Nu titte til hinanden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nu titte til hinanden"

Transkript

1 Nu titte til hinanden B. S. Ingemanns salmer i Dronningens Asyl Fortolkende fortællinger Indskolingen Lærervejledning

2 Fælles Mål 2009 Materialet er lavet for at opfylde følgende trinmål: Kristendomskundskab, trinmål efter 3. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om, hvad kirke og kristendom er samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen synge og samtale om salmer og sange kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente tale med om indholdet af de bibelske fortællinger tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær Kolofon Materialet af skrevet af Svende Grøn Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier t: m: [Den anvendte vignet er en bearbejdning af Dronningens monogram fra porten til Den integrerede institution Dronning Caroline Amalie] [2]

3 Forord Danskheden som sådan ville ingen skade lide, hvis Rosenborg Slots kronjuveler og sølvfade blev solgt til en oliemillionær i Texas - det ville kun gavne betalingsbalancen. Men danskheden uden Ingemann? Umuligt - utænkeligt! Citatet kommer fra Dan Turèll, der ligesom så mange andre danskere havde et nært forhold til Ingemanns morgen- og aftensange. De fleste danskere kan stadig melodierne og enkelte vers udenad. I østen stiger solen op er en af de salmer, som alle kan synge med på; hvis de da tør!? Ingemanns salmer lægger op til en sanselig og følsom lydhørhed, som børn føler sig imødekommet af og rummet i. Blandt andet derfor giver det god mening fortsat at lære børnene hans salmer. Og fordybe sig i hans og Weyses univers. Midt i romantikkens storhedstid, hvor skønhed og drømme var positive begreber, skrev B. S. Ingemann sine berømte morgen- og aftensange. Sammen med komponisten C.E.F. Weyse skabte han et univers af glæde, lys og fred, som mange betragter som noget af den fineste digtning, vi har på dansk. De syv morgensalmer (sammen med sangen Storken sidder på bondens tag ) udkom i 1837 til morgensangen på Dronning Caroline Amalies asyl. Asylet, der var det andet asyl i København (fra 1828), blev et fristed for fattige børn med udearbejdende forældre. Altså blev asylet en slags børnehave og eksisterer den dag i dag som sådan. Dronningen var allerede i en ung alder blevet optaget af Ingemann og hans skrivning, så derfor var det naturligt, at hun gennem venner fik gjort ham klart, at hun ønskede, at han skrev nogle sange til asylet. I 1838 udkom syv aftensange af Ingemann og Weyse. Disse sange er enestående, magiske, mirakuløse, visionære, sofistikerede, primitive, bevidsthedsudvidende og barnlige på en gang! Dan Turèll Historien bag Dronningens asyl kan man læse i William Thomassen: Asylbevægelsen og det kjøbenhavnske Asylselskab, Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab, Det er en meget grundig og overskuelig gennemgang af baggrunden for og menneskene bag asylerne. Musikken til de syv morgensange og de syv aftensange er en del af den kulturkanon, som udkom 2006, ligesom B.S. Ingemann er en del af Dansk Litteraturkanons folkeskole-tillæg fra [3]

4 Undervisningsvejledning Materialet er bygget op om fem fortolkende fortællinger, hvor vi følger drengen Carl Marius møde med asylets lyse verden. Jeg har forsøgt at skrive i romantikkens maleriske sprog og med vilje ladet enkelte gamle (uforståelige?) ord stå som markeringer af tid og sted. Fortællingerne foregår i begyndelse af 1840 erne; dvs. mens Madam Orene Fejlberg stadig var asyl-moder, og Frederikke var asylpige. Og før man begyndte at bygge videre på København udenfor voldene i 1850 erne, og før Weyse døde i efteråret Et samlende element i arbejdet med materialet er at lave et stort fællesbillede om Ingemanns verden; jo større jo bedre. Når der arbejdes med en salme, laves der elementer til fællesbilledet, som jeg foreslår, at I udstiller ved forløbets afslutning. Jeg stiller mig gerne til rådighed som taler ved sådan en fernisering, ligesom jeg meget gerne vil se jeres billede. Jeg forestiller mig, at man synger salmen både før og efter fortællingen, så Ingemanns særlige sprogunivers kommer ind under huden på eleverne. Billedrigdommen i salmerne er så stor, at det giver god mening at gentage dem med kun de få minutters mellemrum, som bruges til oplæsning af Carl Marius fortælling. Når eleverne har mødt salmerne og fortællingerne, indeholder materialet også ideer til undervisningen. Det er vigtigt, at man vælger de ideer, som man selv finder relevante for den elevgruppe, som man konkret underviser. Jeg har udvalgt et par kunsthistoriske billeder, der vil kunne kaste lys over salmernes billedsprog, ligesom jeg håber, at I vil inddrage melodierne i arbejdet i musik. Slige smukke digte komponerer sig selv. C.E.F. Weyse På ligger digitalt materiale tilgængeligt. Det er bl.a. salmerne sunget af en forsanger med klaverakkompagnement, de kunsthistoriske billeder, sanghæfte som pdf-fil og relevante links til uddybende materialer. [4]

5 Indholdsfortegnelse Fælles mål 2009, Kristendomskundskab... side 2 Forord... side 3 Undervisningsvejledning... side 4 Indholdsfortegnelse... side 5 Fortællingerne Nu titte til hinanden... side 6 I østen stiger solen op... side 7 Gud ske tak og lov... side 9 Bliv hos os, når dagen hælder... side 10 Der står et slot i vesterled... side 12 Salmerne Nu titte til hinanden... side 14 I østen stiger solen op... side 17 Gud ske tak og lov... side 20 Bliv hos os, når dagen hælder... side 23 Der står et slot i vesterled... side 26 Portrætter B. S. Ingemann... side 29 C. E. F. Weyse... side 30 Dronning Caroline Amalie... side 31 Litteraturliste og links... side 32 Kopiark... side 33 [5]

6 Fortællingerne Nu titte til hinanden Carl Marius kan ikke sove. Det er tidlig morgen, og lyset er så svagt, at de få ting i kammeret kun anes som skygger i det grå. Et skab, hvor den ene låge hænger skævt. Det store bord midt i rummet, hvor de hver aften forsøger at være familie. Og så de fire stole, som nogle har hængt deres tøj på ryggen af, så de næsten ligner firbenede dyr, der står og knejser med nakken midt i natten. Vinduet er som et stort, støvet øje, der stirrer på Carl Marius, mens han prøver at falde i søvn igen. Men Carl Marius har svært ved at sove. Der er lyde alle vegne, som holder ham vågen. Lyden af de andre sovende rundt omkring ham. Lyde nede fra gården af rotter, der pusler ved affaldet og lokummerne. Og Spritter-Johannes, der drikker for meget brændevin til at kunne få noget ud af dagen og for lidt brændevin til at kunne sove natten igennem. Så Spritter- Johannes slutter natten af med en hæs sang og starter dagen med en dram. Alt for tidligt, synes Carl Marius, som så gerne ville kunne sove. Men Carl Marius har svært ved at sove. Det rumler i hans mave, og han kan slet ikke finde ud af, om han er glad eller bange. Han er spændt til bristepunktet! Nede i den anden ende af tæppet, som varmer ham og lillesøsteren, titter tæerne frem. De har en tydelig mørk kant af snavs under neglene, for Carl Marius går for det meste med bare tæer. Og der er meget skidt og møg ude og inde, som kan krybe op under neglene og gemme sig der. Forældrene bør drage Omsorg for, at deres Børn melde hver Morgen i Asylet med kjæmmet Haar, rensede Klæder, og velvasket Ansigt og Hænder, havde Asylmoderen læst højt, da hun besøgte det overfyldte kammer den anden dag. Velvaskede hænder og ansigt! Hun sagde jo ikke noget om fødder. Hvordan mon Asylmoderen havde det med beskidte fødder? spekulerer Carl Marius. Når han lukker øjnene og næsen, kan han næsten se og lugte hende for sig. Hun duftede helt anderledes end alle andre mennesker og dyr, som Carl Marius kendte. Hun duftede af sæbe og blomster og sommerregn. Hendes tunge, lyse kjole foldede sig ned mod jorden og skjulte hendes fødder helt, men Carl Marius var ikke i tvivl: Asyl-moderen kendte ikke til at have beskidte fødder. Hun var ren fra inderst til yderst. Rene var ordene, der forlod hendes læber. Rene var hendes tanker om at hjælpe de fattiges børn. Rent var det blik, der så på Carl Ma- [6]

7 rius på en måde ingen anden nogensinde havde set på ham. Og rene var hænderne, der højtideligt havde hilst først på faren, så moren og til sidst Carl Marius. Har Pastor Martensen skrevet attesten?, spurgte Asyl-moderen, før hun spurgte om noget som helst andet. Og faren havde rødmet lidt og fundet papiret i skuffen under spisebordet. På attesten skrev præsten, at det var sandt, at både faren og moren arbejdede udenfor hjemmet. Og at han, præsten, mente, at Carl Marius kunne få gavn og glæde af at blive passet i Dronning Caroline Amalies Asyl omme i Store Kongensgade. Carl Marius er mere i tvivl. Vil han blive glad for at være så fint et sted, hvor man taler pænt til hinanden, leger stille lege og synger smukke ord. Han har jo de fire første år af sit liv passet sig selv og vænnet sig til at spytte, pisse og sige For Fanden, når det passer ham. Han ved alt om byens bagsideliv, hvor lussingerne sidder løst, knægtene tæsker hinanden til blods, og stanken fylder næsten alt. Men Carl Marius er en overlever. Han klarer sig. Han klarer sig selv. Asyl-moderens lyse stemme havde talt om, at hun dyrkede skønne drenge og piger i sin børne-have. Skønheden får plads til at blomstre, sagde hun og så på Carl Marius med smil i øjnene. Og ukrudtet river vi op med rode! Tiden er listet fra natten ind i morgenen. Lyset er vokset, og rummets brunlige farver er blevet tydelige. Vinduets grå støvøje er blevet lysere og har fået den samme sennepsgule farve som husvæggen lige udenfor ruderne. I dag skal Carl Marius begynde som børnehave-dreng i Dronning Caroline Amalies Asyl. Han er en lille plante, der vokse og gro til at blive et godt menneske. Han vil gøre sig umage med at gøre alting rigtigt. Han vil være en god dreng, så hans mor og far kan være stolte af ham. Han vil synge med på sangene og lære ordene, så hurtigt han kan; og nynne melodien, når hukommelsen svigter. Han vil se på de andre børn med samme varme blik som Asylmoderens. Han vil gerne. Men han ved nu ikke helt, om han kan. I østen stiger solen op Måske er det paradiset, tænker Carl Marius. Eller i al fald tæt på paradiset. Det er, som om Dronning Caroline Amalies asyl er helt anderledes end noget andet sted på jorden. Et sted, hvor alle mærker, at Gud har menneskenes børn kær; mærker at Gud er ven med børn, orme og muntre fugle. Selvfølgelig var det svært, da han trådte ind gennem den store, tunge egetræsdør for første gang. Selvfølgelig var det svært at vinke til lillesøsteren og moren og være [7]

8 helt alene. Han skulle bruge alle sine kræfter for at skubbe døren i bag sig. Men helt alene er han ikke ret længe, for han opdager hurtigt, at det store hus er fyldt af legende børn. Det er andre børn, en helt anden slags børn, end dem han kender hjemme fra gaden. I Dronningens asyl hilser man pænt på hinanden, giver hånd og kalder højtideligt hinanden ved navn. Her hersker ikke baggårdenes rå forbandelser og nedværdigende øgenavne. I Dronningens asyl taler man til hinanden. Ingen kunne finde på at råbe; hverken børnene eller de voksne. Man lytter pænt til hinanden og hjælper hinanden, så godt man kan. Det er svært for Carl Marius at vænne sig til. Han er vant til at skulle forsvare sig og forvente det værste fra sine kammerater hjemme i gården. Han er vant til lussinger fra de store drenge og spark fra voksne, hvis han ikke lige får flyttet sig i tide. Selvom Carl Marius kun er fire år, har han lært gadens ubarmhjertige lov: Slå først, råb højest, stjæl selv det, du gerne vil have. Og han har fundet sin første lille lommekniv, som han har tænkt sig at bruge, hvis det bliver nødvendigt engang. Han finder sig ikke i noget. I Dronningens asyl er vinduerne store, og der er så langt mellem husene, at lyset bliver stærkt og næsten gør ondt i Carl Marius øjne. Han har aldrig set så meget lys på én gang. Der er så meget lys, at han har på fornemmelsen, at han kan røre ved det og lege med det. Lyset giver farverne mere farve, og skyggerne bliver stærke, som var de tegnet med kul. Hver dag får han lov at lege i lysets hjem. På samlingssalens bagvæg er lavet et relief af en hvid engel med store vinger. Den hænger for højt til, at Carl Marius kan røre ved den. Han ville så gerne røre englens små, hvide hænder. Tage englen i hånden og flyve ud mod paradiset. I dagens første lave morgenlys bliver vingerne gyldne som guld. Se, siger Asylmoderen og peger på englen på væggen. Se, englen kommer flyvende fra den fagre kyst, hvor paradiset lå. Se solen, der bringer lys og liv og lyst til store og til små. Se, lyset er en himmelsk glans på jord, et glimt fra Paradisets kyst, hvor livets æbletræ gror. Alle børnene sidder på bænkene og stirrer forventningsfulde på solens morgenstråler. Carl Marius synes, at alt er dejligt, indtil han opdager, at lyset får hans tøj til at virke snavset. Pletterne fra morgenmaden ses alt for tydeligt. Uden at ville det får han lyst til at gemme sig under bænken. Og uden at ville det, begynder hans krop at følge hans frygt, og han kryber ned af sædet og ind under bænken. Carl Marius!, kalder Asyl-moderens lyse stemme. Carl Marius, kom op fra mørket og ud i lyset til os andre! Carl Marius er musestille. Han har ikke lyst til at komme frem igen. Han har lyst til at gemme sig. Basta! Kender I historien om Zakæus?, spørger Asyl-moderen. Zakæus var en lille tolder, som snød alle, der boede i hans by. Folk kunne ikke lide ham, så han gemte sig det meste af tiden. En dag kom Jesus forbi, og [8]

9 selvom Zakæus havde gemt sig godt og grundigt oppe i et morbærfigentræ, fik Jesus øje på ham. Du skal ikke gemme dig mere, kaldte Jesus og besøgte ham og spiste middag i hans hus. Folk blev sure. Vidste Jesus virkelig ikke hvilken bedrager og forræder, han spiste aftensmad med? Jo, det vidste Jesus såmænd alt om, men Guds søn kom ikke til verden for at dømme og pege fingre. Han kom som lyset fra Betlehem, der jager selv det mørkeste mørke på flugt. Alle soles sole, der bringer glimt fra lysets hjem. Inden børnene begynder at synge, kryber Carl Marius op på bænken igen. Det er trods alt varmere og dejligere at sidde i lyset. Gud ske tak og lov Gud ske tak og lov, siger Asyl-moderen hver morgen, når asylbørnene sidder bænket i den lyse samlingssal til morgensang. Gud ske tak og lov, for at I alle er her i dag. Gud ske tak og lov for at ingen er syge, og at I har sovet godt i nat. Vi kan ikke undvære nogen af jer her i kærligheds-asylet. Carl Marius kender slet ikke de ord. Gud ske tak og lov. Hjemme i baggården, hvor han kæmper om pladsen til at leve og lege, bruger man aldrig den slags ord. Der er ordene hårde som sten og smager af jern, når man tager dem i munden. Der er ordene skarpe som knive og bærer på vold og frygt. Gud ske tak og lov. Ordene passer så fint til asylets lyse rum, hvor glæde og taknemmelighed florerer, når himmelens lyse glans kommer indover byen. Carl Marius ved, at de lyse rum ikke er en selvfølgelighed. Man kan ikke regne med at få lov til at bruge sine dage så smukke steder. Omsorgsfulde voksne er ikke en selvfølgelighed. Alt for mange børn vokser op i mørke lejligheder, hvor mændene slår, råber og drikker for meget brændevin. Omme i det mørkeste hjørne bag lokummerne havde Carl Marius fundet sit fristed. Her stank ubeskriveligt; her var klamt og fugtigt; her var uudholdeligt for alle andre at være, så her kunne Carl Marius være i fred. Han gemte sine små hjemmelavede opfindelser og legetøj i det hjørne. Og mønten, som han havde fundet i rendestenen en regnvejrsdag, og som ingen vidste noget om. Han var bange for, at nogle skulle på øje på mønten, for han vidste, at han var alt for lille til at kunne forsvare den. Han vidste, at han ville miste den, hvis nogen fik øje på mønten, så mørket i hjørnet passede ham fint. Mørket skjulte lyset, som de andre bare ville stjæle, hvis de fik øje på det. Der var en gang en kone, der havde ti mønter, fortæller Asyl-moderen. Hver morgen lagde hun mønterne op på køkkenbordet ved vinduet for at tælle dem. Når de lå i lyset, spejlede de morgenlyset og sendte det ind i køkkenets mørkeste [9]

10 kroge. Men en morgen manglende der én. Der var kun ni mønter. Hun tændte et lys og lyste under spisebordet og inde i skabet. Hun fejede omhyggeligt gulvet i alle hjørner. Og hendes glæde var stor og uforbeholden, da hun langt om længe fandt mønten i en dyb revne. Hun kaldte nabokonerne sammen og holdt en fest: For det, jeg havde tabt, har jeg fundet! Gud ske tak og lov: Guds engle glæder sig, når selv den mindste bliver fundet. Med store strittende ører lytter Carl Marius til Asyl-moderen ord. Hver morgen fortæller hun en lille bibelhistorie for børnene. Og de synger en morgensang, som Professor Ingemann har lovet Dronning Caroline Amalie at skrive til asylet, og som Professor Weyse har skrevet musikken til. Det er dejlige ord og toner, som de to gamle professorer har skrevet. Langt hen på eftermiddagen nynner børnene endnu på melodien. Det er langt fra hver dag, at Carl Marius forstår de ord, som de synger. Han er kun fire år, og der hvor han bor, taler de voksne ikke meget med børn, så ord er noget, som man selv må finde ud af. Nogle gange lærer han sig ordene udenad og går og småsynger dem for sig selv. Og lidt efter lidt er det som om, at ordene åbner sig op og viser ham en ny verden. Som nu med morgensalmen i dag: Ej den mindste mus savner tag og hus; fattigst spurveunge har sin rede. Ej den mindste fugl savner ly og skjul; vi skal heller ej om fristed lede. Selv de fattigste og mindste smådyr har et sted at leve i fred. Den lille og fattige Carl Marius skal heller ikke savne et fristed, hvor han kan leve i fred og tryghed. Og Carl Marius ved godt, hvor det sted ligger, for han kommer der hver morgen for at lege og lære i lyset. Gud ske tak og lov, tænker Carl Marius. Gud ske tak og lov for Asyl-moder, Asylpigen Frederikke, Professor Ingemann og professor Weyse. Men allermest Gud ske tak og lov for Dronning Caroline Amalie, som har gjort det hele muligt. Bliv hos os, når dagen hælder En eneste gang havde Carl Marius været med sin mor på arbejde. Han var meget syg og meget lille. Selvfølgelig kunne han ikke selv huske det, men moren havde fortalt om det så ofte, at han næsten troede, at det var hans egen erindring. Gennem de vintermørke gader en alt for tidlig morgen havde hun båret ham. Med feberhed dreng i favnen og vinterkulde mod sin hud havde moren båret ham. Og før dagens dont endnu var begyndt, var hun udmattet og modløs. Hun havde aldrig sagt noget om det, men måske var håbløsheden så håbløs, at hun tænkte på at give op og sætte sig i sneen og lade søvnen og stilheden overmande dem begge. Arbejdsdagen på tobaksfabrikken var lang [10]

11 og hård. Det var de samme bevægelser igen og igen og igen, og selvom Carl Marius sov det meste af tiden, var moren segnefærdig, da arbejdsdagen var ovre, og natten nærmede sig. Dette minde fylder Carl Marius tanker. Der er en særlig stemning på Dronning Caroline Amalies asyl i dag. En trist og mørk stemning, for en lille dreng, Johan, der kun havde været på asylet i en måned, kom aldrig mere. Johan kunne ikke klare kampen mod kulden og mørket, og lungebetændelsen havde taget ham med op ad englenes himmelstige og ind i Paradislyset, som Frederikke, asyl-pigen, stilfærdigt fortæller de små grædende. Carl Marius ved mere om døden end de fleste børn på asylet. I baggårdens mørke, hvor han legede med sine kammerater, før han kom på asylet, har de ofte fundet døde rotter, mus og katte; og sammen har de undret sig over, hvor stor forskel, der egentlig er på liv og død. En livligt legende kattekilling, der tumler rundt og spreder en hyggelig varme, når man holder den i favnen, bliver på det øjeblik, hvor døden kommer, til et koldt, livløst kadaver med tomme øjne. Uigenkendelig og fremmed. Som om kroppen er efterladt, og alt det levende i killingen er gået et andet sted hen. Måske er den gået ind i det mørke, hvor Paradis-lyset vælder ud af nattens sluser. Engang var Carl Marius bange om natten. Han var bange for nattens lyde og mørket, der gjorde, at alt det uhyggelige, som han kunne forestille sig, kunne gemme sig nede under hans seng, uden han kunne se det. Engang imellem er Carl Marius stadig bange om natten, men nu tvinger han sig selv til at vende det hele på hovedet. Det, han forestiller sig, der ligger under sengen, kan jo lige så godt være noget godt. Måske ligger dér en drømmende engel, der er sendt ned til familiens lille kammer af Kongen i livets rige for at sprede fred og tryghed. Han forestiller sig indædt, at han kravler op ad en uendelig stige, der når helt op bag de hvide skyer, hvor himlen ligger lys og åben. Han forestiller sig, at han hilser på englene og langt om længe bliver omfavnet af Kongen, søvnen og de lyse drømme. I skal ikke synge for at forstå med jeres hoveder, hørte han en dag Asyl-moderen sige. I skal synge for at forstå med jeres hjerter! Det har Dronningen selv forklaret mig, og det er Dronningens skyld, at vi kan være her i asylet sammen! Carl Marius ved godt, hvad Dronningen og Asyl-moder mener. Han ved godt, at der er rigtig meget, som han ikke kan fatte, selvom han tænker sig rigtig godt om. Som nu Døden, hvis skygge ligger tungt over Asylet i dag. Hvem kan forklare døden, så man virkelig forstår det? Selvfølgelig er det noget med, at hjertet holder op med at slå, at blodet standser sit løb rundt i blodårene, at øjet brister og holder op med at se, at åndedrættet stopper. Og kroppen bliver helt kold og glat som voks. Og tavsheden bliver helt stille. Men det er jo ikke hele forklaringen om døden. Hvor bliver livet af, når det går bort? Alle de lege og smil som lille levende Johan fyldte dagene med; hvor bliver de [11]

12 af? Når lille Johan er væk, og kroppen ligger tilbage i sygesengen som et tomt hylster, hvor er hans sjæl, hans ånd, hans personlighed så henne? Professor Ingemann siger, at den er oppe i himmelen, svarer Frederikke på de svære spørgsmål. Lige som vi hver aften lægger os til hvile i tryghed og fred, selvom mørket vælder ud af nattens sluser, sådan kan vi til sin tid lægge os til at dø i tryghed og fred, for Paradislyset vælder af ud af den evige nat. Det er de ord, Carl Marius godt kan li. Ordene om mørke og lys, der løber ud af natten, ligesom vandet, der fosser i bækken, når frosten tør isen og sneen op. Ordene om det mørke tæppe med stjerner på, som Gud Fader lægger hen over dale og høje, når mørket fylder næsten alt. Der står et slot i vesterled Du er en prins, siger Asyl-pigen Frederikke til Carl Marius og sætter en kongekrone af papir på hans hoved. Drengen ranker ryggen uden at tænke over det, for han føler sig i samme sekund som en prins. Kronen er godt nok af papir og prinsen lige så fattig som Svinedrengen, men Carl Marius mærker, at den umulige drøm slet ikke kun er en drøm. Inde i det særlige slot, som Gud Fader selv har bygget af aftenslysets stråler, kan selv fattigfolks unger blive kongelige. Ikke langt fra Dronning Caroline Amalies Asyl ligger kongeslottet af sten og glas. Carl Marius har ofte stået og set over kanalerne og drømt om livet bag de tykke mure. Han har set på soldaternes farverige uniformer og deres strenge vandren frem og tilbage for at beskytte Kongen og Dronningen. Carl Marius følte, at det var hans egen Dronning; i al fald havde Dronning Caroline Amalie siden 1828 haft 1200 rigsdaler til sin rådighed, som hun ikke havde brug for til andet end at betale for et asyl for de fattiges børn. På særlige festdage dukkede Dronningen op på asylet med sine rolige bevægelser og store kjoler og talte højtideligt med både voksne og børn. Det var hende, der forklarede Carl Marius, hvad ordet asyl betyder. Asyl kommer af det græske ord Asylon, som betyder fristed. Dit fristed, min dreng! havde hun sagt og set på ham med øjne, der havde taget farve af Øresund. De havde sunget den mærkeligste salme på asylet i morges. Den var fyldt med mærkelige ord, som fik Carl Marius tanker til flyve så langt væk, at nabodrengen måtte puffe ham i siden, så han kunne følge med igen. Professor Ingemann er da selv ude om, at man ikke kan samle sine tanker, når han skriver sådan nogle ord, tænkte Marius og lod fantasien finde sine egne veje. Han så slottet med tagsten af det pureste guld, der ligesom skinnede af de lyserøde [12]

13 aftenskyer. Han så den kæmpemæssige port, der nåede fra jorden op til himmelen. Han så de tusinde tårne, der spejlede sig i havet. Han så et purpurklædt ridderbanner på det højeste tårns spidse spir. Han så solenglen svinge med lysets flag, før hun tog flugten og forsvandt bag horisontens kant. Han så en lille båd ligge og vugge i strandkanten ved forklaringskysten, hvor alt det man ikke forstod i livet og i døden, pludselig blev forklaret og åbenlyst. Prinsen i drømmenes rige. Solskiven er halvt skjult af jorden, og selvom der ikke er noget hav, den kan spejle sig i, synes han, at han kan skimte omridsene af slottets tusinde tårne. Fra toppen af Valby Bakke kan han se langt omkring. Bag ham ligger byen, hvor mørket lidt efter lidt indtager gaderne. Over ham står himlen lovende lyserød. Og foran mod vest ser han det syn, der fik Professor Ingemann til at skrive sine ord: Et slot i vesterled. Lysets slot, som er hans eget, og hvor han kan bo og lege og færdes mellem mennesker og engle. Og så står Carl Marius på bakken uden for byen, mens solen er ved at gå ned i vest. [13]

14 Salmerne Nu titte til hinanden Nu titte til hinanden de favre blomster små, de muntre fugle kalde på hverandre; nu alle jordens børn deres øjne opslå, nu sneglen med hus på ryg vil vandre. Den kære Gud og skaber den mindste orm er nær: han føder fugl og markens lilje klæder; Dog menneskenes børn har han allermest kær, Gud ånder på øjet, når det græder. Guds søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå, hans vugge stod på jord foruden gænge. Guds himmeriges fryd har han lovet de små og blomster fra paradisets enge. Guds søn har os så kær, han er børnevennen stor, han bærer barnet op til Gud på armen; Han storm og hav betvang, da han vandred på jord, men børnene leged ham ved barmen. O du, som os velsigned og tog i favn de små, en morgen se vi dig i Paradiset; du lærte os til Gud vore øjne opslå, evindelig være du lovpriset! B. S. Ingemann 1837 / C. E. F. Weyse 1837 [14]

15 Ordforklaring 1. favre - smukke 2. føder - giver føde til 3. gænge - ben med buer, der får en vugge til at gynge 4. betvang - styrede, tæmmede han storm og hav betvang - henviser til fortællingen i blandt andet Matthæusevangeliet kapitel 8, om Jesus og hans disciple, der var i havsnød. Da befalede Jesus stormen at lægge sig, og straks blev der blikstille. børnene leged ham ved barmen - henviser til, at der i Markusevangeliet kapitel 10, vers står at Jesus tog de små i favn og velsignede dem. Teksten læses altid ved dåben. Kommentar Dette er salmen til lørdag på asylet, og den er langt fra så sorgløs, som den synes ved første øjekast. Lørdag er den ugedag, hvor Jesus lå i graven. I årene skrev Ingemann en anden lørdagsmorgensang til Sorø Akademi. Den begynder: Stig frem, o Dag, med Dødens Minde! I Graven livets Konge laa Dog selv paa Dødens stille Dag, O Gud, vor Lov og Pris modtag! Hvis man ser omhyggeligt efter kan man i Nu titte til hinanden finde flere associationer til døden. I vers 2 græder øjet. I vers 3 står vuggen lige så ubevægelig (den har ingen gænge), som var det en kiste på jord. Senere i verset tales om blomster fra paradiset enge. I vers 4 bæres barnet op til Gud. Da Ingemann skrev salmen, var børnedødeligheden meget stor, så de fleste familier kendte til det. Barnets død bliver den undertone, som man kan læse ind i det ellers lyse digt. Derfor anvender Ingemann også dyrene orm og snegl i vers 1. Sneglen kendes fra Salmernes Bog kapitel 58 vers 9, hvor der står: som sneglen, der opløses i slim, som et dødfødt barn, der aldrig får solen at se. Ormen er det dyr, der lever i gravenes mørke. Når børnene skal opslå deres øjne, bliver det altså mere en blot at vågne til en ny dag; det bliver en opvågnen til et helt nyt liv i evighed. Salmen bruges både ved dåb og børne-begravelser. [15]

16 Ideer til undervisningen a. Samtal om fortælling og salme. Der er stor forskel på at være hjemme hos Carl Marius og at være i Asylet. Del tavlen i tre (Carl Marius hjem, Dronningens Asyl og salmens univers) og skriv op, hvad I ved om de tre steder. Sammenlign asylets verden med salmens univers. b. Lav dyr og ting til fællesbilledet Ingemanns Verden. Børnene skal så vidt muligt huske de beskrivende tillægs- eller navneord: - favre blomster - muntre fugle - jordens børn - sneglen med hus på ryg - mindste orm - markens liljer - øjet, når det græder - krybbestrå vugge uden gænge - blomster fra Paradisets enge - storm og hav betvang c. Lav fagter til teksten sammen. I kan evt. nøjes med udvalgte vers. Første vers er lettest. d. Melodien har en karakteristisk gyngede gang, hvor man holder nogle toner længere tid end andre. Prøv at gå/danse til melodien, så man kun må tage et nyt skridt for hver ny tone. Gå fremad i første linje, bagud i næste, fremad i tredje og bagud i fjerde linje. titte verbum -r, -de, -t [ˈtidə] Oprindelse måske omdannelse i barnesprog af kigge, jævnfør udråbsordet tittit Betydninger 1. stikke en smule ud eller rage op i forhold til omgivelserne NOGET titter +RETNING titte frem 1.a komme (svagt) til udtryk NOGET titter frem 2. kigge frem fra et skjul eller gennem en sprække eller åbning NOGEN/NOGET titter +RETNING titte frem 3. kaste et hurtigt eller flygtigt blik på NOGEN titter +RETNING [16]

17 I østen stiger solen op I østen stiger solen op: Den spreder guld på sky, går over hav og bjergetop, går over land og by. Den kommer fra den favre kyst, hvor paradiset lå; den bringer lys og liv og lyst til store og til små. Den hilser os endnu så smukt fra Edens morgenrød, hvor træet stod med evig frugt, hvor livets væld udflød, Den hilser os fra lysets hjem, hvor størst Guds lys oprandt med stjernen over Bethlehem, som østens vise fandt. Og med Guds sol udgår fra øst en himmelsk glans på jord, et glimt fra Paradisets kyst, hvor livets abild gror. Og alle stjerner neje sig, hvor østens sol går frem: den synes dem hin stjerne lig, der stod ved Bethlehem. Du soles sol fra Bethlehem! Hav tak og lov og pris for hvert et glimt fra lysets hjem og fra dit Paradis. B. S. Ingemann 1837 / C. E. F. Weyse 1837 [17]

18 Ordforklaring 2. favre - skønne hvor paradiset lå - i skabelsesberetningen (1. Mosebog kapitel 2) står der: Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. 3. Edens morgenrød - morgenen i Paradiset, skabelsens begyndelse træet - Livets Træ i Paradiset, hvis frugter skænkede evigt liv livets væld - floden, der ifølge Bibelens skabelsesberetning gennemstrømmede Paradiset 4. lysets hjem - kan betyde både Østen og evigheden hvor størst Guds lys oprandt - hvor Guds lys viste sig størst og stærkest, nemlig i Jesus 5. abild - æble. Hentyder til frugten på Livets Træ i Paradiset 6. hin stjerne lig - magen til den stjerne 7. soles sol - sol over alle sole, dvs. Jesus Kristus lov - lovsang Kommentar Nøgleordet i denne salme er øst. Øst er i denne sammenhæng ikke blot en geografisk retning, men derimod det sted, hvor selve livet kommer fra. Lyset kommer hver eneste morgen fra øst. I 1. Mosebog står der i kapitel 2 vers 8, at Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst. Paradiset ligger altså i øst, ligesom det var derfra Betlehemstjernen kom, som de vise mænd gik efter. Langt de fleste kirker i Danmark har alteret vendt mod øst, som er opstandelsens retning. Derfor begraves mange også med hovedet den vej. Salmen var den sjette mest brugte ved begravelser i Det mest anvendte var Altid frejdig, når du går. Ingemann skrev salmen til onsdagens morgensang på asylet. Onsdag er fra hedensk tid Odins-dag, så måske har Ingemann villet tage kampen op mod hedenskabets mørke. Paradiset er for længst tabt for menneskerne på jorden, men det er vigtigt for Ingemann, at vi hver morgen får et glimt af lysets hjem. [18]

19 Ideer til undervisningen a. Samtal om fortælling og salme. I dag handler det om lys. Lys er godt, for det spreder liv og lyst. Lys gør, at vi kan skelne farver og detaljer fra hinanden. Lys får planter til at gro. Men lys kan også blænde os, når vi næsten ingenting kan se. Og lys afslører også det, som vi måske helst vil skjule. Zakæus gemte sig for ikke at blive set. Kender I situationer, hvor man har allermest lyst til at gemme sig? For Ingeman kommer morgensolen med glimt fra paradisets kyst. Gad vide, hvordan paradis er? Hvordan ser der ud? Hvordan lever man der? Hvordan taler man sammen? Hvilke følelser har man/har man ikke i paradis? Jeg var engang på morgenfugletur med en ornitolog. Han sagde, at fuglesangen var mest kraftig i de minutter, hvor vi begyndte at kunne se hinandens øjenfarver. b. I dag skal I lave små malerier til fællesbilledet Ingemanns Verden. De skal være på størrelse med postkort (A6) og skal være helt dækket af farve. I skal vælge en linje fra salmen som titel på jeres maleri og skrive linjen på bagsiden; f.eks. Den spreder guld på sky eller Hvor træet stod med evig frugt. Inden I hænger billederne op, kan I lave en quiz, hvor jeres klassekammerater skal gætte, hvilken linje jeres maleri forestiller. I kan vælge at lade malerierne være ramme omkring fællesbilledet. I kan udfylde med ensfarvede A6- ark, så rammen når hele vejen rundt. c. Nogle af versene handler om skabelsen og andre om Jesus og hans verden. Prøv om I kan finde ud af hvilke (Skabelsen: vers / Jesus og hans verden: 4-6-7). d. I kan lege med hvor mange forskellige måder, man kan synge en sang på. Man kan fx være glad, træt, sur, ked af det osv. Del eleverne op i hold og lad dem selv finde en sindsstemning, som de synger sangen med. De andre hold gætter hvilken og reflekterer over, hvad der sker med musikken. [19]

20 Gud ske tak og lov! Gud ske tak og lov! Vi så dejligt sov! barnet lå med varme kind på puden. Nu som fuglen frisk! Rask som havets fisk! Morgensolen titter gennem ruden. Med hin glans fra sky kom der lys i by, kom der glimt af sol i alle sjæle. Alle haner gol, hilsed glad Guds sol, alle vævre tunger små fik mæle. Ej den mindste mus savner tag og hus, fattigst spurveunge har sin rede. Ej den mindste fugl savner ly og skjul, vi skal heller ej om fristed lede. Lystig hanen gol, hilsed glad Guds sol, for hver sjæl er lys og lyst oprundet. Nu, som fuglen frisk! Rask som havets fisk! Vi har kærligheds-asylet fundet. B. S. Ingemann 1837 / C. E. F. Weyse 1837 [20]

21 Ordforklaring 2. hin glans - den glans gol - gammel datidsform: galede vævre - livlige mæle - stemme, sprog 3. fristed - tilflugtssted, asyl 4. kærligheds-asylet - det sted, hvor vi er beskyttet af kærlighed. En henvisning til Dronning Caroline Amalies Asyl. Kommentar Gud ske tak og lov er torsdagens morgensang. I en note i førsteudgaven skrev Ingemann, at denne sang var skrevet med særegent Hensyn til Børnene i Asylerne. Det var ikke særlig almindeligt, at man skrev tekster henvendt til børn på dengang; så det er pudsigt, at nogle af de mest kendte tekster fra den tid, netop er skrevet til børn: H. C. Andersens eventyr og Ingemann børne-salmer. Der var oprindeligt yderligere to vers, som netop understregede, at sangen skulle synges i asylerne: Fattig Mand fuldstærk Gaaer nu til sit Værk; Rask hver Haand sig rører nu med Glæde. Fattig Kone maa Til sin Dont udgaae, At de Smaa skal ei for Brødet græde. Fader gik sin Vei. Moder see vi ei, Dog i Nød vi sidde ei tilbage. Arnens Ild er slukt; Hjemmets dør er lukt; Gud dog sørger for os alle Dage. [21]

22 Ideer til undervisningen a. Samtal om fortælling og salme. Der er nogle ord og vendinger i salmen, som vi ikke bruger i dag; f.eks. Gud ske tak og lov, Med hin glans fra sky, Alle galer gol, Alle vævre tunger små fik mæle, Ej, Kærlighedsasylet. Tal om, hvad de kan betyde. Hvor kan almindelige danske børn finde fristeder i dag, hvor man kan være i fred og føle sig tryg? Har nogle af jer oplevet at blive væk og blive fundet igen? Hvorfor er det, at man bliver så utroligt glad igen? De filosofisk anlagte kan tale om selvfølgelig og uselvfølgelig; man kan regne hinanden som en selvfølge, som adskillelsen minder os om, at vi ikke er det; vi er en overraskende dejlig gave til hinanden. Vi er uselvfølgelige. asyl substantiv, intetkøn -et, -er, -erne [aˈsyˀl] fra græsk asylon 'fristed' Hvad gør dyrene, når det bliver lyst? Hvad gør menneskene, når det bliver lyst? Hvad har du lyst til at lave, når solen skinner? Hvad har du lyst til at lave, når det er mørkt? Ingemann skriver, at man kan have lys i sjælen, hvordan er det? Hvad vil det sige at have et lyst sind? Hvordan får man det, når nogen siger tak til en? b. Lav billeder, som kan klippes ud, til fællesbilledet Ingemanns Verden med udgangspunkt i en linje fra salmen; f.eks. Nu som fuglen frisk, Kom der lys i by, Ej den mindste mus, Vi har kærlighedsasylet fundet og så videre. c. Lyt til melodien og undersøg, om I kan høre, hvornår tonerne går op og ned i den. I kan med fordel bruge kopiark 1 bagerst i materialet. [22]

23 Bliv hos os, når dagen hælder, Bliv hos os, når dagen hælder, du kære Fader og Gud! Bliv hos os, når mørket vælder af nattens sluser ud! Henspred over dal og høje dit stjerne-klædebons flig, så lukke vi trygt vort øje og slumre sødt hos dig. Bliv hos os, og vi vil drømme om englebørnenes fred; din Ånd gennem himmel-strømme vil suse til os ned. Og Kongen i livets rige vil favne alle de små. På englenes Himmel-stige skal barnesjæle gå. Bliv hos os, når dagen hælder, du kære Fader og Gud! og Paradis-lyset vælder af nattens sluser ud. B. S. Ingemann 1838 / C. E. F. Weyse 1838 [23]

24 Ordforklaring 2. dit stjerne-klædebons flig - glimt af dit strålende lys, himlen er et lille stykke af Guds stjernekappe. 3. din Ånd vil suse - Helligåndens nærvær forbindes i Bibelen ofte med en susende lyd 4. Kongen - Jesus Kristus (derfor skrives Kongen med stort K) Kommentar Ingemann fortæller, at salmens udgangspunkt er et vers fra Emmaus-vandringen i Lukasevangeliet: Men de (disciplene) holdt ham tilbage og sagde: Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld. Der sker en næsten umærkelig bevægelse fra den begyndende nat i vers 1 til dødens nat i sidste vers, skriver Jørgen Kjærgaard i Salmehåndbog II. Gradvist, som et drømmesyn, åbner det himmelske perspektiv sig i salmen, og gør den til en forsikring om Guds nærvær i liv og død. Som et godnateventyr formidler den tryghedsskabende drømmebilleder, formet af bibelske motiver som en bøn til den treenige Gud. Englenes himmelstige kendes blandt andet fra fortællingen om Jakobs drøm i Betel, Første Mosebog kapitel 28, vers Jakob er lige flygtet fra sin vrede bror, Esau, som han snydt, da han lægger sig til at sove på den bare jord med en sten som pude. I drømmen ser han en stige, hvor engle går op og ned. Gud kommer og lover Jakob, at hans slægt skal blive lige så talrig som jordens støv. [24]

25 Ideer til undervisningen a. Samtal om fortællingen og salmen. Fortællingen handler om Carl Marius erfaringer med døden. Alle børn tænker på, hvad døden er for noget. I kan tale om, hvilke erfaringer Carl Marius har. Og I kan tale om, hvad I selv tænker om døden. I behøver ikke at være enige med Ingemann, Carl Marius eller hinanden. Vers 1 og 5 er næsten ens; eneste forskel er tredje linje: når mørket vælder bliver til og paradislyset vælder. Hvordan kan mørke blive til paradis-lys? På en måde er salmen fræk. Den giver jo næsten Gud ordrer, når den starter fire af versene med udsagnsord i bydeform (imperativ). Bliv og henspred er dog bønner (eller ønsker), så hele salmen er at betragte som en aftenbøn. De seks linjer fra Din ånd gennem himmelstrømme er løfter om, hvad Gud vil. I fortællingen har jeg lagt et lille spor om at forstå med mere og andet end hjernen. Når man arbejder med lyrik (og kunst i det hele taget), er det vigtigt, at samtalerne ikke udvikler sig til regnestykker, hvor man prøver at regne ud, hvad digteren tænker. Ingemanns sange er dybt sanselige, så det er også med sanserne, de skal opleves og forstås. Forstå kan man på flere måde. Man forstår først for alvor kunsten at cykle, når man virkelig cykler. Alverdens forklaringer på cykle-kunnen kan slet ikke måle sig med den forståelse og indsigt, som cyklingen selv rummer. b. I dag skal I lave et stjerneklædebon på fællesbilledet Ingemanns Verden. Læreren klistrer et langt mørkeblåt stykke stof på jeres billede, som alle sætter små og store stjerner på. I kan lave stjerner i forskellige materialer; f.eks. stanniol, ståltråd/rosentråd, juice-karton, tændstikker, garn, limpistolslim og så videre. c. Se på billedet Labrofossen af Thomas Fearnley fra 1837 på Hvad forestiller billedet? Prøv at finde stemninger og følelser i billedet. Hvordan passer billedet til Ingemanns tekst? Poesi er en erkendelsesproces og ikke bare et konserveringsmiddel til henkogning af solnedgange og fuglesløjt. Digteren er ej heller opfinder. Det er ham ikke nok at finde ud af. Han må finde ind til. uddrag af Halfdan Rasmussens digt Digte skal ikke forklares [25]

26 Der står et slot i vesterled Der står et slot i vesterled, tækket med gyldne skjolde; did går hver aften solen ned bag rosenskyernes volde. Det slot blev ej med hænder gjort: mageløst står det smykket; fra jord til himmel når dets port; Vorherre selv det har bygget. Fra tusind tårne funkler guld, porten skinner som ravet; med strålestøtter underfuld sig borgen spejler i havet. Guds sol går i sit guldslot ind, skinner i purpurklæder. I rosensky på borgens tind står lysets banner med hæder. Solenglen svinger lysets flag, vandrer til fjerne lande; ham følger liv og lys og dag bag nattens brusende vande. Lig solen farer livet hen, går til forklarings-kysten. Med glans opdukker sol igen fra Paradiset i østen. B. S. Ingemann 1838 / C. E. F. Weyse 1838 [26]

27 Ordforklaring 1. et slot - det gyldne slot i salmen er et billede på solens sidste stråler. For digteren bliver synet måske også en åbenbaring af det ny Jerusalem, den himmelske by, som ved tidernes ende skal dale ned til jorden (Johannes Åbenbaring, kapitel 21). Den jordiske skønhed peger hos Ingemann hen imod den evige herlighed hos Gud. vesterled - horisonten i vest did - derhen 2. strålestøtter - strålende søjler purpurklæder - strålende rød klædning (forbeholdt den romerske kejser) lysets banner - fanen, der markerer lysets sejr over mørket 3. forklaringskysten - dér, hvor vi med Paulus ord skal se ansigt til ansigt og få forklaret, dvs. kastet lys over menneskelivets gåde og evigheden Kommentar Salmen er den første i Ingemanns Syv Aftensange fra Den kom først med i Salmebogen i Teksten bevæger sig fra Vest i første linje til Øst i sidste linje. Paradiset ligger i øst, men Guds nye slot med porten, der når fra jord til himmel, ligger i vest, hvor vi mennesker bor. Gud er Herskeren i purpurklæder, der styrer solenglens gang bag nattens brusende mørke vande. På vej ind i livets nat får den, der synger denne salme, både et glimt fra paradisets morgen og evighedens forklarede, evigt oplyste kyst, skriver Jørgen Kjærgaard i Salmehåndbog II. Ligesom i så meget andet af romantikkens litteratur møder nordisk mytologi kristendommens univers i salmen. Sagnkongen Gylfe besøgte aserne for at lære gudernes verden at kende. Men det havde de ikke lyst til. Derfor udsætter de ham for blændværk med den gyldne sal. "Da han trådte ind i borgen, så han dér en hal så høj, at man næppe kunne se op over den; dens tag var belagt med gyldne skjolde, lagvis som et spåntag." Snorres Edda, 1225 I romantikken elskede man drømmen fremfor virkeligheden, så måske har Bo Hakon Jørgensen ret, når han skriver: "Verden peger, men den er ikke stedet selv. Tøvende mellem realitet, eventyrlighed og religiøsitet står den romantiske Ingemann, som også skrev fantastiske fortællinger." Der står et slot i vesterled er ikke et forsøg på neutralt, nøgternt og rationelt at beskrive virkeligheden; den er en vision om en større, dybere, skønnere virkelighed. [27]

28 Ideer til undervisningen a. Samtal om fortælling og salme. Et udgangspunkt for samtalen kunne være elevernes egne erfaringer med solnedgange. Når solskiven først rører horisonten, synes det som om, det går hurtigt, før hele solen er sunket ned i havet eller jorden. Refleksioner i vand og skyer kan nogle gange får det til at se ud, som om der ligger et stort slot bygget på horisontens linje. Ingemann bruger en hverdagserfaring (solnedgangen) til at vise noget guddommeligt (Guds rige). I sine salmer viser Ingemann ofte sider af forholdet mellem Gud og skaberværket, der har gjort, at han er blevet beskyldt for at være panteist: altså at Gud er i alt; at Gud er identisk med verden. b. Ingemanns aftensang er fyldt med farver. Prøv at finde dem: Gyldne, rosenskyernes, guld, rav, purpurklæder. Mal et slot, som I kan klippe ud og sætte på fællesbilledet Ingemanns Verden, hvor I kun bruger farverne fra salmen. I må altså gerne have flere nuancer af gult, lyserødt, rav-farvet og lilla (purpur). c. Se J. M. W. Turners billede A sail boat approaches the Arts fra 1840 erne på Hvad kan I se på billedet? Hvilke farver dominerer? Prøv at lukke øjnene i mindst 15 sekunder; åbn øjnene og find ud af, hvad du først ser på billedet. Lav en liste af ord, som I synes passer godt til maleriet: f.eks. varme, glæde, lys, sol, drøm osv. Passer ordene fra listen godt sammen med Ingemanns salme. [28]

29 Portrætter Bernhard Severin Ingemann ( ) I den mest storartede Natur gives der næsten Intet, som jo Barneøjet kan opdage selv på den fladeste Slette-ø i Østersøen. Med den store Stjernehimmels Verdensalt foroven, har den lille grønne jord forneden fast alle den samme herlighed, kun i mindre eller større målestok. Sådan begynder Ingemann kapitlet om sit forhold til naturen i sin Levnetsbog fra Her afsløres, at man i naturen med barnets nysgerrige øjne kan få øje på Verdens-altet, den store sammenhæng, som for Ingemann var Gud. Gud kunne man finde alle vegne, og Guds herlighed var at finde på jord. Selv på flade Falster, hvor Ingemann voksede op i farens trygge præstegård. Som 10-årig mister han sin far; og denne tidlige erfaring af døden og det efterfølgende håb om en evighed ses tydeligt i flere af hans salmer. Ingemann var den yngste af 8 søskende og en eftertænksom dreng, der holdt af at færdes i naturen. Det dyr, som han beundrede mest, var sneglen, som Gud have lært at bygge et lille rundt hus på ryggen, som den kunne krybe op af den stejleste træstamme med. Det kan svanen ikke klare med sine store hvide vinger. Da han fortalte de voksne det, synes de pludselig at sneglen var en lille tusindkunstner. Barnets blik på verden kan lære voksne indsigter og dybder, som forstanden har svært ved at få øje på, mente han. Selv hvis forstanden prøver at bortforklare de poetiske sandheder, som ligger gemt i tilværelsens usynlige egne, vil barnets fantasi afsløre skønheden og storheden. Kunde det lykkes vor forstand - paastaaer han - at bortforklare Virkeligheden af hin store Poesi, der lever i alle Nationers Almuesagn om synlige vink fra Tilværelsens usynlige egne, saa vilde dog bestandig en dybere fornuft redde det Skjønne og Store deri ved Fantasiens uskyldige barnehaand, skriver han andetsteds i Levnetsbog. Ingemann blev en betydelig figur i den folkelige, nationale bevidsthed, der voksede frem i første halvdel af 1800-tallet. Han skrev historiske romaner om heltene fra Danmarks fortid, formidlede folkets almuesagn (=beretninger) samtidig med at han skrev mere eventyrlige og fantastiske romaner og skuespil. Han var på fornavn (og brev) med H. C. Andersen og N. F. S. Grundtvig og havde en stilling som lektor på det anerkendte akademi i Sorø. [29]

30 Følelserne, fantasien, drømmene, skønheden og storheden var drivkræfter i Ingemanns digtning og forfatterskab, så han blev en lederskikkelse i romantikkens danske litteratur. Det er de lyse og skønne tanker, som er tydeligst i Ingemanns digtning. Men han skrev faktisk nogle fortællinger med titler som Det forbandede hus, Varulven og Den levende døde ; måske inspireret af Shelleys Frankenstein, der udkom året før Ingemanns Eventyr og fortællinger (1820). Mørket kan have en magisk virkning på mennesker, vidste Ingemann, der bl.a. skrev om temaet i fortællingen Selv-citationen fra Heldigvis beslutter hovedpersonen (og Ingemann) sig for ikke at lege mere med de mørke kræfter. Ingemann-selskabet har lavet en glimrende hjemmeside (www.ingemann-selskabet.dk), hvor der er fri adgang til bl.a. biografisk materiale. Jeg er godt fornøjet med, hvad jeg så! B. S. Ingemann Den 24. februar 1862 var den sidste dag, B. S. Ingemann levede. Da solen var ved at gå ned, bad han fra sengen om at få gardinet trukket fra, så han endnu engang kunne se solens lys fra himlen. Han kunne ganske vist ikke se selve solen, derfra hvor han lå. Han kunne kun se dens genskin. Da nogen i stuen beklagede det, sagde han med et glad smil. Jeg er godt fornøjet med, hvad jeg så!. Så lod han gardinet trække for igen. Christoph Ernst Friedrich Weyse ( ) Weyse blev født i Altona i udkanten af Hamborg i Tyskland af musikinteresseret mor, der var gift med en købmand. Faren døde, da Weyse var blot 6 år, men allerede året efter gifter moren sig igen. Det er Weyses morfar, der opdager drengens usædvanlige musikalitet og giver ham undervisning. Som trettenårig komponerer Weyse sine første værker, nogle småsange og klavertrioer, og som 15-årig, efter sin konfirmation og morens død, bliver han sendt til København, hvor han modtager undervisning af nogle af tidens bedste musikere. Fra 1894 får Weyse arbejde som organist i den reformerte kirke og fra 1805 til sin død i Vor Frue kirke, der er Københavns Domkirke. Weyses arbejder spænder vidt. Han komponerede både syngestykker, symfonier og klaverværker, og han bearbejdede en række danske folkeviser. Weyse har skrevet melodier til en række salmer udover Ingemanns morgen- og aftensange. Mest kendt er nok Grundtvigs Den signede dag. I alt har han komponeret melodier til 19 af Salmebogens salmer. [30]

31 Dronning Caroline Amalie ( ) Selv ikke saa lykkelig at have Børn kastede hun nu sin Kjærlighed paa Landets fattige, forladte Smaa, der nøgne og hungrige mangle Hjem og Tilsyn, medens deres Forældre maa arbeide for at fortjene brødet. Her gjorde hun hele sin kongelige Indflydelse gjældende, skriver Johanne Luise Heiberg i sine erindringer. Hun var den første, der rundt i Landet reiste hyggelige boliger, Asyler, for at optage de Smaa indenfor lune vægge. De fattige Børn, der tidligere havde løbet om paa Gaden, udsatte for al Plage og Fordærvelse, bleve nu her underviste i de første Børnelærdomme og legede glade med hverandre paa dertil indrettede Legepladser. Hvad Caroline Amalie har virket ved denne Kjerlighedsgjerning er uberegneligt.»hun reiste ej Borge med Taarn mod Sky, hun reiste en Skole til Børnely«. Samtidigt hyldestdigt Fattigbørns Moder og den kgl. Fostermoder for de smaa var samtidens karakteristikker af hende. Hun samlede omkring sig en kreds af kvinder fra aristokratiet og overklassen og bidrog i kraft af sin position som kronprinsesse og fra 1839 som landets dronning til at forme en ny, aktivt udadvendt og socialt forpligtet kvinderolle. Caroline Amalie mødte i 1838 N. F. S. Grundtvig, der holdt foredrag for hende og hendes kreds om Nordens historie. Hans syn på kristenlivet og det folkelige kom til at præge Dronningen, der havde sin faste plads ved gudstjenesterne i Vartov. Hun fandt i asyl-arbejdet en rolle, der gjorde det muligt for hende at leve et bevidst og udadvendt kristent liv. Da der blev knyttet en skole til asylerne, lod hun Grundtvigs skoletanker få en vigtig plads. Caroline Amalie var Christian 8.s dronning. Hun voksede op på Augustenborg og Gråsten i Sønderjylland. Brylluppet stod på Augustenborg Slot den 22. maj 1815, men var til begge ægtefællers store sorg barnløst. Caroline Amalie kunne ikke få børn; gemalen var jo far til et barn af første ægteskab, den senere Frederik VII. Længe var der et udmærket forhold mellem hendes yngre bror, hertug Christian August af Augustenborg, og hendes gemal, Christian Frederik, men da denne besteg tronen som Christian VIII i 1839, opstod der hurtigt uenighed om hertugdømmerne, hvor hertugen ivrigt forfægtede en arveret, som kongen ikke ville indrømme ham. I denne strid stod Caroline Amalie stiltiende på hertugens side, hvad hun indrømmede over for kongen, der også stiltiende måtte konstatere, at hans egen dronning ikke stod bag ham i denne for riget så væsentlige sag. Hun har i breve til svigerinden, Louise af Augustenborg, i 1861 og 1863 givet udtryk for, at hun nu forstod, hvad hendes afdøde gemal havde været oppe imod, og inderligt fortrød sin stillingtagen. [31]

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 1 Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere