TILSYNSTEMA Lægers viden om lov om patienters retsstilling
|
|
- Tina Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TILSYNSTEMA 2006 Lægers viden om lov om patienters retsstilling 2006
2 Lægers viden om lov om patienters retsstilling
3 Lægers viden om lov om patienters retsstilling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Tilsyn; patientrettigheder; læger Sprog: Dansk Kategori: Udredning Version: 1,0 Versionsdato: 30. november 2006 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, december 2006 Lægers viden om lov om patienters retsstilling 2
4 Forord Siden 1999 har Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet samarbejdet om at anvende erfaringer fra behandling af klage- og tilsynssagerne, som bidrag til forbedring af patientsikkerheden og for at forebygge gentagelse af fejl. Sigtet med dette er, at påvirke sundhedsvæsenet til at lære af klage- og tilsynssagerne og derigennem forebygge gentagelser. Derudover er det hensigten at få ændret uhensigtsmæssige handlemåder eller få udfærdiget nye vejledninger. Som led i opfølgningen udvælger Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet hvert år et tilsynstema, ud fra de generelle problemer, der har vist sig ved en systematiseret gennemgang af forrige års klage- og tilsynssager. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 3
5 Indhold 1 Baggrund 5 2 Formål 5 3 Metode 5 4 Forløb 6 5 Resultater 7 6 De enkelte besvarelser Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Øvrige forhold 26 8 Diskussion 27 9 Konklusion Lovgivning 28 Lægers viden om lov om patienters retsstilling 4
6 1 Baggrund Sundhedsstyrelsens og embedslægeinstitutionernes tematiserede opfølgning på klage- og indberetningssager har til formål at skabe en målrettet, koordineret indsats overfor et problemområde, som er udvalgt på baggrund af erfaringer fra klage- og indberetningsvirksomheden. Ud fra disse erfaringer samt en gennemgang og vurdering af klage- og tilsynssagerne fra første kvartal i 2005 fremgik det, at der blandt landets læger er en del problemer med at håndtere lov om patienters retsstilling. Disse problemer kan i nogen grad skyldes ukendskab til indholdet. 2 Formål Formålet med Tilsynstema 2006 var derfor ved stikprøver, at teste lægernes viden i udvalgte områder af lov om patienters retsstilling med henblik på at belyse lægernes vidensniveau. Derudover var formålet at skabe opmærksomhed om patienters retsstilling hos sygehusansatte læger og dermed medvirke til at sikre, at patienternes værdighed, integritet og selvbestemmelsesret respekteres. Endelig var formålet at øge kendskabet til loven hos sygehusansatte læger og dermed medvirke til at sikre tillids- og fortrolighedsforholdet mellem patienter og sundhedspersoner. 3 Metode Ud fra erfaringerne fra klage- og indberetningssagerne samt fra den daglige kontakt med området, blev der fremstillet et sæt spørgsmål om patienters retsstilling, hver med fire tilhørende mulige svarmuligheder (multiple-choice). Spørgsmålene blev forsøgt fremstillet således, at de både havde klinisk relevans, samtidig med at de dækkede væsentlige dele af loven. Spørgeskemaet blev pilottestet på tre hospitalsafdelinger, hvorefter det blev rettet til. Derefter blev det samlede sæt af spørgsmål afprøvet til en undervisningsdag den 1. november 2005, afholdt i fællesskab mellem embedslægerne og Sundhedsstyrelsen, hvor embedslægerne besvarede spørgeskemaet. Formålet med denne afprøvning var at teste, hvorvidt spørgeskemaets sværhedsgrad var tilfredsstillende. I spørgeskemaet indgik desuden baggrundsvariable som uddannelsesniveau, tidligere undervisning vedr. lov om patienters retsstilling og lægens kandidatalder. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 5
7 4 Forløb Den 15. januar 2006 udsendte Sundhedsstyrelsen spørgeskemaet vedlagt et følgebrev til embedslægeinstitutionerne sammen med de rigtige svar og kommentarer hertil. Herefter sendte hver embedslægeinstitution følgebrevet og spørgeskemaet til de respektive sygehusforvaltninger med henblik på at informere om indholdet af tilsynstema 2006 og planlægning af det videre forløb. Udgangspunktet var, at senest den 1. juni 2006 havde hver embedslægeinstitution gennemført en besvarelse af spørgeskemaet på en række forskellige medicinske, kirurgiske og psykiatriske afdelinger i hvert amt. Spørgeskemaerne blev udfyldt anonymt på afdelingerne, hvorefter lægen gav skemaet (i en lukket kuvert) til den administrerende overlæge på afdelingen. Alle kuverterne blev så samlet sendt til Embedslægeinstitutionen. Ved en administrativ fejl blev en forkert version af spørgeskemaet anvendt i et enkelt amt, hvorfor disse besvarelser måtte udgå af den endelige opgørelse. Fire embedslægeinstitutioner havde ikke ressourcer til at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen. Sundhedsstyrelsen fik skemaerne tilsendt fra embedslægeinstitutionerne, således at resultaterne kunne samles og bearbejdes. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 6
8 5 Resultater Der blev i alt indsamlet 540 besvarelser, hvoraf ni var blanke. Besvarelserne kom fra fem forskellige typer specialer, flest fra medicinske specialer af varierende subspecialisering (Se Figur 1). Læger fra i alt ti amter deltog i undersøgelsen. Halvdelen af de deltagende læger var speciallæger, resten var enten i turnus, i introduktionsstilling eller andet. Medianen for kandidattidspunktet var 1990, hvoraf 18 læger var uddannet før 1970 og 24 læger havde anført 2006 som kandidatalder. Godt halvdelen af de adspurgte læger (n=288) oplyste, at de ikke havde modtaget undervisning i lov om patienters reststilling. I gennemsnit var i alt 55,7 % af besvarelserne korrekte. Heraf havde 62 læger tre eller færre korrekte svar. Kun tre læger havde svaret rigtigt på alle ni spørgsmål. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 7
9 6 De enkelte besvarelser 6.1 Spørgsmål 1 En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet, fandt grundlag for at ordinere antidepressiv behandling. Manden var ikke dement. Lægen fik af plejepersonalet at vide, at manden herefter fik det bedre. Efter at manden var afgået ved døden af anden årsag fik hans pårørende kendskab til den tidligere medicinering. Skulle lægen have indhentet samtykke til den antidepressive behandling hos patientens pårørende inden behandlingsstart? a) Lægen skulle ikke have indhentet samtykke hos de pårørende, idet patienten ikke var dement, og ordinationen blev foretaget efter undersøgelse og samtale med patienten. b) Lægen skulle have indhentet samtykke hos de pårørende, idet der var tale om behandling af en mulig depression. De pårørende kunne således have deltaget i at hjælpe patienten igennem sin depression, hvis de havde haft kendskab dertil. c) Lægen skulle ikke have indhentet samtykke hos de pårørende, da plejepersonalet, som kendte patienten, allerede havde givet samtykke til behandlingen. d) Lægen skulle have inddraget de pårørende i behandlingen, om end samtykket skulle indhentes hos patienten selv. På den måde ville de pårørende kunne have taget stilling til, om de var enige i behandlingen og have haft mulighed for at påvirke patientens beslutning. Resultat: Undersøgelsen viste, at 90 % af de adspurgte læger svarede korrekt (dvs. svarmulighed a), at lægen ikke skulle indhente samtykke hos de pårørende, idet patienten ikke var dement og ordinationerne blev foretaget efter undersøgelse og samtale med patienten. Der var 9 % af lægerne, der mente, at patienten selv skal give samtykke, men at de pårørende skal inddrages. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 8
10 De pårørende bør imidlertid kun inddrages, såfremt patienten er indforstået med dette. Efter lov om patienters retsstilling skal en patient give samtykke til behandling, med mindre patienten varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. I disse situationer kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. Skønner sundhedspersonalet, at de nærmeste pårørende forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan sundhedspersonalet gennemføre behandlingen såfremt embedslægeinstitutionen giver sin tilslutning hertil. Er der etableret værgeforanstaltninger, skal værgen samtykke til behandling. Da manden ikke var dement, der ikke var etableret værgeforanstaltninger, og da ordinationen blev foretaget efter undersøgelse af patienten og samtaler med denne, skulle lægen ikke indhente samtykke hos de pårørende. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 9
11 6.2 Spørgsmål 2 En kvinde blev henvist til en gynækologisk afdeling pga. en cyste på venstre æggestok med forandringer, hvor der kunne være mistanke om kræft. Ved forundersøgelsen og ved indlæggelsen gav patienten udtryk for, at selv om der skulle være tale om en kræftlidelse, ønskede hun alene cysten fjernet og ikke æggestokken. Lægen vurderede ud fra forudgående undersøgelser at kunne fjerne cysten uden at fjerne æggestokken. Ved operationen blev der fundet en stor godartet udseende cyste udgående fra venstre æggestok, som var fuldstændigt sammenvokset med cystevæggen. Lægen vurderede, at det ikke var muligt at bevare æggestokken eller dele heraf, hvis hele cysten skulle fjernes. Lægen valgte derfor at fjerne cysten og venstre æggestok. Hvad var lægens muligheder ved operationen? a) Da lægen alene havde fået samtykke til at fjerne cysten, kunne han kun fjerne denne. Eftersom det var lægens vurdering, at dette ikke kunne lade sig gøre, burde han have undladt at fjerne cysten. b) Lægen kunne fjerne cysten og æggestokken, da det ikke var muligt at fjerne cysten alene. c) Da cysten var godartet af udseende, kunne lægen intet fjerne. d) Selv om cysten umiddelbart så godartet ud, kunne der være tale om kræft, hvorfor lægen havde mulighed for at fjerne alt, hvad han fandt lægefaglig indikation for. Resultat: Det korrekte svar er a), lægen havde alene fået samtykke til at fjerne cysten, og da dette ikke kunne lade sig gøre uden at fjerne æggestokken, burde han have undladt at fjerne cysten. Patienten havde klart givet udtryk for, at selv om der var tale om kræft, ønskede hun ikke andet end cysten fjernet. Det følger af lov om patienters retsstilling, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Lægen burde derfor have undladt at fjerne cysten, da denne ifølge lægens vurdering ikke kunne fjernes uden samtidig fjernelse af æggestokken. Undersøgelsen viste, at 75 % af de adspurgte læger svarede, at cysten ikke burde have været fjernet. Et mindretal af lægerne mente, at lægens faglige vurdering betød mere end patientens udtrykte ønske. Det kan være en vanskelig situation, idet lægen ikke havde forudset, at cysten og æggestokken kunne være sammenvoksede og dermed ikke havde oplyst patienten om denne mulighed inden operationen. Imidlertid skal lægen altid respektere patientens tilkendegivelser. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 10
12 Lægers viden om lov om patienters retsstilling 11
13 6.3 Spørgsmål 3 En ældre mand blev gennem længere tid tiltagende syg og svækket. Han blev tilset af sin praktiserende læge, der tilbød at indlægge ham mhp. på diagnosticering og behandling. Dette ønskede manden imidlertid ikke. Han blev informeret om konsekvenserne af ikke at blive indlagt, men ønskede stadig ikke indlæggelse. Manden fik en af sine pårørende til at love, at han ikke ville blive indlagt på noget tidspunkt i forløbet, da han ønskede at dø hjemme. Mandens tilstand blev forværret, han udviklede begyndende gulsot og blev lidt sløv. Manden blev tilset af en vagtlæge, som fandt ham bevidsthedsklar og fuldt orienteret. Manden afviste stadig klart indlæggelse. De pårørende var bekymrede og de tilkaldte dagen efter mandens praktiserende læge mhp. på indlæggelse. Hvilke muligheder havde lægen? a) Lægen kunne indlægge patienten imod dennes vilje pga. sygdommens alvorlighed b) Lægen kunne med de pårørendes samtykke indlægge patienten c) Lægen kunne tvangsindlægge patienten på behandlingsindikation ( gule papirer ) på baggrund af patientens tiltagende bevidsthedspåvirkning, hvilket kan sidestilles med en sindssygelignende tilstand d) Lægen kunne ikke indlægge patienten, idet patienten på baggrund af information om forløbet klart havde tilkendegivet, at han ikke ønskede indlæggelse. Resultat: Det korrekte svar er d. Lægen kunne ikke indlægge patienten, idet patienten på baggrund af information om forløbet klart havde tilkendegivet, at han ikke ønskede indlæggelse. Ifølge Lov om patienters retsstilling må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Manden var fuldt orienteret om situationen og ønskede stadig ikke indlæggelse, hvilket skulle respekteres. Mandens tilkendegivelse i den aktuelle situation vil også gælde, hvis han fx i løbet af kort tid skulle miste bevidstheden. Langt de fleste af de adspurgte læger svarede korrekt, at lægen skulle respektere mandens ønske om at dø hjemme. Af og til oplever læger, at det kan være en vanskelig situation, hvis patientens pårørende har en anden holdning til et behandlingsforløb end patienten selv. Det er så lægens opgave, med henvisning til lovgivningen, at få de pårørende til at forstå, at patientens valg skal respekteres. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 12
14 Lægers viden om lov om patienters retsstilling 13
15 6.4 Spørgsmål 4 En 16-årig dreng blev indbragt på skadestuen efter at have indtaget ukendte stoffer på et diskotek. Drengen var påvirket, men lægerne skønnede, at han var klar og orienteret. Lægerne vurderede, at drengen burde forblive indlagt til observation for evt. bivirkninger og følgevirkninger til de ukendte stoffer. Imidlertid ønskede drengen ikke at forblive på skadestuen til observation og ville forlade stedet mod givet råd. Drengens forældre havde indtil da ikke været involveret i forløbet. Kunne drengen selv bestemme, om han ville blive til observation på skadestuen? a) Drengen var over 15 år og kunne derfor selv bestemme på baggrund af information fra sundhedspersonalet, men da han var under 18 år, skulle forældrene informeres. b) Drengen var over 15 år og kunne derfor selv bestemme på baggrund af information fra sundhedspersonalet, og forældrene måtte pga. tavshedspligten ikke informeres c) Da drengen var under 18 år, skulle forældrene informeres, så de alene kunne træffe beslutning om behandlingen af drengen. Han skulle ikke tages med på råd. d) Da drengen var under 18 år, skulle forældrene informeres, så de kunne træffe beslutning om behandlingen af ham. Han skulle dog informeres og tages med på råd vedr. behandlingen. Resultat: Det korrekte svar er a. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information. Såfremt sundhedspersonalet efter en individuel vurdering skønner, at en patient, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvensen af sin stillingtagen, kan forældremyndighedsindehaveren give informeret samtykke. Undersøgelsen viste, at under en tredjedel af lægerne havde svaret korrekt. Over halvdelen af lægerne mente, at svarmulighed d var korrekt, og mente således at samtykket skulle komme fra forældrene. Undersøgelsen viser, at lægernes kendskab til lovgivningen vedrørende aldersgruppen år er mangelfuldt. Loven giver de årige samtykkekompetence, men indeholder en nødvendig undtagelsesmulighed, når den unge ikke er i besiddelse af tilstrækkelig modenhed til at overskue konsekvenserne af sin stillingtagen. Der er således mange læger, der fejlagtig tror, at forældrene skal give samtykke, men med mindre den unges modenhed vurderes for utilstrækkelig, har de årige selv kompetence til at give samtykke til behandling. En sådan vurdering, hvor den unges modenhed vurderes utilstrækkelig, hører til undtagelserne og skal dokumenteres i journalen. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 14
16 Lægers viden om lov om patienters retsstilling 15
17 6.5 Spørgsmål 5 Ved et bankrøveri lykkedes det en af de ansatte i banken at tilføre gerningsmanden et stort sår. Gerningsmanden kom efterfølgende på skadestuen, hvilket politiet blev bekendt med. Politiet besluttede at bede sygehuspersonalet på skadestuen om oplysninger om mandens identitet. Manden ville ikke give samtykke til udlevering af oplysninger. Måtte sygehuspersonalet udlevere oplysningerne til politiet? a) Sygehuspersonalet skal altid udlevere oplysninger til politiet om patienter, hvis politiet anmoder om det, uafhængigt af patientens samtykke. b) Af hensyn til tavshedspligten, må sygehuspersonalet aldrig udlevere oplysninger om patienter til politiet uden patientens samtykke. c) Sygehuspersonalet kan give oplysninger om patienten til politiet uden patientens samtykke, men kun hvis patienten har begået alvorlig kriminalitet, som manddrab, seksualforbrydelse, grov vold mv. d) Sygehuspersonalet kan give oplysninger om patienten til politiet uden patientens samtykke, uanset om der er tale om mindre alvorlig kriminalitet eller om alvorlig kriminalitet. Resultat: Det korrekte svar er c. Sygehuspersonalet kan give oplysninger om patienten til politiet uden patientens samtykke, men kun hvis patienten har begået alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelse, grov vold mv. Personalet er berettiget, men ikke forpligtet, til at udlevere oplysninger i sådanne tilfælde. Det er i den forbindelse uden betydning, om politiet fremsætter begæring om udlevering af oplysninger, eller der opstår spørgsmål om videregivelse på sundhedspersonens eget initiativ, fx i forbindelse med overvejelse om indgivelse af anmeldelse om strafbart forhold. Der må ikke på sygehuse m.v. etableres en praksis, hvorefter der aldrig eller kun undtagelsesvis videregives oplysninger til politi eller anklagemyndighed. Der skal foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. I vurderingen skal navnlig indgå karakteren af den begåede kriminalitet. Såfremt politiet ikke kan få de ønskede oplysninger udleveret, kan de få spørgsmålet prøvet ved domstolene. Undersøgelsen viste, at hovedparten af lægerne mente, at det korrekte svar var, at sygehuspersonalet kun kunne udlevere oplysningerne, hvis der var tale om alvorlig kriminalitet. En tredjedel af lægerne mente dog, at personalet aldrig må udlevere oplysninger om patienten til politiet uden samtykke af hensyn til tavshedspligten. Ifølge lovgivningen skal der foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Loven pålægger således ikke automatisk lægerne en pligt til at udlevere oplysninger eller det modsatte. Svarene er formentlig et udtryk for manglende viden om lovgivningen. Der var markant flere psykiatere, der havde dette spørgsmål korrekt besvaret, nemlig 81 %, mod gennemsnittet for dette spørgsmål på 60 %. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 16
18 Lægers viden om lov om patienters retsstilling 17
19 6.6 Spørgsmål 6 En 63-årig dement og varigt inhabil kvinde, der boede på plejehjem, fik under indlæggelse på psykiatrisk afdeling konstateret problemer med vandladningen, og der blev udført engangskateterisering. Kvinden blev udskrevet til opfølgning hos egen læge, og plejehjemmet blev gjort opmærksom på hendes manglende vandladning og dermed mulige behov for kateterisering. På plejehjemmet blev der efterfølgende flere gange foretaget engangskateterisering af kvinden. Der forelå ikke oplysninger om, at der blev indhentet stedfortrædende samtykke til behandling fra værge eller pårørende. På et tidspunkt begyndte kvinden at modsætte sig kateteriseringen, som herefter i flere tilfælde blev gennemført med tvang. Kunne kateteriseringen gennemføres mod kvindens vilje? a) Hvis egen læge havde ordineret kateteriseringen, kunne den gennemføres, eventuelt med tvang, da kvinden var dement og ikke kunne give samtykke. b) Kateterisering er personlig hygiejne, hvorfor den kunne gennemføres med magt, hvis betingelserne i lov om social service var opfyldt. c) Hvis der forelå et stedfortrædende samtykke, kunne kateteriseringen gennemføres med tvang. d) Kateterisering af kvinden måtte ikke gennemføres med tvang. Resultat: Det korrekte svar er d. Kateterisering er sundhedsfaglig behandling og dermed omfattet af lov om patienters retsstilling. Hvis patienten i ord eller handling tilkendegiver, at hun ikke vil behandles, er der, uanset samtykke fra værge eller pårørende, ikke hjemmel til at gennemføre behandlingen med tvang. Inden for sundhedslovgivningen er der kun hjemmel i psykiatriloven til at anvende tvang, når lovens betingelser herfor er opfyldt. Undersøgelsen viste, at tre ud af fire af de besvarende læger mente, at kvinden kunne tvangsbehandles med eller uden (stedfortrædende) samtykke. Dette er ikke i overensstemmelse med loven. Et stedfortrædende samtykke kan aldrig give ret til at udøve tvang. Kateterisation er ikke personlig hygiejne, men behandling. Hvis der er tale om personlig hygiejne, er der hjemmel i sociallovgivningen til at anvende tvang og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Der var ingen forskel mellem de deltagende specialer i andelen af korrekte svar, men fordelingen af svar viste stor usikkerhed blandt lægerne vedr. dette spørgsmål. Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse savnes der i dansk ret en klar hjemmel (uden for psykiatriloven) til behandlingsmæssig tvang i forhold til en række svage grupper, herunder personer med nedsat psykisk funktionsevne. Hvis en patient protesterer mod en behandling, må det således vurderes, om der er grundlag for at anvende tvang i medfør af psykiatriloven, eller om behandlingen Lægers viden om lov om patienters retsstilling 18
20 kan foretages på baggrund af en nødretsbetragtning. Der skal i sidstnævnte tilfælde være tale om en enkeltstående akut situation, som medfører alvorlig skade for personen, hvis der ikke gribes ind, jf. lov om patienters retsstilling 10, sundhedslovens 19. Således giver nødretsbetragtninger efter Sundhedsstyrelsens opfattelse ikke mulighed for vedblivende varetagelse af personlige anliggender, herunder helbredsforhold, for personer med nedsat handleevne. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 19
21 6.7 Spørgsmål 7 I forbindelse med indlæggelse på psykiatrisk afdeling blev en kvinde henvist til behandling for en hudlidelse på fødderne. Kvinden blev ledsaget til hudafdelingen af en sygeplejestuderende og en social- og sundhedsassistent, som medbragte hendes journal fra den psykiatriske afdeling. Der var på afdelingen en fast praksis for, at studerende, som et led i uddannelsen, ledsagede patienter på tilsyn med ansvar for, at patientens journal blev bragt frem og tilbage. Det fremgik af journalen, at kvinden i anden sammenhæng havde tilkendegivet, at hun ikke ønskede, at personalet oplyste, hvor hun var indlagt. Hvilke betingelser skulle være opfyldt for videregivelse af oplysninger fra journalen til hudafdelingen? a) Der må aldrig videregives psykiatriske journaler til behandling på en somatisk afdeling. b) Når blot behandlingen for den psykiatriske lidelse og hudlidelsen foregår på det samme sygehus, må hele journalen videregives. c) Kvinden skulle have givet samtykke til, at journalen måtte videregives til hudafdelingen, da den indeholdt oplysninger om patientens private forhold, der var uden betydning for behandlingen på hudafdelingen. d) Kvinden havde samtykket i at blive behandlet på hudafdelingen, hvorfor hele journalen kunne videregives til hudafdelingen. Resultat: Det korrekte svar er c. En fast praksis, hvorefter hele patientjournalen medbringes/videregives ved tilsyn af patienter på andre afdelinger, er ikke i overensstemmelse med patientens krav på fortrolighed. Med mindre oplysningerne er relevante for den aktuelle behandling, skal patienten samtykke til, at der må ske videregivelse af oplysningerne. Samtykket skal journalføres. Andre fortrolige oplysninger om patienten må således ikke videregives uden patientens samtykke. Undersøgelsen viste, at langt hovedparten af lægerne svarede korrekt, dog mente knap 10 %, at i og med at kvinden havde givet samtykke til at blive behandlet på hudafdelingen, kunne hele journalen videregives til hudafdelingen. Der var således hos 10 % manglende viden om, at det kun er nødvendige oplysninger, der kan videregives til brug for behandling. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 20
22 Lægers viden om lov om patienters retsstilling 21
23 6.8 Spørgsmål 8 En mand anmodede den afdeling på sygehuset, hvor han havde været indlagt, om aktindsigt i sin journal. Journalen indeholdt, ud over afdelingens egne optegnelser, også materiale fra patientens indlæggelse på et andet sygehus. Afdelingen tilbød at give manden aktindsigt, når overlægen på afdelingen havde gennemgået journalen sammen med ham, men aktindsigten omfattede ikke kopi af det materiale, der var tilført fra det andet sygehus med den begrundelse, at manden skulle have aktindsigt på dette sygehus. I hvilket omfang skulle manden have aktindsigt? a) Manden skulle have kopi af hele journalen på det sygehus, hvor han henvendte sig om aktindsigt. b) Manden skulle have kopi af hele journalen, men først efter at overlægen eller en anden fra afdelingen havde gennemgået journalen med patienten. c) Manden skulle have udleveret hele originaljournalen. d) Manden skulle have udleveret kopi af journaloptegnelserne fra afdelingen og henvises til at få aktindsigt fra det andet sygehus vedrørende materialet derfra. Resultat: Det korrekte svar er a. Manden skulle have kopi af hele journalen på det sygehus, hvor han henvendte sig om aktindsigt. Manden havde, hvis han ønskede det, ret til at se journalmaterialet i sin originale form, men kunne ikke få det originale materiale udleveret, da sygehuset har pligt til at opbevare journalen. Manden havde derimod krav på at få en kopi af journalen, som den forelå, dvs. også i materiale, der hidrørte fra behandling på et andet sygehus. Der kan ikke stilles nogen formkrav til anmodningen om aktindsigt. Det kan fx ikke kræves, at patienten henvender sig personligt for at få aktindsigt og få journalen gennemgået. Undersøgelsen viste, at kun et fåtal af lægerne svarede korrekt på trods af, at reglerne om aktindsigt i sygehusjournaler har været gældende i snart 20 år med vejledninger udsendt til alle landets læger. Årsagen til at så mange svarer forkert kan evt. skyldes, at aktindsigtssager ofte håndteres på afdelingsledelsesniveau og ikke jævnligt af alle læger på afdelingen. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 22
24 Lægers viden om lov om patienters retsstilling 23
25 6.9 Spørgsmål 9 9. I henhold til lov om patienters retsstilling skal information til patienten være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorligere komplikationer og bivirkninger. I hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer m.v. må vurderes i forhold til sygdommens alvor, og til hvad man forventer at opnå ved den påtænkte undersøgelse/behandling. Hvornår skal en sundhedsperson som udgangspunkt altid informere? a) Ved ofte forekommende komplikationer, om end de måtte være bagatelagtige, skal en sundhedsperson altid informere. b) Ved alvorlige og ofte forekommende komplikationer skal en sundhedsperson altid informere. c) Ved alvorlige komplikationer, om end de måtte forekomme sjældent, skal en sundhedsperson altid informere. d) En sundhedsperson er forpligtet til altid at informere uanset, om der er tale om alvorlig eller bagatelagtig komplikation og uanset om den er ofte eller sjældent forekommende. Resultat: Det korrekte svar er b. Det fremgår af Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at en sundhedsperson skal vurdere hvorvidt, der er tale om 1) alvorlige og ofte forekommende komplikationer, 2) alvorlige og sjældent forekommende, 3) bagatelagtige og ofte forekommende eller 4) bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer. Er der tale om alvorlige og ofte forekommende komplikationer, skal der altid informeres. Er der tale om alvorlige og sjældent forekommende komplikationer eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer, skal der ofte informeres. Men er der tale om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer, er det som udgangspunkt ikke påkrævet, at der informeres. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering. Undersøgelsen viste, at kun 22 % af lægerne svarede korrekt på i hvilke tilfælde, der altid skal informeres. Dog svarede 58 % af lægerne, at der altid skal informeres, uanset om der er tale om alvorlige eller bagatelagtige komplikationer, og uanset om de er ofte eller sjældent forekommende. Information og samtykke til patienter, er et område med relativt mange klagesager. Årsagen til at så mange svarer forkert kan skyldes ukendskab til loven. Det ses tydeligt, at det var de mere kirurgisk orienterede fag, som hyppigste svarede korrekt, i det 30 % af lægerne fra gynækologisk-obstetriske afdeling og 31 % fra de kirurgiske specialer svarede korrekt, mens kun 14 % fra de medicinske og 14 % fra de psykiatriske specialer svarede korrekt. Generelt er det dog indtrykket, at lægernes viden om loven ikke er tilstrækkelig. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 24
26 Lægers viden om lov om patienters retsstilling 25
27 7 Øvrige forhold Figur 11 viser, at der var fire af de ni spørgsmål om patienters rettigheder, hvor lægerne kun havde mindre end 30 % rigtige svar. Det drejede sig om spørgsmålene fire (den 16-årige dreng på skadestuen), seks (tvangskateteriseringen), otte (aktindsigt) og ni (information om komplikationer og bivirkninger). Svarfordelingen på tværs af amterne viste en rimelig grad af ensartethed, idet amtet med den laveste andel af rigtige svar havde 48,5 % korrekte svar, mens amtet med den højeste andel havde 58,5 % korrekte svar. Ligeledes var der generelt kun en lille forskel på den samlede andel af korrekte svar mellem de forskellige specialer. Således var den samlede andel af korrekte svar i det gynækologisk obstetriske speciale 59,8 %, herefter fulgte det psykiatriske speciale med 58,2 % og derefter det kirurgiske speciale med 57,4% og endelig det medicinske speciale med kun 54,1%. Der var en lidt større andel af korrekte svar fra speciallægerne (56,3 %) end fra læger, der endnu ikke havde opnået speciallægeanerkendelse (52,7 %). Der var ligeledes en lidt større andel af korrekte besvarelser blandt den andel af lægerne, der angav at have modtaget undervisning i lov om patienters rettigheder (58,3 %) sammenlignet med dem, der angav ingen undervisning at have modtaget (53,3 %). Endelig viste undersøgelsen, en tendens til at ældre læger (kandidatår før 1970) hyppigere svarede korrekt end yngre læger (kandidatår efter 1980). De helt nyuddannede læger, som blev kandidater 2005 og 2006 (n=71), svarede lige hyppigt korrekt i forhold til landsgennemsnittet (54,6 %). Dette kunne tyde på, lægerne erhverver sig viden om lov om patienters retsstilling gennem sit kliniske virke, og viden om loven ikke nødvendigvis erhverves ved den medicinske embedseksamen. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 26
28 8 Diskussion Denne undersøgelse har belyst forskellige aspekter af lægers viden om lov om patienters retsstilling i klinisk praksis. Undersøgelsen havde et stort deltagerantal med flere typer specialer og afdelinger og en aldersmæssigt stor spredning. Undersøgelsen dækkede læger i klinisk arbejde fordelt over det meste af landet. Der var lige stor deltagelse af læger med og uden speciallægeanerkendelse samt lige stor deltagelse af læger med og uden tidligere undervisning i emnet. En mulig svaghed ved undersøgelsen er, at de besvarende læger kan være påvirket af at spørgeskemaet kom fra Embedslægeinstitutionen /Sundhedsstyrelsen, således at svarene i nogen grad afspejler, hvad lægerne mener, de bør svare, frem for hvad de faktisk ved om loven. Efter at undersøgelsen var afsluttet, havde Sundhedsstyrelsen lejlighed til på Lægedage 2006, at teste over 100 praktiserende læger med en mindre udgave af testen, som kun indeholdt spørgsmål nr. et, tre, fire, seks og ni. I den forbindelse blev både de stillede spørgsmål og de tilhørende svarmuligheder drøftet med lægerne. I flere tilfælde angav lægerne hvad de mente, der var mest korrekt set i forhold til patienten, uden at de havde nærmere kendskab til lovgivningen. Derudover var der enkelte steder, hvor lægerne ikke fandt, at spørgsmålet var helt entydigt, fx vedr. den 16-årige dreng, som beskrevet ovenfor. De fleste praktiserende læger gav inden mini-testen udtryk for, at deres kendskab til loven var dårligt. Direkte adspurgt kendte hovedparten kun ganske lidt til loven og til vejledning om information og samtykke. Der blevet givet udtryk for, at området både var forsømt, samt at det var svært tilgængelig viden. Med en gennemsnitlig andel af korrekte svar på kun lidt over halvdelen, må det konkluderes, at der er et potentiale for forbedring af lægernes viden om lov om patienters retsstilling i det danske sundhedsvæsen. Der var en lille overvægt af korrekte svar hos speciallægerne og læger, der havde fået undervisning i emnet. Endelig var der en tendens til, at den gruppe læger, der blev kandidater før 1970 hyppigere svarede korrekt end læger med en senere kandidatalder. Det psykiatriske speciale havde den højeste andel af korrekte besvarelser (58,2 %) og det medicinske speciale det laveste (54,1 %). Undersøgelsen fandt følgende områder, hvor lægerne især mangler viden til brug i den kliniske dagligdag: årige patienters retsstilling informeret samtykke aktindsigt information om komplikationer og bivirkninger Der var kun mindre forskelle på, hvorvidt lægerne i de forskellige specialer besvarede disse spørgsmål korrekt. Dog havde det psykiatriske speciale betydelig mindre besvær med spørgsmålet om aktindsigt. I spørgsmålet om den kriminelle patients retsstilling, var der også flere fra det psykiatriske speciale, der havde svaret korrekt. Lægers viden om lov om patienters retsstilling 27
29 Godt halvdelen af de hospitalslæger, der blev testet, oplyste, at de ikke havde modtaget undervisning om lov om patienters retsstilling. Viden om patienters retsstilling synes i nogen grad at hvile på erfaring, snarere end at være en del af de nyuddannede lægers viden. Der var således i undersøgelsen en lille overvægt af korrekte svar blandt de ældre læger, speciallægerne og de læger, der havde fået undervisning i emnet. 9 Konklusion Der er potentiale for forbedring af lægernes generelle viden om lov om patienters retsstilling. Undersøgelsen tyder på, at lægerne er usikre på tolkningen af lovgivningen, og ikke ved i hvilke situationer, der er mulighed for at skønne. Sundhedsstyrelsen vil arbejde på at påvirke det præ- og postgraduate undervisningstilbud indenfor dette område bliver bedre. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen anbefale at problematikken tages op på afdelingsniveau. Dette vil givetvis kunne føre til bedre håndtering af patienternes rettigheder samt evt. færre klagesager indenfor området. 10 Lovgivning Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling, Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., Vejledning nr. 162 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., Vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger. Lov om patienters retsstilling erstattes den 1. januar 2007 af lov nr. 546 af 24. juni 2005, Sundhedslovens afsnit III om patienters retsstilling ( 13-49). Lægers viden om lov om patienters retsstilling 28
Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder
Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,
Læs mereAnvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger. Hvad betyder reglerne for dig?
Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til læger Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk
Læs mereAnvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale
Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Information til personale Hvad betyder reglerne for dig? Denne pjece informerer om Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved
Læs merePatienters retsstilling
Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners
Læs mereVejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende
Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,
Læs mereTEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter
TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen
Læs mereTILSYNSTEMA God lægefaglig journalføring, del II
TILSYNSTEMA 2005 God lægefaglig journalføring, del II 2006 Tilsynstema 2005 God lægefaglig journalføring, del II Tilsynstema 2005. God lægefaglig journalføring, del II Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereSundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning
Dato 21-12-2015 sbro Sagsnr. 4-1415-19/1 Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning af straffesager Internt notat om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereTILSYNSTEMA God lægefaglig journalføring
TILSYNSTEMA 2004 God lægefaglig journalføring 2005 Tilsynstema 2004 God lægefaglig journalføring Tilsynstema 2004. God lægefaglig journalføring Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud
Læs mereOrientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre
Dato: 31-08-2006 Sagsnr.: 316263 Dok.nr.: 1930856 Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre 1. Generelt om rapporten Embedslægeinstitutionen
Læs mereINSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING
INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING 2011 Årsrapport 2010 Inspektion af behandlingssteder i Danmark hvor der udføres kosmetisk behandling Årsrapport 2010 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereVEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB
Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. januar 2000 VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB (Til landets læger) 1. Indledning Sundhedsstyrelsen er, som led i sit tilsyn med den sundhedsfaglige
Læs mereafholdt d. 26. august 2009
Juridiske forhold vedr. isolation Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen E: ehe@sst.dk T: 72 22 77 96 Relevante regelsæt Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Epidemiloven)(alment farlige
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rødovre Kommune. Den 3. juli 2012 J.nr. 5-2210-57/1. Embedslægerne Hovedstaden
Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rødovre Kommune 2011 Den 3. juli 2012 J.nr. 5-2210-57/1 Embedslægerne Hovedstaden Borups Alle 177 2400 København NV Tlf. 72227450 Fax 72227420 E-post info@sst.dk
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.
DRAGØR KOMMUNE Kirkevej 7 2791 Dragør Att. Ledelsen af hjemmesygeplejen Afgørelse om påbud til Dragør Kommunes Hjemmesygepleje Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser
Læs mereBeboeres retsstilling på plejehjem
Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Beboeres retsstilling på plejehjem Plejehjemmet Falkenberg et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SAMMENFATNING
Læs mereBosteder. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Bosteder - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg
J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført
Læs mereTværregionale dokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger i sygehusvæsenet
Regionen - Tværregionale dokumenter - 1 Ledelse - 1.11 Informationssikkerhed Dokumentbrugere: OUH, Psykiatri, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværregionale dokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.
Læs mereKoordinationsplaner/udskrivningsaftaler:
Retningslinjer for implementering af optimeret og ensartet anvendelse/udfærdigelse af hhv. koordinationsplaner/udskrivningsaftaler samt tvungen opfølgning efter udskrivning Koordinationsplaner/udskrivningsaftaler:
Læs mereUdskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien
Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien 2011 Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereKommunerapport Hedensted kommune 2 / 14
Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejehjem i Hedensted Kommune 2015 Titel Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejehjem i Hedensted Kommune 2015 Styrelsen for Patientsikkerhed, 2016. Publikationen
Læs mereTEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser
TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,
Læs mereEr ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?
Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,
Læs mereDemens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018
Demens juridiske udfordringer Sløjfen, januar 2018 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens
Læs merePatientrettigheder et informationsproblem?
Patientrettigheder et informationsproblem? Professor, dr. jur. Mette Hartlev Dias 1 Patientrettigheder Ret til behandling Herunder information om ventetid, ret til frit sygehusvalg m.v. Selvbestemmelsesret
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
4-17-238/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Bornholms Regionskommune 2010 Tilsynene i Bornholms Regionskommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt 11 tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke
Læs mereForslag. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Til lovforslag nr. L 185 Folketinget
Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2016-17 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017 Forslag til Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Kapitel 1 Lovens
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereLov om patienters retsstilling
LOV nr 482 af 01/07/1998 Historisk (Patientretsstillingsloven) Offentliggørelsesdato: 02-07-1998 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 272 af 19/04/2001 LOV nr 312 af
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune
J. nr. 4-17-256/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hørsholm Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20
Læs mereKliniske diætistklinikker
Kliniske diætistklinikker Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018 September 2019 Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København
Læs mereUddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven
Myndighed: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Udskriftsdato: 21. august 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven 1-35. (Udelades) Kapitel 8 Aktindsigt 36. Reglerne i dette kapitel
Læs mereAfgørelse om påbud til Møllebo Plejecenter 6. februar 2019
Møllebo Plejecenter Jasminvej 23 8763 Rask Mølle Afgørelse om påbud til Møllebo Plejecenter 6. februar 2019 Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr. 5-9011-1832/2.
Læs mereSundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn
Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn Formålet med embedslægernes tilsyn med plejehjem er at medvirke til at sikre den sundhedsfaglige indsats over for de svage ældre i plejehjem. For at opnå
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereTilsynsrapport 2005. for Værebropark Plejecenter EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN. j.nr. 15-17-31/3. Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd. Tlf.
EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN K ØBENHAVNS A MT j.nr. 15-17-31/3 Tilsynsrapport 2005 for Værebropark Plejecenter Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd Tlf.: 39574442 Kommune: Gladsaxe Tilsynet blev foretaget
Læs mereMålgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune
Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J.nr. /1-17-172/1 sif Tlf. 72227990 Fax 72227439 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Thisted Kommune 2010 Tilsynene i Thisted Kommune har gennemført i alt otte tilsynsbesøg
Læs mereog den kriminelle handling.
BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig
Læs mere18. juni 2012 J.nr. / Tlf. Fax E-post Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Dir. tlf. E-post. Ringsted Kommune
J.nr. / Tlf. Fax E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post Ringsted Kommune 2011 Tilsynene i Ringsted Kommune har gennemført i alt tre tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2014
Opfølgende tilsynsrapport 2014 Plejecenter Toftehaven Adresse: Nygårdsvej 35, 2750 Ballerup Kommune: Ballerup Leder: Plejehjemsleder Torben Østergård Nielsen Telefon: 44 77 31 35 E-post: fra@balk.dk Dato
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereProcedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.
Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt
Læs mereDato: 6. maj 2014. J.nr. 5-2210-44/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Bornholms Regionskommune
Dato: 6. maj 2014 J.nr. 5-2210-44/1 s tilsyn med plejehjem i Bornholms Regionskommune 2013 Tilsynene i Bornholms Regionskommune har gennemført i alt 5 tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt
Læs mereDato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune
Dato: 4. marts 2014 J.nr. 5-2210-33/1 s tilsyn med plejehjem i Frederikssund Kommune 2013 Tilsynene i Frederikssund Kommune har gennemført i alt to tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt
Læs merePatientjournaler. Journalføringspligt
Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring,
Læs mereStk. 3. Biologiske præparater som sådan er ikke en del af patientjournalen.
Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring,
Læs mereEmbedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006
Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby og i Frederiksborg i 2006 Embedslægeinstitutionerne har siden 2002 udført sundhedsfaglige plejehjemstilsyn. I 2006 var det 5. gang Embedslægeinstitutionerne
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J. nr. 4-17-257/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Ishøj Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20 E-mail
Læs mereUdkast Vejledning om sterilisation
1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse
Læs mereFravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer
Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene
Læs merePATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING
PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
18. marts 2013 Sagsnr. 5-2210-31/1/ Reference MAT T 7222 7454 E seost@sst.dk Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Egedal Kommune 2012 Tilsynene i Egedal Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i
Læs mereLandstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling
Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling I medfør af 1 og 3 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland fastsættes: Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde, definitioner
Læs mereVerdens kirurgisk kosmetologisk center
Verdens kirurgisk kosmetologisk center Reaktivt tilsyn, 2017 Edwin Rahrs Vej 32 Brabrand CVR-nummer: 36317205 Dato for tilsynet: 26-07-2017 Tilsynet blev foretaget af: Sagsnr.: 5-9011-1293/3 1. Vurdering
Læs merePATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende
PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
9. april 2013 Sagsnr. 5-2210-1529/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Nordfyns Kommune 2013 Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Nytorv 2, 6000 Kolding Tlf. 72 22 79 50 Fax 72
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereHelbredsoplysninger. Du bedes udfylde skemaet hjemmefra og medbringe dette ved forundersøgelsen. Helbredsmæssige oplysninger
Helbredsoplysninger Du bedes udfylde skemaet hjemmefra og medbringe dette ved forundersøgelsen. Navn: Cpr-nr: Højde: Vægt: Helbredsmæssige oplysninger Overfølsomhed for medicin? Hvis ja, hvilke lægemidler:
Læs mereGenoptræningscentre. Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018
Genoptræningscentre Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018 Oktober 2019 Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon:
Læs mereVejledning om sterilisation
VEJ nr 9667 af 28/08/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2014032074 Senere
Læs merePlejecentre. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Maj 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Plejecentre - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereDine rettigheder som patient i Retspsykiatrien
Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et
Læs mereBekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger
Dokumentet er Historisk BEK nr 617 af 21/09/1989 Historisk Offentliggørelsesdato: 29 09 1989 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 879 af 10/12/1998 Ændrer i/ophæver
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan
Læs mereTemadag om patientsikkerhed på bosteder
Temadag om patientsikkerhed på bosteder 21. november, Horsens 2018 Styrelsen for Patientsikkerhed Styrelsen for Patientsikkerhed Tilsyn og Rådgivning: TRNord: Region Nord og Midt TRSyd: Region Syd TRØst:
Læs merePsykiatriske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Psykiatriske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J. nr. 3-17-290/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Sønderborg Kommune 2010 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail: syd@sst.dk
Læs mereUNGDOMSMEDICINSK KOMFERENCE 2013
UNGDOMSMEDICINSK KOMFERENCE 2013 AF ADJUNKT, PH.D. CAROLINE ADOLPHSEN præsen TATION 1 RELEVANTE REGLER Forældreansvarsloven: Hvem har forældremyndigheden, og dermed omsorgspligt og handleret i forhold
Læs mereFravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks
Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Formål: Gældende for: Borgermålgruppe- Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning Ansvar og kompetencer:
Læs mereÅrsrapport. Svendborg Kommune Social og Sundhed Embedslægetilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svinget 14 2010.
Årsrapport Svendborg Kommune Social og Sundhed Embedslægetilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svinget 14 2010 5700 Svendborg Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt 18 uanmeldte tilsynsbesøg på Tlf.
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg
J.nr. 5-2210-1583/1 Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Ringkøbing-Skjern Kommune 2012 Tilsynene i Ringkøbing-Skjern
Læs mereDine rettigheder som patient i Retspsykiatrien
Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereDato: 10. februar J.nr /1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Furesø Kommune
Dato: 10. februar 2014 J.nr. 5-2210-34/1 s tilsyn med plejehjem i Furesø Kommune 2013 Tilsynene i Furesø Kommune har gennemført i alt tre tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt har
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J.nr. 4-17-257/1/KPE Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post hvs@sst.dk Ishøj Kommune
Læs mereDu anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved
ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet
Læs mereKonference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss
Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J. nr. 4-17-242/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredensborg Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
Den 24. februar 2011 J.nr. 4-17-252/1/KPE Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post
Læs merePatienters retsstilling
Patienters retsstilling 20 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om patienters retsstilling" Viðgerðin av heimildarlógini á fólkatingi Anordning om ikrafttræden på Færøerne
Læs merePsykiatriske sygehuse
Psykiatriske sygehuse Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2018 Oktober 2019 Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon:
Læs mereKommunal Årsrapport for Plejehjemstilsynet Nordfyns Kommune
Kommunal Årsrapport for Plejehjemstilsynet 2007 Nordfyns Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejeboligenheder i Nordfyns kommune i 2007 Indledning Formålet med plejehjemstilsynet er at forbedre den
Læs mereTilsynsrapport Plejehjemmet Søndersø Opfølgende tilsyn. J. nr.: /5 P nr.: Adresse: Studekrogen 1, 3500 Værløse
J. nr.: 4-17-60/5 P nr.: 1013133855 Tilsynsrapport 2010 Plejehjemmet Søndersø Opfølgende tilsyn Adresse: Studekrogen 1, 3500 Værløse Kommune: Furesø Leder: Helle Fobian Thomsen Dato for tilsynet: 2. december
Læs mere1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område
Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret
Læs mereFysioterapeutområdet. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 April 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Fysioterapeutområdet - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereTilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Hune Plejecenter
J. nr.: 1-17- 134/6 P nr.: 1003381649 Tilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Hune Plejecenter Adresse: Hansensvej 2, 9492 Blokhus Kommune: Jammerbugt Leder: Gruppeleder/ social og sundhedsassistent Jonna
Læs mereVejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger
Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger Sundhedsstyrelsen 20. december 2007 Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger...4 1. Formålet...4
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J.nr. 4-17-236/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post hvs@sst.dk Allerød
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2014
Opfølgende tilsynsrapport 2014 Plejecenter Åbrinken Adresse: Gl. Banevej 8, 7470 Karup J Kommune: Viborg Leder: Mette Bergkvist Telefon: 87 87 63 90 E-post: sikkerjob-velfaerd@viborg.dk Dato for ordinært
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mere