2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?"

Transkript

1 Kræft i prostata

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad sker der senere i forløbet? 23 Bliver jeg rask? 24 Hvis kræften ikke kan fjernes? 26 Hvorfor opstår kræft i prostata? 27 Hvad kan jeg selv gøre? 29 Ordliste 30 Hvor kan jeg læse mere? 31 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 32 PROPA Prostatacancer Patientforeningen 33 Hvordan fungerer prostata?

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogle virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. Kræft i prostata (blærehalskirtlen) er en alvorlig sygdom, men der forskes hele tiden i at gøre behandlingen bedre. Også for dem, der ikke kan helbredes, men må leve med kræften som en kronisk sygdom. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om sygdommen og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. August KRÆFT I PROSTATA

5 Hvad er symptomerne på kræft i prostata? Symptomerne på prostatakræft kan variere fra person til person. Symptomerne kan være slappere eller afbrudt stråle, når du tisser, blod i urinen eller blærebetændelse. Blod i sæden kan også være tegn på kræft i prostata. En ondartet knude i prostata kan vokse ind i naboorganer eller via blod- og lymfekar sprede sig til andre dele af kroppen. Hvis kræften Urinblære Sædblære Prostata Kræftknude Urinrør Lille kræftknude i prostata. HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ PROSTATAKRÆFT? 3

6 spreder sig til omgivelserne eller til andre organer, opstår der symptomer derfra. Kræft i prostata opstår oftest i de ydre dele af kirtlen. Derfor klemmer knuden ikke urinrøret sammen så tidligt som ved en godartet forstørrelse omkring urinrøret. De fleste har derfor ingen symptomer, mens knuden er lille, og mange lever med en lille knude, der måske aldrig opdages. Hos de fleste mænd, der får kræft i prostata, udvikler sygdommen sig langsomt. Der går ofte mere end år, før kræftknuden giver symptomer eller spreder sig. Hos nogle udvikler sygdommen sig dog hurtigere. 4 KRÆFT I PROSTATA

7 Hvilke undersøgelser skal der til? Før diagnosen kan stilles, skal du have foretaget en række undersøgelser. Fingerundersøgelse Prostata ligger tæt op ad endetarmen. Derfor kan lægen med en finger mærke kirtlens bagside og vurdere dens størrelse, konsistens og overflade. Undersøgelsen er sammen med en blodprøve de to første undersøgelser, du vil få lavet ved mistanke om prostatakræft. Blodprøve Ved en blodprøve kan man bl.a. undersøge mængden af PSA (Prostata Specifikt Antigen) i dit blod. PSA dannes kun i prostata, og en vis Urinrør Urinblære Prostata med kræftknude Endetarm Med en finger føler lægen efter uregelmæssigheder i endetarmen. Undersøgelsen kaldes rektal-eksloration. HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 5

8 mængde fra den normale kirtel vil altid slippe ud i blodet. Man kan derfor tale om normale værdier af PSA i blodet. Hvis der opstår sygdom i prostata, vil en større mængde PSA kunne spores. Den almindelige grænse for, hvornår PSA er for højt, er 3 for mænd under 60 år, 4 for årige mænd og 5 for mænd over 70 år. Mange mænd har dog et højere PSA- tal uden at have prostatakræft. Og nogle få mænd har prostatakræft, trods et PSA-tal under 3. Kræft i prostata er ikke den eneste årsag til et højt PSA-tal. For eksempel vil godartet forstørrelse af prostata og betændelse i prostata og i urinblæren ofte give et forhøjet PSA-tal. Der skal derfor andre undersøgelser til, for at man kan finde ud af, om der er tale om kræft. Ultralyd For at undersøge, om der er knuder i og omkring prostata, kan man foretage en ultralydscanning via endetarmen. Den foregår ved, at en stav med en ultralydsender føres et par centimeter op i endetarmen. Senderen viser herefter billeder af prostata på en skærm. Undersøgelsen kan føles ubehagelig på samme måde som fingerundersøgelsen, men den er kortvarig. Med en ultralydstav kan lægen undersøge endetarmen for svulster og tage en vævsprøve. Undersøgelsen hedder transrektalt ultralyd (TRUS). 6 KRÆFT I PROSTATA

9 Vævsprøve Ved hjælp af ultralydstaven kan lægen føre en nål ind i prostata og tage vævsprøver. Der tages oftest vævsprøver ved samme undersøgelse. Ved at kikke på vævsprøven i mikroskop kan man afgøre, om der er kræft i prostata eller ej. Hvis der findes kræft, vurderer man hvor stor andel af vævsprøverne, der indeholder kræft, og hvor aggressiv kræften er. Sidstnævnte bedømmer man efter den såkaldte Gleason-skala, som strækker sig fra to-ti. En Gleason-værdi på to er mest godartet, hvor en værdi på ti er mest ondartet. Vævsprøverne bliver foretaget ambulant (uden at du bliver indlagt) og som regel uden bedøvelse. Undersøgelsen kan være ubehagelig og gøre ondt, men den opleves meget forskelligt. På grund af risiko for infektion får du antibiotika, hvis du skal have taget en vævsprøve. Efter prøven kan der være lidt blod i urinen, sædvæsken og afføringen. Knogle-skintigrafi For at se om sygdommen har spredt sig til knoglerne kan man foretage en undersøgelse, som kaldes knogle-skintigrafi. Et svagt radioaktivt stof HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 7

10 sprøjtes ind i en blodåre. Herefter fotograferes kroppen med et specielt apparat, og hvis billederne viser, at stoffet samler sig i bestemte knogler, kan det betyde, at sygdommen har spredt sig dertil. Ophobningen af det radioaktive stof, kan dog også skyldes andre sygdomme end kræft. Undersøgelsen bliver foretaget ambulant og er ikke ubehagelig. Knogleskintigrafi bliver ofte efterfulgt af en røntgenundersøgelse eller en MRscanning af den del af kroppen, hvor der er mistanke om spredning af sygdommen (metastase). Undersøgelse af lymfeknuder Hvis der er mistanke om, at kræften har spredt sig til lymfeknuderne i bækkenet undersøges de i mikroskop enten i forbindelse med den operation, hvor prostata fjernes, eller før strålebehandling. Er der spredning til lymfeknuder afbryder man operationen, og du bliver tilbudt en anden behandling. Før strålebehandling bliver lymfeknuderne som regel fjernet ved et mindre indgreb og undersøgt for spredning. Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne erstattes strålebehandlingen af hormonbehandling. Læs mere om behandling side KRÆFT I PROSTATA

11 Hvor syg er jeg? For at vurdere dine muligheder for at blive rask og kunne tilbyde dig den bedste behandling, skal lægerne vide, hvilket stadium din sygdom er i. Sygdomsstadiet bestemmes på baggrund af de undersøgelser, du får foretaget. Lægerne inddeler prostatakræft i to stadier, som kaldes lokaliseret og udbredt prostatakræft. Ved lokaliseret prostatakræft har kræften ikke spredt sig uden for prostata. Det har den derimod, hvis der er tale om udbredt kræft, hvor sygdommen har spredt sig til omgivelserne eller andre organer i kroppen. Selv ved udbredt kræft er der dog gode muligheder for behandling. Sygdommen kan ved udbredt prostatakræft sprede sig. Spredningen sker oftest til lymfeknuder og knogler. HVOR SYG ER JEG? 9

12 De to stadier tager udgangspunkt i TNM-klassifikationen, der bruges til at stadieinddele kræftsygdomme. Bogstavet T i TNM står for tumor (knude). Et tal efter T et angiver, hvor stor knuden er. Bogstavet N står for nodes (lymfeknuder). Tallet efter N fortæller, om sygdommen har spredt sig til lymfeknuder i nærheden. Bogstavet M står for metastaser (spredning til andre steder i kroppen). Forkortelser i TNM-klassifikationen T1: Kræften kan kun ses i vævsprøve fra prostata. T2: Knuden er begrænset til selve prostata. T3: Knuden er vokset uden for prostata. T4: Knuden er vokset ind i andre organer. N0: Ingen spredning til lymfeknuder. N1: Spredning til lymfeknuder i bækkenet M0: Der er ikke spredning til andre steder i kroppen. M1: Der er spredning til andre steder i kroppen. 10 KRÆFT I PROSTATA

13 Hvilken behandling findes der? Behandlingen af kræft i prostata afhænger af, hvor udbredt sygdommen er. Mænd med lokaliseret prostatakræft kan tilbydes behandling, som har til formål at helbrede sygdommen. Mænd med udbredt prostatakræft kan tilbydes en behandling, hvor hensigten er at bremse sygdommen. Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Udvikler sygdommen sig langsomt, eller har man en høj alder, er behandling ofte ikke påkrævet. Både helbredende og lindrende behandling har bivirkninger, som du ikke behøver at opleve, hvis sygdommen ikke forventes at give symptomer. Der er mange mænd med kræft i prostata, som aldrig får symptomer på sygdommen. I stedet bliver du tilbudt regelmæssig kontrol og behandling, hvis sygdommen udvikler sig. Lokaliseret prostatakræft Der findes to veldokumenterede former for helbredende behandling af lokaliseret prostatakræft: operation og strålebehandling. Operation Ved en operation, som kaldes radikal prostatektomi, fjernes al kræftvæv. Hele prostatakirtlen og sædblærerne bliver fjernet via et snit gennem den nederste del af bugvæggen eller ved en kikkertoperation. Herefter sys urinrøret og blæren sammen igen. Mange steder er man ved at indføre operation ved hjælp af en robot. Hvis sygdommen er i et helt tidligt stadium, er det muligt at skåne nerverne omkring prostata. Dermed mindskes nogle af bivirkningerne ved operationen. Bivirkninger ved operation Efter operationen placeres et kateter i urinrøret i nogle uger, hvorefter det fjernes. I de første måneder er det svært at holde på urinen. Risikoen for, at du slet ikke kan kontrollere urinen, er meget lille, men cirka hver HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 11

14 femte mand, som opereres, vil opleve utæthed for urindråber i forbindelse med tungt arbejde, hoste og nys. Umiddelbart efter operationen vil de fleste i en periode opleve manglende kontrol over vandladningen. Efterfølgende træning kan mindske problemet. Det kan også være en hjælp at bruge et trusseindlæg. Risikoen for impotens efter operationen er stor. Lysten til et aktivt sexliv bliver ikke mindre efter operationen, men evnen til rejsning forsvinder hos de fleste opererede mænd. Det er i mange tilfælde muligt at behandle med medicin. Se side 18. Strålebehandling Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Strålebehandling kan foretages som ydre behandling, hvor strålerne fra et stråleapparat passerer gennem huden og ind i prostata. Den ydre strålebehandling foretages ambulant hver hverdag i knap otte uger. Du vil som regel få lagt guldkorn op i prostata, som lægerne kan sigte efter med stråleapparatet. Dermed kan man mindske strålefelterne og bivirkningerne. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Du bliver ikke radioaktiv af bestråling. Mange patienter får en kombination af stråler og hormonbehandling. Du får hormonbehandlingen som indsprøjtning fra tre måneder før strålebehandlingen, under og i op til to år efter endt strålebehandling. Hvis sygdommens stadium, PSA-tal og Gleason-værdi er lav, får du strålebehandling uden hormonbehandling. Man kan også anvende indre strålebehandling (Brachyterapi), hvor man strålebehandler prostata indefra. Behandlingen foregår ved, at du under bedøvelse får lagt radioaktive korn i prostata. Kornene forbliver inde i prostata, men radioaktiviteten aftager med tiden. Nogle patienter får strålingen gennem katetre, der bliver lagt op i prostata. Der skydes kortvarigt en radioaktiv kilde op i kateteret i prostata, og efter behandlingen fjernes katetret igen. Brachyterapi kan foregå ambulant eller under en indlæggelse på en-to dage. Bivirkninger ved strålebehandling Ydre strålebehandling kan under og lige efter behandlingen give gener fra endetarmen og blæren, som også rammes af strålerne. Bivirkningerne 12 KRÆFT I PROSTATA

15 kan være symptomer som ved blærebetændelse og diarré. Disse bivirkninger holder som regel op en-to måneder efter, at behandlingen er slut. Enkelte patienter oplever mere langsigtede bivirkninger som f.eks. sår på endetarmen, som kan give diarré og bløde. Patienter kan også opleve, at de får en øget tissetrang. Indre strålebehandling kan også give besvær med vandladningen. Omfanget afhænger af, hvor stort besvær der har været inden behandlingen. Besværet forsvinder typisk i løbet af de første seks måneder. Risikoen for impotens øges ved både udvendig strålebehandling og brachy terapi, men alder har også en betydning. Fem år efter brachyterapi er risikoen for impotens 25 procent, og ti år efter kan den være 50 procent. Udbredt prostatakræft Har kræften spredt sig uden for prostata, kan sygdommen ikke helbredes. Men den kan bremses. For at kræftknuden kan vokse, er den afhængig af det mandlige kønshormon testosteron. Anti-hormonbehandling har til formål at hindre kræftcellerne i at få adgang til testosteron. Det kan ske ved at stoppe produktionen af testosteron eller ved at forhindre testosteronet i at komme ind i kræftcellerne. Der findes flere typer anti-hormonbehandling, og somme tider kombineres behandlingerne. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 13

16 Fjernelse af testiklerne Testosteron produceres i testiklerne. Ved en enkel operation kan testiklerne enten helt eller delvis opereres væk, så produktionen af testosteron ophører. Operationen kaldes orkiektomi, og den kan i visse tilfælde gennemføres med lokalbedøvelse, så det ikke er nødvendigt at blive indlagt. Bivirkninger ved fjernelse af testiklerne Når testiklerne fjernes, forsvinder lysten til sex og evnen til at få rejsning. Nogle mænd oplever også træthed, humørsvingninger og hedeture, som kan komme uden varsel. De fleste tager et par kilo på i vægt, og skægvæksten bliver mindre. Stemmen bliver derimod ikke lysere, som nogle mænd er urolige for. En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Det er en bivirkning, som er fælles for de midler, der fjerner testosteron fra kroppen. Behandlingen medfører også en øget risiko for afkalkning af knoglerne. Er du ryger, kan du nedsætte din risiko for komplikationer ved operationen, hvis du holder op før operationen. Komplikationer kan være infektioner, hjerte- og lungeproblemer, blødning og dårlig heling af sår. Rygning hæmmer også effekten af strålebehandling. Hvis du drikker mere end genstandsgrænserne, kan det også medføre komplikationer ved operationen. Du kan nedsætte risikoen for komplikationer ved at sætte dit forbrug ned. Se også side KRÆFT I PROSTATA

17 Hormonindsprøjtning Ved at få regelmæssige hormonindsprøjtninger hver tredje måned kan man stoppe produktionen af det mandlige kønshormon. Behandlingen har samme virkning som ved bortoperation af testiklerne. Fordelen er, at behandlingen kan stoppes, hvis bivirkningerne er svære at acceptere. Bivirkninger ved hormonindsprøjtning Bivirkningerne er de samme, som når man fjerner testiklerne. Anti-androgen medicin Det er også muligt at behandle udbredt prostatakræft med såkaldt antiandrogen medicin. Medicinen tages som piller, der indeholder et stof, som ligner testosteron. Stoffet konkurrerer med det mandlige kønshormon om at søge til kræftcellerne, og det blokerer effekten af det mandlige kønshormon. Medicinen anvendes enten alene eller sammen med hormonindsprøjtninger. Bivirkninger ved anti-androgen medicin Der findes to former for anti-androgen medicin. Bivirkningerne afhænger af, hvilken medicin du får. Den ene type medicin medfører tab af potensen, hvorimod potensen delvis bevares ved den anden type. Mange mænd oplever, at deres brystkirtlen bliver ømme og forstørrede ved begge typer medicin. For at forebygge det, bliver du tilbudt en enkelt strålebehandling mod brystvævet. I sjældne tilfælde er det nødvendigt at fjerne brystvævet ved en mindre operation. Behandlingen kan også påvirke lysten og evnen til at have sex. Østrogen Behandling med det kvindelige kønshormon østrogen standser produktionen af testosteron i testiklerne. Behandlingen fås som piller eller indsprøjtninger. Bivirkninger ved østrogen Behandling med østrogen medfører, at lysten til seksuelt samvær ophører, og evnen til at gennemføre samleje forsvinder. Behandlingen giver også hedeture. I brystkirtlerne kan man føle ømhed, og de kan vokse lidt. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 15

18 Kvindelige hormoner i pilleform kan øge risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med cellegifte. Kemoterapi gives gennem et drop. Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre, så medicinen blander sig med blodet og kommer rundt i hele kroppen. Du får kemoterapien ambulant. De fleste patienter får otte-ti behandlinger i løbet af seks-otte måneder. Behandlingen kan lindre symptomerne fra sygdommen og kan desuden forlænge levetiden i en begrænset periode. Kemoterapi er primært en mulighed, når homonbehandlingen ikke længere virker, men der foretages også forsøg med kombination af kemoterapi og homonbehandling af tidligere stadier af prostatakræft. Bivirkninger ved kemoterapi Kemoterapi dræber ikke kun kræftceller, men ødelægger ofte også nogle normale celler i kroppen. Behandlingen kan give kvalme, træthed, nedsat immunforsvar, hårtab samt hud- og neglepåvirkning. Når behandlingen er slut, forsvinder generne, og håret vokser ud igen. Tal med det personale, der giver dig behandlingen Personalet kan hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved dine bivirkninger. 16 KRÆFT I PROSTATA

19 Behandling med bisfosfonater For patienter, hvor sygdommen har spredt sig til knoglerne, er det muligt at blive behandlet med medicin kaldet bisfosfonater for at undgå knoglebrud. Du får som regel bisfosfonater som indsprøjtning i en blodåre gennem et drop, men du kan også få det som piller. Bivirkninger ved bisfosfonater Der er som regel kun svage bivirkninger ved behandling med bisfosfonater. Behandlingen kan dog f.eks. give influenzalignende symptomer og mave besvær. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 17

20 Hvad med min seksualitet? Behandlingen af prostatakræft kan have alvorlige konsekvenser for din seksualitet. Operation og strålebehandling kan ødelægge nerveforsyningen til penis og derfor give problemer med rejsningen. Fjernelse af testiklerne og medicinsk behandling kan på grund af hormonelle ændringer både nedsætte lysten og evnen til seksuelt samvær. Seksuelle problemer kan være vanskelige at acceptere, og de kan være svære at tale om, da emnet er intimt og forbundet med tabu. Det er imidlertid nødvendigt at overvinde sin eventuelle generthed og tale med lægen om sine problemer, for der er forskellige muligheder for hjælp. Det er vigtigt allerede inden behandlingen at blive informeret om konse kvenserne og mulighederne for behandling af seksuelle bivirkninger. Har du en partner, er det en god idé at tage vedkommende med til samtalen, da der så bliver åbnet for at kunne tale om problemerne sammen. Du skal ikke vente med at gå i gang med behandling. Undersøgelser tyder på, at mænd kan få en bedre rejsning på længere sigt, hvis de tidligt og regelmæssigt bliver behandlet for rejsningsproblemer, der er opstået efter behandling for prostatakræft. Potenspiller Oplever du, at du kan få lidt rejsning, men at den hurtigt aftager, vil du blive tilbudt behandling med piller. Pillen virker afslappende på blodkarrene og øger blodtilstrømningen til penis, hvorved rejsningen bliver bedre. Pillen virker kun ved seksuel stimulation, og rejsningen falder efter udløsning. Du skal tage pillen før samleje. Tal med din læge om dosering og risiko for bivirkninger. Indsprøjtning Hvis behandling med piller ikke virker, kan du med en tynd, kort kanyle sprøjte et stof ind i svulmelegemet i penis. Medicinen udvider blodkarrene, og muskulaturen i svulmelegemet afslappes, hvorved blodet ikke 18 KRÆFT I PROSTATA

21 kan løbe tilbage. Det fører til rejsning hos cirka procent af alle impotente mænd. Lægen giver en grundig vejledning og instruktion i, hvordan du skal sprøjte medicinen ind. Efter medicinen er sprøjtet ind i penis, går der mellem fem minutter og en time, før du får rejsning. Rejsningen kommer uden stimulering og varer som regel et par timer også selv om du har haft udløsning. Varer rejsningen mere end fire timer, er det vigtigt, at du kontakter din læge eller vagtlægen, som kan give medicin, der ophæver virkningen af stoffet. Stikpiller Der findes også en behandling med stikpiller, hvor pillen indføres i urinrøret. Her smelter den ved kropstemperaturen og suges over i svulmelegemerne. Virkningen indtræder efter fem til ti minutter. Penisprotese Man kan også indoperere en penisprotese, men det tilbydes kun, hvis der ikke er andre muligheder. Svulmelegemerne opereres væk, men opstår der problemer, som medfører, at protesen må fjernes, har du for altid mistet evnen til at få rejsning. Træning af bækkenbunden Ved at træne din bækkenbund, kan du forbedre din evne til at holde på vandet. Træningen kan også have positive virkninger på rejsningsevnen. Læs mere på HVAD MED MIN SEKSUALITET? 19

22 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan modtage forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af kræfttypen, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor stor knuden er, og om sygdommen har spredt sig. Tidligere behandling kan også have betydning. Ved forsøgsbehandling er der altid en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. Frysning (cryoterapi) er en ny behandling af lokaliseret prostatakræft. Det er en behandling, hvor et kateter under bedøvelse stikkes ind i prostata, som derefter køles ned, så kræftcellerne dør. Frysning af prostata forgår i Danmark som led i forsøg. Læs mere i pjecen Kliniske forsøg og på Eksperimentel behandling Eksperimentel behandling er behandling, der ikke er afprøvet eller tilstrækkeligt bevist. Der er sjældent en protokol for behandlingen, og den gives til personer, hvor alle andre muligheder for behandling er udtømt. Formålet er at yde patienter med en livstruende kræftsygdom den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Eksperimentel behandling foregår på højt specialiserede kræftafdelinger og de tilknyttede forskningsafdelinger. Hospitalslægen kan via Sundheds- 20 KRÆFT I PROSTATA

23 styrelsen indstille patienter til denne type behandling. Et ekspertudvalg rådgiver Sundhedsstyrelsen om eksperimentel behandling. Læs mere på og hos Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) på Alternativ behandling Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du kan supplere med de alternative behandlinger, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 21

24 Hvad sker der senere i forløbet? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt i forbindelse med behandlingen. En del patienter får desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogen har stor gavn af at bruge den hjælp og støtte, som Kræftrådgivningen rundt om i landet og Rehabiliterings- Center Dallund tilbyder. Se side 31. Kontrol Efter operation eller strålebehandling bliver du tilbudt kontrol på urologisk afdeling. I forbindelse med kontrollen får du taget en blodprøve for at måle dit PSA-tal. I begyndelsen foregår kontrollen hver tredje måned og senere med større mellemrum. Efter nogen tid kan kontrolmålingerne overtages af din praktiserende læge. Hvis du er i hormonbehandling, vil du løbende og regelmæssigt blive kontrolleret og få målt PSA-tal. Kontrollerne kan foretages både hos din egen læge og på specialafdelingerne. Angsten for tilbagefald Afslutning af behandlingen er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du som kræftpatient eller pårørende kan lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din læge om din bekymring. Mange har også stor gavn af at tale med deres ægtefælle. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer gennem for eksempel patientforeningen PROPA. Læs mere side KRÆFT I PROSTATA

25 Bliver jeg rask? Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. Prostatakræft er en alvorlig sygdom, og fremtidsudsigten afhænger primært af, hvor tidligt i forløbet du får stillet diagnosen, og om alt kræftvæv kan fjernes. Sygdomsstadiet giver et fingerpeg om dine muligheder for at blive helbredt. Nedenfor kan du læse mere om fremtidsudsigterne for patienter med prostatakræft. Det er vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget om netop din situation. Hvad siger statistikken? Statistik siger noget om grupper af mennesker ikke om enkeltpersoner. Din prognose afhænger af sygdomsstadiet og din alder, om du lider af andre sygdomme, din livsstil og din fysiske form. Du kan godt spørge lægen om netop din prognose, men du må ikke forvente, at lægen vil kunne sige noget med sikkerhed. Det har været populært at sige, at prostatakræft dør man med, men ikke af. Det er kun delvist rigtigt. Risikoen for at dø af prostatakræft øges, jo længere tid du lever med sygdommen. Forskere har regnet sig frem til, at kræft i prostata er enten direkte eller indirekte årsag til døden hos cirka 60 procent af de mænd, som har sygdommen i et sent stadium. Overlevelsen er bedre, hvis sygdommen er i et tidligere stadium. Mange mænd, som får påvist kræft i prostata i en høj alder, oplever ingen gener fra sygdommen og dør af en anden årsag. Læs mere på BLIVER JEG RASK? 23

26 Hvis kræften ikke kan fjernes? Det er ikke altid, at kræft i prostata kan helbredes. Hvis det er tilfældet, kan lægerne tilbyde en lindrende behandling. Lindrende behandling helbreder ikke, men den kan som regel være livsforlængende og give en bedre livskvalitet. Det betyder, at nogen må leve med kræften som en kronisk sygdom. Lindrende behandling Prostatakræften kan vokse og sprede sig til andre organer. Hvis kræften spreder sig, opstår der symptomer fra de organer, som sygdommen har spredt sig til. Symptomerne kan ofte lindres ved hjælp af forskellig behandling. Smerter Udbredt prostatakræft giver ofte smerter. Det kan derfor være nødvendigt at tage smertelindrende medicin også når du ikke føler smerte. Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet for at kunne være tryg. Mange mænd ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig. Der sker tit justeringer af dosis, og det er en fordel, at det er den samme læge, der ordinerer medicinen. Hvis piller ikke er tilstrækkelige, kan kemoterapi eller strålebehandling mod de smertende områder komme på tale. Udbredt prostatakræft kan også give problemer med vandladningen og medføre urinforgiftning og lammelser i benene. Disse symptomer kan behandles på forskellige måder. Behandling af tilbagefald efter fjernelse af prostata Hvis du får tilbagefald i form af stigende PSA efter operation, vil lægerne nøje vurdere, om du kan få strålebehandling. Hvis du får tilbagefald med symptomer, kan der blive tale om hormonbehandling. 24 KRÆFT I PROSTATA

27 Behandling af tilbagefald efter strålebehandling Hvis du får tilbagefald af sygdommen efter strålebehandling, vil du blive undersøgt for, om tilbagefaldet er lokalt i prostata, eller om der er tale om spredning uden for prostata. Hvis tilbagefaldet er begrænset til prostata, kan cryoterapi og/eller hormonbehandling være mulige behandlinger. Er tilbagefaldet uden for prostata, er det muligt at behandle med hormoner. Lægerne vil kun i sjældne tilfælde forsøge at fjerne prostata ved operation. Det bliver nøje overvejet, hvornår det rigtige tidspunkt for starten på behandling er. HVIS KRÆFTEN IKKE KAN FJERNES? 25

28 Hvorfor opstår kræft i prostata? Forskerne ved kun lidt om årsagen til prostatakræft. Sygdommen ses sjældent hos mænd under 40 år. Derfor stiger risikoen for at få sygdommen i takt med alderen. I nogle familier er der flere tilfælde af prostatakræft. Prostatakræft skønnes at være arvelig i mindre end ti procent af alle tilfælde. Arvelig prostatakræft opstår tidligere end den ikke-arvelige form, typisk inden 55-års-alderen, men ellers er der ingen forskel. Risikoen for, at en mand udvikler kræft i prostata er mere end fordoblet, hvis hans far eller bror har eller har haft sygdommen. Risikoen er mere end ti gange forøget i forhold til baggrundsbefolkningen, hvis to eller flere nære slægtninge (far, farbror, farfar, bror, morfar eller morbror) har prostatakræft. 26 KRÆFT I PROSTATA

29 Hvad kan jeg selv gøre? Mange kræftpatienter er optaget af, om de kan gøre noget selv. Kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol er områder, hvor man kan sætte ind. Kost og fysisk aktivitet Spørg din læge til råds, om der er noget særligt, du kan gøre i forhold til kost. Både under og efter behandlingen har mange stor glæde af at være fysisk aktive, fordi det får dem til at føle sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Tal med lægen om, hvad du kan og må. Læs mere på og Ryger du? Ryger du og har du kræft i prostata, er det en god idé at holde op. Rygning påvirker din behandling, så du kan få en række komplikationer ved operation og strålebehandling. Det er også sværere for dit sår at hele efter en operation. Du kan altså risikere at tilbringe flere dage på hospitalet på grund af komplikationer, der skyldes rygning. Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt rygestop seks-otte uger før en operation. Efter operationen skal du ikke ryge i ottetolv uger, men det er bedst slet ikke at begynde igen. Det hjælper ikke at nedsætte forbruget. Du skal holde helt op. Strålebehandling har også en bedre effekt, hvis du ikke ryger. HVAD KAN JEG SELV GØRE? 27

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi). Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Information om brystforstørrelse med fedtceller

Information om brystforstørrelse med fedtceller Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Operation ved hjælp af robot

Operation ved hjælp af robot Patientinformation Operation ved hjælp af robot Robotassisteret kikkertoperation for kræft i livmoderen Laparoskopi corpuscancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D I denne folder

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere