nr. 110 marts 2014 Årstidens karantæner Side 8-9 Vigtige blodtyper Side En bog om frivillighed Bagsiden VEL EN VIGTIG BLODTYPE side 4-7

Transkript

1 nr. 110 marts 2014 Årstidens karantæner Side 8-9 Vigtige blodtyper Side En bog om frivillighed Bagsiden VEL EN VIGTIG BLODTYPE side 4-7

2 Klummen Jeg er pelikanjæger! I Rigshospitalets Blodbank går jeg benhårdt efter Pelikanudmærkelsen for 100 blodtapninger og jeg er godt på vej! Jeg glemmer dog aldrig min første blodtapning som 18-årig. Den foregik liggende på et stenhårdt kantinebord på Tårnby Rådhus, da en mobil blodbank huserede forbi. Her havde mine arbejdskolleger lokket mig til at bidrage med min første halve liter blod, der til stor moro endte op i angstens sved af mit temmelig koksgrå ansigt. Et års tid senere blev det så til min næste tur. Denne gang som værnepligtig soldat i Dronningens klæder i Vordingborg, hvor jeg nærmest blev påtvunget den gode sags tjeneste. Og for at det ikke skulle være løgn, så forløb også denne seance lettere dramatisk. De soldateruddannede sygepassere hørte bestemt ikke til de allermest rutinerede kanylestikkere. Det kom min soldaterkammerat ved siden af til at sande, da der pludseligt stod en mindre og løssluppen blodstråle lige op i vejret fra hans arme albueknæk. At jeg overhovedet gav mig i kast med et tredje bidrag, skyldtes udelukkende, at jeg havde hørt, at det skulle være sundt at få skiftet blod i ny og næ. Og ikke mindst, at ens irriterende filipenser ville forsvinde ud i den blå luft. Skrøner eller ej, så var kimen nu lagt til 85 foreløbige blodportioner, der for alles vedkommende er tappet i betryggende rammer på Riget. At jeg så også har fået den holdning, at det bør være en borgerpligt at give blod til andre trængende, hører så en helt anden historie til. De maksimalt fire gange om året, man giver sit beskedne bidrag, betyder kun fire dage, hvor man efterfølgende kan være lidt halvsløv i et par timer. Jeg har i hvert fald altid haft masser af energi til især at fræse rundt på grønsværen og spille masser af fodbold, der de senere år så er blevet udskiftet med langtursvandringer i Spanien på henholdsvis Caminoen og Via de la Plata. Camino-turen har i øvrigt resulteret i min først skrevne bog En gamblers bodsgang. I min fritid har jeg altså drønet adskillige kilometer rundt i den spanske jordmuld på nogle ældgamle pilgrimsruter. Hvad angår Pelikanen, så himler jeg ikke, før den er i hus! Rune Engstrøm København Donorklummen skildrer blod donorernes dagligdag, sjove episoder i blodbanken, særlige begivenheder og meget andet, som donorerne oplever. Har du en god historie til Donorklummen, så send den til donor-nyt@bloddonor.dk. 2 Donor Nyt marts 2014

3 Leder Spejdernes bloddonorkorps hvordan var det nu, det begyndte? Blod og mange af dets enkelte bestanddele anvendes i dag til behandling af alvorlige sygdomme. Havde vi ikke disse lægemidler, ville en betydelig del af behandlingen inden for sygehusvæsenet ikke være mulig. Blod er en forunderlig væske med et indhold, som vi med nogle ganske få undtagelser ikke kan fremstille syntetisk, men kun kan få fra den menneskelige organisme. Fremskaffelsen af blod i tilstrækkelige mængder til at sikre behandling af patienterne har derfor været en af de største humanitære opgaver og udfordringer, som samfundet har stået over for. Følgerne af mangel på blod er uoverskuelige, f.eks. skønner man, at der i den centrale del af Afrika syd for Sahara dør ca. 400 kvinder om dagen, fordi der ikke er blod til behandling af blødning under fødsler. I Danmark var det den danske spejderbevægelse, der for 80 år siden løste opgaven. Den passede til spejderløftet om at gøre en god gerning, og udbredelsen i Danmark sikredes gennem spejderbevægelsens allerede eksisterende netværk. For at mindes denne be drift opfordrede Bloddonorerne i Danmark forfattertrioen Jørgensen, Michelsen og Olesen til at skrive en bog om den danske bloddonororganisations historie. Bogen Dit Blod Mit Liv udkom i november og beskriver udviklingen lige fra de første forsøg på at oprette donorkorps til funktionen i dag. Den omhandler især spejderbevægelsens indsats med hvervning af donorer og etablering af den overordnede nationale organisation med hele Danmarks befolkning som potentielle givere og modtagere. Bloddonorbevægelsen i Danmark hviler på en etisk grundholdning om næstekærlighed om at ville hjælpe sin næste uden egen vinding. For at sikre den fremtidige tilslutning til donorbevægelsen er det vigtigt, at samfundet støtter denne grundholdning. Donorbevægelsen er gennem sin egen aktivitet en af de største bidragydere til udbredelsen af kendskabet til næstekærlighed som en naturlig del af dagligdagen. Hver dag anvender over personer en halv time af deres kostbare tid på at lade sig tappe for en halv liter blod. Sammen med et tilsvarende antal patienter, familie til donor og patient samt blodbankernes personale kommer ca personer eller 1 for hver indbyggere i Danmark dagligt i kontakt med udøvelsen af næstekærlighed. Jan Jørgensen, Allis Michelsen og Poul Henning Olesen nye bloddonorer hvert år Der er mange grunde til, at bloddonorer er nødt til at stoppe med at give blod. Mange stopper, fordi de begynder at få medicin, som gør, at de ikke længere må give blod. Men flytninger, kvinder, som ikke er kommet i gang igen efter graviditet, og karantæne efter rejser eller f.eks. tatoveringer gør også, at mange donorer ikke kommer i blodbanken. Og så er der selvfølgelig dem, som falder for aldersgrænsen på 67 år. Derfor er der brug for nye donorer hvert eneste år, bare for at blodbanken har adgang til det samme antal som året før. Donor Nyt marts

4 Livsfarlig sjælden Udadtil ligner Kirsten Brix en helt almindelig kvinde på 73 år, men i virkeligheden er hun noget ganske særligt. Hun er nemlig en af de få personer, der har den meget sjældne blodtype Vel-negativ. Og dengang man endnu ikke kendte til den genetiske baggrund for blodtypen, kunne det være en farlig affære at være så unik som Kirsten. Tekst: Tanya Møller Christiansen Foto: Line Frandsen Vi skal skrue tiden tilbage til en novemberdag i Kirsten skulle føde sin søn, Preben, og det var i den forbindelse, Kirsten for første gang opdagede, at hun var lidt af en ener. Fødslen forløb mere eller mindre problemfrit, men hun havde alligevel mistet en del blod, som skulle erstattes. Lægerne forsøgte at give hende blod, men fandt hurtigt ud af, at hun ikke kunne tåle blodet. Dengang var det meget vanskeligt at blodtypebestemme Vel, og lægerne vidste derfor ikke, hvad der havde forårsaget den negative reaktion. Kirsten var indlagt på Rigshospitalet i to uger, hvor hun fik masser af rødvin og sukkerknalder, mens man ventede på, at hendes krop dannede nye blodlegemer som erstatning for det mistede blod. Og hun kom heldigvis på benene igen. Var konstant bange Selvom Kirsten klarede sig gennem fødslen og kom hjem i god behold, havde oplevelsen givet hende en ordentlig forskrækkelse. Jeg var konstant bange for, at der skulle ske mig noget. Jeg var bange for at gå uden for en dør, for tænk hvis jeg kom ud for en ulykke og fik brug for blod? I tiden efter fødslen kom Kirsten derfor meget i blodbanken, hvor de tog blodprøver og undersøgte hendes blod. De foretog også større tapninger, så de altid havde et lager af det sjældne blod, hvis der skulle blive behov for det. Kirsten fik et blodtypekort, som hun altid havde på sig, hvor der stod, at hun ikke måtte få blodtransfusioner, før lægerne havde taget kontakt til Rigshospitalet, som netop kendte til Kirstens specielle blodtype. Og Kirsten var ikke den eneste Vel-negative patient: Vi var en klub på tre danskere dengang, som lægerne vidste, var Vel-negative. Jeg kan huske, da en af disse en kvinde i Jylland ventede barn. Der skulle vi stå vagt i tilfælde af, at noget gik galt under fødslen, og hun fik brug for blod. Det var jo i en tid uden mobiltelefoner, så det var lidt besværligt. Mareridtet blev til virkelighed I godt ti år levede Kirsten en normal tilværelse uden nogen komplikationer, men en lørdag i 1976 blev til en dag, som Kirsten sent kommer til at glemme. Hendes familie skulle på weekendtur, og Kirsten skulle være alene hjemme. Det havde hun glædet sig meget til, for hun fik en veninde på besøg, og de skulle rigtig hygge sig og nyde en mandefri weekend. Men pludselig fik Kirsten det utroligt dårligt. Faktisk så dårligt, at hun faldt om på gulvet til venindens store forskrækkelse. En ambulance blev tilkaldt, og Kirsten blev i al hast kørt til Glostrup Hospital, hvor hun døsede ind og ud af et smertehelvede. Det viste sig, at hun havde et foster uden for livmoderen. Hun blev straks bedøvet og kørt ind til operation. Det blev en operation, der nær var gået grueligt galt. Kirsten fik nemlig brug for blod under operationen, og lægerne 4 Donor Nyt marts 2014

5 Kirstens blod er meget specielt så specielt at hun under en operation nær mistede livet, fordi det var så vanskeligt at blodtypebestemme hende og finde det rigtige blod. havde ikke set hendes blodtypekort det kort, der ellers kunne have advaret om situationens alvor. Lægerne vidste derfor ikke, at der var noget helt særligt ved Kirstens blod. Den blodtransfusion, som skulle redde hende, havde nær kostet hende livet. Under operationen fik hun tilført blod, der ikke var Vel-negativt, og det medførte en voldsom immunreaktion, der bragte hende i livsfare. Vågnede op på intensiv Efter den skæbnesvangre operation, hvor Kirsten havde været tæt på at dø, vågnede hun op på intensiv. Her lå hun i to uger, mens hun kæmpede for at klare sig igennem følgerne af den livstruende blodtransfusion, hun havde været udsat for. Når Kirsten havde været ved at dø, var det, fordi hun havde anti-vel-antistoffer i sit blod, og det er her, at det bliver farligt at modtage blod fra Vel-positive personer. Hvornår Kirsten havde udviklet disse antistoffer, er ikke til at sige, men lægerne forklarede, at det kunne være sket under fødslen af sønnen, Preben. Hvis en Vel-negativ mor får tilført blod via navlestrengen fra et Vel-positivt barn, kan det fremprovokere en udvikling af anti-vel-antistoffer. Oplevelsen gjorde Kirsten stærk Selvom det var en hård omgang, som Kirsten var igennem, førte det alligevel noget godt med sig. Oplevelsen havde gjort Kirsten stærkere. Når hun fremover skulle på hospitalet for at få foretaget et indgreb, var hun altid hurtig til at kontakte lægerne for at oplyse dem om sit specielle blod. Jeg er jo en skrap og påståelig dame, siger Kirsten med et smil. Da jeg sidst i 90 erne skulle opereres for galdesten, tog jeg selv kontakt til hospitalet og forklarede min situation og understregede, at det var vigtigt, at der var blod til mig, i tilfælde af at jeg skulle få brug for det. Den nyeste forskning har nu fundet den genetiske baggrund for Vel-blodtypen, og det er gode nyheder for personer som Kirsten. Den nye opdagelse gør det nemlig nemmere at udpege personer med Vel-negativt blod og derved finde blod til mennesker som Kirsten, der har brug for dette meget sjældne blod. Så i dag kan Kirsten ånde lettet op. Du kan læse mere om forskningen i den sjældne Vel-blodtype på de næste sider. Donor Nyt marts

6 Det vel er sjældent En sand sjældenhed og et mægtigt mysterie. Sådan har både danske og udenlandske læger kaldt den såkaldte Vel-blodtype og den potentielt dødelige reaktion, som en blodtransfusion til patienter med denne blodtype i sjældne tilfælde kan give. Donor Nyt har gravet i dokumenterne og talt med eksperten og giver dig her et lille indblik i gåden om det sjældne blod. Tekst og foto: Line Frandsen Du har højst sandsynligt lige læst historien om Kirsten Brix på forrige side. Kirsten var i 1976 tæt på at dø af en rutinemæssig blodtransfusion, fordi hendes krop dannede en sjælden og potentielt dødelig reaktion umiddelbart efter transfusionen. Denne farlige reaktion har længe givet forskere og læger verden over grå hår. Hvorfor endte patienter som Kirsten Brix med at være i livsfare af det, der skulle redde dem nemlig blodtransfusionerne? For omkring et år siden kom det endelige gennembrud så og gåden er nu mere eller mindre løst. Det gennembrud skal vi nok komme ind på senere. Men vi begynder med begyndelsen. 66-årig kvinde indlagt, syg af tyktarmskræft. Kvinden modtog en blodtransfusion og fik helt uventet en meget alvorlig reaktion på blodtransfusionen. Lægerne var forbavsede over patientens uventede og uforklarlige reaktion og begyndte herefter at lede efter en mulig årsag og man fik hurtigt en idé om, at det måtte dreje sig om en ny blodtype, som blev døbt Vel efter patientens efternavn. På linje med de kendte blodtyper A, B, AB og 0 (nul) fandt lægerne ud af, at man også enten er Vel-positiv eller Vel-negativ, opkaldt efter patient Vel. Langt de fleste Vel-blodtypen mennesker er Vel-positive, men den kvindelige patient var en af de få, der var Vel-negativ. Men det var ikke denne for holdsvis sjældne blodtype, der ene og alene bar skylden for kvindens voldsomme reaktion. Personer, som er Vel-negative, kan sagtens tåle blod fra andre. Men hvis Vel-negative personer har dannet anti-vel-antistoffer, kan det blive farligt, for så kan kroppen reagere mod det indgivne blod. Det kan resultere i meget alvorlige komplikationer, forklarer Klaus Rieneck, afdelingslæge i Blodbanken på Rigshospitalet. Døbte blodtypen Vel Vi skal skrue tiden mere end 60 år tilbage for at finde begyndelsen på blodgåden. Nærmere bestemt Her blev en I Danmark er frekvensen af genetisk Vel-negative personer blandt bloddonorer ca. 0,07 procent. Det svarer til, at der er cirka Vel-negative personer i Danmark. Antallet af Vel-negative patienter, der har dannet Vel-antistoffer, er langt lavere. 6 Donor Nyt marts 2014

7 Samtidig med at man har en almindelig blodtype (som f.eks. A Rhesus D positiv), er man også enten Vel-positiv eller Vel-negativ. Med andre ord havde patient Vel altså dannet anti-vel-antistoffer. Det var disse antistoffer, der endte med at angribe det blod, hun modtog som patient. Og det forårsagede den alvorlige reaktion. To mulige måder Men hvordan kan disse Velantistoffer overhovedet udvikle sig? Der er to måder, det kan ske på, fortæller Klaus Rieneck. Den ene er, hvis en gravid kvinde med Vel-negativt blod får tilført Vel-positivt blod fra fostret. Dette kan ske under graviditeten eller i forbindelse med fødslen. Den anden er, hvis en Vel-negativ person får en blodtransfusion med Vel-positivt blod, forklarer Klaus Rieneck. Patient Vel var mor til tre børn, og hun havde tidligere også modtaget en blodtransfusion, så det har enten været i forbindelse med graviditeten eller blodtransfusionen, at hun har dannet Vel-antistoffer. Og disse antistoffer gav den voldsomme reaktion, da hun i 1952 modtog en portion Vel-positivt blod. Denne viden forklarer også, hvorfor Kirsten Brix var tæt på at dø, da hun modtog en blodtransfusion tilbage i Kirsten Brix havde også dannet Vel-antistoffer, og disse antistoffer endte med at gøre Kirsten Brix alvorligt syg. Men forskerne havde stadig ikke fundet frem til den genetiske baggrund for Vel-blodtypen. Med andre ord kunne lægerne ikke afgøre, om en person var Vel-negativ eller Vel-positiv på genetisk grundlag, og selve Vel-antistoffet til brug ved bestemmelse af Vel-blodtypen kunne kun fås fra de sjældne patienter, som havde dannet dem. Derfor var det et stort gennembrud, da det genetiske grundlag for Vel-blodtypen blev opdaget i foråret sidste år. Endnu mere sikkerhed Med hjælp fra den allernyeste DNA-teknologi, kaldet next generation sequencing, opklarede forskere ved Cambridge Universitetet og fra Holland den genetiske baggrund for blodtypen, og Klaus Rieneck bidrog til denne opklaring. Gennem undersøgelse af de godt forskellige gener, mennesket har, viste det sig, at grundlaget for Vel-blodtypen er, at der mangler 17 baser i det såkaldte SMIM1-gen på kromosom nr. 1 hos de Vel-negative, forklarer Klaus Rieneck. Gennembruddet betyder, at læger ved hjælp af DNA-teknologien nu kan undersøge, om en patient eller bloddonor er Velnegativ eller Vel-positiv hvilket i sidste ende giver tryghed for både læger og patienter. Det giver samtidig mulighed for at finde flere bloddonorer, som er Vel-negative til gavn for de patienter, der som Kirsten Brix både er Vel-negative og har anti-vel-antistoffer. Lægefaglig kilde: Klaus Rieneck, afdelingslæge Region Hovedstadens Blodbank Donor Nyt marts

8 Årstidens karantæner Når du modtager dette Donor Nyt, skulle foråret gerne være på vej til Danmark og resten af Europa. Det betyder, at du som donor skal være opmærksom på to grupper af karantæneregler, som bliver aktuelle. Du kan få et hurtigt overblik her. Tekst: Malou Rode Høfeber På denne årstid begynder mange danskere at få gener fra pollen. For pollenallergikere gælder det ligesom alle andre, at man skal være sund og rask for at give blod. Kan du holde symptomerne væk ved brug af næsespray eller øjendråber (lokal behandling), så kan du godt tappes. Du skal være opmærksom på, at der kan være forskel på karantæneperioden for de forskellige typer af medicin. Reglerne for de enkelte præparater findes på min.medicin.dk. Rejser Karantæne efter rejser afhænger af, hvor du rejser hen. Hvis du rejser uden for Norden (Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Island og Grønland), så er det altid en god ide at tjekke, om du bliver omfattet af en karantæneregel. Europa og Nordamerika Mange steder i Syd- og Centraleuropa, Tyrkiet, hele USA og Canada giver 28 dages karantæne pga. risikoen for Vestnil febervirus. Mange populære feriesteder er desværre omfattet af denne karantæne. Du kan altid finde et opdateret kort over områder med Vestnil febervirus på bloddonor.dk/vestnil. Karantænen varer 28 dage, efter at området er forladt, og gælder i perioden 1. april til 30. november. Andre smitteområder Der er en lang række områder, hvor der er øget risiko for smitte, der kan overføres med blod. Derfor medfører rejser i disse områder karantæne i 6 måneder: Afrika (undtagen Tunesien (bemærk karantæne for Vestnil feber) og Marokko) Asien (undtagen Rusland, Kasakhstan, Mongoliet, Taiwan og Japan men inklusive de tidligere Sovjet-republikker i Kaukasus-området) Indien Mellemøsten (undtagen Israel (bemærk karantæne for Vestnil feber), Jordan, Kuwait, Bahrain, De Arabiske Emirater og Qatar) Tyrkiet (middelhavskysten øst for længdegraden gennem Konya og de områder, der ligger længere øst for linjen mellem Konya og Trabzon). Bemærk uden for dette område kan der være karantæne for Vestnil feber. Fakta Mellem- og Sydamerika (undtagen Argentina og Chile) Caribien Mexico Personer, som i løbet af de første 5 leveår har boet i alt 6 måneder i et smitteområde, kan tidligst give blod 3 år efter sidste ophold i et smitteområde, og en ferierejse til et smitteområde er nok til, at de får en ny 3-års-karantæne. Flyrejser til og ophold inden for perimeteren af bymæssig bebyggelse i følgende storbyer i karantæneområderne medfører ikke karantæne: Rio de Janeiro, Riyadh, Singapore, Hongkong og Seoul Mellemlanding og transitophold i international lufthavn medfører ikke karantæne, selv om lufthavnen er i et karantæneområde. Blodbankerne er meget glade, hvis du booker en tid, inden du kommer i karantæne. Så slipper personalet samtidig for at ringe forgæves til donorer, som er i karantæne. Du kan finde kontaktinformation for dit tappested på bloddonor.dk. Book selv tid på nettet eller ved at ringe til blodbanken. Tag disse to sider ud af bladet og gem dem, hvis du ved, at du snart skal ud at rejse. 8 Donor Nyt marts 2014

9 Karantæneområder pga. Vestnil- og Dengue feber Ophold i de markerede områder giver karantæne i 28 dage efter hjemkomst pga. risiko for Vestnil febervirus. Karantæneområderne ændres løbende i takt med nye tilfælde af Vestnil- og Dengue feber. Se det aktuelle kort på bloddonor.dk/vestnil. Nordamerika Madeira Rusland Karantæne i 6 måneder pga. Dengue feber. Ukraine Ungarn Italien Albanien Rumænien FYROM Grækenland Tyrkiet Tunesien Israel Donor Nyt marts

10 Maskinen, der benyttes til at teste for blodtyper og antistoffer. Billedet er fra Transfusionscentret i Næstved. At mennesker har forskellige blodtyper, blev opdaget af Karl Landsteiner i 1901, og det er en af de vigtigste opdagelser i forhold til bloddonation og organtransplantation hvis ikke den vigtigste. I 1909 havde Landsteiner fået identificeret de fire blodtyper A, B, AB og 0 (nul), som udgør AB0-blodtypesystemet. Blodtyper er vigtige Tekst: Jesper Villumsen Foto: Bloddonorerne i Danmark Den vigtigste del af Landsteiners opdagelse var det forunderlige fænomen, at alle mennesker i deres blodplasma har supereffektive antistoffer mod de AB0-blodtyper, de ikke selv har siddende på deres blodlegemer. Derfor er det livsfarligt for en patient at få blodlegemer fra en bloddonor med en AB0-blodtype, som patienten har antistoffer imod. Antistofferne kan simpelthen slå de fremmede blodlegemer i stykker i løbet af sekunder, efter at de har bundet sig til blodlegemet. Antistofferne Disse antistoffer mod A og B kommer i løbet af et menneskes første leveår. Det er kun for AB0-blodtypesystemet, at man har disse antistoffer som altså altid findes nøje afstemt efter personens egen AB0-blodtype. Antistofferne kommer som en naturlig del af immunapparatets 10 Donor Nyt marts 2014

11 0 beskyttende funktion mod bakterier i vores omgivelser og i vores krop. Forstået på denne måde er det overordentligt hensigtsmæssigt, at vores immunapparat danner antistoffer mod alt farligt fremmed. Hvis en patient ikke har den samme AB0-blodtype som bloddonoren, er deres blod uforligeligt, og patienten risikerer at dø af en transfusionskomplikation. Blodbankerne har derfor udarbejdet procedurer for at sikre, at blodtyperne bliver kontrolleret grundigt for at undgå forbytninger. Det er bl.a. derfor, at blodet efter enhver tapning bliver blodtypebestemt, og blodbankerne samtidig er meget omhyggelige med at bestemme patienternes blodtyper. Arv og miljø En persons AB0-blodtype er arveligt bestemt. Vores AB0-blodtype på de røde blodlegemer fremkommer som resultatet af to gener, et gen fra vores mor og et gen fra vores far. Dine forældres blodtyper afgør således, hvilken blodtype du får. Blodtypefordelingen i en befolkning er et resultat af to faktorer. Den ene faktor er sammensætningen af blodtypegener hos de mennesker, der gennem tiderne har udgjort befolkningen, med indvandring som en vigtig kilde til ændringer. Man kan sige, at det forhåndenværende genmateriale Fakta bestemmer blodtypesammensætningen. Den anden faktor er de miljøpåvirkninger, der har kunnet ændre sammensætningen af blodtypegener i befolkningen. Her spiller overlevelseschancen ved infektionssygdomme og ved livstruende blødninger en rolle. Malaria og ulykker Som eksempler kan man tage epidemier af malaria, for blodtype 0 overlever bedre malaria. Danmark havde faktisk en malariaepidemi på Lolland for bare 183 år siden. Mennesker med blodtype A, B og AB klarer massive legemsskader bedre, da deres blods evne til at størkne er rigtig god. Derfor må man antage, at personer med type A, B og AB bedre overlever i tider med megen vold og legemsskade. Det er de to faktorer, genmaterialet og miljøfaktorer, der forklarer, at der kan være stor forskel på, hvordan fordelingerne af blodtyperne er mellem forskellige lande og befolkningsgrupper inden for landene. Patienterne bliver beskyttet Fordi uforligeligt blod kan slå patienter ihjel, skal lægerne kende patientens AB0-blodtype, inden det er muligt at starte en behandling med blod. I Danmark bliver der altid taget en blodprøve, før der bliver givet en blodtransfusion, Blodlegemer af type 0 (nul) er universalblodlegemer og kan gives til alle patienter, fordi blodlegemerne ikke har blodtypestrukturerne A, B og AB. Ligegyldigt hvilke antistoffer patienten har, vil de ikke kunne angribe et blodlegeme af blodtype 0. Der er 30 forskellige blodtypesystemer. AB0 og Rhesus er eksempler på to af systemerne. Den ekstremt vigtige opdagelse af menneskets AB0-blodtyper gjorde, at Karl Landsteiner i 1930 modtog Nobelprisen i medicin. A AB også selv om patienten kan huske sin blodtype eller har et donorkort på sig. Hvis lægerne ikke kan vente på resultatet af blodtypetesten, kan de give blod af blodtype 0, som er universalblod. På den måde er det muligt at starte behandlingen hurtigt og sikkert, indtil patientens egen AB0-blodtype er kendt. Derfor bliver donorer med blodtypen 0 tappet oftere end andre. Bloddonor uanset type En stor del af sikkerheden i det danske bloddonorsystem ligger i, at der er så mange donorer tilknyttet, at der altid er et tilstrækkeligt antal donorer, som straks kan blive tappet, hvis lageret af en bestemt blodtype kommer under det acceptable. Det er vigtigt, at man ikke afholder sig fra at give blod, fordi man tror, at der ikke er behov for ens sjældne eller almindelige type. Donorerne skal helst afspejle et bredt udsnit af befolkningen, også når det gælder etnisk herkomst, da der hos visse folkeslag kan findes undertyper, som er sjældne i Danmark. Lægefaglig kilde: Morten Hanefeld Dziegiel Overlæge, ph.d. Region Hovedstadens Blodbank B Her ses, hvordan røde blodlegemer kan gives fra en person til en anden. Almindeligvis kan man kun give blod af patientens egen blodtype. 0 kan gives til alle, mens AB ikke kan gives til andre end mennesker med blodtypen AB. Donor Nyt marts

12 Små donationer gør en blodig viden Bloddonorernes Forskningsfond er en lille fond, som trods sin stille eksistens har stor betydning for at skabe ny viden inden for blodområdet. Tekst: Elsebeth Krag-Jensen Morten Bagge Hansen, klinikchef ved Region Hovedstadens Blod bank, forklarer, hvorfor fonden er vigtig for forskerne ved de danske blodbanker: Forskningsfonden kan være med til at blåstemple de større projekter, sådan at de lettere kan komme i betragtning ved de store fonde, og samtidig kan fonden donere midler til mindre projekter på blodområdet, som kan have svært ved at komme i betragtning ved de store fonde. Fonden er en god hjælp i forskernes daglige arbejde for at skaffe økonomiske midler til forskning. Bloddonorernes Forskningsfond Det er forskernes indsats, som giver gode resultater til gavn for patienterne i Danmark. Men fondens bidrag kan sikre finansieringen af reagenser, særlig konsulentbistand og meget andet materiale, som der er brug for, når der bliver udført forskning. Da fonden har få midler, støtter fonden som udgangspunkt ikke indkøb af udstyr. Men har fonden så bidraget til noget vigtigt? Jesper Villumsen, generalsekretær ved Bloddonorerne i Danmark, siger: Det synes jeg godt, at vi kan sige. Vi har f.eks. bidraget til Klaus Rienecks forskning, som gjorde, at han sammen med andre forskere kunne knække Vel-gåden, Fonden giver økonomisk støtte til forskningsprojekter, som har væsentlig betydning for brugen af blod eller bloderstatningsmidler til sygdomsbekæmpende formål. Den blev stiftet af Bloddonorerne i Danmark i 1972 som en markering af organisationens 40-års jubilæum. som du kan læse om her i bladet. Dette resultat, som for flertallet af danskerne ikke har nogen betydning overhovedet, redder altså livet for de personer, som er Vel-negative. Midlerne fordeles Fonden støtter forskning i blod, når der er mindst kroner at dele ud til det gode formål. Det sker lige nu ca. hvert andet år. Fondens bundne kapital er placeret i obligationer, så de lave renter i de senere år har gjort fondes årlige afkast lidt lavere end tidligere. Når fonden har frie midler, bliver det annonceret over for de danske blodbankschefer, og de sørger for, at annoncen kommer ud til de forskere, der arbejder på at skabe endnu mere viden om blod. Alle ansøgninger til fonden bliver gennemgået af et sagkyndigt udvalg betående af fire læger og en repræsentant for Bloddonorerne i Danmark. Udvalget laver en indstilling til fondens bestyrelse, som beslutter, hvilke projekter der får støtte. Mulighed for bidrag Hvis du ønsker at bidrage til Bloddonorernes Forskningsfond, kan du kontakte generalsekretær Jesper Villumsen på jesper@bloddonor.dk. Giverne kan selv vælge, om de ønsker, at donationen skal gå til den bundne kapital, eller om gaven skal indgå i den efterfølgende udlodning. 12 Donor Nyt marts 2014

13 Spørgsmål og svar Blodbankens telefonnummer Kære alle sammen Landskontoret modtager hver dag opkald fra bloddonorer, som er i tvivl om, hvor de skal ringe hen, hvis de skal i kontakt med deres blodbank, f.eks. for at booke tappetid eller for at melde sig syge. Her har vi samlet de telefonnumre, som der oftest bliver spurgt efter. Venlig hilsen Mette Julin Landskontoret Udvalgte blodbankers telefonnumre Region Hovedstaden: Region Sjælland: (donorer tappet i mobil enhed) Fyn: Århus: Region Nordjylland: Du kan finde telefonnumre og åbningstider til alle blodbanker på bloddonor.dk. Jeg bruger medicin nogle gange Hej Donor Nyt Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig. Jeg har givet blod i en del år, men er nu desværre blevet nødt til at tage medicin, ikke hver dag, men indimellem. Skal jeg give min blodbank besked om det, og hvordan ved jeg, om jeg kan blive tappet? du tager medicin, så det er en god idé at kontakte din blodbank, så du ikke risikerer at komme forgæves til tapning. Venlig hilsen Karin Magnussen Overlæge Hilsen fra Nanna Hej Nanna Du skal altid oplyse din blodbank om den medicin, du tager. På min.medicin.dk kan du se, om din medicin giver pause, og hvor lang pausen i så fald er. Der tages også hensyn til, hvorfor Donor Nyt marts

14 I november var Bloddonorerne på tur rundt i Danmark. Her kan du høre, hvordan tre af vores unge informatører oplevede den dag, de deltog i. On tour Voluntas! Anne: Gennemgående for hvervningen i Aarhus var den positive stemning, som fulgte dagen. Uanset hvor vi var, om det var på en uddannelsesinstitution eller i et af de større indkøbscentre i byen, så var alle, vi talte med, meget interesserede i at høre mere om bloddonation og fortælle deres egne historier og oplevelser. Specielt gjorde det indtryk på mig, da vi i Viby Centeret snakkede med en ung pige og hendes mor. Pigen havde vi tidligere på dagen hvervet på hendes gymnasium, og da vi så mødte hende igen, syntes hun også, at hendes mor skulle blive donor. Jeg tror, det er det, der er så specielt ved at være bloddonor det er en oplevelse, man gerne vil dele med venner og familie. Mette: Det sjoveste fra busturen i Slagelse var alle de nysgerrige gymnasieelever, som går i store flokke. Derved kunne vi informatører få mange i snak på én gang og meget hurtigt stå i mangel af kuglepenne! På sundhedsuddannelsen UCSJ Næstved havde de studerende interesse for informatørernes baggrundsviden. Og derfor er det altid godt at have en bioanalytikerstuderende i baghånden. Her kom der også mange kommentarer som: Tapper du med det samme? eller Alle her er vel bloddonorer!? Informatørerne i Næstved og omegn vil i hvert fald i fremtiden forsøge at hive nogle flere gymnasieelever og studerende fra sundhedsuddannelserne med ned i blodbanken. Voluntas er latin og betyder vilje. Heraf udspringer ordet volontør, som betyder frivillig. Den danske bloddonororganisation har mange frivillige informatører, som primært i sommerhalvåret bruger deres tid på at hverve nye bloddonorer og informere om bloddonation. Det at være frivillig informatør betyder netop, at man har vilje, motivation og energi til at arbejde for et konkret formål: At skaffe flere bloddonorer. I Odense blev det fra korpsets bestyrelse Mathilde: I Odense startede dagen med et besøg på henholdsvis Tornbjerg Gymnasium og virksomheden Glud & Marstrand. To meget forskellige målgrupper, men hvor motivationen og initiativet var stort. De unge på gymnasiet var meget bevidste om, hvor nemt det er at hjælpe andre ved at gøre lidt. De stod i kø for at tilmelde sig. På Glud & Marstrand havde de informeret medarbejderne om, at vi stod der i deres frokostpause og det gav succes. Vi blev opfordret til at komme igen, så vi kunne ramme det andet vagthold. Alt i alt en supergod dag. 14 Donor Nyt marts 2014

15 Landet rundt besluttet at give nogle penge til de unge frivillige informatører som en anerkendelse og tak for deres store indsats i sommerhalvåret. De to unge-koordinatorer havde derfor planlagt en hyggelig eftermiddag og aften for de unge. Der var arrangeret bueskydning med tidligere mangedanmarksmester Dennis Bager. Efter en grundig instruktion i, hvordan buen skulle anvendes, så ingen gjorde skade på sig selv eller andre, var det blot at skyde løs. Herefter blev der annonceret en konkurrence, hvor der selvfølgelig var en præmie til vinderen. Konkurrencegenet kom op i informatørerne, og det var tydeligt, at de skød for at vinde. Efter en times høj puls og koncentration blev vinderen fundet. Efter skydeseancen forsatte informatørerne på restaurant for at spise og hygge sig. Der blev da også lige tid til at vende korpsets arbejde og fremtid. Alt i alt en rigtig god oplevelse og en god måde at betale de frivillige informatører for deres store arbejde. Uden dem ville der hurtigt blive mangel på nye bloddonorer et synligt år Det er dig og alle de andre bloddonorer, som synliggør bloddonorsagen, når I fortæller jeres familie, kolleger og venner om det at være bloddonor og opfordrer dem til at melde sig. Bloddonorerne i Danmark håber, at I fortsat vil være med til at hverve donorer i 2014, for der er brug for nye bloddonorer hvert eneste år. I 2013 blev tilmeldt på bloddonor.dk. Det er det højeste antal nye bloddonorer nogensinde, og det sætter vi stor pris på. Vi ved, at der også er mange, som tilmelder sig direkte i blodbanken, så vi er godt i gang med at sikre fremtidens bloddonorer. De unge er stærkt repræsenteret blandt tilmeldingerne, hvor godt 51 procent er under 25 år. Og her har vi ikke medregnet, når et korps hverver på det lokale gymnasium; disse tilmeldinger går nemlig som regel direkte til den lokale blodbank. Bloddonorsagen har været synlig på forskellige måder i Du kunne møde Emma på Facebook, hvor hun fortalte om de 168 portioner blod, hun fik. Filmen gav stor opmærksomhed. Hvis du ikke har mødt Emma endnu, så kan du møde hende på bloddonor.dk/emma. Bloddonorerne i Region Hovedstaden producerede en julekalender med Malene og Carsten fra Krysters Kartel. Hver dag i december har de diskuteret bloddonation, og særligt Carsten havde mange gode bortforklaringer på, hvorfor han ikke kan blive bloddonor. Donorkorpsene i Region Midtjylland har været synlige med 36 reklamespots på TV2s regionale kanaler. Det gav næsten nye donorer i de 14 dage, hvor reklamen blev vist. I efteråret kunne du også møde Bloddonorerne i landets busser, hvor vi informerede om, hvad blodet bruges til. Hele 39 procent af det tappede blod går til kræftbehandling, hvilket overrasker mange. Du kan se afsnittene fra julekalenderen med Malene og Carsten fra Krysters Kartel på indtil den 31. marts Donor Nyt nr årgang marts 2014 Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Blekinge Boulevard Taastrup Tlf donor-nyt@bloddonor.dk bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen Redaktion: Tanya Møller Christiansen Michael Bach Ipsen Karin Magnussen Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen Ellen Taaning Forside: Line Frandsen Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. Oplag: ISSN nr: Næste udgivelse: Juni 2014 Design og produktion: Datagraf Communications Trykt på svanemærket papir. Donor Nyt marts

16 En bog om frivillighed Bogen Dit Blod Mit Liv fortæller den spændende historie om, hvordan den frivillige og ubetalte bloddonation i Danmark udviklede sig fra nogle få personers idé om frivillige, der skulle donere blod, til en folkesag med frivillige. Men bogen er også en beskrivelse af udviklingen i det danske samfund fra 1920 til i dag. Forfatterne fortæller levende og afvekslende, og læseren kommer rundt om utroligt mange vinkler på bloddonation og frivillighed. Du kan også læse, hvordan lægerne arbejdede med bloddonation, inden der var etableret donorkorps, samt historierne om tre modtagere af blod og lidt om fremtiden for bloddonorsagen. Dette er bogen for bloddonoren, som gerne vil vide lidt mere om den frivillige, ubetalte og anonyme bloddona tion i Danmark. Bloddonorerne i Danmark giver mulighed for at købe bogen direkte fra landskontoret. Bogen koster 100 kr. inkl. moms og forsendelse. Bestilling foregår således: 1. Du bestiller bogen ved at skrive til bog@bloddonor.dk 2. I emnefeltet skriver du dit navn 3. I mailen skal du skrive navn og adresse 4. Hvis du ønsker at bestille mere end én bog, så skriv det i mailen på linjen over dit navn 5. Landskontoret sender dig en mail med betalingsinformation 6. Bogen bliver sendt, når vi har registreret din betaling Bliv bloddonor! Er du sund og rask, 17 indtil 60 år gammel og vejer mindst 50 kg, kan du blive bloddonor. Tilmeld dig på bloddonor.dk eller brug QR-koden her. BLODDONOR.DK Tilmelding via bloddonor.dk sker med krypteret CPR-nr. Som bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.