Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016."

Transkript

1 Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed Bedre mad til de ældre

2 Regeringens nye tiltag fra 2016 forbedrer ældreplejen særligt for ældre med særlige behov. Vi skal passe på hinanden. Vores ældre har knoklet i et langt liv og skabt vores velfærdsamfund. Det skylder vi dem respekt for. Alle danskere skal kunne regne med tryg og værdig omsorg i deres alderdom. Regeringens politik har forbedret vilkårene for omsorgen til de svageste ældre. Samtidig har regeringen haft fokus på, at borgere med kræfterne til det skal kunne leve det liv, som de hidtidigt har levet også selvom de er kommet op i årene. I de kommende år vil der blive flere borgere over 70 år. Allerede i 2020 vil der være omtrent flere ældre borgere. Nogle ældre vil være meget ressourcestærke og kunne leve et aktivt liv. Nogle vil med hjælp og træning fortsat kunne klare hverdagen selv. Andre vil have brug for intensiv hjælp og pleje. Det gælder f.eks. de ældre, der er ramt af svær demens eller kroniske sygdomme. Der kommer til at være et pres på udgifterne til både ældrepleje og sundhedsbehandling. Det skal vores samfund selvfølgelig tage hånd om. Regeringen har med Aftale om fremtiden hjemmehjælp udstukket retningen for ældreomsorgen. Det vigtigste er, at vores ældre støttes i selv at leve så uafhængigt et liv som muligt. Trygt og værdigt. Den hjælp, som man får i sit eget hjem, skal følge med tiden og den enkeltes behov. Nu er tiden inde til det næste skridt. Regeringen vil investere i omsorgen for vores ældre, således at der allerede fra 2016 prioriteres yderligere 950 mio. kr. frem til Regeringen har på forhånd sikret finansiering og afsat pengene. Det er ansvarligt. Fra årsskiftet vil det betyde en styrket indsats i forhold til ældre med demens og deres pårørende samt faste læger på plejehjemmene og bedre mad til vores ældre. 1. Større indsats mod demens Omtrent danskere er ramt af demens. Antallet forventes at stige drastisk i de kommende år. Både med Finansloven for 2015 og med satspuljen for 2015 afsatte regeringen midler til området. Regeringen vil fra 2016 og frem tage nye skridt for at sikre forbedret omsorg til de demensramte og deres pårørende, bl.a.: Aflastning af pårørende til demente. 2

3 Demensindretning af boliger. 2. Flere faste læger på plejehjem og bosteder Beboere på plejehjem og bosteder er ofte plejekrævende ældre, der kan have flere kroniske sygdomme og komplekst medicinforbrug. De har brug for sammenhængende pleje, en tæt kontakt mellem egen læge og personalet på plejehjemmet eller bostedet. Der er brug for at styrke den sammenhæng. Regeringen vil derfor allerede fra 2016 afsætte midler til flere faste læger på plejehjem og bosteder. 3. Styrket indsats mod ensomhed Alt for mange ældre føler sig ensomme. Det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte ældres helbred og livskvalitet. Der er behov for at styrke ældres mulighed for at have givende relationer med andre. Regeringen vil derfor gå nye veje og investere 300 mio. kr. i frivillige foreningers indsats mod ensomhed. De frivillige foreninger får fuld metodefrihed til at tilrettelægge indsatsen, så længe man kan måle effekten af indsatsen. 4. Bedre mad til de ældre Sund og velsmagende mad gavner livskvaliteten og sundheden. Vores ældre fortjener mad af god kvalitet, og de skal have bedre mulighed for selv at bestemme, hvem der leverer maden. Regeringen vil fra 2016 indføre øget frit valg af madleverandør. Samtidig vil regeringen sikre bedre måltider for hjemmeboende og på plejecentre. Regeringens økonomiske politik muliggør, at vi som samfund allerede fra 2016 kan investere i værdig omsorg for vores ældre. Regeringens politiske prioritering er ikke mulig, hvis den offentlige sektor skal levere nulvækst. 3

4 Vi har i de sidste fire år prioriteret vores ældre. Selvom Danmark var hårdt ramt af den økonomiske krise, har regeringen investeret i omsorgen for vores ældre og forbedret deres vilkår. Alle mennesker har ret til et trygt og værdigt seniorliv. Det er sådan, man kender et velfærdssamfund. Det kræver politisk vilje til investering. Regeringen har gennemført en omfattende række af initiativer på ældreområdet frem til i dag. Blandt andet har regeringen sikret: 1 mia. kr. årligt til bedre forhold for de ældre. Pengene går bl.a. til personlig pleje (f.eks. rengøring og bad), praktisk hjælp (rengøring), bedre vilkår på plejehjemmene samt en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats. Forbedret hjemmehjælp, så de ældre får hjælp til en mere selvstændig hverdag, og ensomme ældre får en ekstra hånd. Klippekort til ekstra hjemmehjælp, hvor de svageste hjemmehjælpsmodtagere frit kan vælge en halv times ekstra hjælp om ugen til det, som de selv måtte ønske. Der oprettes en pulje på 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. i årene derefter. En national handleplan for demens og styrket Nationalt Videnscenter for Demens. Styrkede vilkår for seniorer på arbejdspladserne. Yderligere midler til kommunernes forebyggende arbejde med ældre borgere, som har kroniske sygdomme. Styrket indsats for de ældre medicinske patienter, bl.a. med en national handlingsplan. Initiativerne på ældreområdet har bl.a. medført følgende resultater: At de ældre, som har mest behov for hjælp, har fået større indflydelse på deres hjemmehjælp. Ældrechecken er blevet forhøjet med kr. fra kr. til kr. årligt for at sikre den sociale balance i regeringens skattereform. Pensionstillægget er blevet forhøjet med 750 kr. Begge dele kommer særligt de ældre, som har mindst til sig selv, til gavn. 4

5 At antallet af ældre, der bliver indlagt med diagnoser, som man kan forebygge, er faldet med 11 pct. på blot fire år. 1 Et øget fokus på demens. 1 KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater,

6 Antallet af ældre er steget over de senere år, og det er en udvikling, der fortsætter i de kommende år. Vi lever længere og har også flere gode år, før vi for alvor bliver plejekrævende. Samtidig vil relativt store årgange i de kommende år trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. En stigning i antallet af ældre borgere lægger pres på de offentlige udgifter både hvad angår ældrepleje og sundhedsudgifter. Det stiller nye krav til den indsats, der ydes på tværs af sektorer. Mange af fremtidens ældre vil være ressourcestærke op i en sen alder, og de vil have overskud til helt eller delvist at klare sig selv. Samtidig vil der være ældre med omfattende og komplekse plejebehov og med få eller ingen ressourcer til at klare sig uden hjælp. Hertil kommer, at de ældre er forskellige, og det er deres behov og ønsker også. Det gælder i forhold til praktisk hjælp og personlig pleje, men det gælder i lige så høj grad de øvrige aspekter, der danner rammen om de ældres liv. Regeringen har følgende politiske målsætninger for, hvordan vi vil sikre en tryg alderdom for alle i Danmark: Ældre skal være selvhjulpne længst muligt Ældre borgere, som kan selv, skal understøttes i at blive bedre i stand til at tage ansvar for eget liv og uafhængige af hjælp så længe som muligt. Det er den mest respektfulde tilgang til mennesker, at vi som samfund hjælper den enkelte til at kunne fortsætte med at leve sit hidtidige liv, også når man kommer op i årene. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer Den ældre skal støttes i at fastholde et værdigt og selvstændigt liv med fokus på det, der skaber værdi for den ældre. Større kvalitet i hjælpen ikke mindst for de svageste ældre Indsatsen skal være båret af fagligt dygtigt plejerpersonale, baseret på virksomme metoder og i en koordineret indsats. Det er et særskilt pejlemærke for regeringen, at de svageste ældre bl.a. den voksende gruppe af ældre, der lever med demens, og som har behov for omfattende hjælp oplever en tryg og sammenhængende hjemmepleje. Regeringen har med afsæt i disse pejlemærker iværksat en række indsatser på ældreområdet. Blandt andet er der med Finansloven for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft af ældreområdet. Der er fra 6

7 2015 indført et klippekort til ekstra hjemmehjælp for de svageste hjemmehjælpsmodtagere, rammerne for rehabilitering er forbedret, og demensindsatsen er løbende styrket. Samtidig ønsker regeringen at sætte yderligere fokus på, hvordan fremtidens ældrepleje kan forankres i den enkelte borgers ønsker, behov og egne ressourcer i forhold til at tage ansvar for eget liv så længe som muligt. Regeringen har over de seneste år gennemført en række tiltag målrettet demens. Med finanslovaftalen for 2015 er der således prioriteret 725 mio. kr. i til mere effektive patientforløb og bedre omsorg for kronisk syge og ældre medicinske patienter. Med satspuljen for 2015 er der afsat over 120 mio. kr. i til initiativer målrettet demens. Som opfølgning herpå vil regeringen igangsætte et arbejde med en langsigtet strategi på demensområdet. Strategien skal se på social-, sundheds- og boligmæssige udfordringer på området og bidrage til at sætte konkrete mål for indsatserne på demensområdet. Strategien vil bl.a. indeholde følgende initiativer: Aflastning af pårørende til demente. Serviceeftersyn af reglerne for værgemål. Demensindretning af boliger. Kompetenceudvikling i hjemmeplejen og plejeboliger. Herudover vil regeringen med prioriteringen af yderligere 1 mia. kr. i 2016 til sundhedsvæsenet prioritere en øget udredningskapacitet på sygehusene, bl.a. gennem udvidede åbningstider og øget fleksibilitet på de udredende afdelinger. Patienter med tegn på demens får dermed hurtigere udredning, og kvaliteten øges bl.a. gennem øget inddragelse af pårørende og gennem opkvalificering af personale. Der afsættes 70 mio. kr. i 2016, 90 mio. kr. i 2017 og 120 mio. kr. årligt i til opfølgning på strategien. Beboerne på plejehjem har i dag ofte forskellige læger. Det gør det vanskeligt at skabe de nødvendige tætte relationer mellem læge, beboer og plejepersonale. Den tætte og løbende dialog mellem læge og plejepersonale er særlig vigtig for de svage ældre på plejehjemmene, der kan have flere kroniske sygdomme og et stort og komplekst medicinforbrug. Regeringen vil derfor som forsøg afsætte 30 mio. kr. årligt i til en honorarordning for lægerne, hvor alment praktiserende læger modtager et fast honorar for at være tilknyttet et plejehjem eller et bosted. Honoraret skal dække en aftale om, at lægen er på institutionen et fast tidsrum, f.eks. hver 14. dag, alt efter, hvor stort behovet og institutionen er. Lægen skal varetage de opgaver, som knytter sig til de beboere, der vælger den pågældende læge som egen læge. Det drejer sig bl.a. om 7

8 medicingennemgang, inddragelse af pårørende samt deltagelse i rådgivning og faglig sparring med personalet. Ordningen vil medføre større sammenhæng for svage borgere, bedre kvalitet både i pleje og behandling samt mindske de administrative ressourcer, som personalet anvender på kontakt og koordination. Ensomhed og social isolation kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte ældre både for deres helbred, trivsel og livskvalitet. Regeringen skabte med Aftale om fremtidens hjemmehjælp klarere rammer for rehabilitering. Fokus er på at sikre, at ældre mennesker hjælpes til at klare sig selv og bevare kontrollen over egen hverdag. Samtidig indeholdt aftalen initiativer målrettet mere tryghed og værdighed i plejen, særligt for de svageste ældre, samt en styrket indsats mod ensomhed. Indsatsen sigter mod, at hjemmeplejen kan støtte ældre borgere ind i nye fællesskaber i civilsamfundet, hvor frivillige aktører kan spille en rolle. Med Finansloven for 2015 indførte regeringen endvidere et klippekort til ekstra hjemmehjælp for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Klippekortet giver ret til mindst en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen, som borgeren selv kan være med til at bestemme, hvad skal bruges til. Regeringen vil samle op på erfaringerne fra disse indsatser med henblik på at vurdere, om kommunernes indsats fremadrettet i højere grad kan tage højde for de ældres sociale trivsel herunder særligt i forhold til at bekæmpe ensomhed. Regeringen vil samtidig gå nye veje og investere yderligere i civilsamfundet og de frivillige foreningers indsats mod ensomhed blandt ældre. Der vil ikke være udstukket snærende bånd på indsatsen. De frivillige foreninger bliver givet fuld metodefrihed, så længe man kan måle effekten af indsatsen. Der afsættes 300 mio. kr. i til at styrke de frivillige foreninger i indsatsen mod ensomhed blandt ældre. Sund og velsmagende mad er afgørende for ældres sundhed og livskvalitet. Madservice for hjemmeboende er omfattet af frit valg, hvilket indebærer, at kommunerne, såfremt der ikke er mindst to leverandører at vælge imellem, skal tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis til selv at indgå aftale med en leverandør efter eget valg. Kommunerne kan dog uanset antallet af leverandører vælge at tilbyde fritvalgsbeviset som supplement. Regeringen vil gøre fritvalgsbeviset til madservice obligatorisk for på den måde at forbedre de ældres mulighed for selv at bestemme, hvem der leverer deres mad. 8

9 Samtidig vil regeringen reservere midler til et fortsat udviklingsarbejde for at forbedre kosten, med særlig vægt på måltidsoplevelsen, f.eks. gennem samarbejde med frivillige, spisevenner og bedre forhold for, at pårørende kan deltage i måltider. Der afsættes 190 mio. kr. i til indsatser målrettet bedre mad til de ældre. Regeringen prioriterer samlet 950 mio. kr. til ældreområdet over Tabel 1 Økonomioversigt initiativer på ældreområdet Mio. kr Demensstrategi Faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed Bedre mad til de ældre Initiativer i alt

10 Udviklingen på demensområdet er en af de største udfordringer på ældreområdet nu og i de kommende år. Op imod mennesker menes i dag at være ramt af en demenssygdom. Som følge af den demografiske udvikling forventes antallet af demente at stige til ca i Udviklingen på demensområdet kræver en langsigtet satsning, som både tager afsæt i, hvordan vi kan forebygge eller udsætte demenssygdomme, og som samtidig fortsat udvikler socialfaglige indsatser tilpasset plejen og omsorgen for de borgere, som er blevet ramt af en demenssygdom. Regeringen vil derfor igangsætte et arbejde med en langsigtet strategi på demensområdet. En strategi, som skal se på social-, sundheds- og boligmæssige udfordringer på området, og som samtidig kan bidrage til at sætte konkrete mål for indsatserne på demensområdet. Som led i en strategi ønsker regeringen bl.a. at prioritere følgende: Ca skønnes i dag at være pårørende til en person med demens. Fremover bliver der mange flere. Mange pårørende til personer med en demenssygdom belastes dagligt af mange praktiske og følelsesmæssige forhold, og vi ved, at deres livskvalitet påvirkes negativt. Der er igangsat et projekt med henblik på at forbedre støtten til pårørende, bl.a. ved også at indtænke den demente i indsatsen, og der er i satspuljeaftalen for 2015 aftalt en ansøgningspulje til initiativer til pårørende. Regeringen ønsker at understøtte de pårørendes uvurderlige støtte. Det foreslås derfor, at der på grundlag af erfaringerne fra de igangværende initiativer i kommunalt og frivilligt regi sættes et arbejde i gang med at forbedre mulighederne for aflastning og afløsning af pårørende til demente. Det forudsættes at ske i samarbejde med kommuner og relevante organisationer. I forbindelse med f.eks. indflytning i plejebolig opstår der ofte spørgsmål om beskikkelse af en værge. Det er en indgribende foranstaltning, og det kan være meget belastende for pårørende at tage skridt til værgebeskikkelse. Regeringen finder, at det i den situation er vigtigt, at sagsbehandlingen er så hurtig og gnidningsfri som muligt under hensyn til den dementes retssikkerhed. Regeringen vil derfor give reglerne om magtanvendelse og værgebeskikkelse et serviceeftersyn med henblik på at vurdere, om der er behov for at ændre reglerne, som de er i dag. 10

11 Andelen af demente på landets plejecentre er høj og må forventes at være stigende. Det giver udfordringer i dagligdagen både for beboerne og medarbejderne. Regeringen vil derfor understøtte, at plejecentrene indrettes, så de i højere grad imødekommer de demente beboeres behov. Demensindretning af plejecentre er vigtig for at sikre de dementes trivsel og lette medarbejdernes arbejde. F.eks. kan bedre indretning af plejecentrene medvirke til at reducere magtanvendelser og beskytte demente mod de skader, de kan pådrage sig, hvis de forlader plejecentrene uden opsyn. I nybyggeriet vil det ofte være muligt at indtænke de relativt enkle tiltag, der skal til for, at plejecentrene bliver mere demensegnede. Der kan imidlertid være behov for at hjælpe udviklingen på vej i de eksisterende plejecentre, hvor der kan være behov for større tiltag. Tiltag, der kan gøre boligerne mere demensegnede, kan bl.a. være lysindfald i forhold til fællesarealer og boliger, farvelægningen i gang- og øvrige fællesarealer, akustik-, loft- og gulvbelægning til dæmpning af støj, skiltning og orienteringsmarkeringer og sansehaver. Det kan også være gennem brug af teknologi, herunder GPS eller andre pejlesystemer. Øvrige tiltag kan vedrøre renoveringer af servicearealer på landets plejecentre for at give bedre plads til bl.a. sociale aktiviteter. Servicearealer er de arealer i tilknytning til boligerne, som kan anvendes til f.eks. fysioterapi, træning eller andre fælles aktiviteter, der bidrager til en god hverdag for beboerne. Med satspuljen for 2015 afsatte regeringen 50 mio. kr. i til demensindretning af plejeboliger. Denne indsats ønsker regeringen nu at følge op på og styrke yderligere. Medarbejdernes kompetencer i ældreplejen skal kontinuerligt vedligeholdes og udbygges. Det handler bl.a. om at ruste medarbejderne til at forstå og håndtere de særlige behov, som ældre med demens har, samt samspillet og inddragelsen af pårørende. Derfor skal strategien indeholde en plan for og ressourcer til kompetenceudvikling inden for demenspleje. Det er afgørende, at alle i ældreplejen, der omgås mennesker med demens i det daglige, får adgang til kompetenceudvikling. Regeringen vil med en ny prioritering på sundhedsområdet i 2016 sikre sundhedsvæsenets håndtering af flere ældre og stigende medicinudgifter i I den forbindelse vil regeringen også prioritere en øget udredningskapacitet på sygehusene, bl.a. gennem udvidede åbningstider og øget fleksibilitet på de udredende afdelinger. Det vil betyde, at patienter med tegn på demens får en hurtigere udredning, og at kvaliteten for patienterne øges bl.a. gennem øget inddragelse af pårørende og gennem opkvalificering af personale. 11

12 Regeringen ønsker med udmøntningen af satspuljen for 2016 at prioritere 70 mio. kr. i 2016, 90 mio. kr. i 2017 og 120 mio. kr. årligt i

13 Beboerne på plejehjem er ofte svage ældre, der kan have flere kroniske sygdomme og et stort og komplekst medicinforbrug. Det stiller krav til en god og sammenhængende behandling og pleje, og en tæt kontakt mellem beboerens egen læge og plejepersonalet på plejehjemmet eller bostedet. Regeringen vil derfor styrke sammenhængen i behandlingen og plejen på landets plejehjem. Beboerne på plejehjem har i dag ofte forskellige læger. Det gør det vanskeligt at skabe de nødvendige tætte relationer mellem læge, beboer og plejepersonale, der er vigtig ikke mindst for de svage ældre. Regeringen har derfor med den flerårige sundhedsstrategi foreslået en ordning med fast tilknyttede læger til plejehjemmene. For at motivere lægerne til en hurtig udrulning af ordningen prioriterer regeringen, nu som forsøg, 30 mio. kr. årligt i til en honorarordning, hvor alment praktiserende læger modtager et fast honorar for at være tilknyttet et plejehjem eller et bosted. Honoraret skal dække en aftale om, at lægen er på institutionen et fast tidsrum, f.eks. hver 14. dag, alt efter, hvor stort behovet og institutionen er. Lægen skal varetage de opgaver, som knytter sig til de beboere, der vælger den pågældende læge som egen læge, herunder medicingennemgang og inddragelse af pårørende, samt deltage i rådgivning og faglig sparring med personalet. Et pilotprojekt med syv plejecentre med fast tilknyttet læge har vist meget positive resultater. Forebyggende indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser blev reduceret, der var færre opkald til lægevagt og reduceret medicinforbrug. Samtidig var der et bedre samarbejde samt tilfredshed blandt beboere, plejepersonale, læger og pårørende. Efter pilotprojektets afslutning var der endvidere en faldende tendens i kontakten til de praktiserende læger. Ordningen forventes derfor at medføre større sammenhæng for svage borgere og bedre kvalitet både i pleje og behandling. Samtidig mindskes de administrative ressourcer, som personalet anvender på kontakt og koordination. Der skal aftales en plan for udrulningen samt kriterier for omfattede institutioner med Danske Regioner og KL i dialog med de praktiserende læger. Der afsættes 30 mio. kr. årligt i til honorarordningen. 13

14 For mange ældre oplever ufrivillig ensomhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed har opgjort, at ældre over 65 år har ensomheden inde på kroppen og i livet. Det har store konsekvenser for den enkelte medborger, der oplever svækkede sociale relationer i dagligdagen. Ensomhed kan foruden lavere livskvalitet føre til isolation, der igen kan betyde dårligere fysisk og mentalt helbred. Ufrivillig ensomhed for ældre er anderledes end for andre grupper, eftersom at ældre er et sted i livet, hvor der er større risiko for at miste en ægtefælle, nære venner eller andre familiemedlemmer og hvor det kan være vanskeligt at erstatte eller skabe nye sociale relationer. Ensomhed kan ramme os alle og er grundlæggende en følelse, der afstedkommes, når vores grundlæggende behov for social kontakt og relation med andre ikke dækkes. Det er en udfordring for vores velfærdssamfund, der skal håndteres. Regeringen har allerede igennem en række initiativer styrket forholdene og mulighederne for ældre markant. Blandt andet har regeringen styrket ældrechecken med 40 pct. Og med Aftale om fremtidens hjemmehjælp satte regeringen fokus på at sikre, at ældre mennesker hjælpes til at klare sig selv og bevare kontrollen over egen hverdag. Aftalen styrkede indsatsen blandt andet med at hjemmeplejen kan støtte ældre medborgere ind i nye fællesskaber i civilsamfundet. Men selvom indsatsen indebærer større kontakt og flere relationer, så kan ensomhed ikke alene fjernes igennem ansatte i den offentlige sektor. Til trods for det store og beundringsværdige indsats de ansatte udfører, vil det ikke kunne løse denne samfundsudfordring alene. Derfor vil regeringen gå nye veje og afsætte 300 mio. kr. i til at styrke civilsamfundet og de frivillige foreninger i indsatsen mod ensomhed blandt ældre. Regeringen ønsker at gå nye veje i indsatsen mod ensomhed blandt ældre medborgere. Med en markant investering i civilsamfundet og frivillige foreninger, ønsker regeringen at inddrage alle, der sidder med løsninger på udfordringen. Civilsamfundet og foreningslivet har kompetencer og styrker, som vores velfærdssamfund bør inddrage i større grad, end tilfældet er i dag. Der findes i dag gode eksempler på, hvordan frivillige indsatser fra såvel sociale organisationer som det brede folkeoplysende foreningsliv er i stand til at hjælpe mange ældre medborgere, der føler sig alene i hverdagen. 14

15 Det er eksempelvis: Når Thisted Petanque Club mødes to hverdagsaftner om ugen i sommer- og vinterhalvåret, hvor petanque er udgangspunktet, men hyggen og det sociale samvær er i højsædet. At Madservice Kronjylland har succes med frivillige spisevenner, der en gang om ugen spiser et hyggeligt måltid sammen med ældre medborgere. Igennem Cykling uden alder hvor frivillige cykler en tur med ældre i rickshaw og får vind i håret. Når Ældre Sagen i København går sammen med Københavns kommune om at besøge ensomme ældre i hovedstaden i forbindelse med udlevering af mad. Når Foreningen Reservebedsterne i Høje Taastrup tilbyder en hjælpende hånd til småbørnsfamilier og samtidig et ligeså stærkt fællesskab blandt reservebedsterne. Alt sammen enkelte eksempler på frivillige indsatser i hele landet, der hver i sær gør en stor forskel ikke mindst også for at mindske den ufrivillige ensomhed blandt ældre. Den indsats vil regeringen styrke markant. I arbejdet med frivillige foreninger er det afgørende, at samarbejdet sker på de frivillige kræfters præmisser. Derfor vil der være fuld metodefrihed og eneste forudsætning er, at der en målbar effekt. Øget inddragelse af det frivillige foreningsliv i områder som dette handler ikke om besparelser. Tværtimod viser internationale erfaringer, at besparelser i den offentlige sektor vil føre til en mindre frivillig sektor. Dette initiativ handler dermed alene om at imødegå den store samfundsmæssige udfordring, ufrivillig ensomhed er i den ældre del af befolkningen. Der afsættes i alt 300 mio. kr. over perioden

16 Sund og velsmagende mad er afgørende for sundhed og livskvalitet. Det gælder også for den ældre del af befolkningen, hvor manglende appetit er en udfordring for mange. Kost og ernæring er vigtig for helbredet, men maden gør kun gavn, hvis den bliver spist. Regeringen finder, at der er behov for at skærpe fokus på kvaliteten af maden til ældre og forbedre de ældres mulighed for selv at bestemme, hvem der leverer deres mad. Madservice for hjemmeboende er omfattet af frit valg. Kommunen skal således, såfremt der ikke er mindst to leverandører at vælge imellem, tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgerne adgang til selv at indgå aftale med en leverandør efter eget valg. Kommunen kan dog vælge at tilbyde fritvalgsbeviset som supplement, selvom der i forvejen er to eller flere leverandører at vælge imellem. Kommunen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi. Der er loft på 50 kr. over egenbetalingen (gælder kun hovedmåltid og ikke f.eks. frokost), som den ældre afregner med kommunen. Såfremt borgeren ønsker at modtage mad, hvis pris ligger ud over fritvalgsbevisets værdi, afregner borgeren det ekstra beløb direkte til leverandøren. Kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe afgørelse om fritvalgsbevis til borgere, der har anmodet herom, gælder for praktisk hjælp og personlig pleje, herunder madservice. Endnu ikke offentliggjorte tal fra Ankestyrelsen viser, at der aktuelt er ti kommuner, der tilbyder fritvalgsbeviser til praktisk hjælp og personlig pleje bredt set, dvs. ikke kun madservice. I alt er der udstedt 126 frivalgsbeviser. Regeringen ønsker at forbedre de ældres mulighed for selv at bestemme, hvem der leverer deres mad. Regeringen vil derfor gøre det obligatorisk for kommunerne at tilbyde et fritvalgsbevis til de borgere, der er visiteret til madservice. På den måde er det borgeren, der vælger, hvem der skal levere maden, f.eks. den lokale kro. Ikke alle ældre kan udnytte denne mulighed. Derfor skal der fortsat arbejdes med at forbedre maden til de hjemmeboende ældre, der ikke selv er i stand til at vælge eller skifte leverandør og til beboere i plejeboliger, som ikke er omfattet af frit valg. Regeringen vil reservere midler til et fortsat udviklingsarbejde for at forbedre kosten med særlig vægt på måltidsoplevelsen. Det kunne gennemføres gennem samarbejde med frivillige, spisevenner og bedre forhold for, at pårørende kan deltage i måltider. Derudover arbejder Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sammen om et fælles madinitiativ med det formål at forbedre mad og 16

17 måltider til ældre. Det fælles madinitiativ indeholder bl.a. en online vidensbank om madløsninger til inspiration for kommunerne. Der afsættes 30 mio. kr. årligt til ændring af reglerne om fritvalgsbevis til madservice og i alt 40 mio. kr. til en pulje til indsatser målrettet bedre mad til de ældre. Puljen udmøntes med 10 mio. kr. i 2016 og 30 mio. kr. i

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til øget livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere Klippekortmodellen 15.75.01.10

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen Demensteam i Danmark Tal fra Kolding kommune 88 519 indbyggere statistisk er der 1180 borgere med demens i ca. 400 af disse er kendt af demenskonsulent og bor i eget hjem i 2020 vil der være 1537 demente

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com DEMENSPOLITIK Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com Indhold 1. Indledning... 4 2. Målgruppen... 5 3. Vision... 6 4. Etik...7 5. Indsatsområder...8 5.1. Tidlig

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2009-10 L 113 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 113 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 24. december 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis.

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Et moderne velfærdssamfund sætter borgeren i centrum og tilbyder fleksible muligheder for at vælge de

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Odense kommunes seniorlivspolitik

Odense kommunes seniorlivspolitik Odense kommunes seniorlivspolitik Indholdsfortegnelse Forord 04-05 Indledning 06-07 Visioner og temaer 08-09 Mennesket - det aktive seniorliv 10-13 Pleje og omsorg 14-17 Byrum og boliger 18-19 Mødet med

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Anbefalinger Ældres måltider

Anbefalinger Ældres måltider Anbefalinger Ældres måltider Forord Mad og måltider er en undervurderet del af ældres trivsel og helbred. Derfor er det helt afgørende, at vi skifter fokus: Mad og måltider er ikke en serviceydelse det

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk 1 Der tages forbehold for ændringer. Oplysningerne er opdateret på vores hjemmeside www.plejecentre.haderslev.dk

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 OPLÆG Januar 2014 Prioritet Indsats (herunder kategori 1-4 se ansøgningsskema) 1. Senhjerneskade genoptræning alle hverdage

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK?

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? 11. november 2014, journalnr.27.00.00ø34-0006 Puljen til permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde den såkaldte Ældrepulje har til formål at løfte

Læs mere