Nu titte til hinanden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nu titte til hinanden"

Transkript

1 Nu titte til hinanden B. S. Ingemanns salmer i Dronningens Asyl Fortolkende fortællinger Indskolingen Lærervejledning

2 Fælles Mål 2009 Materialet er lavet for at opfylde følgende trinmål: Kristendomskundskab, trinmål efter 3. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om, hvad kirke og kristendom er samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen synge og samtale om salmer og sange kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente tale med om indholdet af de bibelske fortællinger tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær Kolofon Materialet af skrevet af Svende Grøn Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier t: m: [Den anvendte vignet er en bearbejdning af Dronningens monogram fra porten til Den integrerede institution Dronning Caroline Amalie] [2]

3 Forord Danskheden som sådan ville ingen skade lide, hvis Rosenborg Slots kronjuveler og sølvfade blev solgt til en oliemillionær i Texas - det ville kun gavne betalingsbalancen. Men danskheden uden Ingemann? Umuligt - utænkeligt! Citatet kommer fra Dan Turèll, der ligesom så mange andre danskere havde et nært forhold til Ingemanns morgen- og aftensange. De fleste danskere kan stadig melodierne og enkelte vers udenad. I østen stiger solen op er en af de salmer, som alle kan synge med på; hvis de da tør!? Ingemanns salmer lægger op til en sanselig og følsom lydhørhed, som børn føler sig imødekommet af og rummet i. Blandt andet derfor giver det god mening fortsat at lære børnene hans salmer. Og fordybe sig i hans og Weyses univers. Midt i romantikkens storhedstid, hvor skønhed og drømme var positive begreber, skrev B. S. Ingemann sine berømte morgen- og aftensange. Sammen med komponisten C.E.F. Weyse skabte han et univers af glæde, lys og fred, som mange betragter som noget af den fineste digtning, vi har på dansk. De syv morgensalmer (sammen med sangen Storken sidder på bondens tag ) udkom i 1837 til morgensangen på Dronning Caroline Amalies asyl. Asylet, der var det andet asyl i København (fra 1828), blev et fristed for fattige børn med udearbejdende forældre. Altså blev asylet en slags børnehave og eksisterer den dag i dag som sådan. Dronningen var allerede i en ung alder blevet optaget af Ingemann og hans skrivning, så derfor var det naturligt, at hun gennem venner fik gjort ham klart, at hun ønskede, at han skrev nogle sange til asylet. I 1838 udkom syv aftensange af Ingemann og Weyse. Disse sange er enestående, magiske, mirakuløse, visionære, sofistikerede, primitive, bevidsthedsudvidende og barnlige på en gang! Dan Turèll Historien bag Dronningens asyl kan man læse i William Thomassen: Asylbevægelsen og det kjøbenhavnske Asylselskab, Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab, Det er en meget grundig og overskuelig gennemgang af baggrunden for og menneskene bag asylerne. Musikken til de syv morgensange og de syv aftensange er en del af den kulturkanon, som udkom 2006, ligesom B.S. Ingemann er en del af Dansk Litteraturkanons folkeskole-tillæg fra [3]

4 Undervisningsvejledning Materialet er bygget op om fem fortolkende fortællinger, hvor vi følger drengen Carl Marius møde med asylets lyse verden. Jeg har forsøgt at skrive i romantikkens maleriske sprog og med vilje ladet enkelte gamle (uforståelige?) ord stå som markeringer af tid og sted. Fortællingerne foregår i begyndelse af 1840 erne; dvs. mens Madam Orene Fejlberg stadig var asyl-moder, og Frederikke var asylpige. Og før man begyndte at bygge videre på København udenfor voldene i 1850 erne, og før Weyse døde i efteråret Et samlende element i arbejdet med materialet er at lave et stort fællesbillede om Ingemanns verden; jo større jo bedre. Når der arbejdes med en salme, laves der elementer til fællesbilledet, som jeg foreslår, at I udstiller ved forløbets afslutning. Jeg stiller mig gerne til rådighed som taler ved sådan en fernisering, ligesom jeg meget gerne vil se jeres billede. Jeg forestiller mig, at man synger salmen både før og efter fortællingen, så Ingemanns særlige sprogunivers kommer ind under huden på eleverne. Billedrigdommen i salmerne er så stor, at det giver god mening at gentage dem med kun de få minutters mellemrum, som bruges til oplæsning af Carl Marius fortælling. Når eleverne har mødt salmerne og fortællingerne, indeholder materialet også ideer til undervisningen. Det er vigtigt, at man vælger de ideer, som man selv finder relevante for den elevgruppe, som man konkret underviser. Jeg har udvalgt et par kunsthistoriske billeder, der vil kunne kaste lys over salmernes billedsprog, ligesom jeg håber, at I vil inddrage melodierne i arbejdet i musik. Slige smukke digte komponerer sig selv. C.E.F. Weyse På ligger digitalt materiale tilgængeligt. Det er bl.a. salmerne sunget af en forsanger med klaverakkompagnement, de kunsthistoriske billeder, sanghæfte som pdf-fil og relevante links til uddybende materialer. [4]

5 Indholdsfortegnelse Fælles mål 2009, Kristendomskundskab... side 2 Forord... side 3 Undervisningsvejledning... side 4 Indholdsfortegnelse... side 5 Fortællingerne Nu titte til hinanden... side 6 I østen stiger solen op... side 7 Gud ske tak og lov... side 9 Bliv hos os, når dagen hælder... side 10 Der står et slot i vesterled... side 12 Salmerne Nu titte til hinanden... side 14 I østen stiger solen op... side 17 Gud ske tak og lov... side 20 Bliv hos os, når dagen hælder... side 23 Der står et slot i vesterled... side 26 Portrætter B. S. Ingemann... side 29 C. E. F. Weyse... side 30 Dronning Caroline Amalie... side 31 Litteraturliste og links... side 32 Kopiark... side 33 [5]

6 Fortællingerne Nu titte til hinanden Carl Marius kan ikke sove. Det er tidlig morgen, og lyset er så svagt, at de få ting i kammeret kun anes som skygger i det grå. Et skab, hvor den ene låge hænger skævt. Det store bord midt i rummet, hvor de hver aften forsøger at være familie. Og så de fire stole, som nogle har hængt deres tøj på ryggen af, så de næsten ligner firbenede dyr, der står og knejser med nakken midt i natten. Vinduet er som et stort, støvet øje, der stirrer på Carl Marius, mens han prøver at falde i søvn igen. Men Carl Marius har svært ved at sove. Der er lyde alle vegne, som holder ham vågen. Lyden af de andre sovende rundt omkring ham. Lyde nede fra gården af rotter, der pusler ved affaldet og lokummerne. Og Spritter-Johannes, der drikker for meget brændevin til at kunne få noget ud af dagen og for lidt brændevin til at kunne sove natten igennem. Så Spritter- Johannes slutter natten af med en hæs sang og starter dagen med en dram. Alt for tidligt, synes Carl Marius, som så gerne ville kunne sove. Men Carl Marius har svært ved at sove. Det rumler i hans mave, og han kan slet ikke finde ud af, om han er glad eller bange. Han er spændt til bristepunktet! Nede i den anden ende af tæppet, som varmer ham og lillesøsteren, titter tæerne frem. De har en tydelig mørk kant af snavs under neglene, for Carl Marius går for det meste med bare tæer. Og der er meget skidt og møg ude og inde, som kan krybe op under neglene og gemme sig der. Forældrene bør drage Omsorg for, at deres Børn melde hver Morgen i Asylet med kjæmmet Haar, rensede Klæder, og velvasket Ansigt og Hænder, havde Asylmoderen læst højt, da hun besøgte det overfyldte kammer den anden dag. Velvaskede hænder og ansigt! Hun sagde jo ikke noget om fødder. Hvordan mon Asylmoderen havde det med beskidte fødder? spekulerer Carl Marius. Når han lukker øjnene og næsen, kan han næsten se og lugte hende for sig. Hun duftede helt anderledes end alle andre mennesker og dyr, som Carl Marius kendte. Hun duftede af sæbe og blomster og sommerregn. Hendes tunge, lyse kjole foldede sig ned mod jorden og skjulte hendes fødder helt, men Carl Marius var ikke i tvivl: Asyl-moderen kendte ikke til at have beskidte fødder. Hun var ren fra inderst til yderst. Rene var ordene, der forlod hendes læber. Rene var hendes tanker om at hjælpe de fattiges børn. Rent var det blik, der så på Carl Ma- [6]

7 rius på en måde ingen anden nogensinde havde set på ham. Og rene var hænderne, der højtideligt havde hilst først på faren, så moren og til sidst Carl Marius. Har Pastor Martensen skrevet attesten?, spurgte Asyl-moderen, før hun spurgte om noget som helst andet. Og faren havde rødmet lidt og fundet papiret i skuffen under spisebordet. På attesten skrev præsten, at det var sandt, at både faren og moren arbejdede udenfor hjemmet. Og at han, præsten, mente, at Carl Marius kunne få gavn og glæde af at blive passet i Dronning Caroline Amalies Asyl omme i Store Kongensgade. Carl Marius er mere i tvivl. Vil han blive glad for at være så fint et sted, hvor man taler pænt til hinanden, leger stille lege og synger smukke ord. Han har jo de fire første år af sit liv passet sig selv og vænnet sig til at spytte, pisse og sige For Fanden, når det passer ham. Han ved alt om byens bagsideliv, hvor lussingerne sidder løst, knægtene tæsker hinanden til blods, og stanken fylder næsten alt. Men Carl Marius er en overlever. Han klarer sig. Han klarer sig selv. Asyl-moderens lyse stemme havde talt om, at hun dyrkede skønne drenge og piger i sin børne-have. Skønheden får plads til at blomstre, sagde hun og så på Carl Marius med smil i øjnene. Og ukrudtet river vi op med rode! Tiden er listet fra natten ind i morgenen. Lyset er vokset, og rummets brunlige farver er blevet tydelige. Vinduets grå støvøje er blevet lysere og har fået den samme sennepsgule farve som husvæggen lige udenfor ruderne. I dag skal Carl Marius begynde som børnehave-dreng i Dronning Caroline Amalies Asyl. Han er en lille plante, der vokse og gro til at blive et godt menneske. Han vil gøre sig umage med at gøre alting rigtigt. Han vil være en god dreng, så hans mor og far kan være stolte af ham. Han vil synge med på sangene og lære ordene, så hurtigt han kan; og nynne melodien, når hukommelsen svigter. Han vil se på de andre børn med samme varme blik som Asylmoderens. Han vil gerne. Men han ved nu ikke helt, om han kan. I østen stiger solen op Måske er det paradiset, tænker Carl Marius. Eller i al fald tæt på paradiset. Det er, som om Dronning Caroline Amalies asyl er helt anderledes end noget andet sted på jorden. Et sted, hvor alle mærker, at Gud har menneskenes børn kær; mærker at Gud er ven med børn, orme og muntre fugle. Selvfølgelig var det svært, da han trådte ind gennem den store, tunge egetræsdør for første gang. Selvfølgelig var det svært at vinke til lillesøsteren og moren og være [7]

8 helt alene. Han skulle bruge alle sine kræfter for at skubbe døren i bag sig. Men helt alene er han ikke ret længe, for han opdager hurtigt, at det store hus er fyldt af legende børn. Det er andre børn, en helt anden slags børn, end dem han kender hjemme fra gaden. I Dronningens asyl hilser man pænt på hinanden, giver hånd og kalder højtideligt hinanden ved navn. Her hersker ikke baggårdenes rå forbandelser og nedværdigende øgenavne. I Dronningens asyl taler man til hinanden. Ingen kunne finde på at råbe; hverken børnene eller de voksne. Man lytter pænt til hinanden og hjælper hinanden, så godt man kan. Det er svært for Carl Marius at vænne sig til. Han er vant til at skulle forsvare sig og forvente det værste fra sine kammerater hjemme i gården. Han er vant til lussinger fra de store drenge og spark fra voksne, hvis han ikke lige får flyttet sig i tide. Selvom Carl Marius kun er fire år, har han lært gadens ubarmhjertige lov: Slå først, råb højest, stjæl selv det, du gerne vil have. Og han har fundet sin første lille lommekniv, som han har tænkt sig at bruge, hvis det bliver nødvendigt engang. Han finder sig ikke i noget. I Dronningens asyl er vinduerne store, og der er så langt mellem husene, at lyset bliver stærkt og næsten gør ondt i Carl Marius øjne. Han har aldrig set så meget lys på én gang. Der er så meget lys, at han har på fornemmelsen, at han kan røre ved det og lege med det. Lyset giver farverne mere farve, og skyggerne bliver stærke, som var de tegnet med kul. Hver dag får han lov at lege i lysets hjem. På samlingssalens bagvæg er lavet et relief af en hvid engel med store vinger. Den hænger for højt til, at Carl Marius kan røre ved den. Han ville så gerne røre englens små, hvide hænder. Tage englen i hånden og flyve ud mod paradiset. I dagens første lave morgenlys bliver vingerne gyldne som guld. Se, siger Asylmoderen og peger på englen på væggen. Se, englen kommer flyvende fra den fagre kyst, hvor paradiset lå. Se solen, der bringer lys og liv og lyst til store og til små. Se, lyset er en himmelsk glans på jord, et glimt fra Paradisets kyst, hvor livets æbletræ gror. Alle børnene sidder på bænkene og stirrer forventningsfulde på solens morgenstråler. Carl Marius synes, at alt er dejligt, indtil han opdager, at lyset får hans tøj til at virke snavset. Pletterne fra morgenmaden ses alt for tydeligt. Uden at ville det får han lyst til at gemme sig under bænken. Og uden at ville det, begynder hans krop at følge hans frygt, og han kryber ned af sædet og ind under bænken. Carl Marius!, kalder Asyl-moderens lyse stemme. Carl Marius, kom op fra mørket og ud i lyset til os andre! Carl Marius er musestille. Han har ikke lyst til at komme frem igen. Han har lyst til at gemme sig. Basta! Kender I historien om Zakæus?, spørger Asyl-moderen. Zakæus var en lille tolder, som snød alle, der boede i hans by. Folk kunne ikke lide ham, så han gemte sig det meste af tiden. En dag kom Jesus forbi, og [8]

9 selvom Zakæus havde gemt sig godt og grundigt oppe i et morbærfigentræ, fik Jesus øje på ham. Du skal ikke gemme dig mere, kaldte Jesus og besøgte ham og spiste middag i hans hus. Folk blev sure. Vidste Jesus virkelig ikke hvilken bedrager og forræder, han spiste aftensmad med? Jo, det vidste Jesus såmænd alt om, men Guds søn kom ikke til verden for at dømme og pege fingre. Han kom som lyset fra Betlehem, der jager selv det mørkeste mørke på flugt. Alle soles sole, der bringer glimt fra lysets hjem. Inden børnene begynder at synge, kryber Carl Marius op på bænken igen. Det er trods alt varmere og dejligere at sidde i lyset. Gud ske tak og lov Gud ske tak og lov, siger Asyl-moderen hver morgen, når asylbørnene sidder bænket i den lyse samlingssal til morgensang. Gud ske tak og lov, for at I alle er her i dag. Gud ske tak og lov for at ingen er syge, og at I har sovet godt i nat. Vi kan ikke undvære nogen af jer her i kærligheds-asylet. Carl Marius kender slet ikke de ord. Gud ske tak og lov. Hjemme i baggården, hvor han kæmper om pladsen til at leve og lege, bruger man aldrig den slags ord. Der er ordene hårde som sten og smager af jern, når man tager dem i munden. Der er ordene skarpe som knive og bærer på vold og frygt. Gud ske tak og lov. Ordene passer så fint til asylets lyse rum, hvor glæde og taknemmelighed florerer, når himmelens lyse glans kommer indover byen. Carl Marius ved, at de lyse rum ikke er en selvfølgelighed. Man kan ikke regne med at få lov til at bruge sine dage så smukke steder. Omsorgsfulde voksne er ikke en selvfølgelighed. Alt for mange børn vokser op i mørke lejligheder, hvor mændene slår, råber og drikker for meget brændevin. Omme i det mørkeste hjørne bag lokummerne havde Carl Marius fundet sit fristed. Her stank ubeskriveligt; her var klamt og fugtigt; her var uudholdeligt for alle andre at være, så her kunne Carl Marius være i fred. Han gemte sine små hjemmelavede opfindelser og legetøj i det hjørne. Og mønten, som han havde fundet i rendestenen en regnvejrsdag, og som ingen vidste noget om. Han var bange for, at nogle skulle på øje på mønten, for han vidste, at han var alt for lille til at kunne forsvare den. Han vidste, at han ville miste den, hvis nogen fik øje på mønten, så mørket i hjørnet passede ham fint. Mørket skjulte lyset, som de andre bare ville stjæle, hvis de fik øje på det. Der var en gang en kone, der havde ti mønter, fortæller Asyl-moderen. Hver morgen lagde hun mønterne op på køkkenbordet ved vinduet for at tælle dem. Når de lå i lyset, spejlede de morgenlyset og sendte det ind i køkkenets mørkeste [9]

10 kroge. Men en morgen manglende der én. Der var kun ni mønter. Hun tændte et lys og lyste under spisebordet og inde i skabet. Hun fejede omhyggeligt gulvet i alle hjørner. Og hendes glæde var stor og uforbeholden, da hun langt om længe fandt mønten i en dyb revne. Hun kaldte nabokonerne sammen og holdt en fest: For det, jeg havde tabt, har jeg fundet! Gud ske tak og lov: Guds engle glæder sig, når selv den mindste bliver fundet. Med store strittende ører lytter Carl Marius til Asyl-moderen ord. Hver morgen fortæller hun en lille bibelhistorie for børnene. Og de synger en morgensang, som Professor Ingemann har lovet Dronning Caroline Amalie at skrive til asylet, og som Professor Weyse har skrevet musikken til. Det er dejlige ord og toner, som de to gamle professorer har skrevet. Langt hen på eftermiddagen nynner børnene endnu på melodien. Det er langt fra hver dag, at Carl Marius forstår de ord, som de synger. Han er kun fire år, og der hvor han bor, taler de voksne ikke meget med børn, så ord er noget, som man selv må finde ud af. Nogle gange lærer han sig ordene udenad og går og småsynger dem for sig selv. Og lidt efter lidt er det som om, at ordene åbner sig op og viser ham en ny verden. Som nu med morgensalmen i dag: Ej den mindste mus savner tag og hus; fattigst spurveunge har sin rede. Ej den mindste fugl savner ly og skjul; vi skal heller ej om fristed lede. Selv de fattigste og mindste smådyr har et sted at leve i fred. Den lille og fattige Carl Marius skal heller ikke savne et fristed, hvor han kan leve i fred og tryghed. Og Carl Marius ved godt, hvor det sted ligger, for han kommer der hver morgen for at lege og lære i lyset. Gud ske tak og lov, tænker Carl Marius. Gud ske tak og lov for Asyl-moder, Asylpigen Frederikke, Professor Ingemann og professor Weyse. Men allermest Gud ske tak og lov for Dronning Caroline Amalie, som har gjort det hele muligt. Bliv hos os, når dagen hælder En eneste gang havde Carl Marius været med sin mor på arbejde. Han var meget syg og meget lille. Selvfølgelig kunne han ikke selv huske det, men moren havde fortalt om det så ofte, at han næsten troede, at det var hans egen erindring. Gennem de vintermørke gader en alt for tidlig morgen havde hun båret ham. Med feberhed dreng i favnen og vinterkulde mod sin hud havde moren båret ham. Og før dagens dont endnu var begyndt, var hun udmattet og modløs. Hun havde aldrig sagt noget om det, men måske var håbløsheden så håbløs, at hun tænkte på at give op og sætte sig i sneen og lade søvnen og stilheden overmande dem begge. Arbejdsdagen på tobaksfabrikken var lang [10]

11 og hård. Det var de samme bevægelser igen og igen og igen, og selvom Carl Marius sov det meste af tiden, var moren segnefærdig, da arbejdsdagen var ovre, og natten nærmede sig. Dette minde fylder Carl Marius tanker. Der er en særlig stemning på Dronning Caroline Amalies asyl i dag. En trist og mørk stemning, for en lille dreng, Johan, der kun havde været på asylet i en måned, kom aldrig mere. Johan kunne ikke klare kampen mod kulden og mørket, og lungebetændelsen havde taget ham med op ad englenes himmelstige og ind i Paradislyset, som Frederikke, asyl-pigen, stilfærdigt fortæller de små grædende. Carl Marius ved mere om døden end de fleste børn på asylet. I baggårdens mørke, hvor han legede med sine kammerater, før han kom på asylet, har de ofte fundet døde rotter, mus og katte; og sammen har de undret sig over, hvor stor forskel, der egentlig er på liv og død. En livligt legende kattekilling, der tumler rundt og spreder en hyggelig varme, når man holder den i favnen, bliver på det øjeblik, hvor døden kommer, til et koldt, livløst kadaver med tomme øjne. Uigenkendelig og fremmed. Som om kroppen er efterladt, og alt det levende i killingen er gået et andet sted hen. Måske er den gået ind i det mørke, hvor Paradis-lyset vælder ud af nattens sluser. Engang var Carl Marius bange om natten. Han var bange for nattens lyde og mørket, der gjorde, at alt det uhyggelige, som han kunne forestille sig, kunne gemme sig nede under hans seng, uden han kunne se det. Engang imellem er Carl Marius stadig bange om natten, men nu tvinger han sig selv til at vende det hele på hovedet. Det, han forestiller sig, der ligger under sengen, kan jo lige så godt være noget godt. Måske ligger dér en drømmende engel, der er sendt ned til familiens lille kammer af Kongen i livets rige for at sprede fred og tryghed. Han forestiller sig indædt, at han kravler op ad en uendelig stige, der når helt op bag de hvide skyer, hvor himlen ligger lys og åben. Han forestiller sig, at han hilser på englene og langt om længe bliver omfavnet af Kongen, søvnen og de lyse drømme. I skal ikke synge for at forstå med jeres hoveder, hørte han en dag Asyl-moderen sige. I skal synge for at forstå med jeres hjerter! Det har Dronningen selv forklaret mig, og det er Dronningens skyld, at vi kan være her i asylet sammen! Carl Marius ved godt, hvad Dronningen og Asyl-moder mener. Han ved godt, at der er rigtig meget, som han ikke kan fatte, selvom han tænker sig rigtig godt om. Som nu Døden, hvis skygge ligger tungt over Asylet i dag. Hvem kan forklare døden, så man virkelig forstår det? Selvfølgelig er det noget med, at hjertet holder op med at slå, at blodet standser sit løb rundt i blodårene, at øjet brister og holder op med at se, at åndedrættet stopper. Og kroppen bliver helt kold og glat som voks. Og tavsheden bliver helt stille. Men det er jo ikke hele forklaringen om døden. Hvor bliver livet af, når det går bort? Alle de lege og smil som lille levende Johan fyldte dagene med; hvor bliver de [11]

12 af? Når lille Johan er væk, og kroppen ligger tilbage i sygesengen som et tomt hylster, hvor er hans sjæl, hans ånd, hans personlighed så henne? Professor Ingemann siger, at den er oppe i himmelen, svarer Frederikke på de svære spørgsmål. Lige som vi hver aften lægger os til hvile i tryghed og fred, selvom mørket vælder ud af nattens sluser, sådan kan vi til sin tid lægge os til at dø i tryghed og fred, for Paradislyset vælder af ud af den evige nat. Det er de ord, Carl Marius godt kan li. Ordene om mørke og lys, der løber ud af natten, ligesom vandet, der fosser i bækken, når frosten tør isen og sneen op. Ordene om det mørke tæppe med stjerner på, som Gud Fader lægger hen over dale og høje, når mørket fylder næsten alt. Der står et slot i vesterled Du er en prins, siger Asyl-pigen Frederikke til Carl Marius og sætter en kongekrone af papir på hans hoved. Drengen ranker ryggen uden at tænke over det, for han føler sig i samme sekund som en prins. Kronen er godt nok af papir og prinsen lige så fattig som Svinedrengen, men Carl Marius mærker, at den umulige drøm slet ikke kun er en drøm. Inde i det særlige slot, som Gud Fader selv har bygget af aftenslysets stråler, kan selv fattigfolks unger blive kongelige. Ikke langt fra Dronning Caroline Amalies Asyl ligger kongeslottet af sten og glas. Carl Marius har ofte stået og set over kanalerne og drømt om livet bag de tykke mure. Han har set på soldaternes farverige uniformer og deres strenge vandren frem og tilbage for at beskytte Kongen og Dronningen. Carl Marius følte, at det var hans egen Dronning; i al fald havde Dronning Caroline Amalie siden 1828 haft 1200 rigsdaler til sin rådighed, som hun ikke havde brug for til andet end at betale for et asyl for de fattiges børn. På særlige festdage dukkede Dronningen op på asylet med sine rolige bevægelser og store kjoler og talte højtideligt med både voksne og børn. Det var hende, der forklarede Carl Marius, hvad ordet asyl betyder. Asyl kommer af det græske ord Asylon, som betyder fristed. Dit fristed, min dreng! havde hun sagt og set på ham med øjne, der havde taget farve af Øresund. De havde sunget den mærkeligste salme på asylet i morges. Den var fyldt med mærkelige ord, som fik Carl Marius tanker til flyve så langt væk, at nabodrengen måtte puffe ham i siden, så han kunne følge med igen. Professor Ingemann er da selv ude om, at man ikke kan samle sine tanker, når han skriver sådan nogle ord, tænkte Marius og lod fantasien finde sine egne veje. Han så slottet med tagsten af det pureste guld, der ligesom skinnede af de lyserøde [12]

13 aftenskyer. Han så den kæmpemæssige port, der nåede fra jorden op til himmelen. Han så de tusinde tårne, der spejlede sig i havet. Han så et purpurklædt ridderbanner på det højeste tårns spidse spir. Han så solenglen svinge med lysets flag, før hun tog flugten og forsvandt bag horisontens kant. Han så en lille båd ligge og vugge i strandkanten ved forklaringskysten, hvor alt det man ikke forstod i livet og i døden, pludselig blev forklaret og åbenlyst. Prinsen i drømmenes rige. Solskiven er halvt skjult af jorden, og selvom der ikke er noget hav, den kan spejle sig i, synes han, at han kan skimte omridsene af slottets tusinde tårne. Fra toppen af Valby Bakke kan han se langt omkring. Bag ham ligger byen, hvor mørket lidt efter lidt indtager gaderne. Over ham står himlen lovende lyserød. Og foran mod vest ser han det syn, der fik Professor Ingemann til at skrive sine ord: Et slot i vesterled. Lysets slot, som er hans eget, og hvor han kan bo og lege og færdes mellem mennesker og engle. Og så står Carl Marius på bakken uden for byen, mens solen er ved at gå ned i vest. [13]

14 Salmerne Nu titte til hinanden Nu titte til hinanden de favre blomster små, de muntre fugle kalde på hverandre; nu alle jordens børn deres øjne opslå, nu sneglen med hus på ryg vil vandre. Den kære Gud og skaber den mindste orm er nær: han føder fugl og markens lilje klæder; Dog menneskenes børn har han allermest kær, Gud ånder på øjet, når det græder. Guds søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå, hans vugge stod på jord foruden gænge. Guds himmeriges fryd har han lovet de små og blomster fra paradisets enge. Guds søn har os så kær, han er børnevennen stor, han bærer barnet op til Gud på armen; Han storm og hav betvang, da han vandred på jord, men børnene leged ham ved barmen. O du, som os velsigned og tog i favn de små, en morgen se vi dig i Paradiset; du lærte os til Gud vore øjne opslå, evindelig være du lovpriset! B. S. Ingemann 1837 / C. E. F. Weyse 1837 [14]

15 Ordforklaring 1. favre - smukke 2. føder - giver føde til 3. gænge - ben med buer, der får en vugge til at gynge 4. betvang - styrede, tæmmede han storm og hav betvang - henviser til fortællingen i blandt andet Matthæusevangeliet kapitel 8, om Jesus og hans disciple, der var i havsnød. Da befalede Jesus stormen at lægge sig, og straks blev der blikstille. børnene leged ham ved barmen - henviser til, at der i Markusevangeliet kapitel 10, vers står at Jesus tog de små i favn og velsignede dem. Teksten læses altid ved dåben. Kommentar Dette er salmen til lørdag på asylet, og den er langt fra så sorgløs, som den synes ved første øjekast. Lørdag er den ugedag, hvor Jesus lå i graven. I årene skrev Ingemann en anden lørdagsmorgensang til Sorø Akademi. Den begynder: Stig frem, o Dag, med Dødens Minde! I Graven livets Konge laa Dog selv paa Dødens stille Dag, O Gud, vor Lov og Pris modtag! Hvis man ser omhyggeligt efter kan man i Nu titte til hinanden finde flere associationer til døden. I vers 2 græder øjet. I vers 3 står vuggen lige så ubevægelig (den har ingen gænge), som var det en kiste på jord. Senere i verset tales om blomster fra paradiset enge. I vers 4 bæres barnet op til Gud. Da Ingemann skrev salmen, var børnedødeligheden meget stor, så de fleste familier kendte til det. Barnets død bliver den undertone, som man kan læse ind i det ellers lyse digt. Derfor anvender Ingemann også dyrene orm og snegl i vers 1. Sneglen kendes fra Salmernes Bog kapitel 58 vers 9, hvor der står: som sneglen, der opløses i slim, som et dødfødt barn, der aldrig får solen at se. Ormen er det dyr, der lever i gravenes mørke. Når børnene skal opslå deres øjne, bliver det altså mere en blot at vågne til en ny dag; det bliver en opvågnen til et helt nyt liv i evighed. Salmen bruges både ved dåb og børne-begravelser. [15]

16 Ideer til undervisningen a. Samtal om fortælling og salme. Der er stor forskel på at være hjemme hos Carl Marius og at være i Asylet. Del tavlen i tre (Carl Marius hjem, Dronningens Asyl og salmens univers) og skriv op, hvad I ved om de tre steder. Sammenlign asylets verden med salmens univers. b. Lav dyr og ting til fællesbilledet Ingemanns Verden. Børnene skal så vidt muligt huske de beskrivende tillægs- eller navneord: - favre blomster - muntre fugle - jordens børn - sneglen med hus på ryg - mindste orm - markens liljer - øjet, når det græder - krybbestrå vugge uden gænge - blomster fra Paradisets enge - storm og hav betvang c. Lav fagter til teksten sammen. I kan evt. nøjes med udvalgte vers. Første vers er lettest. d. Melodien har en karakteristisk gyngede gang, hvor man holder nogle toner længere tid end andre. Prøv at gå/danse til melodien, så man kun må tage et nyt skridt for hver ny tone. Gå fremad i første linje, bagud i næste, fremad i tredje og bagud i fjerde linje. titte verbum -r, -de, -t [ˈtidə] Oprindelse måske omdannelse i barnesprog af kigge, jævnfør udråbsordet tittit Betydninger 1. stikke en smule ud eller rage op i forhold til omgivelserne NOGET titter +RETNING titte frem 1.a komme (svagt) til udtryk NOGET titter frem 2. kigge frem fra et skjul eller gennem en sprække eller åbning NOGEN/NOGET titter +RETNING titte frem 3. kaste et hurtigt eller flygtigt blik på NOGEN titter +RETNING [16]

17 I østen stiger solen op I østen stiger solen op: Den spreder guld på sky, går over hav og bjergetop, går over land og by. Den kommer fra den favre kyst, hvor paradiset lå; den bringer lys og liv og lyst til store og til små. Den hilser os endnu så smukt fra Edens morgenrød, hvor træet stod med evig frugt, hvor livets væld udflød, Den hilser os fra lysets hjem, hvor størst Guds lys oprandt med stjernen over Bethlehem, som østens vise fandt. Og med Guds sol udgår fra øst en himmelsk glans på jord, et glimt fra Paradisets kyst, hvor livets abild gror. Og alle stjerner neje sig, hvor østens sol går frem: den synes dem hin stjerne lig, der stod ved Bethlehem. Du soles sol fra Bethlehem! Hav tak og lov og pris for hvert et glimt fra lysets hjem og fra dit Paradis. B. S. Ingemann 1837 / C. E. F. Weyse 1837 [17]

18 Ordforklaring 2. favre - skønne hvor paradiset lå - i skabelsesberetningen (1. Mosebog kapitel 2) står der: Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. 3. Edens morgenrød - morgenen i Paradiset, skabelsens begyndelse træet - Livets Træ i Paradiset, hvis frugter skænkede evigt liv livets væld - floden, der ifølge Bibelens skabelsesberetning gennemstrømmede Paradiset 4. lysets hjem - kan betyde både Østen og evigheden hvor størst Guds lys oprandt - hvor Guds lys viste sig størst og stærkest, nemlig i Jesus 5. abild - æble. Hentyder til frugten på Livets Træ i Paradiset 6. hin stjerne lig - magen til den stjerne 7. soles sol - sol over alle sole, dvs. Jesus Kristus lov - lovsang Kommentar Nøgleordet i denne salme er øst. Øst er i denne sammenhæng ikke blot en geografisk retning, men derimod det sted, hvor selve livet kommer fra. Lyset kommer hver eneste morgen fra øst. I 1. Mosebog står der i kapitel 2 vers 8, at Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst. Paradiset ligger altså i øst, ligesom det var derfra Betlehemstjernen kom, som de vise mænd gik efter. Langt de fleste kirker i Danmark har alteret vendt mod øst, som er opstandelsens retning. Derfor begraves mange også med hovedet den vej. Salmen var den sjette mest brugte ved begravelser i Det mest anvendte var Altid frejdig, når du går. Ingemann skrev salmen til onsdagens morgensang på asylet. Onsdag er fra hedensk tid Odins-dag, så måske har Ingemann villet tage kampen op mod hedenskabets mørke. Paradiset er for længst tabt for menneskerne på jorden, men det er vigtigt for Ingemann, at vi hver morgen får et glimt af lysets hjem. [18]

19 Ideer til undervisningen a. Samtal om fortælling og salme. I dag handler det om lys. Lys er godt, for det spreder liv og lyst. Lys gør, at vi kan skelne farver og detaljer fra hinanden. Lys får planter til at gro. Men lys kan også blænde os, når vi næsten ingenting kan se. Og lys afslører også det, som vi måske helst vil skjule. Zakæus gemte sig for ikke at blive set. Kender I situationer, hvor man har allermest lyst til at gemme sig? For Ingeman kommer morgensolen med glimt fra paradisets kyst. Gad vide, hvordan paradis er? Hvordan ser der ud? Hvordan lever man der? Hvordan taler man sammen? Hvilke følelser har man/har man ikke i paradis? Jeg var engang på morgenfugletur med en ornitolog. Han sagde, at fuglesangen var mest kraftig i de minutter, hvor vi begyndte at kunne se hinandens øjenfarver. b. I dag skal I lave små malerier til fællesbilledet Ingemanns Verden. De skal være på størrelse med postkort (A6) og skal være helt dækket af farve. I skal vælge en linje fra salmen som titel på jeres maleri og skrive linjen på bagsiden; f.eks. Den spreder guld på sky eller Hvor træet stod med evig frugt. Inden I hænger billederne op, kan I lave en quiz, hvor jeres klassekammerater skal gætte, hvilken linje jeres maleri forestiller. I kan vælge at lade malerierne være ramme omkring fællesbilledet. I kan udfylde med ensfarvede A6- ark, så rammen når hele vejen rundt. c. Nogle af versene handler om skabelsen og andre om Jesus og hans verden. Prøv om I kan finde ud af hvilke (Skabelsen: vers / Jesus og hans verden: 4-6-7). d. I kan lege med hvor mange forskellige måder, man kan synge en sang på. Man kan fx være glad, træt, sur, ked af det osv. Del eleverne op i hold og lad dem selv finde en sindsstemning, som de synger sangen med. De andre hold gætter hvilken og reflekterer over, hvad der sker med musikken. [19]

20 Gud ske tak og lov! Gud ske tak og lov! Vi så dejligt sov! barnet lå med varme kind på puden. Nu som fuglen frisk! Rask som havets fisk! Morgensolen titter gennem ruden. Med hin glans fra sky kom der lys i by, kom der glimt af sol i alle sjæle. Alle haner gol, hilsed glad Guds sol, alle vævre tunger små fik mæle. Ej den mindste mus savner tag og hus, fattigst spurveunge har sin rede. Ej den mindste fugl savner ly og skjul, vi skal heller ej om fristed lede. Lystig hanen gol, hilsed glad Guds sol, for hver sjæl er lys og lyst oprundet. Nu, som fuglen frisk! Rask som havets fisk! Vi har kærligheds-asylet fundet. B. S. Ingemann 1837 / C. E. F. Weyse 1837 [20]

21 Ordforklaring 2. hin glans - den glans gol - gammel datidsform: galede vævre - livlige mæle - stemme, sprog 3. fristed - tilflugtssted, asyl 4. kærligheds-asylet - det sted, hvor vi er beskyttet af kærlighed. En henvisning til Dronning Caroline Amalies Asyl. Kommentar Gud ske tak og lov er torsdagens morgensang. I en note i førsteudgaven skrev Ingemann, at denne sang var skrevet med særegent Hensyn til Børnene i Asylerne. Det var ikke særlig almindeligt, at man skrev tekster henvendt til børn på dengang; så det er pudsigt, at nogle af de mest kendte tekster fra den tid, netop er skrevet til børn: H. C. Andersens eventyr og Ingemann børne-salmer. Der var oprindeligt yderligere to vers, som netop understregede, at sangen skulle synges i asylerne: Fattig Mand fuldstærk Gaaer nu til sit Værk; Rask hver Haand sig rører nu med Glæde. Fattig Kone maa Til sin Dont udgaae, At de Smaa skal ei for Brødet græde. Fader gik sin Vei. Moder see vi ei, Dog i Nød vi sidde ei tilbage. Arnens Ild er slukt; Hjemmets dør er lukt; Gud dog sørger for os alle Dage. [21]

22 Ideer til undervisningen a. Samtal om fortælling og salme. Der er nogle ord og vendinger i salmen, som vi ikke bruger i dag; f.eks. Gud ske tak og lov, Med hin glans fra sky, Alle galer gol, Alle vævre tunger små fik mæle, Ej, Kærlighedsasylet. Tal om, hvad de kan betyde. Hvor kan almindelige danske børn finde fristeder i dag, hvor man kan være i fred og føle sig tryg? Har nogle af jer oplevet at blive væk og blive fundet igen? Hvorfor er det, at man bliver så utroligt glad igen? De filosofisk anlagte kan tale om selvfølgelig og uselvfølgelig; man kan regne hinanden som en selvfølge, som adskillelsen minder os om, at vi ikke er det; vi er en overraskende dejlig gave til hinanden. Vi er uselvfølgelige. asyl substantiv, intetkøn -et, -er, -erne [aˈsyˀl] fra græsk asylon 'fristed' Hvad gør dyrene, når det bliver lyst? Hvad gør menneskene, når det bliver lyst? Hvad har du lyst til at lave, når solen skinner? Hvad har du lyst til at lave, når det er mørkt? Ingemann skriver, at man kan have lys i sjælen, hvordan er det? Hvad vil det sige at have et lyst sind? Hvordan får man det, når nogen siger tak til en? b. Lav billeder, som kan klippes ud, til fællesbilledet Ingemanns Verden med udgangspunkt i en linje fra salmen; f.eks. Nu som fuglen frisk, Kom der lys i by, Ej den mindste mus, Vi har kærlighedsasylet fundet og så videre. c. Lyt til melodien og undersøg, om I kan høre, hvornår tonerne går op og ned i den. I kan med fordel bruge kopiark 1 bagerst i materialet. [22]

23 Bliv hos os, når dagen hælder, Bliv hos os, når dagen hælder, du kære Fader og Gud! Bliv hos os, når mørket vælder af nattens sluser ud! Henspred over dal og høje dit stjerne-klædebons flig, så lukke vi trygt vort øje og slumre sødt hos dig. Bliv hos os, og vi vil drømme om englebørnenes fred; din Ånd gennem himmel-strømme vil suse til os ned. Og Kongen i livets rige vil favne alle de små. På englenes Himmel-stige skal barnesjæle gå. Bliv hos os, når dagen hælder, du kære Fader og Gud! og Paradis-lyset vælder af nattens sluser ud. B. S. Ingemann 1838 / C. E. F. Weyse 1838 [23]

24 Ordforklaring 2. dit stjerne-klædebons flig - glimt af dit strålende lys, himlen er et lille stykke af Guds stjernekappe. 3. din Ånd vil suse - Helligåndens nærvær forbindes i Bibelen ofte med en susende lyd 4. Kongen - Jesus Kristus (derfor skrives Kongen med stort K) Kommentar Ingemann fortæller, at salmens udgangspunkt er et vers fra Emmaus-vandringen i Lukasevangeliet: Men de (disciplene) holdt ham tilbage og sagde: Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld. Der sker en næsten umærkelig bevægelse fra den begyndende nat i vers 1 til dødens nat i sidste vers, skriver Jørgen Kjærgaard i Salmehåndbog II. Gradvist, som et drømmesyn, åbner det himmelske perspektiv sig i salmen, og gør den til en forsikring om Guds nærvær i liv og død. Som et godnateventyr formidler den tryghedsskabende drømmebilleder, formet af bibelske motiver som en bøn til den treenige Gud. Englenes himmelstige kendes blandt andet fra fortællingen om Jakobs drøm i Betel, Første Mosebog kapitel 28, vers Jakob er lige flygtet fra sin vrede bror, Esau, som han snydt, da han lægger sig til at sove på den bare jord med en sten som pude. I drømmen ser han en stige, hvor engle går op og ned. Gud kommer og lover Jakob, at hans slægt skal blive lige så talrig som jordens støv. [24]

25 Ideer til undervisningen a. Samtal om fortællingen og salmen. Fortællingen handler om Carl Marius erfaringer med døden. Alle børn tænker på, hvad døden er for noget. I kan tale om, hvilke erfaringer Carl Marius har. Og I kan tale om, hvad I selv tænker om døden. I behøver ikke at være enige med Ingemann, Carl Marius eller hinanden. Vers 1 og 5 er næsten ens; eneste forskel er tredje linje: når mørket vælder bliver til og paradislyset vælder. Hvordan kan mørke blive til paradis-lys? På en måde er salmen fræk. Den giver jo næsten Gud ordrer, når den starter fire af versene med udsagnsord i bydeform (imperativ). Bliv og henspred er dog bønner (eller ønsker), så hele salmen er at betragte som en aftenbøn. De seks linjer fra Din ånd gennem himmelstrømme er løfter om, hvad Gud vil. I fortællingen har jeg lagt et lille spor om at forstå med mere og andet end hjernen. Når man arbejder med lyrik (og kunst i det hele taget), er det vigtigt, at samtalerne ikke udvikler sig til regnestykker, hvor man prøver at regne ud, hvad digteren tænker. Ingemanns sange er dybt sanselige, så det er også med sanserne, de skal opleves og forstås. Forstå kan man på flere måde. Man forstår først for alvor kunsten at cykle, når man virkelig cykler. Alverdens forklaringer på cykle-kunnen kan slet ikke måle sig med den forståelse og indsigt, som cyklingen selv rummer. b. I dag skal I lave et stjerneklædebon på fællesbilledet Ingemanns Verden. Læreren klistrer et langt mørkeblåt stykke stof på jeres billede, som alle sætter små og store stjerner på. I kan lave stjerner i forskellige materialer; f.eks. stanniol, ståltråd/rosentråd, juice-karton, tændstikker, garn, limpistolslim og så videre. c. Se på billedet Labrofossen af Thomas Fearnley fra 1837 på Hvad forestiller billedet? Prøv at finde stemninger og følelser i billedet. Hvordan passer billedet til Ingemanns tekst? Poesi er en erkendelsesproces og ikke bare et konserveringsmiddel til henkogning af solnedgange og fuglesløjt. Digteren er ej heller opfinder. Det er ham ikke nok at finde ud af. Han må finde ind til. uddrag af Halfdan Rasmussens digt Digte skal ikke forklares [25]

26 Der står et slot i vesterled Der står et slot i vesterled, tækket med gyldne skjolde; did går hver aften solen ned bag rosenskyernes volde. Det slot blev ej med hænder gjort: mageløst står det smykket; fra jord til himmel når dets port; Vorherre selv det har bygget. Fra tusind tårne funkler guld, porten skinner som ravet; med strålestøtter underfuld sig borgen spejler i havet. Guds sol går i sit guldslot ind, skinner i purpurklæder. I rosensky på borgens tind står lysets banner med hæder. Solenglen svinger lysets flag, vandrer til fjerne lande; ham følger liv og lys og dag bag nattens brusende vande. Lig solen farer livet hen, går til forklarings-kysten. Med glans opdukker sol igen fra Paradiset i østen. B. S. Ingemann 1838 / C. E. F. Weyse 1838 [26]

27 Ordforklaring 1. et slot - det gyldne slot i salmen er et billede på solens sidste stråler. For digteren bliver synet måske også en åbenbaring af det ny Jerusalem, den himmelske by, som ved tidernes ende skal dale ned til jorden (Johannes Åbenbaring, kapitel 21). Den jordiske skønhed peger hos Ingemann hen imod den evige herlighed hos Gud. vesterled - horisonten i vest did - derhen 2. strålestøtter - strålende søjler purpurklæder - strålende rød klædning (forbeholdt den romerske kejser) lysets banner - fanen, der markerer lysets sejr over mørket 3. forklaringskysten - dér, hvor vi med Paulus ord skal se ansigt til ansigt og få forklaret, dvs. kastet lys over menneskelivets gåde og evigheden Kommentar Salmen er den første i Ingemanns Syv Aftensange fra Den kom først med i Salmebogen i Teksten bevæger sig fra Vest i første linje til Øst i sidste linje. Paradiset ligger i øst, men Guds nye slot med porten, der når fra jord til himmel, ligger i vest, hvor vi mennesker bor. Gud er Herskeren i purpurklæder, der styrer solenglens gang bag nattens brusende mørke vande. På vej ind i livets nat får den, der synger denne salme, både et glimt fra paradisets morgen og evighedens forklarede, evigt oplyste kyst, skriver Jørgen Kjærgaard i Salmehåndbog II. Ligesom i så meget andet af romantikkens litteratur møder nordisk mytologi kristendommens univers i salmen. Sagnkongen Gylfe besøgte aserne for at lære gudernes verden at kende. Men det havde de ikke lyst til. Derfor udsætter de ham for blændværk med den gyldne sal. "Da han trådte ind i borgen, så han dér en hal så høj, at man næppe kunne se op over den; dens tag var belagt med gyldne skjolde, lagvis som et spåntag." Snorres Edda, 1225 I romantikken elskede man drømmen fremfor virkeligheden, så måske har Bo Hakon Jørgensen ret, når han skriver: "Verden peger, men den er ikke stedet selv. Tøvende mellem realitet, eventyrlighed og religiøsitet står den romantiske Ingemann, som også skrev fantastiske fortællinger." Der står et slot i vesterled er ikke et forsøg på neutralt, nøgternt og rationelt at beskrive virkeligheden; den er en vision om en større, dybere, skønnere virkelighed. [27]

28 Ideer til undervisningen a. Samtal om fortælling og salme. Et udgangspunkt for samtalen kunne være elevernes egne erfaringer med solnedgange. Når solskiven først rører horisonten, synes det som om, det går hurtigt, før hele solen er sunket ned i havet eller jorden. Refleksioner i vand og skyer kan nogle gange får det til at se ud, som om der ligger et stort slot bygget på horisontens linje. Ingemann bruger en hverdagserfaring (solnedgangen) til at vise noget guddommeligt (Guds rige). I sine salmer viser Ingemann ofte sider af forholdet mellem Gud og skaberværket, der har gjort, at han er blevet beskyldt for at være panteist: altså at Gud er i alt; at Gud er identisk med verden. b. Ingemanns aftensang er fyldt med farver. Prøv at finde dem: Gyldne, rosenskyernes, guld, rav, purpurklæder. Mal et slot, som I kan klippe ud og sætte på fællesbilledet Ingemanns Verden, hvor I kun bruger farverne fra salmen. I må altså gerne have flere nuancer af gult, lyserødt, rav-farvet og lilla (purpur). c. Se J. M. W. Turners billede A sail boat approaches the Arts fra 1840 erne på Hvad kan I se på billedet? Hvilke farver dominerer? Prøv at lukke øjnene i mindst 15 sekunder; åbn øjnene og find ud af, hvad du først ser på billedet. Lav en liste af ord, som I synes passer godt til maleriet: f.eks. varme, glæde, lys, sol, drøm osv. Passer ordene fra listen godt sammen med Ingemanns salme. [28]

29 Portrætter Bernhard Severin Ingemann ( ) I den mest storartede Natur gives der næsten Intet, som jo Barneøjet kan opdage selv på den fladeste Slette-ø i Østersøen. Med den store Stjernehimmels Verdensalt foroven, har den lille grønne jord forneden fast alle den samme herlighed, kun i mindre eller større målestok. Sådan begynder Ingemann kapitlet om sit forhold til naturen i sin Levnetsbog fra Her afsløres, at man i naturen med barnets nysgerrige øjne kan få øje på Verdens-altet, den store sammenhæng, som for Ingemann var Gud. Gud kunne man finde alle vegne, og Guds herlighed var at finde på jord. Selv på flade Falster, hvor Ingemann voksede op i farens trygge præstegård. Som 10-årig mister han sin far; og denne tidlige erfaring af døden og det efterfølgende håb om en evighed ses tydeligt i flere af hans salmer. Ingemann var den yngste af 8 søskende og en eftertænksom dreng, der holdt af at færdes i naturen. Det dyr, som han beundrede mest, var sneglen, som Gud have lært at bygge et lille rundt hus på ryggen, som den kunne krybe op af den stejleste træstamme med. Det kan svanen ikke klare med sine store hvide vinger. Da han fortalte de voksne det, synes de pludselig at sneglen var en lille tusindkunstner. Barnets blik på verden kan lære voksne indsigter og dybder, som forstanden har svært ved at få øje på, mente han. Selv hvis forstanden prøver at bortforklare de poetiske sandheder, som ligger gemt i tilværelsens usynlige egne, vil barnets fantasi afsløre skønheden og storheden. Kunde det lykkes vor forstand - paastaaer han - at bortforklare Virkeligheden af hin store Poesi, der lever i alle Nationers Almuesagn om synlige vink fra Tilværelsens usynlige egne, saa vilde dog bestandig en dybere fornuft redde det Skjønne og Store deri ved Fantasiens uskyldige barnehaand, skriver han andetsteds i Levnetsbog. Ingemann blev en betydelig figur i den folkelige, nationale bevidsthed, der voksede frem i første halvdel af 1800-tallet. Han skrev historiske romaner om heltene fra Danmarks fortid, formidlede folkets almuesagn (=beretninger) samtidig med at han skrev mere eventyrlige og fantastiske romaner og skuespil. Han var på fornavn (og brev) med H. C. Andersen og N. F. S. Grundtvig og havde en stilling som lektor på det anerkendte akademi i Sorø. [29]

30 Følelserne, fantasien, drømmene, skønheden og storheden var drivkræfter i Ingemanns digtning og forfatterskab, så han blev en lederskikkelse i romantikkens danske litteratur. Det er de lyse og skønne tanker, som er tydeligst i Ingemanns digtning. Men han skrev faktisk nogle fortællinger med titler som Det forbandede hus, Varulven og Den levende døde ; måske inspireret af Shelleys Frankenstein, der udkom året før Ingemanns Eventyr og fortællinger (1820). Mørket kan have en magisk virkning på mennesker, vidste Ingemann, der bl.a. skrev om temaet i fortællingen Selv-citationen fra Heldigvis beslutter hovedpersonen (og Ingemann) sig for ikke at lege mere med de mørke kræfter. Ingemann-selskabet har lavet en glimrende hjemmeside (www.ingemann-selskabet.dk), hvor der er fri adgang til bl.a. biografisk materiale. Jeg er godt fornøjet med, hvad jeg så! B. S. Ingemann Den 24. februar 1862 var den sidste dag, B. S. Ingemann levede. Da solen var ved at gå ned, bad han fra sengen om at få gardinet trukket fra, så han endnu engang kunne se solens lys fra himlen. Han kunne ganske vist ikke se selve solen, derfra hvor han lå. Han kunne kun se dens genskin. Da nogen i stuen beklagede det, sagde han med et glad smil. Jeg er godt fornøjet med, hvad jeg så!. Så lod han gardinet trække for igen. Christoph Ernst Friedrich Weyse ( ) Weyse blev født i Altona i udkanten af Hamborg i Tyskland af musikinteresseret mor, der var gift med en købmand. Faren døde, da Weyse var blot 6 år, men allerede året efter gifter moren sig igen. Det er Weyses morfar, der opdager drengens usædvanlige musikalitet og giver ham undervisning. Som trettenårig komponerer Weyse sine første værker, nogle småsange og klavertrioer, og som 15-årig, efter sin konfirmation og morens død, bliver han sendt til København, hvor han modtager undervisning af nogle af tidens bedste musikere. Fra 1894 får Weyse arbejde som organist i den reformerte kirke og fra 1805 til sin død i Vor Frue kirke, der er Københavns Domkirke. Weyses arbejder spænder vidt. Han komponerede både syngestykker, symfonier og klaverværker, og han bearbejdede en række danske folkeviser. Weyse har skrevet melodier til en række salmer udover Ingemanns morgen- og aftensange. Mest kendt er nok Grundtvigs Den signede dag. I alt har han komponeret melodier til 19 af Salmebogens salmer. [30]

31 Dronning Caroline Amalie ( ) Selv ikke saa lykkelig at have Børn kastede hun nu sin Kjærlighed paa Landets fattige, forladte Smaa, der nøgne og hungrige mangle Hjem og Tilsyn, medens deres Forældre maa arbeide for at fortjene brødet. Her gjorde hun hele sin kongelige Indflydelse gjældende, skriver Johanne Luise Heiberg i sine erindringer. Hun var den første, der rundt i Landet reiste hyggelige boliger, Asyler, for at optage de Smaa indenfor lune vægge. De fattige Børn, der tidligere havde løbet om paa Gaden, udsatte for al Plage og Fordærvelse, bleve nu her underviste i de første Børnelærdomme og legede glade med hverandre paa dertil indrettede Legepladser. Hvad Caroline Amalie har virket ved denne Kjerlighedsgjerning er uberegneligt.»hun reiste ej Borge med Taarn mod Sky, hun reiste en Skole til Børnely«. Samtidigt hyldestdigt Fattigbørns Moder og den kgl. Fostermoder for de smaa var samtidens karakteristikker af hende. Hun samlede omkring sig en kreds af kvinder fra aristokratiet og overklassen og bidrog i kraft af sin position som kronprinsesse og fra 1839 som landets dronning til at forme en ny, aktivt udadvendt og socialt forpligtet kvinderolle. Caroline Amalie mødte i 1838 N. F. S. Grundtvig, der holdt foredrag for hende og hendes kreds om Nordens historie. Hans syn på kristenlivet og det folkelige kom til at præge Dronningen, der havde sin faste plads ved gudstjenesterne i Vartov. Hun fandt i asyl-arbejdet en rolle, der gjorde det muligt for hende at leve et bevidst og udadvendt kristent liv. Da der blev knyttet en skole til asylerne, lod hun Grundtvigs skoletanker få en vigtig plads. Caroline Amalie var Christian 8.s dronning. Hun voksede op på Augustenborg og Gråsten i Sønderjylland. Brylluppet stod på Augustenborg Slot den 22. maj 1815, men var til begge ægtefællers store sorg barnløst. Caroline Amalie kunne ikke få børn; gemalen var jo far til et barn af første ægteskab, den senere Frederik VII. Længe var der et udmærket forhold mellem hendes yngre bror, hertug Christian August af Augustenborg, og hendes gemal, Christian Frederik, men da denne besteg tronen som Christian VIII i 1839, opstod der hurtigt uenighed om hertugdømmerne, hvor hertugen ivrigt forfægtede en arveret, som kongen ikke ville indrømme ham. I denne strid stod Caroline Amalie stiltiende på hertugens side, hvad hun indrømmede over for kongen, der også stiltiende måtte konstatere, at hans egen dronning ikke stod bag ham i denne for riget så væsentlige sag. Hun har i breve til svigerinden, Louise af Augustenborg, i 1861 og 1863 givet udtryk for, at hun nu forstod, hvad hendes afdøde gemal havde været oppe imod, og inderligt fortrød sin stillingtagen. [31]

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

David (Torben S. Callesen/Gospelroots)

David (Torben S. Callesen/Gospelroots) David (Torben S. Callesen/Gospelroots) David var en ung, flot fyr, og hyrde var hans job. Sang og spilled, mens han værned om sin fåreflok. Davids hjerte var af guld, og Herren var med ham. Derfor blev

Læs mere

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Teksterne er fra Morgen og Aftensange af B.S.Ingemann. Efter de originale udgaver med forord af Kjeld Elfelt. J.H.Schultz Forlag, København 1943.

Teksterne er fra Morgen og Aftensange af B.S.Ingemann. Efter de originale udgaver med forord af Kjeld Elfelt. J.H.Schultz Forlag, København 1943. Englekys og fuglesang. Bilag: Ingemanns Morgensange for Børn 1837 s. 1 af 7 Nu ringer alle Klokker mod Sky 1.1.1 Nu ringer alle Klokker mod Sky; 1.1.2 Det kimer i fjerne Riger. 1.1.3 Hver Søndag Morgen

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl. 9.30 og 11.30

Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 kl. 9.30 og 11.30 Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke Kr. Himmelfartsdag d.. maj 06 kl. 9.0 og.0 Salme 70: Nu titte til hinanden de favre blomster små, de muntre fugle kalde på hverandre; nu alle jordens børn

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Befrieren. Li' så langt som øst det er fra vest, har han taget synden bort, vi kan trække vejret frit, for vi er:

Befrieren. Li' så langt som øst det er fra vest, har han taget synden bort, vi kan trække vejret frit, for vi er: Befrieren Vi har vendt os om, har vendt ryggen til, rettet blikket frem vi ser os ik tilbag, og vi kigger op, slipper glæden løs, og vi priser Gud, for han har sat os fri! Li' så langt som øst det er fra

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø Gudstjeneste (1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! (2) Den

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 1 Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl. 14.30. Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 2,1-20 Bøn. Lad os bede!

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK & ULVETIMEN I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK & ULVETIMEN I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK & ULVETIMEN I FREDENS-NAZARET KIRKER I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik & Ulvetimen i Nazaret kirke. Du kan også finde sangene på vores hjemmeside www.fredensognazaret.dk.

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus så skarerne,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

I al sin glans. Elevhæfte. Salmesang om pinse og Helligånd for 4. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er skrevet af

I al sin glans. Elevhæfte. Salmesang om pinse og Helligånd for 4. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er skrevet af Elevhæfte I al sin glans Salmesang om pinse og Helligånd for 4. - 6. klasse Kolofon Materialet er skrevet af Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent Svende Grøn t: 23432337

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101 Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101 Storm P har malet billedet, juleaften, som jeg har sat udenpå gudstjenestearket. De fleste kender det nok, det er

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i Nazaret kirke. Du kan også finde sangene på vores hjemmeside www.fredensognazaret.dk. Her kan du

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker.

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker. Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14,22 31. Vrå og Em kirker. 290 299 282 292-725 Apostlene sad i Jerusalem og bied på Herrens time. Man ser det for sig. De første disciple, der siden påsken havde oplevet

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere