Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Transkript

1 Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet, fandt grundlag for at ordinere antidepressiv behandling. Manden var ikke dement. Lægen fik af plejepersonalet at vide, at manden herefter fik det bedre. Efter at manden var afgået ved døden af anden årsag fik hans pårørende kendskab til den tidligere medicinering. Skulle lægen have indhentet samtykke til den antidepressive behandling hos patientens pårørende inden behandlingsstart? a. Lægen skulle ikke have indhentet samtykke hos de pårørende, idet patienten ikke var dement, og ordinationen blev foretaget efter undersøgelse og samtale med patienten. b. Lægen skulle have indhentet samtykke hos de pårørende, idet der var tale om behandling af en mulig depression. De pårørende kunne således have deltaget i at hjælpe patienten igennem sin depression, hvis de havde haft kendskab dertil. c. Lægen skulle ikke have indhentet samtykke hos de pårørende, da plejepersonalet, som kendte patienten, allerede havde givet samtykke til behandlingen. d. Lægen skulle have inddraget de pårørende i behandlingen, om end samtykket skulle indhentes hos patienten selv. På den måde ville de pårørende kunne have taget stilling til, om de var enige i behandlingen og have haft mulighed for at påvirke patientens beslutning. Efter lov om patienters retsstilling skal en patient give samtykke til behandling med mindre patienten varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. I disse situationer kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. Skønner sundhedspersonalet at de nærmeste pårørende forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan sundhedspersonalet gennemføre behandlingen såfremt embedslægeinstitutionen giver sin tilslutning hertil. Er der etableret værgeforanstaltninger, skal værgen samtykke til behandling. Da manden ikke var dement, og da der ikke var etableret værgeforanstaltninger, og da ordinationen blev foretaget efter undersøgelse af patienten og samtaler med denne, skulle lægen ikke indhente samtykke hos de pårørende.

2 Spørgsmål 2: En kvinde blev henvist til en gynækologisk afdeling pga. en cyste på venstre æggestok med forandringer, hvor der kunne være mistanke om kræft. Ved forundersøgelsen og ved indlæggelsen gav patienten udtryk for, at selv om der skulle være tale om en kræftlidelse, ønskede hun alene cysten fjernet og ikke æggestokken. Lægen vurderede ud fra forudgående undersøgelser at kunne fjerne cysten uden at fjerne æggestokken. Ved operationen blev der fundet en stor godartet udseende cyste udgående fra venstre æggestok, som var fuldstændigt sammenvokset med cystevæggen. Lægen vurderede, at det ikke var muligt at bevare æggestokken eller dele heraf, hvis hele cysten skulle fjernes. Lægen valgte derfor at fjerne cysten og venstre æggestok. Hvad var lægens muligheder ved operationen? a. Da lægen alene havde fået samtykke til at fjerne cysten, kunne han kun fjerne denne. Eftersom det var lægens vurdering, at dette ikke kunne lade sig gøre, burde han have undladt at fjerne cysten. b. Lægen kunne fjerne cysten og æggestokken, da det ikke var muligt at fjerne cysten alene. c. Da cysten var godartet af udseende, kunne lægen intet fjerne. d. Selv om cysten umiddelbart så godartet ud, kunne der være tale om kræft, hvorfor lægen havde mulighed for at fjerne alt, hvad han fandt lægefaglig indikation for. Patienten gav udtryk for, at selv om der var tale om kræft, ønskede hun ikke andet end cysten fjernet. Hun gav således alene samtykke til at få fjernet cysten. Lægen burde derfor have undladt at fjerne cysten, da denne ifølge lægens vurdering ikke kunne fjernes uden samtidig fjernelse af æggestokken. Spørgsmål 3: En ældre mand blev gennem længere tid tiltagende syg og svækket. Han blev tilset af sin praktiserende læge, der tilbød at indlægge ham med henblik på diagnosticering og behandling. Dette ønskede manden imidlertid ikke. Han blev informeret om konsekvenserne af ikke at blive indlagt, men ønskede stadig ikke indlæggelse. Manden fik en af sine pårørende til at love, at han ikke ville blive indlagt på noget tidspunkt i forløbet, da han ønskede at dø hjemme. Mandens tilstand blev forværret, han udviklede begyndende gulsot og blev lidt sløv. Manden blev tilset af en vagtlæge, som fandt ham bevidsthedsklar og fuldt orienteret. Manden afviste stadig klart indlæggelse. De pårørende var bekymrede og de tilkaldte dagen efter mandens praktiserende læge med henblik på indlæggelse. Hvilke muligheder havde lægen? a. Lægen kunne indlægge patienten imod dennes vilje pga. sygdommens alvorlighed b. Lægen kunne med de pårørendes samtykke indlægge patienten c. Lægen kunne tvangsindlægge patienten på behandlingsindikation ( gule papirer ) på baggrund af patientens tiltagende bevidsthedspåvirkning, hvilket kan sidestilles med en sindssygelignende tilstand Test din viden om patienters rettigheder 2

3 d. Lægen kunne ikke indlægge patienten, idet patienten på baggrund af information om forløbet klart havde tilkendegivet, at han ikke ønskede indlæggelse. Svar: D Lægen kunne ikke indlægge patienten, idet patienten på baggrund af information om forløbet klart havde tilkendegivet, at han ikke ønskede indlæggelse. Ifølge loven må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Manden var fuldt orienteret om situationen og ønskede stadig ikke indlæggelse, hvilket skulle respekteres. Mandens tilkendegivelse i den aktuelle situation vil også gælde, hvis han fx i løbet af kort tid skulle miste bevidstheden. Spørgsmål 4: En 16-årig dreng blev indbragt på skadestuen efter at have indtaget ukendte stoffer på et diskotek. Drengen var påvirket, men lægerne skønnede, at han var klar og orienteret. Lægerne vurderede, at drengen burde forblive indlagt til observation for evt. bivirkninger og følgevirkninger til de ukendte stoffer. Imidlertid ønskede drengen ikke at forblive på skadestuen til observation og ville forlade stedet mod givet råd. Drengens forældre havde indtil da ikke været involveret i forløbet. Kunne drengen selv bestemme, om han ville blive til observation på skadestuen? a. Drengen var over 15 år og kunne derfor selv bestemme på baggrund af information fra sundhedspersonalet, men da han var under 18 år, skulle forældrene informeres. b. Drengen var over 15 år og kunne derfor selv bestemme på baggrund af information fra sundhedspersonalet, og forældrene måtte pga. tavshedspligten ikke informeres c. Da drengen var under 18 år, skulle forældrene informeres, så de alene kunne træffe beslutning om behandlingen af drengen. Han skulle ikke tages med på råd. d. Da drengen var under 18 år, skulle forældrene informeres, så de kunne træffe beslutning om behandlingen af ham. Han skulle dog informeres og tages med på råd vedr. behandlingen. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information. Såfremt sundhedspersonalet efter en individuel vurdering skønner at en patient, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvensen af sin stillingtagen, kan forældremyndighedsindehaveren give informeret samtykke. Test din viden om patienters rettigheder 3

4 Spørgsmål 5: Ved et bankrøveri lykkedes det en af de ansatte i banken at tilføre gerningsmanden et stort sår. Gerningsmanden kom efterfølgende på skadestuen, hvilket politiet blev bekendt med. Politiet besluttede at bede sygehuspersonalet på skadestuen om oplysninger om mandens identitet. Manden ville ikke give samtykke til udlevering af oplysninger. Måtte sygehuspersonalet udlevere oplysningerne til politiet? a. Sygehuspersonalet skal altid udlevere oplysninger til politiet om patienter, hvis politiet anmoder om det, uafhængigt af patientens samtykke. b. Af hensyn til tavshedspligten, må sygehuspersonalet aldrig udlevere oplysninger om patienter til politiet uden patientens samtykke. c. Sygehuspersonalet kan give oplysninger om patienten til politiet uden patientens samtykke, men kun hvis patienten har begået alvorlig kriminalitet, som manddrab, seksualforbrydelse, grov vold mv. d. Sygehuspersonalet kan give oplysninger om patienten til politiet uden patientens samtykke, uanset om der er tale om mindre alvorlig kriminalitet eller om alvorlig kriminalitet. Svar: C Sygehuspersonalet kan give oplysninger om patienten til politiet uden patientens samtykke, men kun hvis patienten har begået alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelse, grov vold mv. Personalet er berettiget, men ikke forpligtet, til at udlevere oplysninger i sådanne tilfælde. Det er i den forbindelse uden betydning, om politiet fremsætter begæring om udlevering af oplysninger, eller der opstår spørgsmål om videregivelse på sundhedspersonens eget initiativ, fx i forbindelse med overvejelse om indgivelse af anmeldelse om strafbart forhold. Spørgsmål 6: En 63-årig dement og varigt inhabil kvinde, der boede på plejehjem, fik under indlæggelse på psykiatrisk afdeling konstateret problemer med vandladningen, og der blev udført engangskateterisering. Kvinden blev udskrevet til opfølgning hos egen læge, og plejehjemmet blev gjort opmærksom på hendes manglende vandladning og dermed mulige behov for kateterisering. På plejehjemmet blev der efterfølgende flere gange foretaget engangskateterisering af kvinden. Der forelå ikke oplysninger om, at der blev indhentet stedfortrædende samtykke til behandling fra værge eller pårørende. På et tidspunkt begyndte kvinden at modsætte sig kateteriseringen, som herefter i flere tilfælde blev gennemført med tvang. Kunne kateteriseringen gennemføres mod kvindens vilje? a. Hvis egen læge havde ordineret kateteriseringen, kunne den gennemføres, eventuelt med tvang, da kvinden var dement og ikke kunne give samtykke. b. Kateterisering er personlig hygiejne, hvorfor den kunne gennemføres med magt, hvis betingelserne i lov om social service var opfyldt. Test din viden om patienters rettigheder 4

5 c. Hvis der forelå et stedfortrædende samtykke, kunne kateteriseringen gennemføres med tvang. d. Kateterisering af kvinden måtte ikke gennemføres med tvang. Svar: D Kateterisering er sundhedsfaglig behandling og dermed omfattet af lov om patienters retsstilling. Hvis patienten i ord eller handling tilkendegiver, at hun ikke vil behandles, er der uanset samtykke fra værge eller pårørende ikke hjemmel til at gennemføre behandlingen med tvang. Inden for sundhedslovgivningen er der kun hjemmel i psykiatriloven til at anvende tvang, når lovens betingelser herfor er opfyldt. Spørgsmål 7: I forbindelse med indlæggelse på psykiatrisk afdeling blev en kvinde henvist til behandling for en hudlidelse på fødderne. Kvinden blev ledsaget til hudafdelingen af en sygeplejestuderende og en social- og sundhedsassistent, som medbragte hendes journal fra den psykiatriske afdeling. Der var på afdelingen en fast praksis for, at studerende, som et led i uddannelsen, ledsagede patienter på tilsyn med ansvar for, at patientens journal blev bragt frem og tilbage. Det fremgik af journalen, at kvinden i anden sammenhæng havde tilkendegivet, at hun ikke ønskede, at personalet oplyste, hvor hun var indlagt. Hvilke betingelser skulle være opfyldt for videregivelse af oplysninger fra journalen til hudafdelingen? a. Der må aldrig videregives psykiatriske journaler til behandling på en somatisk afdeling. b. Når blot behandlingen for den psykiatriske lidelse og hudlidelsen foregår på det samme sygehus, må hele journalen videregives. c. Kvinden skulle have givet samtykke til, at journalen måtte videregives til hudafdelingen, da den indeholdt oplysninger om patientens private forhold, der var uden betydning for behandlingen på hudafdelingen. d. Kvinden havde samtykket i at blive behandlet på hudafdelingen, hvorfor hele journalen kunne videregives til hudafdelingen. Svar: C En fast praksis, hvorefter hele patientjournalen medbringes/videregives ved tilsyn af patienter på andre afdelinger, er ikke i overensstemmelse med patientens krav på fortrolighed. Med mindre oplysningerne er relevante for den aktuelle behandling, skal patienten samtykke til, at der må ske videregivelse af oplysningerne. Samtykket skal journalføres. Andre fortrolige oplysninger om patienten må således ikke videregives uden patientens samtykke. Test din viden om patienters rettigheder 5

6 Spørgsmål 8: En mand anmodede den afdeling på sygehuset, hvor han havde været indlagt, om aktindsigt i sin journal. Journalen indeholdt, ud over afdelingens egne optegnelser, også materiale fra patientens indlæggelse på et andet sygehus. Afdelingen tilbød at give manden aktindsigt, når overlægen på afdelingen havde gennemgået journalen sammen med ham, men aktindsigten omfattede ikke kopi af det materiale, der var tilført fra det andet sygehus med den begrundelse, at manden skulle have aktindsigt på dette sygehus. I hvilket omfang skulle manden have aktindsigt? a. Manden skulle have kopi af hele journalen på det sygehus, hvor han henvendte sig om aktindsigt. b. Manden skulle have kopi af hele journalen, men først efter at overlægen eller en anden fra afdelingen havde gennemgået journalen med patienten. c. Manden skulle have udleveret hele originaljournalen. d. Manden skulle have udleveret kopi af journaloptegnelserne fra afdelingen og henvises til at få aktindsigt fra det andet sygehus vedrørende materialet derfra. Der kan ikke stilles nogen formkrav til anmodningen om aktindsigt. Det kan altså ikke kræves, at patienten henvender sig personligt for at aktindsigt og får journalen gennemgået. Manden har, hvis han ønsker det, ret til at se journalmaterialet i sin originale form, men kan ikke få det originale materiale udleveret, da sygehuset har pligt til at opbevare journalen. Manden har derimod krav på at få en kopi af journalen som den foreligger, dvs. også i materiale, der stammer fra et andet sygehus. Spørgsmål 9: I henhold til lov om patienters retsstilling skal information til patienten være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorligere komplikationer og bivirkninger. I hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer m.v. må vurderes i forhold til sygdommens alvor, og til hvad man forventer at opnå ved den påtænkte undersøgelse/behandling. Hvornår skal en sundhedsperson som udgangspunkt altid informere? a. Ved ofte forekommende komplikationer, om end de måtte være bagatelagtige, skal en sundhedsperson altid informere. b. Ved alvorlige og ofte forekommende komplikationer skal en sundhedsperson altid informere. c. Ved alvorlige komplikationer, om end de måtte forekomme sjældent, skal en sundhedsperson altid informere. d. En sundhedsperson er forpligtet til altid at informere uanset, om der er tale om alvorlig eller bagatelagtig komplikation og uanset om den er ofte eller sjældent forekommende. Test din viden om patienters rettigheder 6

7 Svar: B Det fremgår af Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at en sundhedsperson skal vurdere om der er tale om alvorlige og ofte forekommende komplikationer, alvorlige og sjældent forekommende, bagatelagtige og ofte forekommende eller bagatelagtige og sjældent forekommende. Er der tale om alvorlige og ofte forekommende komplikationer, skal der altid informeres. Er der tale om alvorlige og sjældent forekommende komplikationer eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer, skal der ofte informeres. Men er der tale om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer, er det som udgangspunkt ikke påkrævet, at der informeres. Du kan finde mere information om Lov om patienters retsstilling på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, under kategorien: Behandlingsforløb og rettigheder, hvor der under emnet Patienters retsstilling findes et link til loven på Retsinfo s hjemmeside. Loven er gældende indtil den 1. januar 2007, hvor den erstattes af bestemmelser i Sundhedsloven. Af Retsinfo s hjemmeside fremgår, at Lov om patienters retsstilling ikke er gældende, hvilket ikke er korrekt. På findes desuden relevante vejledninger og bekendtgørelser vedr. patientrettigheder. Test din viden om patienters rettigheder 7