Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt"

Transkript

1 Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt

2

3 F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient er i centrum, og at der sker en koordinering på tværs af afdelinger, specialer og sektorer. Patienterne lægger stor vægt på, at der er sammenhæng i de sundhedstilbud, de modtager. Vi ved, at noget af det, som patienterne tillægger allerstørst betydning, er grundig information om sygepleje- og behandlingsforløbet, fast kontakt til en sygeplejerske eller læge under indlæggelsen og ikke mindst velfungerende skift mellem afdelinger eller sektorer. Sygehusene arbejder allerede målrettet med initiativer, der kan skabe sammenhængende patientforløb blandt andet via diagnostiske pakker, accelererede forløb, kontaktpersonordninger og forløbskoordinatorer. Målet er: At patienten oplever, at der er sammenhæng i forløbet. At sygehusene på forhånd har planlagt så meget, at også den akutte patient kan indgå i et velplanlagt forløb. At der sker en systematisk vidensopsamling og videndeling om, hvad der virker bedst. Det kan ske både regionalt og på det enkelte sygehus. Der findes ikke én færdig løsning på, hvordan der skabes sammenhængende forløb, og regioner og sygehuse må finde løsninger, der kan tilpasses lokale behov. Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd sætter i dette fælles inspirationsoplæg fokus på forskellige veje til at forbedre patientforløbene. Vi håber, oplægget giver regionsrådspolitikere, sygehusledelser og medarbejderne på sygehuset inspiration til at fortsætte arbejdet med at skabe bedre sammenhæng i patientforløbene. Bent Hansen Formand Danske Regioner Connie Kruckow Formand dansk Sygeplejeråd

4 Forskellige former for patientforløb Et patientforløb består ofte af undersøgelser, samtaler, behandlinger, sygeplejeaktiviteter, genoptræning m.v. Patienten skal have oplevelsen af, at de enkelte elementer giver mening i forhold til det samlede forløb. Derfor skal patienten vejledes og informeres om dels de enkelte undersøgelsers bidrag i forhold til hele forløbet og dels om resultater og evt. ændringer af planerne. Det stiller store krav til den tværgående koordinering mellem praksissektor, sygehussektor og kommunerne, til interaktionen mellem afdelingerne samt til kommunikationen med patienter og pårørende. Patientforløb former sig forskelligt alt efter hvilke patientgrupper, der er tale om. Der er altid behov for et kvalificeret fagligt skøn i forhold til den enkelte patients behov. Patientforløb kan inddeles i kroniske, akutte samt planlagte forløb. De kroniske patienter befinder sig ofte i lange forløb, hvor de har kontakt til flere faggrupper og bevæger sig på tværs af sektorer. Der er dermed ikke tale om snævert afgrænsede opgaver, hvor man præcist kan definere overgangen fra én opgave til en anden. Det kroniske forløb kræver konstant planlægning og revision af forløbet og kræver dels tiltag i forhold til patientens sygdom og dels konkrete tiltag rettet mod patientens hverdag, fx i forhold til ernæring og motion. De akutte og planlagte forløb er som regel af kortere varighed og de fleste af disse forløb er kendetegnet ved at have en åbenbar begyndelse og afslutning, selvom nogle af forløbene kan udvikle sig til længere eller kroniske forløb. Patienten møder mange forskellige sundhedsprofessionelle Som patient kommer man i kontakt med mange forskellige faggrupper under et indlæggelsesforløb både fordi de fleste forløb involverer både læger, sygeplejersker og andre faggrupper, og fordi et sygehus fungerer døgnet rundt, og vagtholdene hele tiden skifter. Det er en udfordring i forhold til at sikre en tilstrækkelig dialog og koordinering på tværs af afdelinger og specialer.

5 Gevinster ved sammenhængende forløb Sammenhængende patientforløb handler først og fremmest om at sætte fokus på den enkelte patients behov og forløb. Derudover kan sygehusene ved at arbejde målrettet med forskellige former for forløb skabe mere effektive arbejdsgange og en mere optimal ressourceanvendelse. Det skyldes ikke mindst, at samarbejdet på tværs af afdelinger og specialer styrkes, og at afdelingerne kan nedbringe den interne ventetid, der kan være i forbindelse med undersøgelser og behandlinger. Sammenhængende patientforløb øger desuden den patientoplevede kvalitet og patienternes tilfredshed med sundhedsvæsenet. En palet af initiativer Sygehusene har allerede taget mange initiativer til at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Det kan fx. være i form af diagnostiske pakker, accelererede patientforløb, kontaktpersonordningen og forløbskoordination. Disse modeller har forskellige styrker og egner sig til forskellige typer af behandlinger og forløb. Derudover varierer modellerne i forhold til, hvilke organisatoriske krav der skal være opfyldt bl.a. i forhold til kompetencer, arbejdstilrettelæggelse og logistik. Diagnostiske pakker Sygehusene har gode erfaringer med de såkaldte pakkeforløb, som patienten bliver booket til, når henvisningen fra den praktiserende læge er modtaget. Sigtet med diagnostiske pakker er at fjerne unødig ventetid, når patienten f.eks. overflyttes fra én afdeling til en anden. Det handler således primært om logistik internt på sygehuset. Pakkeforløb og Vejle-modellen Patienforløb organiseret i pakker anbefales bl.a. i Kræftplan II. Betegnelsen henviser til, at de enkelte trin i patientforløbet er tilrettelagt som tids- o g indholdsmæssigt definerede begivenheder, der følger e t på f orhånd fastlagt f orløb. P å Vejle Sygehus har man arbejdet målrettet med udviklingen af pakkeforløb. Sygehuset tilbyder sygepleje og behandling efter veltilrettelagte pakkeforløb på 15 forskellige områder, men har især haft succes med pakkeforløbene på kræftområdet.

6 Pakkeforløb øger sammenhængen i patientforløbene og diagnostiske pakker kan sikre, at patienten relativ hurtigt får en afklaring på sin sygdomssituation. Det, at pakkerne er tilrettelagt, inden patienten påbegynder sit forløb, betyder, at alle faggrupper i fællesskab har aftalt, hvad patienten skal informeres om, hvem der gør det og hvornår. Det skaber et godt grundlag for samarbejde på tværs af faggrupper, hvor især sygeplejerskerne og det øvrige plejepersonale spiller en vigtig rolle, fordi de ofte er hos patienten under hele forløbet. Det, at pakkerne er tilrettelagt inden patienten påbegynder sin behandling, betyder, at alle faggrupper i fællesskab har aftalt, hvad patienterne skal informeres om, hvem der gør det og hvornår. Det skaber et godt grundlag for samarbejdet på tværs af faggrupperne, hvor specielt sygeplejerskerne og det øvrige plejepersonale spiller en vigtig rolle, fordi de er hos patienten hele døgnet fra indlæggelse til udskrivelse. Accelererede patientforløb Accelererede patientforløb er et tværfagligt sygepleje og behandlingskoncept, som sigter på at nedbringe patienternes dødelighed, indlæggelsestid og rekonvalescens. Forløbene bygger på dokumenteret viden om blandt andet sygepleje- og behandlingsprincipper, som muliggør en tidligere rehabilitering. Accelererede operationsforløb Accelererede patientforløb bliver tilrettelagt og organiseret i et tværfagligt samarbejde, hvor der bl.a. er fokus på: inddragelse af patienten som aktiv medaktør, intensiv information og vejledning af patienten både før og efter indgreb, skånsom kirurgisk teknik og forebyggelse af komplikationer, effektiv smertebehandling samt tidlig mobilisering og ernæ - ring. Kernen i accelereret sygepleje og behandling er forskning og evidensbaseret viden om ikke blot den bedste operations- og anæstesiform, men også om smertebehandling, ernæring, mobilisering, organisering, patienttilfredshed og patientinformation. Derfor er det afgørende, at

7 sygeplejerskerne og de øvrige sundhedsprofessioner giver patienten professionel vejledning om, hvordan patienten skal forholde sig efter at være blevet udskrevet relativt kort tid efter operationen. Det indebærer, at den enkelte patient indgår i et struktureret forløb, der gennemføres hurtigere end de traditionelle forløb med samme sygdom. Desuden fører effektiv smertebehandling og ernæring, hurtig mobilisering og inddragelse af patienten i egen sundhed samlet set til færre komplikationer, bedre ernæringstilstand og mindre tab af kræfter for patienten. Idet accelererede patientforløb forudsætter, at patienten aktivt tager del i forløbet og dermed har de nødvendige ressourcer hertil, vil de accelererede forløb ikke være velegnet i relation til alle patienter eller alle typer af forløb. Kontaktpersonordningen Kontaktpersonordningen vil blive gjort lovpligtig, og indebærer, at der for indlagte og kroniske patienter skal tilknyttes faste, navngivne kontaktpersoner til patientens forløb for at øge kvaliteten, sammenhængen og trygheden for den enkelte patient. Kontaktpersonen har ansvar for at planlægge og justere forløbet samt informere patienten om de forskellige elementer i sygepleje- og behandling. Det giver patienterne større vished om, hvad der skal ske under hele indlæggelsesforløbet, og det kan forebygge situationer, hvor patienterne føler sig glemt eller oplever, at de mangler information. Flere faggrupper kan i princippet påtage sig opgaven som kontaktperson det afhænger bl.a. af forløbets art. Det vil ofte være sygeplejersker, der fungerer som kontaktperson på en afdeling. Nogle afdelinger har arbejdet med meget strukturerede vagtplaner for sygeplejersker, så den samme sygeplejerske kan være kontaktperson for en gruppe patienter så mange dage som muligt.

8 Kontaktsygepleje Det kan lade sig gøre at holde patienternes sygeplejerskekontakter nede på et minimum med en gennemtænkt og konsekvent planlægning. Det viser erfaringerne fra sengeafdelingerne i Mave-tarm-kirurgisk afdeling K på Bispebjerg Hospital. Når en patient f.eks. bliver indlagt til operation om mandagen, opereret om tirsdagen og går hjem torsdag, har patienten typisk kun mødt tre-fire forskellige sygeplejersker under opholdet: én om dagen, én eller to om aftenen og én om natten. Forløbskoordination Forløbskoordination kan anvendes i de tilfælde, hvor patientforløbet kræver en mere intensiv koordination og samordning af patientens vej gennem sygepleje- og behandlingssystemet. Det kunne være i relation til forløb for kroniske patienter, som ofte er karakteriseret ved, at patienterne bevæger sig på tværs af afdelinger og sektorer. En forløbskoordinator har til opgave at koordinere patientforløbet både under indlæggelsen, og når patienten bliver udskrevet og skal i gang med genoptræning i eget hjem eller i fx et sundhedscenter. Det er ikke alle patienter, som skal have tilknyttet en forløbskoordinator. Modellen er et særligt tilbud til nogle patienter enten i et helt forløb eller i dele af et forløb fx hvis der er udsigt til, at forløbet kompliceres af mange skift mellem afdelinger eller sektorer. Der er mange eksempler på, hvilke opgaver en forløbskoordinator kan løse. Opgaverne spænder fra information til patienter, pårørende og andre afdelinger om patienten eller særlige problemstillinger i patientforløbet til konkret vejledning i forhold til medicin, ernæring, motion mv. Overordnet handler opgaven om at fokusere på den enkelte patients behov og sikre, at patienten oplever tryghed undervejs i forløbet. En forløbskoordinator skal have stor og bred sundhedsfaglig viden og erfaring. Derudover skal vedkommende have organisatorisk kendskab og erfaring, viden om social- og sundhedspolitik og lovgivning på området samt personlig gennemslagskraft. Det vil ofte være sygeplejersker eller de øvrige sundhedsprofessioner, der fungerer som forløbskoordinator.

9 Forløbsansvarlige sygeplejersker Nogle hospitaler har allerede ansat sygeplejersker som forløbskoordinatorer. Der er gode erfaringer med, at fx en kræftafdeling ansætter en veluddannet sygeplejerske med stor erfaring inden for specialet. Den specialeansvar - lige sygeplejerske sikrer, at patientens forløb bliver planlagt optimalt, og at patienten oplever en individualiseret og personlig kommunikation og målrettet information. Der kan ikke gives konkrete anvisninger på, hvordan forløbskoordinatorerne skal placeres organisatorisk, eller hvilke opgaver vedkommende skal varetage. Forløbskoordinatoren kan således være placeret på den enkelte afdeling eller dække flere afdelinger og specialer. Det afgørende er, at der tages højde for lokale forhold eller hensyn på den enkelte afdeling. Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt Sygehusene har allerede iværksat en række forskellige initiativer og modeller for at skabe sammenhængende patientforløb. Det er afgørende, at modellerne anvendes fleksibelt og tilpasses patientens behov samt lokale forhold på det enkelte sygehus. Modellerne har forskellige styrker alt efter, hvilken patientgruppe og sygepleje- og behandlingsform, der er tale om, og de kan anvendes sideløbende. Indførelsen af de forskellige modeller stiller krav til de organisatoriske rammer på sygehusene. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilken model der virker mest hensigtsmæssig i forhold til den enkelte patients behov. Desuden må den enkelte afdeling vurdere, hvilke organisatoriske forudsætninger fx i form af IT og skriftlig information der skal være opfyldt for, at modellerne kan implementeres. Valg af model for forløbskoordination skal også rette sig mod det samarbejde, sygehuset har med kommunerne for at skabe gode sammenhængende patientforløb.

10 Målet er: At patienten oplever, at der er sammenhæng i forløbet Det vigtigste indsatsområde er at give patienterne en oplevelse af, at der er sammenhæng i behandling og pleje. Det handler bl.a. om dialog og koordinering på tværs af afdelinger og specialer, fx med udgangspunkt i diagnostiske pakker, accelererede forløb, kontaktpersonordningen og forløbskoordination. At sygehusene på forhånd har planlagt så meget, at også den akutte patient kan indgå i et velplanlagt forløb Mange patientgrupper skal gennemgå de samme diagnostiske udredninger og behandlinger. Derfor er det oplagt at tilrettelægge en del af forløbene i standardiserede forløb. Erfaringer har vist, at det reducerer indlæggelsestiden, giver patienterne en oplevelse af professionel tilrettelæggelse og skaber mere ro i afdelingerne. At der sker en systematisk vidensopsamling og videndeling om, hvad der virker bedst. Det kan ske både regionalt og på det enkelte sygehus Der er stor forskel på, hvilken model der virker bedst det afhænger bl.a. den enkelte patients behov og behandlingsformen. Ofte har sygehusene forskellige erfaringer med de enkelte modeller. Det er vigtigt, at der sker en systematisk erfaringsopsamling i forhold til, hvilken model der virker bedst. Erfaringsopsamlingen kan både ske på sygehusniveau, hvor der på tværs af afdelinger etableres en dialog og videndeling, og på tværs af flere sygehuse inden for en region. 10

11 11

12

Aftale om Kræftplan III

Aftale om Kræftplan III Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. Den massive indsats

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 201 1 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

God praksis. - i indsatsen for medicinske patienter

God praksis. - i indsatsen for medicinske patienter God praksis - i indsatsen for medicinske patienter 1 God praksis - i indsatsen for medicinske patienter Danske Regioner 2009 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt 978-87-7723-618-1

Læs mere

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Erfaringer fra Region Syddanmarks modelprojekt om udvikling af forløbskoordination på kronikerområdet Martin Sandberg Buch Publikation APRIL 2012 Dansk

Læs mere

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 1 1 20 HØRINGSUDKAST Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

Socialt arbejde med rehabilitering

Socialt arbejde med rehabilitering Dansk Socialrådgiverforening Maj 2011 Socialt arbejde med rehabilitering Indhold Socialrådgiverens rolle i rehabiliteringsindsatsen 4 Cases på socialt arbejde med rehabilitering 5 Cases Sundhedscentre

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015 Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser Marts 2015 BERETNING OM HOSPITALERNES BRUG AF PERSONALERESURSER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

DIAGNOSTISK PAKKEFORLØB for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft

DIAGNOSTISK PAKKEFORLØB for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft DIAGNOSTISK PAKKEFORLØB for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft 2012 Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne

Læs mere

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Enheden for Brugerundersøgelser POPS Patienters oplevelser i Overgange

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Et liv i bevægelse. En helhedsorienteret psykiatri indsats med den sindslidende i centrum. Af Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d.

Et liv i bevægelse. En helhedsorienteret psykiatri indsats med den sindslidende i centrum. Af Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d. Et liv i bevægelse En helhedsorienteret psykiatri indsats med den sindslidende i centrum Af Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d. Besvarelse af Helsefondens prisopgave 2011 Den optimale helhedsorienterede

Læs mere

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed

Læs mere

Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde

Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed December 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen

Læs mere

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark Forord I denne hvidbog præsenteres en generel dansk definition og beskrivelse af rehabiliteringsbegrebet. Endvidere opstilles nogle udfordringer

Læs mere

ældres faldulykker 8 anbefalinger til forebyggelse af den gode kommunale model

ældres faldulykker 8 anbefalinger til forebyggelse af den gode kommunale model 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunens faldforebyggende indsats 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker

Læs mere

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 24. juni 2014 Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Vejledning nr. 2 til serviceloven Afsnit I Indledning Kapitel 1 Indledning

Læs mere

STRATEGI FOR SUNDHED.DK 2013-2015

STRATEGI FOR SUNDHED.DK 2013-2015 STRATEGI FOR SUNDHED.DK 2013-2015 indhold FORORD 3 Hvad skal sundhed.dk? 4 Borgerne som målgruppe 5 De sundhedsprofessionelle som målgruppe 6 Tilpasninger til brug af mobile ENHEDER 7 Tilgængelighed og

Læs mere