STOP SOCIAL DUMPING. 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping

Transkript

1 STOP SOCIAL DUMPING 14 konkrete tiltag til bekæmpelse af social dumping

2 SF har 14 forslag til at stoppe den sociale dumping med til finanslovsforhandlinger. Forslagene er fordelt på tre områder: Transportområdet, social dumping generelt og kampen mod udenlandske fup-virksomheder. 1. STYRKET INDSATS MOD SOCIAL DUMPING Social dumping er stadig et stort problem. Danske job og danske firmaer bliver undermineret gennem underbetaling og manglende betaling af skat, moms m.v. Spørgsmålet om eventuel manglende overholdelse af overenskomsterne er ligeledes fortsat alene en opgave for det fagretlige system at tage stilling til. SF foreslår 5 konkrete tiltag: 1. Virksomheder skal hæfte for deres underleverandører 2. Krav om dansk løn- og arbejdsvilkår i alle offentlige udbud 3. ID-kortet skal udbredes til serviceerhverv 4. Gennemførelse af en statslig ejerskabspolitik 5. Tryghed om fagligt medlemskab 1. Virksomheder skal hæfte for deres underleverandører SF foreslår en lov om kædeansvar i alle led. Det skal få en hovedentreprenør til at tænke sig om to gange, inden han laver en aftale med et polsk fup-og-fidus-firma, for en sådan aftale kan risikere at komme til at koste hovedentreprenøren kassen. Med kædeansvar i alle led har hovedentreprenøren ansvaret for alle sine underentreprenører og underunder-entreprenører i Danmark. Kun på denne måde bliver det effektivt svarende til den model, som man bruger i dele af Tyskland. SF ønsker, at en lov om kædeansvar skal omfatte følgende to punkter: A. Et kædeansvar for indbetalinger til det offentlige: Indkomstskat, bruttoskat, sociale bidrag, ATP samt bøder på arbejdsmiljøområdet. B. Et kædeansvar i de tilfælde, hvor det fagretslige system har afgjort, at en underentreprenør skal efterbetale løn til medarbejdere i henhold til den overenskomst, som underentreprenøren selv har indgået men hvor underentreprenøren ikke efterbetaler fordi hans firma er gået konkurs, er rejst hjem m.v. For kædeansvar for løn-efterbetaling er det altså en forudsætning, at underentreprenøren har indgået en overenskomst og, at der foreligger en afgørelse fra det fagretlige system om en efterbetaling, fordi overenskomsten ikke er blevet overholdt. Indgåelse af overenskomster er fortsat alene fagbevægelsens opgave. Men i de tilfælde, hvor det fagretlige system har afgjort, at der skal ske en efterbetaling - og denne betaling ikke sker træder kædeansvaret i kraft. Samme model finder vi i Tyskland, hvor hovedentreprenøren har ansvaret for alle led i kæden og derfor ansvar i forhold til alle underentreprenørers forsømmelser. En række kommuner og regioner har allerede vedtaget og indført kædeansvar i deres udbud og i de kontrakter, der indgås med udførende entreprenør og flere kommuner er undervejs med lignende bestemmelser. Det er således kun regeringen, der ser tøvende til. Kædeansvaret betyder, at hovedentreprenøren skal hæfte for sine underentreprenørers manglende eller for små indbetalinger. Kædeansvar er dermed ordninger, hvor arbejdsgiveransvaret for fx indbetaling af A-skat, moms mv. udstrækkes til at gælde for andre end arbejdsgiveren selv. Det kan være en bygherre, der får ansvaret for entreprenørens rigtige betalinger. Det kan også være entreprenøren, der skal hæfte for underentreprenørernes manglende eller forkerte indbetalinger. 2. Krav om dansk løn- og arbejdsvilkår i alle offentlige udbud SF foreslår, at kommunerne og regioner på samme måde som staten allerede gør skal have pligt til at kræve overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold, når de udbyder arbejde til private. Alle kommuner bør indføre arbejdsklausuler inden 1. januar Faktum er, at der i dag er et meget broget billede af, hvordan kommunerne bruger arbejdsklausuler og mange kommuner gør det slet ikke eller meget sjældent. Meget tyder altså på at opfordringen fra regeringen og fagbevægelsen langt fra er tilstrækkeligt til at sikre, at brugen af arbejdsklausuler bliver udbredt til alle offentlige myndigheder og selskaber m.v.

3 Kravet om arbejdsklausuler sikrer, at virksomhederne ikke kan konkurrere ved at sænke niveauet for løn- og ansættelsesvilkår, ligesom det sikrer, at udenlandske virksomheder skal konkurrere på lige fod med danske virksomheder med hensyn til løn og skatteindbetalinger. Systematisk anvendelse af arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter vil have den virkning, at lokale håndværksmestre og tjenesteydere i højere grad vil vinde offentlige udbud. Det vil betyde flere arbejdspladser til lokal arbejdskraft, hvilket igen vil betyde højere skatteindtægter og sparede udgifter til dagpenge og kontanthjælp. Af samme grund støttes kravet om arbejdsklausuler også af repræsentanter for mindre håndværksmestre og vognmænd. LO har foretaget en beregning på disse forudsætninger, som ud fra et forsigtigt skøn viser, at obligatoriske arbejdsklausuler vil medføre en nettogevinst for det offentlige på ca. 500 mio. kr. 3. ID-kortet skal udbredes til serviceerhverv og landbrug Regeringen, SF og Enhedslisten blev i juni enige om en aftale om obligatoriske ID-kort på de danske byggepladser. Kortet skal indeholde oplysninger om arbejderens navn, arbejdsgiver, socialsikring, obligatorisk arbejdsskadesforsikring og erhvervsforsikring, og bliver derfor et vigtigt redskab i kampen for ordentlige arbejdsvilkår og fair konkurrence på byggepladserne. Men social dumping foregår desværre i langt flere brancher end bare inde for byggeriet. Derfor vil SF have ID-kortet udbredt til flere fag og brancher. I første omgang mener SF, at kravet om ID-kortet bør udvides til også at dække rengøringsbranchen, hotel- og restaurationsbranchen samt landbruget, så vi også her får sikkerhed for ordentlige arbejdsvilkår og afsløret de lyssky forretninger, der netop er skyld i social dumping. 4. Gennemførelse af en statslig ejerskabspolitik I arbejdet med at bekæmpe social dumping bør statslige selskaber bruges til at fremme god virksomhedsførelse. Det vil indebære, at staten i alle selskaber, som helt eller delvist ejes af staten, stiller en række samfundsmæssige krav. Det kan for eksempel dreje sig om: Overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår Høje standarder for arbejdsmiljøet Bæredygtig/klimavenlig produktion og drift Sociale hensyn (fx særlige stillinger med skånehensyn, hvor arbejdsgiveren lever op til sit sociale ansvar) Virksomhedens strategi skal opnå langsigtet vækst frem for kortsigtet gevinst Vi har set både gode og dårlige eksempler på statslige selskabers virksomhedspolitik, når det eksempelvis gælder praktikpladser eller arbejdsmiljø. Metroselskabets har haft en række problemer vedrørende både mangel på praktikpladser og sager om dårligt arbejdsmiljø, fordi der ikke fra starten var lagt en fornuftig strategi for virksomheden. Det modsatte har været tilfældet for fx Femern A/S, hvor man fra starten stiller krav om ex. praktikpladser. Derfor er der brug for en konsistent statslig ejerskabspolitik, så de selskaber, som staten helt eller delvist ejer bliver drevet på et samfundsmæssigt ansvarligt grundlag. Når staten sælger helt eller delvist offentligt ejede virksomheder, bør det sikres, at nogle af disse principper så vidt muligt kan videreføres af de nye ejere. 5. Tryghed om fagligt medlemskab Alle der arbejder i Danmark, skal have tryghed til at melde sig ind i en fagforening. Men vi kan se, at arbejdsgivere i nogle brancher presser deres ansatte til ikke at melde sig ind i en fagforening. Det så vi senest i sommer, hvor metrobyggeriets underentreprenører fyrede medarbejdere, som ville arbejde efter dansk lov og overenskomst. SF foreslår at ændre bevisbyrden mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, når en medarbejder fyres inden for 6 mdr. efter indmeldelse i en fagforening. I dag ligger hele bevisbyrden hos medarbejderen, hvilket gør det svært at påvise afskedigelser grundet organisering. Fremover skal arbejdsgiveren også bære bevisbyrden, så det sværere at presse organiserede lønmodtagere ud. Ændringen skal skrives ind i loven om foreningsfrihed, ligesom det eksempelvis ved lov er vedtaget, at der er omvendt bevisbyrde, når gravide afskediges. Formålet med arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter er at styrke den danske overenskomstmodel og bekæmpe social dumping. Det sker ved at sikre, at skattekroner ikke anvendes til kontrakter med private virksomheder, der underbyder danske overenskomster.

4 2. STYRKET INDSATS MOD PIRATKØRSEL I TRANSPORTSEKTOREN Transportarbejde med danske lastbiler er i perioden 2008 til 2012 er faldet med ca. 18 pct., mens der er blevet færre medarbejdere i branchen. Hertil kommer, at der alene i 2013, ifølge 3F, er forsvundet over job i branchen. Det er helt uholdbart, at udenlandske chauffører udkonkurrer danske chauffører og vognmænd ved at dumpe løn- og arbejdsvilkår. SF foreslår derfor seks konkrete opstramninger i kampen mod piratkørsel: 1. Indførelse af permanent nummerpladekontrol ved grænsen 2. Stop smuthullerne i Godskørselsloven 3. Reglerne skal gælde for alle lastbiler, der kører med fragt 4. Fokuseret politikontrol 5. RUT-registeret skal gælde i hele transportbranchen 6. Forstærket alliancer i EU for skrappere regler på transportområdet 1. Indførelse af permanent nummerpladekontrol ved grænsen Regeringen har igangsat et forprojekt med fotoudstyr med automatisk nummerpladegenkendelse. SF mener, at det skal udrulles i fuld skala. 3F og arbejdsgiverorganisationen DTL støtter nummerpladekontrol. Vi ved, at det virker, så det er bare med at komme i gang med at rulle det fuldt ud. Statsministeren har meldt ud til Folketingets åbning, at der skal bruges nummerpladescannere ved grænserne for at stoppe menneskesmuglere det vil være oplagt også at benytte scannerne til at kontrollere for piratkørsel. Et registreringssystem skal understøtte kontrol af godskørslen og tilvejebringe data, der dels kan forbedre den generelle viden om omfanget af kørsel med udenlandske lastbiler i Danmark, dels kan udpege mistænkelige transportmønstre hos lastbiler ift. især ulovlig cabotagekørsel og overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Udstyret ved grænsen skal også bruges til at tjekke, om de udenlandske lastbiler har betalt vejbenyttelsesafgift, og dermed kører på lige vilkår med de danske lastbiler. 2. Stop smuthullerne i Godskørselsloven Vi skal have lukket det hul, der i dag er i godskørselsloven, som gør det muligt at have udenlandske chauffører til at køre rundt i danske lastbiler på udenlandske vilkår. Her skal vi sikre, at også chauffører som er udlånt eller på anden måde ansat på vikarlignende vilkår fx gennem et udenlandsk rekrutteringsbureau også er forpligtiget af godskørselsloven til at arbejde på danske overenskomstvilkår. Det skal ikke være muligt at hyre vikarer fra ex Bulgarien internt i koncernen og dermed omgå reglerne om danske løn- og arbejdsvilkår som beskrevet i Godsloven. 3. Reglerne skal gælde for alle lastbiler, der kører med fragt Godskørselsloven skal udvides til også at omfatte varevogne, kurer-transporter og små lastbiler under 3,5 tons, der kører for fremmed regning. I dag er disse køretøjer og deres chauffører ikke omfattet af godskørselsloven. Køretøjer mellem 2 og 3,5 tons udgør en meget stor andel af de samlede køretøjer og chauffører i branchen. Vognmændene kan således i dag omgå krav til løn og kontrol af køre- og hviletidsbestemmelserne ved at benytte mindre lastbiler. 4. Fokuseret politikontrol Rigspolitiets tungvognscentre skal styrkes, så der kan gennemføres en målrettet kontrol med ikke kun cabotage, men også svindel med køre- og hviletid, dokumentfalsk, ansættelsesforhold, skattebetaling m.v. Den 4-årige rammebevilling på finansloven skal hæves til 25 mio. kr. årligt mod i dag 17 mio. kr. årligt. Politiet skal bl.a. tjekke, om overnattende udenlandske lastbiler på veje og rastepladser overholder køre- og hviletidsbestemmelserne, da der ifølge EU-regler på området ikke må holdes weekend eller længere ophold i lastbilerne. Belgien og Frankrig har i 2014 indført skærpet kontrol og skrappe sanktioner, hvis ikke køre- og hviletidsbestemmelserne overholdes. I Frankrig er sanktionerne målrettet de vognmænd og speditører, der er ansvarlige for overtrædelserne af reglerne.

5 Bødestraffen er på euro ( kroner), hvilket er væsentligt højere end i Danmark. Der bør derfor gennemføres en undersøgelse af mulighederne for i tillæg til øget politikontrol generelt at hæve bødeniveauet for social dumping på transportområdet ved overtrædelse af fx køre- og hviletidsbestemmelserne eller cabotagereglerne. 5. RUT-registeret skal gælde i hele transportbranchen Udenlandske transportører af gods eller passagerer bør ikke være undtaget fra at skulle registrere sig i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), hvis de foretager fragtkørsel i Danmark. En registrering i RUT-registeret vil kunne spille sammen med den øvrige kontrol af cabotagekørslen og således bidrage til at sikre, at ulovlig cabotagekørsel lettere opdages. En registrering af udenlandske transportører i RUT-registeret vil kunne muliggøre en sammenkædning med den almindelige kontrol af den ulovlige cabotagekørsel og samtidig sidestille cabotage med de kombinerede transporter, hvor der i dag skal foretages registrering i RUT-registeret. Registeret har vist sig at være et effektivt redskab mod social dumping i entreprenørbranchen og vil efter SF opfattelse kunne få samme effekt på transportområdet. 6. Forstærket alliancer i EU for skrappere regler på transportområdet Danmark har tidligere sammen med en række andre medlemslande rejst problemerne med cabotagekørsel over for EU-kommissionen med et ønske om, at præcisere reglerne for, hvornår det er tilladt for udenlandske chauffører at køre rundt i de enkelte medlemslande og fragte nationalt gods. Transportministeren skal intensivere det arbejde, samle flere allierede i arbejdet med at presse den nye transportkommissær til at udarbejde klare regler for cabotage og muligheden for stærke sanktioner ved snyd.

6 3. REJSEHOLD SKAL BEKÆMPE UDENLANDSKE FUP-VIRKSOMHEDER På trods af et intensiveret arbejde fra SKAT, Politi, fagbevægelse og Arbejdstilsynet ser vi stadig, at en lang række udenlandske byggevirksomheder bevidst slører deres oprindelse, registrering, aktivitetsniveau og ageren i øvrigt. Udenlandske virksomheder, som udfører midlertidigt arbejde i Danmark er en helt særlig udfordring i kampen mod social dumping. SF foreslår derfor en markant bedre kontrol af og større sanktionsmuligheder over for de selskaber, som omgår lovgivningen: nye medarbejdere hos politiet, SKAT og Arbejdstilsynet 2. Rejsehold til afsløring af fup-virksomheder og skattesnyd 3. En tredobling af bøderne og mulighed for karantæne nye medarbejdere hos politiet, SKAT og Arbejdstilsynet SF vil afsætte 25 mio. kr. til 50 nye medarbejdere hos politiet, SKAT og Arbejdstilsynet. I dag kan myndighederne og arbejdsmarkedets parter ikke stole på, at oplysningerne i RUT-registeret er korrekte. Lokalafdelinger af fagbevægelsen oplever, at op mod 80 pct. af alle registreringspligtige virksomheder ikke er registreret korrekt. Og flere virksomheder er slet ikke registreret, selv om de burde være det. Arbejdstilsynet skal derfor have flere ressourcer og i samarbejde med Skat og Rigspolitiet have langt bedre mulighed for f.eks. at komme på uanmeldt besøg og tjekke, om virksomheder er registreret og om de er registreret korrekt. Det danske Rejsehold skal således effektivisere det eksisterende myndighedssamarbejde, så der ikke snydes med skatteindbetalingen til det offentlige og samtidig sikre, at det frie marked for tjenester og arbejdskraft ikke undergraver de danske løn og arbejdsvilkår. SF foreslår, at der afsættes 5 mio. til de ekstra medarbejdere, men det forventes, at kontrolarbejdet med tiden kan resultere i en nettoindtjening for staten, og at udgiften til enheden derfor neutraliseres. 3. En tredobling af bøderne og mulighed for karantæne Bøderne for at omgå den lovpligtige registrering er i dag på kr. Det er alt for lidt til at have en præventiv virkning, når vi har at gøre med virksomheder, som ved at snyde kan tjene betydelige større summer. Derfor skal bøden forhøjes for manglende eller forkert registrering i RUT-registeret. En tredobling af bødestraffen vil have en god effekt. I særligt grove tilfælde skal der være hårdere sanktionsmidler end bøder. SF foreslår, at udenlandske virksomheder, som gentagne gange tages i alvorlig snyd med deres oplysninger til registeret, skal kunne få karantæne fra at arbejde i Danmark. Efter tre klip skal virksomheden kunne rammes af en karantæne. Denne sanktion vil således kun ramme de særligt grove selskaber, som bevidst og gentagne gange forsøger at bryde reglerne på det danske arbejdsmarked ved at give forkerte oplysninger til myndighederne. Der bør dog indføres en bagatelgrænse, så slåfejl og andre småting ikke tæller som en overtrædelse. 2. Rejsehold til afsløring af fup-virksomheder og skattesnyd SF foreslår, at der oprettes et Rejsehold i form af en specialiseret enhed placeret under SKAT, der i tæt samarbejdet med udenlandske myndigheder kan afsløre fup-virksomheder og skattesnyd. Rejseholdet skal bestå af 5 specialiserede medarbejdere og have til formål styrke dialogen og samarbejdet med de udenlandske myndigheder, effektivisere informationsudvekslingen og samtidig have mulighed for at rejse til de respektive lande og verificere de oplysninger, som arbejdsmarkedets parter modtager fra udenlandske virksomheder.