Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer"

Transkript

1 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Februar 2014 TUR

2 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Fagredaktion udgave 2.2: Tommy Jonasson, Preben Mandrup, Kitte Verup Personbefordringsbranchens kvalitetssekretariat 2.2 udgave Personbefordringsbranchens kvalitetssekretariat c/o TUR Bygmestervej 5, 1. th København NV Foto forside: movia Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog, eller dele heraf, er ifølge gældende dansk lov om ophavsret forbudt uden skriftligt samtykke fra Personbefordringsbranchens kvalitetssekretariat. 2

3 Indhold: 1. Kommunikation og kundebetjening Værdig behandling Handicappede Hjælperrollen Ældre Ældres bevægeapparat Kommunikation med ældre Tiltaleformen Syge Sygebefordring Privat udrykningskørsel Aktiv lytning Den daglige kørsel Påvirkede Misbrugere Ikke-misbrugere Alkohol Narkotika Lægemidler Opkast Trafikfarlig medicin Lungesygdomme Astma Tegn på astmaanfald KOL Tegn på KOL Behandling af KOL Hjælp ved åndenød Sukkersyge Tegn på forkert reguleret sukkersyge Hjælp til sukkersyge under anfald Epilepsi Tegn på et epileptisk anfald Gigt Tegn på gigt Hjælp ved gigt Dialyse

4 10.1. Hjælp ved befordring efter dialyse Kræft Tegn på kræft Behandling af kræft Kommunikation med kræftpatienter Parkinsonisme Apopleksi Hjerte-, karsygdomme Demens Hjertestop Synshæmmede Blinde Akut synsnedsættelse Kommunikation med synshæmmet Ledsageteknik Assistance Hørehæmmede Tegnsprog Tale Kommunikation med døve og hørehæmmede Talehæmmede Kommunikation med talehæmmede Hjælpemidler Strubeløse Psykiske lidelser Mental retardering Børn med psykiske udviklingsforstyrrelser Børn med adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser Serviceloven Kunder med behov for supplerende ilt Forholdsregler ved transport af ilt Medicin, som kræver særlige forholdsregler Kemoterapi Radiojodbehandling Kundens egen medicin

5 1. Kommunikation og kundebetjening Som chauffør møder du forskellige kundetyper og en gruppe af kunder, der har behov for ekstra hjælp. Som chauffør møder du disse kundegrupper i din arbejdsfunktion som: Buschauffør Hyrevognschauffør Chauffør ved patientbefordring Handicap- og sygehjælper Redder Det er væsentligt, at alle kunder får en serviceminded og professionel behandling ikke mindst kunder, som har behov for din hjælp. De kunder, som specielt kan have brug for din hjælp, er: Handicappede Ældre Fysisk eller psykisk syge Ulykkesramte Påvirkede 1.1. Værdig behandling I perioder af vores liv får vi alle brug for hjælp fra andre. Mange ældre, handicappede eller syge kan have et særligt behov for hjælp. Nogle mennesker, som har levet et aktivt liv og været vant til at klare sig selv, kan have vanskeligt ved at bede om den nødvendige hjælp. Det kan derfor være betryggende, at de hjælpere, man møder, er professionelle og ved, hvornår, hvordan og hvor meget hjælp der er nødvendigt i den pågældende situation. Der findes ikke nogen entydig forklaring på begrebet værdig behandling, men hvis man følger den regel, at man aldrig udsætter andre for noget, man ikke selv ville bryde sig om at blive udsat for, vil muligheder for at begå fejl indskrænkes betydeligt. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at det er den måde, kunden opfatter situationen på, der afgør, om den opfattes som menneskeværdig. Det er altså ikke nok, at man selv mener, at handle i overensstemmelse med sine egne normer, hvis kunden opfatter situationen som anderledes. Derfor forudsætter gensidig værdighed mennesker imellem et rimeligt kendskab til, og en forståelse for, de følelser og holdninger, der er oplevelsesgrundlaget hos de mennesker, man professionelt omgås. 5

6 2. Handicappede Hvad er et handicap? Det at være handicappet er at have en funktionsnedsættelse, fysisk eller mentalt, som personen kan have et behov for at få kompenseret. Handicappede har almindeligvis et stort behov for befordring. Det kan være til og fra arbejde, skole, daginstitution eller fritidshjem, besøg hos venner og familie, til behandling, til sport, til koncerter eller andre aktiviteter. De fleste ældre handicappede bor i eget hjem og lever et lige så aktivt liv som en ikke-handicappet. Handicap er ikke i sig selv en sygdom, men handicappede kan godt være syge på samme måde som ikkehandicappede. Nogle handicappede har medfødte handicaps, mens andre er blevet handicappede, fx i forbindelse med sygdom, aldring eller ulykke. Nogle handicappede har vanskeligt ved at acceptere deres handicap, for andre falder det naturligt, at der er nogle ting, de ikke selv kan klare. Alle handicappede ved, at de ikke kan leve på samme måde som normalt fungerende mennesker, men mange handicappede mener, at det til gengæld giver dem mulighed for at leve anderledes, aktivt og på mange måder et rigt liv uden materialistisk stræben, stress og forpligtelser. Der er derfor ingen grund til, at andre af unødvendig hensyntagen eller blufærdighed lader som om den handicappede ikke eksisterer og overser vedkommende. Et sådant udgangspunkt kan aldrig medføre en ligeværdig kommunikation Hjælperrollen Mange handicappede ønsker ikke, at de, der hjælper dem, overtager styringen. Mange er udmærket i stand til at vurdere, hvor de har deres begrænsninger, og hvornår og hvordan de har brug for hjælp. Lad derfor de handicappede vejlede dig som chauffør og giv kun den hjælp, der er nødvendig i situationen. Når en tredje person henvender sig til en handicappet, er det vigtigt at huske på, at samtalen foregår mellem de to. For eksempel bør chaufføren stå bag ved en kørestolsbruger, hvis man hjælper med at bruge dørklokken, hvor 6

7 en handicappet skal på besøg, således at det er den handicappede og ikke chaufføren, der præsenterer sig, når der bliver lukket op. Hvis kørestolen skal passere mere end ét trin, skal der anvendes trappemaskine. Når kørestolen skal ned ad fx et trappetrin eller en kantsten, er det sikrest at vende kørestolen og køre baglæns ned. Op ad kantsten eller trin køres forlæns ved at tippe stolen bagover til balancepunktet, køre frem til baghjulene rører kantstenen og vippe ned til kørestolen står sikkert på alle hjul. Husk altid at bremse kørestolen, når der standses. Også selvom man ikke forlader kørestolen. Kørestolsbrugeren føler det ubehageligt at blive skubbet hen i et hjørne af elevatoren. Da det er vanskeligt at vende kørestolen inde i en mindre elevator, skal vedkommende som regel bakkes ind med front mod døren eller et vindue og eventuelt selv have mulighed for at betjene knappen til den etage, vedkommende ønsker at ende på. Kørestolsbrugeren forventer, at hjælperen sørger for at komme på samme niveau. Kørestolsbrugeren har jo ingen mulighed for at komme i øjenhøjde med den, han kommunikerer med, hvis vedkommende står op. Ingen bryder sig om at blive talt ned til, og det vil derfor være rigtigt, at hjælperen går ned på hug eller eventuelt sætter sig på en stol, så øjenhøjden bliver den samme. På den måde skabes der en ligeværdig kommunikation, og det bliver lettere for begge parter at få god øjenkontakt og observere den andens ansigtsudtryk og kropssprog. Kunder i kørestole Stil dig bag kørestolen, når en kørestolsbruger ringer på en dør, og lad kunden selv præsentere sig. Bak kørestolsbrugeren ind i en elevator, så kunden har front mod døren og evt. selv kan betjene knapperne. Skab ligeværdig kommunikation ved at være i øjenhøjde og skab god øjenkontakt, så kunden kan aflæse dine ansigtsudtryk. Hvis kørestolen skal passerede mere end ét trin, skal der bruges trappemaskine. Kørestolen køres baglæns ned ad trin og forlæns op ad trin. 7

8 3. Ældre I Danmark er der ca ældre. Man regnes for ældre, når man er fyldt år. Det vil sige, at der er en stor aldersspredning i gruppen, idet der i gruppen af ældre er mennesker, der er 60 år og henholdsvis over 90 år. I fremtiden vil en større og større procentdel af befolkningen være ældre. Dette skyldes primært de faldende ungdomsårgange, men også de forbedrede behandlingsmuligheder for aldersrelaterede sygdomme. Dette vil medvirke til et stigende behov for ældrebefordring. Medvirkende hertil er at ældre lever et mere aktivt liv end tidligere, idet alderdommen ikke længere er så præget af nedslidning, og der er blevet bedre behandlingsmuligheder for aldersrelaterede sygdomme. bevægelighed er imidlertid også hjerte- karsygdomme, gigtsygdomme, knogleskørhed og nedsat muskelkraft. Det er væsentligt at undgå at ældre falder, da et fald kan medføre knoglebrud. Især kan hoftebrud være en meget langvarig og smertefuld følge af et fald på gulvet eller et fortov. Forebyggelse af fald Forebyggelse af fald består primært i at bevæge sig i et langsomt tempo, eventuelt med gode pauser, samt at sørge for et godt, stabilt og ikke skrånende underlag at bevæge sig på. Støtte i form af stok, rollator, gangstativ eller chaufførens arm kan yderligere forebygge fald Ældres bevægeapparat De fleste ældre bevæger sig i et betydeligt mere adstadigt tempo end yngre. Årsagerne er ofte en kombination af sociale, psykiske og fysiske faktorer. Der er ikke noget, der haster, reaktionsevnen og ligevægtssansen er nedsat, og synet er måske blevet dårligere. Væsentlige årsager til ældres nedsatte Overvægt nedsætter naturligvis bevægeligheden, mens ældre, der dyrker alderstilpasset motion, vil mindske eller udskyde indtrædelsen af problemerne. Chaufføren bør naturligvis lade den ældre bestemme tempoet og være meget opmærksom på at holde pauser, 8

9 eller sætte tempoet ned, såfremt kunden bliver forpustet eller usikker Kommunikation med ældre Med alderen nedsættes vores fysiske styrke og bevægeligheden. Vores sanser svækkes, idet synet og hørelsen bliver svagere. Mange ældre får behov for briller eller høreapparat. Det er ikke nødvendigt at tale højt til ældre. I langt de fleste tilfælde kan tunghørhed afhjælpes, så det bliver muligt at føre en normal samtale. Høreapparatet sørger for den korrekte lydstyrke, og det er ikke rart for nogen, at der bliver råbt til vedkommende, specielt ikke hvis man bruger høreapparat. Derimod er det en god idé at se på den ældre og tale langsomt og tydeligt. Kommunikation med ældre Det er vigtig at tale langsomt og tydeligt og have øjenkontakt, når der kommunikeres med ældre. svækket, at de ikke genkender en chauffør eller hjælper, som de måske møder næsten hver dag. Nogle ældre kan forveksle personer eller tro, at det er mennesker, de har kendt tidligere i deres liv. Hvis det er tilfældet, må man venligt gøre dem opmærksomme på fejltagelsen. Det vil ofte kunne modvirke forvekslinger, hvis chaufføren optræder uniformeret. Mange ældre har det bedst med de omgivelser, personer eller situationer de kender. For mange skift kan virke foruroligende på dem. Hvis de for eksempel er vant til en bestemt chauffør eller hjælper og pludselig bliver mødt af et fremmed menneske, kan de blive angste eller forvirrede. I mange tilfælde vil problemet dog løses, hvis chaufføren optræder på en professionel måde og spørger ind til, hvordan den sædvanlige chauffør plejer at gøre, således at der ikke sker ændringer i de vante rutiner. Ofte vil det være en god idé at fortælle om, og i givet fald hvornår, den sædvanlige chauffør vender tilbage. Nogle ældre får nedsat hukommelse, men det er langt fra alle. Hos nogle kan hukommelsen imidlertid blive så 9

10 Skab tryghed gennem rutiner Nye chauffører kan virke foruroligende på ældre kunder. Derfor er det vigtig at tage hensyn til de rutiner kunden er vant til Tiltaleformen Præsentér dig selv Med fornavn og trafikselskab Med håndtryk. Men vær opmærksom på at være forsigtig, idet det kan være smertefuldt for den ældre, hvis håndtrykket er for hårdt. For mange ældre er det stadig sædvane at bruge De -formen og efternavnet. De ældre kan føle det naturligt kun at benytte du og fornavn til de personer, de kender meget godt, fx venner og familie. Selvom der på et plejehjem er en fri omgangstone, hvor du og fornavnet benyttes mellem beboere og personale, er det langt fra givet, at de ældre vil opfatte det som passende at bruge denne tiltaleform med en chauffør, som de kun kender perifert. Udgangspunktet er derfor altid, at chaufføren bruger De og efternavnet, medmindre man direkte bliver opfordret til en friere omgangstone. Det vil i den sammenhæng også være passende, at chaufføren præsenterer sig med fornavn og trafikselskab, og giver et (ikke for fast) håndtryk. 10

11 4. Syge Sygdommen kan enten være: Psykisk Fysisk En kombination af ovenstående Som chauffør møder man syge personer ved befordring til og fra behandling på hospital, specialklinik, psykiatrisk hospital eller i forbindelse med vedkommendes andre aktiviteter. Det kan dreje sig om kortvarige, enkeltstående lokalture eller daglige befordringer over længere strækninger til specialklinikker eller afdelinger, der kun findes få af rundt om i landet. Specielle patientbusser, hvor der sker opsamling af patienter på lange strækninger gennem Jylland og Sjælland, kører dagligt til store hospitaler. På patientbusser findes, ud over chaufføren, uddannet personale, som kan hjælpe selv alvorligt syge. Andre steder i landet foregår befordringen med minibusser, liftbusser eller i personbiler Sygebefordring Uanset om det drejer sig om psykiske eller fysiske sygdomme af kortere eller længere varighed, er sygdomsperioden en unormal tilstand for den normalt raske person. Det at have behov for hjælp i forskellige situationer er derfor en belastning for alle, der er vant til at klare sig selv. I forbindelse med befordring kan det for den syge være en meget belastende situation, som ofte er forbundet med smerter eller ubehag. Det drejer sig derfor om, at befordringen sker så skånsomt som muligt, således at kunden ikke oplever flere gener end nødvendigt. Chaufføren bør i forbindelse med patientbefordring sikre sig, at kunden fysisk og psykisk er i stand til at klare turen. Hvis chaufføren er usikker på, om kørslen er forsvarlig, bør man spørge kunden, eventuelt plejepersonalet eller pårørende. Såfremt der er usikkerhed mht. kørslens gennemførelse, skal chaufføren kontakte kørselslederen Privat udrykningskørsel Hvis der mod forventning i forbindelse med patientbefordring opstår livstruende anfald, vil det i fleste tilfælde være det mest rigtige at afbryde turen, og kontakte en ambulance eller lægehjælp, eventuelt via telefonopkald til 112. I andre situationer, hvor hjælpen vanskeligt kan nå frem, kan færdsels- 11

12 lovens bestemmelser om privat udrykningskørsel tages i anvendelse. Privat udrykningskørsel må foretages, når: Kørslen er uopsættelig. Der afmærkes med en (større) hvid dug eller lignende synligt uden på køretøjet. Der foretages anmeldelse til politiet straks efter kørslens afslutning. ******************* I forbindelse med privat udrykningskørsel må færdselslovens øvrige bestemmelser tilsidesættes, hvis dette ikke medfører fare. Det drejer sig fx om hastighedsbestemmelser, kørsel over for rødt lys, brug af horn og lygter (havariblink). Det vil under kørslen ofte være muligt at kontakte politiet via mobiltelefon og bede om politieskorte Aktiv lytning Mange syge kan være i en krisesituation, og for nogle drejer det sig endvidere om livstruende sygdomme som fx kræft. Nogle syge i en sådan situation kan virke meget indesluttede, de fortrænger måske problemerne for at beskytte sig selv, mens andre har et stort behov for at tale om deres problemer med andre mennesker. Som chauffør bør du lade kunden tage initiativ til samtalen. Aktiv lytning er derfor kommunikationsredskabet for chaufføren, som skal hjælpe. Aktiv lytning Kropssproget skal vise, at du er interesseret. En kropsholdning frem mod den, du taler med, viser nærvær. En god øjenkontakt fastholder den tætte forbindelse. Vis forståelse for den, du hjælper, ved at bede vedkommende uddybe sin beretning, fx: Kan du sige noget mere om Det lyder som om Forstår jeg dig ret, når Føler du det sådan 12

13 4.4. Den daglige kørsel Det er chaufførens opgave at udføre befordring af kunder på en sådan måde, at det tager hensyn til kundernes forskellige sygdomme, alderssvækkelse samt handicap. For at skabe trygge rammer for kunderne, er det chaufførens opgave at: Chaufførens opgaver 5. Påvirkede Da påvirkede naturligvis ikke selv må køre, er de som regel henviste til offentlige transportmuligheder og betjenes derfor af professionelle chauffører. Chauffører kan møde personer, der er påvirkede af alkohol, narkotiske stoffer eller af medicin ved patientbefordring, hyrekørsel eller offentlig buskørsel. At kunden sættes af ved den forudgående aftalte adresse. At vognen aldrig efterlades uden opsyn, når der er kunder i. At der ikke sættes nogen af, uden der er kontakt med en ansvarlig, hvis ikke andet er aftalt. At sørge for, at alt og alle er korrekt fastspændt, inden kørslen starter. At bære synlig legitimation med navn. At give kunden/ vognmanden/kørselskontoret besked ved forsinkelse. For næsten alle chauffører, der beskæftiger sig med personbefordring, er det derfor en del af deres dagligdag også at omgås påvirkede passagerer. Optræd professionelt Over for alkoholpåvirkede og narkotikapåvirkede bør chaufføren optræde korrekt og ikke mindst undlade at indgå i større diskussioner 5.1. Misbrugere I forbindelse med et længerevarende og/eller stort forbrug af alkohol, narkotiske stoffer eller lægemidler kan der opstå afhængighed og misbrug. På nogle misbrugere kan man ikke mærke, at de er påvirkede. Andre er 13

14 tydeligt påvirkede og føler, tænker, handler og kommunikerer afhængigt af deres personlighed, sindsstemning, misbruget og graden af påvirkethed 5.2. Ikke-misbrugere På kunder, som ikke er vant til at være påvirkede, kan man næsten altid mærke, at de ikke fungerer normalt. Det kan for eksempel dreje sig om påvirkethed i forbindelse med en glad aften, men det kan også dreje sig om påvirkethed af normal medicinsk behandling for en psykisk eller fysisk sygdom. De fleste er tilbøjelige til at lade deres egne moralbegreber komme til udtryk i kontakten med påvirkede. Hvis den påvirkede kunde er misbruger af alkohol eller narkotika, kan dette ofte medføre, at chaufføren er afstandstagende eller moraliserende, fordi disse kunder selv er skyld i deres problemer, mens det er synd for den kunde, som er i stærk smertebehandling på grund af en alvorlig, måske livstruende sygdom. Værdig behandling Alle passagerer har ved erhvervsmæssig personbefordring krav på en værdig og professionel behandling af den pågældende chauffør Alkohol Mange tror, at alkohol virker stimulerende, men det er i virkeligheden hjernens overordnede centre, der lammes. Det betyder, at man mister hæmninger, man har lært gennem opdragelsen, og man bliver livligere og mere impulsiv i sine handlinger. Samtidig svækkes dømmekraft, koncentrationsevne og reaktionshastighed. Efterhånden som promillen stiger, bliver bevægelse og gang usikre, talen bliver vrøvlet, og den opløftede stemning ændres til tristhed og gråd eller vrede og aggressivitet. Hos de fleste optræder der ufrivillige øjenbevægelser, der gør, at man føler, det hele drejer rundt. Dette påvirker ligevægtscentret i hjernen, og man får kvalme og kan kaste op. Senere bliver man sløv og ligeglad, og man falder i søvn. Ved en promille på 3-4 opstår bevidstløshed. Ved en pro- 14

15 mille på 6-7 lammes de livsvigtige centre i hjernen, og døden kan indtræde. Afsætning af berusede I forbindelse med indtagelse af alkohol udvides blodkarrene, hvorfor varmetabet forøges. Det kan derfor være livstruende for berusede at opholde sig udendørs i koldt vejr. Chaufføren skal derfor være særligt opmærksom på, hvor og i hvilken situation, den berusede sættes af efter endt befordring. Afvisning af kunder I forbindelse med erhvervsmæssig personbefordring har chaufføren mulighed for at afvise meget berusede eller påvirkede personer med mindre kørslen er påkrævet af hensyn til deres liv og helbred. Chaufføren kan, inden kørslen igangsættes, bede kunden give besked, såfremt han får behov for at kaste op, så kørslen kan afbrydes ved at holde ind til siden Narkotika Konflikter, kriminalitet og vold opstår ofte i forbindelse med alkoholindtagelse, idet nogle personer kan blive aggressive eller mister deres hæmninger af selv mindre doser alkohol. Et godt kendskab til konfliktafværgelse er derfor en del af uddannelsen for chauffører inden for erhvervsmæssige personbefordring. En lettere rus af hash svarer til påvirkning af alkohol. Ved en stærkere rus kan hallucinationer og sindsforvirring forekomme. Rusen efterfølges af træthed og sultfornemmelse. Syntetiske midler som amfetamin, ecstasy og kokain virker stimulerende på centralnervesystemet. Det viser sig ved øget vågenhed, mindsket søvnbehov, øget psykisk aktivitet og rastløshed samt nedsat sult- og tørstfølelse. Samtidig opleves en følelse af opstemthed, eventuelt storhedsvanvid, hvilket er årsagen til, 15

16 at misbrug opstår. Indtagelse af store mængder narkotika giver planløs overaktivitet, svigtende vurderingsevne og aggressivitet samt forvirringstilstande og fantasioplevelser. normalt være ubehageligt til mode og måske flove, og det er derfor vigtig, at chaufføren altid optræder professionelt og hjælpende over for kunden. Hvis en kunde kaster op i bilen, skal chaufføren underrette trafikselskabet om hændelsen Lægemidler Mange patienter kan være påvirkede af lægemidler. Påvirkethed af smertestillende og beroligende præparater viser sig ved døsighed kombineret med nedsat psykisk og fysisk følsomhed. Patienten præges af passivitet og manglende interesse for omgivelserne. Kunder, som er blevet behandlet med midler for livstruende sygdomme eller har været i bedøvelse, kan opleve hovedpine, svimmelhed, besvimelsestilstand og kvalme. Behandlingspersonalet vil naturligvis ikke hjemsende patienter, der efter deres opfattelse ikke er rede til befordring. Eventuelt vil de rekvirere ambulancekørsel til patienten. Rengøring efter opkast Ved håndtering af opkast og ved rengøring skal anvendes engangshandsker. Aftørring foretages med engangsklude, eller desinficerende servietter, som bortskaffes i en lukket plasticpose som almindeligt affald. Der afvaskes omhyggeligt med vand og sæbe. Opkast og vaskevand skal helst direkte i toilettet, der skal være tillukket under udskylning Opkast Når man kører med kunder, der er påvirkede, syge eller i medicinsk behandling, kan der opstå kvalme under kørsel. Kunder, der har kastet op, vil Hænder vaskes grundigt, selvom der har været anvendt handsker. 16

17 Hvad skal man have i bilen til rengøring af fx opkast? Et sæt hygiejnekit, som består af godkendte engangshandsker, affaldsposer (væsketætte) og desinficerende engangsservietter eller engangsklude og desinficerende væsker. Medicin, der er påtrykt en rød trekant på pakningen eller pilleglasset, er farligt i forbindelse med kørsel og betjening af maskiner. Der kan derfor være tale om speciel befordring i forbindelse med behandling eller konsultation for en psykisk eller fysisk sygdom Trafikfarlig medicin Kunder kan være så påvirkede af en normal medicinsk behandling for en lidelse, fx i forbindelse med smertebehandling, at det er uforsvarligt, at vedkommende kører selv. 17

18 6. Lungesygdomme 6.1. Astma Astma er en kronisk lungesygdom. Mange af de personer, der har astma, har sygdommen pga. overfølsomhed. Det kan være fra fjer, hunde, katte, heste, pollen, husstøv eller lignende. Personer, der har astma, bør naturligvis ikke komme i nærheden af dyrehår. De har fordel af at bo i en allergivenlig bolig, hvor rengøringen er let, uden gulvtæpper og med allergivenlige møbler og sengetøj. Tobaksrygning og tobaksrøg i det hele taget bør undgås af astmatikere. Astmatikere har størst problemer, når pollentallet i luften er højt. Astmaanfald opstår, når en allergisk reaktion rammer de nederste luftveje. Slimhinden i lungerne svulmer op og producerer for meget slim, og musklerne i de fine luftrørsforgreninger (bronchierne) trækker sig sammen, hvorfor det bliver vanskeligt at få tilstrækkelig luft. Dette medfører pibende og hvæsende vejrtrækning og åndenød. Specielt udåndingen er vanskelig Tegn på astmaanfald Ved et astmaanfald bør personen sidde op for at få tilstrækkeligt luft. Hvis vedkommende ligger ned, bliver vejrtrækningen vanskeligere. Personen bliver ofte urolig af ikke at kunne trække vejret. Indåndingen bliver gispende og udåndingen bliver pibende. Vedkommende kan få hoste og opspyt af hvidligt slim. Anfaldet kan vare fra minutter til timer. Hjælp ved astmaanfald Anfaldet kan afkortes ved indåndingen af spray. Vedkommende har ofte selv en inhalator, som du kan hjælpe med at finde frem. Du kan berolige personen ved at tale med vedkommende og selv virke rolig. Ved alvorlige eller længerevarende anfald bør du kontakte en læge, som kan give en indsprøjtning. Ring hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre. 18

19 6.2. KOL KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, og er en lungesygdom, der rammer mange danskere. Ca danskere lever med sygdommen, men kun halvdelen ved, de har den. Kronisk betyder, at man skal leve med sygdommen resten af livet. Man kan bremse udviklingen i sygdommen, men den forsvinder aldrig helt. Obstruktiv betyder, at luftvejene er obstruerede, dvs. forsnævrede, så lufttransporten kræver et større arbejde end normalt. De fleste er år, når diagnosen bliver stillet. Sygdommen er imidlertid snigende, og man kan have været syg i mange år, inden diagnosen KOL bliver stillet Tegn på KOL Det typiske tegn på KOL er åndenød ved anstrengelse. Åndenøden skyldes, at lungefunktionen er permanent nedsat. KOL udvikler sig gradvist, men lungefunktionen er altid nedsat ved KOL. Hvis lungefunktionen kun er let nedsat, bliver man måske kun forpustet, hvis man skal bære noget tungt eller gå på trapper. Når lungefunktionen er meget nedsat kan selv gang i almindeligt tempo give anledning til åndenød. Når lungefunktionen er dårlig, betyder det, at transporten af luft til og fra de små lungeblærer er besværliggjort. Når man har brug for meget luft, f.eks. ved fysisk aktivitet, kan lungerne ikke følge med og transportere tilstrækkelig luft det føler man som åndenød. I de sene stadier af sygdommen kan bare det at tage tøj på, spise eller børste tænder give anledning til åndenød. Derfor er det meget vigtigt at få stillet diagnosen så tidligt som muligt, inden sygdommen bliver invaliderende. Symptomer på KOL Åndenød (jo værre KOL, jo værre åndenød) Hoste Slim i luftvejene, som man ofte hoster med op. Åndenøden skyldes typisk to ting: At lungevævet er beskadiget (emfysem), og at der er en kronisk betændelsestilstand i bronkierne. Det kaldes for kronisk bronkitis. Nogle har KOL som følge af emfysem, andre som følge af kronisk bronkitis, men ofte er det en kombination af de 2 årsager. Mange 19

20 med KOL døjer med vedvarende hoste og slim. Det skyldes kronisk bronkitis, mens emfysem alene ikke giver anledning til hoste og slim. KOL opdeles i mild, moderat og svær KOL. Ved fx moderat KOL har man mellem 50 og 79 procent af den forventede lungefunktion tilbage og hoster meget. Man vil også føle sig forpustet, når man anstrenger sig eller går i et hurtigt tempo, og man kan være mange uger om at komme sig efter en forkølelse eller lungeinfektion. Ved svær KOL har man mellem 30 og 49 procent af den forventede lungefunktion tilbage. Symptomerne er så forværrede, at man ikke længere kan arbejde eller ordne almindelige opgaver i hjemmet. Man kan have meget svært ved at komme op ad trapper eller bevæge sig rundt, og man bliver let træt eller udmattet Behandling af KOL Rygestop De fleste har fået KOL som følge af rygning. Rygestop er derfor det allervigtigste middel mod KOL. I det øjeblik man stopper med rygning, så stopper de ødelæggende processer, som cigaretterne har sat i gang nede i lungerne. Det betyder ikke, at lungerne bliver raske, men yderligere forværring begrænses til det lille tab i lungefunktion, alle har som følge af alderen. Medicin Det mest generende symptom for de fleste patienter med KOL er åndenød. Denne åndenød kan lindres med forskellige former for medicin. Medicin kan også være med til at stabilere sygdommen, så der ikke indtræder forværringer så ofte. Medicin kan dog ikke bremse sygdomsudviklingen det kan kun rygestop. Overordnet tilbyder man to forskellige typer medicin til personer med KOL: Luftvejsudvidende medicin virker ved at udvide luftvejene, så modstanden i luftvejene mindskes, og vejrtrækningen bliver lettere. Denne type medicin virker typisk i løbet af få minutter, og virkningsvarigheden er fra 4 op til 24 timer. Bivirkningerne ved denne type medicin kan være hjertebanken, muskelsitren og mundtørhed. 20

21 Betændelseshæmmende medicin (også kaldet inhalations-steroid eller binyrebarkhormon) Denne type medicin er oprindeligt udviklet til astma, hvor det er en meget effektiv og vigtig behandling. Den har dog ikke nær så god effekt på betændelsesprocessen ved KOL. Hos patienter med svær KOL, hyppige forværringer og måske hospitalsindlæggelser, kan denne type medicin stabilisere sygdommen og mindske antallet af forværringer. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er svamp i munden, hæshed samt blå mærker på kroppen Hjælp ved åndenød Følelsen af ikke at kunne få luft, kan give angst. Besværet vejrtrækning kan være forbundet med ubehag. Vejrtrækning forbindes ubevidst med noget livsvigtigt, derfor kan man opleve panikangst, når man ikke kan få vejret. Angst og åndenød hænger ofte sammen. Det ene kan forstærke det andet. Hvis en kunde pludselig får åndenød, kan chaufføren hjælpe kunden med at bevare roen og trække vejret roligt og dybt. Hjælp ved åndenød Hjælp med at få kunden til at bevare roen og overblikket. Tal roligt og vær støttende. Hjælp med, at få kunden til at koncentrere sig om sin vejrtrækning ved fx at trække vejret sammen med dig. Få kunden til at trække vejret dybt ned i maven, stille og roligt ind gennem næsen. Hjælp kunden til hensigtsmæssige hvilestillinger Hjælp eventuelt med at finde den ordinerede inhalationsmedicin frem. Tøv aldrig med at spørge, hvad kunden har brug for af hjælp. 21

Befordring af sygdoms- og alderssvækkede

Befordring af sygdoms- og alderssvækkede Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer August 2013 TUR Fagredaktion 1. udgave: Tommy Jonasson, Preben Mandrup Personbefordringens Kvalitets Sekretariat 2.1 udgave Tilføjet afsnit med befordring

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere