Håndtering af borgeres seksualitet og intimitet i rehabiliteringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndtering af borgeres seksualitet og intimitet i rehabiliteringen"

Transkript

1 Håndtering af borgeres seksualitet og intimitet i rehabiliteringen En kvalitativ undersøgelse af terapeuters forandringsparathed ved inddragelse af PLISSIT i praksis Ergoterapeutuddannelsen Holstebro, hold E78 Udarbejdet foråret 2014, afleveret d Anslag: Udarbejdet af: Elisabeth Korsgaard Sørensen Kristine Ledgaard Steffensen Maria Bøge Nørregaard Anja Hansen Vejleder: Vita Hagelskjær Metodevejleder: Conny Geisler Rosenkilde Denne opgave er udarbejdet af studerende ved ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, i 14. modul, som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave, eller dele heraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret. Side 1 af 73

2 Resumé Titel: Håndtering af borgeres seksualitet og intimitet i rehabiliteringen En kvalitativ undersøgelse af terapeuters forandringsparathed ved inddragelse af PLISSIT i praksis Problemformulering: Hvilke barrierer kan der opstå for det tværfagligt sammensatte personale i håndtering af seksualitet hos borgere med kronisk sygdom? Hvorledes opleves undervisningen i PLISSIT af personalet, og er de forandringsparate i forhold til håndtering af seksualitet i rehabiliteringen? Formål: Vi har haft til formål at undersøge et tværfagligt sammensat personales oplevelse af at håndtere borgere med kronisk sygdoms seksualitet i praksis. Derudover har vi haft til formål at undersøge om, PLISSIT-modellen kan gøre personalet mere forandringsparat. Baggrund: Kronisk sygdom kan påvirke borgerens seksuelle sundhed. Seksuel sundhed har betydning for borgerens sygdomsmestring samt livskvalitet, det kan derfor være relevant at inddrage borgerens seksualitet i rehabiliteringen. PLISSIT-modellen er en anvendt model til sundhedsfagligt personale, når der skal tales om seksuelle problemstillinger. Metode: Den videnskabelige metode i bachelorprojektet er en kvalitativ metode med en hermeneutisk tilgang. Vi har indsamlet vores empiri gennem et fokusgruppeinterview. Som forudsætning for fokusgruppeinterviewet har vi undervist i PLISSIT-modellen og seksualitet som begreb. Empirien er analyseret ud fra Scheins kulturanalyse ift. håndtering af seksualitet og informanternes umiddelbare vurdering af PLISSIT-modellen. Forandringspartheden hos informanterne er belyst ud fra Stages of Change. Konklusion: Informanterne blev mere bevidste om, at en fælles definitionen af seksualitet muligvis kan nedbryde barrierer. Informanternes umiddelbare oplevelse er, at PLISSIT-modellen ikke forandrer det der allerede foregår i praksis. Kulturen har stor betydning for håndteringen af seksualitet. Søgeord: Seksualitet, Kronisk sygdom, PLISSIT-modellen, Tværfagligt personale, Seksuel sundhed. Side 2 af 73

3 Abstract Title: The handling of the client s sexuality and intimacy in rehabilitating. A qualitative study of therapists ability to change their praxis by using the PLISSIT-model Problem Statement: In a multidisciplinary group of staff, which barrier might appear in handling the chronic ill client s sexuality? How does the staff experience the education in the PLISSIT-model and are they ready/able to change the handling of sexuality in rehabilitating? Purpose/goal: Our aim was to examine a multidisciplinary group of staff and how they in praxis experience the handling in the sexuality of client s with chronic diseases. Further on the aim was to examine if the PLISSITmodel increases the staff s ability to change focus and raise awareness. Background: Chronic disease might affect the sexual health of a client. It may be relevant to involve the client s sexuality in rehabilitation because sexual health has an impact on the quality of lift and the way a client handles his/her disease. The PLISSIT-model is used by the staff in the health service when it is necessary to talk about sexual issues. Method: The scientific method used in this bachelor project is a qualitative study with a hermeneutical approach. We have gathered our empiricism through a focus group interview. Before the focus group interview we prerequisite taught in the PLISSIT-model and sexuality as concepts. Schein`s culture analyse were used to analyse the empiricisms in correlation with the informants immediate response on the PLISSIT-model and handling sexuality. The informants ability to change was examined using Stages of Change. Conclusion: The informants became more conscious that a common definition of sexuality might break down the boundaries. The informants immediate experience is that the PLISSIT-model does not change what is already happening. Culture has an impact on how sexuality is handled. Keywords: Sexuality, chronic disease, The PLISSIT-model, interdisciplinary and sexual health. Side 3 af 73

4 Forfatteransvar Resumé Elisabeth Abstract Anja Problembaggrund Anja, Elisabeth, Kristine og Maria Læsevejledning Problemformulering og formål Begrebsdefinition Præsentation af praksissted Metode Elisabeth Anja, Elisabeth, Kristine og Maria Elisabeth Maria Anja og Elisabeth Teori Anja og Elisabeth Validitet og reliabilitet Kristine Analyse af empiri Kristine og Maria Diskussion Anja konklusion Perspektivering Anja, Elisabeth, Kristine og Maria Anja, Elisabeth, Kristine og Maria Anja Hansen Kristine Ledgaard Steffensen Elisabeth Korsgaard Sørensen Maria Bøge Nørregaard Side 4 af 73

5 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 3 Forfatteransvar... 4 Indholdsfortegnelse Problembaggrund Læsevejledning Problemformulering Formål med bachelorprojektet Begrebsdefinition Tværfagligt sammensat personale Borgere med kronisk sygdom Seksualitet Seksuel sundhed Tovejstabu Metode Tilvalg i opgaven Fravalg i opgaven Litteratursøgning Valg af litteratur Præsentation og kritisk vurdering af udvalgte forskningsartikler Forberedelse til interventionen Intervention Side 5 af 73

6 Udvælgelsesstrategi Roller og didaktiske overvejelser til undervisningen Forberedelse af fokusgruppeinterview Evaluering af fokusgruppeinterviewet Bearbejdning af fokusgruppeinterview Præsentation af medvirkende Præsentation af praksissted og informanter Præsentation af Gitte Vittrup, sexologisk counsellor Teori PLISSIT Den Onde Cirkel Edgar H. Scheins kulturanalyse Stages of Change Rogers teori om accept af forandring Analyse Validitet og reliabilitet Intern Ekstern Analyse af empiri Vores oplevelser ved interventionen Informanternes opfattelse af seksualitet Barrierer og fordomme PLISSIT Tovejstabu Forandringsparathed Delkonklusion på analyse Side 6 af 73

7 9. Diskussion Vurdering og kritik af metode Hvem er fagligt kompetente til at tale seksualitet og intimitet med borgeren? Etiske overvejelser Konklusion Perspektivering Litteraturliste Liste over figurer i opgaven Bilag Bilag 1, listen fra vores undervisning der forud for interviewet Bilag 2, kritisk vurdering af studier Bilag 3, CAT Side 7 af 73

8 1. Problembaggrund På baggrund af personlige bekendtskaber er vi blevet gjort opmærksomme på, at der kan mangle fokus på sygdoms påvirkning af seksualitet i rehabiliteringen. Da vi som ergoterapeutstuderende ikke har oplevet håndtering af seksualitet i vores kliniske undervisning, har det gjort os nysgerrige på, hvilke faggrupper der håndterer emnet i praksis. I Danmark opfatter vi os generelt som seksuelt frisindet. Danmark var det første land til at frigive billedpornografien og frontløber til at lancere den første p-pille i Billedet på det seksuelle frisind ændrer sig, hvis man ser på forskningsverdenen. Forskningen omkring danskerne og deres seksualitet er begrænset, ift. andre nordiske lande (Persson 2014). Seksualitet begrænses ofte til kun at omhandle samleje, men seksualitet er også intimitet, nærværd og sensualitet. Af servicelovens formålsbestemmelse i 1 stk. 1. fremgår det at: Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Vi udleder af formålsbestemmelsen i serviceloven, at denne kan omfatte vejledning og støtte omkring seksualitet, da følger af fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse kan hæmme en borges seksualitet og intimitet, som er en forudsætning for den seksuelle sundhed. Da seksualitet, på lige fod med andre konkrete ydelser, ikke er konkretiseret i den landsdækkende servicelov, bliver det op til den enkelte kommune, hvilken prioritering borgerens seksuelle sundhed skal have i kommunes retningslinjer for rehabiliteringen. Side 8 af 73

9 Sundhedsstyrelsen har udviklet flere nye forskellige forebyggelsespakker, som indeholder vidensbaserede værktøjer med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Der er udarbejdet 12 forebyggelsespakker omhandlende bl.a. seksuel sundhed, mental sundhed, alkohol og overvægt. I forebyggelsespakken Seksuel Sundhed er der fokus på forebyggelse af uønskede graviditeter, seksuelt overført sygdomme samt undervisning i seksualitet i folkeskolerne. Det beskrives, at der er manglende viden om ældre og seksualitet, men det omtales ikke yderligere. Endvidere påpeges det, at der ud fra livsstilsomstændighederne er behov for at italesætte seksualitet i mødet med de relevante borgergrupper. I forebyggelsespakken beskrives kun ganske kort, at borgere med kronisk sygdom skal have information om, hvordan seksualitet og parforhold kan påvirkes af sygdom (Seksuel sundhed. 2012). I Danmark har 34,9 % af befolkningen, ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013, en kronisk sygdom (Christensen, 2013). Antallet af danskere med en kronisk sygdom er stigende, da den danske befolkning lever længere end tidligere pga. bedre levevilkår og behandlingsmuligheder (Sundhed.dk, 2013). I projektets start har vi snakket med ansatte hos gigtforeningen, en sexologisk rådgiver og ansatte på flere sundhedscentre, som alle beskriver, at seksualitet kan være tabubelagt og ikke håndteres i tilstrækkelig grad i det danske behandlingssystem. Flere studier påpeger, at der mangler fokus på borgerens seksualitet i sundhedsvæsnet, hvilket kan påvirke borgerens seksuelle sundhed og dermed sygdomsmestring samt livskvalitet (Graugaard 2012). Christian Graugaard er formand for Sex og Samfund, uddannet læge og har en ph.d. på en seksualhistorisk afhandling. Han har udgivet litteratur og forsket inden for det sexologiske felt. Side 9 af 73

10 Som følge af kronisk sygdom kan der opstå en række fysiske bivirkninger fx rejsningsbesvær, nedsat lyst, ændret sensibilitet, træthed, bevægeindskrænkning og smerter. De fysiske bivirkninger kan skyldes både sygdommen og den medicinske behandling. Derudover kan der opstå en række psykiske bivirkninger som vrede, angst, depression, nedsat selvværd og ændret kropsbillede (Graugaard, 2006, s ) Studier af patienter med reumatoid artrit peger på, at op mod 76 % oplever seksuelle problemer pga. sygdom. De to væsentligste problemer er nedsat lyst samt den fysiske begrænsning ved samleje (Tristano, 2009). En artikel belyser resultaterne fra en undersøgelse på Hvidovre Hospital, hvor man har undersøgt den seksuelle tilfredshed hos kronisk syge patienter med henholdsvis KOL og hjertesygdomme. 56 % af KOL-patienterne og 27 % af hjertepatienterne oplevede begrænsninger under seksuelle aktiviteter (Wojcik 2012). Tallene er blot et udsnit af den helhed, der belyser, at kronisk sygdom påvirker borgerens seksualitet og dermed seksuelle sundhed. Litteraturen beskriver, at patientgrupperne ikke modtager tilstrækkelig råd og vejledning i forbindelse med behandling, hvilket kan skyldes en lang række barriere hos personalet (Graugaard, Møhl et al. 2006, s. 21); Mange behandlere undgår altså at tale om seksualitet fordi de frygter at krænke patientens blufærdighed, frygter at krænke egen blufærdighed, har for travlt, mangler viden og færdigheder, finder emnet uinteressant og/eller irrelevant eller frygter at overskride deres faglige kompetence (Graugaard, 2006). Som fagpersoner er det vigtigt at se seksualitet og intimitet som en del af det bio-psyko-sociale perspektiv, hvilket Graugaard fremhæver; Sexologisk rådgivning og behandling har med andre ord fokus på det hele menneske, og af samme grund er tværfagligt Side 10 af 73

11 samarbejde i mange tilfælde nødvendigt (Graugaard, Møhl et al. 2006, s. 12) Udover at fagpersonalet ikke føler sig kompetente til at håndtere samtalen om seksualitet og intimitet, er der ofte heller ikke klarhed om, hvilken faggruppe der skal håndtere seksualitet, og hvorvidt emnet er en tværfaglig opgave. Vi er ud fra vores baggrundslitteratur blevet bekendt med PLISSITmodellen, som er et redskab udviklet til sundhedsfagligt personale ift. problematikker vedrørende seksualitet (Davis, Taylor 2006). Flere forskningsartikler har taget udgangspunkt i PLISSIT som et velfungerende redskab til håndteringen af seksualitet. I Danmark er kendskabet til PLISSIT ikke så udbredt blandt det tværfaglige sundhedspersonale i praksis, mange sygeplejestuderende undervises dog i PLISSIT på studiet. Vi har gennem vores ergoterapeutuddannelse fået undervisning i kommunikation ift. at tale om følsomme emner med borgeren. På uddannelsen har vi ikke direkte fokus på håndtering af borgerens seksualitet. Det ergoterapeutiske paradigme er bygget op om fokus på det hele menneske, derfor kan det være naturligt at inddrage aspektet seksualitet på lige fod med andre hverdagsproblematikker i den kliniske praksis. 2. Læsevejledning Opgaven er opbygget med inspiration fra Den gode opgave (Rienecker, Jørgensen et al. 2010). Vi har valgt at omtale de fagpersoner, som tog del i vores intervention, som informanter. For læsevenlighedens skyld har vi valgt at omtale borgere med kronisk sygdom som borgere, hvor det ikke er meningsforstyrrende for sammenhængen. Vi henviser til borgeren, for at bevare klientcenteringen. PLISSIT-modellen er forkortet til PLISSIT. Vi har oplevet, at seksualitet generelt anses som samleje, derfor har vi valgt at Side 11 af 73

12 nævne seksualitet og intimitet i forbindelse med hinanden for at opnå en bredere definition i opgaven, dog ikke konsekvent. Den bredere definition af seksualitet er beskrevet i pkt Seksualitet. Fokusgruppeinterview med informanterne omtales som interview. 3. Problemformulering Hvilke barrierer kan der opstå for det tværfagligt sammensatte personale i håndtering af seksualitet hos borgere med kronisk sygdom? Hvorledes opleves undervisningen i PLISSIT af personalet, og er de forandringsparate i forhold til håndtering af seksualitet i rehabiliteringen? 3.1. Formål med bachelorprojektet Gennem litteratursøgning har vi fundet frem til studier, der har undersøgt effekten af undervisning i begrebet seksualitet til tværfagligt sammensat personale, hvor PLISSIT er inddraget. Vi har derimod ikke fundet studier, der belyser, hvorvidt PLISSIT kan ændre personalets håndtering, ift. samtale om seksualitet. Higgins beskriver; The PLISSIT model has been used as a framework for the provision of education within other studies; however, writers do not comment on its suitability within their discussion (Higgins, Sharek et al. 2012, s. 2567) Citatet giver os det indtryk, at PLISSIT s effekt ikke er påvist, og det er det, vi vil undersøge nærmere gennem vores undersøgelse. Det samlede formål med interventionen har været at sætte fokus på den del af det hele menneske, som omhandler seksualitet. Undervisningens formål har været at introducere PLISSIT til fagpersonalet. Målet med interviewet har været, at få et indblik i, om personalet kan se sig selv gøre brug af PLISSIT i praksis, og hvilke udfordringer de oplever ved at tage emnet op med borgeren. Hertil har vi udformet et semistruktureret Side 12 af 73

13 fokusgruppeinterview, overvejelser hertil beskrives nærmere i metodeafsnittet. 4. Begrebsdefinition Begrebsdefinitionerne har vi diskuteret i gruppen, for at sikre en fælles definition af centrale begreber i opgaven Tværfagligt sammensat personale I vores opgave tager vi udgangspunkt i et tværfagligt sammensat personale, der arbejder i kommunen med rehabilitering, af borgere med kronisk sygdom. Tværfagligt sammensat personale, i vores definition, er sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter Borgere med kronisk sygdom Der er mange forskellige definitioner af kronisk sygdom. Vi har valgt at tage udgangspunkt i sundhedsstyrelsens definition, da vi finder den afgrænsende og konkret og anser sundhedsstyrelsen som en troværdig kilde. Her beskrives kronisk sygdom som følgende: Kronisk sygdom har en eller flere af følgende karakteristika: Sygdommen er vedvarende, har blivende følger, skyldes irreversible forandringer, kræver en langvarig behandling/pleje og/eller en særlig rehabiliteringsindsats (Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund : Konferenceavis ) 4.3. Seksualitet Vi er bekendt med, at offentlige instanser ofte benytter sig af WHO s definition af seksualitet. Vi finder ikke den definition specifik nok, hvor imod socialstyrelsens definition er mere dybdegående og konkret. Vi definerer herudfra seksualitet som en integreret del af ethvert menneskes personlighed, et basalt behov og et aspekt af det at være menneske. Side 13 af 73

14 Seksualitet er ikke udelukkende samleje og opnåelse af orgasme, men kan være en del af det. Seksualiteten får os til at søge efter kærlighed, varme, og intimitet og udtrykkes i vores følelsesliv, den måde vi bevæger os på, rører andre på og bliver rørt ved. Det er lige så meget det at være sensuel som at være seksuel. (Seksualitet på dagsordenen : en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse. 2012) Seksuel sundhed I vores opgave, har vi valgt at definere seksuel sundhed ud fra WHO: a state of physical, emotional, mental and social well-being in relation to sexuality; it is not merely the absence of disease, dysfunction or infirmity. Sexual health requires a positive and respectful approach to sexuality and sexual relationships, as well as the possibility of having pleasurable and safe sexual experiences, free of coercion, discrimination and violence. For sexual health to be attained and maintained, the sexual rights of all persons must be respected, protected and fulfilled. (WHO 2006) Vi har valgt den definition, for at have den samme definition som de sundhedsfaglige instanser i Danmark Tovejstabu Graugaard beskriver begrebet tovejstabu som en gensidig tabuisering om seksualitet, behandler og borger imellem, i sundhedssektoren. Behandleren forbigår emnet af hensyn til patientens blufærdighed, og borgeren tolker tavsheden sådan, at vedkommendes problem er sjældent, uden relevans og umulig at gøre noget ved (Graugaard 2012, s. 70). Side 14 af 73

15 5. Metode I dette afsnit beskrives hvordan vi har søgt litteratur og hvilken metode vi har valgt at anvende til projektets udformning. Vi vil uddybe og begrunde hvilke overvejelser vi har gjort i forbindelse med interventionen. Vi har valgt at udarbejdet et kvalitativt studie, da vi vil undersøge personalets oplevelser og tanker om hvordan de håndterer samtaler og henvendelser fra borgere om seksualitet. Vi er interesseret i at få så mange forskellige nuancer fra personalet som muligt igennem dialog. Grundlæggende har vi anvendt en hermeneutisk tilgang, da vi ønsker at undersøge og forstå, hvordan fagpersonalet arbejder med seksualitet i rehabiliteringen. Vi har undersøgt deres faglige håndtering og har bragt vores viden i spil i form af PLISSIT. Vi har desuden sat fokus på en udvidet definition af seksualitet for at kunne konstruere en viden sammen. Vi har været bevidste om, at selvom vi ikke har valgt en overordnet teori at arbejde ud fra, har vi en faglig forforståelse igennem vores uddannelse. Vi har ladet empirien styre og er ikke blevet fastlåst i at belyse empirien fra en bestemt vinkel. For at undersøge vores problemformulering har vi valgt at gennemføre et fokusgruppeinterview. Da sundhedscenteret ikke har været bekendt med PLISSIT, valgte vi at undervise i modellen som en forudsætning for at gennemføre interviewet. Udførelsen af interviewet var med henblik på at få personalets umiddelbare tanker og oplevelser om PLISSIT s relevans og brugbarhed. Derudover har vi villet have et indblik i, hvordan personalet håndterer seksualitet på nuværende tidspunkt. I analysen vil vi bl.a. undersøge, hvilke faktorer der skal til for at kunne nedbryde eventuelle barrierer Tilvalg i opgaven Vi har i opgaven valgt at have det tværfagligt sammensatte personale som primær modtager af opgavens indhold. Det har vi, idet vores baggrundslitteratur påpeger, at det er os som fagpersonale, der skal bringe Side 15 af 73

16 emnet seksualitet og intimitet op og dermed bryde tovejstabet og den onde cirkel, som vi kommer nærmere ind på i pkt Den Onde Cirkel Vi har i opgaven valgt at beskæftige os med borgere med kronisk sygdom, dog kun som sekundær modtager af opgavens indhold. Set i lyset af vores baggrundslitteratur er borgere med kronisk sygdom, en overset gruppe ift. håndteringen af eventuelle seksuelle problemstillinger. I litteraturen har vi gentagende gange fundet beskrivelser af PLISSIT, som er en model, der har eksisteret i mere end 30 år og anvendt meget i England. PLISSIT er tilpasset en bred patientgruppe og kan benyttes som et tværfagligt redskab. Vi har valgt at undersøge, om PLISSIT kan inddrages i håndteringen af borgeres seksualitet på sundhedscenteret Fravalg i opgaven Vi har stiftet bekendtskab med BETTER-modellen, men har fravalgt modellen, da den specifikt retter sig mod patienter med kræft. Derudover har vi gennem litteratursøgning fundet modeller såsom ALARM og PLEASURE, men ikke været i stand til at finde en dybdegående beskrivelse af modellerne. Vi har fravalgt at have fokus på borgerperspektivet. Valget er taget på baggrund af resultaterne af vores baggrundslitteratur som beskriver, at borgeren ikke nødvendigvis selv henvender sig til det sundhedsfaglige personale, hvis der opstår problematikker om seksualiteten. Vi er bekendte med en udvidet udgave af PLISSIT, kaldet Ex-PLISSIT. Vi har kun fundet begrænset viden om modellen i litteratursøgningen og både Gitte Vittrup og vi i gruppen, oplever Ex-PLISSIT som mere indviklet end nødvendig Litteratursøgning For at afgrænse vores problemfelt, startede vi med at lave en eksplorativ søgning rundt i databaserne, hovedsaligt i CINAHL. CINAHL er en artikeldatabase rettet mod sygepleje, fysioterapi, ergoterapi og patientpleje. Side 16 af 73

17 Den er specielt god til kvalitativ forskning og artikler om patienterfaringer (Glasdam 2011, s. 42). Trods vores noget usystematiske første søgning, fandt vi flere artikler, som har været brugbare i det videre projektforløb. Søgningerne i CINAHL har givet et indblik i, hvordan emnet seksualitet bliver håndteret i udlandet. For at finde materiale fra Danmark, har vi bl.a. benyttet os af google og Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Vi har fundet flere rapporter, retningslinjer og vejledninger, der har været med til at underbygge vores antagelse om, at emnet seksualitet i begrænset omfang bliver taget op i praksis, når det drejer sig om borgere med kronisk sygdom. Efter vi har fået konkretiseret vores problemfelt, har vi benyttet os af bevidst tilfældig søgning, hvor vi bl.a. har søgt efter danske artikler, der kunne være med til at belyse problemet i Danmark. I denne søgefase fandt vi bl.a. den danske professor Christian Graugaard, som vi inddrog i den videre søgeproces. Da vi blev mere sikre på valg af emne, begyndte vi en mere systematisk søgning i databaserne. Vi har opstillet in- og eksklusionskriterier, som fx sprog, udgivelsesår og emne. Vi har valgt at gentage søgning i CINAHL, dog med tilføjelse af nye søgeord og strategi. Vi har søgt via emneord for en så præcis søgning som muligt. De vigtigste søgeord og begreber i vores søgning inkluderede sexuality, PLISSIT, chronic disease, attitude of health personnel og interdisciplinary. Vi søgte desuden i SweMed, dog uden at finde artikler, der kunne anvendes i det videre forløb. Vi har lavet en krydssøgning i alle EBSCO databaserne, for at sikre at vi fandt alle relevante artikler og fandt, i den forbindelse, et par artikler i PubMed til nærmere læsning. For at forsøge at hindre at vi overså væsentlige artikler, benyttede vi os af kædesøgning og har læst litteraturlister fra vores udvalgte artikler igennem. Ud fra overskrifterne var der flere artikler, der var relevante, dog måtte vi sortere hovedparten fra pga. udgivelsesår. Side 17 af 73

18 For en systematisk fremstilling af vores søgestrategi, har vi udarbejdet en CAT (Critical Appraised Topic), som er vedlagt i bilag Valg af litteratur Ud fra vores søgestrategi har vi udvalgt flere forskningsartikler, som kan være med til at belyse vores problemformulering samt understøtte vores empiri. De anvendte forskningsartikler er alle vurderet kritisk. I analysen anvender vi særligt tre artikler til belysning af de barrierer, der kan opstå for personalet i håndteringen af seksualitet og intimitet hos borgere med kroniske sygdom. Dog er forskningsartiklerne anvendt med særlig forbehold, idet to af artiklerne er fra lande med et strengt syn på seksualitet og intimitet. Ydermere har forfatteren i den tredje forskningsartikel anvendt sig selv som både forsker og case person. Med udgangspunkt i ergoterapeutforeningens skemaer til kritisk vurdering af kvali- og kvantitative studier, har vi i gruppen selv udformet et skema, hvor vurderingen sker gennem ja/nej besvarelser. Skemaet er udarbejdet med henblik på at øge overskueligheden og sammenligne studiernes kvalitet. Yderligere har vi fundet inspiration i bogen Bachelorprojekter (Glasdam 2011, s. 51) til kritiske overvejelser. Skemaerne til kritisk vurdering fremgår af bilag 2. Vi har valgt at inddrage konklusionerne fra den kritiske litteraturgennemgang af disse tre artikler i pkt præsentation og kritisk vurdering at udvalgte forskningsartikler. Den kritiske litteraturgennemgang fremgår af bilag Præsentation og kritisk vurdering af udvalgte forskningsartikler Artiklen Sexuality and occupational therapy in Ireland a case of ambivalence? er udarbejdet af Hyland & Mc Grath og er et kvantitativt studie, som omhandler ergoterapeuters holdning og overbevisning i at inddrage seksualitet i praksis. Vi har valgt at inddrage forskningsartiklen, idet den beskriver de barrierer, der kan finde sted i praksis. Side 18 af 73

19 Artiklen Patient s sexual health: Do we care enough? er udarbejdes af T.M. Ho og M. Fernández og er et kvantitativt studie, der har til formål at undersøge, om sundhedspersonalet har tilstrækkelige opmærksomhed på patientens seksuelle sundhed samt identificere årsagerne hertil. Vi er opmærksomme på, at forskningsartiklerne er udført i hhv. Irland og Spanien, som begge er katolske lande, hvilket kan være med til at påvirke den generelle holdning til seksualitet. Netop den strengere holdning til seksualitet kan være med til, at nogle af barriererne fremstår mere tydeligt, eller at fagpersonalet bliver mere opmærksom på disse fx religiøse og kulturelle barriere. Til trods for evt. religiøse og kulturelle barrierer, er de største barrierer stadigvæk manglende viden og praksiserfaring ift. at tale om seksualitet og intimitet hvilket, vi ud fra anden litteratur også har fundet ud af, gør sig gældende i Danmark. Artiklen Interviewing people with chronic illness about sexuality: an adaptition of the PLISSIT model er udarbejdet af B. Mercer og er et kvalitativt studie, som omhandler de sygdomsforandringer, fagpersoner skal være opmærksom på, når man skal snakke med patienter om deres seksuelle udfordringer. Endvidere beskæftiger hun sig med, hvilke barriere der kan opstå for fagpersonen i forbindeles med at tage samtalen om seksualitet og intimitet med borger med kronisk sygdom. Det gør forfatteren ved at fremhæve relevant forskning om seksualitet samt inddrage egne erfaringer, fra at leve med en kronisk sygdom. Vi er bekendte med, at forfatteren bag forskningsartiklen har anvendt sig selv som både forsker og undersøgelsesdeltager. Dog ser vi ikke nødvendigvis det som et negativt aspekt, idet vi på den måde både får et fagligt og et patientmæssigt syn på, hvordan samtalen om seksualitet og intimitet bliver håndteret. Vi er opmærksomme på, at det er en kvalitativ undersøgelse og dermed ikke nødvendigvis giver et generaliseret billede på de udfordringer, der kan opstå om håndtering af seksualitet i praksis. Studiet trækker nogle centrale synspunkter frem, vi vælger derfor at anvende studiet. Side 19 af 73

20 Efter præsentation af søgestrategi og særlig udvalgt litteratur, vil de følgende afsnit frem til pkt. 6 omhandle forberedelse til og tanker omkring interventionen og bearbejdning af empiri Forberedelse til interventionen Da vores baggrundslitteratur har beskrevet, at undervisning har en stor rolle ift. at få fagpersonalet til at føle sig fagligt rustet til at tage samtalen, om seksualitet og intimitet, samt vi ikke har haft om PLISSIT på uddannelsen, valgte vi at kontakte Gitte Vittrup, som er specialist i sexologisk counselling. Inden vejledningen med Gitte Vittrup, har vi sendt vores problembaggrund samt nogle overordnede spørgsmål. Under vejledningen har vi spurgt ind til, hvilke faktorer vi skulle være særlig opmærksomme på, ift. undervisning af informanterne. Derudover har vi fået en generel introduktion til PLISSIT, indblik i hvordan hun anvender modellen, samt hvilke fordele og ulemper hun kan se ved modellen. Desuden er vi kommet ind på, hvilke oplevelser hun har haft ift. at undervise andet fagpersonel i, at kunne tage samtalen om seksualitet og intimitet ved hjælpe at PLISSIT Intervention Interventionen har været undervisning af tre informanter bestående af to fysioterapeuter og en ergoterapeut på et sundhedscenter. Undervisningen blev, umiddelbart efter, efterfulgt af et fokusgruppeinterview. Baggrundslitteraturen beskriver at undervisning i seksualitet, har en positiv effekt på personalets håndtering af borgerens seksualitet og intimitet, hvilket følgende citat underbygger; The results of this study illustrate that a brief 1-day interdisciplinary education programme had a significant and positive impact on knowledge, skill, and comfort levels [ ] it sends a clear message that responding to sexuality issues is an organizational expectation and an issue that needs to be Side 20 af 73

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold

Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold Fertilitetsbehandling, seksualitet og parforhold Forfatter: Studienummer: J10V108 Holdnummer: JM11V Modul 14 Projektet udgør 20 ECTS-point Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark Vejleder:

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade 2015 VIA University College

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere