Befordring af sygdoms- og alderssvækkede

Transkript

1 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Arbejdshæfte til brug for kurset: Befordring af bevægelseshæmmede TUR December 2011 Movit

2 Indhold: KOMMUNIKATION OG KUNDEBETJENING Forskellige kundetyper Menneskelig værdighed Nedværdigende behandling Værdighedsprincippet Handicappede Hjælperrollen Ældre Alderdommens kendetegn Tiltaleformen Syge Sygebefordring Privat udrykningskørsel Aktiv lytning Påvirkede Misbrugere Ikke- misbrugere Værdighed Kommunikation med påvirkede Alkohol Narkotika Lægemidler Trafikfarlig medicin SYGDOMS- OG HANDICAPLÆRE Astma Hvad er astma Tegn på astmaanfald Hjælp ved astmaanfald Sukkersyge Hvad er sukkersyge Tegn på forkert reguleret sukkersyge Hjælp til sukkersyge under anfald Epilepsi Hvad er epilepsi Tegn på et epileptisk anfald Hjælp ved et epileptisk anfald Spastisk lammelse Hvad er spastisk lammelse Tegn på spastisk lammelse Hjælp ved spastisk lammelse /51

3 5. Gigt Hvad er gigt Tegn på gigt Hjælp ved gigt Sclerose Hvad er sclerose Tegn på sclerose Hjælp ved sclerose Muskelsvind Hvad er muskelsvind Tegn på muskelsvind Hjælp ved muskelsvind Kræft Hvad er kræft Tegn på kræft Behandling af kræft Kommunikation med kræftpatienter Ældre Parkinsonisme Apopleksi Demens Bevægeapparatets aldersændringer Hjerte-, karsygdomme Hjerneblødning Hjertestop Synshæmmede Blinde Synsnedsættelse Ledsageteknik Assistance Hørehæmmede Tegnsprog Tale Kommunikation med døve og hørehæmmede Talehæmmede Kommunikation Hjælpemidler Strubeløse Psykiatri Nyt diagnosesystem Hjælp til voksne med psykiske lidelser Mental retardering /51

4 13.4. Børn med psykiske udviklingsforstyrrelser Børn med adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser Misbrugere Børn af misbrugere eller psykisk syge Serviceloven MEDICIN Medicin, som kræver særlige forholdsregler Kemoterapi Radiojodbehandling Passagerens egen medicin Tabletter Kapsler Brusetabletter Resoribletter Miksturer Salve/creme Øjendråber/salve Astma spray /51

5 KOMMUNIKATION OG KUNDEBETJENING 1. Forskellige kundetyper Som chauffør møder du forskellige kundetyper og en gruppe af kunder, der har behov for ekstra hjælp. Som chauffør møder du disse kundegrupper i din arbejdsfunktion som: Buschauffør. Hyrevognschauffør. Chauffør ved patientbefordring. Handicap- og sygehjælper. Redder. Det er væsentligt, at alle passagerer får en serviceminded og professionel behandling ikke mindst passagerer, som har behov for din hjælp. De passagerer, som specielt kan have brug for din hjælp, er: Handicappede. Ældre. Fysisk eller psykisk syge. Ulykkesramte. Påvirkede. 2. Menneskelig værdighed I perioder af vores liv får vi alle brug for hjælp fra andre. Mange ældre, handicappede eller syge kan have et særligt behov for hjælp. Nogle mennesker, som har levet et aktivt liv og været vant til at klare sig selv, kan have vanskeligt ved at bede om den nødvendige hjælp. Det kan derfor være betryggende, at hjælperen er professionel og ved, hvornår, hvordan og hvor meget hjælp der er nødvendigt i den pågældende situation Nedværdigende behandling Selvom vi har behov for hjælp, ønsker vi alle at blive oplevet og behandlet på en værdig måde. Nedværdigende behandling er ikke noget enkelt og entydigt begreb, men alle har vi dog en temmelig klar fornemmelse af, hvad vi gerne vil have os frabedt fra omgivelsernes side. Fxempelvis ser vi alle gerne, at fremmede banker på, hvis de kommer ind i vores hjem eller stue. Vi bryder os heller ikke om at blive talt til på en nedladende måde, bliver overset eller blive råbt til, fordi andre måske tror, at vi ikke hører så godt. Fxempelvis er det nedværdigende for en kørestolsbruger eller en blind, når chaufføren henvender sig til plejepersonalet om, hvor vedkommende skal hen i stedet for at spørge ham selv- Det er for alle endvidere en selvføl- 5/51

6 ge, at vi ikke forventer at blive hånet eller latterliggjort, hvis vi har svært ved at klare noget, som andre måske synes er let Værdighedsprincippet Der findes ikke nogen entydig forklaring på begrebet værdig behandling, men hvis man følger den regel, at man aldrig udsætter andre for noget, man ikke selv ville bryde sig om at blive udsat for, vil muligheder for at begå fejl indskrænkes betydeligt. For hjælperen er det derudover væsentligt at være opmærksom på, at det er den måde, brugeren opfatter situationen på, der afgør, om den er nedværdigende eller opfattes som menneskeværdig. Det er altså ikke nok, at man selv mener, at handle i overensstemmelse med sine egne normer, hvis brugeren opfatter situationen som anderledes. Derfor forudsætter gensidig værdighed mennesker imellem et rimeligt kendskab til og en forståelse for de følelser og holdninger, der er oplevelsesgrundlaget hos de mennesker, man professionelt omgås. 3. Handicappede Handicappede har et stort behov for befordring. Det kan være til og fra arbejde eller studier, skole og uddannelse, daginstitution eller fritidshjem, besøg hos venner og familie, til behandling, til sport, til koncerter eller andre aktiviteter. De fleste ældre handicappede bor i eget hjem og lever et lige så aktivt liv som en ikke-handicappet. Handicap er ikke en sygdom. Handicappede kan godt være syge af og til, fx af forkælelse eller lungebetændelse, men deres normale tilstand er som raske. nogle handicappede har været handicappede hele deres liv, der er så tale om medfødte handicaps. Andre er på et tidspunkt i deres liv blevet handicappede, fx i forbindelse med sygdom eller ulykke- Nogle handicappede har vanskeligt ved at acceptere deres handicap, for andre falder det naturligt, at der er nogle ting, de ikke selv kan klare- Alle handicappede ved, at de ikke kan leve på samme måde som normalt fungerende mennesker, men mange handicappede mener, at det til gengæld giver dem mulighed for at leve anderledes, aktivt og på mange måder et rigt liv uden materialistisk stræben, stress og forpligtelser. Der er derfor ingen grund til, at andre af unødvendig hensyntagen eller blufærdighed lader som om, handicappet ikke eksisterer eller endnu værre den handicappede ikke eksisterer og overser vedkommende, idet et sådant udgangspunkt aldrig kan medføre en ligeværdig kommunikation eller et ligeværdigt samvær. 6/51

7 3.1. Hjælperrollen Handicappede ønsker ikke, at hjælperen overtager styringen. De er udmærket i stand til at vurdere, hvor de har deres begrænsninger, og hvornår og hvordan de derfor har brug for hjælp. Lad derfor de handicappede vejlede dig som hjælper og giv kun den hjælp, der er nødvendig i situationen. På den anden side er det for alle mennesker irriterende hele tiden at skulle bede om hjælp. Den handicappede ønsker derfor naturligt nok en professionel hjælp, der tager udgangspunkt i et samarbejde mellem brugeren og hjælperen, således at den handicappedes muligheder udnyttes, og hjælperen støtter, hvor begrænsningerne gør, at det er nødvendigt og naturligt. Når en tredje person henvender sig til en handicappet, er det vigtigt, at hjælperen husker på, at samtalen foregår mellem de to, og at hjælperen derfor har en tilbagetrukket rolle. For eksempel skal hjælperen stå bag ved en kørestolsbruger, hvis man hjælper med at bruge dørklokken, hvor en handicappet skal på besøg, således at det er den handicappede og ikke hjælperen, der præsenterer sig, når der bliver lukket op. Kørestolsbrugeren føler det naturligvis også ubehageligt at blive skubbet hen i et hjørne af elevatoren. Da det er vanskeligt at vende kørestolen inde i en mindre elevator, skal vedkommende som regel bakkes ind med front mod døren eller et vindue og eventuelt selv have mulighed for at betjene knappen til den etage, vedkommende ønsker at ende på. Kørestolsbrugeren forventer, at hjælperen sørger for at komme på samme niveau. Kørestolsbrugeren har jo ingen mulighed for at komme i øjenhøjde med den, han kommunikerer med, hvis vedkommende står op. Ingen bryder sig om at blive talt ned til, og det vil derfor være rigtigst, at hjælperen går ned på hug eller eventuelt sætter sig på en stol, så øjenhøjden bliver den samme. På den måde skabes der en ligeværdig kommunikation, og det bliver lettere for begge parter at få god øjenkontakt og observere den andens ansigtsudtryk og kropssprog. 4. Ældre I fremtiden vil en større og større procentdel af befolkningen være ældre. Dette skyldes primært de faldende ungdomsårgange, idet middellevealderen ikke længere er stigende. Dette vil medvirke til et stigende behov for ældrebefordring. Medvirkende hertil er endvidere, at ældre lever et mere aktivt liv end tidligere, idet alderdommen ikke længere er så præget af nedslidning, og der er blevet bedre behandlingsmuligheder for aldersrelateede sygdomme. Som følge heraf er der af de kommunale myndigheder lavet forskeligge tilskudsordninger. 7/51

8 4.1. Alderdommens kendetegn Med alderen nedsættes vores fysiske styrke og bevægeligheden. Vores sanser svækkes endvidere, idet synet og hørelsen bliver svagere. Mange ældre får derfor behov for briller eller høreapparat. Det er normalt ikke nødvendigt at tale højt til ældre. I langt de fleste tilfælde kan tunghørhed afhjælpes, så det bliver muligt at føre en normal samtale. Høreapparatet sørger for den korrekte lydstyrke, og det er ikke rart for nogen, at der bliver råbt til vedkommende specielt ikke hvis man bruger høreapparat. Derimod er det en god idé at tale langsomt og tydeligt. Nogle ældre får nedsat hukommelse, men det er langt fra alle. Hos nogle kan hukommelsen imidlertid blive så svækket, at de ikke genkender en chauffør eller hjælper, som de måske møder næsten hver dag. Nogle ældre kan forveksle personer eller tro, at det er mennesker, de har kendt tidligere i deres liv. Hvis det er tilfældet, må man venligst gøre dem opmærksomme på fejltagelsen. Det vil ofte kunne modvirke forvekslinger, hvis chaufføren optræder uniformeret. Mange ældre har det bedst med de omgivelser, personer eller situationer, de kender. For mange omskiftelser kan virke foruroligende på dem. Hvis de for eksempel er vant til en bestemt chauffør eller hjælper og pludselig bliver mødt af et fremmed menneske, kan de blive angste eller forvirrede. I mange tilfælde vil problemet dog løses, hvis chaufføren optræder på en professionel måde og spørger ind til, hvordan den sædvanlige chauffør plejer at gøre, således at der ikke sker ændringer i de vante rutiner. Ofte vil det være en god idé at fortælle om, og i givet fald hvornår, den sædvanlige chauffør vender tilbage Tiltaleformen For mange ældre er det stadig sædvane at bruge De -formen og efternavnet. De ældre kan føle det naturligt kun at benytte du og fornavn til de personer, de kender meget godt, fx venner og familie. Selvom der på et på et plejehjem er en fri omgangstone, hvor du og fornavnet benyttes mellem beboere og personale, er det langt fra givet, at de ældre vil opfatte det som passende at bruge denne tiltaleform med en chauffør, som de kun har sporadisk omgang med. Udgangspunktet er derfor altid, at chaufføren bruger De og efternavnet, medmindre man direkte bliver opfordret til en friere omgangstone. Dette er også normen, selvom man selv bliver tiltalt med du. Det vil i den sammenhæng også være passende, at chaufføren præsenterer sig med navn og giver et (ikke for fast) håndtryk, medmindre den ældre ikke ønsker dette. I så fald skal man naturligvis ikke føle sig fornærmet, men blot konstateret, at det ikke er passende i situationen. 8/51

9 5. Syge Sygdommen kan enten være: Psykiske. Fysiske. Eller en kombination af begge dele. Som chauffør møder man syge personer ved befordring til og fra behandling på hospital, specielklinik, psykiatrisk hospital eller i forbindelse med vedkommendes andre aktiviteter. Det kan dreje sig om kortvarige, enkeltstående lokalture eller daglige befordringer over længere strækninger til specialklinikker eller afdelinger, der kun findes få af rundt om i landet. Specielle patientbusser, hvor der sker opsamling af patienter på lange strækninger gennem Jylland og Sjælland kører dagligt til store hospitaler. På patientbusser findes ud over chaufføren uddannet personale, som kan hjælpe selv alvorligt syge. At der er mulighed for at patienterne kan få mad og drikkevarer er naturligt, idet nogle tager hjemmefra tidligt om morgenen og ofte først er hjemme sent på aftenen. Andre steder i landet foregår befordringen med minibusser, eventuelt liftbusser, eller i personbiler Sygebefordring Uanset om det drejer sig om psykiske eller fysiske sygdomme af kortere eller længere varighed, er sygdomsperioden en unormal tilstand for den normalt raske person. Det at have behov for hjælp i forskellige situationer er derfor en belastning for alle, der er vant til at klare sig selv. I forbindelse med befordring kan det for den syge være en meget belastende situation, som ofte er forbundet med smerter eller ubehag. Det drejer sig derfor om, at befordringen sker så skånsomt som muligt, således at patienten ikke oplever flere gener end nødvendigt. Chaufføren bør i forbindelse med patientbefordring sikre sig, at passageren fysisk og psykisk er i stand til at klare turen. Hvis chaufføren er usikker på, om kørslen er forsvarlig, bør man spørge passageren, eventuelt plejepersonalet eller pårørende. Såfremt der er usikkerhed mht. kørslens gennemførelse, vil plejepersonalet altid kunne rekvirere en ambulance Privat udrykningskørsel Hvis der mod forventning i forbindelse med patientbefordring opstår livstruende anfald, vil det i fleste tilfælde være det mest rigtige at afbryde turen, og at chaufføren kontakter en ambulance eller lægehjælp, eventuelt via telefonopkald til 112. I andre situationer, hvor hjælpen vanskeligt kan nå frem, kan færdselslovens bestemmelser om privat udrykningskørsel tages i 9/51

10 anvendelse. Privat udrykningskørsel må foretages, når: Kørslen er uopsættelig. Der afmærkes med en (større) hvis dug eller lignende synligt uden på køretøjet. Der foretages anmeldelse til politiet straks efter kørslens afslutning. I forbindelse med privat udrykningskørsel må færdselslovens øvrige bestemmelser tilsidesættes, hvis dette ikke medfører fare. Det drejer sig fx om hastighedsbestemmelser, kørsel over for rødt lys, brug af horn og lygter (havariblink). Det vil under kørslen ofte være muligt at kontakte politiet via mobiltelefon og bede om politieskorte Aktiv lytning Mange syge kan være i en krisesituation, og for nogle drejer det sig endvidere om livstruende sygdomme. Det kan fx være kræft eller aids. Nogle syge i en sådan situation kan virke meget indesluttede, de fortrænger måske problemerne for at beskytte sig selv, mens andre har et stort behov for at tale om deres problemer med andre mennesker. Som hjælper drejer det sig i begge situationer om at lade den syge tage initiativ til samtalen. Aktiv lytning er derfor kommunikationsredskabet for chaufføren, som skal hjælpe. Aktiv lytning: Kropssproget skal vise, at du er interesseret. En kropsholdning frem mod den, du taler med, viser nærvær. En god øjenkontakt, måske i førerspejlet, fastholder den tætte forbindelse. Lad være med at styre samtalen. Det er ikke den professionelle hjælper, som har behov for samtalen, men netop vedkommende, man er hjælper for. Imidlertid er det væsentligt, at hjælperen viser interesse ved løbende at supplere samtalen med ord som; ja, nå, hvem, hvornår, hvordan. Vis forståelse for den, du hjælper, ved at bede vedkommende uddybe sin beretning, fx: Kan du sige noget mere om Det lyder som om Forstår jeg dig ret, når Føler du det sådan Undlad at komme med gode råd eller moralisere. Undlad at bagatellisere den syge persons bekymringer. Hold egne oplevelser tilbage, Vi kender alle eksempler på tilfælde, hvor det er gået godt eller værre, men dette har ingen relevans for den person, vi skal hjælpe. Det kan vedkommende som regel ikke bruge til noget. 10/51

11 Som chauffør må man gøre sig klart, at det er begrænset, hvor dybt man kan indgå i samtalen. Problemerne løses ikke på en køretur, der har en varighed på fx 30 minutter. Den syge passager har måske bedre nytte af familie og venners eller plejepersonalets støtte. 6. Påvirkede Da påvirkede naturligvis ikke selv må køre, er de som regel henviste til offentlige transportmuligheder og betjenes derfor af professionelle chauffører. Chauffører kan møde personer, der er påvirkede af alkohol, narkotiske stoffer eller af medicin ved patientbefordring, hyrekørsel eller offentlig buskørsel. For næsten alle chauffører, der beskæftiger med personbefordring, er det derfor en del af deres dagligdag også at omgås påvirkede passagerer. I forbindelse med erhvervsmæssig personbefordring har chaufføren mulighed for at afvise meget berusede eller påvirkede personer med mindre kørslen er påkrævet ad hensyn til deres liv og helbred. Det kan være farligt for påvirkede at opholde sig udendørs, idet de kan blive overfaldet, blive udsat for en ulykke eller falde om. De har behov for hjælp, og i forbindelse med stærk påvirkethed kan en ambulance være den bedste løsning. I forbindelse med indtagelse af alkohol udvides blodkarrene, hvorfor varmetabet forøges. Det kan derfor være livstruende for berusede at opholde sig udendørs i koldt vejr. Chaufføren skal derfor være særligt opmærksom på, hvor og i hvilken situation, den berusede sættes af efter endt befordring Misbrugere I forbindelse med et længerevarende og/eller stort forbrug af alkohol, narkotiske stoffer eller lægemidler kan der opstå afhængighed og misbrug. Grænsen for, hvornår man taler om et alkoholmisbrug er flydende, men sundhedsstyrelsen definerer, at der er høj risiko for at få alkoholbetingende skader, når mænd drikker mere end 21 genstande om ugen og kvinder mere en 14 genstande om ugen. På nogle misbrugere kan man ikke mærke, at de er påvirkede. Mange fungerer faktisk bedst i påvirket tilstand. Andre er tydeligt påvirkede og føler, tænker, handler og kommunikerer afhængigt af deres personlighed, sindsstemning, misbruget og graden af påvirkethed. 11/51

12 6.2. Ikke- misbrugere På passagerer, som ikke er vant til at være påvirkede, kan man næsten altid mærke, at de ikke fungerer normalt. Det kan for eksempel dreje sig om påvirkethed i forbindelse med en glad aften, men det kan også dreje sig om påvirkethed af normal medicinsk behandling for en psykisk eller fysisk sygdom Værdighed De fleste er tilbøjelige til at lade deres egne moralbegreber komme til udtryk i kontakten med påvirkede. Hvis den påvirkede passager er misbruger af alkohol eller narkotika, kan dette ofte medføre, at chaufføren er afstandstagende eller moraliserende fordi disse passagerer selv er skyld i deres problemer, mens det er synd for den passager, som er i stærk smertebehandling på grund af en alvorlig, måske livstruende sygdom. Imidlertid har alle passagerer ved erhvervsmæssig personbefordring krav på en værdig og professionel behandling af den pågældende chauffør Kommunikation med påvirkede Hvordan man kommunikerer med påvirkede passagerer afhænger fuldstændigt af situationen Alkohol Mange tror, at alkohol virker stimulerende. Det er i virkeligheden fordi, hjernens overordnede centre lemmes, så man mister de hæmninger, man har lært gennem opdragelsen, og man bliver livligere og mere impulsiv i sine handlinger. Samtidig svækkes dømmekraft, koncentrationsevne og reaktionshastighed. Efterhånden som promillen stiger, bliver bevægelse og gang usikre, talen bliver vrøvlet, og den opløftede stemning ændres til tristhed og gråd eller vrede og aggressivitet. Hos de fleste optræder der ufrivillige øjenbevægelser, der gør, at man føler, det hele drejer rundt. Dette påvirker ligevægtscentret i hjernen, og man får kvalme og kan kaste op. Senere bliver man sløv og ligeglad, og man falder i søvn. Ved en promille på 3-4 opstår be- 12/51

13 vidstløshed. Ved en promille på 6-7 lammes de livsvigtige centre i hjernen, og døden kan indtræde. Over for alkoholpåvirkede bør chaufføren optræde korrekt og ikke mindst undlade at indgå i større diskussioner. Konflikter, kriminalitet og vold opstår ofte i forbindelse med alkoholindtagelse, idet nogle personer kan blive aggressive eller miste deres hæmninger af selv mindre doser alkohol. Et godt kendskab til konfliktafværgelse er derfor en del af uddannelsen for chauffører inden for erhvervsmæssige personbefordring. Chaufføren kan, inden kørslen igangsættes, bede passageren give besked, såfremt han får behov for at kaste op, så kørslen kan afbrydes ved at holde ind til siden. Eventuelt kan chaufføren medbringe poser til opkast, som passageren kan benytte. En kraftig plasticpose eller eventuelt en prøvekuvert kan bruges Narkotika En lettere rus af hash svarer til påvirkning af alkohol. Ved en stærkere rus kan hallucinationer og sindsforvirring forekomme. Rusen efterfølges af træthed og sultfornemmelse. Syntetiske midler som amfetamin, ecstasy og kokain virker stimulerende på centralnervesystemet. Det viser sig ved øget vågenhed, mindsket søvnbehov, øget psykisk aktivitet og rastløshed samt nedsat sult- og tørstfølelse. Samtidig opleves en følelse af opstemthed, eventuelt storhedsvanvid, hvilket er årsagen til, at misbrug opstår. Indtagelse af store mængder narkotika giver planløs overaktivitet, svigtende vurderingsevne og aggressivitet samt forvirringstilstande og fantasioplevelser. Over for den narkotikapåvirkede passager skal chaufføren optræde som over for passagerer, der er påvirkede af alkohol. Særligt vanskelige kan være passagerer med et blandingsmisbrug af narkotika og alkohol eller eventuelt lægemidler. I så fald kan der forekomme helt uventede situationer. Mange voldsepisoder forekommer i en rus af forskellige stoffer, og chaufføren skal være opmærksom på, at berigelseskriminalitet (røveri) kan forekomme i narkomaners forsøg på at skaffe penge til stoffer Lægemidler Mange patienter kan være påvirkede af lægemidler. 13/51

14 I dag findes midler til smertebehandling, som hverken er så vanedannede eller påvirkende som tidligere tiders brug af morfin- og andre opiumspræparater. Påvirkethed af smertestillende og beroligende præparater viser sig ved døsighed kombineret med nedsat psykisk og fysisk følsomhed. Patienten præges af passivitet og manglende interesse for omgivelserne. Passagerer, som er blevet behandlet med midler for livstruende sygdomme som kræft og aids eller har været i bedøvelse, kan opleve hovedpine, svimmelhed, besvimelsestilstand og kvalme. Behandlingspersonalet vil naturligvis ikke hjemsende patienter, der efter deres opfattelse ikke er rede til befordring. Eventuelt vil de rekvirere ambulancekørsel til patienten. Efter f.eks. kemoterapi (med cytostatika) for en kræftlidelse eller efter bedøvelse er det ikke unormalt, at passageren får opkastning. Chaufføren bør være forberedt på dette f.eks. ved på hospitalsafdelingen at rekvirere poser til opkast samt servietter for at kunne betjene passageren på en kundevenlig måde. Til opkast kan også en kraftig plasticpose eller prøvekuvert anvendes. Sådanne passagerer vil normalt være ubehageligt til mode og eventuelt flove, men hvis en chauffør optræder professionelt hjælpende, vil hverken denne eller passageren føle oplevelsen særligt ubehagelig Trafikfarlig medicin Passagerer kan være så påvirkede af en normal medicinsk behandling for en lidelse, fx i forbindelse med smertebehandling, at det er uforsvarligt, at vedkommende kører selv. Medicin, der er påtrykt en rød trekant på pakningen eller pilleglaset, er farligt i forbindelse med kørsel og betjening af maskiner. Der kan derfor være tale om speciel befordring i forbindelse med behandling eller konsultation for en psykisk eller fysisk sygdom hos: Praktiserende læge. Hospitaler. Psykiatriske hospitaler. Bistandskontorer. Rådgivningscentre. 14/51

15 SYGDOMS- OG HANDICAPLÆRE 1. Astma 1.1. Hvad er astma Mange af de personer, der har astma, har sygdommen pga. overfølsomhed. Det kan være fra fjer, hunde, katte, heste, pollen, husstøv eller lignende. Personer, der har astma, bør naturligvis ikke komme i nærheden af dyrehår. De har fordel af at bo i en allergivenlig bolig, hvor rengøringen er let, uden gulvtæpper og med allergivenlige møbler og sengetøj. Tobaksrygning og tobaksrøg i det hele taget bør undgås af astmatikere. Astmatikere har størst problemer, når pollentallet i luften er højt. Astmaanfald opstår, når en allergisk reaktion rammer de nederste luftveje. Slimhinden i lungerne svulmer op og producerer for meget slim, og musklerne i de fine luftrørsforgreninger (bronchierne) trækker sig sammen, hvorfor det bliver vanskeligt at få tilstrækkelig luft. Dette medfører pibende og hvæsende vejrtrækning og åndenød. Specielt udåndingen er vanskelig Tegn på astmaanfald Ved et astmaanfald ønsker personen at sidde op for at få tilstrækkeligt luft. Hvis vedkommende ligger ned, bliver vejrtrækningen vanskeligere. Personen bliver urolig af ikke at kunne trække vejret. Indåndingen bliver gispende. Udåndingen bliver pibende. Vedkommende kan få hoste og opspyt af hvidligt slim. Anfaldet kan vare fra minutter til timer Hjælp ved astmaanfald Anfaldet kan afkortes ved indåndingen af spray. Vedkommende har ofte selv en spray og ved, hvordan den benyttes. Du kan berolige personen ved at tale med vedkommende og selv virke rolig. Du kan eventuelt give vedkommende noget varmt at drikke. Ved alvorlige eller længerevarende anfald bør du kontakte en læge, som kan give en indsprøjtning. 15/51

16 2. Sukkersyge 2.1. Hvad er sukkersyge Sukkersyge hedder også diabetes mellitus. Personens bugspytkirtel er helt eller delvis ude af funktion. Derfor kan bugspytkirtlen ikke danne hormonet insulin. Insulin er nødvendigt for at nedbryde sukker. Når insulinet mangler, stiger mængden af sukker i blodet. Når mængden af sukker i blodet stiger over en vis grænse, udskilles sukker gennem urinen. Sukkertabet gennem urinen giver træthed, vægttab, tørst og sult. Der kan være følgesygdomme til sukkersyge. Det drejer sig om forsnævring af blodkarrene, forstyrrelser i blodomløbet kan medføre amputation, nedsat syn, evt. blindhed, nedsat nyrefunktion, hjerte- eller nerveproblemer. Sukkersyge er ret udbredt. Over 2% eller mere en danskere lider af sukkersyge i lettere eller sværere grad. Mange er endvidere ikke klar over, at de har sygdommen. Man kan inddele sukkersyge i 2 grupper: Gruppen af insulinkrævende. Sygdommen opstår tidligt, hos børn og unge. Insulin gives ved indsprøjtning, normalt med en speciel pen, som sprøjter insulin ind i blodbanen. Insulinkrævende sukkersyge kan være årsag til, at kørekortet inddrages, hvorfor man er henvist til offentlige transportmuligheder. Gruppen, der ikke behøver insulin. Sygdommen opstår sent i livet. Som regel behandles sygdommen med diæt alene, i nogle tilfælde må suppleres med tabletter. Den sukkersyge er nødt til at kontrollere, om sygdommen er rigtigt reguleret. Vedkommende kan hjemme selv undersøge urin med en stix for sukker og ketonstoffer (også kaldet syre). Resultatet kan aflæses på stix en og sammenlignes med en skala på indpakningen. Eventuelt kan man ved et prik i fingeren tage en blodprøve Tegn på forkert reguleret sukkersyge Hvis en sukkersyg bliver dårlig, kan det enten skyldes insulinchok eller syreforgiftning. Insulinchok (for lavt blodsukker) Skyldes for meget insulin Skyldes for meget fysisk aktivitet (motion) Opstår i løbet af få minutter Syreforgiftning (for højt blodsukker) Skyldes for lidt insulin Skyldes for meget mad (sukker) Strækker sig over længere tid 16/51

17 Sult Koldsvedende Senere hovedpine Uro, senere kramper Træthed Forvirret, fortumlet, senere bevidstløs Tørst Kvalme, ildebefindende Hovedpine Åndedræt pustende Udåndingsluften lugter af acetone Blussende ansigt Træthed, sløvhed, senere bevidstløs 2.3. Hjælp til sukkersyge under anfald Det kan være vanskeligt at vurdere, om vedkommende har insulinchok eller syreforgiftning. Hvis man giver en person med insulinchok insulin, kan det være livsfarligt. Hvis du er i tvivl, giv aldrig insulin. Sukker skader derimod ikke, hverken ved insulinchok eller syreforgiftning. Insulinchok (for lavt blodsukker) Syreforgiftning (for højt blodsukker) 5-10 stykker sukker Insulin Sukker oprørt i vand Rigeligt væske (vand) En pakke druesukker, som vedkommende Sengeleje måske har på sig Et stykke chokolade Eller et glas juice Hvis personen bliver bevidstløs: Skab frie luftveje. Læg personen i aflåst sideleje. Tilkald hjælp. 3. Epilepsi 3.1. Hvad er epilepsi Epilepsi betyder anfald. Det er netop anfaldet, der kendetegner en person med epilepsi. Epilepsi er ikke nogen sjælden lidelse. Man regner med, at ca danskere lider af sygdommen. Epilepsi kan være årsag til, at kørekortet inddrages, hvorfor man er henvist til offentlige transportmuligheder. Et epileptisk anfald starter med, at en gruppe hjerneceller, der af en eller anden grund funge- 17/51

18 rer forkert, udsender impulser eller påvirkninger til den øvrige del af hjernen. Denne overaktivitet begynder i et begrænset hjerneområde, men breder sig til større dele af hjernen. Det hele går over af sig selv igen efter kortere eller længere tid. Når anfaldet er forbi, kommer personen som regel hurtig til sig selv og er ganske som før anfaldet. Der er ofte en kort periode med forvirring, hvor personen er desorienteret og er træt et stykke tid efter anfaldet. Epilepsi kan skyldes en medfødt hjerneskade, eller det kan opstå i forbindelse med skader i hjernen efter en ulykke eller sygdom. I så fald kan det skyldes kraniebrud, ardannelse i hjernen, blodprop i hjernen, forkalkning i hjernen eller hjernehindebetændelse (meningitis). Epilepsi behandles oftest medicinsk, hvor tabletter eller kapsler tages en eller flere gange i døgnet. Et anfald skader normalt ikke hjernen yderligere. Omgivelsernes reaktion på anfald kan ofte være den værste gene ved at være epileptiker. Hvis de mennesker, en epileptiker omgås, ikke forstår vedkommendes situation, kan dette medføre, at han bliver flov, usikker, ængstelig og isolerer sig måske. Nogle forsøger at skjule epilepsien og er til stadighed angste for anfald Tegn på et epileptisk anfald Mange kan fornemme, når et anfald er på vej. Sådanne varselsfornemmelser kaldes aura. Hvis personen mærker, et anfald er på vej, kan vedkommende nå at sætte sig eller lægge sig ned, inden anfaldet begynder. Anfald kan være kortvarige tilfælde af uklarhed eller tab af bevidstheden. I nogle tilfælde består anfaldet blot af, at vedkommende er væk nogle sekunder for derefter at fortsætte med det, han var i gang med lige før anfaldet. I mange tilfælde er vedkommende ikke selv klar over, at der har været et anfald. Anfaldende kan også være kraftigere. Personen mister bevidstheden og falder om. Alle muskler kan blive spændte, hvorefter der forekommer ryk i arme og ben. Kramperne kan få vedkommende til at bide kraftigt sammen, eventuelt bide sig i tungen eller kinden. Ryggen kan spændes op i en bue. Der kan være fråde om munden. Vejrtrækningen kan blive uregelmæssig og personen kan blive bleg eller blålig et stykke tid. Der kan forekomme udtømning af urin eller afføring. Et kraftigt anfald varer almindeligvis få minutter og følges ofte af forvirring, hovedpine og 18/51

19 søvnighed. Der er ofte ingen erindring om anfaldet Hjælp ved et epileptisk anfald Hvis en person mærker, et anfald er på vej, hjælp vedkommende med at komme ned at sidde eller ligge. Tag situationen roligt. Vedkommende har ingen smerter. Beskyt især hovedet mod stød. Sørg for frie luftveje ved at løsne tøj, der sidder stramt om halsen. Værn om personen mod utidig nysgerrighed. Afvent og observer. Anfaldet varer normalt ½ til 2 minutter. Hvis anfaldende varer ved, eller der kommer flere anfald efter hinanden, tilkald hjælp. Når anfaldet er ovre, lægges personen i aflåst sideleje indtil bevidstheden vender tilbage. Bliv hos vedkommende til bevidstheden er vendt tilbage, og han kan klare sig selv igen. 4. Spastisk lammelse 4.1. Hvad er spastisk lammelse I Danmark findes ca spastisk lammede børn og unge. Spastisk lammelse kaldes også cerebral parese. Spastisk lammelse skyldes skade eller misdannelse i centralnervesystemet. Det største antal af spastisk lammede får skaden, inden centralnervesystemet er færdigdannet før fødslen. Andre får skader under fødslen eller i de første leveår. Årsager til spastisk lammelse kan være: Sygdomme hos moderen under graviditeten. Iltmangel hos barnet under fødslen. Blødninger i hjernen. Hjernehindebetændelse. Gulsot hos nyfødte børn. Hjerneskader senere i livet som følge af ulykker. 19/51

20 4.2. Tegn på spastisk lammelse Den mest almindelige følge af hjerneskaden viser sig som mangelfuld muskelkontrol. Muskelaktiviteten er nødvendig for alle livsfunktioner, f.eks. åndedræt, spisning, tale og bevægelser. Afhængig af hjerneskadens omfang kan muskelkontrollen svigte mere eller mindre, hvilket giver sig udtryk i stive muskler, balancesvigt, eller der kan være ufrivillige bevægelser. Nogle spastiske lammede kan selv klare det meste, i andre tilfælde må vedkommende have hjælp til alt. En række af andre handicaps kan følge med, idet synet, hørelsen, balanceevnen og følesansen kan være beskadiget. Derimod behøver intelligensen ikke at være påvirket Hjælp ved spastisk lammelse Det er vigtigt, at der sker optræning af den spastisk lammede. Optræningen består i at kunne beherske de angrebne muskler og derved blive så selvhjulpen som muligt. Endvidere skal taleevnen trænes. Hjælperen skal forstå, at intelligensen ikke nødvendigvis er påvirket af handicappet. Mange spastisk lammede er på trods af de ukontrollerede bevægelser og måske tale- eller høreproblemer i stand til at have et arbejde eller egen virksomhed. Computeren er blevet et vigtigt kommunikationsmiddel for mange spastisk lammede. 5. Gigt 5.1. Hvad er gigt Der findes forskellige slags gigtsygdomme med hver deres specielle symptomer. Sædvanligvis taler man om tre hovedtyper af gigt, nemlig bløddelsgigt, slidgigt og leddegigt. Bløddelsgigt er den mest udbredte af gigttyperne. Mange kender den i form af smerter i nakke, ryg, lænd eller lemmer. Smerterne fremkaldes typisk af arbejdsmæssig overbelastning af bindevæv, sener, seneskede og ledbånd. Afkøling kan måske have betydning for sygdommens udbrud. Det samme gælder psykisk anspændthed. Slidgigt opstår ved nedbrydning af den brusk, som beklæder knoglernes ledflader. Der dannes nyt ledvæv i kanterne ved leddets rande, og dette medfører nedsat bevægelighed. 20/51

21 Led, der bruges meget, eller er udsat for tung belastning, er særligt udsat for at angribes af slidgigt. Smerterne forværres ved hårdt eller ensidigt arbejde. Leddegigt er den alvorligste og mest invaliderende af gigttyperne. Leddegigten er kendetegnet ved, at der forekommer en betændelsestilstand i det syge led. Ofte er flere led angrebet på samme tid. Sygdomsforløbet er meget forskelligt, idet nogle slipper med få ugers eller måneders sygdom, mens andre har sygdommen kronisk, hvor gode perioder eventuelt kan veksle med dårlige. Leddegigt kan ramme både børn, eventuelt allerede fra fødslen, unge samt ældre mennesker Tegn på gigt Alle led kan angribes. Der kan være stærke, brændende smerter i de angrebne led, som kan blive opsvulmede, røde, varme og meget ømme. Bevægeligheden i leddene indskrænkes. Eventuelt kan der være fejlstillinger, fx en foroverbøjet ryg eller krogede hænder eller ben Hjælp ved gigt Befordring af gigtpatienter kan ofte involvere mange smerter og ubehag. Husk, at leddene ikke tåler belastninger. Afkastning af leddene kan ske ved brug af hjælpemidler som skinner, krykker, rollator eller kørestol. Kulde og træk vil sædvanligvis gøre generne større, hvorfor vinduer bør være lukkede, og temperaturen være passende høj. Et tæppe om benene og en pude i ryggen kan medvirke til en behageligere køretur. Det er væsentligt, at bevægelser sker skånsomt og langsomt, samt at der er tid til hvilepauser. 6. Sclerose 6.1. Hvad er sclerose I Danmark er hyppigheden af sclerose høj. Der findes mere end mennesker, der er ramt af sygdommen. Årsagen til sclerose kendes ikke. Sygdommen rammer sædvanligvis i 20 til 40 års alderen, og den kan ikke helbredes. Syg- 21/51

22 dommen er en fremadskridende proces og forstærkes derfor ofte med alderen, men livslængden er i gennemsnit som for befolkningen som helhed. Sygdommen rammer hjerne og/eller nervesystemet, så nervekommunikationen i centralnervesystemet hæmmes eller afbrydes. Som følge af sygdomsskaderne kan der opstå forskelligartede symptomer. Disse symptomer varierer ofte stærkt fra person til person Tegn på sclerose De hyppigste symptomer er lammelser. Der kan være tale om spastiske styringsproblemer af ben og arme eller mere eller mindre udtalt kraftnedsættelse af muskler eller muskelgrupper. Der kan tilstøde synsproblemer, svimmelhed, træthed og manglende kontrol ved vandladning. Nogle får kun få og ikke særligt generende symptomer, men de fleste får efterhånden symptomer, der giver anledning til svære handicaps. Det drejer sig om forstyrrelser af bevægeligheden, som kræver brug af stokke eller kørestol, eller i de sværeste tilfælde permanent sengeleje Hjælp ved sclerose Afhængigt af arten af symptomerne er der stor forskel på den hjælp, vedkommende har behov for. Nogle kan klare sig selv, mens andre har behov for hjælp til alting. Det er derfor vigtigt, at chaufføren spørger om, hvilken hjælp den scleroseramte har behov for i den givne situation. En væsentlig faktor er at undgå overbelastninger af musklerne ved forkert siddestilling på sædet eller i kørestolen. 7. Muskelsvind 7.1. Hvad er muskelsvind Muskelsvind er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der rammer muskler eller nerver til muskler. Musklerne svækkes derfor gradvist. Der er i de fleste tilfælde tale om arvelige lidelser. Cirka 3000 danskere har muskelsvind. Sygdommene kan ramme børn eller rammer senere i livet. 22/51

23 Man kan ikke helbrede muskelsvind, men der findes behandlinger, som kan lindre og lette følgesygdommene. Næsten alle typer af muskelsvind medfører imidlertid på et eller andet tidspunkt nedsat vejrtrækningsevne, fordi vejrtrækningsmusklerne i brystet og mellemgulvet gradvist svækkes Tegn på muskelsvind Der er tab af muskelkraft i alle eller nogle af musklerne i kroppen. Det fysiske handicap spænder fra lette tilfælde, hvor man bevarer evnen til at gå til de sværeste tilfælde, hvor man bevarer evnen til at gå til de sværeste tilfælde, hvor man må have hjælp til alt, inklusiv at trække vejret. Sygdommen er fremadskridende, ofte i spring. Det vil sige ingen ændring i en periode af kortere eller længere tid, derefter en hurtig, pludselig forværring af sygdommen i ryk Hjælp ved muskelsvind Muskelsvindramte er ofte skrøbelige. Hjælpere skal derfor vænne sig til en god og nænsom forflytningsteknik, som ikke virker belastende. Hvis den muskelsvindramte benytter kørestol, vil denne ofte være elektrisk grundet manglen på muskelkraft i armene. På grund af vejrtrækningsproblemerne er noget af det værste for en muskelsvindramt at få en lungebetændelse. Kulde og træk skal derfor undgås, hvorfor vinduerne skal være oprullede, og der bør sørges for en rimeligt høj temperatur i køretøjet. Specielt kan et skift mellem en høj udendørs temperatur og et køretøj, som er afkølet med aircondition, være problematisk. Foruden elektrisk kørestol kan den muskelsvindramte benytte en respirator, hvis vejrtrækningen er så nedsat, at vejrtrækningen ikke kan ske naturligt. Såfremt chaufføren eller handicaphjælperen ikke har forstand på at betjene respiratoren, skal den muskelsvindramte i sådanne tilfælde følges af en uddannet hjælper. 8. Kræft 8.1. Hvad er kræft Kræft (cancer) skyldes, at en eller flere celler begynder at dele sig uhæmmet, hvorved der dannes en svulst (tumor). Normalt arbejder celler sammen og tager hensyn til hinanden, men ved udviklingen af kræft 23/51

24 bliver cellerne autonome, hvilket vil sige, at de ikke underlægger sig den almindele regulering af celleaktiviteten, kræftsvulsten udvikler sig derfor uhæmmet. Sådanne autonome celler dræbes ofte af immunforsvaret, inden en egentlig svulst udvikles, men i nogle tilfælde er immunapparatet ikke stærkt nok til at dræbe/hæmme disse afvigende celler, og kræften bryder ud Tegn på kræft Symptomerne på kræft afhænger af, hvor sygdommen sidder. Der er nogle symptomer, som er afhængige af det organ, som er ramt, og der er nogle mere generelle symptomer, som gælder for de fleste kræftpatienter. Organafhængige symptomer stammer ofte fra svigt af det ramte organ, det kan for eksempel være åndenød, forstoppelse, diarré, blødning, knuder og sår, der ikke vil læges. Almene symptomer er nedsat appetit, vægttab, træthed, feber og blodmangel. Disse symptomer skyldes hovedsageligt, at kræftcellerne konstant deler sig og derfor har brug for store mængder ilt, kulhydrater og protein. Dette overforbrug går ud over resten af kroppen, hvilket altså ses som de almene symptomer Behandling af kræft Behandling af kræft kan være: Operation. Strålebehandling. Medicinsk behandling (Kemoterapi). Genterapi (Behandling med genmanipuleret materiale). Normalt benyttes flere af behandlingsmetoderne i en kombination, afhængigt af sygdommens udbredelse og lokalisering Kommunikation med kræftpatienter Det er vigtigt at være opmærksom på, at almindelig social kontakt med kræftpatienter, også de der evt. er i behandling med kemoterapi, ikke kræver særlige forholdsregler. Der er dog visse andre forhold, man må tage højde for: Hårtab Ved behandling med kemoterapi kan hårsækkene beskadiges, hvorfor patienten kan tabe håret. Det drejer sig hyppigst om hovedhåret, men også øjenbryn og -vipper samt kropshår kan tabes. Håret vokser ud igen efter endt behandling. Det er naturligvis en stor psykisk be- 24/51

25 lastning at tabe håret, og kræftpatienter bliver derfor bevilget en paryk, andre skjuler måske hårtabet med en hat eller et tørklæde. Smerter Ikke alle patienter med kræft får smerter, men de fleste frygter at få det. Man skal som chauffør være opmærksom på, at transport ofte kan virke belastende, specielt hvis det drejer sig om en passager med smerter. Det kan derfor i nogle tilfælde være nødvendigt at køre langsomt eller eventuelt holde en pause i køreturen, afhængigt af passagerens ønsker. Kriseforløb At få kræft virker skræmmende på alle og leder tankerne hen på døden, selvom mange mennesker helbredes. Kræftpatienter har behov for megen støtte. Såvel patienten som dennes pårørende gennemlever derfor et kriseforløb. Nogle kræftpatienter ønsker ikke at tale om deres sygdom, de ønsker måske at fortrænge eller glemme den. Andre derimod har behov for at tale om den. Hvis passageren ikke ønsker at tale om sygdommen, skal man selvfølgelig respektere dette ønske og ikke virke påtrængende. Hvis passageren har behov for at tale om sin situation, drejer det sig mest om, at vedkommende har behov for at få vendt tankerne altså blive lyttet til. Man bør derfor anvende aktiv lytning, men først og fremmest undgå at komme med egne oplevelser og historier. Ingen har i den situation behov for at høre fortællinger om tilfælde, hvor det hele er gået langt værre. 9. Ældre I Danmark er der ca ældre. Man regnes for ældre, når man er fyldt år. Det vil sige, at der er en stor aldersspredning i gruppen, idet der i gruppen af ældre er mennesker, der er 60, henholdsvis over 90 år. Gruppen er blandt andet derfor ikke homogen, men også aldersrelaterede sygdomme og den enkeltes tidligere og nuværende totale livssituation og levevilkår skaber store forskelligheder. I fremtiden vil en større og større procentdel af befolkningen være ældre. Dette skyldes primært de faldende ungdomsårgange, men også de forbedrede behandlingsmuligheder for aldersrelaterede sygdomme Parkinsonisme Parkinsons sygdom kaldes ofte for rystesyge eller rystelammelse. Det er da også rystelser- 25/51

26 ne, der er karakteristiske for sygdommen. I Danmark er der mellem 5000 og 6000, der har sygdommen. Lidt flere mænd end kvinder rammes. Sygdommen starter almindeligvis mellem 50 og 70 år, i gennemsnit ved 60-årsalderen. Den udvikler sig med forskellig hastighed, nogle er handicappede efter 5 år, andre klarer stadig sig selv efter 20 år. Årsagen eller årsagerne til sygdommen er endnu uklare, selvom der foregår intensiv forskning i årsager og behandling. Rystelserne kan blive så voldsomme, at vedkommende ikke kan holde på noget og til sidst er helt hjælpeløs. Patienter med parkinsonisme har en karakteristisk trippende gang og foroverbøjet holdning. Ansigtet er maskeagtigt, mimikfattigt. Der kan være talebesvær, først monoton og senere hvisken. Mange patienter kan være deprimerede eller eventuelt opfarende. Patienter har mangelfulde stillingsreflekser og vil derfor føle sig svimmel, usikker og har tendens til at falde. Hjælpen til patienter med parkinsonisme består i støtte under gang, så faren og frygten for at falde afhjælpes. Uro, forvirring og afvigelser fra det normale giver nervøsitet, som forværrer symptomerne. Et roligt tempo og passende hvilepauser er derfor væsentligt for at skabe den nødvendige tryghed og ro. De fleste kan gøre sig forståelige, hvis de får tid og ro til at udtrykke sig. Chaufførens rolige adfærd vil bevirke, at patienten bliver nemmere at forstå til gavn for en effektiv kommunikation Apopleksi Apopleksi er en fællesbetegnelse for de tilfælde, hvor dele af hjernen ødelægges ved i en periode at få for lidt ilt. Ca. 85% af apopleksitilfælde skyldes en blodprop i hjernen, mens 15% skyldes en hjerneblødning. Ca mennesker lever med følgevirkninger af apopleksi. 70% af tilfældene rammer ældre mennesker. Afhængig af hvor alvorlig hjerneskaden er og dennes placering, kan ødelæggelsen af hjernevæv give mange forskellige symptomer: 26/51

27 Afasi, svigtende taleevne De sproglige forstyrrelser kan være udtryksvanskeligheder eller forståelsesvanskeligheder. Problemerne kan vise sig i forskellige sværhedsgrader lige fra tilfælde, som næsten kun mærkes af afatikeren selv, til de svære tilfælde hvor der ingen sproglig kontakt er med omgivelserne. Ofte kan evnen til at regne også være påvirket, afatikeren kender måske ikke tallene eller deres værdi. Såfremt den afatiske passager skal afregne betalingen, vil det derfor ofte være nødvendigt, at chaufføren hjælper. Når man taler med en afatiker, skal man: Tale tydeligt. Tale langsomt. Bruge korte sætninger. Kun tale en ad gangen. Ret aldrig, men gentag i stedet det rigtige. Undgå ironi. Synsforstyrrelser Højresidig hjerneskade kan give synsnedsættelse mod venstre side, mens venstresidig hjerneskade giver synsnedsættelse mod højre. Der kan være tale om, at synet er mistet på det halve af hvert øje. Synsnedsættelsen følger i øvrigt eventuelle lammelser, idet højresidig hjerneskade giver lammelser i venstre side ligesom den venstresidige synsnedsættelse. Tilsvarende giver venstresidig hjerneskade lammelser og synsnedsættelse i højre side. Ved den afasiramtes placering i en personbil eller bus samt placering af en eventuel kørestol kan det have sine fordel, at chaufføren er bevidst om, til hvilken side synsnedsættelsen findes, idet det er væsentligt, om passageren ønsker at kigge ud på omgivelserne eller måske hellere vil have sin raske side vendt mod en eventuel hjælper eller pårørende inde i personbilen eller bussen. Forvirring omkring steder eller personer Afatikere kan ofte have svært ved at orientere sig, kan måske ikke finde hjem, hvis de overhovedet ved, hvor de bor. De kan også have vanskeligheder med at genkende ansigter, måske har de nemmere ved at genkende fremmede fx på stemmen. Det kan selvfølgelig hjælpe på forvirringen, såfremt chaufføren er uniformeret, idet uniformen i så tilfælde måske kan genkendes. Lammelser 27/51

28 Lammelser i hele eller dele af den ene kropshalvdel er ofte en direkte følge af den skade, der er sket i hjernen. Højresidig hjerneskade giver lammelser i venstre kropshalvdel, mens venstreside hjerneskade giver lammelser i højre side. Lammelsernes art og omfang vil derfor være afhængige af, hvor i hjernen skaden er sket, og hvor omfattende den har været. Medinddrager hjerneskaden områder i hjernen, som har at gøre med den overordnede styring og finjustering af musklerne, ændres det normale bevægelsesmønster, den normale balance og den normale muskelspænding. Lammelser kan være afgrænsede til f.eks. den ene halvdel af ansigtet eller kan involvere de store muskelgrupper, så hele den ene halvdel af kroppen kan være totalt lammet. Hvorvidt hjælperen skal koncentrere sin støttende indsats mod den raske eller syge side kan være individuelt, også afhængigt af, hvad afatikeren er vant til. Det vil i de tilfælde, hvor den ene side er lammet, fx være muligt for passageren at rotere på det raske ben ved indstigning en i en personbil Demens Demens kan ramme ældre mennesker, men langtfra alle. De fleste ældre vil derimod i forbindelse med aldringsprocessen opleve en mere godartet, naturligt forekommende glemsomhed og ligeledes et svagt dalende intellektuelt funktionsniveau. Ved 65 års alderen er 4% demente og ved 80 års alderen er 20%. Man regner med, at ca danskere er lettere demente, og ca er svært demente. De hyppigste demensformer: Alzheimers demens 60% MID (multiinfarkt demens) 20% Frontallaps demens ca. 10% Parkinsons demens ca. 10% Hjerneskade demens 1% Det symptom, man forbinder med demens, er først og fremmest hukommelsesbesvær, især korttidshukommelsen rammes. Desuden manglende koncentration og orientering. Der kan derudover være tale om irritation grænsende til aggressivitet, depression og apati. Uanset om det drejer sig om demens, der er en sygdom, eller den naturlige alderssvækkelse, kan det ofte være en hjælp for at undgå personforveksling, at chaufføren er uniformeret. Besked, som det er væsentligt, at den ældre husker, f.eks. et afhentningstidspunkt kan desuden med fordel skrives ned på et stykke papir. Ændringer i faste rutiner kan virke forvirren- 28/51