Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Transkript

1 Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær

2 Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på dialog og respekt for den enkeltes udsagn og meninger. Figuren på forsiden illustrerer, hvilke faser arbejdspladsvurderingen består af. I det følgende er de enkelte faser nærmere beskrevet. Introduktion, metode og planlægning Arbejdsmiljørepræsentanten og lederen for dit område giver grundig information til medarbejderne omkring APV processen. Informationsmaterialet er ledsaget af et generelt kortlægningsskema med stikord. Skemaet lægger op til en kortlægning af: - Ergonomiske arbejdsmiljø (Fysiske arbejdsmiljø) - Indeklimaforhold (herunder støj) - Kemiske arbejdsmiljø (herunder hudbelastninger) - Biologisk arbejdsmiljø - Risiko for ulykker - Unge og gravide - Sygefravær Stikordene sporer medarbejderne ind på det enkelte emne. For at fremme en konstruktiv dialog lægger metoden både op til en beskrivelse af de positive og de negative sider af arbejdsmiljøet. Lederen og evt. berørte medarbejdere beslutter selv, om medarbejderne indgår i flere faser, eller om de kun indgår i kortlægningen. Det vigtigste er, at alle har indflydelse på arbejdspladsvurderingen. Introduktion til medarbejderne Medarbejderne introduceres i forvejen gerne en uge inden kortlægningsmødet omkring processen evt. ved at udlevere dette materiale. Kortlægningsskemaerne er ment som forberedelse for den enkelte medarbejder til mødet til at skrive sine egne notater på. (Hvis en medarbejder ikke kan deltage på mødet kan personen afleverer skemaerne til en anden kollega eller selv tage en dialog med Arbejdsmiljørepræsentanten.)

3 Identifikation og kortlægning I denne fase har medarbejderne lejlighed til at beskrive de positive og de negative sider af arbejdsmiljøet på mødet. Vi anbefaler, at kortlægningsmøder afholdes i grupper med de medarbejdere, der naturligt har samarbejdsrelationer i det daglige. Mødet skal styres i en kontekst, der tilgodeser den enkeltes suveræne oplevelser af dagligdagen. Den enkeltes udsagn er ikke til debat! Der er derimod tale om en interviewform, hvor den enkelte kommer til orde, og udtalelserne bliver nedfældet til brug i en efterfølgende handlingsplan. Når kortlægningsmødet er slut kan lederen og arbejdsmiljørepræsentanten går en tur i området og se det fysiske arbejdsmiljø med henblik på at spotte arbejdsmiljøproblemer, som ikke er fremkommet under kortlægningen som fx uhensigtsmæssige arbejdsstillinger den enkelte person ikke selv er opmærksom på. Prioritering og handlingsplan I skal foretage en prioritering af problemstillingerne. De problemer, der ikke kan løses med det samme, skal I overføre til jeres handlingsplan. Væsentligt for handlingsplanen er, at I anfører hvornår I vil håndtere problemstillingen, og hvem der er ansvarlig. Opfølgning Efter en periode skal I følge op på handlingsplanen, hvor I vurderer, om løsningen har haft den ønskede effekt, eller om handlingsplanen skal tilpasses. Dette kan evt. gøres på arbejdsmiljøgruppemøderne og på evt. afdelingsmøder. Løbende ajourføring Arbejdspladsvurderingen skal løbende føres ajour, hvis arbejdsprocesserne eller vilkårene ændrer sig. Vi anbefaler, at arbejdspladsvurderingen indgår som et fast punkt på dagsordenen på jeres afdelingsmøder. En gennemgribende revidering af arbejdspladsvurderingen skal senest finde sted hvert 3. år i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, men regionen har skærpet det til 2 år. Derudover anbefaler vi at arbejdsmiljøgruppen ajourfører APV en efter en sikkerhedsrundering. Synlig og skriftlig Arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig, synlig og tilgængelig for alle.

4 Arbejdspladsvurdering Skema til forberedelse til APV i dialogform Navn: Afdeling:

5 Hvordan er dit Ergonomiske arbejdsmiljø? - Fysiske arbejdsmiljø Dit ergonomiske arbejdsmiljø handler om hvordan du arbejder med din krop hvordan du i dagligdagen forebygger risikoen for skader på fx arme, nakke, skuldre, ryg og knæ. Det handler fx om hvordan du/i forflytter tunge patienter, løfter, trækker eller skubber tunge ting eller hvilke arbejdsstillinger du har. (Det fysiske arbejdsmiljø handler om de lokaler, adgangsveje eller det område, hvor du udfører dit arbejde.) Hvilke muligheder, begrænsninger eller belastninger giver dit ergonomiske arbejdsmiljø? De følgende stikord kan spore dig ind på emnet, så du lettere kan beskrive dit ergonomiske arbejdsmiljø på skemaet. Suppler selv med de emner, du finder relevante. Forflytninger og tunge løft: Løfter du tunge patienter, emner, redskaber manuelt? Opstår der risikable situationer, når flere personer løfter patienter sammen? Løfter du patienter i dårlige arbejdsstillinger, fx langt fra kroppen, over skulderhøjde eller under knæhøjde? Belastende arbejdsstillinger og bevægelser: Arbejder du i ubekvemme arbejdsstillinger, fx bøjet eller vredet ryg eller bøjet eller vredet nakke, med hænderne over skulderhøjde, med lange rækkeafstande, på hug, knælende eller knæliggende, i samme stilling i lang tid. Er der snævre pladsforhold, der begrænser bevægelsesfriheden? Belastende træk og skub. Bruger du mange kræfter til at trække eller skubbe hjælpemidler som fx senge, kørestole, madvogne eller udstyr? Tænk over om du har belastende igangsætninger, opbremsninger eller vendinger med udstyret. Hvordan er forholdene når du skal trække eller skubbe hjælpemidler (underlag, pladsforhold) Bliver hjælpemidlet vedligeholdt, og er det udformet så arbejdsstillingerne er fornuftige. Giver det ergonomiske arbejdsmiljø anledning til sygefravær? Kan ændringer i arbejdsmiljøet bevirke, at sygefraværet mindskes?

6 Hvordan er dine indeklimaforhold (Støj og akustik) Når der er indeklimaproblemer, er det som regel selve arbejdsstedet, der er "sygt". Det er altså bygningerne eller lokalernes indretning og brug, der er noget i vejen med. Det giver sig udslag i, at de medarbejdere, der opholder sig i lokalerne, føler sig generede eller syge. Det kan du se ved, at medarbejdernes symptomer bliver mindre og gradvist forsvinder, når de har forladt bygningen. Symptomer på dårligt indeklima kan være: Irritation i øjne, næse eller svælg, hud. Hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet. Unaturlig træthed, koncentrationsbesvær, kvalme og svimmelhed. Indeklimapåvirkninger kan opstå ved alle arbejdsprocesser. Man taler om et indeklimaproblem, når påvirkningerne bliver så store, at de giver gener eller symptomer. De typiske indeklimapåvirkninger er: Temperatur og varme: Temperatur, sol- afskærmning /udsyn (Er temp. i arbejdsrummet ved normal ude temperatur højere end 25 C eller lavere end 18 C) Kulde og træk: Store vinduespartier, døre ud til det fri, utætte vinduer, kolde vægge Luftkvalitet og ventilation: Tør eller trykkende luft, ventilation, rengøring af ventilationsanlægget, rygning, større eller flere kopimaskiner/printer på kontor uden ventilation, generende lugt fra inventar, bygninger eller omgivelser? Fugt og skimmelsvamp: Er der misfarvninger fra tidligere fugtskader på vægge, gulv og loft? Lugter det muggent? Synlig skimmelsvamp? Statisk elektricitet: Gulvbelægning, andre kunststoffer. Lys: Hvordan er lyset? For lidet, passende, for meget, blænding... Dagslys tilgang, arbejdspladsbelysning, lyset ved skærmarbejde (blænding, spejling) Støj: Tænk over fx lyddæmpningen af lokalet/loftet? Er der generende støj fra personer, maskiner, installationer eller udefra? Giver indeklimaet anledning til sygefravær? Kan ændringer i arbejdsmiljøet bevirke, at sygefraværet mindskes?

7 Hvordan er dit kemiske arbejdsmiljø? - Hudbelastning Dit kemiske arbejdsmiljø handler om hvordan I omgås jeres kemiske stoffer og materialer. Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan give flere former for gener og skader som fx luftvejsskade, kræft, skade forplantningsevnen, allergi og skade nervesystemet. Hvilke muligheder, begrænsninger eller belastninger giver dit kemiske arbejdsmiljø? De følgende stikord kan spore dig ind på emnet, så du lettere kan beskrive dit kemiske arbejdsmiljø på skemaet. Suppler selv med de emner, du finder relevante. Information og forebyggelse: Er der arbejdspladsbrugsanvisninger for farlige kemikalier? Er du orienteret om risikoen ved arbejdet med farlige kemikalier? Er det undersøgt om jeres farlige kemikalier kan substitueres(erstattes) af mindre farlige? Udsugning, værnemidler m.v.: Har I de nødvendige værnemidler til rådighed (handsker, åndedrætsværn m.v.)? Er der udsugning tæt på udviklingssteder, hvor processer og kemikalier afgiver luftforurening som fx støv eller dampe. Uddannelse: Er der medarbejder som arbejder med kemikalier, fx epoxy uden at have gennemgået den lovpligtige uddannelse. Hudbelastning: Har I problemer med arbejdsbetinget eksemer i forbindelse med vådt arbejde? (arbejde med vandtætte beskyttelseshandsker i mere end 2 timer om dagen, eller arbejde med hyppig og intensiv håndvask). Har I håndeksem fra arbejdet med handsker, kemiske stoffer m.v. Giver det kemiske arbejdsmiljø anledning til sygefravær? Kan ændringer i arbejdsmiljøet bevirke, at sygefraværet mindskes?

8 Hvordan er dit Biologiske arbejdsmiljø? Dit Biologiske arbejdsmiljø handler om hvordan du omgås mikroorganismer. På et sygehus er du særligt udsat for smitte fra sekreter, ekskreter (spyt, blod, urin, afføring). Det kan være ved operationer, aerosoldannede processer på laboratorium, dråbe smitte fra patienter, stik og skære uheld. Hvilke muligheder, begrænsninger eller belastninger giver dit biologiske arbejdsmiljø? De følgende stikord kan spore dig ind på emnet, så du lettere kan beskrive dit biologiske arbejdsmiljø på skemaet. Suppler selv med de emner, du finder relevante. Information og forebyggelse: Er du skriftlig instrueret om forholdsregler og risiko ved arbejdet med mikroorganismer? Arbejder du forsvarligt med mikroorganismerne? Er risiciene ved arbejdet med mikroorganismer undersøgt? Andet: Er der forbud mod at opbevare og indtage mad og drikke i lokaler hvor der arbejdes med mikroorganismer? Er overfladerne (gulve, vægge m.v.) til at gøre forsvarligt rene? Giver det biologiske arbejdsmiljø anledning til sygefravær? Kan ændringer i arbejdsmiljøet bevirke, at sygefraværet mindskes?

9 Hvilke ulykkesrisici er til stede på din arbejdsplads? De arbejdsområder eller situationer, hvor der er risiko for ulykker, skal du beskrive på dette skema. De følgende stikord kan spore dig ind på emnet, så du lettere kan beskrive evt. farekilder på din arbejdsplads. Suppler selv med de emner, du finder relevante. Generelt: Er du instrueret og oplært i dit arbejdet? Har du har tid nok til at udføre dit arbejde på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde? Bruger du de krævede personlige værnemidler. Foretages en forebyggende og systematisk ulykkesanalyse, hvis uheldet er ude? Er du instrueret i brand. Manuel håndtering: Er der situationer hvor du fortager uhensigtsmæssigt vrid, drejninger i kroppen? Har du løfteredskaber/hjælpemidler ved uhensigtsmæssige løft, træk eller skub. Fald og snuble: Er der steder hvor du har risiko for at falde/snuble. - Ledninger, slanger, affald, m.v. - Gulv underlaget, glatte gulve, spildte væsker - Færdselsveje ryddede, lys nok. Instrument og apparater: - Arbejder du forsvarligt med skarpe genstande og apparater? - Har du brugsanvisninger på dansk på apparater og bliver apparaterne vedligeholdt? Er der ulykkesrisici der giver anledning til sygefravær? Kan ændringer i arbejdsmiljøet bevirke, at sygefraværet mindskes?

10 Andet? I skal være opmærksomme på, at der på en række områder stilles særlige krav til APV en. Det gælder blandt andet følgende, som I skal supplere tjeklisterne med, hvis det er relevant hos jer. Fx Gravides arbejdsmiljø Unges arbejde.

11 Links Denne tjekliste er lavet med baggrund i Arbejdsmiljøvejviser 33: Hospitaler og tjekliste fra arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøvejviser 33: Tjekliste fra arbejdstilsynet: Ergonomisk arbejdsmiljø: Indeklima: Støj og akustik: Risiko for ulykker: Unge: Gravide og ammende: Generelt kan du finde god viden på