Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information."

Transkript

1 Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan foretage for at finde ud af, om der er en begrundet mistanke om prostatakræft i dit tilfælde. De væsentligste er: En blodprøve for undersøgelse for prostata specifikt antigen (PSA) se senere En urinprøve for at udelukke infektion i fald PSA tallet er forhøjet En fingerundersøgelse gennem endetarmen se senere Før disse undersøgelser foretages, bør din læge forklare dig om prostatakræft og om, hvad det indebærer at få foretaget prøverne. Sørg for at få alle de informationer, du har behov for, og giv dig tid til at gennemtænke din situation. Når resultaterne af undersøgelserne foreligger, vil din læge gennemgå dem med dig. Hvis lægen tror, at du kan have prostata, vil du blive henvist til en specialist på et hospital. Du får derefter yderligere undersøgelser på hospitalet, for eksempel en eller flere af følgende: Endnu en PSA test. En fingerundersøgelse gennem endetarmen. En biopsi se senere. En MR (magnetisk resonans) skanning se senere. En CT (computer tomografi) skanning se senere. Knogle skanning med eller uden røntgen undersøgelse se senere. Ultralyd skanning se senere. Undersøgelserne skal gå i gang senest 14 dage efter, at hospitalet har modtaget henvisningen fra din egen læge. Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Undersøgelser hos din praktiserende læge PSA test Ved PSA testen måler man indholdet af prostata specifikt antigen (PSA) i dit blod. PSA er et proteinstof, som produceres af normale celler i prostata, og som også kan produceres af prostatakræftceller. Det er normalt at have en lille mængde PSA i blodet, og denne mængde øges med alderen. De normale værdier er følgende: Alder under 60 år Normalområde under 3,0 µg/l 1

2 60-70 år under 4,0 µg/l over 70 år under 5,0 µg/l En forhøjet koncentration af PSA i blodet behøver ikke at betyde, at du har prostatakræft. Der er flere forhold, som kan føre til et forhøjet PSA niveau, f.eks. alder, godartet forstørrelse af prostata, infektion, kraftig fysisk udfoldelse, nylig ejakulation (sex), - men også prostatakræft. I forbindelse med undersøgelsen vil din læge antagelig spørge dig om, hvorvidt der er nogen i din nærmeste familie (far, farfar, brødre), der har eller har haft prostatakræft. Det er vigtigt, da prostatakræft kan være arvelig. Resultat Det kan tage en uges tid at få resultatet af PSA testen. Hvis dit PSA niveau er indenfor det normale område, er der ikke noget tegn på, at du har prostatakræft. Nogle mænd med normalt PSA kan dog have prostatakræft. Din læge vil derfor måske råde dig til af få taget en ny PSA test i fremtiden. Et meget højt PSA tal (for eksempel hundrede tusinde) vil normalt betyde, at en mand har prostatakræft. Hvis dit PSA tal kun er lidt højere end normalt for din alder, kan din læge ikke afgøre noget bestemt. Lægen vil måske tage en prøve for at påvise, om en infektion kan give anledning til forhøjet PSA. Der vil også være behov for andre supplerende undersøgelser. Fingerundersøgelse gennem endetarmen En almindelig metode til at diagnosticere, om der er et prostataproblem, er at lægen eller sygeplejersken føler på prostata kirtlen gennem endetarmens væg. Ved en fingerundersøgelse vil lægen eller sygeplejersken bede dig om at ligge på siden eller ryggen på undersøgelsesbordet med knæene bøjet op mod brystet. Lægen eller sygeplejersken vil forsigtigt lade en finger glide ind i din endetarm. De vil bruge handsker med creme på fingeren for at gøre proceduren så skånsom som mulig. De vil føle, om din prostata har normal størrelse, og om der er hårde eller uregelmæssige områder. Det kan være ubehageligt, og nogle mænd vil føle nogen smerte. Hvis prostata er større end forventet ved din alder, kan det være tegn på en godartet forstørret prostata. En prostata med hårde eller uregelmæssige områder kan være tegn på prostatakræft. Hvis fingerundersøgelsen viser noget uventet, vil du blive henvist til en specialist på et hospital. Undersøgelsen er ikke fuldstændig dækkende en mand med prostatakræft kan have en prostata, der føles normal. Hvis du har fået foretaget en fingerundersøgelse, vil lægen nogle gange foreslå, et du venter en uge med at få taget blodprøve til PSA test. Fingerundersøgelse umiddelbart før udtagelse af blodprøven kan måske forårsage en mindre stigning i PSA. Undersøgelser på hospitalet 2

3 Hvis din praktiserende læge mener, at du skal have yderligere undersøgelser for at fastslå, om du har prostatakræft, bliver du henvist til en specialist på hospitalet, normalt en urolog. Specialisten vil normalt gentage nogle af de undersøgelser din egen læge har lavet. Afhængigt af resultaterne vil man tilbyde dig en yderligere PSA test i den nærmeste fremtid for at holde øje med, om PSA niveauet øges. Du kan også få foretaget en prostata biopsi. Det vil oftest være en TRUS biopsi (trans-rectal ultrasound biopsi), der bliver foretaget med et ultralydsinstrument i endetarmen. I visse tilfælde vil du få foretaget en mere detailleret biopsi, som kaldes en skabelon biopsi. Se mere om disse biopsimetoder senere. På nogle hospitaler vil du få tilbudt en MR skanning før biopsi. MR skanningen hjælper lægerne med at se, hvor eventuelle kræfttumorer ligger i prostata. Prostata biopsi Ved prostata biopsi udtages små stykker prostatavæv til mikroskopisk undersøgelse for prostatakræft. Mænd som har kræft, der har bredt sig udenfor prostata kirtlen, behøver måske ikke biopsi, hvis PSA tallet er meget højt, eller hvis en anden undersøgelse, som f.eks. en knogle skanning (scintigrafi), viser at kræften har bredt sig. Hvad er en TRUS biopsi? En TRUS biopsi foretages med vejledning fra en ultralydssonde i endetarmen. Der anvendes tynde nåle, som udtager små vævsstykker fra prostata. Prøverne tages gennem endetarmen fra ultralydssonden, som samtidigt hjælper med at vejlede biopsi-nålene og måler prostatas størrelse. Før der foretages biopsi skal du fortælle lægen, om du får medicin, specielt blodfortyndende medicin. Du vil få antibiotika før biopsien, enten som tabletter eller indsprøjtning for at forebygge infektion. Du vil også få antibiotika-tabletter med hjem, det er vigtigt at tage dem alle for at opnå den rigtige virkning. Anvendelsen af antibiotika kan variere fra hospital til hospital. Nogle steder giver man kun antibiotika 1 time inden biopsi. Biopsierne vil blive taget af en urolog, en radiolog eller en specialsygeplejerske. Du skal ligge på siden på et undersøgelsesbord med knæene trukket op mod brystet. En ultralydssonde vil blive ført ind i endetarmen. Den er smurt med creme for at lette proceduren. Ultralydssonden skanner prostata, og et billede vises på en skærm. En nål indføres gennem endetarmens væg ind i prostata med hjælp fra ultralydsbilledet. På nogle hospitaler får man en lokalbedøvelse indsprøjtet i endetarmen for at reducere eventuelt ubehag. Mænd er forskellige, og medens nogle beskriver biopsitagning som smertefuld, vil andre kun føle mildt ubehag. Det tager minutter at tage biopsierne. Du bør vente nogen tid derefter, eller indtil du har kunnet tisse. Det er for at sikre, at du er i stand til at lade vandet, før du tager hjem. 3

4 Hvis du har smerter bagefter, bør du tale med din læge. Der vil blive ordineret en svag smertestillende medicin som f.eks. paracetamol (f.eks. Panodil ). Hvis du er bøsse eller biseksuel, bør du være forsigtig, når du har sex. Hvis du bruger anal sex, bør du helst vente ca. 6 uger efter biopsien, før du modtager anal sex. Spørg din hospitalslæge eller sygeplejerske om yderligere råd. Det kan tage op til 2 uger at få resultat på biopsierne. Spørg lægen eller sygeplejersken hvornår resultat forventes. Hvilke bivirkninger er der ved TRUS biopsi? Der kan være bivirkninger efter biopsi. De kan være forskellige for den enkelte mand, og du får antagelig ikke alle bivirkningerne. Nogle mænd er bekymrede over, om biopsierne kan forårsage rejsningsbesvær. Der er ikke nogen beviser for, at det kan være tilfældet. Kortvarig blødning Du kan måske se en lille mængde blod i din urin eller i afføringen i op til to uger efter biopsitagningen. Du kan også opleve blod i din sæd i et par måneder, og din sæd kan være rustfarvet (mørkebrun) i nogle få uger. Det er normalt, men hvis det tager længere tid eller forværres, bør du se en læge øjeblikkeligt. Hvis du har voldsom blødning efter biopsierne og har klumper af koaguleret blod i afføringen, er det ikke normalt. Hvis det er tilfældet, bør du kontakte din hospitalslæge eller sygeplejerske øjeblikkelig. Infektion Der er en lille risiko for at få en urinvejsinfektion efter biopsi. En antibiotikabehandling vil normalt klare dette. Op imod 6 % af alle mænd får en mere alvorlig infektion. Det er særdeles vigtigt, at du bruger al den antibiotika, du har fået ordineret af lægen for at undgå dette. Feber, kuldegysninger, smerter eller brændende følelse, når du tisser, eller vanskelighed med at tisse, er tegn på infektion. Det kan forekomme, selv om du har taget antibiotika. Hvis du får disse symptomer, bør du snarest kontakte egen læge eller vagtlæge. Smerter Nogle mænd har ubehag eller smerter i biopsiområdet nogle få dage eller uger efter indgrebet. Tal med din læge om smertestillende medicin, hvis du har behov for det. Hvad er fordele og ulemper ved biopsi? Fordele Biopsi er den mest nøjagtige måde at fine ud af: om du har prostatakræft. hvor aggressiv sygdommen er, og hvor sandsynligt det er, at den vil spredes. Biopsien kan hjælpe dig og din læge med at beslutte, hvilken behandling du skal have. 4

5 Biopsien kan finde en hurtigvoksende kræft på et tidligt tidspunkt, hvor det endnu er muligt at undgå, at kræften breder sig til andre dele af kroppen. Ulemper Biopsien kan kun vise, om der er kræft i de udtagne prøver. Hvis biopsien ikke viser kræftceller, kan man ikke fuldstændigt udelukke kræft. Årsagen er, at biopsierne kun tager prøver fra en lille del af prostatas volumen. Det er derfor muligt, at man ikke har fundet en tilstedeværende kræft. En biopsi kan finde en langsomt voksende eller ikke aggressiv form for prostatakræft, som ikke ville give symptomer eller problemer i dit liv. Du må så beslutte, om du vil have behandling, eller om du vil have din kræft overvåget. En biopsi kan også medføre bivirkninger, som omtalt ovenfor. Hvad betyder mit biopsiresultat? Biopsiprøverne bliver undersøgt i et mikroskop for at finde eventuelle kræftceller. Din læge vil få en rapport med resultaterne. Resultaterne vil vise: om der blev fundet kræftceller hvor mange biopsiprøver, der indeholdt kræftceller hvor udbredt kræften er i den enkelte prøve Hvis der er fundet kræft Gleason grad Hvis der er prostatakræft i dine biopsiprøver, vil de blive givet en Gleason grad. Det angiver hvor aggressiv kræften er med andre ord hvor sandsynligt det er, at kræften vil vokse og brede sig uden for prostata. Når man ser på kræftceller i et mikroskop, vil de have forskellige mønstre, afhængigt af hvor hurtigt de vil vokse. Hvert mønster får en grad fra 1 til 5. Det kaldes en Gleason grad. Hvis der gives en grad, vil den normalt være 3 eller højere. Grad 1 og 2 anses ikke for at være kræft. Gleason score Der kan være mere end en Gleason grad i biopsiprøverne. Den totale Gleason score beregnes ved at lægge to Gleason grader sammen. Den første er den hyppigste grad fra alle prøverne. Den anden er den højeste grad i resten af prøverne. Når man har lagt den hyppigste og den højeste grad sammen, er summen Gleason scoren. Gleason score = den hyppigste grad + den højeste grad i prøverne Hvis f.eks. biopsiprøverne viser at: den grad der ses oftest er 3, og den højeste grad blandt de andre prøver er 4, så 5

6 er Gleason score 7 (3+4) Da grad 1 og 2 ikke er kræft, vil Gleason score være 6 eller højere. Din Gleason score vil være mellem 6 (3+3) og 10 (5+5). Nogle mænd vil kun få opgivet den totale Gleason score og ikke deres Gleason grader. Hvad betyder Gleason score? Jo højere Gleason score er, jo mere aggressiv er kræften, og jo mere sandsynligt er det, at den vil brede sig. Din Gleason score er et af de få resultater, som giver lægen generel viden om din kræft. Lægen vil også skulle se på dit PSA niveau og på, om kræften har bredt sig (stadiet). Flere oplysninger om stadiet følger senere. Nedenstående tabel beskriver de Gleason scores, som kan gives efter prostatabiopsi. Score Beskrivelse Alle de kræftceller, der blev fundet, ser ud til at vokse langsomt De fleste kræftceller i prøverne ser ud til at vokse langsomt. Der var nogle kræftceller, som sandsynligvis ville have moderat vækst De fleste af kræftcellerne i prøverne ser ud til at have moderat væksthastighed. Der var nogle celler, som så ud til at vokse langsomt Alle kræftceller i prøverne ser ud til at have en moderat væksthastighed De fleste kræftceller i prøverne ser ud til at have en moderat væksthastighed. Nogle kræftceller ser ud til at vokse hurtigt De fleste kræftceller i prøverne ser ud til at vokse hurtigt. Nogle kræftcelle ser ud til at have moderat væksthastighed Alle kræftceller fundet i prøverne ser ud til at vokse hurtigt. Modtagelse af resultaterne Hvis der er fundet kræft, vil det sandsynligvis være et stort chok, og du vil sikkert ikke huske alt hvad lægen sagde. Det kan være en hjælp at tage et familiemedlem eller en ven med, når du får dine resultater. Du kan også bede dem om at notere noget ned under besøget. Du kan måske få en kopi af det brev, specialisten skrev til din praktiserende læge. Hvis der ikke blev fundet kræft Hvis der ikke blev fundet kræft, er det naturligvis beroligende. Det betyder imidlertid, at kræft ikke blev fundet, men ikke at der ikke var kræft. Der kunne være kræft, som ikke blev ramt af biopsinålene dette er mindre sandsynligt ved skabelon biopsi. Din læge vil tale med dig om, hvad du nu skal gøre. Lægen vil måske foreslå, at din prostata følges med PSA prøver, fingerundersøgelser eller MR skanning. Hvis lægen stadig har mistanke om, at der er kræft tilstede, vil han/hun tale med dig om en ny biopsi. Man kan foreslå en ny TRUS biopsi eller en skabelon biopsi. 6

7 Andre undersøgelser Lægerne har andre undersøgelser, som kan hjælpe med at diagnosticere prostatakræft. Disse undersøgelser medvirker til at afgøre, hvor udbredt kræften er, og hvilke behandlinger du vil have glæde af at få. Fri og total PSA test Denne undersøgelse viser andelen af to forskellige former af PSA i blodet. Det kan hjælpe med at vise, om dit PSA er højt på grund af prostatakræft eller på grund af prostataproblemer, som ikke er forårsaget af kræft. Lægerne er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke enige om hvilke niveauer af PSA, der viser, om en mand har prostatakræft. Undersøgelsen er kun relevant ved PSA niveauer mellem 4 og 10 µg/l. MR skanning MR (magnetisk resonans) skanning anvender magneter til at danne et detailleret billede af din prostata og det omgivende væv. Du kan få en MR skanning, inden der tages biopsier, eller hvis man planlægger en operation eller en stråleterapi, og først vil finde ud af, om kræften har bredt sig. Før skanningen vil du blive spurgt om dit helbred. Da skanningen bruger magneter, vil du blive spurgt, om du har implantater, som vil blive tiltrukket af magneter, f.eks. en pacemaker. Du vil også blive bedt om at fjerne metalgenstande inden skanningen. Du vil blive bedt om at ligge meget stille på bordet, som langsomt føres ind i skanneren, som har form som en tunnel. Hvis du lider af klaustrofobi (angst for lukkede rum), skal du fortælle operatøren (radiografikeren) om det. Operatøren vil måske give dig en indsprøjtning af et specielt farvestof under skanningen. Du skal sige, hvis du ved, at du er allergisk overfor det farvestof, der bruges. Det er ikke radioaktivt. Skanningen tager 30 til 40 minutter. Maskinen støjer kraftigt, men du vil ikke føle noget. Operatøren vil forlade lokalet, men du kan tale med ham gennem et samtaleanlæg, og du kan lytte til musik gennem høretelefoner. Du kan have en ven eller et familiemedlem hos dig under skanningen. CT skanning CT (computer tomografi) skanning kan vise, om kræften har bredt sig uden for prostata, f.eks. til lymfekirtler eller knogler i nærheden. Lymfekirtlerne er en del af dit immunsystem og findes mange steder i kroppen. Lymfekirtlerne i lysken er i nærheden af prostata og er et almindeligt sted, som prostatakræft kan brede sig til. Du får denne undersøgelse for at undersøge, om kræften har bredt sig. Det er vigtigt for at kunne afgøre, om du skal have strålebehandling eller opereres. Hospitalet vil bede dig om at undlade at spise eller drikke nogle timer før skanningen. Du vil få en injektion med et specielt farvestof. Det kan give dig en varm følelse, og du kan føle, at du har behov for at gå på toilettet. Farvestoffet hjælper lægen med at se prostata og de omgivende organer mere tydeligt på skærmen. Det er ikke radioaktivt. Du skal fjerne metaldele, da de kan påvirke billedet. Før skanningen skal du fortælle lægen om: du allerede ved, at du er allergisk overfor farvestoffet 7

8 du har andre allergier du tager medicinen metformin for diabetes (sukkersyge) CT skanneren er ringformet (som en kort tunnel). Du vil blive bedt om at lægge dig på et bord, som langsomt bevæger sig gennem hullet midt i skanneren. Operatøren vil forlade lokalet, men du vil kunne tale med ham/hende gennem et samtaleanlæg, og operatøren kan se dig hele tiden. Du skal ligge stille, og du vil måske blive bedt om at holde vejret i korte perioder. Skanningen vil tage minutter. Knogle skanning Hvis der er risiko for, at din kræft har bredt sig uden for prostata, skal du måske have en knogle skanning (knogle scintigrafi). En knogle skanning kan vise, om kræften har bredt sig til knoglerne. Det er en almindelig spredning for prostatakræft. Fortæl din læge om du har gigt (artritis), eller om du på noget tidspunkt har brækket eller beskadiget knogler eller fået knoglekirurgi, da disse tilstande også kan ses på skanningen. Du vil blive bedt om at drikke rigeligt væske før og efter skanningen. En lille mængde ufarlig radioaktiv farve vil blive indsprøjtet i en vene i din arm. Hvis der er kræft i knoglerne, vil farven samle sig i disse områder og kunne ses på skanningen. Det tager farven to til tre timer at fordele sig i din krop og samle sig i knoglerne. Du må derfor vente et stykke tid, før du bliver skannet. Du vil blive bedt om at ligge på et bord, medens skanneren langsomt bevæger sig langs din krop og tager billeder. Det tager omkring en halv time. Kameraet vil vise eventuelle hot spots, hvor farven er samlet. Disse områder kan vise, om kræften har bredt sig til knoglerne. Lægen vil undersøge resultaterne af skanningen omhyggeligt for at se, om der er kræft i knoglerne. Du vil måske få røntgenundersøgelser af eventuelle hot spots, for at bekræfte, om det er kræft. Hvis det stadig er usikkert, skal du måske have en MR skanning. I meget sjældne tilfælde vil nogle mænd få en knoglebiopsi. Du vil blive bedt om at undgå kontakt med børn og gravide kvinder i op til 24 timer efter skanningen. Hvad sker der herefter Det vil normalt tage et par uger før du får resultater. Din læge og andre specialister vil bruge resultaterne til at bestemme stadiet for din prostatakræft. Stadieinddeling Bestemmelse af stadiet af sygdommen er en måde til at angive, hvor udbredt din kræftsygdom er. Det mest almindelige system er TNM systemet (Tumor - Nodes (lymfeknuder) Metastaser). T stadiet angiver tumorens (svulstens) spredning omkring prostatakirtlen N stadiet angiver, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne (nodes) M stadiet angiver, om svulsten har spredt sig (metastaseret) til andre dele af kroppen 8

9 T stadiet T stadiet angiver, hvordan kræften har bredt sig i og udenfor prostata kirtlen. Det undersøges ved fingerundersøgelse i endetarmen. Det kan også bekræftes ved hjælp af en MR skanning. T1 prostatakræft Kræften kan ikke føles eller ses i skanninger, og den kan kun ses ved mikroskopisk undersøgelse af bioposiprøver lokaliseret prostatakræft. T2 prostatakræft Kræften kan føles eller ses på skanninger, men den er inden for prostatakirtlen lokaliseret prostatakræft. T3 prostatakræft Kræften kan føles eller ses at være brudt igennem prostatakirtlens kapsel lokalt avanceret prostatakræft. T3a Kræften har gennembrudt prostatas kapsel, men er ikke spredt til sædblærerne. T3b Kræften er spredt til sædblærerne. T4 prostatakræft Kræften er spredt til nærliggende organer såsom urinblærens hals, endetarmen, bækkenvæggen eller lymfeknuder lokalt avanceret prostatakræft. N stadiet N stadiet viser, om kræften har bredt sig til de nærliggende lymfeknuder. Lymfeknuder er en del af immunsystemet og findes mange steder i kroppen. Lymfeknuderne i lysken er nær ved prostata og er et hyppigt sted for spredning fra prostata. De undersøges med MR eller CT skanning. De kan også undersøges mikroskopisk efter at være blevet fjernet ved en indledende operation, inden man udfører strålebehandling eller bortopererer prostata. Hvis der er risiko for, at kræften har bredt sig til lymfeknuderne i lysken, vil dette blive undersøgt, inden der tages stilling til eventuel strålebehandling eller bortoperation af prostata. NX Lymfeknuderne er ikke undersøgt N0 Der kan ikke ses kræftceller i lymfeknuderne N1 Der er kræftceller i lymfeknuderne Tal med din læge om hvilke behandlinger, der er mulige, hvis kræften har bredt sig til lymfeknuderne. M stadiet M stadiet angiver, om kræften har bredt sig (metastaseret) til andre dele af kroppen, f.eks. til knoglerne. Det undersøges med en knogleskanning (knogle-scintigrafi). Din læge vil tilbyde en knogleskanning, hvis han/hun tror din kræft kan være spredt. De fleste mænd, som har fået diagnosticeret lokaliseret prostatakræft, har ikke behov for knogle-skanning. Hvis du har fået knogleskanning, og den har vist, at kræften har bredt sig til andre dele af kroppen (M1), vil din diagnose være avanceret prostatakræft. 9

10 MX Spredningen af kræften blev ikke undersøgt M0 Kræften har ikke bredt sig til andre dele af kroppen M1 Kræften har bredt sig til andre dele af kroppen Afhængig af resultaterne kan din prostatakræft blive behandlet som: Lokaliseret prostatakræft Lokalt avanceret prostatakræft Avanceret prostatakræft Der er forskellige behandlingsmuligheder for hvert stadie af prostatakræft. Hvis du har lokaliseret prostatakræft, vil behandlingen være rettet mod at fjerne kræften fuldstændigt fuld helbredelse. Hvis du ikke kan tilbydes helbredende behandling, kan du få medicin (f.eks. hormonbehandling), som kan dæmpe sygdommen, nogle gange i adskillige år. 10

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi). Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

MR-skanninger af højeste kvalitet. Center for Rygkirurgi tilbyder skanning af: Hovedet, ryggen, led og muskler samt de indre organer

MR-skanninger af højeste kvalitet. Center for Rygkirurgi tilbyder skanning af: Hovedet, ryggen, led og muskler samt de indre organer MR-skanninger af højeste kvalitet Center for Rygkirurgi tilbyder skanning af: Hovedet, ryggen, led og muskler samt de indre organer En hurtig og sikker vej til den rigtige diagnose Center for Rygkirurgi

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Operation for åreknuder (varicer)

Operation for åreknuder (varicer) (varicer) Dagkirurgisk Afsnit og Karkirurgisk Ambulatorium Åreknuder er i de fleste tilfælde uden betydning, men kan dog forårsage gener i benene. Du har valgt at blive opereret for åreknuder. Når du møder

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D Gentofte Hospital Mave-tarmkirurgisk afdeling D Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Operation for kræft i mavesækken Du har fået konstateret kræft i mavesækken, som du skal opereres for. Indlæggelse Du

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt)

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Patientinformation Gynækolobisk Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for urininkontinens.

Læs mere

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation Patientvejledning Sammenvoksninger af æggelederne - kikkertoperation Sammenvoksninger af æggelederne kan bl.a. opstå pga. tidligere betændelse i æggelederne, endometriose og som følge af arvæv efter tidligere

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Hvorfor vaccination mod allergi? En allergisk reaktion

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere