Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside:
|
|
- Frans Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse' Cerebral Parese (CP) er den medicinske fællesbetegnelse for en tilstand præget af fysisk motoriske funktionsforstyrrelser og kognitive vanskeligheder. Tilstanden opstår på baggrund af skader og forstyrrelse i den umodne hjerne, mens denne er under udvikling. Tidligere mente man, at CP var en fødselsskade, men nyere forskning har vist, at der for ca. 90% af tilfældene er tale om en hjerneskade, som er sket før fødslen. Den hyppigste årsag til cerebral parese er ernæringsforstyrrelser i fostrets hjerne, der skyldes problemer med blod- og iltforsyningen i hjernen. Diagnosen cerebral parese (spastisk lammelse) kan give mange forskellige grader af handicap, som fremtræder forskelligt fra person til person. Fælles for alle er, at der er tale om et fysisk motorisk handicap, der kan medindrage kun en arm, et ben, halvdelen af kroppen eller hele kroppen. Derudover vil tilstanden CP hos mange spastikere give sig udslag i kognitive vanskeligheder, som eksempelvis manglende evne til at koncentrere sig, huske, løse opgaver eller fuldføre et forløb. Andre mere specifikke vanskeligheder kan f.eks. være at tale, læse og kommunikere. Spastikere bliver desuden ofte let nervøse og holder sig derfor tilbage i samvær med andre mennesker. En del spastikere vil også være ramt af ledsagehandicap, som f. eks. syns- og hørenedsættelse og epilepsi. De nyeste tal fra CP-Registret viser, at forekomsten af cerebral parese er 2,4 promille af en fødselsårgang. Det betyder, at hver gang der fødes 400 børn i Danmark, vil 1 af disse blive født med cerebral parese.
2 Page 2 of 7 Årsager til cerebral parese Cerebral parese er forårsaget af udviklingsforstyrrelser i hjernen - eller beskadigelse af hjernen enten i fosterlivet, ved fødslen eller umiddelbart efter fødslen. De mest dramatiske udviklingsforstyrrelser i nervesystemet opstår meget tidligt i fosterlivet i 3-5.uge hvor neuralrørets lukning normalt finder sted. Den hyppigste årsag til cerebral parese er ernæringsforstyrrelser i fostrets hjerne, der skyldes problemer med blod- eller iltforsyningen. Omkring graviditetsuge (gestationsuge) er det periventrikulære område (området tæt på hjernens hulrum) særligt følsomt for ændringer i blodgennemstrømningen. Det kan enten manifestere sig i en såkaldt leukomalaci, hvor der ses skader i den hvide substans med efterfølgende ardannelse, eller i regulære blødninger. Efter 36. graviditetsuge er hjernebarken og basalganglierne, der er de centrale dele af hjernen, mest følsomme for skader, hvad enten disse er forårsaget af ændringer af hjernens gennemblødning eller skyldes en generel iltmangel. Medfødt cerebral parese kan således opstå indenfor tre forskellige tidsperioder. Er der tale om regulære misdannelser af hjernen, er skaden sket før 20. graviditetsuge. Mellem 20. og 36. graviditetsuge ses hovedsagligt skader i områderne omkring hjernens hulrumssystem, mens læsioner efter 36. uge sædvanligvis inddrager hjernebarken (cortex) eller basalganglierne. Risikoen for forstyrrelser i hjernens gennemblødning, og derved udvikling af iltmangel, stiger med faldende gestationslængde og fødselsvægt, og det antages, at årsagen til cerebral parese i 75% af tilfældene opstår i graviditetsuge. Blandt børn med fødselsvægt under 1500 gram, udvikler 10-15% cerebral parese, ofte i form af en diplegi. Hos børn født til tiden kan både ses forekomst af hemi-, mono-, di- og tetraplegi. Også her skal årsagen hyppigst ses i skader, der er sket før fødslen. Tidligere tiders opfattelse af, at årsagen til cerebral parese helt overvejende skulle findes i manglende ilttilførsel under fødslen, kan således ikke længere opretholdes. Det drejer sig oftest om enten en hjerneabnormitet opstået inden fødslen, eller i de tilfælde, hvor
3 Page 3 of 7 barnet er født for tidligt, en hjerneskade, der er opstået dage/uger efter fødslen, hvor barnet f.eks. på grund af manglende lungemodning, har svært ved at ilte blodet tilstrækkeligt. Kun i omkring 10% af tilfældene er hjerneskaden opstået under fødslen. Børn med ataktisk cerebral parese opfattes overvejende som tilfælde, der skyldes arvelige faktorer. Behandling af cerebral parese Sejre og nederlag giver erfaringer og selvværd Uanset sværhedsgraden af cerebral parese er det vigtigt, at barnet får så mange normale sensoriske erfaringer som muligt, idet børn med cerebral parese i lighed med andre børn lærer via sanserne og ved at gentage. Det handicappede barns tilværelse skal derfor så vidt muligt bestå af de samme livskvaliteter, som et såkaldt normalt barn møder i hverdagen. Det vil sige nærkontakt, leg og aktivering med sejre og nederlag. Derigennem skabes erfaringer, selvtillid og selvværd. Både i familien og i andre sociale sammenhænge er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på, at barnet med cerebral parese primært er et barn - sekundært er handicappet. Børn med en mild cerebral parese skal trænes til at lære de vigtigste trin i den normale motoriske udvikling i kronologisk orden. Det betyder, at barnet først skal honorere kravet til hovedkontrol, før man træner rulning. Barnet skal sætte sig op og kravle, før det lærer at rejse sig til stående og gående stilling. Er det muligt skal barnet indgå i sociale sammenhænge med andre normale børn, også selv om de ikke helt kan honorere de samme motoriske krav. Børn med svær cerebral parese kan ikke gennemgå en normal motorisk udvikling. Her vil man i stedet forsøge at lære barnet de minimumskrav, der er nødvendige for at sidde og stå, evt. med hjælpemidler. Der er næppe tvivl om, at eksempelvis en god siddestilling kan reducere forekomsten af pludselige muskelspændinger i kroppen, og derigennem være med til at øge indlæringsmulighederne og koncentrationsevnen. Samtidig giver siddestilling mulighed for et mere aktivt socialt samspil med
4 Page 4 of 7 omgivelserne, hvilket er med til at øge livskvaliteten og mulighed for udvikling af de kognitive færdigheder. Opnåelse af standfunktion - eventuelt ved anvendelse af ståstativ - er væsentligt af hensyn til blodgennemstrømningen i ryggens og benenes muskler og knogler. I det hele taget er det en god idé at lade barnet deltage i forskellige former for muskeltræning. Eksempelvis træning i svømmebassin eller andre idrætsmæssige aktiviteter. Manglende begrebsdannelse Børn med en moderat eller svær form af cerebral parese har ikke umiddelbart mulighed for at få de samme oplevelser og erfaringer som raske børn på grund af dels det motoriske handicap, dels de kognitive vanskeligheder. Desuden har en del ledsagende høre- og synsproblemer. Endnu flere har talevanskeligheder, der er medvirkende til at hæmme deres kommunikation med omverdenen. Derfor kan begrebsdannelsen hos barnet med cerebral parese være mangelfuld. Det behøver ikke at være udtryk for nedsat intelligens, men det stiller store krav til omgivelserne. Derfor er det vigtigt, at barnet stimuleres, så det i optimalt omfang kan udnytte sine intellektuelle og kognitive udviklingsmuligheder. For hele gruppen af børn med cerebral parese gælder, at omkring halvdelen har en normal intelligens og begavelse. En del af disse børn har dog specifikke udviklingsforstyrrelser, eksempelvis perceptionsproblemer eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Indlæringen kan også være problematisk på grund af manglende koncentrationsevne, tristhed, aggressioner eller vrede. Sansedefekt og epilepsi Sansedefekt er et hyppigt forekommende, men ofte overset problem hos børn med cerebral parese. Således har omkring 10-15% nedsat hørelse og lige så mange har synsnedsættelse. Talevanskeligheder kan skyldes mangelfund styring af musklerne i mund, tunge, gane og dårlig samordning af vejrtrækningen (dysfagi), men kan også skyldes beskadigelse af sprogområderne i hjernen.
5 Page 5 of 7 Omkring 30% af børnene med cerebral parese vil på et tidspunkt få epilepsi. Epilepsien forekommer hyppigst ved spastisk cerebral parese. Jo sværere hjerneskaden er, jo tidligere debuterer epilepsien, og jo sværere er det at få børnene anfaldsfri. Hos enkelte børn kan epilepsien være så vanskelig at behandle, at den i perioder influerer betydeligt mere på barnets livskvalitet end selve det motoriske handicap. Når cerebral parese ledsages af mental retardering, vil det oftest i højere grad være dette handicap, der sætter grænsen for barnets udfoldelsesmuligheder, og være bestemmende for barnets sociale liv i voksenalderen. Behandlingsmuligheder Behandlingen af børn med cerebral parese er altid være et tværfagligt samarbejde. Typisk vil en fysioterapeut ofte være den behandler, som har den tætteste kontakt til barnet, men derudover bør inddrages ergoterapeut, pædagog, evt. talepædagog, børneneurolog. og neuropsykolog. Målet med arbejdet er at hjælpe barnet til at overvinde flest mulige funktionsvanskeligheder både de motoriske, de kognitive og de, der er forårsaget af eventuelle ledsagehandicap. Det er vigtigt at planlægge en overordnet strategi, så de forskellige fagpersoner samarbejder og udnytter barnets basale ressourcer bedst muligt. Det er afgørende vigtigt at sætte sig realistiske mål for behandlingen og afpasse indsatsområderne herefter. Hos forældrene er det altid et stort ønske, at barnet opnår en selvstændig gangfunktion. Med hensyn til gangprognosen kan behandlerne lade sig vejlede af forløbet i de første år samt af, hvilken type cerebral parese det drejer sig om. Det er vigtigere at kunne kommunikere end at gå Hvis barnet har opnået en selvstændig siddefunktion, når det er to år gammelt, viser erfaringerne, at det stort set altid vil kunne lære at gå. I den sammenhæng er det tankevækkende, at man i en spørgeskemaundersøgelse hos teenagere og unge med cerebral parese fandt en forholdsvis lav prioritering af selvstændig gangfunktion. For dem var det vigtigste at kommunikationen til andre blev trænet, og at de kunne komme rundt omkring i deres nærmiljø,
6 Page 6 of 7 f.eks. i lejligheden, evt. i en kørestol. Selvstændig gangevne blev placeret langt nede på listen. Muskeloptræning og seneforlængelse Udgangspunktet for behandling af de motoriske problemer er et ønske om at fremme den motoriske udvikling, helt eller delvis normalisere musklernes funktion samt ophæve eller hindre fejlstillinger. Det grundlæggende i denne behandling er, at man stimulerer muskler og sener til at vokse. Muskler og sener vokser kun normalt, hvis de bliver brugt i normal stilling. For at imødegå kontrakturer (sammentrækninger) og bevare elasticiteten i musklerne skal børn med cerebral parese derfor have udspændt musklerne aktivt eller passivt flere gange om dagen. For at mindske risikoen for kontrakturer kan det desuden være nødvendigt med f.eks. bandagering i form af natskinner eller daglig anvendelse af ståstativ. Skulle musklerne alligevel blive for korte, kan de forlænges ved at foretage mindre kirurgiske indgreb. Udover udstrækning af muskler og sener har barnet med cerebral parese også behov for muskeloptræning og færdighedstræning. Botox og baklofenpumpe I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at nedsætte spasticiteten og dyskinesien med medicin, der indtages som piller eller mikstur. Spasticitet kan endvidere nedsættes ved at indsprøjte botulismetoksin i den spastiske muskel. Der er ingen tvivl om, at behandlingen i mange tilfælde er effektiv, men indtil videre har man kun forholdsvis lidt erfaring med denne behandlingsform i Danmark. Baklofenpumpen kan anvendes til børn, unge og voksne med svær spasticitet, hvor behandlingen med muskelafslappende medicin i tabletform ikke er tilstrækkelig. Effekten af baklofen (Lioresal) givet i rygmarvsvæskehulrummet kan medvirke til at give en forbedret livskvalitet og bedre mulighed for pleje. El-stimulation
7 Page 7 of 7 Hos nogle børn med cerebral parese kan funktionen forbedres og spasticiteten muligvis nedsættes ved brug af el-stimulation i forbindelse med et bestemt bevægeudslag (FES = funktionel el stimulation). Ved brug på eksempelvis benene kræver denne behandlingsform således forekomst af en brugbar gangfunktion. Prognose En lang række opfølgningsundersøgelser af børn med cerebral parese viser, at børn med let til moderat cerebral parese lever lige så længe som andre børn. Som voksne har de det imidlertid ofte sværere på arbejdsmarkedet. Den arbejdsdygtige periode er kortere, flere får førtidspension, og flere lever alene sammenlignet med personer fra en kontrolgruppe. Personer med et massivt fysisk motorisk handicap fulgt af svære ledsagehandicaps, har hidtil haft en betydelig reduceret livslængde. Således bliver kun 50% ældre end 20 år. Man må imidlertid formode, at bedre livsbetingelser og en tidlig, målrettet indsats vil øge disse personers livslængde.
Cerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereCerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder
Historisk Cerebral Parese William Little 1860 (Little s Diease) Iltmangel under fødslen motoriske vanskeligheder Sigmund Freud 1897 Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereRetningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid
Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid RETNINGSLINJER FOR FRIVILLIGE Vi er glade for, at du har valgt at arbejde som frivillig i projektet. For at dit arbejde kan forløbe godt, og
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereCPOP netværksmøde. CP foden. 27 januar Cerebral Parese Teamet Ortopædkirurgisk afdeling Ganganalyse-laboratoriet
CPOP netværksmøde CP foden 27 januar 2017 Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' Parese betyder 'lammelse' Cerebral Parese (CP) er den medicinske fællesbetegnelse for en tilstand præget af fysisk motoriske
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereHvorfor ikke sige evnesvag? Fordi udviklingshæmmede selv ønsker at blive kaldt udviklingshæmmede.
Udviklingshæmmet At være udviklingshæmmet betyder, at ens personlige udvikling går langsommere. I næsten alle tilfælde betyder det også, at man - på nogle områder - ikke når så langt i sin udvikling, som
Læs mereSorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereOverbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten
Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Nogle børn har meget bløde led og kan ved test kategoriseres som værende hypermobile. Andre børn har kun overbevægelighed
Læs mereINFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER
INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER 02 Hvad er apopleksi? Alle kan blive ramt af apopleksi (slagtilfælde) unge som gamle. Apopleksi er en pludselig opstået neurologisk skade, der sker på grund af nedsat
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereBasale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog
Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Fysiske forudsætninger for nonverbal kommunikation Basale sanser Basal motorisk kontrol
Læs mereKevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX
Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære
Læs mereHvad er cerebral parese?
Hvad er cerebral parese? CP er den hyppigst forekomne diagnose hos børn med medfødt hjerneskade i Danmark (Esben 2005 s. 3). Det er en tilstand der i 90 % af tilfældene er medfødt og skyldes en skade i
Læs mereFlowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab
Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller
Læs mereTerapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereSådan inkluderes børn, når motorikken driller
Sådan inkluderes børn, når motorikken driller Af Lone Wiegaard Steenberg, lektor Mennesket kan, groft sagt, kun det som kroppen kan være med til. De krav som skolen, en aktivitet og et samvær stiller til
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereBarn med cerebral parese
Barn med cerebral parese Spastikerforeningen Indhold Barn med cerebral parese... 3 Hvad er årsagen til cerebral parese?... 4 Hvad kan mit barn med cerebral parese?... 5 GMFCS skala for motorisk funktionsniveau...
Læs mereFakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald
Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er
Læs mere18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende
Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereHar du astma? Og er du gravid?
Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereHjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET
ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereJob - start - parat. Inklusion og fastholdelse af spastikere på arbejdsmarkedet
Om Spastikerforeningen Spastikerforeningen er en handicappolitisk interesseorganisation, som arbejder for, at mennesker med cerebral parese (spastisk lammelse) får mulighed for at leve et godt, aktivt
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mere- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen
Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereBilag 2: Påbud om at sikre at manuel håndtering af børn i vuggestuen planlægges og udføres forsvarligt Udkast XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
Bilag 2: Påbud om at sikre at manuel håndtering af børn i vuggestuen planlægges og udføres forsvarligt Udkast Virksomhed XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX Beskrivelse af de faktiske forhold Arbejdstilsynet har
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereUndersøgelse og Vurdering
Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs merePatientforflytninger i seng
Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad
Læs mereRenlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03
Renlighed - farvel til bleen En vejledning fra Sundhedsplejen Oktober 2013-10-03 Hvordan fungerer vandladning og afføring? Et spædbarn tisser mange gange om dagen og det sker helt ubevidst. Når blæren
Læs mere- en hjælpende hånd til at klare dig selv
- en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt
Læs mereTræningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner
Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs merePatientinformation VMO. Træningsprogram
Patientinformation VMO Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen VMO VMO er en muskel og er en forkortelse af vastus medialis obliquus. Det er en lille, men vigtig muskel, som sidder på indersiden
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereBasalkursus i Idrætsskader og forebyggelse OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING
TEAM DANMARK KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER KAN STORT SET ALLE FOREBYGGES VED AT LYTTE TIL SMERTEN OG STOPPE AKTIVITET TIDLIGT
Læs mereInformation om hypermobilitet hos børn
Dit barn har hypermobile led. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at bruge sin krop hensigtsmæssigt, så det undgår fremtidige gener og begrænsninger.
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs mereVederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese
Notat Sundhed og Socialservice Vital Horsens Centrum for Sundhed og Træning Langmarksvej 85, 8700 Horsens vitalhorsens@horsens.dk Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese Sagsbehandler:
Læs mereKompressionsstrømper. Vælg farve. Vejledning i brug af kompressionsstrømper. Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet. Kvalitet Døgnet Rundt
Patientinformation "Sår i Syd" Kompressionsstrømper Vejledning i brug af kompressionsstrømper Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet 2 Hvorfor kompressionsstrømper? Din
Læs mere2. Boldleg for begyndere
2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have
Læs mereLASAL - Løsningen på lejring
LASAL - Løsningen på lejring 1 LASAL Lejringspuder er det helt rigtige valg, når det drejer sig om positionering af personer med hjerneskader, neurologiske patienter eller personer, der i større eller
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs merebehandling foregå ambulant på hospitalet,
: Fysioterapi Sammenfatning Fysioterapeuten kan gennem vejledning og behandling hjælpe personen med ALS til at udnytte sine kræfter bedst muligt. Fysioterapeuten kan medvirke til at mindske følgerne af
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du
Læs mereSkema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.
læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereRekonstruktion af forreste korsbånd
Bristning af forreste korsbånd kan opstå ved vrid eller overstrækning i knæleddet, ved sportsaktivitet eller ulykke. Forvridningen kan medføre, at alene forreste korsbånd brister, men ofte er overrivningen
Læs mereHvis der skulle opstå spørgsmål undervejs, er du og dine pårørende altid velkommen til at spørge os.
Hjernehindeblødning Denne pjece er udarbejdet til dig, der har fået en hjernehindeblødning. Den skal give dig og dine pårørende den viden, I har brug for i forbindelse med din sygdom. Når du læser denne
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereSeneskade kan hesten blive gående igen? Seneskade kan hesten blive gående igen? Seneskade kan hesten blive gående igen?
Hestedoktorens 5 års jubilæum - Kan hesten blive gående igen? v. Ginnie Hørning Fagdyrlæge vedr. sygdomme hos heste Hvad er en sene? En sene forbinder muskel med knogle, og får knoglen til at bevæge sig
Læs mereMerudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn
Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene serviceydelser,
Læs mereMål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.
Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs merePatientinformation. Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser
Patientinformation Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser Få fokus på dit syn Et godt syn er en vigtig del af din livskvalitet. At kunne se giver
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereYdelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen
Ydelseskatalog 20 Odense Kommune Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2016 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 4 T 2 Eneundervisning af voksne
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mere