Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor (Frankrig og Danmark)

Transkript

1 Henrik Prebensen Københavns Universitet lektor (Frankrig og Danmark) fransk sprog, fransk historie, matematisk og datalingvistik, universitetspædagogik Medlem af DM s hovedbestyrelse siden 1998 næstformand for universitetslærerne Fællestillidsrepræsentant på KU Medlem af KU s bestyrelse Medlem af bestyrelsen for Magistrenes pensionskasse [email protected]

2 Joar har sendt nogle temaspørgsmål Vi er kjent med at dansk lov og avtaleverk avviker fra det norske men dere har siste tiår også vært igjennom en stor omorganisering og sammenslåingsprosess. Press ser vi særlig i tilfeller av omstillinger og sammenslåinger hvor medbestemmelsen ofte oppleves åvære lite reell. 1.Hvordan opplever fagforeningene at mulighetene til medbestemmelse er under press? 2.Hvordan valgte dere å gå inn i denne prosessen? 3.Hvordan ble medbestemmelsen opplevd? 4.Vurderer dere ved ettertanke om dere kanskje burde opptrådt annerledes?

3 Rekapitulation: Før 1968: Selvopterende styre uden statslig indblanding professorvælde 1970: Ny styrelseslov Elektoralt, kollegialt selvstyre Tostrenget struktur Studieledelse 50% VIP 50 % STUD Forsknings og akademisk ledelse (50 % VIP 25 % STUD 25 % TAP) 1993: Styrkelse af valgte lederes beføjelser Distinktionen mellem valgte repræsentanter (Lov) og tillidsrepræsentanter (Overenskomst) flydende TR fungerer som slags kontrollanter

4 2001: Fra forskning til faktura Forretningskoncept focus på forskning, ikke på uddannelse instrumentalisering af universiteter 2003 Ny styrelseslov : institutionelt selveje (????) bestyrelser med selvopterende, eksternt flertal ansat ledelse enstrenget struktur akademiske høringsorganer for valgte VIP & STUD samarbejdsudvalg med fagforeningsudpegede TR overordnet ministeriel kontraktstyring og kontrol 2011 Revision af loven med minimale ændringer Frivillige fusioner især NAT og SUND

5 1. Hvordan opplever fagforeningene at mulighetene til medbestemmelse er under press? I 2003 udsendte jeg mails til uni lærere med opfordring til at underskrive en protest og et forslag til ændring i lovforslaget. Jeg fik kun ca 25% af UNI befolkningen i Danmark. Men dertil en del negative tilkendegivelser om det gamle styre: indavl, mafiaer, usaglighed, sammenspisthed. I 2009 foregik en evaluering af loven. Jeg plukker nogle svar fra en debat (voxpop)»loven har gjort det svært at skabe en bred positiv involvering, og det giver dem der står for kommunikationen mellem de forskellige organer en stor magtposition. Konsekvenserne af universitetsloven fra 2003 havde dog været langt mere negative hvis ikke det havde været for den gode universitetskultur på KU. Universitetet indrettes efter overfladiske målekriterier som er fastsat af Videnskabsministeriet. Dem vil universitetslederne gerne leve op til, og det kan man jo godt forstå, men det forringer uddannelserne. Og ledelsen mangler incitament til at lytte til universitetsbefolkningen som er den der reelt kan se forringelserne. «

6 Voxpop»Det er da ikke særlig tilfredsstillende at procent føler at deres ytringsfrihed er truet. Ytringsfriheden er grundlovssikret, og i det omkringliggende samfund ville de tal da skabe vildt postyrder findes ingen kollegiale organer, så hvad gør man hvis der er noget man vil kritisere over for sine kollegerførst og fremmest er det vigtigt at påpege at alt i dag foregår inden for de rammer som universitetets topstyring sætter. Og der er sket en stigning i ledelsesdirigerede aktiviteterdet er afgørende at man som forsker ikke føler sig som en sælger på provision. En konkret fare der har vist sig, er at nu bliver folk kaldt ind til deres ledere og spurgt om de ikke kunne tænke sig at passe en lille strategisk butik, og man skal tænke sig meget godt om før man siger nejfor mig er det indlysende at enhver begrænsning for den frie forskning skal fjernes. Enhver ved at det er forskernes engagement og deres hjerner der driver forskningen. Er loven ikke kun lavet fordi sektorforskningen skulle ind under universitetet, og man derfor skulle have mulighed for at bestille visse opgaver som før i tiden lå hos sektorforskningen?«

7 2. Hvordan valgte dere ågåinn i denne prosessen? De traditionelle tiltag: 1. Ved at opstille kandidater til bestyrelsesvalg 2. Ved at prøve at udnytte Samarbejdsudvalgene 3. Vi har prøvet at klage til UNESCO 4. Ved at kommunikere vore problemer via medierne 5. Ved at prøve at komme i dialog med ministeren 6. Og med politikere 7. Og med embedsmænd Med skuffende udfald 1. Bestyrelserne er svage over for ledelsen 2. Samarbejdsudvalgene er stort set magtesløse 3. De fleste medier har anskuet os som forkælede kværulanter 4. UNESCO :DM og VTU skal indlede en Social Dialogue, som kan hindre indskrænkning af forskningsfriheden m.v 5. Helge Sander ( ) var autist på universitetsområdet 6. Venstre, Socialdemokraterne og fagbevægelsen var sammensvorne omkring Forskning til faktura konceptet 7. Sådan set det sted vi har mødt mest forståelse

8 3. Hvordan ble medbestemmelsen opplevd? Hvilken medbestemmelse? Det er en umulighed. Du kan ikke have medbestemmelse, samtidig med at det er lederen, der bestemmer. En narresut. Der er jo ingen sanktioner eller magtmidler, og hvordan kan man have medbestemmelse uden en eller anden form for magt eller sanktioner. Magtmiddel eller sanktion kunne fx være et kvalificeret veto i budgetsager og mulighed for et kvalificeret mistillidsvotum til en leder

9 4. Vurderer dere ved ettertanke om dere kanskje burde opptrådt annerledes? Mine egne erfaringer fra underskriftindsamlingen i 2002 var at lærere og forskere er svære at mobilisere. Derfor står vi svagt. Vi savner en dedikeret universitetslærerorganisation. Måske kan krisen og arbejdsløsheden vække de studerende. Pt. er der tegn på at de finder undervisningsomfanget for lille måske en præ 68 situation i forhold til ledelsen. Dem må vi så samarbejde med om at få et kollegialt styre tilbage.