Årsskrift NÆRVÆR FAGLIGHED NYE MULIGHEDER

Transkript

1 Årsskrift NÆRVÆR FAGLIGHED NYE MULIGHEDER Blå Kors Danmark 1

2 Indholdsfortegnelse: Forord... 2 Værdier... 3 Alkohol i samfundet... 4 Landet rundt... 6 Fælles profilering... 8 Netværk TUBA Genbrug Regnskab Adresser UDGIVELSE: Blå Kors Danmark Suensonsvej Silkeborg Tlf Redaktion: Jens Erik Rasmussen og Per Breindahl Layout: Inger-Lis Sørensen Foto: Blå Kors Danmark eller modelfoto Tryk: Handy Print A/S, Skive For- og bagsidefoto: glimt fra en Blå Kors sommerlejr Bål, snobrød, boldspil, leg, udflugter, sang og samvær hører til på en sommerlejr. Blå Kors Danmark gav i 2007 omkring 100 børn og unge en sommeroplevelse, der bliver stående i erindringen som et godt barndomsminde. Mange af børnene og de unge der var med kommer fra hjem, der ikke har ressourcer til at sørge for andre ferier eller sommeroplevelser for deres børn. I 2008 holdes 2 børnelejre, en ungdomslejr og en kanotur. Lejrene ledes af frivillige medarbejdere. 2

3 AF LANDSFORMAND KARL PETER NIELSEN Nærvær, faglighed og nye muligheder værdier Hovedbestyrelsen og den daglige ledelse har gennem et par år været optaget af at tydeliggøre det, vi står for, og måden, vi virker på. Vil det være muligt at formulere vore værdier på en måde, som vi alle kan identificere os med, uanset hvor vi befinder os i organisationen? Uanset om vi er medlemmer og frivillige, eller vi er medarbejdere på en af vore boenheder? I efteråret 2007 satte vi en proces i gang for at finde frem til nogle begreber, som bredt skulle kendetegne Blå Kors Danmark. Nogle af os mente, at værdiprocessen ville være en smal sag. For om nogen kan vi da i Blå Kors læne os op ad værdier. Blå Kors-arbejdet blev påbegyndt i 1895 baseret på værdier. Værdier, der tog afsæt i et positivt syn på mennesker i nød på grund af alkohol. Denne tilgang, præget af næstekærlighed, tog sit afsæt i, at stifterne så medmennesket i nød som en bror eller en søster, der havde brug for en fremstrakt hånd med budskabet om at være elsket af Gud. Disse værdier fremgår også - i en mere nutidig udgave - af Blå Kors Danmarks menneskesyn og diakonisyn, hvor der under menneskesyn bl.a. står: Ethvert menneske er skabt af Gud i Guds billede. Dette syn på medmennesket - uanset baggrund - har altid været grundlaget for Blå Kors Danmarks måde at virke på i praksis i arbejdet med diakoni. Og i den nuværende udgave af vore vedtægter står der blandt andet: Blå Kors Danmark mener, at kristen næstekærlighed viser sig i forpligtende fællesskaber mellem mennesker. Hovedbestyrelsen havde på sit møde i december 2007 en god drøftelse af forskellige værdibegreber, som vi hver især syntes var de mest rammende. Vi måtte naturligvis prioritere. Sådan har værdiprocessen nu løbet videre ind i En invitation til at deltage i processen blev sendt ud i landet. Over 100 har givet bidrag til, hvilke værdier de synes er kendetegnende for os. Forskellige ord og begreber har været vendt og drejet. Efter en god proces har vi nu formuleret tre værdier, som skal være gældende for hele Blå Kors Danmark anno Såfremt værdierne skal give mening, skal de være levende for os. De skal ikke bare fremhæves ved festlige lejligheder. Derfor går vi nu ind i næste fase, hvor de skal prøves af og diskuteres i alle Blå Kors Danmarks aktiviteter. Værdierne skal så at sige ud og give smag til arbejdet. Hovedbestyrelsen vil følge denne proces, og vi vil glæde os til at se resultatet af, hvordan værdibegreberne bliver synlige i det daglige arbejde, hvor nærvær og faglighed giver nye muligheder for de mennesker, der opsøger os. Og vi vil kendes på at være en troværdig organisation og samarbejdspartner med en ligeværdig tilgang til mennesker. Afslutningsvis vil jeg gerne rette en stor tak til alle, der også i det forløbne år har virket med på det ene eller andet sted i vort vidt forgrenede arbejde. I hovedbestyrelsen glædes vi over den gejst og det engagement, der er i de forskellige tilbud. Også tak til medlemmer, der på forskellig vis er med til gøre Blå Kors-sagen kendt. Jeg håber, dette arbejde må fortsætte med uformindsket styrke nu med afsæt i de tre værdier, der skal præge vores arbejde fremover. NÆRVÆR NYE MULIGHEDER FAGLIGHED NÆRVÆR omsorg funderet i næstekærlighed For os er nærvær at indgå i en ligeværdig relation mellem mennesker. Vi ønsker at være sammen med andre i et inkluderende og positivt fællesskab til glæde for alle. Nærværet har som mål at gendanne bristede relationer og skabe nye fællesskaber. Nærværet og fællesskabet skal komme til udtryk gennem respekt, rummelighed, ærlighed og troværdighed. Den enkelte, som søger hjælp hos os, skal opleve sig set, hørt og mærket. FAGLIGHED kvalitet i alle sammenhænge Vi vil sikre en høj grad af personlige og faglige kompetencer hos alle medarbejdere. Alle ydelser skal være kendetegnet af stor åbenhed, høj faglighed og klar målsætning. Vi vil anvende veldokumenterede faglige metoder. Vi vil være en dynamisk organisation med fokus på forandring og nytænkning. Vi ønsker at være kendt som en troværdig organisation, hvor vi gør det, vi siger, vi gør. NYE MULIGHEDER tillid til forandring Vi har forventninger til mødet mellem mennesker. Vi er overbeviste om, at der for ethvert menneske er nye muligheder i livet, som kan skabe håb i håbløsheden. Vi ønsker, at den enkelte bliver fri af sit misbrug og oplever frigørelse fra skyld og skam. Det enkelte menneske har mulighed for en ny begyndelse både fysisk, psykisk, socialt og åndeligt. 3

4 AF GENERALSEKRETÆR JENS ERIK RASMUSSEN Alkohol i samfundet Ikke godt Vi skal ikke altid gå tilbage til Adam og Eva! Men nu gør jeg det. Allerede på Bibelens første blade lyder det fra Gud: Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham! Hele det bibelske budskab handler om, at Gud er vor hjælper og at vi har fået livet givet for at være til hjælp for hinanden. Vor selvforståelse tager sit afsæt heri: Blå Kors Danmark er en frivillig, non-profit organisation, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Som diakonal organisation tager vi udgangspunkt i, at ethvert menneske er skabt af Gud og dermed unikt, og at Gud ønsker at møde den enkelte med sin kærlighed. Vi tror, at Gud i den opgave også ønsker at bruge de mange frivillige og ansatte på Blå Kors-enhederne rundt om i landet. Vores slogan er Tillid til forandring. Vi er overbeviste om, at forandring er mulig. Guds kærlighed og næstekærligheden er det bærende i organisationens værdigrundlag. Og erfaringen viser, at det nytter. Vore kerneværdier nærvær, faglighed og nye muligheder er således ikke formuleret ud af den blå luft eller fra, hvad der måtte være in i tiden, men ud fra, hvad der lige fra begyndelsen af Blå Kors Danmarks 113-årige historie har været drivkraften. Vores vision er: - at forebygge misbrug af alkohol og andre rusmidler - at hjælpe mennesker, der er kommet i nød på grund af alkohol eller andre rusmidler at være alene En kæmpe udfordring en opgave, vi hverken kan eller skal løse alene. Tværtimod. Lovgivningen siger klart, at det offentlige staten, regionerne og kommunerne også med hensyn til misbrug af alkohol og andre rusmidler er forpligtet på både at forebygge, behandle og hjælpe. Vi vil gerne med vore tilbud være et supplement. Tilbyde vores assistance. Guds kærlighed og næstekærligheden er det bærende i organisationens værdigrundlag Bidrage med vores måde at gøre tingene på. Vort menneskesyn. Vore værdier. Vor faglighed. Vores tro på, at der er nye muligheder for den enkelte, uanset hvor håbløst det kan se ud i den konkrete situation. Vi vil også gerne være et alternativ fordi vi har tilbud, som ikke er kopier, men helt særlige tilbud, både i forhold til målgruppen og ved måden, vi griber opgaverne an på. Vi ønsker, at den enkelte oplever sig set, hørt og forstået og hjulpet! Det offentliges hjælper Vi modtager gaver og arv, og vi har overskud via genbrug. Det drejer sig om mange millioner kroner årligt. Mange gør en frivillig indsats år efter år. Begge dele er vi meget taknemmelige for. Hvis ikke, ville vi ikke være en frivillig organisation. Men den helt overvejende del af vore indtægter kommer via kommunernes betaling for ophold på vore Blå Korsenheder og fra tilskud fra det offentlige, dels fra kommunerne og dels fra Velfærdsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vi oplever, at mange kommuner og også ministerierne betragter os som en hjælper, der svarer til de målgrupper, der ifølge lovgivningen skal ydes behandling og omsorg. Og at den måde, vi griber opgaven an på, opfylder forventningerne. Vi ønsker - gennem nærvær og faglighed at tilvejebringe endnu flere nye muligheder. den korte og den lange bane Igen i år har vi fra de såkaldte satspuljer fået adskillige millioner til TUBA vort Tilbud til Unge, som er Børn af forældre med Alkoholproblemer. Og vi har bl.a. fået penge ad samme vej til behandling på væresteder og som noget nyt: Til dokumentation, forskning og innovation. Hvilket tiden kræver og som vi er med på! Alt sammen på den relativt korte bane 3-4 år. Men vi håber at kunne spille videre på den lange bane at kommunerne, som med den kommunalreform, der trådte i kraft primo 2007, har fået ansvaret på alkoholområdet, vil indgå stabile aftaler og partnerskaber med os. FredshAVN 2 PÅ VEJ Tyngden, når det gælder volumen og ressourcer, ligger på vore botilbud. Mange kommuner gør løbende brug heraf. Mange får af kommunerne bevilget ophold på et af vore social-pædagogiske botilbud. Nogle dog et for kort ophold. Nogle har drukket så meget og så længe og nogle har været hjemløse så de er slidt helt ned psykisk og fysisk. De kan ikke efter et par måneder klare sig i egen bolig med mere eller mindre hjælp. Mange trænger til et længere ophold, nogle muligvis resten af livet i en hel del tilfælde er det ikke ret længe! Mange har brug for et social-psykiatrisk ophold, og derfor har vi planer om udbygning med et såkaldt Fredshavn 2 som supplement til vort special-botilbud i Vorbasse, kaldet Fredshavn. Vore psykoterapeutiske behandlingshjem og vore pensionater/ forsorgshjem, som frem til 2007 har været drevet i samarbejde med amterne, har nu også deres relationer i forhold til kommunerne. Mens pensionaterne ikke har oplevet den store forandring, har der været ikke så lidt turbulens omkring behand- 4

5 lingshjemmene. Oplevelsen har været, at kommunerne ikke har været parate til at overtage den intensive indsats i form af døgnbehandling eller ikke alle har prioriteret dette. Uanset at mange alkoholafhængige, omkring en tiendedel, ikke kan nøjes med ambulant- eller dagbehandling, men alene kan få gavn af døgnbehandling. Vi har forsøgt at opretholde døgnbehandlingstilbud både i Bjæverskov og i Taastrup og satset på at komme ind på den stabile, lange bane også hermed. Tilbud og/eller forbud? Kan forbud hjælpe noget? Når nu det er in med tilbud og yt med forbud? Mange har nok forbundet Blå Kors-arbejdet med nej til alkohol. Vi arbejder fortsat på at hjælpe mennesker, der har haft et sådant alkoholforbrug og i så lang tid at de er blevet alkoholafhængige, til ikke længere at drikke alkohol. Fordi evnen til styre forbruget er borte og for de flestes vedkommende ikke kan genvindes. Men vi håber og tror, at de, som kender vort arbejde, oplever os som en hjælp, der svarer til, hvad der er brug for hos dem, som trænger til hjælpen. Er det så ikke paradoksalt at melde ud: Forbud mod salg af alkohol til unge under 18 år! Nej, når vi ser, hvor meget alkohol kan ødelægge, i ungdomsår og senere hen i livet, for den enkelte og i familierne, så er der al god grund til dels at udskyde alkoholdebuten og dels at minimere forbruget hos de unge - med henblik på at undgå skader fysisk og psykisk og undgå afhængighed, med deraf følgende konsekvenser menneskeligt, i alle relationer, og også samfundsmæssigt. Nej tak til reklamer Derfor støtter vi forslaget om nej til salg af alkohol til unge under 18 år. Uanset at det er kontroversielt. Men det vil være et tydeligt lovgivningsmæssigt signal, der giver forældrene opbakning til at sige nej til deres børn og unge frem for at lade stå til. Vi støtter således også et forbud mod reklame for alkohol. Hvorfor skal det være lovligt at reklamere vidt og bredt både her og der, i medier og i de offentlige rum, for noget, som er til nydelse og glæde for mange, men fører til ulykke og nød for så mange andre? Et minimum kan være, at det oplyses ved salg og ved reklamer at alkohol på mange måder kan være sundhedsskadeligt. Hvis ikke det nydes på rette tid og sted og med omtanke og under ansvar. En hjælp der svarer til Vi ønsker at være til hjælp på det forebyggende felt. Men vi nøjes ikke med det. Vi hjælper gerne dem, som er kommet i nød. Med en hjælp, der matcher det, de har brug for! Og det vil vi fortsætte med. Vort menneskesyn tilsiger os det. Vi ser mange nye muligheder heri, nu og fremover for vores organisation, på vore Blå Kors-enheder og for den enkelte, vi møder. 5

6 AF KVALITETSCHEF SVEN MADSEN OG FAGLIG CHEF BIRTE IPSEN Landet Rundt Motion Fokus på det hele menneske De fleste forbinder Blå Kors med omsorg og behandling i forhold til mennesker, der er kommet ud i et misbrug. Og det er på sin vis også rigtigt. Men i Blå Kors Danmark ser vi ikke kun på selve misbruget, men på hele mennesket. Det betyder konkret, at der rundt om på de forskellige Blå Kors-tilbud gøres en stor indsats for at arbejde med forebyggelse og sundhed. De fleste steder er motion en fast bestanddel af ugeprogrammet. Mange institutioner har motionsrum med forskellige redskaber og motionscykler, og der er byggeplaner for nyt motionsrum på Blå Kors Hjemmet i Rold Skov. Nogle steder er der også tilknyttet fysioterapeuter, som udarbejder specifikke træningsprogrammer. Motion har nemlig vist sig at være væsentlig for at få en øget livskvalitet og for at støtte op om selve behandlingen. Ligeledes er god kost helt afgørende. På væresteder og institutioner gøres der meget for at give brugerne god og nærende kost for på den måde at være med til at opbygge dem som mennesker. Flere kommuner lægger mere og mere vægt på økologiske fødevarer, og det betyder bl.a., at man i Herning Kommune skal gå mere og mere over til at anvende økologi i forbindelse med tilberedelse af måltider. Forebyggelse er ligeledes en central del af Blå Kors Danmarks arbejde. Godt nok kan man sige, at vi ofte først kommer ind i billedet, når skaden er sket. Men der er stadig brug for forebyggelse i forhold til tilbagefald, i forhold til den øvrige familie m.v. Ligeledes gennemføres flere steder forebyggende undervisning i skoler og i forhold til konfirmander. Forebyggelsesområdet er dog ét af de områder, hvor Blå Kors Danmark i fremtiden vil gøre en ekstra indsats. Dokumentation som redskab Det påstås ofte, at man ikke kan måle god omsorg. I Blå Kors Danmark har vi og dokumentation dog alligevel forsøgt. De fleste væresteder har i slutningen af 2007 og starten af 2008 været med i et projekt, hvor der blev formuleret en række målepunkter i forhold til at yde fysisk, psykisk, social og åndelig omsorg. Det har ikke været enkelt, men erfaringerne har vist, at selvom det tager Blå Kors ser ikke kun på selve misbruget, men på hele mennesket tid, giver det en mulighed for at dokumentere, at vores arbejde gør en forskel. Samtidig giver det mulighed for at udvikle fagligheden, så vi stadig bliver bedre til at yde omsorg. Etablering af Forskningsafd. Krav om dokumentation bliver en stadig større del af vores hverdag. Derfor er det også en stor glæde, at Blå Kors Danmark har fået midler til at etablere en forsknings-, dokumentations- og innovationsenhed. Der bliver ansat to personer, der i samarbejde med den øvrige del af organisationen skal bidrage til, at der i Blå Kors anvendes de bedst mulige metoder og at vi er i stand til at dokumentere det i forhold til kommunerne. Der skal endvidere arbejdes med at øge den gensidige vidensdeling i organisationen. Midlerne er givet i fire år, og der er lagt op til at indgå i et tæt samarbejde med andre aktører på alkoholområdet. Akkreditering på værestederne I den offentlige sektor arbejdes der mere og mere med kvalitetssikring. Et af midlerne til dette er akkreditering. Hensigten med en akkreditering er at kunne dokumentere overensstemmelse mellem det, man siger (beskrivelse), og det man, gør (praksis). En akkrediteringsmodel er en kvalitetssikringsmodel, der har til formål at sætte en række formulerede kvalitetskrav og at forbedre samt udvikle kvaliteten ud fra disse krav. Kravene formuleres i form af standarder, der beskriver et minimum af, hvad der skal til for at leve op til en given kvalitet. Blå Kors Danmark har allerede arbejdet med akkreditering i forbindelse med Punktum Blå Kors Danmarks tilbud i statsfængslet i Kærshovedgård. I 2008 udvides arbejdet med akkreditering til værestedsområdet, idet bl.a. Blå Kors Danmark i samarbejde med Landsforeningen af Opholdssteder har fået midler til at indgå i et projekt med udvikling af akkreditering på værestedsområdet. Ved at indgå i akkreditering får vi hjælp til at få beskrevet det gode værested og hjælp til løbende at forholde os til, om vi lever op til vores egne normer. Akkrediteringen er en styrke indadtil på det enkelte værested og en styrke udadtil i forhold til de kommuner, vi skal forhandle med om drift af værestedet. Metodeudvikling på botilbudene Med udgangen af 2007 blev det såkaldte metodeudviklingsprojekt afsluttet. Projektet, der var finansieret af satsmidler, havde til formål at få beskrevet metoder på Blå Kors botilbud og komme med forslag til, hvad der skal kendetegne et godt ophold på en boinstitution. De deltagende institutioner har haft god glæde af projektet, og der skal nu arbejdes videre med at få ideerne omsat i resten af organisationen. Metodeudviklingsprojektet er afsluttet med udgivelse af en vejledende manual, til brug for de enkelte botilbud med henblik på at styrke og udvikle det konkrete tilbud, der gives til beboerne. Der er endvidere udgivet noget mere kortfattet materiale, der bl.a. kan bruges i forhold til kommunale sagsbehandlere. 6

7 midler fra Det Fælles Ansvar II Blå Kors Danmark søgte i 2007 midler fra regeringens pulje til Det Fælles Ansvar II. Det er en pulje, der kan støtte bl.a. udvidet åbningstid og aktiviteter på væresteder. Vi har fået midler til fortsættelse og udvidelse af trivselsværkstedet i Hjørring samt til udvidet åbningstid på værestedet Den Blå Mølle i Kibæk. Trivselsværkstedet i Hjørring er flyttet i nye, flotte lokaler og har mærket en øget tilgang af brugere. Midlerne til Den Blå Mølle er først lige bevilget, og der arbejdes netop nu med at udvikle ideerne til konkrete planer for anvendelse af midlerne til gode for flest mulige brugere. Samarbejde med kommuner Blå Kors Danmarks tilbud er helt afhængige af en god relation til kommunerne, som efter kommunalreformen står med hovedansvaret for alt inden for alkoholområdet. Der arbejdes derfor med en løbende profilering og synliggørelse af Blå Kors Danmarks tilbud. For behandlingstilbudene har 2007 været et hårdt år med vigende efterspørgsel. Situationen er dog bedre nu, men der skal fortsat gøres en stor indsats for at sikre, at pladserne udnyttes til at hjælpe mennesker i nød. Værestederne er også afhængige af en aftale med kommunerne om finansiering af driften. Den Blå Oase i Aabenraa har nu fået en sådan aftale efter mange år med usikker økonomi. Det giver arbejdsro og mulighed for at videreudvikle tilbudet. I modsætning hertil er Det Blå Sted i Århus netop nu meget udsat, idet kommunen ikke har sat midler af til driften af værestedet i sit nuværende omfang. Der arbejdes derfor på at finde en god løsning sammen med Århus Kommune. Nye tilbud undervejs De fleste af Blå Kors Danmarks boinstitutioner har gennem det seneste år oplevet en øget efterspørgsel efter pladser. Der er derfor behov for at se på, hvordan det er muligt at udvide tilbudet på de områder, hvor efterspørgslen er størst. Det har betydet, at der arbejdes på at ændre Knuden i Frederikshavn fra at være et efterbehandlingstilbud til at være et botilbud. Der arbejdes ligeledes med at finde mulighed for at etablere en ny institution for dobbeltdiagnostiserede på Sjælland. Institutionen vil i forhold til sin målgruppe ligne botilbudet i Fredshavn. Ud over disse konkrete planer er der flere ideer til at udbygge det samlede Blå Kors-tilbud på landsplan. Nogle ideer er ret konkrete, mens andre stadig befinder sig i laboratoriet. Det bliver derfor spændende at se, hvordan Blå Kors Danmarks tilbud ser ud om tre år! 7

8 AF KOMMUNIKATIONSCHEF PER BREINDAHL fælles profilering Blå Kors - en brun bjørn? Blå Kors er som en brun bjørn trofast, tryg, venlig, varm stor og lidt langsom. Det indtryk har mange af Blå Kors Danmarks samarbejdspartnere af organisationen, viste en undersøgelse, Blå Kors gennemførte i borgmestre, misbrugskonsulenter, lokalpolitikere, ordførere i Folketinget samt andre samarbejdspartnere fik et spørgeskema om organisationen. 128 personer svarede. Det er nyttigt en gang imellem at se i et spejl for at undersøge, om det indtryk, man har af sig selv, også svarer til det, omverdenen ser. Undersøgelsen viste, at vi opleves som troværdige, faglige og professionelle, men viste også et behov for, at vi bliver mere synlige og tydeligere fortæller om egne kompetencer og vilje til forandring. Sideløbende med undersøgelsen af omverdenens syn på os, blev det også undersøgt, hvordan vi ser os selv. Både frivillige og lønnede medarbejdere i Blå Kors fik i foråret 2007 gennem bladet NetOp en lang række spørgsmål om, hvordan de oplever organisationen. Undersøgelsen viste, at der også over for vore frivillige og lønnede medarbejdere er behov for at øge oplysningsarbejdet. Det blev på baggrund af de to undersøgelser blandt andet besluttet, at: Organisationens synlighed skal øges. Vi skal være kendt som en diakonal organisation. Vi skal have større tydelighed om mål og værdier. Begreberne afholdenhed, ædruelighed og rusfri livsstil skal tydeliggøres. Der skal tegnes flere medlemmer. Værdiarbejdet Arbejdet med værdierne var første forudsætning for, at den eksterne synlighed kunne styrkes. Uden en ensartet forståelse af, hvem vi selv er, og hvad vi skal være kendt for, er det svært at give omverdenen et anderledes billede af os selv. Valget faldt på Nærvær, faglighed og nye muligheder. Men det er ikke nok at sige, det er vores værdier vi skal vise det i handling alle steder, hvor man møder Blå Kors. Derfor er vi nu midt i et arbejde for at få ledere og medarbejdere til at tage stilling til, hvad værdierne betyder for dem og deres arbejdsplads. Fornyet blad og ny chef De første skridt til en forstærket profilering over for omverdenen var fornyelsen af Blå Kors Bladet. Netop-BK blev lukket, og ressourcerne blev lagt i at lave et endnu bedre og flottere Blå Kors Blad. Dette vil blive suppleret med en række nye kommunikationsaktiviteter. Et andet skridt, der gerne skulle øge den fælles profilering, var ansættelsen af overtegnede som kommunikationschef fra 1. januar En sådan har organisationen ikke haft tidligere. Arbejdet vil blive delt mellem kommunikations- og markedsføringsopgaver. 8

9 Skyggerne i korset Blå Kors vil altid have et blåt kors som logo. Logoet er ændret flere gange i foreningens historie. Det har sikkert ikke ændret sig for sidste gang. Et logo skal følge med tiden og afspejle de værdier, foreningen står på. Måske er det nu tid at sige farvel til skyggerne i korset eller græsset eller ilden. Der er mange forklaringer på udformningen af vort nuværende logo. Det er også et argument for at se på, om tiden er løbet fra det. I det kommende arbejdsår vil vi have fokus på, hvad vi signalerer gennem vores tryksager og hjemmesider. Vi skal arbejde med at få dem til at afspejle Nærvær, faglighed og nye muligheder. Vi skal gøre det helt klart, at vi har brug for alle, der vil støtte vores diakonale arbejde. profilen vil få et moderne snit Den brune bjørn skal ud, vores image som stor og langsom skal ændres. Et af de første steder, det vil blive synligt, er på vores hjemmeside. Den vil allerede i løbet af efteråret blive moderniseret. Forslag og ideer til ændringer af hjemmesiden modtages gerne. Organisationens profil tegnes først og fremmest af de mange behandlingstilbud, væresteder, botilbud, genbrugsbutikker og andre aktiviteter rundt om i hele landet. Derfor vil vi også hurtigt udvikle skabeloner til nye annoncer og tryksager, så alle, der bærer Blå Korsnavnet, let kan profilere sig i overensstemmelse med den nye stil. Fire kommunikationsmedarbejdere på et landskontor kan ikke alene ændre billedet af Blå Kors vi skal være fælles om at tegne profilen af Blå Kors. 9

10 AF NETVÆRKSKONSULENT PER SØGAARD netværk Netværk i alle kommuner Hovedbestyrelsen besluttede i 2006 at styrke arbejdet med at gøre Blå Kors synligt og gå i tæt samarbejde med kirker, menigheder, offentlige og private samarbejdspartnere. Det skal ske ved hjælp af et tydeligt netværk - så vidt muligt oprettet i alle landets 98 kommuner. Medlemmer, frivillige og lønnede medarbejdere samt faste bidragydere indgår i netværksgruppen. Grupperne har som formål at skabe fællesskab og synlighed omkring Blå Kors-arbejdet, støtte Blå Kors-aktiviteter, inddrage nye i organisationens arbejde samt medvirke til udbyggede relationer til såvel kirkelige som private og offentlige samarbejdspartnere. Arbejdet blev konkret igangsat med ansættelse af en netværkskonsulent 1. februar En ny folder, Vil du hjælpe Blå Kors med at hjælpe andre?, så dagens lys i efteråret, og siden er der hjælp os med at blive mange. Meld dig ind i Blå Kors. konkret blevet arbejdet på at få flere medlemmer, bidragydere og frivillige til at melde sig. Medlemsfremgang I skrivende stund, primo maj 2008 er vi oppe på 1434 medlemmer. Det svarer til knap 15 medlemmer i gennemsnit pr. kommune Men vi skal være mange flere Gennem netværksmøderne har vi opdaget, at rigtig mange modtagere af Blå Kors Bladet tror, at de er medlemmer, når de får bladet. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Ca får bladet og vi har 1434 medlemmer. Er du medlem? Og endnu vigtigere: Måske har vi i Blå Kors igennem mange år glemt at invitere til at være med i den vigtige sag, ved ikke at bede folk om at tegne sig som medlemmer, bidragydere eller frivillige. Mange undersøgelser peger på, at når folk gerne vil gøre frivilligt arbejde eller være medlemmer, er det, fordi de er blevet spurgt af naboer, venner, arbejdskammerater, kontakter i kirkeliv eller andre steder. Har vi glemt at spørge og invitere med i fællesskabet om Blå Kors-sagen? drikker for meget i Danmark! Mere end børn og unge lider eller har lidt under misbrug i opvæksten. Mange synes i virkeligheden som Blå Kors, at det er en sag, vi ikke bare kan lukke øjnene for. Afholdenhed ikke et krav For nogle år siden ændrede Blå Kors medlemskriteriet. I vedtægternes 1 står der, at Blå Kors er en diakonal organisation, som vil forebygge misbrug af alkohol og andre rusmidler og hjælpe mennesker, der er kommet i nød på grund af alkohol. Og i 4 står nævnt betingelserne for at blive medlem: Alle, der ud fra en personlig overbevisning ved afholdenhed 10

11 afstår fra at drikke alkohol eller ved ædruelighed forpligter sig på en rusfri livsstil, kan ved en skriftlig erklæring herom blive medlem af Blå Kors Danmark. Hjælp Blå Kors med at hjælpe Du hjælper bl.a. ved at blive medlem. Vi vil gerne i dialog med alle, der vil hjælpe med at forebygge og reducere alkoholens skadevirkninger både menneskeligt og økonomisk. Du kan hjælpe ved at melde dig ind i Blå Kors. gratis medlemskab Der er gratis fordi vi gerne vil have alle med. Ved at være medlem er du med til at give vores sag stemme dér, hvor du bor, eller dér, hvor du kommer på arbejde eller i fritid. Og din stemme tæller. Vi anser det nemlig for vigtigt, at alle har en personlig, ansvarlig holdning til alkohol og andre rusmidler. Engagement i kirken Vi medvirker gerne sammen med menighederne til også at bringe engagement og initiativ i forhold til Blå Kors sag ind i menigheder. Mange aktive kirkefolk har måske i årevis sympatiseret med Blå Kors sag men har holdt sig tilbage med at melde sig ind, fordi man tidligere skulle erklære sig som afholdende for at være engageret i Blå Kors. Blå Kors Danmarks kollektdag Blå Kors har officiel kollektdag den 14. september En af de måder, vores mange medlemmer og frivillige kan hjælpe konkret på, er ved at fremme muligheden for kollekt i vore mange kirker og måske også ved at tale Blå Kors sag eller spørge menigheden, om de vil støtte sagen ved at tegne sig som medlem. Landskontoret sender gerne materialer og medlemsfolderen ud i forbindelse med kollektdagen. Medlemsudviklingen Målsætninger Som nævnt stiler vi efter at få etableret netværk i alle landets kommuner. Inden udgangen af 2008 skal der være etableret netværk i de første 40 kommuner. Vi nærmer os de første 20. Og vi skal gerne kunne tegne flere medlemmer. Målet er medlemmer i 2008 og i Vil du hjælp Blå Kors med at tegne medlemmer, så vi får styrke, stemmer og hjerter for sagen?

12 AF LEDER JESPER KURDAHL LARSEN tuba På de unges præmisser TUBA tager udgangspunkt i den enkelte. Vi tager det alvorligt, at de unge skal have et tilbud om hjælp ud fra deres oplevelse af egen livssituation, hvor andre tilbud tager afsæt i misbrugeren eller i et særligt program. Vi ser det som vores varemærke, at TUBA møder den unge der, hvor den unge er. At vi bruger vores særlige viden om konsekvenserne af en opvækst med en alkoholiseret forælder. Vi tager fat derfra og følger den unge helt til dørs. Vi har erfaret, at det kræver tre ting at bryde den onde cirkel: Viden, behandling og kontakt. Viden gennem undervisning om følgevirkningerne og deres mekanismer. Behandling som professionel hjælp til bearbejdning og reorientering. Kontakt ved at skabe en ramme for fællesskab mellem unge, der er vokset op med alkoholmisbrug i hjemmet. Insisterer på kvalitet TUBA beskæftiger kun uddannede psykologer og psykoterapeuter. Alle er under løbende efteruddannelse. TUBA har gennem 10 år opbygget landets mest specialiserede viden på feltet. Vores behandling var genstand for et Ph.D.- forskningsprojekt fra Vores målgruppe er unge mellem 14 og 35 år, der ikke selv har et aktivt misbrug, men som er vokset op med én, der drikker. De unge kan benytte sig af vores tilbud, så længe det giver mening for dem, og tilbudet er gratis. Vi samarbejder gerne med andre instanser om en tværfaglig indsats for at hjælpe et ungt menneske videre i livet. TUBA åbnede sin første afdeling i København i I dag har organisationen lokale afdelinger i København, Århus, Odense, Aalborg, Hjørring, Rønne og Frederikshavn. Målinger viser, det virker I TUBA evaluerer, måler og udvikler vi løbende indsatsen. I 2007 viser 289 evalueringsskemaer, at 95 % af vores klienter er tilfredse eller meget tilfredse med vores behandling. 90 % oplever et noget eller meget forbedret syn på sig selv. Og 86 % har et noget eller meget forbedret syn på fremtiden. Vi er stolte af at fortælle, at TUBA gør en betydelig og meningsfuld forskel for en overset målgruppe. En styrket organisation 2007 var TUBAs første år som selvstændig organisation efter at have haft status som projekt siden Det betyder, at vi fortsat er en del af Blå Kors Danmark, men nu har egen bestyrelse og ledelse. TUBA fordoblede sig selv på ansættelsessiden i 2007 og har nu 18 medarbejdere på landsplan. Med tre nyåbnede afdelinger i Aalborg, Odense og på Bornholm har TUBA taget springet fra fire til syv lokale afdelinger. I 2008 sigter vi også mod at åbne nye kontorer. Sagen i fokus TUBA-sagen fik opmærksomhed gennem indslag i DR Nyheder, Go Morgen Danmark og flere store dagblade. Vores hjemmeside blev besøgt gange i Vi oplevede i højere grad, at de unge blev opmærksomme på vores eksistens, selvom vi stort set ikke annoncerede. Vores forum og brevkasse på hjemmesiden blev i stigende grad benyttet af de mange, der kæmper med at få brudt tabuet og tavsheden. hjælp så langt pengene rækker Det koster os kroner om året at tilbyde professionel behandling til en ung. I 2007 brugte vi 6,2 mio. kroner på at afhjælpe følgerne af en opvækst med alkohol. Pengene får vi hovedsagligt fra Socialministeriets SATS-midler og for 20 procents vedkommende fra lokale samarbejdsaftaler med kommunerne. I 2007 ansøgte TUBA satspuljen om flere penge til at øge kapaciteten de kommende år. 12

13 Satser på viden og hjælp til flere TUBA har en viden, der forpligter. Det er vores vision at være talerør for dem, der lider under tavsheden og tabuer. Vi ønsker at dele vores viden med brugere, myndigheder, politikere og forskere. Vi vil bringe vores sag på dagsordenen, så den får høj politisk prioritet. TUBAs udbud er kun en dråbe i havet i forhold til behovet. Vi vil vide mere Samtidig vil vi fortsat satse på at udbygge og kvalificere landets mest specialiserede erfaring på området. Med ansættelsen af en videns- og forskningsmedarbejder er det vores sigte at udbygge erfaringsopsamlingen, få mere viden og optimere effektmålingen, så TUBAs brugere får det bedst kvalificerede tilbud overhovedet. På sigt ønsker vi at etablere et videnscenter, som alle faggrupper, der møder børn af misbrugende forældre, kan gøre brug af. Vil hjælpe mange Det skal være nemt at få hjælp i TUBA. Vi vil være lettere tilgængelige, og derfor satser vi på etablering af flere afdelinger i samarbejde med nye kommuner. Med den aktuelle finansiering starter vi to nye afdelinger i Og med yderligere tilskud fra Satspuljen kan vi nedbringe ventelisterne og åbne endnu flere afdelinger. Letter presset TUBA har et godt samarbejde med kommunerne om de lokale TUBA-rådgivninger. Unge, der er børn af alkoholmisbrugere, er markant overrepræsenteret i de grupper af unge, kommunerne har fokus på. TUBA letter presset på flere af de kommunale indsatsområder. 13

14 Genbrug AF TEAMLEDER JYTTE JENSEN Fra gammelt og glemt til trendy og in Vi befinder os i en tid, hvor genbrug er in, hvor det er spændende at mikse nyt og gammelt og derved skabe sin helt egen stil. TV har via sine programmer om f.eks. Genbrugsguld og Hvad er det værd været med til at skubbe danskeren i den retning. I foråret kunne man i et ugeblad læse et interview med den danske sanger Szhirley. Interviewet indeholdt bl.a. et afsnit om, hvad Szhirley er mest til, og et spørgsmål lød: Genbrug eller Gucci. Svaret var genbrug. Så genbrug er ikke kun in, men er også blevet helt legalt at bruge og nævne. Stiller krav til os Det kræver noget af Blå Kors Genbrug, for vi vil være med i denne udvikling og være en del af de butikker, det er in at besøge. Vi ønsker at skabe butikker med stil, butikker, der signalerer kreativitet og kvalitet og udfordrer vores kunder til at finde lige præcis deres fund. Vi har i de seneste mange år arbejdet på, at vores genbrugsbutikker ikke lugter af gammelt genbrug, men er pæne og nydelige, rene og indbydende. I de seneste år har endnu flere af butikkerne fået et løft, så vi nu snart har været hele vejen rundt. Vi er derfor kommet langt, men der er også steder, hvor der er et stykke vej igen, da orden, system og farvesammensætning i en genbrugsbutik kan være rigtig svært. Der kommer mange varer ind, og der er meget sorteringsarbejde. Dertil kommer, at skal butikken være tip-top, skal tingene sættes i orden og farver, hvilket er et krævende arbejde. Ikke desto mindre er vi overbeviste om, at det er vejen frem, og konsulenterne har meget fokus på dette. Foruden konsulenternes daglige fokus på kvalitet er det også det gennem- gående tema, når vi holder kurser og inspirationsdage. Fire nye butikker Vi har i 2007 åbnet butikker i Munkebo, Stenløse, Assens og Billund. Det er altid meget spændende at åbne nye butikker. Disse fire nye butikker er stadig i deres startperiode. Vi har erfaring for, at det tager tid at blive kendt og anerkendt i en ny by, så først om nogle år vil det vise sig, om de får rigtig godt fat. At starte nye butikker betyder også at få nye medarbejdere. Medarbejdere, der vil være med til at arbejde for en sag og som ved, at det er muligt at gøre en forskel ved at hjælpe til i en genbrugsbutik. Vi tæller nu godt 1100 frivillige i Blå Kors Genbrug, og jeg er imponeret over alle de engagerede og trofaste medarbejdere. Det er med til at gøre arbejdet i genbrug spændende og helt unikt. Jeg fascineres over alle de evner og ressourcer, der ligger i frivillighed. At Blå Kors Danmark har så mange, der giver deres tid og evner til dette arbejde, må vi fyldes af taknemmelighed over. På trods af, at disse mennesker sjældent har direkte kontakt til andre Blå Kors-sektorer, er det fantastisk at se deres medleven i Blå Kors-arbejdet. Til vores inspirationsstævne havde en af medarbejderne skrevet en sang. Første vers viser med al tydelighed, at det handler om sammenhold: Blå Kors det er sagens kerne vi en forskel gøre vil og det er da hjertens gerne alle her vil træde til, selv den mindste hånd kan sende blot et lille bitte håb, mørket kan til lyset vende når vi hører deres råb. Nogle steder i landet har vi problemer med at få frivillige nok, og her prøver vi på forskellige måder at få engageret personer i lokalområdet. Den bedste måde at få medarbejdere på er at spørge dem personligt. I en af vores store byer så det helt sort ud med frivillige til at køre bilen og dermed sørge for, at der kom varer ind og ud af butikken. Her har vi taget beslutning om at lave en projektstilling i et år. Målet for projektstillingen er at få et kørselsteam af frivillige op at stå. Vi har ikke før været nødsaget til at ansætte personer til at finde frivillige, men vi må tænke nyt, når tingene ikke fungerer på den gamle måde. Solgte for 22 mio. kr. Blå Kors Genbrug tæller nu 49 butikker. Vi havde i 2007 en omsætning på godt 22 millioner kroner, og det er vi rigtig godt tilfredse med. Når alle udgifter er trukket fra, det vil sige udgifter til bl.a. lokaler, konsulenter, biler og administrationsbidrag, er der godt 4 mio. kr. tilbage. Det er ingen hemmelighed, at vi ikke er helt tilfredse med dette. Vi er dog ude på det almindelige marked med hensyn til lokaleleje, så vi har rigtig mange udgifter, der tæller på minussiden. 14

15 Foruden at være en god indtægtskilde til Blå Kors Danmark har genbrug også andre gode sider. Vi har med vores genbrugsbutikker 49 synlige steder rundt omkring i landet. Dette gør, at mange mennesker har en berøringsflade med Blå Kors Danmark gennem butikkerne. Derforuden er genbrugsbutikker gode alkoholfrie arbejdspladser, som mange steder danner grundlag for, at mennesker får opbygget et godt netværk. Her når støvet ikke at lægge sig I de kommende år vil vi i genbrug til stadighed have fokus på kvalitet. Kvalitet og faglighed skal gennemsyre hele organisationen, uanset hvilken sektor det drejer sig om. Til at supplere den personalehåndbog, der er i butikkerne, er der nu også en sorteringshåndbog og en økonomihåndbog. Blå Kors Genbrug har eksisteret i mange år, og mange regler og aftaler er gået fra mund til mund. I takt med, at vi bliver flere og flere, er der et stigende behov for at få tingene beskrevet. Hjemmesiden vil være en mere direkte vej ud til vores kunder. Vi vil her også tage hul på netsalg og glæder os til at komme i gang med den del, selvom vi stadig famler med, hvordan det konkret skal foregå. Hjemmesiden vil samtidig blive opbygget med interne kommunikationssider til medarbejderne, hvor de kan udveksle ideer, tanker og oplevelser. Mange butikker efterspørger derfor nu en computer, så generationen, der gerne vil være med til netsalg, er ved at være på banen. Desværre oplever vi, at lokalelejen er meget dyr mange steder, hvilket ikke er motiverende for medarbejderne. Det er derfor vigtigt, at vi undersøger markedet grundigt før opstart. Vi vil i de kommende år desuden sætte fokus på vores måde at markedsføre os på. Vi bruger en del penge på små annoncer, men vil gerne blive klogere på, hvilken effekt disse annoncer har, og om der måske er en anden måde at annoncere på, der kan give mere afkast. Alt i alt er der gang i rigtig mange ting i Blå Kors Genbrug. Her når støvet ikke at lægge sig! 15

16 AF ØKONOMI- OG ADMINISTRATIONSCHEF JOHN HØJGAARD JENSEN regnskab God økonomi sikrer fortsat hjælp Blå Kors Danmark skal sikre sig en sund økonomi med mulighed for at tage nye initiativer og påtage sig nye og relevante opgaver, står der i vores plan Vision2010. Dét er fortsat udfordringen. Vi skal ikke tjene penge for at sikre et afkast til nogen, men for at vi fortsat kan gribe nye muligheder for at hjælpe. Og det går den rigtige vej! Som en non-profit organisation glæder vi os mest over de mange mennesker, der har involveret sig i Blå Kors arbejde, og endnu mere over det menneskelige resultat : De mange børn, unge og voksne, som via vores brede vifte af tilbud har fået hjælp til at komme videre i deres liv. Det er vigtigt at gøre sig klart, at økonomisk overskud ikke er det primære mål for Blå Kors Danmark. Men vi har selvfølgelig brug for en økonomisk konsolidering for at have et solidt fundament, der kan give handlefrihed fremover til udvikling og afvikling, igangsættelse og fortsættelse af relevante diakonale og sociale opgaver. I 2007 fik vi igen - et tilfredsstillende årsresultat: Et overskud på kr. Det er vi taknemmelige for! Årsregnskabets opbygning Årsregnskabet for 2007 indeholder en ny formålsopdelt opstilling for resultatopgørelsen. Det primære formål er fortsat driftsenhederne, fordi målgruppen er mennesker, der er i nød på grund af misbrug. Afledte uundværlige aktiviteter er indsamlinger, foreningsdrift, kommunikation og fælles drift. Organisationens driftsenheder består af en bred vifte af tilbud, der beskrives uddybende på vores hjemmeside. Blå Kors Danmark har for tiden medansvar for driften af 12 institutioner, der juridisk set er selvstændige. Disse 12 institutioner havde 228 lønnede medarbejdere i Der er udarbejdet separate regnskaber for dem, og de er derfor ikke en del af dette årsregnskab. Heller ikke TUBA Danmark, der pr. 1. januar 2007 blev oprettet som en foreningsejet institution, er en del af regnskabet. 1,3 mill. i arv Nærværende årsregnskab indeholder alle Balance pr (i 1000 kr.) driftsenheder og afdelinger under Blå Kors Danmarks arbejdsgivernummer, herunder f.eks. genbrugsafdelingen, værestederne, samarbejdsaftaler med kommuner, sommerlejre med mere. Ultimo 2007 var der i alt engageret 82 lønnede og ulønnede medarbejdere i Blå Kors Danmark. Alle personaleudgifter Aktiver Passiver Ejendomme Egenkapital Anlægsaktiver Hensættelser Tilgodehavende Prioritetsgæld Likvide beholdninger Kortfristet gæld Øvrige omsætningsaktiviteter Aktiver i alt Passiver i alt Resultatopgørelse for 2007 (i 1000 kr.) Nettoresultat pr. formål Resultat 2007 budget 2007 Genbrug Gaver/arv/tilskud Indsamlinger i alt Væresteder Projekter/samarbejdspartner Bofællesskab Institutioner Driftsenheder i alt Foreningsarbejde Diakoni og netværk Foreningsdrift i alt Drift og blade Organisationsudvikling Kommunikation i alt Ejendomme Landskontor Fælles drift i alt Årets resultat

17 egenkapitalens udvikling Medarbejderudviklingen Frivillige Intitutioner t. kr. Foreningen Antal er indeholdt i det enkelte formåls udgifter. Indsamlinger består af overskud fra genbrugsafdeling samt gaver, arv og tilskud. I år modtog Blå Kors Danmark 1.3 mio. kr. i arv. Vi er meget taknemmelige for den tillid, vore gavegivere viser os ved at støtte arbejdet. Ud over at være indsamler yder genbrugsafdelingen også en stor diakonal og PR-indsats. derskudsdækning på Blå Kors Behandlingshjem i Bjæverskov, herom andetsteds Værestedernes drift er delvis finansieret af lokale kommuner via samarbejdsaftaler. På værestederne har vi set os nødsaget til at yde en ekstraordinær økonomisk indsats ud over det budgetterede, til bedste for de udsatte i et forsøg på at sikre samarbejdsaftaler med Aabenraa og Århus Kommuner. Hovedbestyrelsen har besluttet fortsat at satse på diakoni samt udvide indsatsen med at skaffe medlemmer og oprette netværk for at sikre et fremtidigt bagland. Dette fremgår af foreningsdriften med to ansatte på diakoni og netværk. Kommunikationsafdelingen er pr. 1. januar 2008 blevet styrket med en kommunikationschef. Sammen med alle driftsenheder satser vi på fælles kommunikation og organisationsudvikling og øget fælles profilering af Blå Kors Danmarks arbejde. Blå Kors Danmarks samlede organisatoriske drift koordineres, serviceres Kommunalreformen udfordrer Kommunalreformen, der trådte i kraft januar 2007, har givet nogle spændende store faglige og økonomiske udfordringer. De økonomiske udfordringer har især været i forhold til vore behandlingshjem. Blå Kors Behandlingscenter i Taastrup har i mange år haft driftsoverenskomst med Københavns Amt. Med kommunalreformen overtog Høje Taastrup Kommune denne overenskomst indeholdende 25 intensive dag- og døgnpladser. Grundet manglende belægning har vi omstruktureret og opsagt medarbejdere for at udarbejde en ny driftsoverenskomst pr. 1. januar 2008 med 17 pladser. Tilsvarende udfordringer har Blå Kors Behandlingshjem i Bjæverskov haft. De driftsenheder, som er indeholdt i årsregnskabet, består af væresteder med tilhørende aktiviteter, f.eks. trivselsværksteder og beskæftigelsesaktiviteter samarbejdsaftaler med det offentlige, f.eks. med kommuner om bostøtte i henhold til Servicelovens 85 og samarbejde med kriminalforsorgen om behandling i fængsel og særskilte aktiviteter, som finansieres af fonde og kortvarige offentlige bevillinger, samt af os selv - f.eks. Den Blå Linie, Sommerlejre m.fl. bofællesskaber i Herning, Taastrup og Hjørring institutioner er BKDs bidrag til unog ledes fra Landskontoret i Silkeborg. Herfra serviceres alle driftsenheder og øvrige aktiviteter. Vi har investeret i nye økonomi-, medlems- samt lønsystemer. Det giver os mulighed for fortsat at forbedre vore forretningsgange og administrative systemer. Ejendommenes overskud er med til at finansiere den sociale og diakonale indsats. Administrationsudgifter og forrentning af den samlede investerede kapital ud over optagne prioritetslån er dog ikke indeholdt i resultatet. Status udviser en balance er på 83,1 mio. kr. Af balancen udgør 69,5 mio. kr. ejendomme. Beløbet er den bogførte værdi og således Blå Kors Danmarks samlede investering i ejendomme efter fradrag af afskrivninger. Egenkapitalen er pr på 11,9 mio. kr. En glædelig og konsoliderende udvikling, der er sket siden 2000, hvor egenkapitalen var 1,1 mio. kr. Den offentlige ejendomsvurdering er på 92,5 mio. kr., dvs. 23 mio. kr. højere end den bogførte værdi. Mange af vores ejendomme er indrettet til specielle formål med få alternative anvendelsesmuligheder. Hjemmet havde i 2007 budgetteret med 16 intensive dag- og døgnpladser. Også hér manglede den nødvendige belægning. Da hjemmet ikke har driftsoverenskomst med nogen kommune, har Blå Kors Danmark dækket underskuddet ved den manglende belægning i 2007 med 1.2 mio. kr. Udgiften er indeholdt i årsresultatet under formålet driftsenheder. I 2008 kan Blå Kors Danmark således tilbyde 33 intensive dag- og døgnpladser i Bjæverskov og Taastrup, og dét vurderer vi er realistisk og nødvendigt. Forudsat økonomien er tilfredsstillende fremover i samspil med det offentlige. Behandlingstilbudet udgør kun en lille del af vores samlede tilbud på intensive dag- og døgnpladser. I alt har institutionerne 301 godkendte dag- og døgnpladser. Fordeling af pladser HERBERG 13 BEHANDLING 41 BOFÆLLES- SKABER 68 PENSIONATER 31 botilbud

18 adresser Her finder du Forebyggelse TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere) TUBA Århus Frederiksgade 75,1., 8000 Århus C tlf aarhus@tuba.dk Hope Kristianiagade 8, København Ø Blå Kors Børne- og Ungdomsarbejde - sommerlejre - zero16.dk Suensonsvej 1, 8600 Silkeborg tlf bku@blaakors.dk Blå Kors Blå Kors Hjemmet Skannerup Søndergade 72, 8883 Gjern tlf , fax skannerup@blaakors.dk Blå Kors Hjemmet Fredshavn Sdr. Hedevej 7, 6623 Vorbasse tlf , fax fredshavn@blaakors.dk 18 TUBA Aalborg Urbansgade 22,1. tv, 9000 Aalborg tlf aalborg@tuba.dk TUBA Hjørring Vendelbogade 47, 9800 Hjørring tlf hjorring@tuba.dk TUBA Frederikshavn Nytorv 15, 9900 Frederikshavn tlf frederikshavn@tuba.dk TUBA Odense Kong Georgs Vej 27, 2., 5000 Odense mobil / mobil odense@tuba.dk TUBA København Vesterbrogade 69, 3.th, 1620 København V tlf / mobil kbh@tuba.dk TUBA Bornholm Snellemark 51,2., 3700 Rønne mobil bornholm@tuba.dk Rådgivning DEN BLÅ LINIE - tlf Alko-linien - tlf Behandling Blå Kors Behandlingshjem Bjæverskov Krogen 15b, 4632 Bjæverskov tlf , fax bjaeverskov@blaakors.dk Blå Kors Behandlingscenter Jernbane Allé 11 A, 2630 Taastrup tlf , fax Blaa-Kors-Behandlingshjem@htk.dk Punktum Postboks 29, 7430 Ikast tlf info@punktum.nu Omsorg og Forsorg Botilbud: Blå Kors Hjemmet Rold Skov Høftemarksvej 1, 9510 Arden tlf , fax roldskov@blaakors.dk Blå Kors Hjemmet Espergærde Stockholmvej 2 C, 3060 Espergærde tlf , fax esp@blaakors.dk Blå Kors Hjemmet Ølsvej 16, 9500 Hobro tlf , fax hobro@blaakors.dk Knuden Knudensvej 16, 9900 Frederikshavn tlf knuden@blaakors.dk Pensionater: Blå Kors Pensionat Møllegade 35, 7400 Herning tlf , fax pensionatet.herning@blaakors.dk Blå Kors Pensionat Ludvig Hegners Allé 2, 2630 Taastrup tlf , fax Blaa-Kors-Pensionat@htk.dk Væresteder/Varmestuer: Blå KOrs Varmestue Bethaniagade 30, 7400 Herning tlf , fax varmestuen@blaakors.dk Den Blå Sociale Café Kongensgade 1, 9800 Hjørring tlf denblaasocialecafe@blaakors.dk Madam Blå Skibsgade 3, 9500 Hobro tlf , fax madam-blaa@blaakors.dk Den Blå Paraply St. Voldgade 6, 8900 Randers tlf denblaaparaply@mail.dk