Design i Folkeskolen. Inspiration til design- og innovationspædagogik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design i Folkeskolen. Inspiration til design- og innovationspædagogik"

Transkript

1 Design i Folke Inspiration til design- og innovationspædagogik

2 Copyright: Trapholt Udgivelsesår: 2013 Tekst: Kirsten Jensen, Trapholt Gitte Stokholm Klausen, Lyshøj Grith Rasmussen, Munkevængets Skole Lisbet Larsen, Kongsbjerg Grafisk Design: Lasse Wilkens Nissen, Trapholt Trapholt Æblehaven 23, 6000 Kolding, tlf

3 indhold Indledning Design og innovation i folke Skoletjenesten på Trapholt... 4 Muligheder og visioner Teoretisk udgangspunkt... 5 Skoletjenesten i praksis Trapholt i undervisningen Litteratur DIF-modellen Undervisningsforløb Indskoling Mellemtrin Udskoling Nyttige øvelser i arbejdet med designog innovationspædagogik Forløbets opstart Idégenerering Procesoverblik Kriseudredning Procesdeling og respons

4 indledning Danmark har brug for en innovativ og initiativrig ungdom, som kan se mulighederne omkring sig, og har modet og redskaberne til at omdanne disse til nye ideer og ikke mindst realisere dem. Det er målet med Kolding Kommunes designsatsning og med integrationen af designpædagogik i folkeskoleregi. Trapholt er museum for moderne kunst og design. Museet har en stærk tradition for innovativ formidling, som har til formål at styrke elevernes egne evner til at bemestre og stille spørgsmål til kunst og design visionen er at styrke elevernes viden og innovative kraft. For at styrke arbejdet med design- og innovationspædagogik i folke har en gruppe på tre folkeskolelærere Gitte Stokholm Klausen, Grith Rasmussen og Lisbet Larsen fra henholdsvis Lyshøj, Munkevængets Skole og Kongsbjerg i Kolding Kommune samt Kirsten Jensen, Publikumsudviklingsansvarlig på Trapholt i løbet af skoleåret 2011/12 formuleret og afprøvet undervisningsforløb med udgangspunkt i designpædagogik og trinmål til en lang række fag i folke og Trapholts samling. Undervisningsforløbene er tænkt som en hjælp og inspiration til alle folkeskolelærere i arbejdet med designpædagogik. De er udviklet med udgangspunkt i DIF-modellen (se forklaring senere i publikationen) og i Undervisningsministeriets trinmål for de enkelte fag. Trapholts samling er et gennemgående væsentligt element i forløbene, som er enkle og overskuelige oplæg, der kan tilpasses det, der er relevant for den enkelte klasse og de muligheder, der er til rådighed. Trapholt takker Kolding Kommune, Kulturstyrelsen og Nykredit Fonden for støtte til udviklingsarbejdet og udgivelsen af denne publikation. Karen Grøn Museumsdirektør, Trapholt Design i folke 1

5 Design og innovation i folke At arbejde med design og innovation i folke er at klæde eleverne på til fremtiden. Vi har hidtil og fortsætter med klædt eleverne på med boglig viden, teknikker, sociale færdigheder samt evnen og lysten til at lære. Vi ved imidlertid at verden forandres med rivende fart og viden opbygges og forældes ligeså hurtigt. Derfor er vi nødt til at give eleverne noget andet og mere med også. Det er det vi gerne vil med design og innovation. Vi har en fælles vision om kreative, innovative, problemløsende elever, der kan samarbejde om ideer, processer og produkter, og som kan kende skidt fra kanel. Og vi har en vision om selv at være innovative ved at udfolde design og innovation i alle fag på alle trin og ved at udvikle en design-pædagogik. Vi siger: Design er at vælge et udsnit af verden og give det form. Design er at ændre de praksisser vi er del af. Det siger vi sammen med professor Lene Tanggaard, og vi har med hendes medvirken og med skæven til andre forskere på feltet sikret os, at vi er i overensstemmelse med forskningen indenfor kreativitet, innovation, design. Nu er det vores opgave at omsætte det til pædagogik i folke. Designpædagogik er elevinvolverende. Designpædagogik er procesorienteret. Designprocesser kan være vilde og omsiggribende, men de kan også være små, stramme og målfokuserede. Så længe vejen derhen er baseret på nysgerrighed, åbner for nytænkning, tillader fejl undervejs og alligevel ikke lader nogen i tvivl om, at der skal komme noget konstruktivt ud af det i den sidste ende, noget som har (eller kan få) værdi for andre. Æstetik er en ligeværdig del af det. Æstetik set som det skønne, det behagelige for sanserne, det smukke ved gennemtænkt funktionalitet, det smarte ved hensigtsmæssige rammer for samvær fysisk og socialt, det tilpas udfordrende ved en ny måde at se og opbygge tingene på. Det kræver noget af eleverne at kunne være i disse processer og arbejde sammen i og om dem. Derfor kræver det også noget af læreren. Det udfordrer lærerens position, fordi elevinvolvering er helt central, men læreren er på ingen måde overflødig. Når det, der skal udvikles hos eleverne, er kompetencerne for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde, så kræver det, at læreren kan være støttende, instruerende og vejledende netop på disse punkter. Og det kræver, at læreren kan sætte de pædagogiske processer i gang der understøtter og udvikler netop disse kompetencer hos eleverne. Den voksne skal endeligt også både selv kunne se de nye vinkler og de skæve løsningsmuligheder, og han/hun skal kunne rumme de vinkler, børnene kommer med i processen og vejlede dem til at vælge den bedste og arbejde videre med den også hvis der kommer kriser i arbejdet mod målet. Det er en længere læreproces, og vi forventer ikke at elever i indskolingen behersker og forstår en designproces fra starten af. Til gengæld ser vi gerne at de kan det, når de forlader folke- 2 Design i folke

6 . Det vil give dem en væsentlig arbejdsmetode til deres ungdomsuddannelse. Det vil give dem livsduelighed i størrelse XL sådan at være uddannet problemknuser og professionel teammedlem. Og det gør dem værdifulde på så mange måder i fremtidens samfund. Vi starter i børnehaven, hvor design og innovation griber fat i det sansende barn. Barnet der udvider sin verden med sanseoplevelser, materialekendskab og en kæmpe evne for at forsøge at forstå, hvordan ting hænger sammen. Der deltager de også i samarbejder om at bygge ting og skabe lege. I processerne ser børnene hinandens kompetencer og får erfaringer med at skabe i samarbejde med andre. Og disse erfaringer med at undersøge, udvælge og bestemme sig for noget alene og i fællesskab er uvurderlige i.f.t. de ide- og beslutningsprocesser, der hører til nytænkning. I indskolingen og på mellemtrinnet gør eleverne videre praktiske erfaringer med at arbejde sammen i processer, men nu bliver de også trænet i at søge oplysninger andre steder fra. Og så skal de jo have noget at være kreative med. Så de skal lære en masse ting. Teknikker og fag, vidensøgning og sortering. De bliver også i stigende grad bevidste om nedslagene i en designproces. I udskolingen, hvor der i forvejen arbejdes med projektarbejde, opbygges og videreudvikles elevens evne til at anvende designprocesser samlet til problemløsning. Så tak fordi du vælger at arbejde med design og innovation i folke. Det er disse mål du er med til at understøtte. Det er fremtiden, du er med til at forme. Design i folke 3

7 Skoletjenesten på trapholt Af Kirsten Jensen, publikumsudviklingsansvarlig på Trapholt Muligheder og visioner Trapholt er museum for moderne dansk kunst, kunsthåndværk og design fra 1900 og frem til i dag, hvilket giver en bred palet at spille på - både hvad angår udstillinger og emner for skoletjenestens tilbud. Overordnet kan man sige, at Trapholts ansvarsområde afspejler den visuelle fortolkning af samfundet, dets ideer og udvikling gennem de sidste godt 100 år. Det vil sige det æstetiske udtryk, som kunstnere, kunsthåndværkere og designere har givet århundredets ideologier, visioner og muligheder - og dermed den udvikling og innovation, der har gjort vores samfund til det, det er i dag, og samtidig er udgangspunktet for den stadige udvikling, vi befinder os i. Denne definition ligger i forlængelse af Lene Tanggaards definition af kreativitet, der blandt andet beskriver kreativitet som det at finde nye spørgsmål og lokalisere problemer 1 samt føre resultaterne aktivt ud i verden og få dem anerkendt af andre 2. Samtidig ligger den også i forlængelse af Kolding Kommunes designpædagogik, der definerer design således: Design er at vælge et udsnit af verden og give det form. Design er at ændre de praksisser, vi er del af. Alle tre udsagn kredser om vigtigheden af at forstå at stille spørgsmål, udvælge de relevante spørgsmål, give sin undren form og handle aktivt herefter. Museer tilbyder et anderledes læringsrum, hvor den direkte adgang og kontakt til de originale, fysiske genstande og deres mange tolkningsmuligheder lægger op til en anden måde at lære på, der potentielt kan berige den undervisning, der foregår i. Vores ærinde på Trapholt er erkendelsesmæssigt frem for kreativt, og visionen er i forlængelse heraf at give de besøgende skoleelever innovativ kraft og ideer til at skabe dem selv og den verden, de drømmer om. Innovativ kraft defineres i skoletjenesten på Trapholt således: Evnen til at stille relevante spørgsmål til verden; komme med mulige løsninger; sammenligne med andres spørgsmål og løsninger; kvalificeret at udvælge løsninger og handle derefter. 4 Design i folke 1 Tanggaard, p Tanggaard, p. 45

8 Teoretisk udgangspunkt Det teoretiske udgangspunkt for Trapholts skoletjeneste er blandt andet inspireret af Lotte Darsøs innovationsdiamant, der består af begreberne koncepter, relationer, viden og ikke-viden 3. Alle begreberne er ifølge Darsø nødvendige, for at innovation kan finde sted. Hun arbejder således med en vidensdynamik (viden over for ikke-viden) og en kommunikationsdynamik (koncepter over for relationer). Disse to dynamikker er væsentlige grundsten for ethvert skolebesøgs succes, da det hver gang handler om at udveksle kompleks viden (bevægelser mellem ikke-viden og viden) mellem omviser og elever på ret kort tid (relationer som udgangspunkt for dannelse af nye koncepter undervejs). Måden, de fire begreber tænkes på i skoletjenesten, er således: Viden og ikke-viden: Når skoleklasser kommer til Trapholt støder forskellige former for viden og ikke-viden sammen. På Trapholt har vi stor faglig viden om genstandsfeltet, men ikke nødvendigvis nogen viden om de elever, der kommer på besøg. Til gengæld ved eleverne meget om dem selv og deres egen verden, men ikke nødvendigvis noget om det genstandsfelt, de skal præsenteres for under besøget. Ny viden skabes derfor i mødet mellem omviser og skoleklasse. Sammen former vi den viden, der potentielt kan ændre såvel elever som museum. Kun hvis eleverne oplever museet som en relevant og ligeværdig spiller kan ny, relevant viden dannes. Derfor må udvekslingen af viden elever og omviser imellem være nøje afpasset. Hvis omvisningen kun fokuserer på deres egen viden om dem selv og verden, så tager de ikke noget nyt med sig. Og hvis den fokuserer for meget på museets viden, bliver denne viden ikke relevant i elevernes egen verden og hverdag. Koncepter: I sammenstødet mellem elevernes viden og museets viden opstår der spørgsmål, der er nye for både museum og elever og potentielt kan føre ny viden med sig, samt nye koncepter for tænkningen for både elever og museum. Relationer: Gennem en åben og dialogbaseret struktur, hvor eleverne i høj grad kommer til orde, og hvor omviseren fungerer som facilitator og videnssamler for elevernes formulering af egen viden (både eksisterende og nyerhvervet) skabes nye relationer. Eleverne er de formulerende, mens omviseren skaber de spørgsmålsfremmende rum, strukturerer hypoteser og understreger pointer og på den måde virker som en slags konceptsammenfatter. Innovationsdiamantens kommunikations- og vidensdynamik resulterer metodisk i Inquiry. Det vil sige en metode, der er baseret på (praktiske og filosofiske) undersøgelser af genstandsfeltet, hvor elevernes egen nysgerrighed, spørgsmål og kompetencer inddrages aktivt på vejen mod erkendelse af genstandsfeltets problematikker. Definitionen af Inquiry som metode i undervisningssammenhæng lyder således: Inquiry is a multifaceted activity that involves: making observations; posing questions; examining books and other sources of information to see what is already known; planning investigations; reviewing what is already known in light of experimental evidence; using tools to gather, analyze, and interpret data; proposing answers, explanations, and predictions; and communicating the results. Inquiry requires identification of assumptions, use of critical and logical thinking, and consideration of alternative explanations. 4 3 Darsø, pp Harlen & Qualter, p. 89 Design i folke 5

9 6 Design i folke

10 Inquiry har udgangspunkt i en konstruktivistisk forståelse af læring, hvor læring ses som en aktiv proces hos den lærende, der ved at reflektere over egne erfaringer og spørgsmål, konstruerer sin egen forståelse af verden 5. På samme måde som designpædagogikken ligger Inquiry som formidlingsstrategi op til, at eleverne skal kunne identificere, analysere og løse problemer på egen hånd. Det er den personlige læringsoplevelse og stillingstagen, der er i fokus. På Trapholt tænker vi således læring som både en proces og et udbytte. Processen handler om, hvordan vi lærer og de forskellige læringsstile. Udbyttet handler om, hvad vi lærer, både vidensindsamling og forståelsen af den viden, vi indsamler. Både processen og udbyttet er vigtige parametre. Processen (opbygningen af omvisningen og de tilhørende aktiviteter) skal tilgodese elevernes forskellige læringsstile og temperamenter, samtidig med processen skal sætte eleverne i stand til at tilegne sig ny viden, der kan sætte nye perspektiver på deres eget liv og hverdag. Processen er udgangspunktet for udbyttet. Men processen er i høj grad også præget og afhængig af elevernes egne bidrag, sådan at erkendelse, mening og ny viden skabes i fællesskab. Skoletjenesten i praksis Men hvordan udmønter alle disse teorier sig så i praksis? Som udgangspunkt foregår omvisningerne dialogisk, sådan at elevernes egne stemmer og meninger hele tiden sættes i spil over for den faglige viden, som omviseren og museet er garanter for. Elevernes egne bidrag bruges som en slags tænkeredskab, der hele tiden leder os videre i samtalen og forståelsen af de aktuelle problematikker. Det lyder simpelt, men kræver at alle (både omviser og elever) hele tiden lytter til, hvad de andre siger, tager det alvorligt og forholder sig til det. Ved ikke kun at koncentrere sig om at komme igennem med sit eget budskab, men ved at bygge videre på de andres bidrag, bevæger samtalen sig for alvor fremad og bliver produktiv 6. Opgaven for skoletjenesten er at opmuntre eleverne til selv at tænke, undres og søge svar nærmere end at gøre dem til passive modtagere af viden. Viden og forståelse kommer fra tilegnelse, refleksion over og brug af erfaringer 7. For at opnå denne effekt inddrager vi taktile opgaver i omvisningerne (også kaldet handson aktiviteter), hvor eleverne selv undersøger elementer eller problematikker i udstillingerne, men den egentlige ambition er at engagere deres hjerner (minds-on), sådan at de bliver trænet i at stille spørgsmål til deres omverden og selv finde svar, samtidig med deres nysgerrighed, spørgelyst og øje for detaljer og nuancer udvides. De taktile og aktive opgaver er altså en måde at aktivere elevernes egen nysgerrighed på og udnytte den til at give dem vigtige erfaringer og viden med sig, mens omvisningens emner og problematikker sættes i spil og perspektiveres på nye måder. I arbejdet med de ældste elever i folke og elever på ungdomsuddannelserne, er skoletjenesten på Trapholt samtidig inspireret af undersøgelser foretaget af Erminia Pedretti, associated professor of Science Education på Ontario Institute for Studies in Education ved universitetet i Toronto. Pedrettis forskning omhandler blandt andet læring i temabårne udstillinger på science centre - for eksempel udstillinger, der tager udgangspunkt i etiske spørgsmål i stedet for konkrete fysiske fænomener. Hendes undersøgelser viser blandt andet, at besøgende skoleelever engagerer sig mere i og lærer mere af udstillinger, der påvirker dem følelsesmæssigt og intellektuelt (minds-on), end i udstillinger, der videreformidler praktisk, faktuel viden gennem eksperimenter eller praktiske øvelser (hands-on) 8. Derfor handler skoletjenesten for disse aldersgrupper også om at sætte dem selv i spil og opfordre dem til at tage stilling til samfundet, verden og den måde, vi er mennesker på. I praksis udmønter det sig i en række tilbud, der inddrager såvel praktiske opgaver som mere filosofiske diskussioner om design, kunst, samfundet og verden og ikke mindst vores måde at opfatte disse på. Disse omvisninger kalder vi debatomvisninger. 5 Black, pp Dysthe, pp Black, p Falk et al.,pp Design i folke 7

11 Trapholt i undervisningen Når lærer, elever og omviser mødes til en omvisning på Trapholt, er der mange interesser og dagsordner i spil. I omvisningerne på Trapholt tager vi alle disse tre dagsordner seriøst og imødekommer dem ved: Der er lærerens dagsorden, om at museumsbesøget skal bruges som et redskab til opfyldelse af faglige trinmål og læreplaner. Der er elevens dagsorden, om at opleve museumsbesøget som væsentligt og relevant. At tilpasse omvisningernes forløb til de faglige trinmål og læreplaner. At lade eleverne komme til orde og opleve sig selv aktive i forhold til værkerne, hinanden og omviseren. Der er museets egen dagsorden om at formidle en særlig faglig fortælling og metode. At opretholde et højt fagligt og metodisk niveau, hvor museets vigtige historier kommer til orde. 8 Design i folke

12 Intentionen med undervisningsforløbene i denne bog er blandt andet at give inspiration til, hvor mange forskellige måder Trapholt kan bruges på i undervisningssammenhæng. Også i andre fag end de traditionelle museumsfag som dansk og billedkunst. Vores mål er, at et besøg på Trapholt altid indgår som en integreret og meningsgivende del af et undervisningsforløb. Muligheden for at møde de konkrete fysiske genstande uden for klasselokalet er med til at skabe det unikke undervisningsrum, som et museum udgør. Et besøg på Trapholt kan være med til at perspektivere, konkretisere og virkeliggøre de problematikker, der arbejdes med i undervisningen på. I forbindelse med arbejdet med undervisningsforløbene har vi udviklet en række nye tilbud til folke. Blandt andet Arkitektur og Mystery Design til mellemtrinet og Bæredygtighed samt Plastik til udskolingen. For et altid opdateret indblik i mulighederne på Trapholt, besøg da vores hjemmeside: Design i folke 9

13 Litteratur Black, Graham: The Engaging Museum. Developing Museums for Visitor Involvement. Routledge, Darsø, Lotte: Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence. Samfundslitteratur, Dysthe, Olga; Bernhardt, Nana & Esbjørn, Line: Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum. Skoletjenesten, Falk, Dierking & Foutz (red.): In principle, in practice. Museums as Learning Institutions. Altamira, Harlen, Wynne & Qualter, Anne: The Teaching of Science in Primary Schools. Routledge, Hein, George E.: Learning in the Museum. Routledge, Tanggaard, Lene: Fornyelsens kunst. At skabe kreativitet i. Akademisk forlag. Professionsserien, Design i folke

14 designpædagogisk metode: dif-modellen Som hjælp til planlægning og evaluering af design- og innovationsundervisning formulerede en gruppe af fire folkeskolelærere, souschef på Pædagogisk Center i Kolding og formidlingsansvarlig på Trapholt i 2011 den såkaldte DIF-model (DIF= Design i folke). Modellen består af otte begreber, der er valgt, da de samlet set udgør en forenklet model af en designproces, og kan inddrages i praksis i alle fag og på alle niveauer i folke. Begreberne er placeret i bobler i en cirkel, da det ikke er en kronologisk opbygget model, men der kan skrues op og ned for vægten af de enkelte begreber undervejs i forløbet. Nytænkning fordybelse Idégenerering erfaring gennem sanser Problemløsning og refleksion undersøgelse/ udvælgelse Procesdeling krise/ erkendelse Til de enkelte begreber er der tilknyttet spørgsmål til planlægning og evaluering til læreren og til evaluering til eleverne. Ses på de næste sider. Side Design i folke 11

15 Nytænkning Planlægning undervisere Evaluering undervisere Evaluering elev Hvordan får jeg eleverne til at tænke nyt og anderledes? I hvor høj grad lagde forløbet op til at eleverne tænkte på kanten af boksen? Oplevede du at dit arbejde fik dig til at tænke nyt og anderledes??? Idégenerering Planlægning undervisere Evaluering undervisere Evaluering elev Hvor i forløbet skal der være plads til udvikling af idéer eleverne imellem? I hvor høj grad gav forløbet mulighed for at eleverne oplevede at nye idéer opstod? Fik du nye idéer undervejs??? 12 Design i folke

16 Problemløsning og refleksion Planlægning undervisere Evaluering undervisere Evaluering elev Hvilke problematikker lægger forløbet op til at skulle løse? I hvor høj grad oplevede eleverne at belyse problemer for at løse dem? Var der flere løsningsmuligheder, end den du valgte? Hvordan bevidstgør jeg eleverne om, at der er mulighed for flere løsninger, som de selv skal vælge imellem? Hvorfor valgte du, som du gjorde?? Procesdeling Planlægning undervisere Evaluering undervisere Evaluering elev Hvordan får jeg eleverne til at dokumentere, vise, fortælle, forklare, hvorfor de vælger som de gør over for elever og undervisere? I hvor høj grad udvekslede eleverne processer og idéer? Kunne du forstå dine kammeraters idéer? Kunne dine kammerater forstå dine idéer?? Hvordan fik du vist de andre, hvordan du nåede målet? Design i folke 13

17 krise/ erkendelse Planlægning undervisere Evaluering undervisere Evaluering elev Hvor i forløbet kan der organiseres en blindgyde, som eleverne selv skal finde ud af? - og hvordan takles elevernes kriser? I hvor høj grad oplevede eleverne modstand i forløbet eller med materialet? Var du på noget tidspunkt tæt på at give op? - Hvordan kom du videre??? undersøgelse/ udvælgelse Planlægning undervisere Evaluering undervisere Evaluering elev Hvor i forløbet skal der være mulighed for elevernes egne undersøgelser og eksperimenter? I hvor høj grad afprøvede eleverne flere veje mod målet? Hvad undersøgte og afprøvede du undervejs??? 14 Design i folke

18 erfaring gennem sanser Planlægning undervisere Evaluering undervisere Evaluering elev Hvilke sanser vil det være relevant at påvirke og bruge i dette forløb? I hvor høj grad oplevede eleverne erkendelse gennem sanseindtryk og omsatte sit indtryk til et eget udtryk? Brugte du andet end hovedet i dit arbejde? Hvordan sørger jeg for at eleverne får mulighed for at opleve gennem krop og sanser?? fordybelse Planlægning undervisere Evaluering undervisere Evaluering elev Hvordan sikrer jeg, at eleverne har tid og rum til fordybelse? I hvor høj grad fordybede eleverne sig? Havde du tid nok? Brugte du tiden på opgaven?? Var du optaget af arbejdet? Design i folke 15

19 16 Design i folke

20 undervisningsforløb IndSkoling Billedkunst Dansk idræt Natur/teknik Mellemtrin Billedkunst Dansk fælles med kristendom Hjemkundskab Håndarbejde Kristendom fælles med dansk Natur/teknik sløjd Udskoling Biologi og geografi Dansk Fysik/kemi (evt. samarbejde med samfundsfag) Historie (evt. billedkunst) Kristendom samfundsfag Design i folke 17

21 18 Design i folke

22 indskoling Fag: Billedkunst Emne: Ler som materiale Slutmål: Ler er et sanseligt, plastisk og overraskende materiale, der altid har været en af grundstenene i designhistorien. Fra de første skåle og krukker for mange tusinde år siden til nutidens keramiske eksperimenter og undersøgelser. I dette forløb stifter eleverne dels bekendtskab med leret som materiale, dets fordele og ulemper, dels får de indblik i, hvordan man kan lade sig inspirere af verden omkring sig. Fag: Dansk Emne: Eventyret som genre Slutmål: Enhver kultur og ethvert folkeslag har sine egne eventyr og fortællinger. Som en slags litterær almen viden er de en del af vores fælles erindring. I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med den vesteuropæiske eventyrtradition og de regler og forventninger, der præger eventyrets forløb. Senere undersøger eleverne, hvad der sker, når man leger med disse regler og forventninger. Fag: Idræt Emne: Kropssprog og visuel aflæsning af kroppe og figurer. Slutmål: Fælles for alle mennesker er, at vi har en krop. Kroppen og kropssproget er ofte afgørende for det indtryk vi får af andre mennesker. Derfor er det væsentligt, at vi allerede tidligt bliver bevidste om, hvilke signaler og fortællinger, vi udtrykker med vores kroppe. I dette forløb eksperimenterer eleverne med kropssprog og opnår en forståelse for, hvordan vi aflæser hinanden og verden på afstand og tæt på. Fag: Natur/teknik Emne: Dyr i fangenskab Slutmål: Skovbunden kribler og krabler af små og større dyr. Jo tættere man kommer på, jo større bliver verden. I dette forløb udvikler eleverne en forståelse for menneskets samspil med naturen, for smådyrenes levevis, samt hvordan man fanger dyr og behandler dyr i fangenskab. De eksperimenterer med selv at bygge fælder, og opnår herunder også en viden om forholdet mellem form, funktion og materialevalg. Design i folke 19

23 Kopiark indskoling Fag: Billedkunst Emne: Ler som materiale Slutmål: Ler er et sanseligt, plastisk og overraskende materiale, der altid har været en af grundstenene i designhistorien. Fra de første skåle og krukker for mange tusinde år siden til nutidens keramiske eksperimenter og undersøgelser. I dette forløb stifter eleverne dels bekendtskab med leret som materiale, dets fordele og ulemper, dels får de indblik i, hvordan man kan lade sig inspirere af verden omkring sig. Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Eleverne afprøver ler som materiale og finder ud af, hvad det kan og ikke kan. Eleverne laver eksperimenter med ler som formbart materiale: de ælter, former, triller, trækker og så videre. - udforske og anvende forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner 2 lektioner Undersøgelse/ udvælgelse Procesdeling Skolen I den sidste lektion tales der på klassen om, hvilke erfaringer man har gjort sig med leret som materiale: Hvad er det godt til, og hvad er det ikke så godt til? Hvem ved, hvad der sker, når man brænder leret? Erfaring gennem sanser trapholt Eleverne oplever, hvordan man kan blive inspireret, og undersøger designeres inspirationskilder. Omvisning: Design og inspiration - kende til enkelte arkitekturog designudtryk 1 time + transport Idegenerering Erfaring gennem sanser 20 Design i folke

24 Kopiark Eleverne går på opdagelse i verden omkring dem og oplever, hvordan alle genstande kan give inspiration. Eleverne skal bruge deres inspirationsgenstand til at lave en kop (eller eventuelt anden enkel genstand) ud af ler. Fremlæggelse af resultater. Med evaluering af, hvordan inspirationen træder frem. Der samles op fra besøget på Trapholt med fokus på inspiration. Eleverne finder selv inspirerende genstande i undervisningslokalet eller medbringer en genstand hjemmefra. Når lektionen er slut skal alle elever have valgt en genstand, der skal inspirere dem i deres videre arbejde. De skal have lavet skitser af genstandene for at finde spændende vinkler. Eleverne arbejder på egen hånd med at udvikle og udforme et design for deres kop. Alle elever indgår dog også i en arbejdsgruppe, hvor man i foruddefinerede intervaller giver hinanden sparring på og gode ideer til det videre arbejde med koppens udtryk. Eleverne kan eventuelt undervejs enkeltvis lave en planche eller processkitse over, hvordan de kom frem til deres endelige design. Alle elever præsenterer deres endelig design for de andre. Eventuelt sammen med processkitsen. - fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger - hente inspiration i hverdagens billeder - arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder - undersøge og vurdere egne og andres billeder - anvende billedet som kommunikationsmiddel 2 lektioner Undersøgelse/ udvælgelse 2-6 lektioner + tid til brænding Fordybelse Nytænkning Problemløsning og refleksion 2 lektioner Procesdeling

25 Kopiark indskoling Fag: Dansk Emne: Eventyret som genre Slutmål: Enhver kultur og ethvert folkeslag har sine egne eventyr og fortællinger. Som en slags litterær almen viden er de en del af vores fælles erindring. I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med den vesteuropæiske eventyrtradition og de regler og forventninger, der præger eventyrets forløb. Senere undersøger eleverne, hvad der sker, når man leger med disse regler og forventninger. Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Introduktion til eventyrgenren. Eleverne introduceres til eventyrgenren og lærer om de regler/skemaer/forventninger, vi har til genren: Hvilke personer er med? Hvordan ender eventyr? -kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold - kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg 2 lektioner Fordybelse Skolen Eventuelt kan der i fællesskab læses et kort eventyr, som analyseres ud fra genrens regler. - forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier - samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber - udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation 22 Design i folke

26 Kopiark Skolen Trapholt Skabelse af eget eventyr. Hvordan finder man inspiration til visuelle udtryk, og hvordan vi aflæser dem? Layout Højtlæsning og fremlæggelse. Ud fra de lærte regler skriver eleverne i små grupper deres egne eventyr. Omvisning: Design og inspiration Opsamling fra besøget på Trapholt med fokus på aflæsning af visuelle udtryk. Eleverne illustrerer deres eventyr. Det kan ske enten gennem tegning, maleri eller ved at finde relevante billeder på nettet eller i blade. Alle eventyrerne samles i en fælles publikation. Eleverne læser deres eventyr højt for hinanden og giver respons på hinandens eventyr. Grupperne forklarer hvordan de kom frem til deres illustrationsideer. - kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog - finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning - skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster - skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål - disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning - udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form - udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst 2-4 lektioner Idegenerering Nytænkning Fordybelse Undersøgelse/ udvælgelse 1 time + transport Erfaring gennem sanser 2 lektioner Undersøgelse/ udvælgelse 2 lektioner Procesdeling

27 Kopiark indskoling Fag: Idræt Emne: Kropssprog og visuel aflæsning af kroppe og figurer. Slutmål: Fælles for alle mennesker er, at vi har en krop. Kroppen og kropssproget er ofte afgørende for det indtryk, vi får af andre mennesker. Derfor er det væsentligt, at vi allerede tidligt bliver bevidste om, hvilke signaler og fortællinger, vi udtrykker med vores kroppe. I dette forløb eksperimenterer eleverne med kropssprog og opnår en forståelse for, hvordan vi aflæser hinanden og verden på afstand og tæt på. Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Under omvisningen introduceres eleverne til brugen af kropssprog og til visuel aflæsning af mennesker og figurer. Alt foregår på hoppebolde. Til slut kreerer de deres egen skulptur, der kan tage hvilken som helst form, alt efter hvad eleverne vælger. Omvisning: Skulpturjagt (omvisningen tilbydes kun i maj, samt de to første uger af september). -udføre simple balancer og krydsfunktioner -vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber -deltage i og forstå enkle idrætslige lege -kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje 2 timer + transport og frokost Erfaring gennem sanser Idegenerering Problemløsning og refleksion Trapholt 24 Design i folke

28 Kopiark Skolen Arbejde videre med kropssprog, motoriske færdigheder og bevægelsesrytme. Opsamling fra besøget på Trapholt. Der laves eventuelt enkle øvelser for at genopfriske kropssproget, hvorefter klassen deles ind i et antal grupper. Hver gruppe får udleveret en situation eller et scenarie, som de skal illustrere/ mime for de andre. Det kan være enkle scenarier som for eksempel hunde, der knurrer af hinanden eller cyklist vinker til to personer, han godt kan lide. Grupperne øver deres scenarie i 5 minutter og viser dem for resten af klassen, der kommer med ros og gode forslag til, hvordan det kunne være gjort anderledes for at være mere tydeligt. -udtrykke forskellige figurer kropsligt -anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer 2 lektioner Undersøgelse/ udvælgelse Problemløsning og refleksion Procesdeling

29 Kopiark indskoling Fag: Natur/teknik Emne: Dyr i fangenskab Slutmål: Skovbunden kribler og krabler af små og større dyr. Jo tættere man kommer på, jo større bliver verden. I dette forløb udvikler eleverne en forståelse for menneskets samspil med naturen, for smådyrenes levevis, samt hvordan man fanger dyr og behandler dyr i fangenskab. De eksperimenterer med selv at bygge fælder, og opnår herunder også en viden om forholdet mellem form, funktion og materialevalg. Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Skolen Introduktion til temaet dyr i fangenskab. Forklaring og diskussion. Hvilke forskellige forhold har vi til dyr: kæledyr, landbrugsdyr, vilde dyr, dyr i zoologisk have mm. Hvordan fanger man dyr? Hvilke fældetyper findes der? Hvordan fungerer de? -kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr -fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer 2 lektioner Fordybelse Hvordan er forholdet til dyrets tarv? Hvordan finder man inspiration til innovation gennem hverdagsgenstande? Omvisning: Design og inspiration 1 time + transport Erfaring gennem sanser trapholt 26 Design i folke

30 Kopiark Eleverne lærer om eksisterende fældetyper og påbegynder design af deres egne. Hvordan kamouflerer man fælder? Hvad kan vi forvente at fange hvor? Virker fælderne efter hensigten? Hvordan behandler man dyr i fangenskab? Fælles evaluering af fældernes funktion og kvaliteter. Forskellige fældetyper og deres funktion gennemgås. Formålet er at eleverne skal udvikle nye fældetyper med inspiration i dem, der allerede findes. Eksisterende typer: kartoffelfælde, fiskenet, nedgravet syltetøjsglas, lagen hvori grene eller trækroner rystes. Eleverne skal nu med inspiration fra besøget på Trapholt designe deres egne fælder med overvejelser omkring: materiale, form, farve og placering. Kan man lave en fælde, der virker, og som både tiltrækker dyr og er flot at se på? Fælderne gøres færdige, kamoufleres og placeres et relevant sted i nærheden af. Relevansen af stedet diskuteres først med eleverne med fokus på hvilke dyr, de forestiller sig at fange. Fælderne tages ind og resultaterne gennemgås. Er der noget ved fælderne, der skal tilrettes en anden gang? Hvilke dyr er fanget? Hvordan passer man på dem? Hvor længe skal man beholde dem i klassen? Og hvad er formålet med at beholde dem? -sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse -kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever -beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper -anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort -tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab 2 lektioner Idegenerering Nytænkning 2 lektioner Udvælgelse og undersøgelse Problemløsning og refleksion 2 lektioner Procesdeling

31 mellemtrin Fag: Billedkunst Emne: Arkitektur Slutmål: Arkitekturen er overalt omkring os. Vi lever i den og omkring den, og vores færden er ofte fra det ene arkitektoniske udtryk til det andet. Men hvor tit forholder vi os til den arkitektur, der er så stor en del af vores hverdag? I dette forløb bliver eleverne i stand til at genkende og tale med om stilarter og funktioner i arkitekturen. De opnår forståelse for, at bygninger er med til at fortælle historier om mennesker, verden og den tid, de er opstået i. Fag: Dansk fælles med kristendom Emne: Mennesket i verden Slutmål: Vi er alle sammen mennesker i den samme verden. Alligevel findes der lige så mange syn på og forståelser af denne verden, som der findes mennesker. I dette forløb lærer eleverne at forholde sig til, hvordan vores måde at være mennesker i verden på i høj grad er påvirket af tidsånden, kulturen, religionen og historien. Fag: Hjemkundskab Emne: Byens bedste budding Slutmål: Mad kan være velsmagende, velduftende og æstetisk tiltalende. Men kun sjældent kan vi alle sammen blive enige om, hvad der smager, dufter og ser godt ud. I dette forløb eksperimenterer eleverne selv med smag og udtryk, samtidig med de får indblik i, hvad der styrer vores forbrug, og hvordan man kan målrette produkter til særlige målgrupper. Fag: Håndarbejde Emne: Skjulte forventninger og funktioner Slutmål: En stol er en stol og ser ud som en stol. Eller gør den altid det? I dagens designsamfund eks-perimenterer designerne mere end nogensinde med forholdet mellem form og funktion, og pludselig ligner en stol måske mere et gækkebrev eller en havenisse end en stol. I dette forløb får eleverne indblik i vores forventninger til form og funktion, samtidig med de arbejder praktisk med at indarbejde en ekstra funktion i et eksisterende design Fag: Kristendom fælles med dansk Emne: Hvad vil det sige at være menneske? Slutmål: Vi er alle sammen mennesker i den samme verden. Alligevel findes der lige så mange syn på og forståelser af denne verden, som der findes mennesker. I dette forløb lærer eleverne at forholde sig til, hvordan vores måde at være mennesker i verden på i høj grad er påvirket af tidsånden, kulturen, religionen og historien. 28 Design i folke

32 Fag: Natur/teknik Emne: Sundhed - kan man designe et sundere liv? Slutmål: En sund sjæl i et sundt legeme er målet for de fleste. Definitionen af optimal eller tilpas sundhed kan til gengæld være sværere at blive enige om. I dette forløb forholder eleverne sig til, hvad det vil sige at være sund, og undersøger, hvordan man gennem design kan hjælpe sundheden på vej. Fag: Sløjd Emne: Træets fortræffeligheder Slutmål: Træ har spillet en uvurderlig rolle i den danske designhistorie. Håndsnedkerens samarbejde med arkitekten har ligefrem været med til at skabe det, som mange forstår ved dansk design i dag: Kvalitet, funktionalitet og kælen for detaljen. Men træ er ikke bare træ. Ligesom mennesker har træsorterne personligheder, og hvor én er hård og solid, er en anden fleksibel og bøjelig. I dette forløb får eleverne kendskab til de forskellige træsorters egenskaber og arbejder med at udnytte disse kvaliteter i praksis. Design i folke 29

33 Kopiark mellemtrin Fag: Billedkunst Emne: Arkitektur Slutmål: Arkitekturen er overalt omkring os. Vi lever i den og omkring den, og vores færden er ofte fra det ene arkitektoniske udtryk til det andet. Men hvor tit forholder vi os til den arkitektur, der er så stor en del af vores hverdag? I dette forløb bliver eleverne i stand til at genkende og tale med om stilarter og funktioner i arkitekturen. De opnår forståelse for, at bygninger er med til at fortælle historier om mennesker, verden og den tid, de er opstået i. Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Skolens lokalområde Eleverne lærer om, hvilke forskellige former for arkitektur, der findes i lokalområdet. Gå på opdagelse i området omkring og se på, hvilke forskellige former for arkitektur, der findes: butikker, blokbyggeri, parcelhuse, historiske huse, landbrug, sportshal, kirker mm. Eleverne tager notater undervejs og laver skitser af de forskellige typer arkitektur. -arbejde med design og arkitektur herunder fremstilling af skitser -fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet 2 lektioner Erfaring gennem sanser Stilarternes sammenhæng med historiske perioder. Hvilke tidsmæssige udtryk fandt de i lokalområdet? Gennemgang af karakteristiske historiske stilarter. For eksempel betonbyggeri, parcelhuskvarterer fra 1970 erne, indkøbscentre osv. -genkende enkle stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer -anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form 2 lektioner Undersøgelse 30 Design i folke

34 Kopiark trapholt Valgfrit indslag, hvis der er tid Hvordan påvirker arkitekturen os? Design af egen arkitekturprototype. Fremlæggelse Hvordan er byer bygget op? Arkitekturomvisning Eleverne designer i grupper deres egen bygning, hvor de tager højde for: hvad skal de bruge bygningen til, hvad skal den kunne, hvilke rum er der brug for osv. Alternativt kan grupperne få en opgave på forhånd, sådan at bygningerne til sammen kan sættes sammen til en by. De skal søge inspiration i tilgængelige medier som blade, aviser, internet eller lign. Planlægningsprocessen er vigtig. Eleverne skal først udarbejde idéskitse, inden de går i gang med byggeriet. Den endelige prototype kan laves enten som skitse eller bygges op af pap, papkasser eller lignende. Grupperne fremlægger deres resultater for hinanden og forklarer, hvorfor de har valgt som de har. Indbyrdes respons. De skabte bygninger sættes sammen til et byforløb. -hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst, lokalt og globalt -anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum og internet i eget billedarbejde -fremstille værker i et samarbejde med andre -eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer -undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk 1 time + transport 2-6 lektioner 2 lektioner 1-2 lektioner Erfaring gennem sanser Fordybelse Undersøgelse/ undervælgelse Problemløsning/ refleksion Idegenerering Procesdeling Krise/ erkendelse

35 Kopiark mellemtrin Fag: Dansk fælles med kristendom Emne: Mennesket i verden Slutmål: Vi er alle sammen mennesker i den samme verden. Alligevel findes der lige så mange syn på og forståelser af denne verden, som der findes mennesker. I dette forløb lærer eleverne at forholde sig til, hvordan vores måde at være mennesker i verden på i høj grad er påvirket af tidsånden, kulturen, religionen og historien. Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Skolen Eleverne får indblik i, hvordan menneskets syn på egen plads og rolle i verden udvikler sig med tiden, og hvordan dette emne behandles i litteraturen. Læse og diskutere passende litteratur, der forholder sig til menneskets plads i verden. Gerne to forskellige fortællinger, der kan perspektivere, hvordan synet på mennesket og menneskets plads og rolle ændres gennem tiden. For eksempel Den lille pige med svovlstikkerne og samtidsnovelle. -forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed -kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i 2-6 lektioner Undersøgelse/ udvælgelse Fordybelse trapholt Omvisningen giver eksempler på hvordan almindelige hverdagsgenstande er udtryk for forskellige opfattelser af verden og mennesket. Omvisning: Mystery Design -finde og forholde sig til udtryk for værdier i tekster og andre udtryksformer -fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse 1 time + transport Erfaring gennem sanser 32 Design i folke

36 Kopiark Eleverne skal selv forholde sig til, hvad det vil sige at være menneske i dag. Præsentation af resultater. Opsamling fra besøget på Trapholt og opsummering af pointer. Eleverne skal nu (enkeltvis eller i grupper) udvikle deres egen fortælling om, hvordan det er at være menneske i dag. I fortællingen skal de på en eller anden måde inddrage hverdagsgenstande, som gør den historiske sammenhæng og placering tydelig. Det kan enten resultere i drama, digt, novelle eller andet. Forslag til opbygning af forløb: 1.eleverne brainstormer på temaer, der er relevante i dag 2. de udvælger det tema, de vil arbejde videre med 3.de udarbejder en overordnet plan og formål med fortællingen 4.de udarbejder selve fortællingen. Alle fortællinger præsenteres for resten af klassen. Der kan eventuelt lægges en tidsbegrænsning ind, sådan at hvert indslag ikke varer mere end 10 minutter med efterfølgende 5 minutter til kritik. -udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form -strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikkefiktive genrer -indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst -layoute tekster til bestemte formål og modtagere -vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer -karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikkefiktion -kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler -lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål 2-6 lektioner 2 lektioner Krise/ erkendelse Idegenerering Problemløsning/ refleksion Nytænkning Procesdeling

37 Kopiark mellemtrin + valghold Fag: Hjemkundskab Emne: Byens bedste budding Slutmål: Mad kan være velsmagende, velduftende og æstetisk tiltalende. Men kun sjældent kan vi alle sammen blive enige om, hvad der smager, dufter og ser godt ud. I dette forløb eksperimenterer eleverne selv med smag og udtryk, samtidig med de får indblik i, hvad der styrer vores forbrug, og hvordan man kan målrette produkter til særlige målgrupper. Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Hvordan aflæser vi verden omkring os? Er der sammenhæng mellem udtryk og funktion? Omvisning: Mystery Design på Trapholt med fokus på, hvordan vi aflæser den visuelle verden og genstande ud fra faste opfattelser. - analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde, herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid, kræfter og ressourcer i hverdagen samt kulturelle og æstetiske aspekter 1 time + transport Erfaring gennem sanser trapholt 34 Design i folke

38 Kopiark Hvordan planlægger man en arbejdsproces, hvis man har en deadline? Fremstilling af budding og præsentation for klassen. Opsamling fra turen til Trapholt, hvor der blev set på nye sammenblandinger af form og funktion. I grupper skal klassen nu finde en målgruppe, som de vil målrette en ny budding til. Hvilken smag skal buddingen have for at tiltale målgruppen? Hvilken farve? Hvad sker der for eksempel hvis buddingen smager af chokolade, men faktisk er grøn? Samtidig skal de planlægge indkøb til fremstilling af buddingen, og hvordan de vil tilrettelægge deres arbejdsproces. I grupper arbejder klassen med at udvikle en ny smagsnuance til budding. De smager til og anretter. Til slut præsenterer alle grupper deres resultater og forklarer deres valg og proces. - planlægge indkøb og arbejdsproces -eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk 2 lektioner Problemløsning og refleksion Idegenerering 2 lektioner Udvælgelse og undersøgelse Nytænkning Procesdeling

39 Kopiark mellemtrin Fag: Håndarbejde Emne: Skjulte forventninger og funktioner Slutmål: En stol er en stol og ser ud som en stol. Eller gør den altid det? I dagens designsamfund eksperimenterer designerne mere end nogensinde med forholdet mellem form og funktion, og pludselig ligner en stol måske mere et gækkebrev eller en havenisse end en stol. I dette forløb får eleverne indblik i vores forventninger til form og funktion, samtidig med de arbejder praktisk med at indarbejde en ekstra funktion i et eksisterende design Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen trapholt Eleverne præsenteres for forskellige designs, der leger med vores opfattelser af form og funktion. Omvisning: Mystery Design 1 time + transport Erfaring gennem sanser Idéudvikling: hvordan laver man et design, der formmæssigt kan rumme flere funktioner? Opsamling fra besøget på Trapholt. Hvad er det vigtigt at huske? Eleverne deles ind i grupper, der sammen skal udvikle ideer til, hvordan man kan lave et design, der kan rumme flere funktioner. I starten arbejdes der åbent uden begrænsninger i ideerne. Eventuelt kan man på forhånd beslutte, hvad det er for funktioner, designet skal rumme. - forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering - udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde - fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer 2 lektioner Idegenerering Nytænkning Problemløsning/ refleksion Procesdeling 36 Design i folke

40 Kopiark Ideerne forfølges. Kvalificeret udvælgelse. Planlægning af design. Planlægning af design. Begyndende kreation. Kreation Præsentation Grupperne kommer med flere forskellige løsningsforslag. Der afsluttes med fælles fremlæggelse af ideerne, hvor grupperne giver hinanden respons. Grupperne udvælger hvilket design de vil arbejde videre med. Der laves skabeloner og små prototyper. Hvilke teknikker og materialer har de brug for for at skabe det endelige design? Færdiggørelse af designet Grupperne fremlægger deres design for hinanden og giver respons - vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber - arbejde med komposition og farvelære - eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion - præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund - forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel - sætte ord på designprocessen 2 lektioner 2 lektioner 2 lektioner 2 lektioner Undersøgelse og udvælgelse Krise/erkendelse Fordybelse Krise/erkendelse Procesdeling

41 Kopiark mellemtrin Fag: Kristendom fælles med dansk Emne: Hvad vil det sige at være menneske? Slutmål: Vi er alle sammen mennesker i den samme verden. Alligevel findes der lige så mange syn på og forståelser af denne verden, som der findes mennesker. I dette forløb lærer eleverne at forholde sig til, hvordan vores måde at være mennesker i verden på i høj grad er påvirket af tidsånden, kulturen, religionen og historien. Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Skolen Eleverne får indblik i, hvordan menneskets syn på egen plads og rolle i verden udvikler sig med tiden, og hvordan dette emne behandles i litteraturen. Læse og diskutere passende litteratur, der forholder sig til, menneskets plads i verden. Gerne to forskellige fortællinger, der kan perspektivere, hvordan synet på mennesket og menneskets plads og rolle ændres gennem tiden. -udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen 2-6 lektioner Undersøgelse/ udvælgelse Fordybelse -For eksempel den lille pige med svovlstikkerne og samtidsnovelle Omvisningen giver eksempler på, hvordan almindelige hverdagsgenstande er udtryk for forskellige opfattelser af verden og mennesket. Omvisning: Mystery Design -give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd 1 time + transport Erfaring gennem sanser trapholt 38 Design i folke

42 Kopiark Eleverne skal selv forholde sig til, hvad det vil sige at være menneske i dag. Præsentation af resultater. Opsamling fra besøget på Trapholt og opsummering af pointer. Eleverne skal nu (enkeltvis eller i grupper) udvikle deres egen fortælling om, hvordan det er at være menneske i dag. I fortællingen skal de på en eller anden måde inddrage hverdagsgenstande, som gør den historiske sammenhæng og placering tydelig. Det kan enten resultere i drama, digt, novelle eller andet. Forslag til opbygning af forløb: 1.eleverne brainstormer på temaer, der er relevante i dag 2. de udvælger det tema, de vil arbejde videre med 3.de udarbejder en overordnet plan og formål med fortællingen 4.de udarbejder selve fortællingen. Alle fortællinger præsenteres for resten af klassen. Der kan eventuelt lægges en tidsbegrænsning ind, sådan at hvert indslag ikke varer mere end 10 minutter med efterfølgende 5 minutter til kritik. -give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion -udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler 2-6 lektioner 2 lektioner Krise/erkendelse Idegenerering Problemløsning/ refleksion Nytænkning Procesdeling

43 Kopiark mellemtrin Fag: Natur/teknik Emne: Sundhed - kan man designe et sundere liv? Slutmål: En sund sjæl i et sundt legeme er målet for de fleste. Definitionen af optimal eller tilpas sundhed kan til gengæld være sværere at blive enige om. I dette forløb forholder eleverne sig til, hvad det vil sige at være sund, og undersøger, hvordan man gennem design kan hjælpe sundheden på vej. Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Introduktion til begrebet sundhed. Diskussion. Hvornår er man sund (et sundt liv, en sund krop)? Hvilke elementer kan hjælpe én i jagten på sundhed? Kan man blive for sund? Hvordan fungerer kroppen? Opgave: lav en planche, der beskriver et helt almindeligt liv: eventuelt som en tegneserie med fokus på dagens forskellige kapitler, måltidssammensætning og motion. Er der handlemåder eller elementer, der kan ændres så livsførelsen bliver sundere? -beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis -kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer -begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel -fortælle om menneskers kropsfunktioner for eksempel åndedræt og fordøjelsessystem 2 lektioner Problemløsning og refleksion -Kende oxygen, kuldioxid samt til næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat 40 Design i folke

44 Kopiark trapholt Hvordan har designere tidligere tænkt sundhed og vores sociale adfærd i deres design (visioner)? Undersøgelse/skitsering. Videreudvikling af produkt/ service. Endelig præsentation. Omvisning: Mystery Design Opfølgning på elevernes oplevelse på Trapholt. Sammenhold erfaringerne på Trapholt med planchen om det helt almindelige liv. Kan man hjælpe folk til at handle og leve sundere ved at ændre noget konkret i de fysiske rammer for deres liv? Eleverne deles ind i grupper, der laver en råskitse eller kort beskrivelse af det eller de produkter/ servicer, de forestiller sig kunne være med til at gøre livet sundere. Produktet/servicen udarbejdes som prototype. Eventuelt kan resultatet Illustreres ved hjælp af en planche, film, historie eller andet, der er med til at illustrere produktet/servicens kvaliteter. Endelig fremlæggelse med kritik fra klassen. 1 lektion + transport 2-4 lektioner 4 lektioner 2 lektioner Erfaring gennem sanser Undersøgelse og udvælgelse Idegenerering Erfaring gennem sanser Problemløsning og refleksion Nytænkning Fordybelse Procesdeling

45 Kopiark mellemtrin Fag: Sløjd Emne: Træets fortræffeligheder Slutmål: Træ har spillet en uvurderlig rolle i den danske designhistorie. Håndsnedkerens samarbejde med arkitekten har ligefrem været med til at skabe det, som mange forstår ved dansk design i dag: Kvalitet, funktionalitet og kælen for detaljen. Men træ er ikke bare træ. Ligesom mennesker har træsorterne personligheder, og hvor én er hård og solid, er en anden fleksibel og bøjelig. I dette forløb får eleverne kendskab til de forskellige træsorters egenskaber og arbejder med at udnytte disse kvaliteter i praksis. Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen trapholt Eleverne introduceres til de fem mest udbredte danske træsorter (ask, ahorn, bøg, eg og oregon pine) og ser, hvordan de er blevet brugt i design gennem de sidste 100 år. Omvisning: Træets fortræffeligheder -bruge omverdenen som inspirationskilde 1 time + transport Erfaring gennem sanser Praktiske eksperimenter. Opfølgning på besøget på Trapholt. Eleverne laver praktiske eksperimenter med de forskellige træsorter og beslutter sig for hvilken træsort, de vil arbejde videre med. -eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion 2 lektioner Undersøgelse/ udvælgelse 42 Design i folke

46 Kopiark Eksperimenter, brainstorm, afprøvninger og udarbejdelse af design. Fremlæggelse og gensidig kritik. Eleverne skal finde ud af et design, der fremhæver kvaliteterne for netop deres træsort. Samtidig laver de en planche/drejebog, der fortæller om, hvordan de når frem til deres resultater. Eleverne fremlægger deres design for hinanden med forklaring til hvordan og hvorfor, de er nået frem til deres resultat. -udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde -fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer -formgive med personligt præg -sætte ord på designprocessen -forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel 2-6 lektioner 2 lektioner Nytænkning Idegenerering Problemløsning og refleksion Fordybelse Procesdeling

47 udskoling Fag: Biologi og geografi Emne: Bæredygtighed Slutmål: Begrebet bæredygtighed dukker op igen og igen i miljødiskussionerne i dag og også dagens designere forholder sig til begrebet. Både i miljø og design kan bæredygtighed have forskellige betydninger og udtryk. I dette forløb introduceres eleverne til begrebets forskellige aspekter, og præsenteres for forskellige bud på, hvordan man kan gøre verden mere bæredygtig. Fag: Dansk Emne: Branding Slutmål: I en verden, hvor viden og information bevæger sig hurtigere og hurtigere, bliver vores evne til at aflæse den visuelle verden mere og mere vigtig. Hvad er det, der fanger vores opmærksomhed, og hvordan kommunikerer vi effektivt et budskab? I dette forløb får eleverne indsigt i, hvordan vi aflæser og påvirkes af den visuelle verden samt erfaring med selv at udtrykke et særligt budskab til en særlig målgruppe. 44 Design i folke

48 Fag: Fysik/kemi (eventuelt i samarbejde med samfundsfag) Emne: Plast: kemi i hverdagen Slutmål: Hvem kan forestille sig en verden uden plast? Det ville være en verden radikalt anderledes, end den vi kender i dag. På mange områder gør plasten design tilgængeligt, samtidig med vores liv bliver lettere. Men der er også ulemper ved plast, som det er vigtigt at kende til og forstå for at kunne anvende plasten rigtigt. I dette forløb lærer eleverne om plast som materiale, plastens betydning i hverdagen og i kemisk forstand. Fag: Historie og evt. billedkunst Emne: Stol på historien: Kendte danske mænd og kvinder fortolket i stole Slutmål: Vores valg er design er aldrig uskyldigt. Lige gyldigt om vi vælger det billigste, det dyreste, det mest komfortable eller det mest populære, så er vores valg altid udtryk for et syn på verden. Design fortæller noget om den enkelte, om tiden og kulturen. I dette forløb lærer eleverne at forholde sig til forskellige tidsperioder og deres karakteristika, samt at aflæse visuelle indtryk som identitetsmarkører. Fag: Kristendom Emne: Normer, etik og værdier Slutmål: Heldigvis skal vi ikke forholde os til de normer og værdier, vi lever vores liv efter, hver eneste gang vi træffer et valg. Men alligevel er disse normer og værdier ofte udgangspunktet for valget. I dette forløb bliver eleverne introduceret til begreber som etik, moral, traditioner og værdier, samt hvordan disse begreber kommer til udtryk i den enkeltes måde at indrette sit liv på. På denne måde sættes de i stand til at reflektere over egne valg. Fag: Samfundsfag Emne: At flytte hjemmefra Slutmål: Den enkeltes identitet er en mosaik af kultur, religion og personlige valg. Med vores valg af design fortæller vi i høj grad omverdenen om, hvem vi er. Når unge mennesker flytter hjemmefra stilles de for alvor over for disse valg, der er med til at skabe deres individuelle identitet. I dette forløb får eleverne indblik i hvilke elementer, der er med til at forme den enkeltes identitet i forhold til samfundet. De forholder sig til emner som økonomi, bolig, politik og religion. Design i folke 45

49 Kopiark udskoling Slutmål: Begrebet bæredygtighed dukker op igen og igen i miljødiskussionerne i dag og også dagens designere forholder sig til begrebet. Både i miljø og design kan bæredygtighed have forskellige betydninger og udtryk. I dette forløb introduceres eleverne til begrebets forskellige aspekter, og præsenteres for forskellige bud på, hvordan man kan gøre verden mere bæredygtig. Fag: Biologi og geografi Emne: Bæredygtighed 46 Design i folke Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Tidsramme (hvor mange lektioner?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Hvordan (hvilke aktiviteter/opgaver?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) 2 lektioner Biologi og geografi: vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi) Definition af begrebet. Brundtlandrapporten fra 1987 definerer bæredygtighed, som det der skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Hvordan påvirker det os? Hvordan er bæredygtighed en del af vores hverdag og hvor er den ikke? Hvilke tiltag gøres der lokalt og globalt? Er der geografiske udfordringer? Introduktion til emnet: hvad er bæredygtighed? Hent eventuelt inspiration på: eller Skolen 2 lektioner Fordybelse Geografi: forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag Klassen deles ind i mindre grupper, der hver får udleveret et velkendt produkt fra hverdagen. Det kan være cornflakes (øko og alm.), kiks, kaffe osv. Produktet analyseres ud fra en bæredygtighedssynsvinkel. Hvor er produktet fremstillet? Hvor kommer råvarerne fra? Produktanalyse

50 Kopiark trapholt Hvordan tænker forskellige designere bæredygtighed ind som en del af deres design? Kan produktet gøres mere bæredygtigt? Fremlæggelse Hvilken transport har det været udsat for? Hvor og hvordan er emballagen produceret? Kan den genbruges? Omvisning: Bæredygtighed Med udgangspunkt i inspiration fra omvisningen på Trapholt arbejder eleverne i grupper nu videre med deres produkt med fokus på at gøre det mere bæredygtigt. Hvor i produktets transport/fremstilling/ emballage kan der ændres på noget, så produktet overordnet set bliver mere bæredygtigt? Eleverne udarbejder idéskitse til deres forslag til forbedring af produktet. De enkelte grupper fremlægger deres forslag til et mere bæredygtigt produkt med fokus på, hvorfor de har truffet de valg, de har. Grupperne giver respons på hinandens arbejde. Biologi: vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger. Biologi: vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle og økologiske Biologi: designe og gennemføre relevante undersøgelser og vælge udstyr, der passer hertil Geografi: analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser - herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold Biologi: formulere konklusioner på grundlag af egne og andres resultater 1 times omvisning + transport Erfaring gennem sanser 2-6 lektioner Idegenerering Nytænkning Problemløsning og refleksion Undersøgelse og udvælgelse 2 lektioner Procesdeling

51 Kopiark udskoling Fag: Dansk Emne: Branding Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Introduktion til emnet. Hvordan aflæser vi verden? trapholt Hvordan aflæser vi designobjekter bevidst/ubevidst? Hvem køber hvad? Hvad er det relevant at tage fat i med hensyn til branding af en stol? trapholt Slutmål: I en verden, hvor viden og information bevæger sig hurtigere og hurtigere, bliver vores evne til at aflæse den visuelle verden mere og mere vigtig. Hvad er det, der fanger vores opmærksomhed, og hvordan kommunikerer vi effektivt et budskab? I dette forløb får eleverne indsigt i, hvordan vi aflæser og påvirkes af den visuelle verden samt erfaring med selv at udtrykke et særligt budskab til en særlig målgruppe. Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Diskussion af branding og reklamer. Se forskellige reklamer og sammenlign dem. Hvad er deres budskab, og hvordan udtrykker de det? Hvem er målgruppen? -vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer 2 lektioner Fordybelse Omvisning: Design og livsstil 1 times omvisning + transport Erfaring gennem sanser Klassen inddeles i fire grupper. Hver gruppe får en stol (en af de fire gennemgået i omvisningen), som de skal analysere med henblik på at finde frem til, interessante historier eller vinkler, de kan inddrage, når de senere skal markedsføre stolen til en særlig målgruppe. -indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen 1-2 lektioner + transport Kan lægges i forlængelse af omvisning Undersøgelse/ udvælgelse Idegenerering 48 Design i folke

52 Kopiark og på gaden Udvikling af brugerundersøgelse. Hvad er det relevant at spørge om? Gennemgang af interviewteknik. Hvordan får man folk til at svare? Udførelse af brugerundersøgelse. Opsamling på brugerundersøgelserne og udvikling af brandingmateriale. Fremlæggelse og kritik. Hvilke historier eller vinkler, forestiller de sig, vil tiltale forskellige målgrupper? For eksempel unge mennesker. De kan dokumentere deres proces og tanker i foto eller film. Eleverne introduceres til brugerundersøgelser og interviewteknik, så de med udgangspunkt i erfaringerne fra Trapholt kan udarbejde deres eget spørgeskema, der skal bruges til at finde ud af, hvad der spiller ind, når folk vælger design/dagligvarer. Eleverne udfører brugerundersøgelsen et relevant sted, hvor den valgte målgruppe findes. Eleverne evaluerer brugerundersøgelserne og udvikler ideskitser/storyboard/tegneserier/skitser, der viser de resultater, de har fået i undersøgelserne. Efterfølgende udvikler de brandingmateriale til deres valgte stol. Materialet skal tale til målgruppen. Det kan være en film eller en plakat eller lign. Grupperne fremlægger deres resultater og reklamekampagner for hinanden og giver kritik. -karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden -udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form -gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler -layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed 4 lektioner 4 lektioner 2 lektioner Problemløsning/ refleksion Nytænkning Procesdeling

53 Kopiark udskoling Slutmål: Hvem kan forestille sig en verden uden plast? Det ville være en verden radikalt anderledes, end den vi kender i dag. På mange områder gør plasten design tilgængeligt, samtidig med vores liv bliver lettere. Men der er også ulemper ved plast, som det er vigtigt at kende til og forstå for at kunne anvende plasten rigtigt. I dette forløb lærer eleverne om plast som materiale, plastens betydning i hverdagen og i kemisk forstand. Fag: Fysik/kemi (eventuelt i samabejde med samfundsfag) Emne: Plast: kemi i hverdagen 50 Design i folke Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Tidsramme (hvor mange lektioner?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Hvordan (hvilke aktiviteter/opgaver?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) 2 lektioner -beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer Diskussion af hvad plast er for noget. Hvor bruger man det typisk i hverdagen? Hvorfor bruger man det? Introduktion til plast: kemi og brug. -kende enkle modeller, herunder forestillingen om, at stof er opbygget af partikler Hvordan fremstiller man plast? Skolen Kemisk gennemgang af plasts opbygning. Introduktion til termoplaster og hærdeplaster. 2 lektioner Undersøgelse/ udvælgelse Krise/erkendelse -kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, herunder tilstandsformer Fordybelse Eksperimenter med plast: hvad kan de forskellige typer plast bruges til? Hvor er det smartest at benytte de forskellige typer? Statisk elektricitet, plast som emballage, hygiejnespørgsmål osv. Plast-materialernes egenskaber.

54 Kopiark trapholt Brug af plast i hverdagens design Håndtering af plast som affald bæredygtighed. Fremlæggelse og kritik. Omvisning: Plastik Diskussion af hvordan man kan genbruge plastik. Plast i et bæredygtighedsperspektiv. I grupper finder eleverne eksempler på, hvordan plast kan være en værdifuld ressource, der kan bruges igen og igen eller være det modsatte. Kan vi i hverdagen ændre noget, så det bliver lettere/mere selvfølgeligt for os at genanvende plast? Hver gruppe fremlægger sit bud. Grupperne giver indbyrdes kritik på hinandens projekter. -gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område -beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag 2 lektioner Erfaring gennem sanser 2-4 lektioner Idegenerering Nytænkning Problemløsning/ refleksion 2 lektioner Procesdeling

55 Kopiark udskoling + mellemtrin Slutmål: Vores valg er design er aldrig uskyldigt. Lige gyldigt om vi vælger det billigste, det dyreste, det mest komfortable eller det mest populære, så er vores valg altid udtryk for et syn på verden. Design fortæller noget om den enkelte, om tiden og kulturen. I dette forløb lærer eleverne at forholde sig til forskellige tidsperioder og deres karakteristika, samt at aflæse visuelle indtryk som identitetsmarkører. Fag: Historie og evt. billedkunst Emne: Stol på historien: Kendte danske mænd og kvinder fortolket i stole 52 Design i folke Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Tidsramme (hvor mange lektioner?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Hvordan (hvilke aktiviteter/opgaver?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) 2 lektioner Mellemtrin: -fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag Som en start tegner alle en stol på ét minut for at blive enige om, hvad det egentlig er for noget. Tegningerne gennemgås i plenum og grupperes efter udtryk. Hvordan opfatter eleverne intuitivt begrebet en stol? Hvilke stereotyper er dominerende? Introduktion til emnet: Hvad er en stol? Hvad kan en stol udtrykke? -kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng Forskellige historiske stoletyper gennemgås (for eksempel barokstol, shakerstol, Bauhaus stålrørsstol, plastikstol eller lignende): hvilke personligheder kan tænkes at have brugt dem? Hvad siger de om tiden og menneskenes selvopfattelse? Hvorfor? Skolen Erfaring gennem sanser 1 times omvisning + transport Omvisning: Design og livsstil Hvad kan en stol udtrykke af tanker, tidsånd og forestillinger? Trapholt

56 Kopiark Vidensindsamling. Uddeling af personligheder til gruppearbejde. Udformning af stolen Fremlæggelse og gensidig respons grupperne imellem. Klassen deles ind i grupper, der hver får tildelt en historisk person til hvem, de skal designe en stol, der passer til personlighed og position. Forslag til personer: Christian IV, Erik den Røde, H.C. Andersen, Absalon, Margrethe I, Egtvedpigen Knud Rasmussen, Maren Splid. Grupperne laver personresearch: hvilke idealer, visioner, historisk tid, bedrifter eller lignende er kendetegnende for personen? Grupperne skriver stikord om personen og udformer et moodboard med skitser, tegninger, stikord, tekstilprøver eller andre materialer, der er relevante i forhold til personen. Hvordan skal stolen se ud? Hvad bruger personen stolen til, og hvad skal den udtrykke? Der produceres råskitser til stolen ud fra moodboardet, hvorefter den eventuelt produceres i minimodel. Grupperne fremlægger deres proces og produkt med fokus på, hvordan de er nået frem til resultaterne. Hvilke refleksioner og valg har de været igennem for at nå det endelige resultat? Udskoling : -give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer -søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi Mellemtrin: selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden Udskoling: kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor 2-4 lektioner Udvælgelse/undersøgelse Fordybelse 2-4 lektioner Problemløsning/ refleksion Idegenerering 2 lektioner Procesdeling

57 Kopiark udskoling Fag: Kristendom Emne: Normer, etik og værdier Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Introduktion til og diskussion af begreber som etik, moral, værdier, traditioner, menneskesyn mm. Eleverne får indblik i hvordan vores valg af design også kan være udtryk for livs- og menneskesyn. Diskussion af hvordan forskellige holdninger kommer til udtryk. trapholt Slutmål: Heldigvis skal vi ikke forholde os til de normer og værdier, vi lever vores liv efter, hver eneste gang vi træffer et valg. Men alligevel er disse normer og værdier ofte udgangspunktet for valget. I dette forløb bliver eleverne introduceret til begreber som etik, moral, traditioner og værdier, samt hvordan disse begreber kommer til udtryk i den enkeltes måde at indrette sit liv på. På denne måde sættes de i stand til at reflektere over egne valg. Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Tidsramme (hvor mange lektioner?) Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Introduktion og diskussion af begreberne normer, etik, værdier, traditioner og menneskesyn. Eventuelt gruppearbejde, hvor eleverne arbejder med eksempler på særlige værdier, menneskesyn og lignende. -diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag 2 lektioner Idegenerering For eksempel gennem historiske malerier af fyrster eller illustrationer til Biblen. Omvisning: Design og livsstil -identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier 1 time + transport Erfaring gennem sanser 54 Design i folke

58 Kopiark Eleverne får praktisk erfaring med brug af genstande som udtryk for værdier og holdninger. Grupperne fremlægger deres resultater med fokus på hvorfor og hvordan de er nået frem til resultatet. Udarbejdelse af kollage. Eleverne udarbejder i grupper et rum/hjem, der passer til en bestemt persontype. Rummet/hjemmet skal på den ene eller den anden måde give udtryk for, hvad det er for en person, der bor der. Inddrag eventuelt personer fra andre lande eller religioner, som eleverne er bekendt med. Fremlæggelse og gensidig respons -diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag -diskutere og forholde sig til symboler, ritualer (og salmers) almene funktion og betydning 2-4 lektioner 2 lektioner Idegenerering Problemløsning og refleksion Undersøgelse/ udvælgelse Fordybelse Procesdeling

59 Kopiark udskoling Slutmål: Den enkeltes identitet er en mosaik af kultur, religion og personlige valg. Med vores valg af design fortæller vi i høj grad omverdenen om, hvem vi er. Når unge mennesker flytter hjemmefra stilles de for alvor over for disse valg, der er med til at skabe deres individuelle identitet. I dette forløb får eleverne indblik i hvilke elementer, der er med til at forme den enkeltes identitet i forhold til samfundet. De forholder sig til emner som økonomi, bolig, politik og religion. Fag: Samfundsfag Emne: At flytte hjemmefra 56 Design i folke Begreber fra DIF-modellen, der indgår i lektionen Tidsramme (hvor mange lektioner?) Hvorfor (hvilke trinmål understøttes?) Hvordan (hvilke aktiviteter/ opgaver?) Hvad (hvad skal eleverne lære i denne del af forløbet?) Hvor (Skolen, Trapholt eller andet?) 2 lektioner Idegenerering -Give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion Diskussion af hvad det er vigtigt at have fokus på, når man skal flytte hjemmefra. Hvordan formes den enkeltes identitet i forhold til samfundet? Introduktion til emnet: hvad er vigtigt, når man skal flytte hjemmefra? -Reflektere over forholdet mellem politik, kultur og religion i samfundet og i eget hverdagsliv Eleverne deles ind i grupper, der hver opdigter en identitet og personlighed til fiktiv ung person, der står over for at skulle flytte hjemmefra. De skal for eksempel tage stilling til ting som religion, interesser, uddannelsesønske og politisk overbevisning. Alle elementerne skal hænge sammen for at skabe en troværdig personlighed. -give eksempler på sociale institutioner og sociale normer

60 Kopiark trapholt Hvordan afkoder vi forskellige personers livsstil, værdier og holdninger ud fra det design, de indretter sig med? Praktiske undersøgelser og diskussioner. Fremlæggelse med gensidig kritik. Omvisning: Design og livsstil Opsamling fra besøget på Trapholt. Eleverne arbejder videre i grupper. Med udgangspunkt i deres egen persons identitet skal de undersøge og præcisere, hvor vedkommende bor, hvordan vedkommende indretter sig, hvilken uddannelse, der tages, fritidsinteresser, fritidsjob og hvad er det økonomiske råderum? De skal for eksempel lægge et månedsbudget, hvor de også tager højde for personens personlighed. Er det for eksempel en, der køber meget tøj eller går i fitness center eller har en dyr interesse? Hvilken betydning har det for resten af personens liv og levestandard? Grupperne fremlægger deres personer og resultater for hinanden. Resultaterne sammenfattes i et hæfte, der kan fungere som en slags vejviser til at flytte hjemmefra. Som slutopsamling kan man tale om, hvem af de fiktive personer, der kunne tænkes at være venner eller kende hinanden. -reflektere over hvad egne og andres forhåndsopfattelse af mennesker med anderledes vilkår, levevis og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og hverdagslivet -gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter mellem dem -fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger -give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber 1 time + transport 4-6 lektioner 2 lektioner Erfaring gennem sanser Idegenerering Problemløsning og refleksion Nytænkning Fordybelse Undersøgelse/ udvælgelse Procesdeling

61 Nyttige øvelser i arbejdet med design- og innovationspædagogik Forløbets opstart Tjek ind/ tjek ud Denne øvelse er god til at indlede og afslutte for eksempel et undervisningsforløb eller en temadag, da den giver en følelse af samhørighed og fællesskab i en gruppe. Øvelsen er også god til at skabe fokus på, at man nu skal i gang med noget sammen og til at fokusere på, hvad man har været igennem sammen. Hele klassen står samlet i en rundkreds. Alle tjekker i tilfældig række ind ved at gå et skridt ind i kredsen og fortælle, hvad der er ens forventning til dagen eller forløbet, eller hvad, man håber, vil ske. Rækkefølgen på indtjekningen er tilfældig, så man træder ind i kredsen, når man føler sig klar. Man slutter med at sige jeg tjekker ind og bliver stående inde i kredsen, sådan at alle til sidst står tæt sammen. Når dagen eller forløbet er ovre kan man lave den samme øvelse som tjek ud, hvor man igen stiller sig i rundkreds og tjekker ud med at fortælle, hvad man har fået ud af dagen eller hvad man går hjem med af nyt. I stedet for at træde et skridt frem træder man et skridt tilbage, når man har tjekket ud. At fastholde det usynlige/ abstrakte og gøre det synligt og konkret i et samarbejde. Designprocesser er at udvikle noget i et samarbejde. Når man samarbejder, retter man sin opmærksomhed mod noget sammen. For at gøre dette noget synligt og konkret, kan man bruge forskellige materialer og teknikker fx opslagstavler/moodboards til design-teamet, fotos, lyd- og filmoptagelser osv. 58 Design i folke

62 Idégenerering 1-2-mange Denne øvelse er en måde at brainstorme på, hvor man får nye ideer, eller konkrete ideer udvikles og gøres større. Samtidig undgår man at diskutere og vurdere hinandens ideer, før det er relevant. 1. Her åbnes op for ideer. Eleverne arbejder først på egen hånd med at få idéer til et givent emne (der arbejdes individuelt for at undgå, at eleverne bliver påvirket af hinanden). 2. Her åbnes der endnu mere op for ideerne. Eleverne går samme to og to og fortæller hinanden deres ideer, udvikler dem og får måske nye. Mange. Her samles ideerne, og der udvælges og struktureres. Eleverne går sammen i større grupper, hvor alle ideerne samles, kategoriseres og vurderes, så gruppen ender med én samlet ide, der forfølges. Det kan for eksempel ske ved at kategorisere ideerne under overskrifter eller temaer, så der kommer overblik over hvilke ideer, der er. Herefter vælger eleverne hvilken ide eller ideer, de har lyst til at arbejde videre med. Design i folke 59

63 procesoverblik 4D-modellen. 4D-modellen bygger på en anerkendende tilgang (Appreciative Inquiry). Discovery Hvad ved vi? Hvad gør vi allerede? Destiny Hvem gør hvad hvornår Fokusområde Overgange Dream Hvilke drømme har vi for fremtiden? Design Konkretisering af drømmene Den anerkendende tilgang tager udgangspunkt i dét som fungerer, og som vi allerede ved og gør. Med afsæt i dette, undersøger vi fremtidige handlemuligheder. 4D-modellen fortæller om designprocessens forskellige faser. Den kan bruges til at skabe overblik over, hvor eleverne er i processen lige nu, men også som en slags tilladelelse til at koncentrere sig om forskellige elementer på forskellige tidspunkter af processen. De 4 D er står for: Discovery: Afdækning Hvad gør vi/ hvad ved vi allerede? Dreams: Drømme her drømmer og idé-udvikler vi helt vildt uden nogen form for censur. Design: Her udvælger vi den idé, vi ønsker at gå efter og giver den en form/ et design. Destiny: Her afprøver vi ideen/ designet i praksis. 4 D-modellen er en kronologisk model men dét sted, man ender, bliver del af et nyt udgangspunkt næste gang, man arbejder med 4D-modellen man kan altså se det som en slags lærings-spiral. 60 Design i folke

64 Design i folke 61

65 62 Design i folke

66 DIF-modellen. Kolding Kommunes designpædagogiske model. DIF-modellen viser hvilke dimensioner, et designpædagogiske undervisningsforløb kan rumme. Se forklaring af DIF-modellen på side 11. DIF-modellen for elever: DIF-modellen indeholder mange abstrakte begreber. Derfor har vi oversat DIFmodellens dimensioner, så de bliver nemmere at forstå for elever i alle aldre. Nytænkning vi tænker nyt og anderledes. Idégenerering vi udvikler ideer. Problemløsning og refleksion vi løser problemer. Procesdeling vi deler vores proces med hinanden. Krise/ erkendelse vi har problemer og kommer videre. Undersøgelse/ udvælgelse vi undersøger og udvælger. Erfaring gennem sanser vi bruger vores sanser til at lære nyt. Fordybelse vi koncentrerer os. DIF-model nogle kommentarer: Vi har problemer og kommer videre (krise og erkendelse): Darsø siger, at brændende spørgsmål har en uimodståelig kraft. Når vi oplever et ægte problem, får vi brug for at ændre noget og vi kan gå i gang med at udvikle ideer og designe løsninger sammen. Vi koncentrerer os (fordybelse): Vi koncentrerer os når vi er optagede af at udvikle ideer, diskutere, tænke sammenhængende tanker og handler på disse. Vi koncentrerer os også, når vi er bevidste (meta-refleksive) om, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi deler processen med hinanden (procesdeling): Procesdeling er, når vi deler vores processer og ideer med hinanden, for eksempel når vi giver hinanden respons. Procesdeling er også, når vi undervejs i processen og bagefter, fremlægger vores input i forhold til DIF-modellen. Vi udvikler ideer (idégenerering): Her kan vi bruge forskellige redskaber til at udvikle ideer og videreudvikle disse fx via inspiration fra andres ideer, stimuli-kort mv. Vi tænker nyt og anderledes (nytænkning): Det er dén gruppe, som skal bruge designet, der afgør, om noget er nyt og anderledes og brugbart. Hvad der er nyt og anderledes for én gruppe, kan måske være noget velkendt for en anden gruppe. Vi kan bruge forskellige redskaber til at komme til at tænke nyt og anderledes. Design i folke 63

67 Kriseudredning Ding man/woman Denne øvelse er god undervejs i et forløb, hvor eleverne måske skal have hjælp til at komme videre. Øvelsen træner desuden eleverne i at dele processer undervejs og til at hjælpe hinanden videre. Der dannes grupper med tre elever i hver. Den ene elev udpeges til ding man/ woman. Det er ding man/woman, der får respons fra de to andre elever på en problematik. Ding man/woman sidder med ryggen til de to andre og starter med at fremlægge sin problematik for dem. Fremlæggelsen kan ske mundtligt eller på skrift. Efterfølgende skal to andre elever sidde over for hinanden og diskutere og udvikle på ding man/womans problematik. Hvad kan man gøre for at komme videre? Hvor kan man søge hjælp eller inspiration? Er der andre måder at gribe emnet an på? Kan de komme med nye ideer? Det er vigtigt, at de to holder sig til emnet, og hver gang ding man/woman føler diskussionen går i en forkert retning, eller ikke længere er relevant for emnet, skal vedkommende sige ding for at få de to andre tilbage på sporet igen. Ellers må ding man/woman intet sige undervejs men blot lytte til de gode ideer og reaktioner, der kommer frem. Procesdeling og respons Tre positive og en kradser Denne øvelse er god i en evalueringsproces, hvor eleverne skal give hinanden kritik eller respons på for eksempel fremlæggelser eller projekter. De elever, der skal give kritik eller respons, får til opgave at sige/skrive tre gode ting om den fremlæggende gruppes arbejde (de tre positive) og én idé, der ville kunne gøre fremlæggelsen eller projektet endnu bedre (kradseren). Kradseren fungerer som en form for forstyrrelse, der kan være med til at bringe gruppen videre eller give ideer til fremtidigt arbejde altså konstruktiv kritik. Anerkendende respons: Positiv-runde + ide-runde: Anerkendende respons tager udgangspunkt i dét, der virker/ fungerer og hvordan man kan bygge videre på dette. Responsen kan både bruges undervejs i designprocesser, og som en evaluering af det endelige resultat. Respekt for hinandens bidrag. Ansvar for at hjælpe hinanden videre. Omsorg for at gøre det på en god måde. 64 Design i folke

68 Idéen med at give hinanden anerkendende respons er, dels at man får feedback på sit arbejde, dels at man får lyst og energi til at fortsætte arbejdet. Responsen kan eventuelt bygges op sådan, at respons-giveren først kommer med positiv respons til respons-modtageren. Jo mere præcis responsen er, jo større er lærings-potentialet. (Eksempelvis: Det virker godt, at du starter sådan, fordi jeg bliver nysgerrig efter at høre mere frem for Det er godt ). Eleverne skal ofte støttes til at blive mere præcise. Jo mere man øver sig, jo bedre bliver man Efter den positive respons kommer respons-giveren med en god ide til, hvordan respons-modtageren kan komme videre med sit arbejde eller eventuelt gøre det endnu bedre en anden gang. Respons-modtageren lytter respektfuldt til respons-giveren men er ikke forpligtet på at bruge de idéer, der kommer på banen. Det er respons-modtagerens eget valg. Eksempel: Elev A og elev B er i gang med en skriftlig opgave, og skal give hinanden respons. Responsen kan også gives i en lille gruppe Positiv-runde Elev A fortæller elev B, hvad hun godt kan lide ved dét, han har lavet indtil videre. Hvad virker godt ved hans hidtidige arbejde og hvorfor? Hvad gør det ved modtageren? Idé-runde Elev A fortæller elev B, hvilke ideer og muligheder hun ser, at han kan arbejde videre med. Tegnet resumé af timen. Dette er en teknik, som kan fastholde de processer, en gruppe har været igennem sammen. Der skal bruges et stort stykke papir og en stor tusch. Gruppen genkalder sig, hvad de har lavet sammen fra timens start. Dette tegnes kronologisk ind på papiret. Til sidst har man et visuelt overblik over alle de delprocesser, man har været igennem sammen. Design i folke 65

69 Design i folke

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

AKTIVITETER 2014/15 TIDSPUNKTER FOR OMVISNINGER I KUNST OG DESIGN: KL. 9:15 ELLER 10:45 ELLER 12:15 ELLER 13:45.

AKTIVITETER 2014/15 TIDSPUNKTER FOR OMVISNINGER I KUNST OG DESIGN: KL. 9:15 ELLER 10:45 ELLER 12:15 ELLER 13:45. AKTIVITETER 2014/15 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Skoleskema for 0.-3.C

Skoleskema for 0.-3.C Skoleskema for 0.-3.C 0.-3. C mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.20-9.05 9.05-9.50 10.05-10.50 10.50-11.35 12.00-12.45 HM Post,skema & lege HM Billedkunst /HM Matematik Post,skema & lege Natur/teknik

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder ikke mindst billedkunst anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. Derfor undervises i billedkunst

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. Information til forældre September 2008

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen. Information til forældre September 2008 Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre September 2008 Projekt Tjørnelyskolen for elever med særlige forudsætninger /dygtige elever Formål og baggrund: Tjørnelyskolen gennemfører

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Th. langs skole fraviger folkeskolens vejledning i forhold til de praktisk-musiske fag. Obligatorisk ordning for 3.-, 4.- og 5. klasse Fagene der indgår i ordningen

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget.

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget. Den Gamle By AROS Domkirken Danhostel Århus 1. Status Fra bestyrelsens side er det vedtaget, at storeklasse (6-9. årgang), hvert andet år tager på en lejrtur af ca. en uges varighed. Den 7. til den 10.

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner 3. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst natur og teknik Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 3. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere