Oversigtskort. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. Landsby. Udsnit af landsby fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Transkript

1 Bygherrerapport Bilstrupvej, 2007 Udgravning af landsbyudsnit fra omkring år 400 evt. samt bebyggelse fra overgangen senneolitikum/ældre bronzealder og ældre bronzealder periode 2. Enkelte gruber fra tragtbægerkultur og klokkebægerkultur. Sagsinfo SMS 956A Bilstrupvej Stednr Skive Landsogn Hindborg herred Viborg amt Udgravningsleder Malene Nymann Museum Salling Skive Museum Arkæologi Østerrisvej 15 B 7840 Højslev Tlf.: Kontortid: mandag-torsdag 9-13 arkaeologi@museumsalling.dk Oversigtskort Kilde: Kulturarvsstyrelsen Landsby Udsnit af landsby fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Kilde: Kulturhistorisk Afdeling, Arkæologi Anlægsintensiteten Kilde: Kulturhistorisk Afdeling, Arkæologi SMS 956A

2 INDHOLD Indledning... 2 Tidstavle... 3 Udgravningens resultater... 4 Undersøgelsens perspektiver... 5 Landskabet... 7 Udgravningens data... 8 Udgravningens metode... 9 Litteratur... 9 Andre fund og fortidsminde Fremtidigt arbejde På Skive Museum opbevares originalmaterialet, fund og korrespondance vedr. sagen. 1

3 Indledning Skive Byråd vedtog 30. august 2006 lokalplan 159 i Skive Kommune. Lokalplanen omfatter byggemodning af og udstykninger til parcelhusgrunde og tæt-lav bebyggelse. Lokalplanen berørte m 2 ved Bilstrupvej i Skive på matrikel 4a og 4d Bilstrup, Skive Jorder. Udgravningerne omfattede dog kun ca m 2 herunder stamvejen mellem boligvejen på delområde I og den vestligste boligvej på delområde II, delområde I, den vestligste fjerdedel af delområde II og arealet imellem delområde I og II. Baggrunden for det begrænsede udgravningsareal har årsag i dels udlægningen af delområde VII til friareal og de øvrige delområders forstyrrelse af grusgravning i historisk tid. Da Skive Museum modtog oplysninger om udstykningsplanerne i lokalplanen, iværksatte Skive Museum på foranledning af Skive Kommune i juli og begyndelsen af august 2006 en forundersøgelse, der skulle klarlægge omfanget af arkæologiske fortidsminder på udstykningsområderne. Prøvegravningen fastslog, at der var tale om en voldsom anlægsintensitet på den del af området, der ikke var forstyrret af grusgravning. Forundersøgelsen kunne ligeledes fastslå, at det drejede sig om et udsnit af en landsby fra omkring år 400 e.kr. samt enkelte anlæg fra tidligere perioder af oldtiden. Fig. 1 Lokalplan 159, Skive Kommune På baggrund af forundersøgelsen iværksatte Skive Museum en udgravning af stamvejen mellem boligvejen på delområde I og den vestligste boligvej på delområde II, delområde I, den vestligste fjerdedel af delområde II og arealet imellem delområde I og II. Bygherre/Anlægsmyndighed: Udgravningsansvarlige: Daglig udgravningsleder : Øvrige samarbejdspartnere: Skive Kommune Museum Salling, Kulturhistorisk Afdeling, Arkæologi. Museumsinspektør Inge Kjær Kristensen Arkæolog Malene Nymann Kulturarvsstyrelsen Nordjyllands Historiske Museum i Ålborg Naturvidenskabelig afdeling på Moesgård Museum Museumsloven og Naturbeskyttelsesloven kan ses på Kulturarvsstyrelsen hjemmeside 2

4 Tidstavle Forhistoriske perioder repræsenteret ved udgravningen er markeret med fed skrift. Jernalder Bronzealder Bondestenalder Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder Ældre bronzealder Dolktid Enkeltgravskultur Tragtbægerkultur Tidlig tragtbægerkultur Ertebøllekultur Yngre Jægerstenalder Kongemosekultur Maglemosekultur ~ Ældre Jægerstenalder Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur ~ Fig. 2 Tidstavle over oldtidens perioder 3

5 Udgravningens resultater Undersøgelsesområdet på Bilstrupvej omfattede ca m 2. Det er undertegnedes opfattelse er der kun er tale om et lille udsnit af en større kontinuerlig jernalderlandsby, som fortsætter mod både øst, syd og vest. Den østlige del af landsbyen kan dog ikke undersøges, idet der her er blevet fortaget omfattende grusgravning. Lokaliteten bestod primært af et udsnit af en jernalderlandsby fra omkring år 400. Den undersøgte del af landsbyen omfattede 20 gårdsanlæg, 2 forter, 46 langhuse, 39 hegn, 49 grubehuse, 14 økonomibygninger og C-huse, 2 staklader, 9 offergruber og brandpletter samt 4 gruber uden funktionsbetegnelse. To offergruber som muligvis hører til landsbyen kunne dog ikke dateres nærmere end til jernalderen. Der var potentiale til at udrede flere konstruktioner især langhuse og gårdsanlæg, men tidshorisonten for udgravningen begrænsede desværre indsatsen på dette område. Figur 3 x1513 Figurativ ornamentik Figur 4 x355 Kar med tidstypisk ornamentik Figur 5 x1268 Keramikskår fra imitation af glasbæger Fundene fra YRT/ÆGJ omfatter primært et stort keramikmateriale, hvoraf en stor del er ornamenteret og en mindre del hele kar eller karprofiler. Desuden blev der fundet 2 glasperler, 4 jernknive, 38 vævevægte, et styk bronzeblik evt. rand fra kar, 2 digelfragmenter, jernslagger, jernsøm og nagler, hestetænder og brændte knogler fra primært ungkvæg, kværnstensfragmenter fra drejekværne, slagsten og knusesten. Fra ældre bronzealder fandtes 5 langhus og 1 offergruber, imens der fra SN/ÆBA fandtes 2 forsænkede langhuse, 4 brønde, et område med ardspor, et kulturlag, en offergrube og 3 gruber uden funktionsbetegnelse. Fundene fra ÆBA omfattede foruden en ornamenteret bronzespiral udelukkende keramik, imens fundene fra SN/ÆBA omfattede flintafslag, flækkesegl, skrabere, knusesten og keramik. Der fandtes også indikationer på bosættelse fra Klokkebægerkultur, hvor der blev udgravet 3 gruber, et stolpehul og et kulturlag med bl.a. keramik fra denne periode. Fundene fra 4

6 KBK omfattede keramik. Yderligere fandtes en enkelt grube med keramik, der kunne være fra EGK. Der var ligeledes indikationer på bosættelse på lokaliteten i TN, idet der blev fundet en enkelt offergrube fra TRB med bl.a. helt ornamenteret kar, imens der i et grubehus blev fundet en tværpil fra tidlig TRB. Lokaliteten Bilstrupvej har således været beboet i store dele af oldtiden, hvilket kan have en sammenhæng med et alsidigt habitat nær Å og Fjord med adgang til mange forskellige typer ressourcer. Med jernalderlandsbyens mindst 4 faser strækker bebyggelsen sig sandsynligvis over en længere tidsperiode. Et langhus har sandsynligvis eksisteret i år, hvilket giver landsbyen en levetid på år, hvilket ikke er et helt usandsynligt perspektiv, hvis hustyperne tages nærmere i øjesyn, som sammen med fundene indikerer en datering til begyndelsen af 5. århundrede. Figur 6 Gårdsanlæg K68 Landsbyens struktur med gårdsenheder placeret med hovedhuset ud mod en fælles forte og indhegning kun nord eller syd for langhuset ses på flere andre lokaliteter fra samme periode som f.eks. Nørre Snede, Drengsted, Foulum og Hjemsted Banke. På Bilstrupvej er struktureringen af gården er til gengæld langt mere stram end på de sammenlignelige lokaliteter her findes også gårde med hegn hele vejen rundt om langhuset. Der tendenser til denne form for indhegning af gården, men tendensen peger i retningen af et typologisk træk for gårdens udvikling i Bilstrup. Placeringen af grubehusene på den fælles forte lige udenfor gårdsanlægget er et træk, som primært tilskrives århundrede, hvor de første grubehuse for alvor dukker op. Senere placerer grubehusene sig på gårdspladsen og/eller i større samlede grupperinger ved siden af landsbyen eller et stykke derfra. Der er dog diskussioner om, hvor vidt denne udvikling er stramt typologisk eller om der er for mange overlap eller undtagelser i udlægningen til at kunne tale og en typologisk udvikling. 5

7 Udover den stramme strukturering af landsbyen på Bilstrupvej er der også fundet afvigelser fra den almindelige bebyggelse. Der er eksempelvis fundet et eneste langhus K151, hvor kun de tagbærende stolper er bevaret, hvilket må være fordi væggene og gavlene ikke har været gravet ned, men stået på syld. Man kunne argumentere for nedslidning af vægge og gavle, men huset ligger som det eneste på pladsen med denne karakteristik, og husene omkring K151 har ganske godt bevarede væg og gavlstolper. En anden finurlighed er langhuse, der ser ud til at være startet sin eksistens som økonomibygninger. Det drejer sig om K1, K114 og K120, hvor det ser ud til, at staldenden er bygget først og efterfølgende er beboelsesenden bygget på. Forholder det sig sådan sætter det økonomibygningerne i et nyt lys rent funktionsmæssigt. Økonomibygninger kunne således være udtryk for en selvstændig økonomi uden dyrehold, som enten er selvstændig eller som tilhører en gårdsenhed. Det kunne tyde på, at økonomibygningerne blev beboet af trælle eller tyende eller i hvert fald fattigfolk, som havde mulighed for at eskalere til selvstændige bønder med egen gård og dyrehold. Landsbyens økonomi bestod med fundene af korn og kvægknogler sandsynligvis af både agerbrug og dyrehold især køer. Der er kun fundet et enkelt skår, som kunne tyde på fremstilling af ost, nemlig x1523 som er et bundskår med gennemboring. Det åbner en om end ikke entydig men dog mulighed for, at mælkeproduktion. Det er meget oplagt med malke- og kød på lokaliteten, hvor engarealerne langs åen indbyder til det. Sammenlignet med mange andre jernalderlandsbyer fra samme tid blev der fundet relativt mange indikationer på jernfremstilling omkring 10 grubehuse K4, K7, K20, K26, K150, K156, K162, K171, K177 og K178. Ifølge lokale amatørarkæologer ligger der en højmose ikke langt fra lokaliteten, hvor der stadig kan ses myremalm. Det er derfor nærliggende at tro, at beboerne på Bilstrupvej har hentet deres myremalm i mosen. Der er desværre ingen indikationer på smedjer med undtagelse af K22, hvor der blev fundet lidt jernstøv i toppen, som kunne være resterne af smedeskæl. Desuden er alle fundene gjort i fylden på grubehusene, hvilket tyder på smedning og naturligvis fremstillingen af jern som en udendørsaktivitet. Foruden landbruget og smedene er der også mange spor efter tekstilfremstilling især i grubehusene, hvor antallet af fundne vævevægte indikerer en stor produktion af tekstiler. Der blev indsamlet vævevægte i 12 grubehuse og et langhus, men der blev observeret flere mulige ubrændte vævevægte i et antal udover de tolv grubehuse. Indikationerne på en stor tekstilproduktion omkring Limfjorden er blevet tolket som udtryk for produktionen af sejl til Limfjordens fartøjer. Der mangler desværre fund af tenvægte, som kunne en bedre indikation på typen af tekstiler, der blev produceret på Bilstrupvej. Det er dog nærliggende at tro, at beboerne fra landsbyen har benyttet sig af Skive Å og Limfjorden som færdselsårer. Der er i hvert fald et par fund, som indikerer kontakt med omverden udenfor nærområdet. Fundene af to glasperler x 1018 og x1294 indikerer kontakt med en glassmed eller kontakt med glashandlere. Glasmaterialerne til fremstillingen af perlerne er uden tvivl importeret fra Sydeuropa, imens stilen er nordisk. Fundet af en stump bronzeblik indikerer ligeledes kontakt med de sydlige himmelstrøg. Bronzeblik-stumpen ligner randen på et bronzekar, som ikke blev produceret i Norden på daværende tidspunkt. Derfor må indbyggerne på Bilstrupvej selv have hentet det i Mellemeller Sydeuropa eller handlet sig til det hos handelsmænd. 6

8 Undersøgelsens perspektiver Beretningens indhold lægger op til en uddybende udredning af den enkelte gårdstomts relation til landsbyens faser og en fastlæggelse af disse faser. Først herefter vil det være muligt at spore udviklingen i og karakteren af omlægninger gårdstomterne og landsbyen. På baggrund heraf vil Bilstrupvej blive en brik i vurderingen af, om jernalderlandsbyernes massive omlægninger i flere faser har rod i et arvesystem med omfordeling af individuelle rettigheder til jord. De mange grubehuse og den konsekvente prøveudtagning fra de lag der formodes at være fra grubehusenes levetid og det store knoglemateriale kan muligvis være medvirkende til at spore omlægninger i den omgivende flora og fauna. Resultaterne heraf kunne ligeledes være medvirkende til at datere grubehusene og dermed lokalitetens levetid lidt mere præcist. Et andet potentiale i grubehusene er muligheden for at understøtte en typologi for denne konstruktionstype. Fundene af et omfattende keramikmateriale på lokaliteten er yderst lovende i forhold til et lokalt og på sigt regionalt studie af lerkarrenes kronologi for yngre jernalders bopladser, idet de tidligere regionale og kronologiske studier af keramikken fra denne periode er blevet foretaget på keramik fra gravpladser. Figur 7 Set fra udgravningen ned over Skive ådal, som broen i baggrunden løber henover. Udgravningen omfatter kun et udsnit af jernalderlandsbyen, hvilket åbner for et potentiale i udgravninger syd for lokaliteten. Der er desuden et stort potentiale i at kunne udgrave arealerne mellem lokaliteten og Skive Å, for ikke at tale om et tværsnit i Skive Å. Herved 7

9 kan det datidige åløb kortlægges i forhold til landsbyen og samtidig kan landsbyens relation til Skive Å som færdselsårer og/eller skraldespand klarlægges. Det er således muligt, at afdække om bebyggelsen på skråningen nær Skive Å er af en anden karakter end den undersøgte på plateauet ligesom det kunne være givtigt at undersøge den lille slugt eller dok sydvest for undersøgelsesområdet. Det er ligeledes sandsynligt, at Landsbyen på Bilstrupvej har haft en tilknyttet ladeplads ved Skive Å længere ude mod Limfjorden i eller i nærheden af Skive By. Baggrunden for denne betragtning er overvejelser omkring muligheden for adgang til landsbyen så langt oppe ad Skive Å med større skibe fra Limfjorden. Det er desuden nærliggende at tro, at der i så fald har været en ladeplads, der sandsynligvis sæsonvist har fungeret som handelsplads. Landskabet Undersøgelsesområdet ligger på matrikel 4a Bilstrup, Skive Jorder, Skive Landsogn, Hindborg Herred, Viborg Amt. Arealet lå på et relativt fladt plateau på den vestlige kant af Skive Å s ådal kun ca. 100m øst for Skive Å. Arealets plane udseende fremgår også af målene af fladens niveau, som lå mellem 10,33m og 11,74m over DNN. Undergrunden bestod af groft sand med lommer af meget fint sand og meget gruset sand. Flere steder lå sandet kun i et lag på omkring 30-50cm, hvor under der kunne forekomme meget kompakt fint sand, meget kompakt grus eller i sjældne tilfælde meget stift ler. Muldlaget var omtrent 40cm tykt, hvorved der var et mere eller mindre forstyrret kulturlag på mellem 10-15cm. Ligesom undergrunden bestod muldlaget foruden brunt muld af sand med lommer af meget fint sand og meget gruset sand. Kulturlaget var en mørkere brun nuance og lettere kompakt, men havde i øvrigt samme karakteristika som muldlaget. Under udgravningen i etape 1 stod vandspejlet meget højt, hvilket resulterede i vandfyldte huller i blot 30cm dybde. Under udgravningens etape 2 og 3 var der ingen spor af højt vandspejl. Denne tendens tyder på, at der under sand- og gruslagene ligger en lerknold, som presser vandet op på plateauet, hvis vandspejlet står højt i Skive Å. Mod vest faldt terrænet jævnt ned mod Skive Å, imens landskabet fortsatte med en relativt plan topografi mod syd. Det er dog værd at nævne, at der sydvest for udgravningsarealet var en svag slugt i skråningen ned mod åen. Slugten kan anes på fig. 3 sydvest for lokalitetsmarkeringen ned mod Skive Å. Det er tænkeligt, at der her var en naturlig dok for de både, der blev brugt på åen. Nord for udgravningsarealet løber en lille bæk øst-vest, hvor terrænet falder relativt brat ned mod bækken. Mod øst har det ikke været muligt, at iagttage det oprindelige terræn, eftersom der i historisk tid har været udført grusgravning uden efterfølgende reetablering. 8

10 Fig. 8 Lokaliteten er markeret med en rød cirkel på de lave målebordsblade. På kortmateriale fra begyndelsen af 1900-tallet fig. 3 viser, at der arealet omkranset af Skive Å og den tilløbende bæk udgør et relativt plant plateau, som fortsætter mod syd langs Skive Å. Der er således stor sandsynlighed for, at der ligger flere bebyggelsesspor på det plane plateau. Udgravningens data Undersøgelserne blev varetaget af nedenstående deltagerne, som deltog i udgravning i kortere eller længere tid. Udgravningsholdet bestod således af Inge Kjær Kristensen udgravningsansvarlig, Malene Nymann daglig udgravningsleder på etape 2 og 3, Henrik Vind Frimurer, Ole Jensen, Peter Birkedal, Abdul Karim Torabinejad, Kurt Glintborg Overgaard, Kent Laursen, Laurits Borberg, Christina Faurskov Pedersen, Niels Baggesen og Tine Lorange. Opmålingen med GPS blev foretaget af Jan Sloth Carlsen fra Nordjyllands Historiske Museum i Ålborg. Afsøgning af udgravningsfeltet med metaldetektor blev foretaget af amatørarkæologerne Bent og Lars Philgaard. Skive Kommune stillede maskinkraft til rådighed i form af en gravemaskine på bælte med 2m bred rabatskovl uden tænder, en dumper og en gravko. Vejret i udgravningens vinter-etaper på vejtraceet og etape 1 blev vanskeliggjort af de store mængder vand i undergrunden og kulden. Udgravningen af etape 2 og til dels etape 3 var mere heldig med vejret om end der var store udsving vejret skiftede mellem meget varmt vejr, voldsom blæst og regn samt en kombination af disse. Sidst på udgravningskampagnen blev vejret koldere og mere blæsende. 9

11 Udgravningens metode Udgravningsfaserne består i kronologisk rækkefølge af vejtraceet, etape 1, 2 og 3 jf. fig. 4, hvor vejtraceet ses som det nordligste felt, imens etape 1 er feltet længst mod øst, etape 2 det mellemste felt og etape 3 er feltet længst mod vest. Udgravningen blev indledt med afrømning i vejtraceet langs bækken, hvor udgravningsholdet forsøgte sig med at tegne fladen manuelt i dårligt vejr, hvilket qua anlægsintensiteten blev opgivet på etape 1 til fordel for implementering af GPS-opmåling. Da konverteringen fra GPS til MapInfo på etape 1 trak ud blev udgravningsholdet tvunget til at udgrave anlæg og konstruktioner uden oversigtsplan. Konverteringen af data fra GPS til MapInfo voldte i denne etape sandsynligvis også en del besvær med mange fejl i oversigtsplanen til følge. Som konsekvens heraf har det ikke været muligt at placere K8 grubehus på sin præcise på oversigtsplanen. Placeringen af K8 er foretaget ud fra et skøn i samråd med Udgraver Kurt Glintborg Overgaard. Navngivningen af anlægsnumre og fundnumre i anlægslaget er som yderligere konsekvens i etape 1 heller ikke pålidelig. Fig. 9 Udgravningsareal vejtrace og etape 1-3. Ved udgravningen af etape 2 og 3 blev muldlaget afrømmet under observation af 1-3 personer afhængig af anlægsintensiteten. Anlæggene blev markeret med rids af skovl og markeret med træpinde. Anlæggene blev efterfølgende indmålt med GPS. Det kunne dog til tider volde en del besvær eftersom der var en del sandfygning og udtørring i den sandede undergrund. Anlæggene lå dog maksimum 1 døgn før de blev indmålt. Der blev anvendt detektor på etape 2 efter muldafrømning og på etape 3 før afrømning. Da både afsøgningen med detektor før og efter afrømning på henholdsvis undersøgelsesområdets etape 3 og 2 ikke gav resultat, blev afsøgning med detektor på udgravningsfladen opgivet. Der blev også forsøgt at anvende detektor under afrømningen på etape 2 som følge af det delvist bevarede kulturlag. Denne procedure blev hurtigt opgivet, da den ikke bar frugt i løbet af den første dag. Til gengæld blev der anvendt detektor ved udgravning af enkelte grubehuse, hvilket er beskrevet under det enkelte grubehus i konstruktionsbeskrivelserne. Metodisk strategi Strategien for udgravningen på etape 2 var primært at definere de enkelte konstruktioner på feltet, registrere datering og funktion samt eventuelle relationer og stratigrafier mellem disse konstruktioner jf. afsnittet om Fundomstændigheder/forhistorie. Ved grubehusenes udgravning blev der gjort en indsats for at søge ny metodisk viden fra disse konstruktionskategorier. De første udgravede grubehuse jf. konstruktionsbeskrivelsen blev udgravet med forskellige snitmetoder for at kunne 10

12 sammenligne metoderne. Disse grubehuse blev gravet med skovl i de øverste lag og ske i de nederste og informations/fund-tunge lag. Fylden er tørsoldet med 5x5 mm masker i disse grubehuset med henblik på, at finde spor af aktiviteter, der er foregået udenfor grubehuset. Der er således eksempler på aktivitetsaffald fra kamfremstilling og synåle fra lokaliteten Åhus i Skåne jf. Andersson Et enkelt af grubehusene K22 blev indmålt meget nøje i tre dimensioner under udgravningen for at kunne rekonstruere konstruktionen i 3D. K22 blev udgravet med kasse-metoden som er at sammenligne med den traditionelle udgravning af jordfæstegrave. Her lægges der en balk på tværs på midten, hvorefter der graves i planet ned i begge sider og ca. 30 cm ud i undergrunden. Der fotograferes og niveautegnes, når der sker konstruktionsmæssige ændringer i fladen. Min tese er således, at man undgår at blive snydt af falske bunde, indstyrtede sider og såkaldte bænke i grubehusene til forskel fra tømme-metoden. Tømme-metodens force er det 3D-indtryk man får af grubehusets bundkonstruktion, men det er min opfattelse, at dette indtryk kan opfanges med en efterfølgende digital 3D-model. Herved får man det bedste fra begge metoder. Da det stod klart efter færdiggørelsen af oversigtsplanen for etape 3, at der var et halvt hundrede grubehuse på pladsen, blev de metodiske undersøgelser for udgravningen af grubehusene lagt på hylden på grund af tidshorisonten for udgravningen. Herefter var formålet med grubehusudgravningerne primært af fastslå type, funktion og datering for grubehusene. Stolpehulskonstruktionerne lå i mange faser, og de daterende funds kontekster i disse konstruktioner var derfor meget usikre. Til gengæld var grubehusenes bundlag forseglede og udgjorde en langt mere sikker kontekst for daterende fund, hvilket skulle bruges til at afgøre landsbyens levetid. Desuden kunne de daterende fund være med til at styrke en typologi over grubehusene. Udredningsprocessen Indledningsvist blev de enkelte konstruktioner udskilt på oversigtsplanen og printet ud i et for konstruktionen relevant målestoksforhold med markering af de relevante anlæg. Efterfølgende blev de enkelte konstruktioner undersøgt i felten for uoverensstemmelser imellem oversigtsplanen og udgravningsfladen, hvorved potentielle stratigrafier blev tydeliggjort. Herefter blev de markerede områder afrenset i fladen med fladeskovling og evt. omtegnet, hvor der var grove uoverensstemmelser mellem plantegningen og fladen. Anlæg med stratigrafisk relation til en anden konstruktion eller ved usikkerhed omkring anlæggenes tilhørsforhold eller anlægstype blev efterfølgende snittet med skovl eller spade og profilerne tegnet i 1:20. Snittene blev lagt efter, hvad der var stratigrafisk hensigtsmæssig eller praktisk muligt i forhold til de øvrige anlæg. Da der i en stor del af udgravningsperioden var meget tørt, blev der anvendt en forstøver til at tydeliggøre profilerne ved tegning og til tider også på anlæg i fladen især ved fotografering. Soldet med maskestørrelse 5x5 mm blev foruden de første grubehuse på etape 2 også anvendt ved udgravningen af det forsænkede langhus K55 med samme formål for øje som ved grubehusenes udgravning. Ved større detailanlæg blev der generelt brugt skovl indledningsvist, indtil mere detaljerede strukturer eller fund dukkede op, hvorefter skeen blev taget i brug. Ved en række grubehuse og alle brøndene er der også brugt minigraver eller rendegraver i stedet 11

13 for skovl til den indledningsvise udgravning. Den præcise fremgangsmetode er nævnt under den enkelte konstruktion i konstruktionsbeskrivelserne. Medarbejderne blev delt op i teams på to personer, som undersøgte et afgrænset område af stolpehulskonstruktionerne på udgravningsfeltet ad gangen. Teamet stod således for hele processen fra udredning på oversigtsplanen over efterprøvning af udredningen i felten til snit af stratigrafiske relationer. Et enkelt team var ansvarlig for og udgravede samtlige grubehuse på etape 3 efter tømme-metoden, hvor de udgravede to modstående kvadranter med krydssnit. I et enkelt grubehus K178 blev bundlaget indsamlet i et grid på 25x25 cm for at kunne iagttage eventuelle aktivitetsspor på specifikt afgrænsede områder i huset. Samtidig kan prøverne anvendes til spor efter makrofossiler, som kan give en mere præcis datering for grubehuset, samt uddybende oplysninger om agerbruget og den omgivende flora. Figur 10 Abdul Karim Torabinejad og Kurt Glintborg Overgaard udgraver et grubehus Hvert enkelt team stod også for konstruktionsbeskrivelsen af den enkelte konstruktion. En konstruktion er defineret ved at være en anlægsenhed, der består af flere anlæg f.eks. huse eller et enkelt anlæg med deponeringer f.eks. offergruber eller grave. Ved udgravningens afslutning var det ikke muligt at gennemføre en konsekvens i, at teamet skulle lave konstruktionsbeskrivelsen i feltet. Derfor er mange af de sidste konstruktionsbeskrivelser beskrevet af undertegnede efter udgravningens slutning. Konstruktionsbeskrivelserne består af en fast skabelon, som er rettet mod at løse udgravningens overordnede problemstilling. Skabelonen er vedlagt sidst i konstruktionsbeskrivelserne. 12

14 Fundindsamling Fundindsamlingens strategi var primært at registrere fund, der kunne give en daterende eller funktionsmæssig bestemmelse af anlægget eller konstruktionen. Som hovedregel blev samtlige genstande indsamlet, men ved tvivl om relevansen blev fundet efterfølgende diskuteret blandt teamene og den daglige leder. Figur 11 Helt kar fundet i stolpehul som husofring Fund, der ikke var funktionsbestemmende, daterende eller en del af en fundsamling f.eks. skår fra samme kar, blev ikke indsamlet eller senere kasseret. Der blev indsamlet en del trækul, selvom jordprøver med chance for makrofossiler med lav egenalder var at foretrække. Trækullet er således mest relevant som dateringspotentiale for de konstruktioner, der ikke tilhører jernalderlandsbyen, idet landsbyhorisonten er ganske lille, imens de tidligere perioder på lokaliteten strækker sig over længere perioder. Knoglematerialet på pladsen blev konsekvent indsamlet med henblik på at bestemme om der skulle være tale om menneskeknogler eller dyreknogler. De fleste knogler er brændte og ser ud til at være deponerede ofringer frem for affald. Hovedparten af knoglematerialet stammer umiddelbart fra dyr især ungkvæg, men kyndig undersøgelse af knoglerne vil kunne bestemme om der optræder varians indenfor brugen af dyreofringer eller måske menneskeofringer. Knoglematerialet er i skrivende stund på vej til analyse på Forhistorisk Museum, Moesgård. 13

15 Jordprøverne indsamlet på udgravningen er primært indsamlet i grubehusene, men også i offergruberne og enkelte specielle anlæg. I grubehusene er der konsekvent udtaget mindst to prøver fra hvert hus i stolpesporet og/eller bundlaget. Herved indsamles makrofossilerne fra husets brugstid eller kort derefter. Makrofossilerne er i skrivende stund på vej til analyse på Forhistorisk Museum, Moesgård. I offergruberne blev jordprøverne indsamlet primært i bunden af gruben eller indeni et evt. offerkar og/eller under karret herved er der større sandsynlighed for ligesom i grubehusene at få makrofossiler fra konstruktionens brugstid. Makrofossilerne kan give en mere præcis datering for konstruktionen qua deres lave egenalder, samt uddybende oplysninger om tilstanden og mulige forandringer i agerbruget og den omgivende flora generelt. Litteratur Andersson, Eva 1996 Textilproduktion I arkeologisk kontext. En metodstudie av yngre järnåldersboplatser i Skåne. University of Lund. Institute of Archaeology Report Series No. 58. Lund, Ethelberg, Per 1988 Das Eizenzeitliche Siedlung auf Hjemsted Banke, Skærbæk, Sønderjylland. I: OFFA Band 45 (1989). Hansen, Torben Egebjerg 1987 Das Eizenzeitliche Siedlung bei Nørre Snede, Mitteljütland: vorläufiger bericht. I: Acta Archeologica. Vol. 58 (1987). Hedeager, Lotte 1990 Danmarks Jernalderen. Mellem stamme og stat. Hvass, Sten 1978 Die Volkerwandlerungszeitliches Siedlung Vorbasse, Mitteljütland. I: Acta Archeologica. Vol. 49 (1978). Jensen, Anna-Elisabeth 1981 Foulum - en boplads fra ældre germansk jernalder. I: MIV. - Nr. 11 (1981). - s Kristensen, Inge Kjær 2005 Hvidbjerg og Mønsted landsbyer mjed rødder i vikingetid og middelalder. I: Skivebogen 96. Historisk Årbog for Skive og omegn S Mikkelsen. Peter H. & Lars Chr. Nørbach 2003 Drengsted : bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre romersk jernalder. Mikkelsen, Poul

16 Yngre jernalder og vikingetid evt. S I: Skive Kommunes historie. Fra oldtiden til Overgaard, Kurt G Lundbro boplads gennem år. I: Skivebogen 94. Historisk Årbog for Skive og omegn S Andre fund og fortidsminde Arkæologihistorisk har det været vanskeligt at lokalisere bebyggelsen fra yngre jernalder i Danmark. I løbet af de sidste ti år er denne udvikling dog vendt. Det samme gør sig gældende i Skive-området, hvor Bilstrupvej er blandt en af de første pladser fra yngre jernalder. Der således også lokaliseret bebyggelse fra yngre jernalder på udgravningerne Tinghøj i Stoholm, Hvidbjerg III i Hvidbjerg og på Æbleplantagen i Roslev. Der er mulighed for, at landsbyen fortsætter mod syd og vest ned mod Skive Å, hvilket gør udgravningen af arealerne på lokalplan 159, Skive Kommune til første kampagne i udgravningen af landsbyen på Bilstrupvej i Skive. Figur 12 Lokaliteter omkring SMS856A Bilstrupvej Lokaliteterne i lokalområdet omkring Bilstrupvej består jf. Sognebeskrivelserne i DKConline.dk og fig. 2 primært af bebyggelse fra ældre og yngre stenalder (sb103, 139, 140), yngre bronzealder (sb127, 128, 139, 140), ældre jernalder (sb127, 139, 140), samt historisk tid (sb87, 140). Desuden ligger der gravhøje fra yngre stenalder (sb75 og 112) eller med ukendt datering (sb16, 17, 76 og 77) på områdets højdedrag og langs Ringvej Syd. Den nærmeste lokalitet fra yngre jernalder er ved Resen Kirke SMS 638A Begoniavej fra yngre germansk jernalder. Den teoretiske baggrund for udgravningen skal findes i Mads Holsts upublicerede Ph.d. afhandling om muligheden for, at jernalderlandsbyernes massive omlægninger i flere faser har rod i et arvesystem med omfordeling af individuelle rettigheder til jord. Det er således udgravningslederens ambition, at udgravnings-materialet skal kunne opdeles i faser for de enkelte gårdsanlæg og for landsbyenheden. Faserne i bebyggelsesenhedernes 15

17 omlægning skal udredes med henblik på at spore udviklingen i og karakteren af disse omlægninger. Målsætningen for udgravningen har sideløbende været en basal fastlæggelse af landsbyens datering og stratigrafiske relationer samt indbyggernes subsistensøkonomiske og produktionsmæssige disponeringer. Da yngre jernalder i Skive-området er relativt dårligt belyst, er de basale informationer om lokaliteten et stort bidrag til ny viden om yngre jernalder. Fremtidigt arbejde Med de manglende brikker i historien om landsbyen på Bilstrupvej, er jeg sikker på, at der nok skal dukke mere op af landsbyen i området langs Skive Å ved fremtidige jordarbejder eller ved en målrettet forskningsindsats. Fremtidige byggeprojekter syd for lokaliteten og vest for Skive Å kan afgjort give flere informationer om yngre jernalder og landsbyen, der sandsynligvis var forløberen for Skive by. Ved fund af flere lokaliteter fra samme periode omkring Skive kan arkæologerne begynde at inddele lokalområdet i ressourceområder og muligvis finde bopladsens tilhørende grave. På en større skala kan man ved at sammenligne byggestil, keramikken og den eventuelle gravskik inddele Limfjordsområdet eller hele Danmark i slægtsskabsgrupper eller stammer. På den måde kan man følge med i udviklingen af f.eks. forvaltningen af jord, landbrugshistorien eller den sociale struktur, som har været med til at gøre Skive og skibonitterne til det, de er i dag. Højslev, d. 20. januar 2009 Arkæolog, cand.mag. Malene Nymann 16