Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi)."

Transkript

1 Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer, hvordan prostatakirtlen vokser og udvikles. Hormonet kontrollerer også de mandlige karakteristika såsom erektion, muskelstyrke og vækst af penis og testikler. Det meste testosteron i mandens krop dannes i testiklerne. En mindre mængde kommer fra binyrerne, som sidder lige over nyrerne. Testosteron giver normalt ikke problemer. Men, da det virker som vækstfremmer på cellerne i prostata, virker det også som vækstfremmer på prostatakræftcellerne. Hvis testosteronet fjernes, vil kræften normalt reduceres, uanset hvor den findes i kroppen. Hvem kan få hormonbehandling? Hormonbehandling er en mulighed for mange mænd med prostatakræft, men det bruges på forskellige måder afhængigt af, hvor udbredt kræften er. Tal med din læge om dine behandlingsmuligheder. Lokaliseret prostatakræft Hvis din kræft ikke har bredt sig udenfor prostata (lokaliseret prostatakræft), kan du få hormonbehandling sammen med din primære behandling. Hormonbehandling kan få prostata til at svinde i størrelse og gøre det nemmere at behandle kræften. Du kan få hormonbehandling før, under eller efter ekstern strålebehandling. Du kan få det før brachyterapi og før og efter HDR-brachyterapi, (høj-dosis brachyterapi). Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi). Lokalt avanceret prostatakræft Hvis din kræft har bredt sig til området lige uden for prostata (lokalt avanceret prostatakræft), kan du få hormonbehandling sammen med strålebehandling. Nogle mænd får udelukkende hormonbehandling, hvis de ikke skønnes egnede til strålebehandling. Avanceret prostatakræft Hormonbehandling vil være en livslang behandling for mange mænd med prostatakræft, hvis kræften har bredt sig til andre dele af kroppen (avanceret eller metastaseret prostatakræft). Hormonbehandling påvirker prostatakræft i alle dele af kroppen. Den kan ikke helbrede kræften, men den kan holde den under kontrol, nogle gange i adskillige år. Den kan også hjælpe med at kontrollere symptomerne af avanceret kræft, såsom knoglesmerter. Hormonbehandling reducerer kræftcellernes vækst, selv når kræften har bredt sig uden for prostata og til andre dele af kroppen. Hvor længe denne kontrol varer, varierer fra mand til mand. Det kan 1

2 afhænge af, hvor aggressiv kræften er, og hvor udbredt den var, før behandlingen begyndte. Det er vanskeligt for læger at forudsige nøjagtigt, hvor længe hormonbehandling kan kontrollere din kræft. Hvis kræften er udbredt i kroppen kan det være en fordel at supplere hormonbehandlingen med kemoterapi lige fra starten. Tal med lægen om din situation og om mulige behandlinger. Prostatakræft som er vendt tilbage Hvis din kræft er kommet tilbage efter behandling for lokaliseret eller lokalt avanceret prostatakræft, vil hormonbehandling være en af de behandlinger, du kan få. Hvilke typer hormonbehandling er der? Der er tre hovedtyper af hormonbehandling for prostatakræft: a. Blokering for optagelse af testosteron i prostata (anti-androgener) b. Medicinsk kastration, dvs. medicin, der standser produktionen af testosteron i testiklerne c. Kirurgisk kastration, dvs. fjernelse af testiklerne eller den del af testiklerne, der producerer testosteron Den type, du får, vil afhænge af stadiet af din kræft, af hvilke andre behandlinger du får, og af din egen personlige situation eller dit ønske. Du får måske mere end én type hormonbehandling samtidig. a. Blokering for optagelse af testosteron i prostata (anti-androgener) Anti-androgener blokerer for optagelsen af testosteron i prostata. Herved dør mange af kræftcellerne i prostata eller de går i dvaletilstand. Medicinen indtages som tabletter og kan bruges: alene før eller sammen med behandling med LHRH agonister før, under eller efter strålebehandling efter kastration, hvis PSA begynder at stige Spørg din læge om hvor længe du skal tage anti-androgener. Anti-androgener taget alene har mindre tilbøjelighed til at forårsage seksuelle problemer og knogletab end andre former for hormonbehandling. Anti-androgener er imidlertid oftere årsag til ømhed i brysterne. De kan også give forstørrede bryster, hvis dette ikke forebygges med strålebehandling inden behandlingen påbegyndes. Anti-androgener er mindre effektive end andre former for hormonbehandling mht. at kontrollere kræft, som har bredt sig til andre dele af kroppen (avanceret prostatakræft). Hvis du har avanceret prostatakræft og ikke ønsker de seksuelle bivirkninger ved medicinsk kastration, kan du spørge din læge om, hvorvidt anti-androgener kunne være en mulighed for dig. Der er mange forskellige anti-androgener som f.eks.: bicalutamide (f.eks. Casodex ) flutamide (f.eks. Profamid ) cyproterone acetat (f.eks. Cyprostat ) 2

3 b. Medicinsk kastration Medicinen kan enten gives vha. indsprøjtninger eller som implantat. Den virker ved at standse det budskab fra hjernen, som beder testiklerne om at producere testosteron. Uden testosteron kan prostatakræftcellerne ikke vokse. Medicinen indeholder oftest LHRH agonister (luteinising hormon-releasing hormon agonister). Du kan også få tilbudt medicin med GnRH antagonister (gonadotropin-releasing hormone antagonister), men den bruges sjældnere. Medicinsk kastration virker lige så godt som kirurgisk kastration. LHRH agonister LHRH agonister kaldes somme tider GnRH agonister (må ikke forveksles med GnRH antagonister se senere). Der findes adskillige forskellige LHRH agonister, og de virker alle på samme måde. De gives ved en indsprøjtning i din arm, i maven, i låret eller bagdelen. Nogle LHRH agonister findes som en lille kugle, som indsprøjtes under din hud. Du vil få indsprøjtningen på hospitalet en gang hver tredje måned eller en gang hver sjette måned afhængigt af dosis. Nogle af de almindelige LHRH agonister er: goserelin (Zoladex ) leuprorelin acetat (Eligard eller Leuprorelin "Sandoz") triptorelin (Pamorelin ) Der findes en type LHRH agonist (histrelin (Vantas )), der gives som implantat. Implantatet indsættes i din arm under huden en gang om året. Lægen vil lokalbedøve din arm, lave et lille snit og placere implantatet under huden. Lægen vil sy såret med et par sting og bruge kirurgisk tape, så såret kan hele. Implantatet udsender en konstant dosis af stoffet. Det anvendes lidt sjældnere end de andre LHRH agonister. Før du får din første indsprøjtning af en LHRH agonist, vil du måske få en kortvarig behandling med anti-androgen tabletter. Formålet er at standse kroppens normale reaktion på den første indsprøjtning, nemlig at der produceres mere testosteron. Hvis du har avanceret prostatakræft, vil denne midlertidige forøgelse kunne forværre dine symptomer i en kortere periode det kaldes en flare (opblussen). Anti-androgen tabletterne hjælper med at undgå denne opblussen. Du vil normalt begynde at tage anti-androgen tabletterne en eller to uger før første indsprøjtning og fortsætte med at tage dem et par uger efter. Nogle mænd får ømhed og smerter, når de begynder behandling med LHRH agonister. Det er ikke en opblussen, men det er en reaktion på mangel af testosteron og den virkning, det har på kroppen. GnRH antagonister 3

4 GnRH antagonister omtales somme tider som GnRH blokkere eller LHRH antagonister (som ikke må forveksles med LHRH agonister se ovenfor). Der er i øjeblikket kun en type GnRH antagonister til rådighed: degaralix (Firmagon ) Du vil få en indsprøjtning af degaralix lige under huden på maven en gang om måneden. Når du begynder denne behandling, får du to indsprøjtninger samme dag. I modsætning til LHRH agonister vil degaralix ikke forårsage en midlertidig stigning i testosteron ved den første behandling, så du behøver ikke at tage anti-androgen tabletter. Degaralix sænker testosteron niveauet i løbet af behandlingens første dag. c. Kirurgisk kastration Ved kirurgisk kastration fjerner man testiklerne eller den del af testiklerne, som producerer testosteron. Behandlingen anvendes mindre hyppigt end andre hormonbehandlinger. Kirurgisk kastration er en særdeles effektiv måde til at reducere testosteron niveauet. Det vil normalt falde til 0-0,1 µg/l (??) inden for 12 timer. Det betyder, at du ikke vil have behov for regelmæssige indsprøjtninger, og der er ingen risiko for, at du kommer til at glemme en indsprøjtning. Kortsigtede bivirkninger kan være en opsvulmet og smertefuld pung. Operationen kan ikke ændres, så den anbefales kun til mænd, der har behov for livslang hormonbehandling. Hvis du tænker på at få kirurgisk kastration, vil lægen måske foreslå, at du prøver at få indsprøjtninger eller en implantation først for at se, hvordan du reagerer på bivirkningerne ved lavt testosteron niveau. Nogle mænd finder tanken om kastration chokerende og bekymrer sig om, hvordan indgrebet vil påvirke dem bagefter. Hvis du ikke vil kastreres, kan du altid få en anden type hormonbehandling. Hvis du tænker på at blive kastreret, bør du tale med din læge om de bekymringer, du kan have. Hvad er fordele og ulemper ved hormonbehandling? En fordel for en person behøver ikke at være fordelagtig for andre. Drøft det derfor grundigt med din læge, inden du beslutter dig for en hormonbehandling. Fordele Hormonbehandling er en effektiv behandling af prostatakræft Den kan behandle kræften alle steder i kroppen Den kan bruges sammen med andre behandlinger og gøre deres virkning mere effektiv Den kan hjælpe med at reducere nogle af symptomerne ved avanceret prostatakræft såsom urinvejssymptomer Ulemper 4

5 Hormonbehandling kan forårsage bivirkninger, som kan have stor indflydelse på dit daglige liv Anvendt alene kan hormonbehandling ikke kurere kræften, men den kan kontrollere den i adskillige år Hvad består behandlingen i? Inden du begynder på hormonbehandlingen, skal det overvejes, om du først skal have bestrålet dit brystvæv for at undgå, at det vokser. Tal med hospitalets læge om det. Selve behandlingen påbegyndes på hospitalet. Det er som regel også hospitalets læger, der sørger for, at du regelmæssigt får taget blodprøver til bestemmelse af PSA niveauet. Det sker for at kontrollere, om medicinen virker, og om den bliver ved med det. Hvis dit PSA niveau falder, er det tegn på, at prostatakræftcellernes aktivitet falder, og at medicinen virker. Det er forskelligt fra mand til mand, hvor hurtigt PSA niveauet vil falde. Du skal blive ved med at være i hormonbehandlingen, også efter at PSA er faldet til et tilfredsstillende lavt niveau. Det skyldes, at hormonbehandlingen kontrollerer kræften, og hvis du holder op, vil kræftcellerne igen begynde at vokse. Fortæl din hospitalslæge eller din praktiserende læge om de symptomer og bivirkninger, du oplever ved behandlingen. Hvad sker der herefter? Hvis du får hormonbehandling sammen med en anden behandling, må du spørge din læge om, hvor længe det skal vare. Når hormonbehandlingen er afsluttet, vil bivirkningerne gradvist aftage det kan tage mange måneder. Du vil blive ved med at gå til kontrol for at få undersøgt, hvor godt behandlingen virker. Hvis du har avanceret prostatakræft, vil hormonbehandling sandsynligvis være en livslang behandling. Hormonbehandlingen kan holde din prostatakræft under kontrol i adskillige måneder eller år. Med tiden vil kræftcellerne imidlertid ændre opførsel, og din kræft vil igen vokse. Selvom prostatakræften ikke længere reagerer på én type hormonbehandling, vil den måske stadig kunne reagere på andre typer hormonbehandling eller på en kombinationsbehandling. Hvad er bivirkningerne? Hormonbehandling kan give bivirkninger, og nogle mænd får få, andre får mange. Risikoen for at få de enkelte bivirkning afhænger af den type hormonbehandling, du får, og af hvor længe du får den. Hvis du får hormonbehandling sammen med anden behandling, kan denne anden behandling også give bivirkninger. Hvor længe vil bivirkningerne vare? 5

6 Bivirkningerne ved hormonbehandling skyldes det reducerede testosteron-niveau. Bivirkningerne vil normalt vare, så længe du får hormonbehandling. Hvis du stopper med hormonbehandlingen, vil dit testosteron-niveau gradvist stige igen, og bivirkningerne vil langsomt blive mindre. Det kan dog tage adskillige måneder. Kastration (fjernelse af testiklerne) kan ikke tilbageføres, så bivirkningerne vil vedblive. Der er imidlertid behandlinger, som kan hjælpe med at kontrollere dem. Tal med lægen, hvis du har problemer med bivirkninger eller får nye symptomer, mens du er i behandling. Hedeture Hedeture er en almindelig bivirkning ved hormonbehandling. Op imod 80 % af mænd i hormonbehandling får hedeture. De kan ligne de hedeture, som kvinder får, når de kommer i overgangsalderen. Hedeturene kan variere fra nogle få sekunder, hvor du føler dig for varm, til nogle timer, hvor du sveder ubehageligt meget og eventuelt får svært ved at sove. Der er ting som kan hjælpe på hedeture, f.eks. livsstilsændringer eller medicin. Ændringer i dit seksualliv Hormonbehandling kan have effekt på dit seksualliv på forskellige måder: Den kan nedsætte din lyst til sex (libido) og kan betyde, at du er meget lidt interesserer i sex Den kan gøre det vanskeligt at få og vedligeholde en rejsning (erektil dysfunktion) Den kan gøre din penis kortere og dine testikler mindre Den kan medføre, at du producerer mindre sæd og får mindre intense orgasmer Der er forskellige behandlinger til rådighed for rejsningsproblemer hos mænd i hormonbehandling, f.eks. vakuum-pumper, indsprøjtninger eller kirurgiske implantater. Træthed Hormonbehandling kan føre til træthed, som kan have indflydelse på din energi, din motivation og dine følelser. Nogle mænd får en træthed, som dominerer deres liv. Du kan forsøge at kontrollere trætheden ved at være fysisk aktiv og ved at planlægge din dag, så du kan gøre mest muligt, når du har mest energi. Vægtforøgelse Du vil måske tage på i vægt, især omkring maven. Nogle finder det vanskeligt at acceptere, især hvis de aldrig har haft vægtproblemer tidligere. Fysisk aktivitet og en sund diæt kan hjælpe. Styrke- og muskeltab Testosteron har stor betydning for kroppens fysiske status. Hormonbehandling kan medføre, at du mister en del muskelvæv, og det kan have indflydelse på udseendet af din krop og på, hvor stærk du er. 6

7 Fysisk træning kan modvirke muskeltabet. Begynd eventuelt med lette øvelser, som f.eks. hurtig gang, svømning og øvelser med små vægte. Forstørrelse og ømhed af bryster Hormonbehandling kan forårsage brystforstørrelse og ømhed i brystområdet. Forstørrelsen kan variere fra en mindre til en mere tydelig brystforstørrelse. Ømhed kan inkludere den ene eller begge sider af brystet og kan variere fra mild følelse til kontinuerlig smerte. Brystforstørrelse er mere udtalt hos mænd som får anti-androgener som eneste behandling, end hos mænd, der får andre typer hormonbehandling. Der er behandlinger, som kan reducere din risiko for at få forstørrelse og ømhed af brystet, eller som kan behandle det. Det inkluderer en enkelt bestråling af brystområdet inden behandling med anti-androgener påbegyndes, tabletter og i visse tilfælde operation. Tab af kropshår Nogle mænd taber deres kropshår, når de får hormonbehandling. Årsagen er, at vækst af kropshår er forbundet med testosteron. Hårene vil normalt vokse ud igen, når hormonbehandlingen ophører. Knogletab Testosteron hjælper med at holde knoglerne stærke. Hormonbehandling i længere tid kan føre til, at dine knogler langsomt bliver svagere. Anti-androgener er mindre tilbøjelige til at forårsage knogletab end andre typer hormonbehandling. Dine knogler bliver svagere, jo længere du er på hormonbehandling. Hvis knogletabet er kraftigt, kan det føre til knogleskørhed (osteoporosis), som øger risikoen for knoglebrud. Der er en række livsstilsændringer, såsom fysisk aktivitet og ændringer af din diæt, som kan hjælpe. Du skal f.eks. sørge for at få D-vitamin og kalk nok, enten med kosten eller som kosttilskud. Tal med din læge om det. Risiko for sukkersyge (diabetes) Hormonbehandling vil i nogen grad øge din risiko for at udvikle sukkersyge, hjerteproblemer og slagtilfælde. Du kan nok reducere risikoen ved at spise sundt, reducere dit alkoholforbrug, være fysisk aktiv og lade være med at ryge. Hukommelse og koncentration Nogle undersøgelser har vist, at hormonbehandling kan have indflydelse på hukommelsen og muligheden for at koncentrere sig. Man ved ikke med sikkerhed, om det er forårsaget af hormonbehandlingen eller andre faktorer, såsom træthed. Ændringer af humøret Hormonbehandling kan have indflydelse på dit humør. Du er måske mere følsom eller bare anderledes, end du var før. Nogle mænd får humørsvingninger, er lige ved at græde og bliver derefter vrede. Blot det at vide, at det kan være forårsaget af hormonbehandlingen, kan hjælpe. Nogle mænd føler ængstelse eller depression. Det kan skyldes hormonbehandlingen. Men, det kan også være en reaktion på det at have fået kræft eller den indflydelse, behandlingen har fået på dit 7

8 liv. At være deprimeret betyder ikke altid, at du føler dig nedtrykt. Nogle mænd bliver lettere vrede, begynder at drikke mere og undlader at tage vare på sig selv. Hvis du genkender disse symptomer hos dig selv, skal du vide, at der er ting, som kan hjælpe, - tal med din læge. Anden behandling Hvis PSA tallet begynder at stige, selvom du er i kastrationsbehandling (enten medicinsk eller kirurgisk), siger man, at sygdommen er blevet kastrationsresistent. Kastrationsbehandlingen fortsætter for at holde testosteronniveauet så lavt som muligt. Men hospitalet kan supplere behandlingen med andre behandlinger afhængigt af, hvordan du har det: Kemoterapi gives som infusion og de almindeligt anvendte præparater er: Docetaxel Cabazitaxel Der er to nye typer hormonbehandling, der gives som tabletter: abiraterone (Zytiga ), som blokerer fremstilling af testosteron ud fra kolesterol enzalutamid (Xtandi ), der blokerer for binding af testosteron til testosteronreceptoren Hvis din kræft har bredt sig til knoglerne kan en ny type medicin, Xofigo, være en behandlingsmulighed. Xofigo indeholder det radioaktive stof radium-223, der indbygges ligesom kalk i knoglerne. Da der er stor aktivitet i knoglerne der, hvor kræften er, vil radium-223 især koncentreres der. Radium-223 udsender kortrækkende stråling, som rammer kræftcellerne, men kun påvirker det omkringliggende væv minimalt. radium-223 dichlorid (Xofigo ) Tal med din læge om dine muligheder for videre behandling. At leve med prostatakræft. Hvis du har prostatakræft, kan du blive bange, bekymret, stresset eller vred. Du føler dig måske hjælpeløs. Nogle mænd mener derimod, at det at have fået prostatakræft har ændret deres syn på livet i positiv retning. Mange mænd med kræft vil ind imellem have disse tanker og følelser. Der er dog ingenting, der er mere rigtigt end andet alle reagerer på deres egen måde. Der er ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv, og der er mennesker, der kan hjælpe. Din partner og din familie har måske også brug for støtte både med det praktiske og med følelserne. Denne information kunne også være nyttig for dem. Hvordan kan jeg hjælpe mig selv? Find ud af hvilke behandlinger, du kan få, så du ved, hvad du kan vente, og hvilke muligheder du har Find ud af hvilke bivirkninger du kan forvente, så du ved, hvad der sker, hvad du kan forvente, og hvad du kan gøre for at klare dem Vær så aktiv som muligt, - fysisk aktivitet kan gøre dit humør bedre 8

9 Tænk over hvad du spiser, - nogle mænd oplever, at de klarer sig bedre med en sund, balanceret diæt Slip af med det, der kører rundt i dit hoved find én du kan tale med. Det kunne være en i din nærhed, eller en der er trænet i at lytte Brug tid på at passe på dig selv. Når du føler, at du kan, skal du lære teknikker til at klare stress og til at slappe af f.eks. ved at lytte til musik eller vha. åndedrætsøvelser. Sæt mål for dig selv og ting du ser frem til selv om det kun er for de næste uger eller måneder. 9

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Juni 2012. Nr. 2. Beretning 2011 Forsøgsbehandling Shared care i Midtjylland

Juni 2012. Nr. 2. Beretning 2011 Forsøgsbehandling Shared care i Midtjylland Juni 2012. Nr. 2 Beretning 2011 Forsøgsbehandling Shared care i Midtjylland Indhold Nr. 2 Juni 2012 PROPA NYT Propa Nyt udgives af Prostatakræftforeningen. Adresseændringer, eventuel udmeldelse eller afmelding

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 HVAD ER KNOGLESKØRHED? Knogleskørhed er en sygdom, der nedbryder knoglerne, så du kan få knoglebrud

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

4 oktober 2014. Mediefokus på prostatakræft. Forskellige valg i kampen mod prostatakræft. Knogleskørhed og prostatakræft

4 oktober 2014. Mediefokus på prostatakræft. Forskellige valg i kampen mod prostatakræft. Knogleskørhed og prostatakræft PROPANYT NR. 4 oktober 2014 Mediefokus på prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Knogleskørhed og prostatakræft Nr. 4 oktober 2014 PROPA NYT udgives af Prostatakræftforeningen. Adresseændringer,

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Epilepsi & Manderollen

Epilepsi & Manderollen Epilepsi & Manderollen Definition af en han Et individ som producerer små, som regel motile gameter, der kan befrugte æggene Den lille forskel Tilværelsen er ens for de to køn op til 6.-7. uge, hvor forstadierne

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få styr på overgangs- alderen sider hvad KAN DU SELV GØRE

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få styr på overgangs- alderen sider hvad KAN DU SELV GØRE DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Få styr på overgangs- 16 alderen sider HVAD SKER DER hvad KAN BEHANDLES hvad KAN DU SELV GØRE 75 75 75 Svedeture, nattesved Hedestigninger Søvnløshed

Læs mere

Hovedpine - nej tak!

Hovedpine - nej tak! Hovedpine - nej tak! Gode råd om, hvorledes du forebygger og behandler hovedpine Spændingshovedpine En folkesygdom Spændingshovedpine er den mest almindelige type af hovedpine. Næsten halvdelen af den

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Diabetes og potensproblemer

Diabetes og potensproblemer e-mergency 03069 Diabetes og potensproblemer DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Materialet er sponseret af: Spørg om forsikring Tlf. 70-112020 DIABETESFORENINGEN Diabetes og potensproblemer

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Information om brystforstørrelse med fedtceller

Information om brystforstørrelse med fedtceller Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab?

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab? 3 Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4 Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6 Hvordan gives Prolia denosumab? 8 Husk din næste Prolia denosumab injektion 9 Opbevaring

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere