Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer

Transkript

1 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Februar 2014 TUR

2 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Fagredaktion udgave 2.2: Tommy Jonasson, Preben Mandrup, Kitte Verup Personbefordringsbranchens kvalitetssekretariat 2.2 udgave Personbefordringsbranchens kvalitetssekretariat c/o TUR Bygmestervej 5, 1. th København NV Foto forside: movia Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog, eller dele heraf, er ifølge gældende dansk lov om ophavsret forbudt uden skriftligt samtykke fra Personbefordringsbranchens kvalitetssekretariat. 2

3 Indhold: 1. Kommunikation og kundebetjening Værdig behandling Handicappede Hjælperrollen Ældre Ældres bevægeapparat Kommunikation med ældre Tiltaleformen Syge Sygebefordring Privat udrykningskørsel Aktiv lytning Den daglige kørsel Påvirkede Misbrugere Ikke-misbrugere Alkohol Narkotika Lægemidler Opkast Trafikfarlig medicin Lungesygdomme Astma Tegn på astmaanfald KOL Tegn på KOL Behandling af KOL Hjælp ved åndenød Sukkersyge Tegn på forkert reguleret sukkersyge Hjælp til sukkersyge under anfald Epilepsi Tegn på et epileptisk anfald Gigt Tegn på gigt Hjælp ved gigt Dialyse

4 10.1. Hjælp ved befordring efter dialyse Kræft Tegn på kræft Behandling af kræft Kommunikation med kræftpatienter Parkinsonisme Apopleksi Hjerte-, karsygdomme Demens Hjertestop Synshæmmede Blinde Akut synsnedsættelse Kommunikation med synshæmmet Ledsageteknik Assistance Hørehæmmede Tegnsprog Tale Kommunikation med døve og hørehæmmede Talehæmmede Kommunikation med talehæmmede Hjælpemidler Strubeløse Psykiske lidelser Mental retardering Børn med psykiske udviklingsforstyrrelser Børn med adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser Serviceloven Kunder med behov for supplerende ilt Forholdsregler ved transport af ilt Medicin, som kræver særlige forholdsregler Kemoterapi Radiojodbehandling Kundens egen medicin

5 1. Kommunikation og kundebetjening Som chauffør møder du forskellige kundetyper og en gruppe af kunder, der har behov for ekstra hjælp. Som chauffør møder du disse kundegrupper i din arbejdsfunktion som: Buschauffør Hyrevognschauffør Chauffør ved patientbefordring Handicap- og sygehjælper Redder Det er væsentligt, at alle kunder får en serviceminded og professionel behandling ikke mindst kunder, som har behov for din hjælp. De kunder, som specielt kan have brug for din hjælp, er: Handicappede Ældre Fysisk eller psykisk syge Ulykkesramte Påvirkede 1.1. Værdig behandling I perioder af vores liv får vi alle brug for hjælp fra andre. Mange ældre, handicappede eller syge kan have et særligt behov for hjælp. Nogle mennesker, som har levet et aktivt liv og været vant til at klare sig selv, kan have vanskeligt ved at bede om den nødvendige hjælp. Det kan derfor være betryggende, at de hjælpere, man møder, er professionelle og ved, hvornår, hvordan og hvor meget hjælp der er nødvendigt i den pågældende situation. Der findes ikke nogen entydig forklaring på begrebet værdig behandling, men hvis man følger den regel, at man aldrig udsætter andre for noget, man ikke selv ville bryde sig om at blive udsat for, vil muligheder for at begå fejl indskrænkes betydeligt. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at det er den måde, kunden opfatter situationen på, der afgør, om den opfattes som menneskeværdig. Det er altså ikke nok, at man selv mener, at handle i overensstemmelse med sine egne normer, hvis kunden opfatter situationen som anderledes. Derfor forudsætter gensidig værdighed mennesker imellem et rimeligt kendskab til, og en forståelse for, de følelser og holdninger, der er oplevelsesgrundlaget hos de mennesker, man professionelt omgås. 5

6 2. Handicappede Hvad er et handicap? Det at være handicappet er at have en funktionsnedsættelse, fysisk eller mentalt, som personen kan have et behov for at få kompenseret. Handicappede har almindeligvis et stort behov for befordring. Det kan være til og fra arbejde, skole, daginstitution eller fritidshjem, besøg hos venner og familie, til behandling, til sport, til koncerter eller andre aktiviteter. De fleste ældre handicappede bor i eget hjem og lever et lige så aktivt liv som en ikke-handicappet. Handicap er ikke i sig selv en sygdom, men handicappede kan godt være syge på samme måde som ikkehandicappede. Nogle handicappede har medfødte handicaps, mens andre er blevet handicappede, fx i forbindelse med sygdom, aldring eller ulykke. Nogle handicappede har vanskeligt ved at acceptere deres handicap, for andre falder det naturligt, at der er nogle ting, de ikke selv kan klare. Alle handicappede ved, at de ikke kan leve på samme måde som normalt fungerende mennesker, men mange handicappede mener, at det til gengæld giver dem mulighed for at leve anderledes, aktivt og på mange måder et rigt liv uden materialistisk stræben, stress og forpligtelser. Der er derfor ingen grund til, at andre af unødvendig hensyntagen eller blufærdighed lader som om den handicappede ikke eksisterer og overser vedkommende. Et sådant udgangspunkt kan aldrig medføre en ligeværdig kommunikation Hjælperrollen Mange handicappede ønsker ikke, at de, der hjælper dem, overtager styringen. Mange er udmærket i stand til at vurdere, hvor de har deres begrænsninger, og hvornår og hvordan de har brug for hjælp. Lad derfor de handicappede vejlede dig som chauffør og giv kun den hjælp, der er nødvendig i situationen. Når en tredje person henvender sig til en handicappet, er det vigtigt at huske på, at samtalen foregår mellem de to. For eksempel bør chaufføren stå bag ved en kørestolsbruger, hvis man hjælper med at bruge dørklokken, hvor 6

7 en handicappet skal på besøg, således at det er den handicappede og ikke chaufføren, der præsenterer sig, når der bliver lukket op. Hvis kørestolen skal passere mere end ét trin, skal der anvendes trappemaskine. Når kørestolen skal ned ad fx et trappetrin eller en kantsten, er det sikrest at vende kørestolen og køre baglæns ned. Op ad kantsten eller trin køres forlæns ved at tippe stolen bagover til balancepunktet, køre frem til baghjulene rører kantstenen og vippe ned til kørestolen står sikkert på alle hjul. Husk altid at bremse kørestolen, når der standses. Også selvom man ikke forlader kørestolen. Kørestolsbrugeren føler det ubehageligt at blive skubbet hen i et hjørne af elevatoren. Da det er vanskeligt at vende kørestolen inde i en mindre elevator, skal vedkommende som regel bakkes ind med front mod døren eller et vindue og eventuelt selv have mulighed for at betjene knappen til den etage, vedkommende ønsker at ende på. Kørestolsbrugeren forventer, at hjælperen sørger for at komme på samme niveau. Kørestolsbrugeren har jo ingen mulighed for at komme i øjenhøjde med den, han kommunikerer med, hvis vedkommende står op. Ingen bryder sig om at blive talt ned til, og det vil derfor være rigtigt, at hjælperen går ned på hug eller eventuelt sætter sig på en stol, så øjenhøjden bliver den samme. På den måde skabes der en ligeværdig kommunikation, og det bliver lettere for begge parter at få god øjenkontakt og observere den andens ansigtsudtryk og kropssprog. Kunder i kørestole Stil dig bag kørestolen, når en kørestolsbruger ringer på en dør, og lad kunden selv præsentere sig. Bak kørestolsbrugeren ind i en elevator, så kunden har front mod døren og evt. selv kan betjene knapperne. Skab ligeværdig kommunikation ved at være i øjenhøjde og skab god øjenkontakt, så kunden kan aflæse dine ansigtsudtryk. Hvis kørestolen skal passerede mere end ét trin, skal der bruges trappemaskine. Kørestolen køres baglæns ned ad trin og forlæns op ad trin. 7

8 3. Ældre I Danmark er der ca ældre. Man regnes for ældre, når man er fyldt år. Det vil sige, at der er en stor aldersspredning i gruppen, idet der i gruppen af ældre er mennesker, der er 60 år og henholdsvis over 90 år. I fremtiden vil en større og større procentdel af befolkningen være ældre. Dette skyldes primært de faldende ungdomsårgange, men også de forbedrede behandlingsmuligheder for aldersrelaterede sygdomme. Dette vil medvirke til et stigende behov for ældrebefordring. Medvirkende hertil er at ældre lever et mere aktivt liv end tidligere, idet alderdommen ikke længere er så præget af nedslidning, og der er blevet bedre behandlingsmuligheder for aldersrelaterede sygdomme. bevægelighed er imidlertid også hjerte- karsygdomme, gigtsygdomme, knogleskørhed og nedsat muskelkraft. Det er væsentligt at undgå at ældre falder, da et fald kan medføre knoglebrud. Især kan hoftebrud være en meget langvarig og smertefuld følge af et fald på gulvet eller et fortov. Forebyggelse af fald Forebyggelse af fald består primært i at bevæge sig i et langsomt tempo, eventuelt med gode pauser, samt at sørge for et godt, stabilt og ikke skrånende underlag at bevæge sig på. Støtte i form af stok, rollator, gangstativ eller chaufførens arm kan yderligere forebygge fald Ældres bevægeapparat De fleste ældre bevæger sig i et betydeligt mere adstadigt tempo end yngre. Årsagerne er ofte en kombination af sociale, psykiske og fysiske faktorer. Der er ikke noget, der haster, reaktionsevnen og ligevægtssansen er nedsat, og synet er måske blevet dårligere. Væsentlige årsager til ældres nedsatte Overvægt nedsætter naturligvis bevægeligheden, mens ældre, der dyrker alderstilpasset motion, vil mindske eller udskyde indtrædelsen af problemerne. Chaufføren bør naturligvis lade den ældre bestemme tempoet og være meget opmærksom på at holde pauser, 8

9 eller sætte tempoet ned, såfremt kunden bliver forpustet eller usikker Kommunikation med ældre Med alderen nedsættes vores fysiske styrke og bevægeligheden. Vores sanser svækkes, idet synet og hørelsen bliver svagere. Mange ældre får behov for briller eller høreapparat. Det er ikke nødvendigt at tale højt til ældre. I langt de fleste tilfælde kan tunghørhed afhjælpes, så det bliver muligt at føre en normal samtale. Høreapparatet sørger for den korrekte lydstyrke, og det er ikke rart for nogen, at der bliver råbt til vedkommende, specielt ikke hvis man bruger høreapparat. Derimod er det en god idé at se på den ældre og tale langsomt og tydeligt. Kommunikation med ældre Det er vigtig at tale langsomt og tydeligt og have øjenkontakt, når der kommunikeres med ældre. svækket, at de ikke genkender en chauffør eller hjælper, som de måske møder næsten hver dag. Nogle ældre kan forveksle personer eller tro, at det er mennesker, de har kendt tidligere i deres liv. Hvis det er tilfældet, må man venligt gøre dem opmærksomme på fejltagelsen. Det vil ofte kunne modvirke forvekslinger, hvis chaufføren optræder uniformeret. Mange ældre har det bedst med de omgivelser, personer eller situationer de kender. For mange skift kan virke foruroligende på dem. Hvis de for eksempel er vant til en bestemt chauffør eller hjælper og pludselig bliver mødt af et fremmed menneske, kan de blive angste eller forvirrede. I mange tilfælde vil problemet dog løses, hvis chaufføren optræder på en professionel måde og spørger ind til, hvordan den sædvanlige chauffør plejer at gøre, således at der ikke sker ændringer i de vante rutiner. Ofte vil det være en god idé at fortælle om, og i givet fald hvornår, den sædvanlige chauffør vender tilbage. Nogle ældre får nedsat hukommelse, men det er langt fra alle. Hos nogle kan hukommelsen imidlertid blive så 9

10 Skab tryghed gennem rutiner Nye chauffører kan virke foruroligende på ældre kunder. Derfor er det vigtig at tage hensyn til de rutiner kunden er vant til Tiltaleformen Præsentér dig selv Med fornavn og trafikselskab Med håndtryk. Men vær opmærksom på at være forsigtig, idet det kan være smertefuldt for den ældre, hvis håndtrykket er for hårdt. For mange ældre er det stadig sædvane at bruge De -formen og efternavnet. De ældre kan føle det naturligt kun at benytte du og fornavn til de personer, de kender meget godt, fx venner og familie. Selvom der på et plejehjem er en fri omgangstone, hvor du og fornavnet benyttes mellem beboere og personale, er det langt fra givet, at de ældre vil opfatte det som passende at bruge denne tiltaleform med en chauffør, som de kun kender perifert. Udgangspunktet er derfor altid, at chaufføren bruger De og efternavnet, medmindre man direkte bliver opfordret til en friere omgangstone. Det vil i den sammenhæng også være passende, at chaufføren præsenterer sig med fornavn og trafikselskab, og giver et (ikke for fast) håndtryk. 10

11 4. Syge Sygdommen kan enten være: Psykisk Fysisk En kombination af ovenstående Som chauffør møder man syge personer ved befordring til og fra behandling på hospital, specialklinik, psykiatrisk hospital eller i forbindelse med vedkommendes andre aktiviteter. Det kan dreje sig om kortvarige, enkeltstående lokalture eller daglige befordringer over længere strækninger til specialklinikker eller afdelinger, der kun findes få af rundt om i landet. Specielle patientbusser, hvor der sker opsamling af patienter på lange strækninger gennem Jylland og Sjælland, kører dagligt til store hospitaler. På patientbusser findes, ud over chaufføren, uddannet personale, som kan hjælpe selv alvorligt syge. Andre steder i landet foregår befordringen med minibusser, liftbusser eller i personbiler Sygebefordring Uanset om det drejer sig om psykiske eller fysiske sygdomme af kortere eller længere varighed, er sygdomsperioden en unormal tilstand for den normalt raske person. Det at have behov for hjælp i forskellige situationer er derfor en belastning for alle, der er vant til at klare sig selv. I forbindelse med befordring kan det for den syge være en meget belastende situation, som ofte er forbundet med smerter eller ubehag. Det drejer sig derfor om, at befordringen sker så skånsomt som muligt, således at kunden ikke oplever flere gener end nødvendigt. Chaufføren bør i forbindelse med patientbefordring sikre sig, at kunden fysisk og psykisk er i stand til at klare turen. Hvis chaufføren er usikker på, om kørslen er forsvarlig, bør man spørge kunden, eventuelt plejepersonalet eller pårørende. Såfremt der er usikkerhed mht. kørslens gennemførelse, skal chaufføren kontakte kørselslederen Privat udrykningskørsel Hvis der mod forventning i forbindelse med patientbefordring opstår livstruende anfald, vil det i fleste tilfælde være det mest rigtige at afbryde turen, og kontakte en ambulance eller lægehjælp, eventuelt via telefonopkald til 112. I andre situationer, hvor hjælpen vanskeligt kan nå frem, kan færdsels- 11

12 lovens bestemmelser om privat udrykningskørsel tages i anvendelse. Privat udrykningskørsel må foretages, når: Kørslen er uopsættelig. Der afmærkes med en (større) hvid dug eller lignende synligt uden på køretøjet. Der foretages anmeldelse til politiet straks efter kørslens afslutning. ******************* I forbindelse med privat udrykningskørsel må færdselslovens øvrige bestemmelser tilsidesættes, hvis dette ikke medfører fare. Det drejer sig fx om hastighedsbestemmelser, kørsel over for rødt lys, brug af horn og lygter (havariblink). Det vil under kørslen ofte være muligt at kontakte politiet via mobiltelefon og bede om politieskorte Aktiv lytning Mange syge kan være i en krisesituation, og for nogle drejer det sig endvidere om livstruende sygdomme som fx kræft. Nogle syge i en sådan situation kan virke meget indesluttede, de fortrænger måske problemerne for at beskytte sig selv, mens andre har et stort behov for at tale om deres problemer med andre mennesker. Som chauffør bør du lade kunden tage initiativ til samtalen. Aktiv lytning er derfor kommunikationsredskabet for chaufføren, som skal hjælpe. Aktiv lytning Kropssproget skal vise, at du er interesseret. En kropsholdning frem mod den, du taler med, viser nærvær. En god øjenkontakt fastholder den tætte forbindelse. Vis forståelse for den, du hjælper, ved at bede vedkommende uddybe sin beretning, fx: Kan du sige noget mere om Det lyder som om Forstår jeg dig ret, når Føler du det sådan 12

13 4.4. Den daglige kørsel Det er chaufførens opgave at udføre befordring af kunder på en sådan måde, at det tager hensyn til kundernes forskellige sygdomme, alderssvækkelse samt handicap. For at skabe trygge rammer for kunderne, er det chaufførens opgave at: Chaufførens opgaver 5. Påvirkede Da påvirkede naturligvis ikke selv må køre, er de som regel henviste til offentlige transportmuligheder og betjenes derfor af professionelle chauffører. Chauffører kan møde personer, der er påvirkede af alkohol, narkotiske stoffer eller af medicin ved patientbefordring, hyrekørsel eller offentlig buskørsel. At kunden sættes af ved den forudgående aftalte adresse. At vognen aldrig efterlades uden opsyn, når der er kunder i. At der ikke sættes nogen af, uden der er kontakt med en ansvarlig, hvis ikke andet er aftalt. At sørge for, at alt og alle er korrekt fastspændt, inden kørslen starter. At bære synlig legitimation med navn. At give kunden/ vognmanden/kørselskontoret besked ved forsinkelse. For næsten alle chauffører, der beskæftiger sig med personbefordring, er det derfor en del af deres dagligdag også at omgås påvirkede passagerer. Optræd professionelt Over for alkoholpåvirkede og narkotikapåvirkede bør chaufføren optræde korrekt og ikke mindst undlade at indgå i større diskussioner 5.1. Misbrugere I forbindelse med et længerevarende og/eller stort forbrug af alkohol, narkotiske stoffer eller lægemidler kan der opstå afhængighed og misbrug. På nogle misbrugere kan man ikke mærke, at de er påvirkede. Andre er 13

14 tydeligt påvirkede og føler, tænker, handler og kommunikerer afhængigt af deres personlighed, sindsstemning, misbruget og graden af påvirkethed 5.2. Ikke-misbrugere På kunder, som ikke er vant til at være påvirkede, kan man næsten altid mærke, at de ikke fungerer normalt. Det kan for eksempel dreje sig om påvirkethed i forbindelse med en glad aften, men det kan også dreje sig om påvirkethed af normal medicinsk behandling for en psykisk eller fysisk sygdom. De fleste er tilbøjelige til at lade deres egne moralbegreber komme til udtryk i kontakten med påvirkede. Hvis den påvirkede kunde er misbruger af alkohol eller narkotika, kan dette ofte medføre, at chaufføren er afstandstagende eller moraliserende, fordi disse kunder selv er skyld i deres problemer, mens det er synd for den kunde, som er i stærk smertebehandling på grund af en alvorlig, måske livstruende sygdom. Værdig behandling Alle passagerer har ved erhvervsmæssig personbefordring krav på en værdig og professionel behandling af den pågældende chauffør Alkohol Mange tror, at alkohol virker stimulerende, men det er i virkeligheden hjernens overordnede centre, der lammes. Det betyder, at man mister hæmninger, man har lært gennem opdragelsen, og man bliver livligere og mere impulsiv i sine handlinger. Samtidig svækkes dømmekraft, koncentrationsevne og reaktionshastighed. Efterhånden som promillen stiger, bliver bevægelse og gang usikre, talen bliver vrøvlet, og den opløftede stemning ændres til tristhed og gråd eller vrede og aggressivitet. Hos de fleste optræder der ufrivillige øjenbevægelser, der gør, at man føler, det hele drejer rundt. Dette påvirker ligevægtscentret i hjernen, og man får kvalme og kan kaste op. Senere bliver man sløv og ligeglad, og man falder i søvn. Ved en promille på 3-4 opstår bevidstløshed. Ved en pro- 14

15 mille på 6-7 lammes de livsvigtige centre i hjernen, og døden kan indtræde. Afsætning af berusede I forbindelse med indtagelse af alkohol udvides blodkarrene, hvorfor varmetabet forøges. Det kan derfor være livstruende for berusede at opholde sig udendørs i koldt vejr. Chaufføren skal derfor være særligt opmærksom på, hvor og i hvilken situation, den berusede sættes af efter endt befordring. Afvisning af kunder I forbindelse med erhvervsmæssig personbefordring har chaufføren mulighed for at afvise meget berusede eller påvirkede personer med mindre kørslen er påkrævet af hensyn til deres liv og helbred. Chaufføren kan, inden kørslen igangsættes, bede kunden give besked, såfremt han får behov for at kaste op, så kørslen kan afbrydes ved at holde ind til siden Narkotika Konflikter, kriminalitet og vold opstår ofte i forbindelse med alkoholindtagelse, idet nogle personer kan blive aggressive eller mister deres hæmninger af selv mindre doser alkohol. Et godt kendskab til konfliktafværgelse er derfor en del af uddannelsen for chauffører inden for erhvervsmæssige personbefordring. En lettere rus af hash svarer til påvirkning af alkohol. Ved en stærkere rus kan hallucinationer og sindsforvirring forekomme. Rusen efterfølges af træthed og sultfornemmelse. Syntetiske midler som amfetamin, ecstasy og kokain virker stimulerende på centralnervesystemet. Det viser sig ved øget vågenhed, mindsket søvnbehov, øget psykisk aktivitet og rastløshed samt nedsat sult- og tørstfølelse. Samtidig opleves en følelse af opstemthed, eventuelt storhedsvanvid, hvilket er årsagen til, 15

16 at misbrug opstår. Indtagelse af store mængder narkotika giver planløs overaktivitet, svigtende vurderingsevne og aggressivitet samt forvirringstilstande og fantasioplevelser. normalt være ubehageligt til mode og måske flove, og det er derfor vigtig, at chaufføren altid optræder professionelt og hjælpende over for kunden. Hvis en kunde kaster op i bilen, skal chaufføren underrette trafikselskabet om hændelsen Lægemidler Mange patienter kan være påvirkede af lægemidler. Påvirkethed af smertestillende og beroligende præparater viser sig ved døsighed kombineret med nedsat psykisk og fysisk følsomhed. Patienten præges af passivitet og manglende interesse for omgivelserne. Kunder, som er blevet behandlet med midler for livstruende sygdomme eller har været i bedøvelse, kan opleve hovedpine, svimmelhed, besvimelsestilstand og kvalme. Behandlingspersonalet vil naturligvis ikke hjemsende patienter, der efter deres opfattelse ikke er rede til befordring. Eventuelt vil de rekvirere ambulancekørsel til patienten. Rengøring efter opkast Ved håndtering af opkast og ved rengøring skal anvendes engangshandsker. Aftørring foretages med engangsklude, eller desinficerende servietter, som bortskaffes i en lukket plasticpose som almindeligt affald. Der afvaskes omhyggeligt med vand og sæbe. Opkast og vaskevand skal helst direkte i toilettet, der skal være tillukket under udskylning Opkast Når man kører med kunder, der er påvirkede, syge eller i medicinsk behandling, kan der opstå kvalme under kørsel. Kunder, der har kastet op, vil Hænder vaskes grundigt, selvom der har været anvendt handsker. 16

17 Hvad skal man have i bilen til rengøring af fx opkast? Et sæt hygiejnekit, som består af godkendte engangshandsker, affaldsposer (væsketætte) og desinficerende engangsservietter eller engangsklude og desinficerende væsker. Medicin, der er påtrykt en rød trekant på pakningen eller pilleglasset, er farligt i forbindelse med kørsel og betjening af maskiner. Der kan derfor være tale om speciel befordring i forbindelse med behandling eller konsultation for en psykisk eller fysisk sygdom Trafikfarlig medicin Kunder kan være så påvirkede af en normal medicinsk behandling for en lidelse, fx i forbindelse med smertebehandling, at det er uforsvarligt, at vedkommende kører selv. 17

18 6. Lungesygdomme 6.1. Astma Astma er en kronisk lungesygdom. Mange af de personer, der har astma, har sygdommen pga. overfølsomhed. Det kan være fra fjer, hunde, katte, heste, pollen, husstøv eller lignende. Personer, der har astma, bør naturligvis ikke komme i nærheden af dyrehår. De har fordel af at bo i en allergivenlig bolig, hvor rengøringen er let, uden gulvtæpper og med allergivenlige møbler og sengetøj. Tobaksrygning og tobaksrøg i det hele taget bør undgås af astmatikere. Astmatikere har størst problemer, når pollentallet i luften er højt. Astmaanfald opstår, når en allergisk reaktion rammer de nederste luftveje. Slimhinden i lungerne svulmer op og producerer for meget slim, og musklerne i de fine luftrørsforgreninger (bronchierne) trækker sig sammen, hvorfor det bliver vanskeligt at få tilstrækkelig luft. Dette medfører pibende og hvæsende vejrtrækning og åndenød. Specielt udåndingen er vanskelig Tegn på astmaanfald Ved et astmaanfald bør personen sidde op for at få tilstrækkeligt luft. Hvis vedkommende ligger ned, bliver vejrtrækningen vanskeligere. Personen bliver ofte urolig af ikke at kunne trække vejret. Indåndingen bliver gispende og udåndingen bliver pibende. Vedkommende kan få hoste og opspyt af hvidligt slim. Anfaldet kan vare fra minutter til timer. Hjælp ved astmaanfald Anfaldet kan afkortes ved indåndingen af spray. Vedkommende har ofte selv en inhalator, som du kan hjælpe med at finde frem. Du kan berolige personen ved at tale med vedkommende og selv virke rolig. Ved alvorlige eller længerevarende anfald bør du kontakte en læge, som kan give en indsprøjtning. Ring hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre. 18

19 6.2. KOL KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, og er en lungesygdom, der rammer mange danskere. Ca danskere lever med sygdommen, men kun halvdelen ved, de har den. Kronisk betyder, at man skal leve med sygdommen resten af livet. Man kan bremse udviklingen i sygdommen, men den forsvinder aldrig helt. Obstruktiv betyder, at luftvejene er obstruerede, dvs. forsnævrede, så lufttransporten kræver et større arbejde end normalt. De fleste er år, når diagnosen bliver stillet. Sygdommen er imidlertid snigende, og man kan have været syg i mange år, inden diagnosen KOL bliver stillet Tegn på KOL Det typiske tegn på KOL er åndenød ved anstrengelse. Åndenøden skyldes, at lungefunktionen er permanent nedsat. KOL udvikler sig gradvist, men lungefunktionen er altid nedsat ved KOL. Hvis lungefunktionen kun er let nedsat, bliver man måske kun forpustet, hvis man skal bære noget tungt eller gå på trapper. Når lungefunktionen er meget nedsat kan selv gang i almindeligt tempo give anledning til åndenød. Når lungefunktionen er dårlig, betyder det, at transporten af luft til og fra de små lungeblærer er besværliggjort. Når man har brug for meget luft, f.eks. ved fysisk aktivitet, kan lungerne ikke følge med og transportere tilstrækkelig luft det føler man som åndenød. I de sene stadier af sygdommen kan bare det at tage tøj på, spise eller børste tænder give anledning til åndenød. Derfor er det meget vigtigt at få stillet diagnosen så tidligt som muligt, inden sygdommen bliver invaliderende. Symptomer på KOL Åndenød (jo værre KOL, jo værre åndenød) Hoste Slim i luftvejene, som man ofte hoster med op. Åndenøden skyldes typisk to ting: At lungevævet er beskadiget (emfysem), og at der er en kronisk betændelsestilstand i bronkierne. Det kaldes for kronisk bronkitis. Nogle har KOL som følge af emfysem, andre som følge af kronisk bronkitis, men ofte er det en kombination af de 2 årsager. Mange 19

20 med KOL døjer med vedvarende hoste og slim. Det skyldes kronisk bronkitis, mens emfysem alene ikke giver anledning til hoste og slim. KOL opdeles i mild, moderat og svær KOL. Ved fx moderat KOL har man mellem 50 og 79 procent af den forventede lungefunktion tilbage og hoster meget. Man vil også føle sig forpustet, når man anstrenger sig eller går i et hurtigt tempo, og man kan være mange uger om at komme sig efter en forkølelse eller lungeinfektion. Ved svær KOL har man mellem 30 og 49 procent af den forventede lungefunktion tilbage. Symptomerne er så forværrede, at man ikke længere kan arbejde eller ordne almindelige opgaver i hjemmet. Man kan have meget svært ved at komme op ad trapper eller bevæge sig rundt, og man bliver let træt eller udmattet Behandling af KOL Rygestop De fleste har fået KOL som følge af rygning. Rygestop er derfor det allervigtigste middel mod KOL. I det øjeblik man stopper med rygning, så stopper de ødelæggende processer, som cigaretterne har sat i gang nede i lungerne. Det betyder ikke, at lungerne bliver raske, men yderligere forværring begrænses til det lille tab i lungefunktion, alle har som følge af alderen. Medicin Det mest generende symptom for de fleste patienter med KOL er åndenød. Denne åndenød kan lindres med forskellige former for medicin. Medicin kan også være med til at stabilere sygdommen, så der ikke indtræder forværringer så ofte. Medicin kan dog ikke bremse sygdomsudviklingen det kan kun rygestop. Overordnet tilbyder man to forskellige typer medicin til personer med KOL: Luftvejsudvidende medicin virker ved at udvide luftvejene, så modstanden i luftvejene mindskes, og vejrtrækningen bliver lettere. Denne type medicin virker typisk i løbet af få minutter, og virkningsvarigheden er fra 4 op til 24 timer. Bivirkningerne ved denne type medicin kan være hjertebanken, muskelsitren og mundtørhed. 20

21 Betændelseshæmmende medicin (også kaldet inhalations-steroid eller binyrebarkhormon) Denne type medicin er oprindeligt udviklet til astma, hvor det er en meget effektiv og vigtig behandling. Den har dog ikke nær så god effekt på betændelsesprocessen ved KOL. Hos patienter med svær KOL, hyppige forværringer og måske hospitalsindlæggelser, kan denne type medicin stabilisere sygdommen og mindske antallet af forværringer. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er svamp i munden, hæshed samt blå mærker på kroppen Hjælp ved åndenød Følelsen af ikke at kunne få luft, kan give angst. Besværet vejrtrækning kan være forbundet med ubehag. Vejrtrækning forbindes ubevidst med noget livsvigtigt, derfor kan man opleve panikangst, når man ikke kan få vejret. Angst og åndenød hænger ofte sammen. Det ene kan forstærke det andet. Hvis en kunde pludselig får åndenød, kan chaufføren hjælpe kunden med at bevare roen og trække vejret roligt og dybt. Hjælp ved åndenød Hjælp med at få kunden til at bevare roen og overblikket. Tal roligt og vær støttende. Hjælp med, at få kunden til at koncentrere sig om sin vejrtrækning ved fx at trække vejret sammen med dig. Få kunden til at trække vejret dybt ned i maven, stille og roligt ind gennem næsen. Hjælp kunden til hensigtsmæssige hvilestillinger Hjælp eventuelt med at finde den ordinerede inhalationsmedicin frem. Tøv aldrig med at spørge, hvad kunden har brug for af hjælp. 21