SPS. SpecialPædagogisk Støtte. Robert Schunck UU København

Transkript

1 SPS SpecialPædagogisk Støtte Robert Schunck UU København

2 SPS Specialpædagogisk Støtte SPS skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre elever og studerende. Den specialpædagogiske støtteordning administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der er en styrelse under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling

3 Hvem kan få SPS? For at få SPS skal eleven/den studerende opfylde nogle generelle betingelser: Have en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder i en sådan grad, at eleven/den studerende har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige fod med andre elever Være optaget på en uddannelse, der kan ydes SPS til Være uddannelsesaktiv Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling

4 Uddannelser med SPS Du kan søge om SPS, hvis du er optaget på én af disse uddannelser: Frie grundskoler (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)) Frie kostskoler Erhvervsuddannelser, SOSU, PAU og KUU Gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, hf og gsk) Videregående uddannelser Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling

5 De typiske støtteformer: SPS tildeles på baggrund af en faglig vurdering af den enkeltes behov og afhængigt af funktionsnedsættelsen og uddannelsen. Støtten kan for eksempel være i form af: Hjælpemidler, herunder it-hjælpemidler og instruktion i brugen heraf Studiestøttetimer Særligt tilrettelagte studiematerialer Tegnsprogstolk og skrivetolk Personlig assistance og sekretærhjælp Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling

6 Hvordan søges der? Eleven/den studerende skal kontakte SPS-vejlederen på uddannelsesstedet. Det enkelte uddannelsessted søger individuelt, dels på baggrund af hvilke konkrete eller kendte udfordringer den unge har, og dels mere generelt ud fra en given udredning/diagnose. Dokumentation! Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling

7 Udfordringer for en vellykket SPS: De unge/netværk/tidligere skoler er ikke dygtige nok til at bede om støtte (ringe erfaringsdannelse) Støtten etableres først efter noget tid (ofte for sent) Hvad skal støtten bestå af, og hvem skal læse sps-timerne? Kom bare og spørg, hvis der er noget du har brug for Støtten hjalp ikke rigtigt manglende forventningsafstemning; hvad/hvem/hvorfor/hvor/hvordan? Gips

8 Andre udfordringer for en vellykket SPS?

9 Bud på en vellykket SPS: Øget information om tilbuddet Støtten skal gerne etableres inden den unge påbegynder sin uddannelse. Efterbevilling? Grundig samtale med den unge. Samtalen skal helst være med én, som har kendskab til de udfordringer, der er kendetegnet for eksempelvis ASF/ADHD, og gerne sammen med netværk og den kommende støttelærer. Inddrage de enkelte undervisere den unge skal have (hensyn?) Erfaring; har den unge nogle erfaringer fra tidligere uddannelser? Forventningsafstemning; hvad/hvem/hvorfor/hvor/hvordan? Dedikerede støttelærere (studerende? Person- og faglighed mm.)

10 Andre bud på en vellykket SPS?

11 SPS midlerne skal overordnet bruges på at støtte den unge til Uddannelse Fremmøde og deltagelse i undervisningen

12 SPS-lærere Den primære opgave med kursisten er studiestøttende aktiviteter, således at der holdes fokus på det faglige. Det vil sige, at læreren skal være behjælpelig i forhold til, at kursisten får et overblik over sine lektier og skriftlige afleveringer, og ikke mindst støttes til at eksekvere disse. Mange kursister fra Inklusionslinjen vil ofte have brug for sekretærhjælp, og det er væsentligt, at kursisten kan/støttes til at orientere sig på Fronter, har et fornuftigt fremmøde, har sine fagbøger, har et studiekort (adgang til pc, printer mm.) og har styr på diverse lektier, undervisningspapirer mm. Det er derfor et godt og naturligt sted at begynde samarbejdet. Ofte kan kursisten have behov for at få forklaret en given opgave på en ny eller anderledes måde. Det kan af og til være vanskeligt for dem, at gennemskue hvad det konkret er der spørges om, og så skal man være indstillet på at dissekere opgaven sammen med dem; Hvilke oplysninger gives der, hvilke oplysninger er relevante, hvad spørges der konkret om osv. Det er vigtigt, at støtten ikke opleves som surt arbejde for kursisten, men som en hjælp. Derfor må det forventes, at der etableres en eller anden form for professionel relation, hvor læreren bestræber sig på, at timerne læses i en positiv atmosfære. I forbindelse med dette, kan man med fordel også tale om andet end det rent faglige; fritidsinteresser, nyheder mm. Der kan være andre ting, som kan være forstyrrende for kursisten i forhold til at koncentrere sig om det faglige. Det kan være udfordringer af mere personlig eller social karakter som fylder, og læreren forventes, at kunne rumme lidt sårbare unge samt være behjælpelig med, at kanalisere det som fylder hos kursisten de rette steder hen. Man skal altså ikke forsøge at løse alle problemerne for den enkelte. Hvis man er i tvivl om eller bekymret for en given kursist, så kontakt sps koordinator. Der kan forekomme ændringer i forhold til behovet for støtte. Derfor er det i princippet læreren og den enkelte kursist, som aftaler hvornår timerne læses. Kommunikationsformen mellem lærer og kursist kan være forskellig aftal derfor hvilken form som passer bedst: sms, mail mm.

13 Samtale - Hvad kan samarbejdet handle om 2. læseplan 3. årgang Faste punkter: Status: Årsag: Tiltag: Fremmøde Overblik lektier Trivsel Læse/skrive lektier Aftaler til næste gang: Temaer: Studiekort/Bøger Fag til næste semester Eksamenstræning/termin Digitale platforme Tanker om fag til næste år? Lektiecafé Bestilling af eksamensbevis Sociale aktiviteter Planlægning, orden og struktur (mapper, papirer, opgaver, mm.) Eksamenstilmelding, herunder ansøgning om pc, forlænget tid osv. Deltagelse i undervisningen? Gruppearbejde? SSO tilmelding, valg af fagområde, emne, vejleder, bibliotek mm Gule/røde varsler og konsekvenser Flytte hjemmefra? Rod på værelset? Kost, søvn, hygiejne, motion mm Familie, venner, netværk SU/Økonomi Fritidsinteresser Computer/Gamer Jobcenter og andre offentlige instanser Nysgerrig Stressprofil/Angst Robusthed grå/blå tanker Forventet adfærd vs. ikke forventet Høre faglærernes vurdering

14 Navn: Hvordan er dit fremmøde? Læser du alle lektier og får afleveret opgaver? Fag: Fag: Fag: Deltager du i undervisningen på et niveau der er ok for dig? Hvor mange er I cirka til undervisningen, og føler du dig tilpas? Får du spurgt, hvis der er noget du er i tvivl om (lektier, gennemgået stof, sociale tiltag mm.)? Vil du gerne have at klassen informeres om de ting du eventuelt har svært ved? Deltager du i diverse gruppearbejder, og synes du det er på en tilfredsstillende måde? Vil du have en samtale med din lærer i c-niveau fag også? Evt. om hvad? Har du brug for ekstra støtte til lektier, overblik, struktur, tale med din lærer/klassekammerater, private anliggender, andet? Har du gjort dig overvejelser omkring SSO (større skriftlig opgave)? Hvilke tanker gør du dig efter HF? (videre studie, arbejde, rejse, andet..) Ønsker du at tale med din studievejleder, og evt. om hvad (skema, fag til næste år, SSO, uddannelse efter hf mm.)?

15 Navn på kursist, nr. og fag: Jørgen Jørgensen, 11111, religion Dato: Sæt X: Ja/Fint Måske/Acceptabelt Nej/Ringe Hvordan er kursistens fremmøde? Læser kursisten lektier og får afleveret opgaver? Deltager kursisten i undervisningen på et niveau der er ok for dig? Føler kursisten sig tilpas i undervisningen set fra din side? Henvender kursisten sig hvis der er noget han/hun er i tvivl om (lektier, gennemgået stof, sociale tiltag mm.)? (Forestillingsevne) Ville du synes det var en god idé, at resten af holdet informeres om de ting kursisten eventuelt har svært ved? Deltager kursisten i diverse gruppearbejder, og synes du det er på en tilfredsstillende måde? Vil du vurdere kursisten til at have brug for ekstra støtte til lektier, overblik, struktur, evt. private anliggender, andet? Ønsker du at afholde en samtale med kursisten og mentor? Har du brug for mere generel information omkring den unges udfordringer og kompetencer evt. til et fælles (fyraftens) møde? Eventuelle spørgsmål, gode ideer og kommentarer:

16 Opsummering: Uddannelsesinstitutionen skal være indstillet på at gøre sig umage Støtten søges/etableres i god tid Forventningsafstemning i forhold til hvad støtten skal indeholde Være tidligt ude når/hvis der opstår udfordringer for den unge Støttelæreren skal være dedikerede og vedholdende Inddrage netværk og de enkelte undervisere

17 Walk work n talk - 10 minutter 5 grupper flip-over mm præsentation af de vigtigste pointer spørgsmål: Er man virkelig gammel, når man er i 40erne?