Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Transkript

1 Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven. De indkomne tilbud vejes på den samme vægt, hvorved det sikres, at det bedste tilbud vinder, så opgaven løses bedst og billigst. Konkurrence om de kommunale opgaver bidrager også til innovation og nytænkning, fordi de private virksomheder kan byde ind med nye og smarte måder at løse opgaven på med brug af bl.a. ny teknologi. Det kan både gøre opgaveløsningen billigere, skabe miljøforbedringer eller sikre medarbejderne mod nedslidning. STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE I 2013 udbød kommunerne 26,0 pct. af de opgaver, der kan udbydes. I 2012 var tallet 25,2 pct. Stigningen på de 0,8 pct. point er primært sket inden for de sociale opgaver. Trods det er der stadig et stort potentiale netop der, idet de sociale opgaver udgør næsten 60 pct. af driftsbudgettet i kommunerne. Hvis kommunerne konkurrenceudsætter lige så meget som gennemsnittet af de ti kommuner med den højeste konkurrenceudsættelse inden for hver hovedkonto, vil andelen af konkurrenceudsatte opgaver være 39,1 pct. Hvis kommunerne øger konkurrenceudsættelsen til 39,1 pct., kan der hvert år spares 4,0 mia. kr. Konkurrenceudsættelse IKU 2013 (pct.) Ændring fra (pct. point) Gennemsnitlig årlig stigning fra 2009 til 2013 (pct.) Lyngby-Taarbæk 28,4 0,6 1,1 Region Hovedstaden (kommunalt gns.) 26,8 0,4 0,3 Landsgennemsnit 26,0 0,8 0,5 Rudersdal 24,7 1,2 0,0 Furesø 27,4-0,2-0,2 Gentofte 26,1 1,4 0,7 Hørsholm 31,9 0,5 0,7 Note: IKU står for Indikator for KonkurrenceUdsættelse og viser den andel af de kommunale driftsopgaver, som udsættes for konkurrence ud af de opgaver, det er muligt at konkurrenceudsætte. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger BESPARELSESPOTENTIALET I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE I Lyngby-Taarbæk kan der spares op til 44,6 mio. kr. årligt ved at øge konkurrencen om de udbudsegnede offentlige opgaver, svarende til de ti mest konkurrenceudsættende kommuner inden for hver h o- vedkonto. Besparelsespotentialet svarer til En nedsættelse af kommuneskatten med 0,38 procentpoint Årlige lønomkostninger for 93 skolelærere Årlige lønomkostninger for 113 social- og sundhedsassistenter

2 BESPARELSESPOTENTIALET I LYNGBY-TAARBÆK Hovedkonto IKU 2013 (pct.) Potentiel IKU (pct.) Ekstra konkurrenceudsættelse (mio. kr.) Besparelsespotentiale (mio. kr.) Byudvikling 33,6 73,9 82,4 12,4 Trafik og infrastruktur 71,1 80,2 6,9 1,0 Undervisning og kultur 18,8 35,1 53,6 8,0 Sundhed 6,8 27,8 15,8 2,4 Sociale opgaver 26,2 34,6 106,2 15,9 Administration 18,7 29,8 32,5 4,9 Total 28,4 39,1 297,3 44,6 Note: Den potentielle IKU viser, hvor mange procent af opgaveløsningen, kommunen kunne konkurrenceudsætte, hvis den konkurrenceudsatte lige så meget som gennemsnittet af de ti mest konkurrenceudsættende kommuner for hver hovedkonto Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og DI-beregninger BESPARELSESPOTENTIALE (MIO. KR.) OPGAVER, DER KAN KONKURRENCEUDSÆTTES 4,9 15,9 2,4 Byudvikling Undervisning og kultur Sociale opgaver 12,4 1,0 8,0 Trafik og infrastruktur Sundhed Administration Hovedkonto 0 Byudvikling Omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 205 mio. kr. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne. 75 mio. kr. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. 330 mio. kr. Hovedkonto 4 Sundhed Omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse. 75 mio. kr. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, tilbud til udlændinge, revalidering samt arbejdsmarkedsforanstaltninger mio. kr. Hovedkonto 6 Administration Omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. 292 mio. kr. BAGGRUND Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet tager udgangspunkt i erfaringer og gode eksempler rundt om i kommunerne. Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes dokumenterede besparelser i den dokumentationsdatabase, Udbudsportalen i KL har etableret. Den gennemsnitlige besparelse er 15 pct. på tværs af 87 cases inden for forskellige opgaveområder. Læs mere om beregningen og offentlig-privat samarbejde på di.dk/kommunefakta. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikatoren for kommunernes konkurrenceudsættelse (IKU) er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL. IKU angiver den andel af de udbudsegnede opgaver, som kommunerne udsætter for konkurrence.

3 Varde Kommune vinder selv sit eget udbud og sparer 4,2 mio. kr. Varde Kommune vandt i februar 2014 en opgave på 20 mio. kr. på vej- og parkområdet, efter at opgaven havde været konkurrenceudsat. Kommunen valgte at udbyde opgaven som en totalentreprise, hvor alt fra vedligeholdelse af veje, legepladser og parker til rengøring af offentlige toiletter og rastepladser i to af kommunens tre distrikter var inkluderet i udbuddet. Udover kommunens egen driftsafdeling bød fire private virksomheder på opgaven. Det bedste bud kom dog fra kommunen selv, som derfor endte med at vinde den seksårige kontrakt. Resultatet blev en besparelse på 4,2 mio. kr. over seks år, hvilket svarer til en årlig effektiviseringsgevinst på tre pct. Eksemplet illustrerer fordelen ved konkurrenceudsættelse. Hvis en kommune kan påvise, at den er bedre og billigere end det, markedet kan tilbyde, så kan de vinde et udbud på lige vilkår. Udbuddet understreger desuden, at kommuner, der arbejder hårdt på at effektivisere deres egen drift, har en reel chance i konkurrencen med det private marked. Sund kappestrid om de offentlige opgaver har med andre ord en væsentlig betydning for effektiviteten af den offentlige service. Vi har igennem flere år arbejdet målrettet med at effektivisere driften. Nu har vi bevist, at vi i direkte konkurrence med private aktører er fuldt ud konkurrencedygtige. Det er meget tilfredsstillende, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet Driftschef Bjarne Fly, Varde Kommune

4 Furesø Kommune konkurrenceudsætter deres hjemmepleje for første gang Den 23. januar 2014 udbød Furesø Kommune dele af deres hjemmepleje - nemlig personlig pleje, rengøring og delegeret sygepleje. Udbuddet betød, at de godt visiterede borgere i kommunen fra 1. september 2014 i stedet for at skulle vælge mellem 11 virksomheder nu kan vælge mellem blot tre nemlig Attendo A/S, Cura Pleje A/S og kommunen selv. Ved at reducere antallet af virksomheder ønskede kommunen at forenkle samarbejdet og samtidig stille nye krav, der matcher kommunens aktuelle udfordringer. Med udbuddet forventer kommunen en årlig besparelse på op imod 1,2 mio. kr., hvis fordelingen af visiterede borgere mellem kommunen og de private leverandører forbliver uændret. Før udbuddet brugte man godkendelsesmodellen til tilvejebringelse af det frie valg, hvor kravet var, at eventuelle leverandører skulle matche kommunens fastsatte priser. Gennem udbuddet søgte kommunen at skabe konkurrence om ydelserne og reducere antallet af leverandører. Udover at kommunen fik lavet et pristjek på ydelserne, kommer de færre leverandører til at lette administrationsarbejdet for kommunen i fremtiden. Et færre antal leverandører betyder samtidig et mere sikkert forretningsgrundlag for virksomhederne, en styrket faglighed i ydelserne og bedre tilbud. I Furesø Kommune er de tilfredse med resultatet af udbuddet. Centerchef for Social og Sundhed i Furesø Kommune, Annelia Jensen, udtaler om udvælgelsesprocessen: I vores udbud har vi lagt vægt på, at de private firmaer skal have en stærk faglig profil og skal være med til at løfte opgaven på dette område Centerchef for Social og Sundhed Annelia Jensen, Furesø Kommune

5 Nyt OPP-plejecenter i Holbæk Kommune I januar 2014 udbød Holbæk Kommune opførelsen af et nyt plejecenter med tilhørende drift i Tølløse. Plejecentret skal omfatte 65 plejeboliger og tilhørende servicefaciliteter samt et dagcenter. Kommunen forventer, at byggeriet står indflytningsklar primo Plejecentret udbydes som et Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Dette betyder, at den leverandør, som vinder kontrakten, både har ansvaret for design, etablering og efterfølgende drift af plejecentret. Derudover kommer OPPleverandøren til at have ansvaret for levering af pleje- og omsorgsopgaver. OPP-modellen betyder, at man får sammentænkt både design, etablering og drift af plejecentret samt selve kerneydelsen, nemlig plejen af de 65 beboer. Det skal de gøre over en 10-årig periode med mulighed for yderligere 5 års forlængelse. Ved at samle både viden og ansvar ét sted, nemlig hos leverandøren, er der mulighed for at høste mulige synergieffekter og dermed optimere plejecentrets samlede økonomi. Holbæks kommende OPP-plejecenter af det andet af sin slags i landet. Kolding Kommune er i gang med et plejecenter efter samme model, som åbner i Vi ser frem til åbningen af et nyt OPP-plejecenter i Holbæk Kommune, som bl.a. skal danne rammen om afprøvning af ny velfærdsteknologi og sikre videndeling mellem den offentlige og private sektor på plejeområdet. Formand for Udvalget for Voksne i Holbæk Kommune, Pernille Kruse Derudover forpligter leverandøren sig også til at deltage i et udviklingssamarbejde med Holbæk Kommune. Det kan eksempelvis være introduktion af velfærdsteknologi eller nye måder at tilrettelægge arbejdet på. Kommunen finansierer projektet og er dermed både bygherre og fremtidig ejer af plejecentret.

6 Kvalitetsløft i hjemmeplejen via mobilapp i Ballerup og Furesø Kronika er en helt ny form for sundhedsapp, udviklet til brug i den kommunale hjemmepleje. App en er et produkt af et succesfuldt samarbejde mellem Region Hovedstaden, Ballerup og Furesø Kommuner samt Viscom A/S og Effector A/S. Ideen opstod blandt fire sygeplejersker fra hver deres fagområde på Herlev Hospital, som ville forbedre kommunernes social- og sundhedspersonales mulighed for at indhente information om borgernes sundhedstilstand. Hjemmehjælperen har via Kronika adgang til information om forskellige kroniske sygdomme på mobilen. Kronika henvender sig til SOSUhjælpere og SOSU-assistenter, der tager sig af borgere, som lider af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), type 2-diabetes, hjertesvigt eller hjertekramper. App en rummer både information om symptomer og behandling samt en række gode råd, der klæder plejepersonalet på til at identificere og behandle borgernes symptomer. Får fru Hansen f.eks. åndenød, kan personalet finde mobilen frem og se, hvad de skal gøre, og mindsker dermed risikoen for indlæggelse på sygehus. Det gør Kronika til et effektivt arbejdsredskab. Region Hovedstaden testede indledningsvist idéen af i Ballerup og Furesø Kommuner og har herefter inddraget de to virksomheder. For at sikre, at hjemmehjælperne ville finde værktøjet relevant og forbedre deres arbejde, har alle parterne holdt flere workshops sammen, inden den første version af Kronika blev lanceret. Alle disse kræfter på tværs af kommuner, region og private virksomheder har bidraget til den unikke og skræddersyede løsning, som Kronika er. Kronika er udover at være et effektivt arbejdsredskab også et læringsredskab, der kan bruges som forberedelse til hjemmebesøg hos borgerne. App en har separate afsnit om hver af de fire kroniske sygdomme, som plejepersonalet enten kan læse i ro og mag eller få læst højt, mens de er på farten. Desuden har personalet mulighed for at se informative videofilm om de fire sygdomme. Med Kronika har vores hjemmehjælpere fået et værdifuldt mobilværktøj, der sikrer, at de altid har den fornødne information lige ved hånden. Dette vil øge kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser hos borgerne. Souschef Karin Bjerre Kohn, Ballerup Hjemmepleje