Håndtering af borgeres seksualitet og intimitet i rehabiliteringen
|
|
- Ada Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndtering af borgeres seksualitet og intimitet i rehabiliteringen En kvalitativ undersøgelse af terapeuters forandringsparathed ved inddragelse af PLISSIT i praksis Ergoterapeutuddannelsen Holstebro, hold E78 Udarbejdet foråret 2014, afleveret d Anslag: Udarbejdet af: Elisabeth Korsgaard Sørensen Kristine Ledgaard Steffensen Maria Bøge Nørregaard Anja Hansen Vejleder: Vita Hagelskjær Metodevejleder: Conny Geisler Rosenkilde Denne opgave er udarbejdet af studerende ved ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, i 14. modul, som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave, eller dele heraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret. Side 1 af 73
2 Resumé Titel: Håndtering af borgeres seksualitet og intimitet i rehabiliteringen En kvalitativ undersøgelse af terapeuters forandringsparathed ved inddragelse af PLISSIT i praksis Problemformulering: Hvilke barrierer kan der opstå for det tværfagligt sammensatte personale i håndtering af seksualitet hos borgere med kronisk sygdom? Hvorledes opleves undervisningen i PLISSIT af personalet, og er de forandringsparate i forhold til håndtering af seksualitet i rehabiliteringen? Formål: Vi har haft til formål at undersøge et tværfagligt sammensat personales oplevelse af at håndtere borgere med kronisk sygdoms seksualitet i praksis. Derudover har vi haft til formål at undersøge om, PLISSIT-modellen kan gøre personalet mere forandringsparat. Baggrund: Kronisk sygdom kan påvirke borgerens seksuelle sundhed. Seksuel sundhed har betydning for borgerens sygdomsmestring samt livskvalitet, det kan derfor være relevant at inddrage borgerens seksualitet i rehabiliteringen. PLISSIT-modellen er en anvendt model til sundhedsfagligt personale, når der skal tales om seksuelle problemstillinger. Metode: Den videnskabelige metode i bachelorprojektet er en kvalitativ metode med en hermeneutisk tilgang. Vi har indsamlet vores empiri gennem et fokusgruppeinterview. Som forudsætning for fokusgruppeinterviewet har vi undervist i PLISSIT-modellen og seksualitet som begreb. Empirien er analyseret ud fra Scheins kulturanalyse ift. håndtering af seksualitet og informanternes umiddelbare vurdering af PLISSIT-modellen. Forandringspartheden hos informanterne er belyst ud fra Stages of Change. Konklusion: Informanterne blev mere bevidste om, at en fælles definitionen af seksualitet muligvis kan nedbryde barrierer. Informanternes umiddelbare oplevelse er, at PLISSIT-modellen ikke forandrer det der allerede foregår i praksis. Kulturen har stor betydning for håndteringen af seksualitet. Søgeord: Seksualitet, Kronisk sygdom, PLISSIT-modellen, Tværfagligt personale, Seksuel sundhed. Side 2 af 73
3 Abstract Title: The handling of the client s sexuality and intimacy in rehabilitating. A qualitative study of therapists ability to change their praxis by using the PLISSIT-model Problem Statement: In a multidisciplinary group of staff, which barrier might appear in handling the chronic ill client s sexuality? How does the staff experience the education in the PLISSIT-model and are they ready/able to change the handling of sexuality in rehabilitating? Purpose/goal: Our aim was to examine a multidisciplinary group of staff and how they in praxis experience the handling in the sexuality of client s with chronic diseases. Further on the aim was to examine if the PLISSITmodel increases the staff s ability to change focus and raise awareness. Background: Chronic disease might affect the sexual health of a client. It may be relevant to involve the client s sexuality in rehabilitation because sexual health has an impact on the quality of lift and the way a client handles his/her disease. The PLISSIT-model is used by the staff in the health service when it is necessary to talk about sexual issues. Method: The scientific method used in this bachelor project is a qualitative study with a hermeneutical approach. We have gathered our empiricism through a focus group interview. Before the focus group interview we prerequisite taught in the PLISSIT-model and sexuality as concepts. Schein`s culture analyse were used to analyse the empiricisms in correlation with the informants immediate response on the PLISSIT-model and handling sexuality. The informants ability to change was examined using Stages of Change. Conclusion: The informants became more conscious that a common definition of sexuality might break down the boundaries. The informants immediate experience is that the PLISSIT-model does not change what is already happening. Culture has an impact on how sexuality is handled. Keywords: Sexuality, chronic disease, The PLISSIT-model, interdisciplinary and sexual health. Side 3 af 73
4 Forfatteransvar Resumé Elisabeth Abstract Anja Problembaggrund Anja, Elisabeth, Kristine og Maria Læsevejledning Problemformulering og formål Begrebsdefinition Præsentation af praksissted Metode Elisabeth Anja, Elisabeth, Kristine og Maria Elisabeth Maria Anja og Elisabeth Teori Anja og Elisabeth Validitet og reliabilitet Kristine Analyse af empiri Kristine og Maria Diskussion Anja konklusion Perspektivering Anja, Elisabeth, Kristine og Maria Anja, Elisabeth, Kristine og Maria Anja Hansen Kristine Ledgaard Steffensen Elisabeth Korsgaard Sørensen Maria Bøge Nørregaard Side 4 af 73
5 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 3 Forfatteransvar... 4 Indholdsfortegnelse Problembaggrund Læsevejledning Problemformulering Formål med bachelorprojektet Begrebsdefinition Tværfagligt sammensat personale Borgere med kronisk sygdom Seksualitet Seksuel sundhed Tovejstabu Metode Tilvalg i opgaven Fravalg i opgaven Litteratursøgning Valg af litteratur Præsentation og kritisk vurdering af udvalgte forskningsartikler Forberedelse til interventionen Intervention Side 5 af 73
6 Udvælgelsesstrategi Roller og didaktiske overvejelser til undervisningen Forberedelse af fokusgruppeinterview Evaluering af fokusgruppeinterviewet Bearbejdning af fokusgruppeinterview Præsentation af medvirkende Præsentation af praksissted og informanter Præsentation af Gitte Vittrup, sexologisk counsellor Teori PLISSIT Den Onde Cirkel Edgar H. Scheins kulturanalyse Stages of Change Rogers teori om accept af forandring Analyse Validitet og reliabilitet Intern Ekstern Analyse af empiri Vores oplevelser ved interventionen Informanternes opfattelse af seksualitet Barrierer og fordomme PLISSIT Tovejstabu Forandringsparathed Delkonklusion på analyse Side 6 af 73
7 9. Diskussion Vurdering og kritik af metode Hvem er fagligt kompetente til at tale seksualitet og intimitet med borgeren? Etiske overvejelser Konklusion Perspektivering Litteraturliste Liste over figurer i opgaven Bilag Bilag 1, listen fra vores undervisning der forud for interviewet Bilag 2, kritisk vurdering af studier Bilag 3, CAT Side 7 af 73
8 1. Problembaggrund På baggrund af personlige bekendtskaber er vi blevet gjort opmærksomme på, at der kan mangle fokus på sygdoms påvirkning af seksualitet i rehabiliteringen. Da vi som ergoterapeutstuderende ikke har oplevet håndtering af seksualitet i vores kliniske undervisning, har det gjort os nysgerrige på, hvilke faggrupper der håndterer emnet i praksis. I Danmark opfatter vi os generelt som seksuelt frisindet. Danmark var det første land til at frigive billedpornografien og frontløber til at lancere den første p-pille i Billedet på det seksuelle frisind ændrer sig, hvis man ser på forskningsverdenen. Forskningen omkring danskerne og deres seksualitet er begrænset, ift. andre nordiske lande (Persson 2014). Seksualitet begrænses ofte til kun at omhandle samleje, men seksualitet er også intimitet, nærværd og sensualitet. Af servicelovens formålsbestemmelse i 1 stk. 1. fremgår det at: Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Vi udleder af formålsbestemmelsen i serviceloven, at denne kan omfatte vejledning og støtte omkring seksualitet, da følger af fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse kan hæmme en borges seksualitet og intimitet, som er en forudsætning for den seksuelle sundhed. Da seksualitet, på lige fod med andre konkrete ydelser, ikke er konkretiseret i den landsdækkende servicelov, bliver det op til den enkelte kommune, hvilken prioritering borgerens seksuelle sundhed skal have i kommunes retningslinjer for rehabiliteringen. Side 8 af 73
9 Sundhedsstyrelsen har udviklet flere nye forskellige forebyggelsespakker, som indeholder vidensbaserede værktøjer med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Der er udarbejdet 12 forebyggelsespakker omhandlende bl.a. seksuel sundhed, mental sundhed, alkohol og overvægt. I forebyggelsespakken Seksuel Sundhed er der fokus på forebyggelse af uønskede graviditeter, seksuelt overført sygdomme samt undervisning i seksualitet i folkeskolerne. Det beskrives, at der er manglende viden om ældre og seksualitet, men det omtales ikke yderligere. Endvidere påpeges det, at der ud fra livsstilsomstændighederne er behov for at italesætte seksualitet i mødet med de relevante borgergrupper. I forebyggelsespakken beskrives kun ganske kort, at borgere med kronisk sygdom skal have information om, hvordan seksualitet og parforhold kan påvirkes af sygdom (Seksuel sundhed. 2012). I Danmark har 34,9 % af befolkningen, ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013, en kronisk sygdom (Christensen, 2013). Antallet af danskere med en kronisk sygdom er stigende, da den danske befolkning lever længere end tidligere pga. bedre levevilkår og behandlingsmuligheder (Sundhed.dk, 2013). I projektets start har vi snakket med ansatte hos gigtforeningen, en sexologisk rådgiver og ansatte på flere sundhedscentre, som alle beskriver, at seksualitet kan være tabubelagt og ikke håndteres i tilstrækkelig grad i det danske behandlingssystem. Flere studier påpeger, at der mangler fokus på borgerens seksualitet i sundhedsvæsnet, hvilket kan påvirke borgerens seksuelle sundhed og dermed sygdomsmestring samt livskvalitet (Graugaard 2012). Christian Graugaard er formand for Sex og Samfund, uddannet læge og har en ph.d. på en seksualhistorisk afhandling. Han har udgivet litteratur og forsket inden for det sexologiske felt. Side 9 af 73
10 Som følge af kronisk sygdom kan der opstå en række fysiske bivirkninger fx rejsningsbesvær, nedsat lyst, ændret sensibilitet, træthed, bevægeindskrænkning og smerter. De fysiske bivirkninger kan skyldes både sygdommen og den medicinske behandling. Derudover kan der opstå en række psykiske bivirkninger som vrede, angst, depression, nedsat selvværd og ændret kropsbillede (Graugaard, 2006, s ) Studier af patienter med reumatoid artrit peger på, at op mod 76 % oplever seksuelle problemer pga. sygdom. De to væsentligste problemer er nedsat lyst samt den fysiske begrænsning ved samleje (Tristano, 2009). En artikel belyser resultaterne fra en undersøgelse på Hvidovre Hospital, hvor man har undersøgt den seksuelle tilfredshed hos kronisk syge patienter med henholdsvis KOL og hjertesygdomme. 56 % af KOL-patienterne og 27 % af hjertepatienterne oplevede begrænsninger under seksuelle aktiviteter (Wojcik 2012). Tallene er blot et udsnit af den helhed, der belyser, at kronisk sygdom påvirker borgerens seksualitet og dermed seksuelle sundhed. Litteraturen beskriver, at patientgrupperne ikke modtager tilstrækkelig råd og vejledning i forbindelse med behandling, hvilket kan skyldes en lang række barriere hos personalet (Graugaard, Møhl et al. 2006, s. 21); Mange behandlere undgår altså at tale om seksualitet fordi de frygter at krænke patientens blufærdighed, frygter at krænke egen blufærdighed, har for travlt, mangler viden og færdigheder, finder emnet uinteressant og/eller irrelevant eller frygter at overskride deres faglige kompetence (Graugaard, 2006). Som fagpersoner er det vigtigt at se seksualitet og intimitet som en del af det bio-psyko-sociale perspektiv, hvilket Graugaard fremhæver; Sexologisk rådgivning og behandling har med andre ord fokus på det hele menneske, og af samme grund er tværfagligt Side 10 af 73
11 samarbejde i mange tilfælde nødvendigt (Graugaard, Møhl et al. 2006, s. 12) Udover at fagpersonalet ikke føler sig kompetente til at håndtere samtalen om seksualitet og intimitet, er der ofte heller ikke klarhed om, hvilken faggruppe der skal håndtere seksualitet, og hvorvidt emnet er en tværfaglig opgave. Vi er ud fra vores baggrundslitteratur blevet bekendt med PLISSITmodellen, som er et redskab udviklet til sundhedsfagligt personale ift. problematikker vedrørende seksualitet (Davis, Taylor 2006). Flere forskningsartikler har taget udgangspunkt i PLISSIT som et velfungerende redskab til håndteringen af seksualitet. I Danmark er kendskabet til PLISSIT ikke så udbredt blandt det tværfaglige sundhedspersonale i praksis, mange sygeplejestuderende undervises dog i PLISSIT på studiet. Vi har gennem vores ergoterapeutuddannelse fået undervisning i kommunikation ift. at tale om følsomme emner med borgeren. På uddannelsen har vi ikke direkte fokus på håndtering af borgerens seksualitet. Det ergoterapeutiske paradigme er bygget op om fokus på det hele menneske, derfor kan det være naturligt at inddrage aspektet seksualitet på lige fod med andre hverdagsproblematikker i den kliniske praksis. 2. Læsevejledning Opgaven er opbygget med inspiration fra Den gode opgave (Rienecker, Jørgensen et al. 2010). Vi har valgt at omtale de fagpersoner, som tog del i vores intervention, som informanter. For læsevenlighedens skyld har vi valgt at omtale borgere med kronisk sygdom som borgere, hvor det ikke er meningsforstyrrende for sammenhængen. Vi henviser til borgeren, for at bevare klientcenteringen. PLISSIT-modellen er forkortet til PLISSIT. Vi har oplevet, at seksualitet generelt anses som samleje, derfor har vi valgt at Side 11 af 73
12 nævne seksualitet og intimitet i forbindelse med hinanden for at opnå en bredere definition i opgaven, dog ikke konsekvent. Den bredere definition af seksualitet er beskrevet i pkt Seksualitet. Fokusgruppeinterview med informanterne omtales som interview. 3. Problemformulering Hvilke barrierer kan der opstå for det tværfagligt sammensatte personale i håndtering af seksualitet hos borgere med kronisk sygdom? Hvorledes opleves undervisningen i PLISSIT af personalet, og er de forandringsparate i forhold til håndtering af seksualitet i rehabiliteringen? 3.1. Formål med bachelorprojektet Gennem litteratursøgning har vi fundet frem til studier, der har undersøgt effekten af undervisning i begrebet seksualitet til tværfagligt sammensat personale, hvor PLISSIT er inddraget. Vi har derimod ikke fundet studier, der belyser, hvorvidt PLISSIT kan ændre personalets håndtering, ift. samtale om seksualitet. Higgins beskriver; The PLISSIT model has been used as a framework for the provision of education within other studies; however, writers do not comment on its suitability within their discussion (Higgins, Sharek et al. 2012, s. 2567) Citatet giver os det indtryk, at PLISSIT s effekt ikke er påvist, og det er det, vi vil undersøge nærmere gennem vores undersøgelse. Det samlede formål med interventionen har været at sætte fokus på den del af det hele menneske, som omhandler seksualitet. Undervisningens formål har været at introducere PLISSIT til fagpersonalet. Målet med interviewet har været, at få et indblik i, om personalet kan se sig selv gøre brug af PLISSIT i praksis, og hvilke udfordringer de oplever ved at tage emnet op med borgeren. Hertil har vi udformet et semistruktureret Side 12 af 73
13 fokusgruppeinterview, overvejelser hertil beskrives nærmere i metodeafsnittet. 4. Begrebsdefinition Begrebsdefinitionerne har vi diskuteret i gruppen, for at sikre en fælles definition af centrale begreber i opgaven Tværfagligt sammensat personale I vores opgave tager vi udgangspunkt i et tværfagligt sammensat personale, der arbejder i kommunen med rehabilitering, af borgere med kronisk sygdom. Tværfagligt sammensat personale, i vores definition, er sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter Borgere med kronisk sygdom Der er mange forskellige definitioner af kronisk sygdom. Vi har valgt at tage udgangspunkt i sundhedsstyrelsens definition, da vi finder den afgrænsende og konkret og anser sundhedsstyrelsen som en troværdig kilde. Her beskrives kronisk sygdom som følgende: Kronisk sygdom har en eller flere af følgende karakteristika: Sygdommen er vedvarende, har blivende følger, skyldes irreversible forandringer, kræver en langvarig behandling/pleje og/eller en særlig rehabiliteringsindsats (Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund : Konferenceavis ) 4.3. Seksualitet Vi er bekendt med, at offentlige instanser ofte benytter sig af WHO s definition af seksualitet. Vi finder ikke den definition specifik nok, hvor imod socialstyrelsens definition er mere dybdegående og konkret. Vi definerer herudfra seksualitet som en integreret del af ethvert menneskes personlighed, et basalt behov og et aspekt af det at være menneske. Side 13 af 73
14 Seksualitet er ikke udelukkende samleje og opnåelse af orgasme, men kan være en del af det. Seksualiteten får os til at søge efter kærlighed, varme, og intimitet og udtrykkes i vores følelsesliv, den måde vi bevæger os på, rører andre på og bliver rørt ved. Det er lige så meget det at være sensuel som at være seksuel. (Seksualitet på dagsordenen : en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse. 2012) Seksuel sundhed I vores opgave, har vi valgt at definere seksuel sundhed ud fra WHO: a state of physical, emotional, mental and social well-being in relation to sexuality; it is not merely the absence of disease, dysfunction or infirmity. Sexual health requires a positive and respectful approach to sexuality and sexual relationships, as well as the possibility of having pleasurable and safe sexual experiences, free of coercion, discrimination and violence. For sexual health to be attained and maintained, the sexual rights of all persons must be respected, protected and fulfilled. (WHO 2006) Vi har valgt den definition, for at have den samme definition som de sundhedsfaglige instanser i Danmark Tovejstabu Graugaard beskriver begrebet tovejstabu som en gensidig tabuisering om seksualitet, behandler og borger imellem, i sundhedssektoren. Behandleren forbigår emnet af hensyn til patientens blufærdighed, og borgeren tolker tavsheden sådan, at vedkommendes problem er sjældent, uden relevans og umulig at gøre noget ved (Graugaard 2012, s. 70). Side 14 af 73
15 5. Metode I dette afsnit beskrives hvordan vi har søgt litteratur og hvilken metode vi har valgt at anvende til projektets udformning. Vi vil uddybe og begrunde hvilke overvejelser vi har gjort i forbindelse med interventionen. Vi har valgt at udarbejdet et kvalitativt studie, da vi vil undersøge personalets oplevelser og tanker om hvordan de håndterer samtaler og henvendelser fra borgere om seksualitet. Vi er interesseret i at få så mange forskellige nuancer fra personalet som muligt igennem dialog. Grundlæggende har vi anvendt en hermeneutisk tilgang, da vi ønsker at undersøge og forstå, hvordan fagpersonalet arbejder med seksualitet i rehabiliteringen. Vi har undersøgt deres faglige håndtering og har bragt vores viden i spil i form af PLISSIT. Vi har desuden sat fokus på en udvidet definition af seksualitet for at kunne konstruere en viden sammen. Vi har været bevidste om, at selvom vi ikke har valgt en overordnet teori at arbejde ud fra, har vi en faglig forforståelse igennem vores uddannelse. Vi har ladet empirien styre og er ikke blevet fastlåst i at belyse empirien fra en bestemt vinkel. For at undersøge vores problemformulering har vi valgt at gennemføre et fokusgruppeinterview. Da sundhedscenteret ikke har været bekendt med PLISSIT, valgte vi at undervise i modellen som en forudsætning for at gennemføre interviewet. Udførelsen af interviewet var med henblik på at få personalets umiddelbare tanker og oplevelser om PLISSIT s relevans og brugbarhed. Derudover har vi villet have et indblik i, hvordan personalet håndterer seksualitet på nuværende tidspunkt. I analysen vil vi bl.a. undersøge, hvilke faktorer der skal til for at kunne nedbryde eventuelle barrierer Tilvalg i opgaven Vi har i opgaven valgt at have det tværfagligt sammensatte personale som primær modtager af opgavens indhold. Det har vi, idet vores baggrundslitteratur påpeger, at det er os som fagpersonale, der skal bringe Side 15 af 73
16 emnet seksualitet og intimitet op og dermed bryde tovejstabet og den onde cirkel, som vi kommer nærmere ind på i pkt Den Onde Cirkel Vi har i opgaven valgt at beskæftige os med borgere med kronisk sygdom, dog kun som sekundær modtager af opgavens indhold. Set i lyset af vores baggrundslitteratur er borgere med kronisk sygdom, en overset gruppe ift. håndteringen af eventuelle seksuelle problemstillinger. I litteraturen har vi gentagende gange fundet beskrivelser af PLISSIT, som er en model, der har eksisteret i mere end 30 år og anvendt meget i England. PLISSIT er tilpasset en bred patientgruppe og kan benyttes som et tværfagligt redskab. Vi har valgt at undersøge, om PLISSIT kan inddrages i håndteringen af borgeres seksualitet på sundhedscenteret Fravalg i opgaven Vi har stiftet bekendtskab med BETTER-modellen, men har fravalgt modellen, da den specifikt retter sig mod patienter med kræft. Derudover har vi gennem litteratursøgning fundet modeller såsom ALARM og PLEASURE, men ikke været i stand til at finde en dybdegående beskrivelse af modellerne. Vi har fravalgt at have fokus på borgerperspektivet. Valget er taget på baggrund af resultaterne af vores baggrundslitteratur som beskriver, at borgeren ikke nødvendigvis selv henvender sig til det sundhedsfaglige personale, hvis der opstår problematikker om seksualiteten. Vi er bekendte med en udvidet udgave af PLISSIT, kaldet Ex-PLISSIT. Vi har kun fundet begrænset viden om modellen i litteratursøgningen og både Gitte Vittrup og vi i gruppen, oplever Ex-PLISSIT som mere indviklet end nødvendig Litteratursøgning For at afgrænse vores problemfelt, startede vi med at lave en eksplorativ søgning rundt i databaserne, hovedsaligt i CINAHL. CINAHL er en artikeldatabase rettet mod sygepleje, fysioterapi, ergoterapi og patientpleje. Side 16 af 73
17 Den er specielt god til kvalitativ forskning og artikler om patienterfaringer (Glasdam 2011, s. 42). Trods vores noget usystematiske første søgning, fandt vi flere artikler, som har været brugbare i det videre projektforløb. Søgningerne i CINAHL har givet et indblik i, hvordan emnet seksualitet bliver håndteret i udlandet. For at finde materiale fra Danmark, har vi bl.a. benyttet os af google og Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Vi har fundet flere rapporter, retningslinjer og vejledninger, der har været med til at underbygge vores antagelse om, at emnet seksualitet i begrænset omfang bliver taget op i praksis, når det drejer sig om borgere med kronisk sygdom. Efter vi har fået konkretiseret vores problemfelt, har vi benyttet os af bevidst tilfældig søgning, hvor vi bl.a. har søgt efter danske artikler, der kunne være med til at belyse problemet i Danmark. I denne søgefase fandt vi bl.a. den danske professor Christian Graugaard, som vi inddrog i den videre søgeproces. Da vi blev mere sikre på valg af emne, begyndte vi en mere systematisk søgning i databaserne. Vi har opstillet in- og eksklusionskriterier, som fx sprog, udgivelsesår og emne. Vi har valgt at gentage søgning i CINAHL, dog med tilføjelse af nye søgeord og strategi. Vi har søgt via emneord for en så præcis søgning som muligt. De vigtigste søgeord og begreber i vores søgning inkluderede sexuality, PLISSIT, chronic disease, attitude of health personnel og interdisciplinary. Vi søgte desuden i SweMed, dog uden at finde artikler, der kunne anvendes i det videre forløb. Vi har lavet en krydssøgning i alle EBSCO databaserne, for at sikre at vi fandt alle relevante artikler og fandt, i den forbindelse, et par artikler i PubMed til nærmere læsning. For at forsøge at hindre at vi overså væsentlige artikler, benyttede vi os af kædesøgning og har læst litteraturlister fra vores udvalgte artikler igennem. Ud fra overskrifterne var der flere artikler, der var relevante, dog måtte vi sortere hovedparten fra pga. udgivelsesår. Side 17 af 73
18 For en systematisk fremstilling af vores søgestrategi, har vi udarbejdet en CAT (Critical Appraised Topic), som er vedlagt i bilag Valg af litteratur Ud fra vores søgestrategi har vi udvalgt flere forskningsartikler, som kan være med til at belyse vores problemformulering samt understøtte vores empiri. De anvendte forskningsartikler er alle vurderet kritisk. I analysen anvender vi særligt tre artikler til belysning af de barrierer, der kan opstå for personalet i håndteringen af seksualitet og intimitet hos borgere med kroniske sygdom. Dog er forskningsartiklerne anvendt med særlig forbehold, idet to af artiklerne er fra lande med et strengt syn på seksualitet og intimitet. Ydermere har forfatteren i den tredje forskningsartikel anvendt sig selv som både forsker og case person. Med udgangspunkt i ergoterapeutforeningens skemaer til kritisk vurdering af kvali- og kvantitative studier, har vi i gruppen selv udformet et skema, hvor vurderingen sker gennem ja/nej besvarelser. Skemaet er udarbejdet med henblik på at øge overskueligheden og sammenligne studiernes kvalitet. Yderligere har vi fundet inspiration i bogen Bachelorprojekter (Glasdam 2011, s. 51) til kritiske overvejelser. Skemaerne til kritisk vurdering fremgår af bilag 2. Vi har valgt at inddrage konklusionerne fra den kritiske litteraturgennemgang af disse tre artikler i pkt præsentation og kritisk vurdering at udvalgte forskningsartikler. Den kritiske litteraturgennemgang fremgår af bilag Præsentation og kritisk vurdering af udvalgte forskningsartikler Artiklen Sexuality and occupational therapy in Ireland a case of ambivalence? er udarbejdet af Hyland & Mc Grath og er et kvantitativt studie, som omhandler ergoterapeuters holdning og overbevisning i at inddrage seksualitet i praksis. Vi har valgt at inddrage forskningsartiklen, idet den beskriver de barrierer, der kan finde sted i praksis. Side 18 af 73
19 Artiklen Patient s sexual health: Do we care enough? er udarbejdes af T.M. Ho og M. Fernández og er et kvantitativt studie, der har til formål at undersøge, om sundhedspersonalet har tilstrækkelige opmærksomhed på patientens seksuelle sundhed samt identificere årsagerne hertil. Vi er opmærksomme på, at forskningsartiklerne er udført i hhv. Irland og Spanien, som begge er katolske lande, hvilket kan være med til at påvirke den generelle holdning til seksualitet. Netop den strengere holdning til seksualitet kan være med til, at nogle af barriererne fremstår mere tydeligt, eller at fagpersonalet bliver mere opmærksom på disse fx religiøse og kulturelle barriere. Til trods for evt. religiøse og kulturelle barrierer, er de største barrierer stadigvæk manglende viden og praksiserfaring ift. at tale om seksualitet og intimitet hvilket, vi ud fra anden litteratur også har fundet ud af, gør sig gældende i Danmark. Artiklen Interviewing people with chronic illness about sexuality: an adaptition of the PLISSIT model er udarbejdet af B. Mercer og er et kvalitativt studie, som omhandler de sygdomsforandringer, fagpersoner skal være opmærksom på, når man skal snakke med patienter om deres seksuelle udfordringer. Endvidere beskæftiger hun sig med, hvilke barriere der kan opstå for fagpersonen i forbindeles med at tage samtalen om seksualitet og intimitet med borger med kronisk sygdom. Det gør forfatteren ved at fremhæve relevant forskning om seksualitet samt inddrage egne erfaringer, fra at leve med en kronisk sygdom. Vi er bekendte med, at forfatteren bag forskningsartiklen har anvendt sig selv som både forsker og undersøgelsesdeltager. Dog ser vi ikke nødvendigvis det som et negativt aspekt, idet vi på den måde både får et fagligt og et patientmæssigt syn på, hvordan samtalen om seksualitet og intimitet bliver håndteret. Vi er opmærksomme på, at det er en kvalitativ undersøgelse og dermed ikke nødvendigvis giver et generaliseret billede på de udfordringer, der kan opstå om håndtering af seksualitet i praksis. Studiet trækker nogle centrale synspunkter frem, vi vælger derfor at anvende studiet. Side 19 af 73
20 Efter præsentation af søgestrategi og særlig udvalgt litteratur, vil de følgende afsnit frem til pkt. 6 omhandle forberedelse til og tanker omkring interventionen og bearbejdning af empiri Forberedelse til interventionen Da vores baggrundslitteratur har beskrevet, at undervisning har en stor rolle ift. at få fagpersonalet til at føle sig fagligt rustet til at tage samtalen, om seksualitet og intimitet, samt vi ikke har haft om PLISSIT på uddannelsen, valgte vi at kontakte Gitte Vittrup, som er specialist i sexologisk counselling. Inden vejledningen med Gitte Vittrup, har vi sendt vores problembaggrund samt nogle overordnede spørgsmål. Under vejledningen har vi spurgt ind til, hvilke faktorer vi skulle være særlig opmærksomme på, ift. undervisning af informanterne. Derudover har vi fået en generel introduktion til PLISSIT, indblik i hvordan hun anvender modellen, samt hvilke fordele og ulemper hun kan se ved modellen. Desuden er vi kommet ind på, hvilke oplevelser hun har haft ift. at undervise andet fagpersonel i, at kunne tage samtalen om seksualitet og intimitet ved hjælpe at PLISSIT Intervention Interventionen har været undervisning af tre informanter bestående af to fysioterapeuter og en ergoterapeut på et sundhedscenter. Undervisningen blev, umiddelbart efter, efterfulgt af et fokusgruppeinterview. Baggrundslitteraturen beskriver at undervisning i seksualitet, har en positiv effekt på personalets håndtering af borgerens seksualitet og intimitet, hvilket følgende citat underbygger; The results of this study illustrate that a brief 1-day interdisciplinary education programme had a significant and positive impact on knowledge, skill, and comfort levels [ ] it sends a clear message that responding to sexuality issues is an organizational expectation and an issue that needs to be Side 20 af 73
Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.
Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske
Læs mereKvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014
Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereSeksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet
Læs mereMariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet
Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereIndholdfortegnelse for bilag
Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag
Læs mereBILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview
BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol
Læs mereErgoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse
Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereStudieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 8-9, forår 2014
Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 1, uge 8-9, forår 014 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 7-8, 014 Læringsudbytte: Redegøre for særlig
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereINTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018
Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som
Læs mereStudieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012
Tværprofessionelt valgfag modul 1 af 2 uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 10-11, 2012 Læringsudbytte: Redegøre for særlig viden om et eller flere udvalgte faglige områder. Gøre brug
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereAnette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi
Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereSeksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie
Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema
Læs mereAf ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.
Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereVelkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4
Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereSeksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD
Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereAktivitetsvidenskab -
Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereSEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING
SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:
Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereRetningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis
Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereFokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereBilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet
Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereAfdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET
SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereSeksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune
Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereSeksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks
Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet
Læs mereModul 14 Bachelorprojekt
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt
Idéoplæg til Bachelorprojekt Udfyldes af praksis/forsknings- og udviklingsmiljø Oplægget er tænkt med afsæt i følgende professioner: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation
Læs mereUddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation
Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereAfrapportering om forebyggende selvmordsundervisning
Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,
Læs mereCasearbejde: Avisproduktion
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Casearbejde: Avisproduktion TværSund Modul 5 UNIVERSITY COLLEGE Dagsorden Casearbejde overblik Casearbejde lidt mere detaljeret De fælles fokuspunkter De individuelle fokuspunkter
Læs mereAHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK
AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i
Læs mereModul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark
Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mere