Boligformer og forbrug af energi, transport og vand

Transkript

1 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand Det Økologiske Råd, Juni 2006 Det Økologiske Råd Fremtidens Miljø skabes i dag 1

2 Indhold Sådan bruges hæftet side 3 Energi, klima, fossile brændsler, bolig, livsstil og transport side 4 Eksempler på forskellige boligformer side 7 Parcelhus i Lyngby side 8 Lejlighed i København side 10 Bolig i Andelssamfundet i Hjortshøj side 12 Rækkehus i boligforening i Trekroner side 15 Hus i Øko-samfundet i Torup side 18 Rækkehus nær Århus side 21 Parcelhus i Odder side 24 Vurdering af de 7 eksempler side 26 Elevopgaver side 28 Energiforbrug i bygninger side 30 Fakta om el-forbrug i bygninger side 31 Ideer til el-besparelser side 34 Fakta om varmeforbrug i bygninger side 35 Ideer til varmebesparelser side 37 Fakta om transport side 38 Ideer til energibesparelser i transport side 41 Fakta om vandforbrug side 42 Ideer til vandbesparelser side 44 Udledning af drivhusgasser side 45 Her kan du finde mere side 46 ISBN: Tekst: Rikke Lethare Nielsen og Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd Lay out: Søren Dyck-Madsen og Annette Christiansen Fotos: EU-kommissionens billedarkiv: side 3 øverst, side 5 midt, og bagsiden nederst th. Rikke Lethare Nielsen: Fotos til Lejlighed i København De 6 øvrige familier: Fotos til egen case Søren Dyck-Madsen: Alle øvrige fotos Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir 1. udgave juni 2006 Hæftet er gratis og kan fås i Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto samt et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Hæftet kan læses og hentes på Det Økologiske Råds hjemmeside: Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftets indhold er meget ønskeligt og kan frit foretages med angivelse af kilde. Hæftet er støttet af ELFOR s energisparepulje og af Undervisningsministeriets Tips og Lotto midler. Udgivet af: Det Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 Kbh. N Tlf: info@ecocouncil.dk Web: 2 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand

3 Sådan bruges hæftet Dette hæfte er beregnet for gymnasieniveau og de ældste klasser i folkeskolen. Hæftet kan også læses af energi- og miljøinteresserede for herved at få inspiration til sammenhængene mellem boligform og ressourceforbrug, samt få ideer til, hvordan man selv kan gøre noget for at få en mere bæredygtig boligform samt transportvaner. Hæftet består af seks dele: En indledning, som giver en kort introduktion til energi, klima, forsyningssikkerhed; Hvordan påvirker disse faktorer f.eks. forskellige boligtypers energiforbrug med hensyn til el, varme og transport? Et afsnit med 7 forskellige familiers beretninger om deres boligform og livsstil med fokus på miljø, energiforbrug og transport En sammenstilling af de 7 familiers forbrug med landsgennemsnit m.v. En række forslag til elevopgaver Data for gennemsnitsforbrug, for sammenhænge mellem indkomst og forbrug, mellem bilejerskab og transportbehov m.v. på de fire områder: El, varme, transport og vandforbrug En række forslag til mulige handlinger for at reducere forbruget af el, varme, transport og vand De enkelte dele af hæftet kan anvendes separat. Hæftet indbyder til jeres egen problembearbejdning og inddrager med sine forslag til opgaver også jeres og jeres lærers egne boligformer og forbrug. Hæftet giver samtidig mulighed for at arbejde med grafiske opstillinger og forståelse heraf. Formålet med hæftet er at give et indtryk af, hvor forskelligt man kan indrette sig - og hvad det betyder for husstandens forbrug af el, varme, transport og vand. Herved udvides forståelsen for, at der er mange og meget forskellige måder at bo på. De 7 eksempler giver mulighed for at inddrage erfaringer og forbrug fra egen bolig, samt foretage sammenligninger bredt i klassen. Hæftets oplysende del giver en lang række data - ligesom der gives forslag til, hvordan husstandene rent faktisk kan reducere deres forbrug af el, varme, transport og vand. Det Økologiske Råd, Juni 2006 Det Økologiske Råd, Juni

4 Energi, klima, fossile brændsler, bolig, livsstil og transport Klima, energiforsyningssikkerhed og økonomi Man kan spørge sig selv om, hvorfor vi overhovedet beskæftiger os med boligformer og ressourceforbrug - især forbruget af energi. Før energikriserne i 1973/74 og 1979, hvor Danmark bl.a. oplevede de meget omtalte bilfri søndage, var der ikke den store fokus på at bygge boliger, som sparede på energien. Oliekrisen i 1979 gav imidlertid anledning til en markant anderledes tankegang. Bygningsreglementerne fik strammet kravene til varmetabet fra bygninger. Efterisolering blev noget, som man begyndte at snakke om, og hele det danske energisystem påbegyndte et skift fra udbredt oliefyring til et såkaldt kraftvarmesystem. Ved at afbrænde kul kunne man producere elektricitet samtidig med, at man brugte spildvarmen fra el-produktionen til at opvarme bygninger gennem fjernvarmesystemer. Denne omstilling af dansk energiproduktion og en indsats for energibesparelser har betydet, at Danmark har kunnet holde både totalt energiforbrug - og forbrug til bygningsopvarmning konstant lige siden. Denne undgåelse af stigning i energiforbruget er sket på trods af, at vores velstand og forbrug er steget kraftigt siden, og på trods af en kraftig stigning i det bygningsareal, som skal opvarmes. Ingen andre lande kan fremvise en sådan solstrålehistorie. Vi kan imidlertid ikke hvile på laurbærrene - det er ikke længere nok, at energiforbrug og CO 2 -udledning ikke stiger. Det er nødt til at blive reduceret kraftigt. Klimaproblemerne Klimaforandringerne, som i høj grad skyldes menneskelig udledning af de såkaldte drivhusgasser, hvoraf CO 2 fra afbrænding af fossile brændsler er den mest betydende, viser sig stadig tydeligere med kraftigere uvejr og nedbør, med et stigende antal orkaner, med temperaturstigninger i klodens varmeste områder og samtidige nedsmeltninger af både gletsjere, indlandsis og Nord- og Sydpolens iskapper, og med manglende regn i klodens næsten-ørkenområder. Forsyningssikkerheden Verdens behov for især olie, gas og kul er kraftigt stigende. EU er her i den uheldige situation, at vi kun har få af disse ressourcer - og derfor må importere langt det meste af EU s olie fra Mellemøsten og Rusland - og langt de meste af EU-landenes gas fra Algeriet, Norge og Rusland. 4 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand

5 Olie- og gasprisen Priserne for fossil energi er kraftigt stigende af forskellige grunde: Kinas vækst medfører et betydeligt ekstra forbrug af olie, kul og gas. Orkaner - især orkanen Katrina i USA i har reduceret olieindvinding og raffineringskapacitet i området. Krigen i Irak har destabiliseret Iraks olieproduktion, Rusland bruger EU s afhængighed af russisk gas som politisk våben og atomkonflikten med Iran har yderligere sået tvivl om olieleverancer herfra. Af alle disse grunde er det nødvendigt med en fortsat og forstærket indsats for at Danmark sparer endnu mere på energien og skifter fra anvendelse af fossile brændsler til vedvarende energi. Bygningers miljø- og klimapåvirkning De bygninger vi bor i har en betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling - både for energiproduktionen, transportbehovet, drivhuseffekten, den menneskelige sundhed og opfyldelse af vores sociale behov Bygninger i EU og Danmark står i dag for 40 % af det samlede energiforbrug - hvor især forbruget til opvarmning på kort sigt kan reduceres betydeligt, og på længere sigt kan reduceres med helt op til 80 % af dagens forbrug. Samtidig vil komforten i vores boliger forbedres. Bygningerne har en miljøeffekt, både når de opføres, vedligeholdes og bruges i dagligdagen. I dagligdagen påvirker boligen miljøet ved energiforbruget, som i mange tilfælde er stort og kan være med til at forværre klimaproblemerne. Når man brænder fossile brændsler af, f.eks. ved opvarmning, dannes der CO 2, som er en drivhusgas, der er med til at opvarme atmosfæren. Men også ventilationsanlæg, pumper, hårde hvidevarer, TV, computere, belysning og andre elektriske apparater bruger elektricitet, som påvirker miljøet når de anvendes. En tredjedel af Danmarks elforbrug anvendes i husholdningerne. Vandforbruget kan også være et problem. I visse dele af Danmark er der knaphed på vand, f.eks. Sjælland og Fyn. Dette skyldes, at der oppumpes mere grundvand end der dannes. Det store forbrug af vand skyldes bl.a., at mange ikke har vandbesparende toiletter, samt har dårlige vaner f.eks. ved ikke at slukke for vandet, når man børster tænder. Endvidere kan der være miljøproblemer med affaldet, da der mange steder ikke er sorteringsmulighed og for meget affald derfor bliver brændt i stedet for genanvendt. Det er dog ikke kun miljøet, der påvirkes, men også sundheden. Indeklimaet kan påvirkes af f.eks. skadelige kemiske stoffer i bygningsmaterialerne eller de elektriske apparater, som anvendes i hjemmet, og som kan afgive sundedsskadelige stoffer. Det Økologiske Råd, Juni

6 Det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan vi kan forbedre de mange eksisterende bygninger. Faktisk kender vi mange af svarene, idet der allerede er bygget en række bæredygtige boliger, med lavt energiniveau, fravær af problematiske stoffer osv. Nogle af disse bygninger er konstrueret anderledes end gængse bygninger, og de stiller ændrede krav til anvendelsen, og dermed den måde man bor og lever på. Forskellige boligformer I Danmark har vi mange forskellige boligformer, som alle har deres fordele og ulemper. Boliger, hvad enten det er parcelhuse, rækkehuse eller lejligheder er sjældent optimalt isoleret. Endvidere er mange parcelhuskvarterer f.eks. bygget med en tilskyndelse til individuel transport, mens tættere byområder appellerer til kollektiv transport, cykling og gang. De forskellige boligformer og måder at bo på påvirker miljøet forskelligt. Da mange af de eksisterende boliger blev bygget, tænkte man ikke så meget over om de var bæredygtige, og derved påvirkede miljøet mindst muligt. Her tænkes både på selve boligen, men også på hvorledes boligen indgår i den samlede samfundsstruktur, f.eks. om det er nødvendigt at have en bil for at købe ind, komme på arbejde, bringe børn i institution og skole samt få fritiden til at hænge sammen. De strukturelle forhold i samfundet har stor indflydelse på, hvor svært det kan være at have en bæredygtig levestil i de eksisterende boligformer især, når det gælder transporten. Her er samfundet i høj grad indrettet med henblik på at borgerne i vid udstrækning anskaffer sig en bil. Især i spredt bebyggelse på landet eller i de store parcelhusområder i randen af byerne kan afstandene være for store til brug af cykel og befolkningstætheden for lille til at en tilfredsstillende offentlig transport kan etableres. I disse områder vil behovet for en privatbil være større end i lejligheder centralt i de større byer. Der er en villighed i befolkningen til at vælge bæredygtige løsninger, hvis betingelserne er i orden. Udfordringen ligger i at fjerne barriererne, som endnu bremser udviklingen. Samtidig med at befolkningen integrerer mere bæredygtige løsninger, er det vigtigt, at der gives plads til nye eksperimenter, for på trods af de positive tendenser, er der stadig for mange barrierer, der blokerer for bæredygtige boformer. Det kan være barrierer inden for lovgivning, økonomi og finansiering, administrative/tekniske områder og i relation til det lokalpolitiske og i forhold til samarbejde med boligselskaber. 6 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand

7 Eksempler på forskellige boligformer De efterfølgende 7 cases repræsenterer ikke et dækkende udvalg af bolig- og familietyper i Danmark, men er medtaget som eksempler på forskellige boligformer og hvilke uhensigtsmæssige forbrugsmønstre, der er ved disse. Endvidere viser case ene en sammenhæng mellem familiens situation med børn, arbejde, institutioner, deres forbrug og deres egne forklaringer på, hvorfor de har valgt, som de har. De 7 interviewede familier bor i: Parcelhus i Lyngby Lejelejlighed i København Andelssamfund i Hjortshøj nord for Århus Rækkehus i Trekroner ved Roskilde Øko-samfund i Torup ved Hundested Rækkehus nær Århus Parcelhus i Odder Vi har udvalgt de 7 familier ud fra venners venner. Alle familierne har børn, men i forskellige aldre. De er udvalgt, så de er spredt geografisk og på boligformer, men vi har ikke haft intention om, at de skulle være repræsentative mht. socialgrupper eller holdninger til miljøspørgsmål. Interviewene er sket ved hjælp af en spørgeguide enten ved direkte fremmøde eller i enkelte tilfælde som telefoninterview. Vi beskriver de syv familiers dagligdag. Herved giver vi et nærbillede af, hvordan familien har valgt at få livsstil og boligform til at hænge sammen i den hverdag, som de lever i. Vi lægger vægt på at videregive de forklaringer på og begrundelser for forskellige valg, som familierne selv giver. Vi fokuserer på energi-, vand- og varmeforbrug samt transport og sammenligner de 7 familiers forbrug med statistiske oplysninger om gennemsnitsforbrug m.v. Herved kan vi indplacere de syv familiers forbrug i en større sammenhæng. For at kunne foretage denne sammenligning angiver vi familiernes energifirbrug til el, varme og transport. Vi angiver deres bils energiklasse (hvis de har bil) og vi beregner, hvor meget familierne påvirker klimaet (i form af CO 2 udslip) gennem deres energiforbrug til bolig og transport. Det Økologiske Råd, Juni

8 Parcelhus i Lyngby Familien Larsen bor i et etplans parcelhus på 145 m2 i Lyngby. Familien består af to voksne på 36 og 38 år, og et barn på 4 mdr. Han har en HH eksamen og er direktør i et satellitkommunikationsfirma. Hun er cand.mag. i engelsk og historie og går i øjeblikket på barsel. Før arbejdede hun som webredaktør. De har boet i huset siden Før boede de i Ordrup i en lejlighed med en lille altan og i to etager. De kunne dog godt tænke sig mere plads og kun at bo i én etage, især hvis de skulle have børn. Først så de på hus i Ordrup, men husene var for dyre. Han kommer fra Lyngby, og de kunne begge godt lide byen, så derfor begyndte de at se på huse her. Det vigtige ved valg af huset var, at det var et etplanshus, at der var en god have, som var pæn og ikke alt for krævende, at det var lyst og de følte sig hjemme samt, at der ikke skulle laves for meget ved det. Der var også krav til størrelsen af huset. Huset måtte ikke være mindre end lejligheden, de kom fra, som var 110 m2. Det måtte heller ikke ligge lige op af en motorvej. Boligen er en vigtig del af familiens liv. Familien går op i, at der er hyggeligt og pænt, og de er glade for at bo, hvor de bor. Kvarteret ligger nemlig i nærheden af både by og skov. El Familiens elforbrug ligger på ca kwh om året. De har kun sparepærer to steder, og er bevidste om, at de burde have det i mange flere lamper. Men de synes, det er svært at finde rundt i, og at sparepærerne er meget dyre. De har mange standby knapper tændt, hvilket der er en evig kamp om. Manden vil nemlig gerne have at de er tændte, og når han er hjemme kører computeren også hele dagen. Argumentet er, at computeren ikke har godt af at blive tændt og slukket hele tiden, og at de penge man sparer er så lidt. Det samme er tilfældet med lyset. Kvinden går rundt og slukker lyset efter ham, da hun synes, det er et vigtigt sted at spare. Køleskabet og vaskemaskinen stod i huset, da de flyttede ind og er ikke A++, det samme gælder opvaskemaskinen, som de selv har købt. Da de købte opvaskemaskinen, tænkte de over energiforbruget, men A++ var en lille smule dyrere, og derfor valgte de den anden. Når de på et tidspunkt skal have ny vaskemaskine, vil de gerne have en, der ikke bruger så meget energi, men det er tit prisen, der bliver prioriteret højst. Varme Huset varmes op ved hjælp af oliefyr. De er i tvivl, om de burde få installeret et gasfyr, men det koster mange penge at installere, og de er glade for oliefyret. Varmeforbruget ligger på 2300 liter olie om året. De tænker over at spare på varmen, og de kan heller ikke lide, hvis der er for varmt, så vil de hellere tage en bluse på, hvis de fryser. Der er højst 20 8 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand

9 grader, og i soveværelset er der helt lukket for varmen. Når de lufter ud lukker de for radiatorerne, og hvis de er væk i længere tid skruer de ned for varmen. Endvidere har de en knap på fyret, som gør at man kan slukke for fyret en solrig dag, således at kun brugsvandet varmes op. Den bruger de meget, da de kan spare penge på det. De oplever ikke at der er det store varmetab, da huset er godt isoleret bl.a. med termovinduer, og rockwool på loftet. De har heller ingen problemer med indeklimaet. Transport Familien har to biler, hvoraf den ene er en firmabil. Firmabilen er en Saab, som er to år gammel, og deres egen bil er en Toyota Avensis fra Firmabilen bliver brugt af manden til at køre frem og tilbage på arbejde, og så på selve arbejdet. Arbejdet ligger ved Nordhavn station, og det tager ca. 15 minutter. Deres egen bil bliver brugt, hvis kvinden skal noget i hverdagen med deres lille barn. Før de fik barn, havde de ikke egen bil. De fik bilen, fordi det kan være besværligt at tage det offentlige med en barnevogn. Hvis der i forvejen er to barnevogne i bussen, kan man ikke komme med, og man må vente på den næste bus, ofte går den dog først en halv time efter. De bruger også bilen, hvis de skal købe stort ind, men ellers tager hun barnevognen og går op og køber ind, da der er indkøbsmuligheder i nærheden. Inden kvinden gik på barsel, tog hun de offentlige transportmidler til arbejde, da det var hurtigere, og det var ikke til at få en parkeringsplads, der hvor hun arbejdede. De tænker over, hvad de bruger bilen til, og de prøver at undgå at starte bilen for at købe et par småting, men hvis de skal lidt længere, så tager de bilen. Familiens forbrug af el, vand- og varme El kwh/år Vand 70 m 3 /år Varme 2300 liter olie/år = 23 MWh Vand Familien bruger ca. 70 m3 vand pr. år. De har ikke vandsparebrusere og kan godt lide at tage lange bade. De prøver at tænke over at spare på vandet ved f.eks. at slukke, når de sæber sig ind, børster tænder og barberer sig. Opvaskemaskine og vaskemaskine fyldes helt op før de sættes i gang, og i haven bruges så vidt muligt opsamlet regnvand til vanding. Affald Familien har ikke affaldssortering, men de samler aviser, glas, elektroniske apparater og kemikalier ind, og kører det på genbrugspladsen. De har det dårligt med at smide det organiske affald ud og er meget interesseret i at få affaldssortering i grundejerforeningen. Andet De har tænkt på, at undersøge fordele og ulemper ved gasfyr nærmere, samt om det kan betale sig at få en lavenergi cirkulationspumpe. Endvidere vil de til at bruge flere sparepærer, få sparebruser og slukke for standby knapperne. Vi tænker nok meget kortsigtet, for hvis det kun er ca kr. om året kan det være ligegyldigt, men der er jo mere i det end det. Men familien synes, det er en jungle at finde rundt i, hvad der er det mest miljørigtige, og hvordan de forskellige mærker adskiller sig fra hinanden. Familien Larsens transport Bil: Toyota Avensis 2.0 Stationcar - fra 1998 Energiklasse: F / 11,1 km/liter benzin Firmabil: Saab stationcar fra 2003 Energiklasse: E / 11,8 km/liter benzin Transport i firmabil 14 km til Nordhavn station De kører ca km årligt i Saab en og km årligt i Toyota en Familien Larsens CO 2 udledning Transport: 6,31 ton CO 2 Varme: 6,21 ton CO 2 El: 1,95 ton CO 2 I alt: 14,47 ton CO 2 Det Økologiske Råd, Juni

10 Lejlighed i København Familien Strother bor på Nørrebro i København. Familien består af to voksne på 37 år og to børn på 4 og 7 år. Manden er uddannet cand.scient. og arbejder på en medicinalvirksomhed i Valby. Kvinden er uddannet cand.mag. og arbejder som frivillig nogle timer om ugen, men er ellers på orlov med tabt arbejdsfortjeneste.. Lejligheden er på 145 m2 og ligger i stuen. Ejendommen er fra 1933, men blev totalrenoveret i Familien flyttede ind efter ombygningen i De havde ingen indflydelse på, hvordan lejligheden skulle se ud, og hvilke materialer der skulle bruges. Før boede familien fire gader væk i en andelsbolig, men da deres yngste barn kom til skade og blev multihandicappet, blev det fra kommunens side vurderet at de ikke længere kunne blive boende, da lejligheden ikke kunne gøres handicapvenlig. Kommunen var nu forpligtiget til inden for 20 mdr. at finde en lejebolig i København. Kunne de dog selv finde en inden for kommunegrænsen, og kunne den godkendes som handicapvenlig, betød det, at de selv kunne bestemme, hvor de ville bo. Det lykkedes heldigvis med denne lejlighed. Det vigtige ved valget af den nuværende bolig var, at den var handicapvenlig, dvs. at der var plads til at komme rundt med diverse hjælpemidler, og at den var stor nok til, at det handicappede barn kunne få sit eget værelse. Det var også vigtigt at de udvendige adgangsforhold var i orden, samt at der ikke skulle laves noget ved lejligheden, da de ikke er gør det selv typen. Endvidere var familien glade for det kvarter, de boede i, og de ville gerne beholde det handicapcenter, de var tilknyttet. Det var også vigtigt at børnene ikke fik for langt til børnehave og skole. Den ombyggede lejlighed passede heldigvis til alle kriterierne. For familien betyder boligen meget, og de er meget glade for lejligheden, da der er udsyn og luft omkring boligen. Familiens forbrug af el, vand, varme og gas El 3274 kwh/år Vand 89 m 3 /år Gas 131 m 3 /år = 1,2 MWh Varme 20,7 MWh El Familien bruger ca kwh om året, og ved siden af har de gaskomfur. De har ingen sparepærer, da de ikke giver et pænt lys. De har nogle standby knapper, men de prøver at huske at slukke for dem. Fjernsynet bliver slukket hver aften, og computeren slukkes, men video og stereoanlægget står på standby, da stikkene er svære at nå eller i tilfældet med stereoanlægget, også oplader loftliften. Ved køb af nye elektriske apparater, tænker familien over, at de skal være energibesparende, og at de gerne må have flere funktioner, men generelt er de ikke specielt begejstret for elektriske apparater. Familien tænker over at spare på 10 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand

11 elektriciteten. Dvs. at de slukker lyset i de rum, de ikke er i, og de har ikke apparater kørende, når de ikke bliver brugt. Varme Lejligheden bliver opvarmet ved hjælp af fjernvarme. De tænker over at spare på varmen ved f.eks. ikke at have det for varmt, og skrue ned for varmen når de tager på ferie. Endvidere er der samme temperatur i alle rummene, undtaget i soveværelset. I lejligheden er der også ventilationsanlæg, som genanvender varmen efter den er blevet renset. Genvindingsvarmen gør at indeklimaet er behageligt. Lejligheden er godt isoleret, og ruderne er Velfac. Når de lufter ud, ca. en gang om dagen slukker de dog ikke for varmen. Transport Familien har en Fiat Ducato Combinato dieselbil, som de fik bevilget i forbindelse med at deres yngste barn blev handicappet. At få en bil var ikke et tilvalg, men en nødvendighed. Før ulykken havde de ingen bil, og det var heller ikke noget de overvejede at få. De klarede sig med cyklen. Bilen bliver primært brugt til at transportere det yngste barn rundt og nogle gange til arbejde, og til at køre den ældste i skole, men det er kun hvis vejret er meget dårligt. Desuden bliver den brugt til ferier. Normalt cykler manden og det ældste barn til henholdsvis arbejde og skole. Bilen bliver ikke brugt til indkøb, med mindre det er meget store indkøb. Den yngste har via daginstitutionen kørselsordning, der henter og bringer ham hver dag. Generelt tænker de over, hvad de bruger bilen til f.eks. at det er luksus at blive hentet i skole, og hvis de skal noget i nærområdet, tager de cyklen. Hvis valget står mellem at tage det offentlige og bilen, så vinder bilen dog som oftest. Vand Vandforbruget ligger på 89 m3 om året. De har ikke sparebrusere, men tænker generelt over at spare på vandet. F.eks. med hensyn til længden på badene, og at vandet ikke løber, når de børster tænder. De har ikke haft indflydelse på indkøb af hårde hvidevarer, men de er miljøvenlige. Har også lavtskyllende toilet. Affald I boligforeningen er der ikke affaldssortering. Familien sorterer papir, batterier, glas og ting til storskrald, og de husker at aflevere kemikalier og elektroniske apparater på genbrugsstationen. De prøver også at tænke over, hvad man kan genbruge. Familien kunne godt tænke sig, der var en bedre affaldssortering. De har det bl.a. ikke godt med at smide organisk materiale i skraldespanden. Andet Når familien skal træffe valg, har prisen stor betydning, men også kvaliteten. Hvis de skulle have en mere bæredygtig livsstil, skulle de først og fremmest køre mindre i bil. Familien Strothers transport Bil: Fiat Ducato Combinato 11, 2.0 JDT Årgang: 2004 Energiklasse: G / 11,5 km/liter diesel Transport på cykel / bil 7 km til arbejde i Valby De kører ca km årligt i bilen Familien Strothers CO 2 udledning Transport: 2,07 ton CO 2 Varme: 1,66 ton CO 2 El: 2,05 ton CO 2 Gas: 0,30 ton CO 2 I alt: 6,08 ton CO 2 Det Økologiske Råd, Juni

12 Bolig i Andelssamfundet i Hjortshøj Andelssamfundet i Hjortshøj består af 70 boliger med 170 mennesker fordelt på fem grupper. Gruppe 1 er 10 ejerboliger i små andelsforeninger, gruppe 2 er en almennyttig boligforening hvor Lejerbo har bygget 20 boliger. Gruppe 3 er 11 ejerboliger, gruppe 4 er 23 almennyttige boliger, og gruppe 5 består af 17 andelsboliger. Gruppernes nummer angiver rækkefølgen på, hvornår husene blev bygget. Til andelssamfundet hører der landbrug med dyr og planteavl. Man kan melde sig ind i andelsgrønsagshaven. Det koster 1350 kr., og man skal lægge 15 arbejdstimer om året. I øjeblikket er der 90 med, og nogle er fra selve Hjortshøj by. Endvidere er der fællesspisning hver dag, det er familien dog ikke med til. Familien bor i gruppe 1. Husstanden består af to voksne på 54 år og 46 år og to børn på 16 og 7 år. Han arbejder som socialpædagog, og hun er køkkenfaglærer på produktionsskolen i Århus. Drengen på 16 er lige gået ud af 10. klasse og skal starte på HTX til efteråret. Huset er fra 1990 og er på 110 m2 plus et uopvarmet toetagers glashus på 30 m2. Hun flyttede ind for 9 år siden, men manden har selv været med til at bygge huset tilbage i opstartsfasen i Dengang var de 10 familier, der hjalp hinanden med at bygge husene. Før boede han i en lejlighed i Århus, men valgte at flytte til Andelssamfundet i Hjortshøj, fordi han gerne ville lidt nærmere naturen og have mere ansvar for, hvordan han levede. Hvis man bor i en lejlighed har man ikke noget ansvar for sit liv, da det hele er sat i system både med hensyn til affald, varme og vand. Det er meget svært at lave om på det, da man bare er en lille brik i systemet. Han vidste, at det kunne gøres på en anden måde og havde lyst til at eksperimentere med, hvordan man kunne bygge samt hvordan man kunne bo mere bæredygtigt. Endvidere valgte han at bo i Andelssamfundet, fordi han gerne ville indgå i et fællesskab. Han var en af de første, der byggede hus. Det var en kæmpe udfordring at bygge med utraditionelle byggematerialer. Huset er lavet af stampet jord, isoleringen er papir og opvarmningen er brændeovn. Tagene er mange steder lavet af galvaniserede palleplader eller bølgeeternit. Det var så utraditionelt, at kommunen spurgte, om de ikke kunne bruge mere traditionelle byggematerialer, da de søgte om byggetilladelse. Familien er meget glade for boligformen, da man har frihed til at vælge sin egen stil. Denne er derfor meget individuel og eksperimenterende, og der er ikke meget, der er ens. Boligen er vigtig og en stor del af familiens identitet. På trods af det, melder tanken om at flytte tilbage til byen sig en gang imellem. Andelsboligformen kan nemlig også føles tyngende. Det 12 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand

13 forpligtende fællesskab med den tætte kontakt til naboerne gør at man sjældent kan gemme sig og den bæredygtige livsstil kræver, at man altid er ansvarsbevidst. Der er dog alt i alt langt flere glæder end sorger. El Elforbruget ligger på kwh om året. I de fleste lamper har de sparepærer. De steder, der ikke er sparepære skyldes, at sparepæren ikke giver tilstrækkeligt med lys.. Det er ikke altid de husker at få slukket for standby knapperne, selv om alle stik er samlet på et sted, og derfor kunne slukkes samtidig. Det er mest ham der går op i at få slukket, hvorimod de andre i familien tit glemmer det og ikke er særlig motiverede. Nogen gange kan det godt føles lidt ensomt i forhold til børnene, når det gælder om at tænke miljøvenligt. Det er meget svært at motivere dem, og det bliver tit gentagelser og noget med pegefingeren. De siger bare ja ja, det har vi hørt. Den ældste søns computer og fjernsyn kører hele dagen, også selv om han ikke er hjemme. Med hensyn til husets elapparater er det ved nyindkøb, et kriterium, at de er energibesparende og alle familiens hårde hvidevarer er da også elbesparende, med undtagelse af køleskabet, som er lidt ældre da det skal være et bestemt mål, for at kunne være i køkkenskabet. De prøver desuden at spare på strømmen ved at slukke lyset i de rum, de ikke er i og tø frostvarer op i køleskabet. Før de fik fryser havde gruppe 1 en fællesfryser, men det er de gået væk fra. Varme Huset bliver varmet op ved hjælp af en brændeovn, og de bruger ca. 4 rummeter brænde om året. Varmen bliver fordelt rundt i huset ved hjælp af luftkanaler op til 1. sal. Der er altid lidt koldere på 1. sal end nede i stuen, men det har ikke den store betydning, da der kun er soveværelser. De lufter ud ca. en gang om dagen i omkring 5 minutter. De synes huset er meget tæt, men det er også bygget til at være det. Endvidere er det også meget tørt, hvilket skyldes at der ikke er nogen plastikmembran, og derved kan fugten vandre hurtigt ud gennem væggen. Dette er også årsagen til at der heller ikke er kondensvand, selv om det er meget tæt. Da de byggede huset, var det et bevidst valg ikke at vælge en plastikmembran, da de mente, at det ville være ligesom at bo i en plastikpose. Dog er huset næsten for tørt, da man får udtørrede slimhinder. Efter debatten omkring hvor meget brændeovnes små partikler forurener, er de begyndt at overveje i stedet at få en masseovn, der er bygget af mange mursten og derfor opsamler varmen fra brændet og afgiver det langsomt til rummet. Transport Familien har én bil. Det er en Peugeot 306 fra De købte bilen, da den var 4-5 år gammel. Kravene til bilen var, at de alle sammen skulle kunne være i den, og den skulle køre langt på literen. Han bruger bilen til at køre frem og tilbage på arbejde i Hadsten, der ligger 18 km væk. Hvis han skulle tage det offentlige, ville det betyde at han skulle via Århus, Familiens brug af el, vand og varme El Vand Varme kwh/år (inkl. varmt vand) 86 m 3 /år 4 rm. brænde = ca. 4,2 MWh Familiens transport Bil: Peugeot 306 SR 4 døre Årgang: 1996 Energiklasse: D / 14,0 km/liter benzin Transport i bil 18 km til arbejde i Hadsten Kører ca km årligt i bilen Yderligere i bus 12 km til Århus Det Økologiske Råd, Juni

14 da der ikke går noget offentlig transport på tværs. Det ville tage halvanden time, hvor imod det kun tager 20 minutter i bil. Hun tager bussen til sit arbejde i Århus. Der er ca. 12 km, og det tager tre kvarter. Ellers bruger de bilen til at handle ind i, transportere børn til diverse ting samt køre på familiebesøg. Det yngste barn, der stadig går i skole, tager bussen. De tænker ikke så meget over, hvad de bruger bilen til. I Andelssamfundet er der en delebilsordning, men det er ikke noget, de har overvejet, da de skal bruge en bil hver dag til og fra arbejde. Hvis de blev medlem, ville det blive nummer to bil, hvilket ikke er særligt miljøvenligt. Vand Familien bruger 86 m3 vand om året. De tænker meget over at spare på vandet, og vandbesparende foranstaltninger blev inkluderet i konstruktionen af huset. Det varme vand opvarmes med el, hvilket betyder, at der ikke er særligt meget varmt vand, og at man derfor kun kan tage korte bade. Endvidere har de sparevandhaner og brusere. De fylder opvaskemaskinen op før den bliver sat over, og de har en miljøvenlig vaskemaskine med vandbesparende programmer. Da huset blev bygget, var det med muldtoilet, som slet ikke bruger vandskyl. De nedlagde dog muldtoilettet, fordi det var for stort et arbejde og de ikke kunne finde løsninger på de relaterede problemer, f.eks. at der kom bananfluer i huset. Alt arbejde med at få kørt urinen ud på pilemarken og efterkomposteringen skulle gøres i fritiden. Det kunne være svært at få hverdagen til at hænge sammen, så efter at have arbejdet med at finde på løsninger i 6 år fik de et almindeligt lavtskyllende toilet. Her ville det have været rart, hvis der havde været lidt opbakning fra det offentlige omkring at forske i at finde en løsning på muldtoilet problemet. Hvis der havde været det, ville de stadig have haft muldtoilet i dag. Familiens CO 2 udledning Transport: 1,9 ton CO 2 fra bil og 0,5 ton CO 2 fra bus Varme: 0 ton CO 2 El: 3,94 ton CO 2 I alt: 6,34 ton CO 2 Affald Andelssamfundet sorterer deres affald. De har lavet en affaldsstation, hvor man kan sortere batterier, elektronik, metal, pap, papir og husholdningsaffald. Husholdningsaffaldet kommer ind i en stor hønsegård, og det som hønsene ikke spiser, bliver komposteret. De kører også selv affaldet fra affaldsstationen på genbrugspladsen. Andet Manden i familien synes at opbakningen til at tænke anderledes og eksperimenterende mangler i det brede samfund, Dog er en af de spændende effekter af Hjortshøj andelssamfund, at den bæredygtige byggemåde er overført til de almennyttige boliger, hvor de bæredygtige byggemetoder er blevet industrialiserede. For ti år siden var der stor interesse fra forskellige boligforeninger. De kom og så, hvorledes man kunne bygge, så man i det daglige forbrug kunne spare på el, varme og vand, men interessen er forsvundet. Det folkelige engagement og ansvar er gledet tilbage på de offentlige institutioner. Det er besynderligt under en liberal regering. Folkelighedens fokus er flyttet til friværdi og forbrug.. 14 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand

15 Rækkehus i boligforening i Trekroner Familien Damkjær består af to voksne på 32 og 35 år samt to små børn på 2 og 5 år. Forældrene er uddannet henholdsvis cand.mag. i samfundsfag og historie og cand.mag. i dansk og historie. Den ene arbejder i Høje Tåstrup og den anden i Brøndby. De bor i en boligforening kaldet Absalonshave, som består af 23 ejerboliger bygget som rækkehuse plus et fælleshus. I boligforeningen bor der både familier med og uden børn. Det er et moderne fællesskab, hvor fællesspisning er et af samlingspunkterne. Bæredygtighed er et nøgleord, men det er ikke et økologisk bofællesskab. Det tilstræbes, at hverken de fysiske rammer, dvs. husene eller familiernes daglige gøremål så som rengøring, tøjvask etc. belaster miljøet. Der var flere grunde til at familien valgte at flytte fra deres rækkehus i Valby til Absalonshave. En af dem var, at de gerne ville bo sammen med andre mennesker, og derved få de fordele der er ved at være fælles om tingene. Men også muligheden for at komme uden for byen trak. Her er der mindre forurening, og de havde råd til at bo i noget byggeri, der er i en bedre standard, end det man kan få for samme penge i København. Beslutningen om at bo i et bofællesskab skyldes også, at de synes, det er vigtigt for børnene at lære at være en del af et fællesskab. De havde i længere tid prøvet at finde et bofællesskab i nærheden af København, men kunne ikke finde et. Familien gik derfor sammen med en gruppe mennesker om at bygge deres eget bofællesskab i Trekroner. I hele processen har de været mellem familier, som har diskuteret, hvad det var for et bofællesskab, de ville have og derved også, hvor bæredygtigt det skulle være. Der var nogen, der synes, det skulle være meget bæredygtigt, og andre ville flytte i bofællesskab, fordi det var billigere at bo flere sammen. At så mange mennesker har været med i processen, har givet gode diskussioner omkring, grundlaget for boligfællesskabet, værdier osv. Husene er ikke konsekvent bygget af miljøvenlige materialer, men det er tilstræbt. Efter to års planlægning flyttede familien ind i huset i juli Boligen er vigtig for familien. Den skal være æstetisk flot og være lavet af gode materialer. Alle husene er arkitekttegnede og placeret, så de passer ind i landskabet, det har været vigtigt for familien. Med hensyn til lokalområdet, så er der blevet bygget skole og daginstitution med grøn profil. Derimod er der ingen indkøbsmuligheder. Dette er dog ikke noget problem da familien er tilmeldt fællesspisning og derfor ikke køber så meget ind. Da husene er nybyggede findes kun forbrugsafregninger fra en periode af 2005, hvorfor vi efter bedste evne har omregnet dette til et årsforbrug. Det Økologiske Råd, Juni

16 Familien Damkjærs el, vand og varme El Vand Varme 2300 kwh/år 120 m 3 /år 8,0 MWh - heraf de 6 til varmt vand Familien Damkjærs transport Bil: Toyota Yaris 1.0 Energiklasse: A / 18,5 km/liter benzin Transport i bil 20 km til arbejde i Brøndby Transport i tog 32 km til København De kører ca km årligt i bilen Familien Damkjærs CO 2 udledning Transport: 2,22 tons CO 2 fra bil 0,85 tons CO 2 fra tog Varme: 0,65 tons CO 2 El: 1,50 tons CO 2 I alt: 5,22 tons CO 2 El Elforbruget er rimeligt. De fleste steder har familien sparepærer, men der er steder, hvor de ikke passer, fordi de er for store til lampen. Endvidere har de kun standby-knappen tændt på fjernsynet. De andre steder f.eks. stereoanlægget slukker de på kontakten. I forbindelse med huskøbet har de været ude og købe hårde hvidevarer. Køleskabet er et A++, men ved køb af ovn, vaskemaskine og opvaskemaskine har de tænkt over, hvor meget el de bruger, men har ikke vidst, hvad de skulle se efter, eller hvilke mærker der var mest miljøvenlige. Familien tænker over at spare på energien, og de opdrager børnene til at slukke lyset i de rum, hvor de ikke er. De har hverken fjernsynet eller computeren kørende hele tiden, men tænder, når de skal bruges og slukker bagefter. Familien er faktisk ikke vilde med elektriske maskiner, f.eks. bruger manden ikke en elektrisk barbermaskine, men skraber, og de har ikke mange elektriske køkkenmaskiner. Varme Huset bliver opvarmet ved hjælp af fjernvarme. Det stod i lokalplanen, at boligerne skulle tilsluttes fjernvarmeanlægget, og det har ikke været et diskussionsemne undervejs i planlægningsprocessen. Det er egentligt først bagefter, de har tænkt over, om de skulle have søgt om dispensation. Der er ingen af husene, der har brændeovne. Vinduerne i huset har lavenergiruder, og huset er bygget i træ og er godt isoleret. Der er et stort vinduesparti, hvor der er cirkulationsvarme (konvektorkrave), som skulle isolere og fordele varmen bedre. Generelt synes familien, at huset er godt isoleret. Der er ikke dug på vinduerne, og det trækker ikke. Der er ingen rum i huset, hvor der er helt slukket for varmen, men der et lidt forskel mellem rummene. Transport Familien købte en brugt bil, da de flyttede til Absalonshave. Bilen er en Toyota Yaris 1.0 og kører ca. 17 km på literen. Valget af at købe en bil blev diskuteret meget, men da de fik et godt tilbud fra et familiemedlem, slog de til. Indvirkende på beslutningen var også at bilen kørte langt på literen. Hvis de skulle have været ude og købe bil på almindelige vilkår, havde de muligvis ikke fået bil. Da de boede i Valby, havde de ingen bil, da behovet ikke var til det. Inden de købte bil, overvejede de også at gå med i delebilsordningen, men det kunne ikke betale sig da, de skal bruge en bil alle hverdage. Dette skyldes at hun bruger bilen til at køre til og fra arbejde. Det er nemlig svært at komme til Brøndby fra Trekroner med offentlige transportmidler. Ellers bruges bilen, når der skal købes stort ind en gang om ugen. Da de boede i Valby, brugte de deres cykeltrailer til at købe ind i. Manden tager det offentlige til arbejde. Han cykler til stationen og tager derfra toget ind til Høje Tåstrup. Familien tænker meget over, hvad de bruger bilen til. Børnene bliver ikke kørt rundt til deres fritidsinteresser, og 16 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand

17 hvis familien skal noget i området tager de cyklen - også fordi det er sundere end at tage bilen. Endvidere bliver børnene hentet på cykel. Børn har godt af at lære, at man ikke bliver kørt alle steder hen. Vand Familien har sparebrusere og tænker over at spare på vandet, f.eks. lader de ikke vandet løbe, når de børster tænder eller skræller kartofler. Deres toilet er også lavtskyllende. Affald I øjeblikket sorterer de pap, papir, glas, kemikalier mv., men de vil gerne have en mere omfattende sortering. I boligforeningen er der nedsat en grøngruppe, som undersøger hvad det kræver og koster at få udvidet affaldssorteringen. Desuden startes der snart en kompostering af organisk affald. Familien kører malingrester samt udtjente elektroniske apparater til genbrugsstationen og tænker over, hvad der kan genbruges. Det forekommer tit, at når der er noget man ikke selv kan bruge, så kan en af de andre familier eller fælleshuset bruge det. Også daginstitutionen er interesseret i alt, hvad der kan genbruges lige fra pap til gamle lamper. Dette skyldes, at daginstitutionen arbejder med en speciel pædagogik, Remida, som går ud på at lære børnene at genbruge ressourcerne, og de ting børnene leger med er alle genbrugsting. Andet Den offentlige transport til Trekroner er ikke optimal, da der kun er halvtimesdrift. Familien kunne godt ønske sig flere togafgange og gerne et S-tog til Roskilde, som stoppede på Trekroner station. Den grønne gruppe er i gang med at se på, hvordan boligforeningen kan blive mere bæredygtig f.eks. i forbindelse med energiforbrug, produkter osv., men ellers oplever familien i deres hverdag ikke de store barrierer i deres forsøg på at leve mere bæredygtigt. Det er bevidste valg vi træffer, men ikke altid de mest miljøvenlige valg. Det er en afvejning mellem hvad der fungerer i hverdagen og miljøhensyn. Det Økologiske Råd, Juni

18 Hus i Øko-samfundet i Torup Familien består af to voksne på 37 og 30 år og et barn på 4 år. Han er uddannet biolog og arbejder som lærer på en friskole i Rørvig og hun er udannet ergoterapeut og arbejder som ergoterapeutlærer i Frederiksværk. De har boet i Dyssekilde i Torup siden 2002, hvor de startede med at bygge deres hus. Øko-samfundet er en udvidet grundejerforening, som disponerer over et stykke land, der er delvis land- og byzone. Der er 73 husstande, hvoraf 22 er lejemål, og resten er ejerboliger. Nogle af boligerne er rækkehuse, og nogle er enkeltstående huse. De sidste grunde er lige blevet solgt, og der er ved at blive bygget huse. De første ideer omkring Dyssekilde som et vegetarisk, økologisk og spirituelt landsbysamfund begyndte at spire i Det var et sejt træk at blive enige om en fælles ideologi, og den har også flyttet sig fra de første ideer. Økosamfundet købte gården der hørte til deres jord i 1992, og den er lige blevet solgt til Lilleskolen. Så nu er der både skole, børnehave og forsamlingshus, og de er ved at bygge et fælleshus. Før de flyttede til Dyssekilde boede de om sommeren i et kolonihavehus i Roskilde og om vinteren i et kollektiv i Hellerup. Beslutningen om at flytte skyldes, at kollektivet i Hellerup var for småt, og de var trætte af at flytte hvert halve år. Endvidere var de også begyndt at tænke på at få børn, og ville derfor gerne have noget større. I starten så de på hus i nærheden af København og Roskilde, men det var alt for dyrt. Så fandt de Torup som virkede som et rart sted og en god kombination mellem, at man havde sit eget hus og et udvidet fællesskab. Det lød som en kombination af kolonihaven og kollektivet. Samtidig levede det op til deres økologiske interesser. På det tidspunkt, da de så efter et andet sted at bo, havde han fået job i Genbyg inde på Nørrebro og begyndt at interessere sig meget for økologisk byggeri og bæredygtige byggematerialer, og havde kontakt med en masse selvbyggere. Han var derfor meget interesseret i at komme i gang med at bygge sit eget hus. På de første tegninger var deres træhus snegleformet, men efter at have rådført sig hos forskellige folk, der havde prøvet det før, blev huset mere og mere firkantet, og det gik fra at være 160 m2 til 110 m2. Siden huset blev færdig i 2003, har de fået lavet et depot, værksted og et halvtag til cykler. Endvidere bliver der konstant forbedret døre og vinduer. Vinduerne bliver renoveret, ved at tage glasset ud, tage al malingen af og alle stifter ud osv. Da der er bestemte miljøkrav til boligerne forsøger de at lægge sig op ad retningslinierne for økologisk byggeri. Man må f.eks. ikke nedgrave olietanke eller fyre med fossilt brændsel og der skal isoleres bedre end gældende lovkrav. 18 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand

19 Da familien flyttet til Dyssekilde i 2002, boede de det første år i en skurvogn, mens de byggede huset. De ejer kun grunden under huset og har derfor ikke egen have, men har inddraget et mindre stykke af fællesarealet til rutebede m.v. De er overordnet meget glade for at bo der. Der er søde naboer og masser af legekammerater til datteren. De har fællesspisning en gang om ugen, og laver fællesaktiviteter. Der er f.eks. frivillige arbejdsgrupper, hvor man mødes på kryds og tværs, og der er medlemsmøder hvert kvartal. Af og til kan det også bliver for meget for familien, og de får lyst til at trække sig lidt tilbage, men generelt er de glade for at bo der. Det er rart at have indflydelse på det område, hvor man bor, synes familien. Herved føler man også et større ansvar overfor, hvordan det bliver brugt og hvordan det skal se ud i fremtiden. De skal f.eks. til at bygge et nyt pilerensningsanlæg, lave legeplads samt dyrke grøntsager på et af de tilhørende arealer. El El forbruget ligger på ca kwh om året. De har elsparepærer i alle lamper undtagen halogenlamperne, og da de købte deres elvandvarmer, var de bevidste om, at den kun skulle køre på 220 volt. Vandet bliver varmet op ved hjælp af solfanger og deres masseovn. De tænker på at spare på el og de har overvejet at få sat solceller op på taget. Når de køber elektriske apparater er de også energibevidste og spørger til elforbruget. Senest har de købt en computer, hvor de specifikt spurgte til energiforbruget. Varme Huset bliver varmet op ved hjælp af masseovn. Her bruger de ca. 10 kasserummeter om året. Der bliver kun fyret op en gang i døgnet, med mindre det er meget koldt. I huset er der ikke ens temperatur. På første sal er der lidt varmere end i stuen, fordi varmen stiger til vejrs. Det skyldes at de ikke har indbygget en varmefordeler i huset. De tænker ikke over at spare på varmen til daglig. Huset har været meget utæt på grund af brugen af brugte døre og vinduer, og det har været en kamp at få tætnet dem. Nu har de dog fået forsatsruder i energiglas. Tidligere var der bare enkelt glas i de gamle palævinduer. De mangler stadig at få renoveret tre vinduer. Huset har også stadig små sprækker hvor træværket krymper og halmballerne sætter sig. De bliver fyldt ud hver sommer, men de håber på, at det snart stopper. Endvidere kan huset af og til også blive for tørt, men det hjælper efterhånden, som de får tætnet huset, så mindre frisk kold luft kommer ind den vej. Sidste vinter målte de luftfugtigheden til 20 % og i år er den ca %. Familiens el-, vand- og varmeforbrug El 4000 kwh/år Vand 37 m 3 /år Varme 10 rummeter brænde = 10,5 MWh Transport Familien har ikke egen bil, men de er med i en delebilsordning. Her er de 12 andele til tre stationscars. Den delebil, de bruger er en Skoda Fabia dieselbil, der kører 21,5 km/liter. Delebilerne må ikke bruges til arbejde. Familien bruger bilen til at besøge familien i Roskilde, hvis de skal købe meget, samt få gange hvis han har møder i Det Økologiske Råd, Juni

20 Familiens transport Bil: Delebil Skoda Fabia Energiklasse: A / 21,5 km/liter diesel Transport i bil fritid km årligt Transport på cykel og færge 25 km til Rørvig Transport på cykel 8 km til Frederiksværk Rørvig om aftenen og færgen ikke sejler så sent, for så må han køre nedenom Holbæk. Til arbejde har de ikke brug for en bil. Manden cykler til færgen og cykler igen fra færgen til arbejdet, der er ca. 25 km. Kvinden cykler på arbejde i Frederiksværk, hvortil der er ca. 8 km. De tænker over ikke at bruge bilen så meget. Hvis der ikke havde været delebilsordning, ville de dog have købt en bil, da det er svært at undvære en bil på landet. Vand Familien bruger ca. 37 m3 vand om året. Det meget lille forbrug skyldes, de er med i et fællesvaskeri, og de har komposttoilet, som sparer rigtig meget på vandet. Vaskemaskinerne i vaskeriet er A++, og de har også opvaskemaskine, som ligeledes er A++. De har valgt ikke at få en sparebruser, men en stor gammeldags bruser, da det er en luksus de ikke vil undvære. De tænker over at spare på vandet, ved at fylde opvaskemaskinen op før den bliver sat over og lader ikke vandet løbe unødvendigt. Til havevanding bruger de opsamlet regnvand. Affald Familien har affaldssortering. I huset sorterer de organisk affald, almindeligt affald, dåser, pap, flasker, knust porcelæn, batterier og elektriske apparater. Dyssekilde har også en fælles affaldsstation, hvor der er nogen der kører affaldet på genbrugsstationen. Dagrenovation henter organisk affald og det almindelige affald. Familiens CO 2 udledning Transport: 0,9 ton CO 2 (anslået) Varme: 0 ton CO 2 El: 2,1 ton O 2 I alt: 3,0 ton CO 2 Andet Familien finder det problematisk, at man ikke kan få dispensation fra kommunen til at blande land- og byzone, så man kan have dyrehold tæt på bebyggelsen. De er med i et hønsehold, men da det ligger et par hundrede meter væk, får man ikke lige gået ned med sit organiske affald eller hentet æg. Familien har også lige fået tilbudt at de kunne købe miljørigtigt el, men det er dyrere end den almindelige, og det mener familien ikke kan være rigtigt. De mener, man bør belønne dem, der laver miljørigtige bestræbelser. Det kunne f.eks. være billigere forsikringer eller lavere ejendomspriser, hvis man valgte at bygge bæredygtigt. I grundejerforeningen får man rabat, hvis man laver komposttoilet i stedet for et almindeligt. Endvidere burde der være mere oplysning om bæredygtigt byggeri, da det kan være svært at vide, hvor man skal gå hen og finde oplysninger. Der skal mere initiativ til fra det offentliges side. Det er ikke dyrere at bygge bæredygtigt, det er bare mere besværligt, fordi det kan være svært at finde nogen, der ved nok om det. Udover miljøfordelene, så bidrager øko-samfund som Dyssekilde også til at holde liv i uddøende landsbyer. som Torup. Den har nemlig fået mere socialt liv, en børnehave, en skole og ikke mindst beholdt sin Brugsforening. 20 Boligformer og forbrug af energi, transport og vand