CTR. Centralkommunernes Transmissionsselskab BERETNING OG REGNSKAB 2006

Transkript

1 CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab BERETNING OG REGNSKAB 2006

2 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

3 INDHOLD FORORD / SIDE 5 OPGAVER OG STRUKTUR / SIDE 6 ORGANISATION / SIDE 7 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN / SIDE 8 DRIFTSVIRKSOMHEDEN / SIDE 11 REGNSKABSÅRETS RESULTAT / SIDE 22 ØVRIGE AKTIVITETER / SIDE 25 FEM ÅR I TAL / SIDE 28 FORVENTNINGER TIL ÅR 2007 / SIDE 31 REGNSKABSPRAKSIS / SIDE 32 REGNSKAB / SIDE 36 REGNSKAB EFTER VARMEFORSYNINGSLOVEN / SIDE 36 REGNSKAB EFTER KOMMUNALE PRINCIPPER / SIDE 44 BESTYRELSENS OG UDVALGENES MEDLEMMER / SIDE 50 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

4 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

5 Beretning og regnskab 2006 Fjernvarmenettet er en hjørnesten i målene for en bæredygtig storby De store byers befolkningstal vil være voksende også i de kommende årtier. Dermed forstærkes byernes betydning for fremtidens påvirkning af klima og miljø. Byerne kan ikke fortsætte med at være hovedleverandører af drivhusgasser, luftforurenende stoffer og anden forurening. Byerne skal derfor sætte nye målsætninger for egen bæredygtighed. Det gælder i et internationalt perspektiv og i Danmark. Fem kommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby så i 1984 de store muligheder i at anlægge det overordnede fjernvarmenet transmissionsnettet for at kunne udnytte varmeressourcerne i Hovedstadsområdet bedst og billigst. Investeringerne frem til i dag er løbet op i ca. 3 mia. kr. Der er etableret rørledninger, pumpestationer, varmevekslere samt varmecentraler til spidslast og reserve. I 2006 indviedes det seneste anlæg nemlig spids- og reservelastcentralen i Kastrup. Anlægget har lagt billedside til årets rapport og afspejler CTR s holdning til krav om kvalitet og nænsomhed ved indpasning af tekniske anlæg i det omgivende miljø. I dag er CTR s transmissionsnet for varme de fem ejerkommuners garanti for leveringssikkerhed og god driftsøkonomi for forbrugerne. Men ligeså vigtigt giver transmissionsnettet mulighed for fortsat at forfølge høje miljømæssige mål. Fjernvarmen, der sælges af ejerkommunerne til forbrugerne, er komfortabel og billig opvarmning som muliggør samtidig anvendelse af kul, olie, naturgas, halm, træpiller og affald på en række forskellige værker i en kombineret produktion af el og varme, der sikrer den bedst mulige udnyttelse af brændslet. Desuden hentes jordvarme (geotermi) op fra undergrunden som medbidrag til forsyningen. Miljøet belastes mindre, der spares på fossile brændsler som kul og olie, og der opnås robusthed overfor udsving i brændselspriserne. I fremtiden bliver der endnu større brug for at udnytte miljøvenlige ressourcer. Overskudsvarme fra erhverv, mere affaldsvarme, øget udnyttelse af geotermisk varme eller solvarme fra store anlæg, vil uden problemer kunne modtages i det sammenhængende net. Det var derfor fremsynet fra kommunal side at sikre infrastrukturen på energiområdet. Transmissionsnettet muliggør den fleksibilitet i forsyningen af boliger og erhverv med varme, der er brug for, hvis vi skal kunne forfølge nye miljømæssige målsætninger. Det glæder mig, at vi med CTR er i stand til at fortsætte arbejdet for bedre bæredygtighed i storbyen, og at vi igen i år har været i stand til at skabe international interesse for fjernvarmeideen, så vi også indirekte medvirker til forbedringer af det globale miljø. Klaus Bondam CTR s bestyrelsesformand CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

6 Opgaver og struktur CTR, Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S er et interessentskab dannet i 1984 af Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Københavns og Tårnby kommuner. CTR har til formål at forsyne de enkelte aftagerkommuner og lokale varmeforsyningsselskaber med fjernvarme, som først og fremmest er baseret på overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker. Oliefyrede varmeværker anvendes kun i spids- og/eller reservelastsituationer. CTR s arbejdsopgaver omfatter køb af varme fra produktionsenheder, produktion af varme i egne spids- og reservelastanlæg, transport gennem transmissionsnettet og salg til de fem interessentkommuner samt udveksling af varme med Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS). CTR forestår desuden planlægning, etablering, finansiering og videreudvikling af det samlede transmissionssystem. Endelig deltager CTR som samarbejdspart i investering og drift af et geotermianlæg på Amager, fra hvilket anlæg der også modtages varme. Transmissionssystemet omfatter 54 km dobbeltrør, 26 varmevekslerstationer, 3 pumpestationer, 12 spids- og reservelastanlæg samt et edb-baseret styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg. Der er e- tableret varmeakkumulatorer på Amagerværket, samt på Avedøreværket i et samarbejde mellem Energi E2, VEKS og CTR. CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006 Målet for CTR s aktiviteter er at dække varmebehovet hos husstande. Det svarer til et beregnet årligt bruttovarmebehov på ca TJ. I 2006 nåede CTR s varmeleverancer (klimakorrigeret) til interessentkommunerne op på TJ. Dette overstiger det skønnede mål, idet klimakorrektionen dog ikke kan tages som en helt sikker fremskrivning af, hvordan varmebehovet ville have været ved graddage svarende til normalåret. Varmebehovet svarer til knap 10% af det samlede varmebehov i Danmark.

7 Organisation Bestyrelse og udvalg Organisatorisk ledes CTR af en bestyrelse bestående af repræsentanter for de fem interessentkommuner. Fire af bestyrelsens otte medlemmer er udpeget af Københavns Kommune, og hver af de øvrige kommuner er repræsenteret ved et medlem. Bestyrelsens formandskab blev i 2006 varetaget af teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, Københavns Kommune og udvalgsformand Margit Ørsted, Frederiksberg Kommune. Bestyrelsen har nedsat to udvalg, der behandler de økonomiske og tekniske spørgsmål vedrørende CTR s virksomhed. Disse udvalg benævnes henholdsvis Kontaktudvalget og Teknikerudvalget og er sammensat af ledende embedsmænd fra de deltagende kommuner og de lokale energiselskaber. Rådgivning CTR benytter det rådgivende konsulentfirma Rambøll som teknisk rådgiver ved planlægning, projektering og anlæg. mio. kr. i 2005) svarende til 1,09% af varmesalget, hvilket er på niveau med Der har desuden været anvendt bistand fra henholdsvis Bech-Bruun og EA Energianalyse til det arbejde, der påbegyndtes i 2005 med vurdering af kontrakter, lastfordelingsprincipper og varmeforsyningens råderum i forhold til den nye situation, hvor Vattenfall og DONG Energy erstatter Energi E2 som kraftvarmeleverandør til CTR. Endvidere er der anvendt juridisk bistand fra DLA Nordic, samt bistand til elkøb og elmarkedsvurdering fra Norenergi. Bistand vedrørende forsikringer samt den løbende administration af samme er i årets løb varetaget af mæglerfirmaet Willis. Personale og administration Ved årets udgang beskæftigede CTR inkl. direktionen 24 personer. Årets forbrug har været 23,8 fuldtidsansatte. De samlede administrationsomkostninger for selskabet inklusive lønomkostninger (eksklusive fremmede tjenesteydelser) beløb sig i 2006 til 16,0 mio. kr. (mod 15,3 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

8 Anlægsvirksomheden Afsluttede aktiviteter i 2006 Et nyt spids- og reservelastanlæg i tilknytning til Københavns Lufthavn, Kastrup er sammen med en tilhørende ledning med forbindelse til fjernvarmenettet i Tårnby Kommune planmæssigt idriftsat i Anlægget erstatter den spids- og reservelastcentral, der ligger på airside siden af Københavns Lufthavns arealer, som skal fjernes i løbet af det første halvår i Igangværende aktiviteter CTR er i gang med en større opgradering af drev til pumper. Projektets fase 1 blev startet i 2006 og fortsætter i En række af de gamle kedelanlæg på H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket skal i henhold til et EU-direktiv skrottes eller miljøforbedres inden Der er i den forbindelse indgået aftale med Energi E2 og Københavns Energi om at etablere 200 MJ/s ny spidslastkapacitet på H.C. Ørsted Værket og 270 MJ/s ny spidslastkapacitet på Svanemølleværket. Installationen af de nye kedler afsluttes i løbet af 2007, mens de sidste af de gamle kedler fjernes i løbet af SRO anlæggene på de to værker opgraderes samtidig, således at driften kan automatiseres. Amagerværkets blok 1 blev taget ud af drift ved årsskiftet Det er aftalt med Energi E2 og Københavns Energi, at blok 1 på Amagerværket ombygges til et dampproducerende anlæg under den fælles damppulje. Aftalen er overtaget af Vattenfall i forbindelse med overdragelsen af hele Amagerværket fra Energi E2, nu DONG Energy, til Vattenfall. Den renoverede blok planlægges sat i drift primo Fremtidige aktiviteter Anlægsøkonomi Det samlede anlægsoverslag var ved årets udgang beregnet til 3,22 mia. kr. i løbende priser. De afholdte udgifter for anlæg, inkl. til igangværende arbejder, beløber sig til 2,99 mia. kr. I 2006 blev der afholdt anlægsudgifter på i alt 56,2 mio. kr. CTR s aktuelle planlægningsoverslag, der omfatter igangværende aktiviteter pr. 31. december 2005 samt igangsatte aktiviteter efter 1. januar 2006, udgør 311,6 mio. kr. i løbende priser (godkendt af CTR s bestyrelse den 4. oktober 2006). CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006 CTR arbejder sammen med Energi E2 og Københavns Energi på et fælles koncept, der tager hensyn til såvel CTR s som Københavns Energis fremtidige behov for kapacitet i damppuljen. I CTR s langsigtede planlægningsgrundlag indgår der således etablering af yderligere kapacitet i forbindelse med de eksisterende produktionsanlæg.

9 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

10 10 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

11 Driftsvirksomheden Varmegrundlag CTR s udbygningsplan tager udgangspunkt i interessentkommunernes forventning om varmebehov over årene og danner grundlaget for fastsættelsen af interessentkommunernes forholdsmæssige hæftelser og faste betalinger. Udbygningsplanen blev revideret i 2003 med virkning fra 2004 og igen i 2005, dog først med virkning fra og med Den reviderede udbygningsplan løber til og med år Interessentkommunerne udarbejder desuden årligt varmebehovsprognoser, som danner grundlag for CTR s samlede prognosticering og planlægning. Denne prognose løber normalt 15 år frem i tiden. Det samlede forventede bruttovarmebehov i år 2009 kan opdeles på de enkelte kommuner som følger: Forsyningsområde Udbygningsplan 2006 Varmebehov 2009 TJ Frederiksberg Gentofte Gladsaxe 479 København Tårnby 924 I alt Tabel 1: Varmebehov i 2009 ifølge udbygningsplan revideret i 2005 og gældende fra CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

12 Kapacitetsforhold CTR s varmebehov dækkes ved leverancer fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker, et geotermianlæg og varmeproduktionsanlæg ejet af interessenterne, CTR eller andre regionale varmeforsyningsselskaber samt fra større industrivirksomheder og private varmecentraler i området. CTR s kapacitetsfordeling Kapacitetsfordeling ved udgangen af 2006 i henhold til de aftaler CTR har indgået: ANLÆG KAPACITET I MJ/s GRUNDLAST (48%): 943 I/S Amagerforbrænding 110 Rensningsanlæg Lynetten 4 Geotermi 14 Avedøreværket blok Amagerværket blok 1 0 Amagerværket blok Amagerværket blok MELLEMLAST (19%): 365 Damppulje (inkl. HCV og SMV) 365 SPIDS- OG RESERVELAST (33%): 650 Varmecentraler 650 Varmeakkumulatorer 0 I ALT Grundlast: Leverancer fra affaldsforbrændingsanlæg, geotermianlæg og kraftvarmeværker, der helt eller delvist er baseret på overskudsvarme og derfor prioriteres højest af miljømæssige årsager. Mellemlast: Varmeleverancer fra dampsystemet i Københavns Kommune, i CTR-terminologi kaldet damppuljen. Damppuljen er baseret på en række forskellige anlæg af varierende type og standard. Størstedelen af leverancen fra damppuljen er baseret på kraftvarme, men der indgår også varme produceret på rene varmeanlæg. Damppuljen prioriteres lavere end grundlast, men højere end de olie- eller gasfyrede varmecentraler. Spids- og reservelast: Leverancer fra de fleksible gasoliebaserede varmecentraler, der benyttes til at dække spidsbelastningen, men som også udgør reservekapaciteten i tilfælde af havarier på de øvrige anlæg. Spids- og reservelastkapaciteten i 2006 er forøget med 6 MJ/s grundet en større kapacitet på den nye central i lufthavnen på 15 MJ/s og en reduktion i kapaciteten på anlæg på Carlsberg på 9 MJ/s. 12 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006 Maksimal leverance 2006 og reservekapacitet: I den time i 2006, hvor CTR havde den maksimale leverance til interessentkommunerne, var den samlede produktion til CTR-systemet MJ/s. I forhold til den disponible kapacitet på MJ/s var der dermed en reserve på 515 MJ/s til rådighed på tidspunktet for den maksimale leverance. CTR s designgrundlag foreskriver, at den overskydende reservekapacitet ved en døgnmiddeltemperatur på minus 12 grader skal svare til den største produktionsenhed, hvilket er Amagerværkets blok 3 på 330 MJ/s.

13 ÆNDRINGER I KAPACITETSFORHOLD Kommende ændringer i kapacitetsforholdene hænger hovedsageligt sammen med udviklingen på kraftværkssiden. Amagerværkets blok 1, som forventes sat i drift i 2009, bliver et dampproducerende anlæg med en ydeevne på 250 MJ/s, og leverancer herfra til CTR vil blive en del af damppuljen. Som en del af udfasningen af den gamle blok 1 på Amagerværket blev CTR s abonnement på damppuljen pr. 1. januar 2005 øget fra 175 MJ/s til 365 MJ/s. Behovet for spids- og reservelastkapacitet vurderes løbende. Den aftalte 200 MJ/s ny spidslastkapacitet på H.C. Ørsted Værket blev idriftsat 2006, og 270 MJ/s ny spidslastkapacitet på Svanemølleværket forventes idriftsat i Etableringen af spidslastkapaciteten er et led i renoveringen af H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket, hvor en del af de gamle kedler skal skrottes inden for en årrække. I Københavns Lufthavn, Kastrup, er den hidtidige spidslastcentral med en kapacitet på 45 MJ/s erstattet med en ny, der har en kapacitet på 60 MJ/s. På grund af reduktion i de tekniske installationer, har Carlsberg måtte reducere den effekt, de kan stille til rådighed for CTR, fra 20 MJ/s til 11 MJ/s. 13 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

14 Årets varmekøb I 2006 blev der i alt indkøbt TJ, hvoraf TJ var til dækning af interessentkommunernes varmebehov, hvilket var 148 TJ mere end i Årets varmekøb kan opdeles på følgende produktionskategorier, idet købet sammenholdes med det budgetterede køb for 2006 samt med det realiserede varmekøb i 2005: Budget Realiseret Realiseret Produktionsanlæg TJ TJ TJ Affaldsvarme Geotermianlæg Kraftvarme Damppulje Spidslast Køb fra CTR anlæg Køb fra VEKS Alt i alt køb Salg til VEKS Køb til Interessenter Tabel 2: Varmekøb fra CTR anlæg samt udveksling med VEKS Sammenholdt med 2005 er der tale om et øget varmekøb til CTR på 1%, mens der sammenlignet med budgettet for 2006 er tale om et mindrekøb på 4%. Fordelt på de forskellige produktionskategorier var årets varmekøb til CTR s interessenter som følger: Budget Realiseret Realiseret Varmekøb TJ TJ TJ Affaldsvarme (25%) Geotermianlæg (2%) Kraftvarme (60%) Damppulje (12%) Spidslast (1%) I alt Tabel 3: Fordeling af varmekøb til CTR s interessenter 14 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

15 Leverancerne af overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlæggene ligger over 2005-niveauet og det budgetterede for Det geotermiske demonstrationsanlæg har produceret mindre varme end budgetteret. Problemer med at injicere de planlagte vandmængder til anlæggets reservoir begrænser kapaciteten samtidig med, at der har været begrænsninger i leverancerne af drivvarme fra Amagerværket. Ud af de til CTR leverede 317 TJ fra anlægget er de 163 TJ hentet op fra undergrunden, mens de øvrige 154 TJ består af drivvarme i form af damp fra Amagerværkets blok 3. Sammenholdes de budgetterede kraftvarmeleverancer for 2006 med de realiserede, er der tale om et lidt lavere kraftvarmeaftag. Årsagen er dels, at der er modtaget større varmemængder fra affaldsforbrændingsanlæggene, og dels at der er kommet lidt mindre varme fra Avedøreværkets blok 2 end budgetteret på grund af lavere elpriser i sidste kvartal af Nedenstående figur viser fordelingen på henholdsvis grundlast, mellemlast og spidslast for årets varmekøb sammenlignet med den abonnerede effekt, som udgør den installerede kapacitet til rådighed i CTR s system. Fordelingen af årets varmekøb sammenlignet med abonneret effekt: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% CTR indgår i et driftsteknisk samarbejde med VEKS og Energi E2, nu DONG Energy og Vattenfall, hvor den samlede varmeproduktion til CTR og VEKS løbende optimeres. Samarbejdet har i 2006 medført en afregningsmæssig udveksling af varme på 460 TJ fra CTR til VEKS og på 591 TJ fra VEKS til CTR. Stigning i salg til VEKS i forhold til 2005 skyldes leverancer fra geotermianlægget, hvor VEKS i henhold til aftalerne aftager 1/3 af leverancerne. 10% 0% Spidslast Mellemlast Grundlast Abonneret effekt Årets varmekøb Årets leverancer fra grundlastanlæggene (affaldsforbrænding, geotermianlæg og kraftvarme) udgjorde i alt 87% af den samlede produktion, mens mellemlastanlæggene (damppuljen), udgjorde 12%. Spids- og reservelastanlæggene, som udgør 33% af den installerede kapacitet, dækkede de sidste 1% af de samlede leverancer til CTR s interessenter. 15 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

16 Årets varmesalg CTR s salg af varme (inklusive videresalg til VEKS) udgjorde i 2006 i alt TJ mod TJ i 2005 svarende til et mersalg på 3%. Salget til CTR s interessentkommuner blev i % mindre end budgetteret. Klimakorrigeres salget svarende til et normalår, svarer 2006-afsætningen til et varmesalg, der ligger 10% over det budgetterede, hvilket dog bl.a. skyldes, at graddagekorrektion ikke er særlig præcis ved relativt store afvigelser fra normalåret. Årets klimakorrigerede salg til interessentkommunerne svarer til ca. 108% af kommunernes senest opdaterede forventninger for 2009, som forudsiger et varmesalg på TJ i Årets varmesalg var fordelt på de enkelte aftagere som følger: Udb. plan Budget Realis. Klimakorr. Realis Aftager TJ TJ TJ TJ TJ Frederiksberg Gentofte Gladsaxe København Tårnby Kommuner i alt VEKS Salg i alt Tabel 4: Varmesalg I forhold til salget i 2005 udviser årets varmesalg til de fem interessentkommuner gennemsnitligt en stigning på ca. 1%. Antallet af graddage i 2006 var 4% mindre end i Årets varmesalg til VEKS er en del højere end i Da denne udveksling foregår til rene kostpriser, har afvigelserne i salget til VEKS ingen indvirkning på CTR s driftsøkonomi. 16 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

17 17 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

18 Driftsforhold Nedenfor beskrives en række driftsmæssige forhold i CTR s system samt sammenligninger mellem 2006 tal og de foregående års data. VARMETAB Sammenholdes det realiserede varmekøb og det realiserede varmesalg til interessentkommunerne, fremgår det, at varmetabet i CTR s transmissionssystem inklusive tab fra akkumulatorerne udgjorde 44 TJ eller 0,3% af det samlede køb til interessentkommunerne i Herfra skal fratrækkes et egetforbrug til stilstandsvarme på selskabets varmecentraler samt tillægges et bidrag for den varmeenergi, som pumperne afsætter i systemet i forbindelse med cirkulationen af fjernvarmevandet. Derved kommer tabet op på 0,9%. Tabet er lidt mindre end det konstaterede i Nedenstående tabel viser udviklingen i det registrerede varmetab gennem de sidste fem år Varmetab TJ Varmetab % 1,0 1,2 1,1 1,3 0,9 VANDTAB Det samlede vandtab i CTR- og VEKS transmissionssystemet udgjorde i % af det samlede volumen i de to systemer. En ikke ubetydelig del af tabet skyldes umålt overførsel af vand til de lokale distributionsnet. Etablering af overvågning på alle vandmålere pågår, så tabet til stadighed kan følges. Nedenstående tabel viser det årlige vandtab gennem de sidste fem år i procent af det samlede volumen Vandtab % CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

19 AFKØLING Afkølingen af vandet, der cirkuleres i systemet, har betydning for optimeringen af det samlede system. Resultatet er afhængigt af forbrugernes adfærd samt den fremløbstemperatur, der benyttes i transmissionssystemet. En reduceret afkøling er således ikke kun udtryk for uøkonomisk brugeradfærd, men i høj grad også, at fremløbstemperaturen i transmissionsnettet generelt er mindre, når varmebehovet er lille. Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige afkøling de sidste fem år samt forskellen i forhold til 1995, der er året før afkølingstariffens indførelse Afkøling C 51,7 55,9 55,4 55,9 55,5 54,7 Forskel 1995 C 4,2 3,7 4,2 3,8 3,0 ELFORBRUG Elforbruget afhænger af de vandmængder, der skal transporteres, dvs. af de årlige varmeleverancer og den gennemsnitlige afkøling. Nedenstående tabel viser det årlige elforbrug for de sidste fem år samt det specifikke elforbrug i forhold til CTR s samlede varmekøb. Stigningen i elforbruget fra år 2002 til 2003 skyldes, at alt elforbrug i CTR s transmissionssystem inklusive forbrug til lokal cirkulation i kommunernes distributionsnet fra og med 2003 er afregnet via CTR s pulje. I 2006 har der været et lidt større elforbrug end i 2005, som er begrundet i driftsforhold. Én forklaring er, at pumperne til forsyning fra AVV2 i perioder har været kørt hårdere for at modtage mere af den relativt billigere varme fra værket, en anden at der har været fokus på at sænke fremløbstemperaturen, hvilket resulterer i større pumpearbejde Elforbrug GWh 29,76 39,22 41,47 40,10 48,31 Specifikt elforbrug kwh/gj 1,71 2,10 2,28 2,27 2,67 19 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

20 Vedligeholdelse Omkostningerne til vedligeholdelse af systemet i de sidste fem år fremgår af nedenstående figur. Det samlede vedligehold af transmissionssystemet udgjorde i ,2 mio. kr. Vedligeholdelsesomkostninger: mio. kr. ningsniveau. På nedenstående figur er de årlige omkostninger til vedligehold vist som procentdel af de idriftsatte anlægs værdi. 2,0% 1,5% ,0% Værdien af de idriftsatte anlæg er med udgangspunkt i 1996 årligt reguleret med inflationen samt med værdien af nye anlæg. I 2006 lå vedligeholdelsesomkostningerne på 1,57% af værdien af de idriftsatte anlæg mod 1,50% i Både det forebyggende vedligehold og reparationsarbejderne har kunnet gennemføres, uden at det har skabt forstyrrelser i forsyningen til forbrugerne Generelle omkostninger Forebyggende vedligehold Afhjælpende vedligehold De generelle aktiviteter har i 2006 ligget lidt højere end i I alt er der brugt 6,8 mio. kr. 20 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006 Årets aktiviteter i forbindelse med det forebyggende vedligehold har i 2006 beløbet sig til 33,5 mio. kr., hvilket er 12% mere end i Stigningen skyldes et generelt højere niveau grundet systemets voksende alder. Derudover er der i 2006 udført afhjælpende vedligehold dvs. egentlige reparationsarbejder for i alt 16,8 mio. kr., hvilket ligger lidt lavere end i Samlet set er omkostningerne steget med 8%. Set i forhold til systemets værdi og den generelle prisudvikling er der over de sidste fem år tale om et stabilt omkost-

21 Miljø I samarbejde med Energi E2, Energinet.dk og CTR udarbejder VEKS en fælles miljødeklaration for den varme, som CTR og VEKS leverer til de lokale fjernvarmedistributionsselskaber i området. Deklarationen er baseret på emissioner fra de brændsler, der medgår til produktion af varmen samt emissionen fra produktion af den el, der benyttes til pumpning i systemet. Emissionen pr. leveret varmeenhed til interessentkommunerne samt den totale årlige emission ses i nedenstående tabel. Fra og med 2003 er der benyttet nye tal vedrørende emission fra affaldsforbrændingsanlæg, hvorfor sammenligning med tidligere års emissioner ikke er entydigt muligt, specielt hvad angår CO2. Emissioner CO2 kg/gj 32,18 34,20 33,72 32,04 31,02 SO2 g/gj 37,54 27,81 15,91 12,21 13,04 NOx g/gj 72,81 71,34 66,38 58,74 58,00 CO2 ton SO2 ton NOx ton Tabel 5: Miljødeklaration. Udledning pr. leveret varmeenhed fra transmissionssystemet (CTR og VEKS) og samlet udledning i ton som følge af produktion til interessentkommunerne. Der er sket en betydelig reduktion af emissionerne i de seneste år, og igen i 2006 er der sket et fald i CO2- og NOx-udledningen, mens SO2-udledningen er steget en anelse. Emissionerne pr. enhed leveret varme afhænger af, hvilke værker der anvendes til produktion af varmen. Nedlæggelse af en del af produktionen på ældre værker er medvirkende til de reducerede emissioner. Desuden spiller det ind, at der i forhold til tidligere samlet set anvendes mere biomasse og naturgas og mindre kul til varmeproduktionen. Biomasse udnyttes i dag både på Amagerværkets blok 2 og på Avedøreværkets blok 2, som leverer en stor del af varmen til CTR og VEKS transmissionsnet. Der er i 2006 udarbejdet grønne regnskaber for de to spids- og reservelastanlæg Frederiksberg Varmeværk og Gladsaxe Varmecentral. De grønne regnskaber udarbejdes efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens retningslinier. Fra 1. januar 2005 trådte den internationale CO2-kvoteordning i kraft. I den første CO2-kvoteperiode er der blevet tildelt gratis kvoter bl.a. til en række aktører indenfor energisektoren. CTR har fået tildelt CO2-kvoter til syv kvotebelagte og CTRejede spidslastanlæg i perioden Der er i alt tale om en tildeling på CO2-kvoter, hvor én CO2-kvote svarer til ét ton CO2. Dertil kommer en efterfølgende tildeling af kvoter til den nye spidslastcentral i Københavns Lufthavn. Den største del af varmeproduktionen til CTR sker på kraftværkerne, og CO2-kvoterne til denne produktion bliver tildelt kraftvarmeproducenten. Overskydende eller manglende kvoter til varmeproduktionen på kraftværkerne bliver dog udvekslet med CTR. Der er tale om en samlet kvotetildeling ca. 2,8 mio. kvoter for perioden Denne tildeling er højere end det forventede kvoteforbrug, fordi tildelingen er baseret på de historiske emissioner i perioden I dag anvendes der betydeligt mere biomasse til produktionen end i , primært pga. Avedøreværkets blok 2, og denne ændring i brændselsfordelingen er hovedårsagen til et overskud af kvoter. For 2006 er der tale om overskydende CO2-kvoter. 21 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

22 22 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006 Regnskabsårets resultat Økonomi I 2006 blev resultatet af CTR s primære drift jf. regnskabsoversigten efter det kommunale regnskabssystem, side 44, 7,8 mio. kr. større end det reviderede budget. Ifølge det driftsøkonomiske regnskab efter varmeforsyningsloven udviser resultatopgørelsen, side 36, et overskud, som efter finansieringsomkostninger og afskrivninger kan opgøres til 33,6 mio. kr., hvor der oprindeligt var budgetteret med et underskud. Det bemærkes, at en foreløbig afgørelse fra Skat vedrørende afgiftspåligning af varme fra H.C. Ørsted Værket kan medføre en ekstra afgift i en størrelsesorden op til 20 mio. kr. for dette og tidligere regnskabsår, hvilket vil skulle indregnes som omkostning i det kommende års regnskab. Årets overskud kan efter renter, men før afskrivning og forrentning af indskudskapital samt afkast fra det geotermiske anlæg opgøres til 108,6 mio. kr. mod et overskud i 2005 på 57,8 mio. kr. Fra regnskabsåret 2006 og fremover er det besluttet at ændre afskrivningsprofil, således at der anvendes 5-årige rullende afskrivninger. Denne beslutning tilpasser den hidtidige afskrivningsprofil, så den ændres mindst muligt og fortsat er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, hvilket ikke ville være tilfældet uden en ændring. Årets afskrivninger på anlægsinvesteringer på 71,1 mio. kr. er højere end i 2005, og der forventes en fortsat stigende tendens frem til Antallet af graddage i 2006 på var en del lavere end normalårets graddage. Det influerer dog ikke i særlig grad på driftsresultatet. Det er andre forhold end den solgte varmemængde, der er afgørende for købsprisen pr. varmeenhed, herunder elpris og rådigheden på de specifikke produktionsanlæg. I forhold til det oprindelige budget, der forudsatte et underskud efter varmeforsyningslovens bestemmelser, har der været en indtægt fra salg af CO2-kvoter på 62,6 mio. kr., som ikke var påregnet på budgetteringstidspunktet. Det bemærkes endvidere, at der i regnskabet er indregnet en forventet indtægt på 10 mio. kr. vedrørende drift af geotermianlægget, som udgør en momsgodtgørelse, der er forsinket pga. manglende tilpasning af det regnskab, der føres af DONG Energy, til de varmeaftagende parters regnskaber. Tilpasningen af DONG Energy s regnskab forventes at være på plads medio Finansiering Af budgettekniske grunde blev det i 1992 valgt, at CTR skulle arbejde med anlægsoverslag, der afsluttes hvert femte år fra 31. december Første fase løb frem til denne dato, anden fase frem til den 31. december 1996 og tredje fase frem til den 31. december I 2002 besluttedes det, at de kommende faser skulle være 4- årige svarende til de kommunale budgetperioders længde, og 4. fase udgør således perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005, mens 5. fase strækker sig til 31. december Desuden ændredes principperne for fastlæggelsen af de fremtidige anlægsinvesteringer i efteråret 1998, således at sådanne investeringer kun kan gennemføres, når bestyrelsen har godkendt en indstilling fra CTR s administration. Anlægsinvesteringerne i de 4 første faser, som afsluttedes med udgangen af 2005, udgør samlet mio. kr. i løbende priser. Der blev i 2006 investeret 56,2 mio. kr. (mod 91,5 mio. kr. i 2005), hvilket er 17,9 mio. kr. mindre end budgetteret. Dette skyldes først og fremmest, at aktiviteter er blevet udskudt fra 2006 til I fase 5 er der foreløbig godkendt en anlægsramme på 312,0 mio. kr. og i fase 6 på 53,7 mio. kr. Den resterende ikke afskrevne anlægssum udgør 241,9 mio. kr., svarende til afholdte anlægsinvesteringer til idriftsatte anlæg og igangværende arbejder på i alt 2.995,6 mio. kr. med fradrag af akkumulerede afskrivninger og henlæggelser på i alt 2.753,7 mio. kr. Der er optaget lån på 150 mio. kr. i Ved årets udgang kunne den samlede langfristede lånemasse opgøres til en modværdi af 231 mio. kr. CTR s anlæg er lånefinansieret ved langfristede lån med en oprindelig løbetid på mellem 7 og 20 år. Lån i danske kroner

23 er finansieret gennem Kommunekredit. Valutalån i øvrigt er finansieret igennem den Europæiske Investeringsbank. CTR s låneportefølje: EURO 22% DKK 78% Selskabets kortfristede finansielle beredskab er i 2006 blevet forøget med 107,8 mio. kr. Pr. 31. december 2006 kunne det akkumulerede overskud opgøres til 67,2 mio. kr. mod et overskud på 33,6 mio. kr. ved udgangen af Når det akkumulerede overskud ikke som oprindeligt budgetteret er formindsket, skyldes det forhold, der har været meget vanskelige at forudsige på tidspunktet for budgetlægning, herunder prisen på CO2-kvoterne, der ved salg har medført en ekstraindtægt på 62,6 mio. kr. i 2006 og dermed udgør ca. 90% af den akkumulerede overdækning pr CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

24 Langtidsbudget Der er udarbejdet budget for det kommende år med budgetoverslag for de efterfølgende tre år samt et langtidsbudget for perioden frem til CTR holder sig fortsat til det oprindelige puljeprisprincip, hvorefter CTR s varmepris er den samme ved alle aftag i interessentkommunerne. I oktober 1998 blev den oprindeligt udmeldte varmepris for 1999 justeret fra 67,00 kr./gj til 76,00 kr./gj. Denne væsentlige justering var begrundet i en stigning i afgifterne jf. et politisk forlig ( Pinsepakken ), samt en ændret afgift af kraftvarmefordelen. Prisen ændredes igen til 77,00 kr./gj i perioden , og derefter i perioden til 80,00 kr./gj. Udviklingen i den gennemsnitlige puljepris: kr./gj CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006 Afgift Variabel Fast

25 Øvrige aktiviteter CTR s administrerende direktør har siden 2005 været medlem af bestyrelsen for Dansk Fjernvarme og deltager desuden som medlem af styregruppen for et projekt under Teknologirådet, Det fremtidige danske energisystem. Styregruppen har i dialog med et Fremtidspanel af folketingspolitikere gennemført høringer i Folketinget og workshops i teknologirådsregi om fremtidens energi. CTR er medlem af eksportorganisationen Danish Board of District Heating (DBDH) og har i den forbindelse af og til besøg af delegationer og enkeltpersoner fra ind- og udland, hvor temaet er det danske kraftvarmekoncept generelt og store systemer i særdeleshed. CTR s direktion medvirker endvidere som foredragsholdere i seminarer, workshops og andre arrangementer både i ind- og udland. CTR s vicedirektør deltager i specifikke forskningsprojekter under det Internationale Energiagentur IEA. Aktiviteterne har ført til en række gensidige positive erfaringsudvekslinger. CTR har også i 2006 deltaget aktivt i det europæiske standardiseringsarbejde (CEN) inden for fjernvarmeområdet og er medlem af World Energy Council (WEC) med henblik på deltagelse i samarbejdet på fjernvarmeområdet specielt i relation til de nye EU medlemslande. CTR s vicedirektør overtog i 2005 formandshvervet for den danske normgruppe for fjernvarmerørsystemer under Dansk Standard (DS). 25 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

26 26 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

27 27 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

28 Fem år i tal ØKONOMI (mio.dkk) Varmesalg inkl. salg af CO2-kvoter 1.377, , , , ,8 Varmekøb inkl. el til pumper 1.093, , , , ,4 Resultat af primær drift 283,1 369,3 189,2 151,1 202,4 Dækningsgrad (%) 20,6 25,1 12,7 10,5 13,5 Driftudgifter i øvrigt 77,6 81,9 75,4 85,4 86,8 Anlægsudgifter 35,4 49,4 79,4 91,5 56,2 Renteudgifter (netto) 39,4 21,6 12,1 9,9 9,1 Resultat før afskrivninger, henlæggelser og forrentning af indskudskapital 167,8 267,8 103,6 57,8 108,6 Afskrivninger, henlæggelser, afkast geotermi og forrentning af indskudskapital -160,8-28,0-67,6-49,9-75,0 ÅRETS RESULTAT 7,0 239,8 36,0 8,0 33,6 Gennemsnitlig puljepris (kr./gj) 77,0 80,0 80,00 80,00 80,00 Udviklingen i akk. underskud 250,2 10,4-25,6-33,6-67,2 Udviklingen i balancen 1.125,5 740,6 722,8 647,5 589,0 Udviklingen i langfristet gæld 706,8 332,5 254,4 173,6 231,2 STATISTIK CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006 Varmesalg (TJ/år) Heraf: Salg til interessentkommuner Salg til VEKS Varmekøb i alt (inkl. til VEKS) (TJ/år) Heraf: Affaldsforbrænding Geotermi Kraftvarme Dampproduktion Olie og naturgas Varmetab (nettab og stilstandsvarme) (TJ/år) Akkumulator på Avedøreværket (TJ/år) Leveret Modtaget Udmeldt årsforbrug til interessentkommuner (TJ) ) ) ) ) ) Tilsluttet produktionskapacitet (MJ/s) Heraf: Grundlast Mellemlast Spidslast Maksimal belastning (MJ/s) Transmissionsnet i drift (km) Stationer i drift, antal ) Varmebehovet ifølge revisionen af udbygningsplanens tilslutningsværdier 2) Varmebehovet ifølge revisionen af udbygningsplanens tilslutningsværdier 3) Varmebehovet ifølge revisionen af udbygningsplanens tilslutningsværdier

29 29 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

30 30 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

31 Forventningerne til år 2007 I 2007 skal der mellem de varmeaftagende parter, CTR, VEKS og KE, og de kraftvarmeproducerende selskaber, Vattenfall og DONG Energy indgås aftale om, hvordan den fremtidige lastfordeling skal tilrettelægges. En aftale imellem de 2 varmeproducenter om en midlertidig håndtering af lastfordelingen i en overgangsperiode er forlænget, så aftalen gælder året ud. Efter udløbet af overgangsperioden vil lastfordelingen skulle ske efter nye principper, der forhandles kontraktmæssigt i overgangsperioden. Specielt vedrørende lastfordeling forventes det nødvendigt at supplere de gældende bestemmelser på en sådan måde, at varmesiden ikke stilles ringere end hidtil. Omkostningerne til varmekøb forventes fortsat at være stigende pga. den aktuelle brændsels- og elprissituation. Puljeprisen for 2007 er derfor hævet lidt mere end realprisstigningen sammenlignet med 2006, men dette skal ses på baggrund af den samme nominelle pris igennem 4 år. Det forventes, at puljeprisen for 2008 fortsat vil stige svarende til pristallet. I 2007 skal overskuddet af CO2-kvoter optjent i 2006 sælges, men prisen forventes at være beskeden. I 2007 optjenes kvoter, der kan sælges senest 1. maj Optjente kvoter i 2007 forventes at være betydelig færre end i 2005 og Geotermianlægget har i 2006 produceret stabilt, men ydeevnen har ligget noget under den forventede. I 2007 gennemføres afsluttende justeringer, herunder planlægges der installeret en større pumpe, som vil bringe effekten op på den oprindeligt planlagte værdi. CTR samarbejder med DONG Energy og Københavns Energi om at sikre den tilstrækkelige kapacitet og produktion fra de dampproducerende anlæg. Der pågår i den forbindelse en ombygning af H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket, som vil strække sig ind i Carlsberg har truffet beslutning om at stoppe produktionen i Valby med udgangen af Der påregnes i løbet af 2007 truffet beslutning om, hvordan den spidslasteffekt fra Carlsberg, som indgår i CTR s beredskab, skal erstattes med anden forsyning. Derudover er der indgået aftale om, at Vattenfall renoverer Amagerværkets blok 1 til forsyning af både damp- og vandsystemerne i hhv. CTR og Københavns Energi fra I løbet af 2007 forventes 1. fase af opgraderingen af elektriske drev til pumper at være gennemført, og der kan herefter tages stilling til yderligere faser. Ombygning af delstrømsfiltre samt udskiftning af trykholdetavler på en række stationer er påbegyndt i 2006 og udgør væsentlige aktiviteter i Et udviklingsprojekt for CTR s SRO anlæg føres videre i 2007, hvor der skal træffes beslutning om, hvilken type understation CTR s SRO anlæg skal baseres på i den næste fase. En modernisering af administrative procedurer vil blive igangsat i forbindelse med, at CTR skal have et nyt økonomisystem. 31 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

32 Regnskabspraksis Generelt I henhold til CTR s vedtægter aflægges regnskab i overensstemmelse med det kommunale regnskabssystem og principperne herfor. CTR s regnskab er derfor aflagt i overensstemmelse med styrelsesloven og Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. med tilhørende regelsæt/konteringsregler. Regnskabet efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bestemmelser indeholder udgiftsbaserede og omkostningsbaserede regnskabsopstillinger med tilhørende regnskabsoversigt, finansieringsoversigt, anlægsoversigt, omregningstabel samt pengestrømsopgørelse. Endvidere indeholder regnskabet en opstilling af resultatopgørelse og balance med tilhørende noter efter driftsøkonomiske principper i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser herom. 32 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

33 Anvendt regnskabspraksis for udarbejdelse af driftsøkonomisk regnskab aflagt efter varmeforsyningslovens bestemmelser Periodisering Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår, som de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunkt. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor vare eller ydelse er modtaget, og indtægterne i det år, hvor retten er erhvervet, jf. dog pkt. om CO2-kvoter. Anlægsudgifter I de driftsøkonomiske opstillinger aktiveres afholdte direkte henførbare anlægsudgifter ekskl. byggerenter under posterne igangværende anlægsarbejder og idriftsatte anlæg. Der foretages herefter afskrivninger på idriftsatte anlæg i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser herom. Afskrivninger er beregnet lineært på de enkelte anlægsetaper, således at anlæg, der er sat i drift før 1. januar 1992, var fuldt afskrevne i år 2002, medens anlæg, der er sat i drift i perioden 2003 til og med år 2004, vil være fuldt afskrevne ved udgangen af år 2009 uafhængigt af idriftsættelsestidspunktet. Anlæg, der er idriftsat efter dette tidspunkt, afskrives rullende over 5 år. Omregning af fremmed valuta Lån i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner efter kursen den 31. december. Urealiserede kursreguleringer aktiveres/ passiveres i balancen. Realiserede kursreguleringer, beregnet ud fra kurs ved henholdsvis tidspunkt for låneoptagelse og afdragstidspunkt, medtages i resultatopgørelsen. Driftslager Indkøb til driftslageret udgiftsføres i regnskabet til kostpris, efterhånden som komponenterne indgår, hvorfor driftslagerets værdi ultimo ikke aktiveres i regnskabet. Egenkapital Egenkapital efter varmeforsyningsloven er opgjort som interessenternes indskud tillagt forrentning af indskud samt afkast fra geotermisk anlæg. CO2-kvoter Overskydende CO2-kvoter erhvervet mod vederlag indregnes i regnskabet som immaterielle anlægsaktiver. CO2-kvoter måles til anskaffelsessum. Fortjeneste ved salg af overskydende CO2-kvoter indregnes i resultatopgørelsen på realisationstidspunktet. Manglende CO2-kvoter i forhold til interessentskabets CO2-emission indregnes løbende i resultatopgørelsen. Manglende CO2-kvoter måles til statusdagens kurs. I det omfang det skønnes sandsynligt, at manglende CO2-kvoter ikke erhverves inden 30. april i året efter regnskabsåret, indregnes tillige ekstra afgift på 40 Euro pr. kvote. Henlæggelser Der er i enkelte regnskabsår (1986, 1987, 1991, 1994, 1997, 1998, 1999, 2004) udgiftsført beregnede henlæggelser til fremtidige anlægsinvesteringer i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser herom. De foretagne henlæggelser modregnes i efterfølgende år i afskrivningsgrundlaget for idriftsatte anlæg. Forrentning af indskudskapital Der er i resultatopgørelsen indregnet en forrentning af indskudskapitalen med 6,12% jf. Energitilsynets afgørelse af 25. januar CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

34 Anvendt regnskabspraksis for udarbejdelse af det udgiftsbaserede regnskab efter kommunale principper Den anvendte regnskabspraksis for udarbejdelse af det udgiftsbaserede regnskab, der i hovedtræk er uændrede i forhold til tidligere år er følgende: Totalregnskab Regnskabet omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter. Principper for indregning og måling Indtægter og udgifter driftsføres som hovedregel i det regnskabsår, hvor de modsvarende ydelser leveres uden hensyntagen til, hvornår de betales eller forbruges. I det udgiftsbaserede regnskab udgiftsføres anlægsudgifter i resultatopgørelsen og optages dermed ikke til afskrivning i balancen. Kortfristede tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender måles til kursværdien pr. statusdagen. Gæld i udenlandsk valuta Gæld i udenlandsk valuta måles til kursværdien pr. statusdagen. 34 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

35 Anvendt regnskabspraksis for udarbejdelse af det omkostningsbaserede regnskab efter kommunale principper De omkostningsbaserede regnskabstal er udarbejdet efter følgende praksis: Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at de vil bidrage til den fremtidige serviceudøvelse eller fremtidige ø- konomiske fordele vil tilflyde organisationen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når CTR som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå organisationen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden årsregnskabet aflægges og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Grunde Afskrives ikke Bygninger og betonkanaler vedrørende ledningsnet 50 år Tekniske anlæg, maskiner 30 år Inventar, it-udstyr mv år Grunde og bygninger under udførelse optages i anlægskartoteket og balancen men afskrives ikke. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden, eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Periodeafgrænsningsposter, aktiver Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til nominel værdi. Manglende CO2-kvoter måles til statusdagens kurs. I det omfang det skønnes sandsynligt, at manglende CO2-kvoter ikke erhverves inden 30. april i året efter regnskabsåret, indregnes tillige ekstra afgift på 40 Euro pr. kvote. Materielle anlægsaktiver Der er i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinier fra 26. juni 2001 samt revision fra maj 2003 opstillet en anlægsoversigt for CTR s aktiver. Udover værdien af de idriftsatte anlæg indeholder oversigten værdier fra driftsregnskabet for kontiene inventar, udstyr, transportmidler og driftslager. Til forskel fra CTR s regnskabsmæssige afskrivninger jf. varmeforsyningslovens bestemmelser og som beskrevet på side 33, er der benyttet en lineær afskrivningsprofil over de enkelte aktivers levetid eller brugstid. Periodeafgrænsningsposter, passiver Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi. CO2-kvoter Overskydende CO2-kvoter erhvervet mod vederlag indregnes i regnskabet som et immaterielt anlægsaktiv. CO2-kvoter måles til anskaffelsessum. Fortjeneste ved salg af overskydende CO2-kvoter indregnes i resultatopgørelsen på realisationstidspunktet. Manglende CO2-kvoter i forhold til interessentskabets CO2-emission indregnes løbende i resultatopgørelsen. 35 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

36 Regnskab REGNSKAB EFTER VARMEFORSYNINGSLOVEN Resultatopgørelse for perioden 1. januar 31. december 2006 Note Kroner INDTÆGTER Varmesalg Salg af overskydende CO2-kvoter OMKOSTNINGER Drift Varmekøb Afgiftsbetaling vedr. varmekøb 0 0 El til pumper Afskrivninger Forrentning af indskudskapital Afkast geotermisk anlæg Drift og vedligeholdelse Henlæggelser Administration Lønninger Fremmede tjenesteydelser Øvrige administrationsomkostn Finansieringsomkostninger Renter af lån Andre renter Kurstab/-gevinst vedr. afdrag på udenlandske lån Renter af likvide aktiver mv CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006 OVERSKUD TIL SENERE INDREGNING I VARMEPRISERNE

37 Balance pr. 31. december 2006 (efter varmeforsyningslovens bestemmelser) Note Kroner AKTIVER Grund Igangværende anlægsarbejder Varmeledninger Veksler- og pumpestationer Spidslastanlæg Styrings- og overvågn.anlæg Opsamlingskonto, anlæg Idriftsatte anlæg Idriftsatte anlæg Likvide beholdninger Kasse Banker Andre tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender Kurstab Akkumuleret under/overskud til senere indregning i varmepriserne: Saldo 1. januar Iflg. resultatopgørelse CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006

38 BALANCE PR. 31. DECEMBER 2006 (efter varmeforsyningslovens bestemmelser) Note Kroner PASSIVER Egenkapital Interessenternes indskud Akkumuleret forrentning af indskud Akkumuleret afkast geotermisk anlæg Henlæggelser Henlagt til anlægsinvesteringer iflg. resultatopgørelse Gæld Kortfristet gæld Kursgevinst Lån Langfristede lån CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006