Programmet bidrager også til at varsle den danske befolkning om dårlig luftkvalitet i henhold til EU-direktiverne. Overvågningsprogrammet for luft er tilrettelagt i to dele dels rettet mod den sundhedsskadelige luftforurening og dels mod luftforurening, som påvirker vandmiljøet og naturen. Den først del overvågning af luftkvaliteten i byerne og den anden omfatter del omfatter overvågning af luftkvaliteten og atmosfærisk afsætning af f.eks. kvælstof udenfor byerne. Programmet har en naturdel, hvor der bliver foretaget detaljerede målinger for at forstå processerne, der styrer afsætningen af kvælstof i følsomme naturområder i Danmark, herunder direkte målinger af afsætning af ammoniak. 14

15 Delprogrammet bidrager til implementeringen af Luftkvalitetsdirektivet, Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og godkendelse af husdyrbrug. 5.7 Delprogram for Punktkilder Formålet med punktkildeovervågningen er primært at undersøge spildevandsbelastningen (påvirkning) af vandmiljøet med bl.a. organiske stoffer, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. De overvågede punktkilder er renseanlæg, industrier, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, dambrug og havbrug. Den udledte vandmængde fra de overvågede punktkilder opgøres for at kunne beregne de totale udledte mængder. I punktkildeprogrammet kommer en lang række af data fra kommunerne, herunder egenkontrol med udledninger. Der suppleres endvidere med oplysninger fra spildevandsplaner mv. herunder data om renseanlæg, industrielle udledninger, spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger, dambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet, Byspildevandsdirektivet og Direktivet om miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer og indgår i dokumentationsgrundlaget for vurdering af Grøn Vækst målsætningen om reduktion af kvælstofudledning og fosfor til vandmiljøet. 5.8 Delprogram for Landovervågning Formålet med overvågningen er at indhente viden om effekten af nationale vandmiljøplaner og andre reguleringer inden for landbrugssektoren af udvaskning af næringsstoffer fra de dyrkede arealer (landbrugsarealer) til vandmiljøet. Samtidig skal programmet bidrage til at dokumentere effekten af Danmarks undtagelse fra Nitratdirektivet på udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Overvågningen foregår ved interview, direkte målinger og modellering af sammenhænge mellem landbrugsdrift og tab af næringsstofferne til omgivelserne i seks repræsentative overvågningsoplande, der kan betragtes som værkstedsområder. Overvågningsoplandene er udvalgt, så de bedst muligt dækker variation i landbrugspraksis, jordtype og klima. Delprogrammet bidrager til implementeringen af Nitratdirektivet, Vandrammedirektivet og indgår i dokumentationsgrundlaget for vurdering af Grøn Vækst målsætningen om reduktion af kvælstofudledning og fosfor til vandmiljøet. 5.9 Tværgående strategier Ud over de 8 delprogrammer er der udarbejdet tværgående strategier for miljøfremmede stoffer og modeller. Disse strategier er indarbejdet i de relevante delprogrammer og i det tværgående modelarbejde. Strategierne opsummeres kort i det følgende. 15

16 Miljøfremmede stoffer Overvågningen af miljøfremmede stoffer har til formål at afdække vandmiljøets kemiske tilstand. Overvågningen af miljøfremmede stoffer sker i delprogrammerne for henholdsvis søer, vandløb, hav og fjorde, grundvand, punktkilder og luft. Overvågningen inddrager endvidere egenkontroldata fra bl.a. vandværker og renseanlæg. For at sikre sammenhæng i overvågningen af miljøfremmede stoffer på tværs af delprogrammerne og et ensartet grundlag for udpegningen af de stoffer, der skal overvåges, er der udarbejdet en tværgående strategi for overvågningen af miljøfremmede stoffer. Strategien beskriver således kriterierne for udvælgelse af miljøfremmede stoffer, der overvåges i delprogrammerne. I bilag til strategien er der en liste over de stoffer, der overvåges i de enkelte delprogrammer. Resultaterne af overvågningen skal bidrage til, at Danmark opfylder Vandrammedirektivets, Habitatdirektivets, Skaldyrsvandedirektivets og Grundvanddirektivets miljømål i relation til miljøfremmede stoffer samt bidrage til de internationale konventioner. Modeller Anvendelsen af modeller i kombination med målinger har været en integreret del af overvågningen, siden programmet blev etableret i 1989 i forbindelse med vandmiljøplan I. I den forbindelse blev kvælstofbelastningsmodellen DAISY udviklet til at vurdere effekten af landbrugsreguleringen. I dag indgår der modeller i alle delprogrammer. Modellerne anvendes f.eks. i luftprogrammet til overvågningen af luftkvaliteten i byerne og til overvågningen af den sundhedsrelaterede luftforurening. Med henblik på at udvikle brugen af modeller i NOVANA er der udarbejdet en prioriteret modelstrategi for overvågningsprogrammet , som skal udmøntes i programperioden Med denne prioriterede modelstrategi styrkes bl.a. brugen af modeller især på tværs af de 4 vandprogrammer, så der genereres mere viden om vandløbskredsløbet til brug for bl.a. arbejdet med vand- og naturplanerne. I delprogrammet for grundvand anvendes GEUSs landsdækkende hydrologiske model (DK-modellen). Modellen bruges på tværs af grundvands- og vandløbsprogrammet til at simulere grundvandet og vandløbene med henblik på at vurdere grundvandets kvantitet, grundvandsdannelse og vandbalancen, herunder udveksling mellem grundvand og overfladevand. DK-modellen benytter overvågningsdata om klimaforhold, vandføring, trykniveauer og vandindvindinger. DK-modellen videreudvikles og opdateres med de geografiske data, der i disse år indsamles i forbindelse med grundvandskortlægningen. DK-modellen udvikles til at bedre at kunne beskrive grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand og disses påvirkning af vandføringen i vandløb, søer og vådområder. 16

17 Vandløbsprogrammet er tilrettelagt, så programmet på baggrund af integreret modellering og målinger bidrager til opgørelsen af vand- og stoftilførsel til søer og kystområder. Der etableres et samarbejde mellem vandløbsprogrammet og grundvandsprogrammet i forbindelse med modellering af belastningsopgørelser til søer og marine områder. I det marine delprogram udføres 3D-modellering af vand- og næringsstoftransporten samt økologiske forhold for udvalgte fjorde og åbne havområder. Der er bl.a. tale om, at udvikle en økologisk overbygning af det marine modelkompleks for de åbne danske farvande, inklusiv Østersøen og Nordsøen, således at indsatsbehovet i 2. generation vand- og naturplaner bedre kan vurderes. 17

18 6 Organisering og gennemførelse Miljøministeriet har det overordnede ansvar for drift og udvikling af overvågningsprogrammet. Naturstyrelsen har ansvaret for udviklingen og driften af programmet. Naturstyrelsen planlægger og gennemfører en væsentlig del overvågningen. I den forbindelse bliver der ofte brugt eksterne konsulenter til f.eks. prøvetagning, laboratorieanalyser og modeludvikling. Miljøministeriets drift og udvikling af overvågningsprogrammet sker som hidtil i et tæt samarbejde med DMU og GEUS i kraft af deres rolle som både fagdatacentre og som forskningsinstitutioner, der rådgiver om f.eks. statistisk sikkerhed, datakvalitet, metodevalg mv. Samspillet mellem forskning, udvikling og opgavedrift i de udførende funktioner sikrer, at den nyeste viden om bl.a. metoder og årsagssammenhænge løbende inddrages i overvågningen, tilrettelæggelsen af arbejdet og tolkningen af resultaterne. Samarbejdet vil ske i en samarbejdsgruppe på strategisk ledelsesniveau mellem Naturstyrelsen, DMU og GEUS samt i en samarbejdsgruppe på operationelt niveau. Fagdatacentrene varetager bl.a. opgaven med at udarbejde de tekniske anvisninger for, hvordan de konkrete overvågningsopgaver gennemføres. Fagdatacentrene sikrer indsamling, lagring og kvalitetssikring af overvågningsdata i fælles databaser. De varetager endvidere i samarbejde med Miljøministeriet den årlige landsdækkende faglige rapportering og medvirker efter aftale med Miljøministeriet ved den internationale rapportering. Der er i Miljøministeriet nedsat et Koordinationsudvalg, der beslutter tidsfrister for rapportering af data, tværgående udviklingsprojekter og væsentlige faglige ændringer i overvågningsprogrammet. Alle ministeriets styrelser er repræsenteret i Koordinationsudvalget. Den overordnede styring og koordinering af de daglige overvågningsopgaver i de 8 delprogrammer sker i en planlægnings- og styringsgruppe forankret i Naturstyrelsen, hvor fokus er på sikker og effektiv drift på tværs af Naturstyrelsens enheder. Ansvaret for styring af luftprogrammet ligger dog i Miljøstyrelsen, der af samme grund har plads i førnævnte planlægnings- og styringsgruppe. Der vil løbende blive taget stilling til mulighederne for yderligere organisatorisk fokusering af programstyringen. Der ud over er der oprettet fagkoordinationsgrupper, som skal bidrage til at sikre en koordineret faglighed i udførelsen af driftsopgaverne i hvert delprogram. I Naturstyrelsen er der nedsat et sekretariat, som sekretariatsbetjener Koordinationsudvalget samt ovenstående planlægnings- og styringsgruppe. Sekretariatet koordinerer også, at data og afrapportering sker i rette tid og som forudsat i programbeskrivelsen og de tilhørende tekniske anvisninger (vejledninger i dataindsamling, jf. programbeskrivelsens del 3). 18

19 7 Økonomi Den økonomiske ramme til NOVANA indgår som en del af de årlige finanslovsbevillinger til Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet. Miljøministeriet aftaler opgaver og indsatser med DMU og GEUS i 4- årige kontrakter, som forhandles hvert år. Ressourcer til overvågningsopgaver fremgår af kontrakterne. Kontrakterne offentliggøres på Miljøministeriets, DMU s og GEUS hjemmesider. Da staten overtog ansvaret for amternes overvågningsopgaver med kommunalreformen i 2007 blev der samlet afsat 275 mio. kr. (2007-priser) til overvågningsprogrammet. NOVANA er tilrettelagt efter en økonomisk ramme svarende til 2007-budgettet for programmet fremskrevet til 2011-priser og korrigeret for de udmeldte statslige effektiviseringskrav i perioden. 19

20 8 Kvalitetssikring og datalagring De data, som indsamles gennem NOVANA, kvalitetssikres og lagres i en række offentlige databaser. 8.1 Kvalitetssikring Data fra NOVANA er omfattet af en kvalitetssikring, som skal sikre, at data er af en kvalitet, så de kan danne grundlag for forvaltningsmæssige beslutninger, og at internationale og nationale kvalitetskrav til miljødata imødekommes. Kvalitetssikringen skal bidrage til, at kvaliteten af data er dokumenteret, således at der er kendskab til datakvaliteten og det kan vurderes, om data kan indgå i nuværende og fremtidige datasammenstillinger. Kvalitetssikringen af overvågningsdata sker bl.a. i form af: De tekniske anvisninger, som giver anvisninger på udførelse af prøvetagning, feltundersøgelser og feltmetoder, der sikrer, at overvågningen bliver gennemført på en ensartet og reproducerbar måde. Krav til kvaliteten af kemiske analyser i henhold til Bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli 2010 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede laboratorier mv. Det betyder, at der kræves akkrediterede analyser for parametre/matricer, der er med i bekendtgørelsen (bekendtgørelsens bilag 1.3-1,5). Målinger af de øvrige parametre/ matricer, der indgår i overvågningen, skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav til analysekvalitet og analysemetode (bekendtgørelsens bilag ). Målingerne skal gennemføres med de minimumskrav til detektionsgrænser, der er fastsat i de enkelte delprogrammer. De kemiske analyser skal udføres på et laboratorium, der i forbindelse med analysearbejdet anvender et kvalitetsstyringssystem, der lever op til standarden ISO (Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence), enkelte specialanalyser kan være undtaget for dette krav. Analysekvaliteten skal dokumenteres i kvalitetsrapporter omfattende en række specificerede kvalitetsdata. Analyser, som udføres i forbindelse med screeningsundersøgelse af miljøfremmede stoffer eller tungmetaller, er ikke nødvendigvis omfattet af ovenstående krav. Kravene er uddybet i programbeskrivelsens del 3. Metodedatablade, som angiver krav til håndtering af prøver forud for analyse af kemiske parametre, som dette har betydning for, eksempelvis filtrering af prøver forud for analyse af næringssalter. Interkalibrering af feltarbejde eller feltanalyser, som skal bidrage til sikring af kvaliteten af den del af overvågningen, som foregår i felten samt sikre fælles forståelse af indholdet i de tekniske anvisninger, således at feltarbejde og feltanalyser bliver udført på samme måde af alle involverede og dermed reducere dette usikkerhedsmoment mest muligt. Interkalibreringen skal endvidere identificere eventuelle uhensigtsmæssigheder i de tekniske anvisninger. 20

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Kommenteret dagsorden til Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 kl. 13.00- ca. 15.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense

Kommenteret dagsorden til Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 kl. 13.00- ca. 15.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense Danmarks Miljøundersøgelser 13. marts 2006 Rev. 22.03.2006 FORS J. nr. 152/201-0001 Kommenteret dagsorden til Aftaleudvalgets 65. møde den 29. marts 2006 kl. 13.00- ca. 15.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

SAMMENLIGNING AF OVERVÅGNINGSPROGRAMMER I DANMARK, SLESVIG-HOLSTEN, HOLLAND OG IRLAND

SAMMENLIGNING AF OVERVÅGNINGSPROGRAMMER I DANMARK, SLESVIG-HOLSTEN, HOLLAND OG IRLAND SAMMENLIGNING AF OVERVÅGNINGSPROGRAMMER I DANMARK, SLESVIG-HOLSTEN, HOLLAND OG IRLAND Faglig rapport fra DMU nr. 790 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] SAMMENLIGNING AF OVERVÅGNINGSPROGRAMMER

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Kommenteret dagsorden til 4. møde i Koordinationsudvalget den 19. september kl. 10.00 - ca. 12.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense

Kommenteret dagsorden til 4. møde i Koordinationsudvalget den 19. september kl. 10.00 - ca. 12.30 på H.C. Andersen Hotel, Odense Miljøovervågningssekretariatet J.nr. CFK-014-00648 Ref. sowin/krpol Den 12. september 2007 Kommenteret dagsorden til 4. møde i Koordinationsudvalget den 19. september kl. 10.00 - ca. 12.30 på H.C. Andersen

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 DMU bidrager til Miljøministeriets styringskæde med årlige institutionsmål og bidrag til ministeriets årlige koncernmål. Institutionsmål 2004 DMU s institutionsmål

Læs mere

Referat af Aftaleudvalgets 66. møde. den 8. juni 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense

Referat af Aftaleudvalgets 66. møde. den 8. juni 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense Danmarks Miljøundersøgelser 29. juni 2006 FORS J. nr. 152/201-0001 Referat af Aftaleudvalgets 66. møde den 8. juni 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense Deltagere: Poul Nordemann, Århus Amt (PNO) Jan Rasmussen,

Læs mere

Referat af Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense

Referat af Aftaleudvalgets 65. møde. den 29. marts 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense Danmarks Miljøundersøgelser 18. april 2006 FORS J. nr. 152/201-0001 Referat af Aftaleudvalgets 65. møde den 29. marts 2006 på Hotel H.C. Andersen, Odense Deltagere: Poul Nordemann, Århus Amt (PNO) Jan

Læs mere

Beslutningsreferat fra Koordinationsudvalgets 4. møde den 19. september på H. C. Andersen Hotel, Odense

Beslutningsreferat fra Koordinationsudvalgets 4. møde den 19. september på H. C. Andersen Hotel, Odense Referat Miljøovervågningssekretariatet J.nr. CFK-014-00648 Ref. sowin/krpol Den 9. oktober 2007 Beslutningsreferat fra Koordinationsudvalgets 4. møde den 19. september på H. C. Andersen Hotel, Odense Deltagere:

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning. Projektbeskrivelse VANDFORSYNING I DANMARK

NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning. Projektbeskrivelse VANDFORSYNING I DANMARK Projektbeskrivelse NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning VANDFORSYNING I DANMARK Drikkevand rent vand, men hvordan? I Danmark bruger vi knap 1 mia. m 3 vand årligt.

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden Miljørapport for vandplan 1.2 Limfjorden INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 6 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 6 1.2 Alternativer... 6 1.3 Indvirkning på miljøet... 7 1.4 Afhjælpende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2013 Titel: Punktkilder 2013 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

DANMARKS AREALINFORMATION

DANMARKS AREALINFORMATION DANMARKS AREALINFORMATION DATA OM MILJØET I DANMARK INTRODUKTION TIL DANMARKS AREALINFORMATION Danmarks Arealinformation 1 er en digital platform, der viser et bredt udvalg af fællesoffentlige stedbestemte

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0876 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0876 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0876 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og Havmiljø J.nr. NST-049-00196 Ref. SPE/LMU/japed(dep) Den 27. marts 2012 GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPA-UDVALG Kommissionens

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2012 Titel: Punktkilder 2012 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering,

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere