LIFE Overdrev II. Lægmandsrapport 2013 LIFE 08Nat/DK/00464 Laymans Report Af Birgitte Mogensen, Habitatvision. 1 Lægmandsrapport/Laymans Report

Transkript

1 LIFE Overdrev II Lægmandsrapport 2013 LIFE 08Nat/DK/00464 Laymans Report 2013 Af Birgitte Mogensen, Habitatvision 1 Lægmandsrapport/Laymans Report

2 Titel/Title: Life Overdrev II Udvidelse, forbedring og genskabelse af overdrev i Danmark Lægmandsrapport LIFE08NAT/DK/00464 Dry Grassland in Denmark- Restoration and conservation Laymans Report Udgiver/Publisher: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 DK-2100 København Ø Redaktion/Editor: Annette Strøm Jacobsen, NST Fyn og Foto/Photos: Ansja = Annette Strøm Jacobsen BIO = Biopix BW = Copyright Bert Wiklund Flyfotos: Freelance Luftfoto HD = Hauke Drewes HHJ = Helle Hjorth LSE: Lennarth Skov Espersen, HabitatVision MBC = Mikkel Bornø Clausen NST = Naturstyrelsen PR = Peer Ravn SKM = Søren Kragh Michelsen SM = Søren Michelsen Krag SR = Søren Rasmussen Tekst/Text: Birgitte Mogensen, HabitatVision Oversættelse/translation, Jo Morandin Kort/Maps: Birgitte Mogensen, HabitatVision Indeholder data fra Geodatastyrelsen: FOT Orthofoto, wms-tjeneste. Fyns Hoved med kig mod Jøvet, store ugræssede arealer, tydelige i baggrunden. BW Fyns Hoved looking towards Jøvet. Large, ungrazed areas are visible in the background Indhold Side 2 LIFE Overdrev II et naturprojekt Side 4 Hanstholm Nord og Syd Til kamp mod rynket rose Side 6 Bjergene og Bollinge Bakker Sammenhæng i naturen Side 8 Suserupgaard Ager forvandles til overdrev Side 10 Fyns Hoved og Jøvet - Krattet viger for blomster og tudser Side 12 Ristinge Klint Overdrevet lader vente på sig Side 14 Thurø Rev Strandtudsen vender tilbage Side 16 Sydlangeland Fremtidens urtidslandskab Side 18 Projektets resultater Layout: Hjorth-Freelance Grafisk Natur- og Miljøformidling Tryk/Print: SvendborgTryk Må citeres med kildeangivelse. Information from this document may be used if the correct references are given. Contents Page 2 LIFE Dry Grassland II a nature project Page 4 Hanstholm North and South The battle against Rosa rugosa Page 6 Bjergene and Bollinge Bakker Connections in nature Page 8 Suserupgaard Fields transformed to dry grassland Page 10 Fyns Hoved and Jøvet - The scrub gives way to flowers and toads Page 12 Ristinge Klint Dry grassland is a long time coming Page 14 Thurø Rev The return of the natterjack toad Page 16 Sydlangeland The prehistoric landscape of the future Page 18 Project results 2 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 3

3 LIFE Overdrev II et naturprojekt Overdrev er en naturtype, som er i tilbagegang både i Danmark og i vore nabolande. Da overdrevene har stor biologisk og kulturhistorisk værdi, er det vigtigt at passe på de få, der er tilbage. Fra 2010 til 2013 har Naturstyrelsen derfor, i samarbejde med Thisted Kommune, gennemført projektet LIFE Overdrev II, med det formål at udvide og forbedre kvaliteten af ca. 300 ha truet overdrevsnatur i Danmark. Projektet gavner naturtyper og arter, der er beskyttet gennem EU s habitatdirektiv og støttes af EU programmet LIFE+. Budgettet er på ca. 16 mio. kroner, hvoraf EU støtter med 50 %. I projektet arbejdes der på overdrevsarealer inden for Natura 2000 områder ejet af Naturstyrelsens enheder i Thy, på Fyn, Vestsjælland og Storstrøm samt i Thisted Kommune. Mange arter på små arealer Overdrev er tørt græsland, som historisk set udviklede sig på de magreste jorde på tør og ofte stejl bund, der blev brugt som landsbyernes fælles græsningsarealer. Overdrevene er artsrige, og naturtypen findes naturligt på vores kystskrænter og kendes på det lave plantedække af græs og blomsterplanter samt en mangfoldighed af sommerfugle og biller. En række af vores sjældne padder og krybdyr er afhængige af vandhuller på overdrevet og den omkringliggende lave vegetation, hvor de kan finde føde og opsøge nye ynglesteder. En nødvendig indsats I vore dage, hvor husdyrbruget er mere intensivt, lukkes færre dyr på græs end tidligere. Det betyder, at træer og buske får fred til at vokse op og dække overdrevene, så de typiske overdrevsplanters levesteder forsvinder. Mange steder er tilgroningen blevet forstærket af invasive arter som rynket rose, også kaldet hybenrose. Tilgroning udgør sammen med opdyrkning og gødskning de største trusler mod de tilbageværende overdrev, som ofte er små og isolerede. Nye naturlige vandhuller får sjældent lov at opstå, men drænes væk. Eksisterende vandhuller, som ofte ligger langt fra hinanden, gror til og forurenes med næringsstoffer, så de ikke længere er egnede som yngle- og levesteder for padderne. Til gavn for natur og mennesker I LIFE Overdrev II projektet fokuserer man derfor på at rydde tilgroede overdrev, genindføre græsning samt afprøve effektive metoder til at bekæmpe den invasive art rynket rose. Derudover har man i projektet forbundet isolerede overdrev ved at udlægge tidligere agerjord til overdrev og gennemført forsøg med at fremme udvikling af overdrevsvegetation gennem udpining af jorden og podning af overdrevsplanter, så man hurtigst muligt kan omdanne tidligere agerjord til artsrigt græsland. Der er blevet oprenset og gravet vandhuller til gavn for sjældne padder, etaberet stier og opstillet borde og bænke til gavn for publikum og udarbejdet undervisningsmateriale for skoleelever. Indsatsen er blevet formidlet via foldere, informationstavler og guidede ture, og det har løbende været muligt at følge med via tv-indslag, avisartikler og projektets hjemmeside Kortet viser de lokale projektområder, som alle ligger inden for Natura 2000 områder. The map shows the local project areas within Natura 2000 sites Tilgroede overdrev i Bjergene NST. Ansja Overgrown grassland in Bjergene Strandtudsen er afhængig af lysåbne rene vandhuller uden for mange rovfisk i et landskab med lav vegetation og overvintringsmuligheder. BIO The natterjack toad is dependent on sunlit, clean ponds without many predators, in a low-vegetated landscape with good hibernation sites Rosa rugosa truer den lysåbne natur, som er karakteristisk for overdrev og skrænter. I dette tilfælde også ager-kohveden ved Ristinge. HHJ Rosa rugosa is a threat to theopen grassland areas. Here field cow-wheat at Ristinge Shelterhygge på Thurø. Ansja Shelter fun on Thurø island LIFE Dry Grassland II a nature project Dry grassland is a habitat in decline in Denmark and it s neighbouring countries. Dry grasslands have high biological and historical significance, and it is therefore important to take care of the few that remain. From 2010 to 2013, the Danish Nature Agency, together with the Municipality of Thisted, implemented the project LIFE Dry Grassland II, with the aim of restoring and improving approximately 300 hectares of threatened dry grassland habitats in Denmark. The project benefits habitats and species that are protected under the EU s Habitats Directive, and are supported by the EU program LIFE+. The budget is approximately 2 million Euro 50% of which is funded by the EU. Many species in a small area Dry grassland has historically emerged on the most impoverished, dry and often sloping soils, that were used as villages common grazing areas. Dry grassland occurs naturally on Denmark s coastal cliffs. It is a species-rich habitat, recognisable by its low plant-cover of grasses and flowers, together with a diversity of butterflies and beetles. A number of Denmark s rare amphibians and reptiles are dependent on dry grassland ponds and the surrounding low vegetation, where they can find food and seek new breeding habitats. A necessary intervention Livestock management is more intensive now than it has been in the past and therefore fewer animals are grazing outdoors. Trees and bushes are left to grow and cover the grasslands, and the typical dry grassland plants habitats are disappearing. Many areas have become overgrown because of invasive species such as Rosa rugosa. Overgrowth, cultivation and fertilisation, are the biggest threats to the remaining dry grasslands, which are often small and isolated areas. New natural ponds are usually drained and existing ponds become overgrown and contaminated with nutrients, so that they are no longer suitable habitat for amphibians. Benefiting nature and people The LIFE Dry Grassland II project focuses on clearing overgrown dry grassland, establishing grazing areas, and combating the invasive Rosa rugosa. The project has connected isolated dry grasslands by acquiring former agricultural land for grassland. It has also implemented experiments to accelerate the development of dry grassland vegetation through the depletion of soil nutrients and propagation of plants, with the aim of transforming previously arable land to species-rich dry grassland. Ponds have been restored and new ponds dug for rare amphibians. Paths have been established, and benches set up for public use. Teaching materials have been developed for schools. Information about the project is provided through brochures, information boards and guided tours, and it has been possible to follow the project through television reports, newspaper articles and the project s website 2 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 3

4 Hanstholm Nord og Syd (DK00EX130/DK00EX283) Kamp mod rynket rose 8 ha rosenkrat Hanstholmknuden består af kalk og lå engang som en ø i stenalderhavet, i dag rejser den sig højt over det omgivende landskab. På de utilgængelige skrænter er veludviklede kalkoverdrev (type 6210), og her vokser sjældne planter som bakke-fnokurt og smalbægret ensian. For foden af skrænterne finder man den nordatlantiske klithede (type 2140/2130), hvis typiske planter er revling og hedelyng. Overdrev og klithede er i dag truet af opvækst af bjerg-fyr og rynket rose. Begge arter er invasive, fortrænger lyskrævende plantearter og hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Rynket rose er en hårdfør østasiatisk art, som blev indført til Danmark i 1800-tallet som prydplante. Den er blandt andet brugt til beplantninger omkring sommerhuse, men vokser nu ude af kontrol. Naturstyrelsen har kortlagt hver eneste busk af rynket rose i projektområdet. Der er 2300 buske, som dækker et areal på 8 hektar, og hver busk kan brede sig ca. ½m hvert år til alle sider. De udgør en trussel mod overdrev og klitvegetationen, fordi de skygger andre planter væk. Rosen er et stort problem langs vore kyster. Forsøg i lille og stor skala Det er svært at bekæmpe rynket rose, fordi den ud over frø formerer sig aggressivt ved rodskud, men Naturstyrelsen har i samarbejde med Thisted Kommune sat sig for at finde ud af, hvordan man bedst kommer den til livs. Man undersøger effekten af græsning, slåning og sprøjtning og har fået særlig tilladelse til at bruge Round-up i naturområdet under kontrollerede forhold. På de nordvendte skrænter gennemføres derfor et forsøg, hvor rosenbuskene græsses med hhv, skotske højlandskvæg, får og geder, og man har lavet et forsøg i lille skala, hvor en række parceller bliver slået og/eller sprøjtet med forskellige intervaller. Målet er at udvikle en best practise til bekæmpelse på store arealer, så der udføres også storskala forsøg med græsning, sprøjtning og slåning af større arealer. Foreløbige resultater viser, at rynket rose kan bekæmpes med sprøjtning og græsning. Slåning alene har derimod ikke vist sig effektivt, da rynket rose hurtigt skyder igen. Gymnasieelever hjælper til Der har været stor lokal involvering i projektet. Et tæt samarbejde mellem Naturstyrelsen, Thisted Kommune og Thisted Gymnasium har resulteret i et undervisningsforløb, hvor gymnasieeleverne har flyttet deres biologiundervisning ud i projektområdet og været med til at undersøge, hvordan man bekæmper rynket rose. De har blandt andet observeret om og hvordan kreaturerne æder rosen buskene, prøvet at grave buskenes ernorme rodnet op og undersøgt, om der er forskel på hvilke insekter, der lever under sprøjtede og ikke sprøjtede rosenbuske. Der er også lavet en række TV udsendelser, som kan indgå i undervisningen. Den sjældne bakke-fnokurt på kalkskrænten. SR The rare groundsel Tephroseris integrifolia on the limestone slopes Elever fra Thisted gymnasium undersøger rødder af rynket rose. SKM High school students investigate Rosa rugosa roots Udsnit af opmålte forekomster af rynket rose. Section showing the prevalence of rosa rugosa. Forsøg med græsning af rynket rose. Ansja Experiment to remove Rosa rugosa by grazing Skotsk højlandskvæg tåler de barske forhold og spiser rynket rose. Ansja Scottish Highland cattle cope well in the harsh conditions and feed on Rosa rugosa Ryddet krat og rynket rose. Udført kontrollerede forsøg med bekæmpelse af rynket rose, for at udvikle best practise. Hegnet og afgræsset den sydlige kalkskrænt. Lavet aftale om gødningsfri randzoner ovenfor kalkskrænten. Opsat informationstavler, lavet en folder og afholdt guidede ture. Udarbejdet undervisningsmateriale. Manuel sprøjtning af rynket rose sikrer hensyn til sjældne arter og minimal påvirkning af omgivelserne. Ansja Manual spraying of Rosa rugosa makes it easier to protect rare species, and minimises the impact on the surrounding area Cleared scrub and Rosa rugosa. Undertaken controlled experiments of combating Rosa rugosa, to develop best practice. Fenced and grazed the southern calcareous-slopes. Set up information boards, published a brochure and held guided tours. Developed educational material. Hanstholm North and South The battle against Rosa rugosa Eight hectares of rose bushes Hanstholmknuden is composed of limestone, and was an island in the stone age sea. Today it towers over the surrounding landscape. On the inaccessible slopes are welldeveloped semi-natural dry grasslands on calcareous substrates (type 6210), and rare plants are present here, such as the groundsel (Tephroseris integrifolia) and the autumn gentian (Gentianella amarella). At the base of the slopes you can find North Atlantic dune heathland (type 2140/2130), of which the typical plants are crowberry (Empetrum nigrum) and common heather (Calluna vulgaris). Dry grassland and heath are today threatened by the growth of mountain pine (Pinus mugo) and Rosa rugosa. Both species are invasive, suppress light-requiring plant species and are not naturally occurring in Denmark. Rosa rugosa is a hardy east-asian species that was introduced to Denmark in the 1800s as an ornamental plant, and is now spreading out of control. The Danish Nature Agency has mapped every single Rosa rugosa bush in the project area. There are 2300 bushes, covering a total area of 8 hectares, and each bush can spread approximately half a metre every year, on every side. They constitute a threat to dry grasslands and dune vegetation, because they restrict other plants access to sunlight. The rose is a serious problem along the coastline of Denmark. Small and large-scale experiments It is difficult to combat Rosa rugosa, because apart from reproducing itself by seed, it also self-propagates aggressively through its roots; but the Danish Nature Agency, together with the Municipality of Thisted are investigating how best to eradicate it. They are looking at the effectiveness of grazing, mowing and spraying and have permission to use Roundup in the nature area under controlled circumstances. An experiment is being undertaken on the north-facing slopes, where rose bushes are grazed with Scottish Highland cattle, sheep and goats. There is also a smallscale experiment, where a series of lots are mowed and/ or sprayed at different intervals. The goal is to develop a best practice strategy for large areas, so there is also a large-scale experiment with grazing, spraying and mowing of large areas. The preliminary results show that Rosa rugosa can be beaten with spraying and grazing. Mowing on its own is not effective, as the rose quickly shoots again. Students help out Local involvement with the project has been profound. A close collaboration between the Danish Nature Agency, the Municipality of Thisted and the local high school resulted in a series of lessons, where Biology classes were taken out into the project area, and students helped to investigate how to combat Rosa rugosa. They observed how the animals feed on the rose bushes, tried digging up the enormous roots, and investigated the insect fauna under the sprayed and unsprayed rose bushes. A series of television broadcasts have been made that can be used in classes. 4 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 5

5 Bjergene og Bollinge Bakker (DK005X331) Sammenhæng i naturen Værdifulde overdrev som øer i landskabet Bjergene og Bollinge Bakker er en del af det kuperede terræn i Odsherredbuen. Store dele af Bjergene har været dyrkningslandskab, og en del Odsherredbuens stejle skrænter i Kårup Skov er i tidens løb blevet plantet til med skov. Få og små arealer har hverken været plantet til eller dyrket i nyere tid, og de huser i dag en enestående overdrevsvegetation. Området rummer nogle af Sjællands vigtigste indlandsoverdrev ved Rævebjerg og Diesebjerg, primært surt overdrev (type 6230), men også partier med kalkoverdrev (type 6210) og tørt kalksandsoverdrev (type 6120). Disse fine overdrev, der huser sjældne planter som vellugtende skabiose, hylde-gøgeurt og bakkesoløje, ligger i dag som isolerede øer i landskabet, adskilt af tidligere agerjord og skov. Planter- og dyr tilpasset de tørre skrænter Naturtypen overdrev er opstået gennem årtusinder, blandt andet som en tilpasning til græssende dyr. Planterne på overdrevet har tilpasset sig den næringsfattige jord og dyrenes bid. Nogle planter indeholder f.eks. giftstoffer, så dyrene helst undgår dem, mens andre i kraft af en lav vækstzone tåler dyrenes græsning. På overdrev kan man finde helt op til 50 plantearter per m 2. Det giver gode betingelser for insekterne, for eksempel er mere end halvdelen af de danske sommerfugle knyttet til overdrev. De mange insekter danner fødegrundlag for krybdyr og fugle, eksempelvis træffer man mark-firben og rødrygget tornskade på overdrevene i Bjergene. Der vokser også mange svampe på overdrevsskrænterne, blandt andet sjældne vokshatte. Fra plantage til overdrev Det er vigtigt at udvide og sammenbinde de isolerede overdrev for at undgå lokal uddøen af sjældne arter. I LIFE projektet har man derfor fokuseret på at inddrage tilstødende opgivne dyrkningsarealer i plejen, og man har ryddet en plantage nord for Rævebjerg for at skabe større sammenhængende overdrev. Efterfølgende er der opsat hegn og etableret samgræsning af områderne, fordi de græssende dyr er effektive til at sprede overdrevsplanterne og skabe spirebede for ny vækst. En anden trussel mod overdrevene i Bjergene og Bollinge Bakker var tilgroning med invasive arter som gyvel og rynket rose, men også naturlig opvækst af tjørn og andre stikkende planter. Derfor har man ryddet krat og ung opvækst ved Rævebjerg og Diesebjerg. Et enestående rekreativt område Bjergene er fredet for at bevare og beskytte naturen, det unikke landskab, udsigterne og uhørtheden, men også med det formål at give publikum bedre adgang til området. Der er etableret fire afmærkede vandrestier gennem områdets spændende landskaber og helt ud på overdrevet. Læs mere i vandretursfolderen Bjergene i Odsherred. Hyldegøgeurt. Ansja Elder-flowered orchid (Dactylorhiza sambucina) Okkergul pletvinge - en af de mange sommerfugle på overdrevet. LSE The glanville fritillary butter-fly (Melitaea cinxia) one of the many grassland butterflies Rævebjerg efter rydning af krat (set fra sydvest) Rævebjerg after clearing scrub (view from southwest) Guidet tur på de nyindviede stier. Ansja Guided tour on the newly-opened paths Udvidet arealet med overdrev ved at rydde plantage. Ryddet krat, rynket rose og gyvel. Hegnet og etableret afgræsning af tidligere skov/landbrugsarealer. Forbundet isolerede overdrev. Anskaffet mobil fangfold. Anlagt stiforløb. Opsat informationstavler, lavet vandreturs folder og afholdt guidede ture. Expanded the dry grassland area by clearing plantation. Cleared scrub, rose and broom. Fenced and established grazing of former forest/agricultural areas. Connected isolated dry grasslands. Acquired mobile holding pens. Created hiking trails. Set up information boards, published hiking-brochures and held guided tours. Bjergene and Bollinge Bakker Connections in nature Grassland islands in the landscape Bjergene and Bollinge Bakker are a part of the hilly terrain in Odsherredbuen. Large areas of Bjergene have previously been used for agriculture, and a number of the steep slopes in Kårup Skov have, over time, been planted with forest. A few small areas have not been cultivated or forested in modern times, and still accommodate unique dry grassland vegetation. Near Rævebjerg and Diesebjerg are some of Sjælland s most important inland grasslands; primarily species-rich Nardus grasslands (type 6230), but also areas with semi-natural dry grassland (type 6210) and xeric and calcareous grasslands (type 6120). These exceptional dry grasslands which contain rare plants such as fragrant scabiosa (Scabiosa canescens), elder-flowered orchid (Dactylorhiza sambucina) and the common rockrose - are today lying as isolated islands in the landscape, separated by former agricultural land and forests. Flora and fauna adapted to the dry slopes Dry grassland habitats have arisen through millennia, partly as an adaptation to grazing animals. Plants in the dry grasslands have adapted to the nutrient-depleted soil and grazing by animals. For example, some plants contain toxins which animals avoid eating, whilst others, because of a low growth zone, can reshoot after grazing. Dry grassland can host up to 50 different plant species per square-metre, creating favourable conditions for insects. For example, more than half the Danish butterfly species are found in dry grassland. The many insects provide a food resource for reptiles and birds for example sand lizard (Lazerta agilis) and red-backed shrike (Lanius collurio )on the dry grassland in Bjergene. There are also many rare fungi growing on the slopes for example waxcaps (Hygrocybe spp). From plantation to dry grassland It is important to expand and connect fragments of dry grassland to avoid the local extinction of rare species. The LIFE project has focused on including the adjoining abandoned fields in the grazing regime and by felling a plantation north of Rævebjerg, a large connected area of dry grassland has been created. Fences were then set up, and large pens established in the area, as grazing animals are effective at spreading dry grassland plants, and create good soil conditions for new growth. Another threat to the dry grasslands in Bjergene and Bollinge Bakker was overgrowth with invasive species such as broom and Rosa rugosa, but also with the natural growth of hawthorn and other thorny plants. Scrub and new growth have therefore been cleared. A unique recreation area Bjergene is a protected area in order to preserve and protect nature, the exceptional landscape, views and uniqueness, but also to give the public better access to the area. Four marked nature trails have been established through the area s fascinating landscape and right out into the dry grassland. 6 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 7

6 Suserupgaard (DK006Y275) Ager forvandles til overdrev Suserupgaard Fields transformed to dry grassland Værdifulde overdrev som øer i landskabet Suserupgaard ligger mellem Suserup skov og Tamosen i det kuperede landskab, hvor Susåen løber ud i Tystrup Sø. Det centrale projektområde udgøres af landbrugsjord, som har været dyrket indtil 2004 med landbrugsafgrøder og herefter med kulturgræs til høslæt. Umiddelbart øst herfor ligger Tamosen og et lille areal med surt overdrev (type 6230). Projektet har til formål at omskabe 40 hektar traditionelt drevet landbrugsareal til næringsfattigt overdrev og dermed udvide det oprindelige overdrev. Hvordan udpines jorden bedst? Da landbrugsarealet her har været gødet gennem mange år, skal næringsstofferne fjernes fra jorden, for at de nøjsomme overdrevsplanter kan få fat. I projektet indgår forskellige forsøg, der går ud på at finde den bedste metode til at genskabe næringsfattigt overdrev. Målet er at reducere fosforindholdet til under 10 mg P/kg, som er et af vilkårene for, at naturtypen kan udvikle sig på jorden. På en række forsøgsparceller gennemføres udpining af jorden ved: 1. Høslet, som fjerner næringsstoffer 2. Dyrkning af afgrøder uden gødskning f.eks. vinterrug, hvor kornet høstes og halm fjernes fra arealerne 3. Jordbehandling uden dyrkning, hvor jorden udpines ved pløjning og fræsning. Planterne får en hånd Det tager lang tid at genskabe et overdrev. Det er vigtigt for processen, at overdrevsplanterne koloniserer markerne tidligt, så de ikke gror til i kulturgræsser og kløver. Man kan hjælpe planterne på vej ved at tilføre frisk hø fra eksisterende overdrev eller små stykker tørv med etablerede plantearter. Det kaldes assisteret spredning eller podning og kan være med til at sikre, at overdrevsplanterne etablerer sig. I projektet gennemføres forsøg med podning af hø og tørv fra nærliggende overdrev på de udpinte arealer. Det har ikke været muligt at skaffe tilstrækkeligt hø til de store arealer, som lægges ud i overdrev ved Suserupgaard. Derfor suppleres med opformerede frø fra renavlede sjællandske arter. Overdrevstørv indsamles i stykker på 40x40 cm og udplantes i 5x5 meter kvadrater, såkaldte patches, der indplantes i alt patches. Ved denne metode flyttes både flora og fauna fra de gamle overdrev til de nye arealer. Forsøget var desværre ikke afsluttet ved udarbejdelse af denne rapport. Løvfrøen kvækker igen Projektet tilgodeser også paddearter, der allerede findes i området. Det drejer sig om stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø og løvfrø, der alle er beskyttet af habitatdirektivet. I projektet er oprenset en række vandhuller, som var tilgroede med dunhammer og pilekrat, og et vandhul er blevet reetableret ved at afbryde dræn. De foreløbige resultater viser en klar fremgang i paddefaunaen. Således kvækkede 12 løvfrø-hanner i 2013, og de øvrige padder ynglede i vandhullerne. På sigt vil de nye overdrev blive inddraget i store folde sammen med vandhullerne og afgræsset med kreaturer. Løvfrøen opholder sig kun i yngledammene i forbindelse med parring. Sommeren igennem opholder den sig i urter, buske og træer, hvor den jager insekter og soler sig. PR Tree frogs (Hyla arborea) are only found in the breeding ponds while mating. Throughout the summer they are found in plants, bushes and trees where they hunt for insects and sunbathe Seksplettet køllesværmer BW Six-spot Burnet (Zygaena filipendula) Forsøg med udpining og udvikling af overdrev. HHJ Experiments with nutrientdepletion and development of grassland. Typisk tilstand for vandhul før naturplejen blev gennemført. PR Typical conditions before a pond is rehabilitated Samme vandhul efter naturpleje. Nu leve- og ynglested for flere paddearter. PR The same pond after rehabilitation. Now a breeding habitat for amphibians Rydning af rynket rose. MBC Clearing of Rosa rugosa Ryddet træer og buske. Gennem ført forsøg med udpining af agerjord og podning af overdrevsarter. Hegnet og afgræsset opgivne agre og søbred. Oprenset vandhuller. Genskabt naturlig hydrologi. Etableret kreaturvanding. Opsat informationstavler. Opsat borde og bænke. Cleared trees and bushes. Undertaken experiments to deplete cultivated land and spread dry grassland species. Fenced and grazed derelict fields and edge of the lake. Restored ponds. Re-established the natural hydrology. Established cattle-watering areas. Set up information boards. Set up tables and benches. 40 hectares of new dry grassland Suserupgaard lies between Suserup forest and wetlands, in the hilly landscape where the creek Suså runs into Tystrup Lake. The central project area is former arable land, which was cultivated until 2004 and later used for hay making. Directly east of here lies a small area with Nardus grasslands (type 6230). The aim of the project is to transform 40 hectares of traditionally cultivated agricultural land to nutrient-depleted dry grasslands, thereby expanding the original dry grasslands. What is the best way to deplete soil nutrients? The agricultural area has been fertilized for many years, so nutrients need to be removed from the soil so that the thrifty dry grassland plants can establish themselves. The project includes different experiments to try to find the best methods for recreating nutrient-depleted dry grasslands. The aim is to reduce phosphorus levels to under 10 mg P/kg. A series of experiment-plots are undergoing nutrient-depletion: 1. Through hay making removing nutrients by harvesting hay 2. Through the cultivation of crops without fertilizer - for example winter rye; the grain is harvested and straw is removed 3. Without cultivation - where the soil is depleted through ploughing and tilling. The plants are given a hand It takes a long time to recreate dry grassland. It is important that the dry grassland plants colonise the fields quickly so that they don t become overgrown with cultivated grasses and clover. The plants can be helped along by adding fresh hay from existing dry grassland, or small pieces of peat with established plant species. This is called assisted spreading or inoculation and can help to ensure that dry grassland plants become established. Experiments are being undertaken in the project with inoculation of hay and peat from nearby dry grasslands in the depleted areas. It was not possible to obtain enough hay for the large areas in the project. This was solved by supplementing with propagated seed from pure-bred species from Sjælland. Dry grassland peat is planted out in 5x5 meter square patches patches are planted altogether. By using this method, both flora and fauna are moved from established dry grassland to the new areas. Unfortunately the experiments were not complete before the publication of this report. The tree frog croaks again The project also takes into consideration the amphibians present in the area. They include the great crested newt, the moor frog, the agile frog and the tree frog all of which are protected by the EU Habitats Directive. The project included restoring of ponds which were overgrown with bulrushes and willows, and one pond was rehabilitated by blocking drainage. The preliminary results show a clear advance in amphibians. 12 tree frogs were heard in 2013, and the other amphibians bred in the ponds. In the long-term, the new dry grasslands will be encompassed by large enclosures together with the ponds, and grazing animals. 8 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 9

7 Fyns Hoved og Jøvet (DK008X183) Krattet viger for blomster og tudser Fyns Hoved and Jøvet The scrub gives way to flowers and toads Dramatisk landskab og sjældne arter trækker folk til Fyns Hoved og Jøvet er to moræne-knolde på spidsen af Hindsholm forbundet af en smal landtange. Området indeholder væsentlige naturområder med overdrev, strandeng, strandsøer, kyststrækninger og vandhuller. Det er et af Fyns mest besøgte naturområder. Flora og fauna er præget af det tørre, varme storebæltsklima, som giver specielle livsbetingelser. Her finder vi overdrevstypen Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (type 6210) med sjældne planter som hjorterod, kost-nellike, trekløft-alant og bjerg-perikon. Stor vandsalamander og strandtudse lever i de lavvandede vandhuller. Robuste køer hjælper overdrevet på vej På Fyns Hoved og Jøvet arbejder lodsejerne sammen med Naturstyrelsen om at sikre og udvide naturgrundlaget. De største udfordringer i projektet var massiv tilgroning med krat på Jøvets skrænter og manglende græsning på tidligere agerjord udlagt til græsland på både Fyns Hoved og Jøvet. For at udvikle naturtypen overdrev, har det været nødvendigt at rydde krat og træer på store arealer på Jøvet. Derefter er området hegnet, og der er indkøbt 4 hårdføre køer af racen Galloway. De kan gå ude hele året og er lette dyr, som uden problemer kan græsse de stejle overdrevskrænter. Dyrene skal med deres græsning både sikre opretholdelse af naturtypen og sprede plantefrø fra skrænternes overdrevsvegetation til resten af Jøvet. På Fyns Hoved har erhvervelse af flere parceller også gjort det muligt at genindføre græsning på tidligere agerjord og etablere store hegninger, så dyrene både går på de gamle overdrev og de nye arealer. På den måde kan være de med til at sprede frø til de kommende overdrev. Her har man også fjernet yngre træopvækst ved rydning og slåning. En vigtig faktor i den forbindelse er, at det afslåede materiale er fjernet for at undgå yderligere næringstilførsel, udpine jorden og skabe de bedste betingelser for, at overdrevsplanterne kan indvandre. Strandtudsen klarer sig i restaurerede vandhuller Der er også gjort en indsats for at opretholde området som levested for strandtudse og stor vandsalamander, som begge er beskyttet af EU s habitatdirektiv. En række nye vandhuller er etableret i egnede lavninger, og de eksisterende vandhuller er blevet oprenset. Vandhullerne er desuden blevet tømt for vand i løbet af vinteren for at fjerne udsatte guldfisk og andre rovfisk, da de spiser yngel fra tudser og salamandre og er et unaturligt element i de små vandhuller. Og indsatsen har allerede båret frugt. I 2012 og 2013 ynglede strandtudserne igen på Fyns Hoved. Hulkravet kodriver, er karakteristisk for kalkoverdrev. BW Cowslip a typical calcareous grassland species Strandtudse. BIO Natterjack toad (Bufo calamita) Vandhul på Jøvet. BW Pond on Jøvet Nyt shelter og bålplads til overnatning. Ansja New overnight shelter and fireplace Tilgroet skrænt før rydning. Ansja Overgrown slopes before clearing Jøvet efter rydning af skrænt. Ansja Jøvet after clearing of scrub Galloway kreaturer skal pleje naturen og sprede de karakteristiske overdrevsplanter på arealet. Ansja Galloway cattle will spread grassland plants throughout the area Erhvervet 6,2 ha til udvidelse af overdrev. Købt kreaturer til afgræsning. Ryddet krat. Hegnet og etableret græsning med robuste kreaturer på Jøvet. Lavet større hegninger og nye aftaler med forpagtere, som binder værdifulde overdrev på Fyns Hoved sammen. Etableret kreaturvanding og fangfolde. Oprenset og gravet vandhuller. Forbedret stiforløb, P-plads og opsat bord og bænke samt shelter og bålpladser. Opsat informationstavler, lavet ny folder og afholdt guidede ture. Acquisition of land for development of grassland. Purchase of cattle for grazing. Cleared scrub. Fenced and established grazing with hardy animals on Jøvet. Created large fenced areas and formed new agreements with farmers to connect valuable dry grasslands on Fyns Hoved. Established cattle-watering and catch folds. Restored and created ponds. Improved pathways and car parks and set up tables and benches, fireplaces and overnight shelters. Set up information boards, made new brochures and held guided tours. Dramatic landscape with rare species attracts people Fyns Hoved and Jøvet are two moraine hills on the tip of Hindsholm, connected by a narrow isthmus. The area contains significant nature areas with dry grassland, salt meadows, coastal lagoons, coastlines and ponds. It is one of Fyn s most visited nature areas. The flora and fauna there are characterised by the dry, warm climate, which provides unique living conditions. Here we find the grassland habitat type Semi-natural dry grassland on calcareous substrates (type 6210) with rare plants like moon carrot (Seseli libanotis), deptford pink (Dianthus armeria) and ploughman s spikenard (Inulin conyzae). Great crested newt (Triturus cristatus) and the natterjack toad (Bufo calamita) live in the shallow ponds. Hardy cows help the dry grasslands to get started On Fyns Hoved and Jøvet, the landowners are working together with the Danish Nature Agency to secure and expand habitat types. The greatest challenges in the project were massive woody overgrowth on Jøvets steep slopes, and the lack of grazing on former agricultural land returned to dry grassland on both Fyns Hoved and Jøvet. In order to develop dry grassland habitat, the scrub and trees have been cleared in large areas on Jøvet. The areas were then fenced and four Galloway cows brought in. They can be outside all year-round and are agile animals, that easily can graze the steep grassland slopes. Grazing ensures maintenance of the habitat type, and will help to spread seeds from the dry grassland vegetation to the cleared areas. The acquisition of some plots of land on Fyns Hoved made it possible to reintroduce grazing on former agricultural land, and to establish large fenced areas, so the animals can be on the old dry grasslands as well as the new areas. In this way, they help to spread seeds to new dry grasslands. New tree growth has been removed, and, importantly, all waste material is removed to avoid the additional supply of nutrients, thus depleting the soil and creating the best conditions for the migration of dry grassland species. The natterjack toad does well in restored ponds An effort has also been made to maintain the area as a habitat for natterjack toads and great crested newt, which are both protected by the EU s Habitat Directive. A number of new ponds have been established at suitable low points, and existing ponds have been restored. The ponds have also been emptied of water during winter to remove predator fish, as they eat toad and newt tadpoles and are therefore a threat to amphibians. The project has already had good results. In 2012 and 2013 the natterjack toad once again bred on Fyns Hoved. 10 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 11

8 Thurø Rev (DK008X329) Strandtudsen vender tilbage Værdifulde overdrev på gamle strandvolde Thurø Rev er dannet som et vinkelforland, hvor havet har aflejret materiale langs både syd- og østkysten. Igennem flere hundrede år har havet aflejret strandvolde udenpå hinanden, og i læ af strandvoldene er der dannet en strandeng med tidevandsrender og flere strandsøer, et såkaldt losystem. De ældste strandvolde er værdifulde og artsrige overdrev af typerne Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (type 6210) og Artsrigt surt overdrev (type 6230). Der vokser ca. 250 forskellige plantearter i området bl.a. de værdifulde arter hjertegræs, lav tidsel og tormentil, også den sjældne strandtudse har tidligere kunnet leve her. Både overdrevets planter og strandtudsen bliver trængt, når vegetationen bliver for høj og gror til i tæt græs, træer og buske. Strandtudsen har korte ben og kan ikke længere søge føde på overdrevet eller løbe mellem vandhullet og overvintringsstedet, når græsset bliver for højt. Strandtudsen får en hjælpende hånd Strandtudsen er beskyttet af EU s habitatdirektiv, og den har haft en levedygtig bestand på Thurø Rev indtil 1996, hvor de sidste kvækkende hanner blev hørt. Tidligere kunne hannernes kvækkende kor høres over hele øen. Thurø Rev har været afgræsset i årtier, men efter en årrække med lavt græsningstryk groede vandhullerne og deres omgivelser til i en sådan grad, at de ikke længere var egnede til strandtudse, som stiller store krav til sit levested. I LIFE projektet har man i samarbejde med forpagteren genindført tilstrækkelig græsning, ryddet træer og buske og oprenset vandhuller, så man igen har skabt de rette forhold for strandtudsen: Rene vandhuller uden for mange rovdyr, som æder ynglen, overvintringssteder i nærheden samt lav vegetation omkring vandhullet,så strandtudsen med sine korte ben kan løbe uden for store anstrengelser. Men strandtudsen har svært ved at sprede sig tilbage til området, da de nærmeste nuværende levesteder er for langt væk. Derfor har Naturstyrelsen fået tilladelse til at udsætte en bestand Strandtudsen opholder sig i vandhullet, når den yngler, ellers løber den rundt på overdrevet, hvor den søger føde. BW The natterjack toads remain in the ponds only whilst breeding, otherwise they are in the grassland seeking food af strandtudser, som kommer fra æg samlet på Halmø og ved Refsvindinge. Alt sammen i håb om, at strandtudsen vil genetablere sig på Thurø Rev. Friluftsliv og græssende køer Ved projektets start var dele af overdrevet under begyndende tilgroning, og den invasive art rynket rose havde bredt sig på strandvolden. Rosen bekæmpes med slåning og græsning, da den ellers ville ændre strandvolden fra at være mangfoldig på levesteder til ensartet tæt krat. På overdrevet er træer og buske ryddet, men spredt på arealet gror tjørnebuske, som udtyndes med års mellemrum, for at de ikke udvikler sig til tæt krat. For at få græsset området tilstrækkeligt er der indkøbt robuste køer af racen Hereford. De kan gå ude året rundt og for at kunne græsse vandhullerne særligt godt, går de i perioder i mindre hegninger. Dyrene søger læ i græsningsskoven bag overdrevet. Der er offentlig adgang til arealet og til publikum er opsat borde, bænke og et shelter, hvor man forhåbentlig med tiden kan falde i søvn til strandtudsekorets kvækken. Udsætning af strandtudse. Ansja Reintroducing natterjack toads Vandhul oprenses, vinter Ansja Cleaning ponds winter 2013 Thurø Rev 2013 Thurø Rev 2013 Hereford kreaturer plejer Thurø Rev. Ansja Cattle maintaining Thurø Rev Tilgroet vandhul med overdrev i baggrunden. BW Overgrown pond and dry grassland Ryddet krat og rynket rose. Fået græsningsskov og krat ved at lysne og åbne op i skoven. Renoveret hegn og etableret helårsgræsning med robuste kreaturer. Etableret læskur til kreaturer. Oprenset og gravet vandhuller. Genudsat strandtudse. Opsat shelter, bord og bænke. Opsat informationstavler og afholdt guidet tur. Cleared scrub and Rosa rugosa. Established a grazing-forest by making clearings in the forest. Established year-round grazing with hardy animals. Established shelters for grazing animals. Restored and dug ponds. Reintroduced natterjack toads. Set up overnight shelter, tables and benches. Set up information boards and held guided tours. Thurø Rev The return of the natterjack toad Valuable dry grassland on ancient beach ridges Thurø Rev is a cuspate foreland, where the sea has deposited material along the south and east coasts. Over hundreds of years, the sedimentation has formed a series of parallel ridges. In the lee of these dune ridges, a salt meadow has developed with tidal trenches and many coastal lagoons. The oldest dune ridges are important and contain species-rich grasslands of the type semi-natural dry grassland on calcareous substrates (type 6210) and speciesrich Nardus grassland (type 6230). Approximately 250 different plant species are growing in the area. The rare natterjack toad has previously been found here. The dry grassland plants and the natterjack toads come under pressure when the vegetation becomes too tall, and overgrown with compact grasses, trees and bushes. Natterjack toads have short legs and can no longer find food or move between their ponds and hibernation sites in the tall grass. Natterjack toads get a helping hand The Natterjack toad is protected by the EU s Habitats Directive. Earlier it had a viable population on Thurø Rev and the males croaking chorus could be heard on the island until Thurø Rev has been grazed for decades, but after a number of years with reduced grazing pressure, the ponds and surroundings became overgrown to such an extent that they were no longer suitable for natterjack toads. The LIFE project, in collaboration with farmers, has led to the reintroduction of sufficient grazing, the clearing of trees and bushes and the restoration of ponds. This has recreated suitable living conditions for the natterjack toads, with clean ponds without too many predators to eat the tadpoles, hibernation areas close-by and low vegetation around the ponds, so the natterjack toad with its short legs can move without too much effort. But it is difficult for the natterjack toad to extend its range in the area, as the nearest existing populations are too far away. The Danish Nature Agency will therefore release a population of toads from eggs collected on Halmø and near Refsvindinge; in hope that the natterjack toad will re-establish itself on Thurø Rev. The great outdoors and grazing cows At the start of the project, parts of the dry grassland were becoming overgrown, and the invasive Rosa rugosa had spread over the beach ridge. The rose is combated with mowing and grazing, to avoid the ridge being transformed from a diverse habitat to a uniform scrub. Trees and bushes have been cleared from the dry grassland, but hawthorn grows over the area, and is periodically thinned, so that it doesn t develop into a dense scrub. Hereford cows have been introduced to graze the area. They can live outside all year-round, and are sometimes fenced in small areas to graze the ponds more intensively. The animals seek shelter in a grazing-forest behind the grassland. There is public access to the area, and an overnight shelter have been set up, where hopefully one day people can once again fall asleep to the croak of the natterjack toad. 12 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 13

9 Ristinge Klint (DK008X201) Overdrevet lader vente på sig Stejle skrænter og opgivne marker Projektområdet ved Ristinge Klint på vestsiden af Langeland består dels af en sydvendt skrænt med store skredpartier med tørt kalksandsoverdrev (type 6120), dels af kalkoverdrev ovenfor skrænten (type 6210) og af opgivne marker med mulighed for at udvikle sig til kalkoverdrev. Overdrevene var ved projektets start relativt tilgroede og med højtvoksende urtevegetation på grund af utilstrækkelig græsning. De opgivne marker er i offentligt eje, og er erhvervet med det formål at udvide overdrevet ovenfor skrænten. Arealerne blev efter sidste afgrøde tilsået med græs, en praksis som har vist sig ikke at være hensigtsmæssig. I de forløbne år har der etableret sig et tæt græsdække, der har gjort det svært for overdrevsplanterne at etablere sig. Så udviklingen mod overdrev går meget langsomt. Overdrevsplanterne hjælpes på vej På den tørre overdrevsskrænt og kalkoverdrevet vokser mange karakteristiske arter som stor knopurt, bakke-nellike og sand-løg, og insektfaunaen på skrænten er rig med flere sjældne biller. Der er altså en stor pulje af overdrevsarter til stede, som potentielt kan sprede sig til de nye overdrev, men er blevet begrænset af det tætte græsdække. En anden begrænsende faktor kan være højt næringsindhold i den gamle agerjord, og derfor har man i projektet målt indholdet af blandt andet fosfor i jorden. Resultatet viser, at jorden ikke behøver yderligere udpining, for at der kan etableres overdrevsvegetation. Fokus er derfor på at skabe grobund for spiring af overdrevsarterne. De gamle agre vil blive podet med overdrevsplanter, ved at man flytter tørv fra de tilstødende overdrev. Det gøres med afsæt i de forsøg, der er foretaget på Suserupgaard i LIFE projektet (se side 8) samt erfaringer fra et polsk overdrevsprojekt. Arealerne græsses herefter af det lokale græsningslaugs Galloway kreaturer. Græsning hele året Naturstyrelsen har positiv erfaring med helårsgræsning af overdrev efter princippet færre dyr i længere tid. Det lavere græsningstryk i sommerhalvåret tillader blomstring og frøsætning af mange planter til gavn for insekter, som finder føde og yngler i blomster og frugtstande. Faktisk er nogle insekter afhængige af én bestemt plante. Et eksempel fra Ristinge er den rødlistede blå glansbladbille, hvis værtsplante er stor knopurt. Til gengæld bliver vegetationen græsset ned i lav højde i slutningen af vinteren, så den holdes lysåben. En anden væsentlig faktor for optimering af græsningen på overdrev er dyrenes villighed til at æde opvækst af træer og buske og deres evne til at færdes i kuperet terræn. Disse egenskaber besidder de robuste kvægracer, som er godkendt til at gå ude hele året, blandt andet Skotsk højlandskvæg og Galloway, som græsser på Ristinge Klint. Ristinge Klint 2013 Ristinge Klint 2013 Stor knopurt, en karakteristisk art for kalkoverdrev. Ansja Greater knapweed, a typical calcareous grassland species. Rundbælg. HHJ Kidney vetch (Anthyllis vulneraria) Ager-kohvede, en sjælden art knyttet til sydvendte skrænter. Ansja Field cow-wheat (Melampyrum arvense) Ristinge Klint set fra vandsiden. BW Ristinge cliffs seen from the water Robuste kreaturer græsser arealerne året rundt. BW Hardy cattle graze the area all year-round Ryddet træer og buske. Podet overdrevsarter på tidligere agerjord. Hegnet og afgræsset skrænt sammen med de opgivne agre. Etableret fangfold og vanding til kreaturer. Opsat informationstavler. Etableret ny P-plads. Opsat bord og bænke. Den tørre overdrevsskrænt med ager-kohvede i forgrunden. BW The dry grassland slopes with field cow-wheat in the foreground Cleared trees and bushes. Inoculated former cultivation areas with dry grassland species. Fenced and grazed slopes and derelict fields. Established cattle-watering and holding pens. Set up information boards. Established a new car park. Set up tables and benches. Ristinge Klint Dry grassland is a long time coming Steep slopes and old fields The project area at Ristinge Klint on the west side of Langeland consists of a south-facing slope with large scree deposits with xeric and calcareous grassland (type 6120), semi-natural dry grassland on calcareous substrates (type 6210) and derelict fields with the potential to develop into type 6210 grassland. At the beginning of the project, the dry grassland was relatively overgrown by scrub and with high-growing herbaceous vegetation due to insufficient grazing. The derelict fields are publicly owned, and have been acquired to expand the dry grassland above the slopes. The areas were sown with grass after the last crop, which has had some negative impacts. A compact grass layer has developed over the years, which has made it difficult for dry grassland plants to become established, and therefore slowed down the development of dry grassland. Dry grassland plants are helped along Many characteristic species grow on the dry slopes and calcareous grasslands such as greater knapweed (Centaurea scabiosa), maiden pink (Dianthus deltoides) and wild garlic (Allium vineale), and there is a rich insect-life, with many rare beetles. This large pool of dry grassland species, which can potentially spread to the new areas, are limited by the compact grass layer. Another limiting factor can be the high nutrient levels in former cultivated land, so the project therefore measured levels of phosphorus and other nutrients in the soil. The results showed that the soil did not need any extra nutrient depletion to be suitable for establishing dry grassland vegetation. The focus now is to create the right soil conditions for germinating dry grassland species. The old cultivated areas will be inoculated with dry grassland species by moving peat from the adjacent dry grasslands. The area is then grazed with the local grazing-guild s Galloway cows. Grazing all year round The Danish Nature Agency has had positive experiences with year-round grazing on dry grassland, using the principle of fewer animals over a longer time. Lower grazing pressure in the spring and summer months allows flowering and seed production in plants that are beneficial to insects, which then forage and reproduce in flowers and fruits. Some insects are dependent on one specific plant; like the red-listed beetle Oreina caerulea, whose host plant is the greater knapweed. The vegetation is then grazed down by the end of winter, keeping it open. Another significant factor for optimising the grazing of dry grasslands is how much animals are willing to feed on tree and bush growth, and how capable they are at moving on hilly ground. The more robust cattle-races, like Scottish Highland cattle and Galloway - which graze on Ristinge Klint - have these abilities, and are able to be outside year-round. 14 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 15

10 Sydlangeland (DK008X201) Fremtidens urtidslandskab Bakkeøer med overdrev Fra naturens hånd er Sydlangeland rig på naturtyper. Bakker veksler med lave områder, og mange steder skærer havet sig ind i landet og skaber skrænter og nor. Store arealer ligger i dag udyrket hen med en mosaik af skov, opgivne marker, vådområder og overdrev. Særegent for landskabet er de karakteristiske hatbakker, i projektområdet rager Ørnehøj, Fakkebjerg og Eskebjerg op som isolerede øer med kalkoverdrev (type 6210), og Gulstav Klint og Dovns Klint er rester af hatformede bakker, som havet har eroderet. Græsning i stor skala Staten ejer ca. 200 ha sammenhængende arealer med meget varieret topografi og vegetation. Det giver enestående muligheder for naturgenopretning og naturbevarelse. Sydspidsen af området græsses af Exmoor ponyer - kendt som Sydlangelands vilde heste. LIFE projektet har til formål at forbedre naturværdierne på overdrev og græsland på de karakteristiske hatbakker og få områderne til at hænge bedre sammen ved at lave store indhegninger, der helårsgræsses. Her udnyttes Sydlangelands fantastiske landskab med de mange forskellige naturtyper, som en mulighed for at bevare og genskabe et landskab med ekstensivt græssende dyr og en mangfoldighed af levesteder for vilde dyr og planter. Som et af de få steder i Danmark, er der her mulighed for at have natur i stor skala og skabe et velfungerende netværk mellem naturtyperne. Klokkefrøens paradis BW A firebellied toads paradise I projektet er der etableret nye store kreturhegninger nord og øst for de eksisterende hegninger til de vilde heste, så hatbakkerne Fakkebjerg, Eskebjerg og Vejlsbjerg nu udgør et græsningslandskab sammen med Søgård Sø. Der er desuden ryddet træopvækst på alle hatbakker i området, for at genskabe den lysåbne overdrevsvegetation. Klokkefrøens slaraffenland Klokkefrøen (Bombina bombina) har tidligere været udbredt på øerne i Det Sydfynske Øhav, men var omkring 1990 næsten udryddet. Siden da er der skabt nye levesteder for den sjældne padde, og bestanden er blevet hjulpet op. Klokkefrøen er blevet genudsat på Sydlangeland som del af et andet EU-Life-projekt. Man har her kunnet skabe sammenhængende levesteder i form af ekstensivt afgræssede arealer med gode yngle- og fourageringsvandhuller samt overvintringssteder i det ekstensivt udnyttede landskab. Derved er arten sikret gode betingelser i hele dens livscyklus. I dette projekt er gravet og oprenset yderligere vandhuller for at understøtte bestanden af klokkefrøer, som har etableret sig i området. Ud i naturen Der er offentlig adgang og afmærkede stiforløb på statens arealer, og i projektet er etableret nye p-pladser og opsat bænke og borde, så det er blevet nemmere at komme ud og opleve det spændende områdes sjældne dyr og planter og udsigten fra hatbakkernes overdrev. Klokkefrø. HD Firebellied toad (Bombina bombina) Klaplåge ved en af de mange stier. BW Entrance to one of the many signposted routes Skovgøgelilje. HHJ Greater butterfly-orchid (Platan thera chlorantha) De vilde heste græsser i storskala landskabet på Sydlangeland. BW Wild horses grazing big scale landscapes of Sydlangeland Ryddet træer og buske. Hegnet og afgræsset opgivne agre. Lavet store hegninger og nye aftaler med forpagtere. Gravet nye vandhuller og restatureret gamle. Etableret vanding til kreaturer. Opsat informationstavler. Opsat borde og bænke. Lavet nye p-pladser. Cleared trees and bushes. Fenced and grazed derelict fields. Created large fenced areas and new agreements with farmers. Restored and dug ponds. Established cattle-watering areas. Set up information boards. Set up tables and benches. Created new car parks. Sydlangeland The prehistoric landscape of the future Dry grassland on hilltops Sydlangeland is naturally abundant with habitat types. Hills alternate with low areas, and in many places the sea cuts into the land, forming cliffs and coves. Today, large areas lie uncultivated in a mosaic of forest, derelict fields, wetlands and dry grasslands. The landscape is characterised by the distinctive hat-shaped hills. In the project area the hills Ørnehøj, Fakkebjerg and Eskebjerg protrude as isolated islands with semi-natural dry grassland (type 6210), and Gulstav Klint and Dovns Klint are the remains of hat-shaped hills eroded by the sea. Large-scale grazing The State owns 200 hectares of continuous area with a varied topography and vegetation, providing a unique opportunity for nature restoration and conservation. The southern tip of the area is grazed by Exmoor ponies known as Sydlangeland s wild horses. The aim of the LIFE project is to improve the natural value of dry grassland on the characteristic hat-shaped hills, and to enable the area to be more coherent by creating large fenced areas which can be grazed all year round. Sydlangeland s fantastic landscape which is the basis for many different habitat types is being used as an opportunity to protect and restore a diversity of habitats for animals and plants. It is one of the few places in Denmark, where there are possibilities to promote nature on a large-scale, and to create a functioning network between habitats. The project has established large enclosures for cattle to the north and east of the wild horses. Now the hat-shaped hills Fakkebjerg, Eskebjerg and Vejlsbjerg are grazed together with the surroundings of the lake Søgård Sø. Overgrowth and scrub has been cleared on all the hat-shaped hills to restore the open dry grassland vegetation. A toads paradise The firebellied toad (Bombina bombina) earlier was widespread on the islets in Sydfyn. But in 1990 it almost was extinguished. Since then a EU-Life project has created new habitats for the rare and protected species and the population has increased. On Sydlangeland the firebellied toad was reintroduced during the project. Here it was possible to create coherent habitats consisting of extensively grazed grassland, perfect shallow ponds and hibernation sites, thus securing good conditions during the whole life cycle of the firebellied toad. In this project further ponds have been dug and restored to support the now growing population of firebellied toads in the area. Enjoying the wildlife There is public access to the state-owned areas and several walking trails are signposted. The project has established new car parks and set up tables and benches in strategic places. So now it s even easier to get out and enjoy the rare flora and fauna of this fantastic landscape and, not to forget, the view from the hatshaped hills. 16 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 17

11 Projektets resultater Hvad er der kommet ud af projektet? Restaureret vandhul. PR Restored pond Project results What has been gained from the EU Life project? Improvement in relation to favorable conservation status for Habitat species and Habitat nature types Forbedringer i forhold til gunstig bevaringsstatus for habitatarter og habitattyper Rydning af 115 ha opvækst af buske og træer på eksisterende overdrev Rydning af 4 ha plantage til udvidelse og sammenkædning af isolerede overdrev Opsætning af 24 km ny indhegning Etablering af 5 vandingsanlæg, 7 fangfolde og læskure Indkøb af 8 robuste kreaturer og etablering af helårsgræsning Isolerede overdrev er bundet sammen via etablering af store hegninger og inddragelse af tidligere agerjord og plantage Oprensning og gravning af 25 vandhuller Lokal involvering af lodsejere i den fremtidige drift Etablering af publikumsfaciliteter som borde-bænke, stier, shelters og p-pladser 33 informationstavler og 4 informationsfoldere 23 guidede ture er afholdt i projektområderne Hjemmeside, seminar og rapporter om projektet Undervisningsmateriale til gymnasieklasser Best practice for bekæmpelse af rynket rose Projekt/ Project : Projektområde: Project area: LIFE08NAT/DK/00464 Udvidelse, forbedring og genskabelse af overdrev i Danmark 7 lokaliteter i Natura 2000 områder i Danmark Projektdeltagere: Naturstyrelsen Fyn, Naturstyrelsen Thy, Project beneficiaries: Naturstyrelsen Vestsjælland, Naturstyrelsen Storstrøm Partnere/Partners: Følgegruppe: Advisory board: Thisted Kommune DCE (Danish Centre for Environment and Energy) Aarhus Universitet, KU LIFE, Københavns Universitet, AmphiConsult, Dansk Entomologisk Forening, NGO er. Projektperiode: Januar 2010 til december 2013 Project period: January 2010 to december 2013 Budget/budget: Ca. 16 millioner kr. Bidrag fra EU-Life+ 50%. Approximately 2.1 million Euro Funds from EU LIFE + 50% Hjemmeside: Website: Bålplads med bænk og udsigt. BW Picnic place and view Infoskilt. Information board Ekspertfølgegruppe. Ansja Advisory board meeting 115 ha of bushes and trees cleared on existing dry grassland 4 ha of plantations on former dry grassland cleared 24 km of new fencing established 5 watering facilities, 7 catch folds and shelters for grazing animals Acquisition of 8 robust cattle and introduction of year-round grazing Valuable and isolated dry grassland is connected by including derelict fields and creating large fenced areas 25 ponds restored or dug Cooperation with land owners concerning the future management of the grassland areas Facilities for visitors such as car parks, hiking trails, shelters, tables and benches 33 information boards and 4 project brochures 23 guided visits have been arranged Website, seminar and reports on the project Educational material for biology lessons Best practice on how to control Rosa rugosa Best practice on impoverishment of former arable land and inoculation of dry grassland species Monitoring of the effects Networking with other EU LIFE projects from Italy, Romania and Poland working with restoration of grassland Best practice for udpining af agerjord og podning af overdrevsvegetation Overvågning af effekterne Erfaringsudveksling med andre EU LIFE projekter fra Italien, Rumænien og Polen, som også arbejder med at restaurere overdrev LIFE er EU s tilskudsordning til miljø- og naturområdet. LIFE-Natur støtter bl.a. projekter, der bidrager til oprettelsen af det europæiske netværk af beskyttede naturområder, Natura Læs mere på: Vandhulsrestaurering. BW Pond restoration Hanstholm folder Hanstholm guide LIFE Overdrev II folder LIFE Overdrev II guide Bjergene Folder Bjergene guide Natura 2000 er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Netværket består af områder, der er udpeget som fuglebeskyttelsesområder og levesteder for planter og dyr. Læs mere på Natura 2000 s danske hjemmeside: /Natura Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 19

12 Guidet tur, Thy SM Guided tour, Thy Botanisk kursus for skovarbejdere. SR Botanical course for field workers Fangfold og vandingsanlæg, Ristinge. Ansja Catch fold and watering facility, Ristinge 20 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 21

13 LIFE Overdrev II Udvidelse, forbedring og genskabelse af overdrev i Danmark Lægmandsrapport LIFE 08Nat/DK/00464 Dry Grassland in Denmark - Restoration and conservation Laymans Report Naturstyrelsen Fyn, 2013 Miljøministeriet Højbro Plads København K 22 Lægmandsrapport/Laymans Report