Mikkel Pagh Computermedieteori Vinter 2001/2002. Indledning 2 Fremgangsmåde 2 Psykologisk funderet teori om brugervenligt design på world wide web 3

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Fremgangsmåde 2 Psykologisk funderet teori om brugervenligt design på world wide web 3 Normans teori om brugervenligt design overført til world wide web 3 De rigtige mentale modeller giver et brugervenligt website 4 Begrænsninger i designet hjælper brugeren på rette vej 4 Feedback giver føling med computeren 6 Synlighed giver overblik 7 Reversibilitet gør brugeren tryg 7 Standardisér hvis intet andet virker 7 Psykologisk funderet analyse af IFMs website 8 Elementerne skal have de rette proportioner 9 Tekst skal være kort, relevant og let at få overblik over 11 Frames kan forvirre brugeren 12 Det skal være klart hvor et link fører hen 13 Navigation med Flash kan give problemer 14 Brugen af grafik bør begrænses 16 Det er vigtigt at virke appellerende på brugerne 18 De søge-dominante brugere skal ikke glemmes 18 Diskussion af anvendeligheden af den psykologisk funderede analyse 19 Det teoretiske og det empiriske perspektiv 19 Nielsen finder fejlene, Norman kommer med forklaringerne 20 Fordlen ved at lave egen empirisk analyse 20 Hvad med glæden ved at bruge et website? 20 En anden indfaldsvinkel: Programmørens 21 Kulturforskelle mellem programmører og brugere 21 Programmøren sætter innovation og teknologi i fokus 22 Den psykologiske skoles tilgang til teknologi, innovation, kultur og brugervenlighed 22 Sammenfatning 23 Litteraturliste 25 1

2 Mikkel Pagh Brugervenligt design på world wide web Vinter 2001/2001 Indledning Jeg har valgt at besvare spørgsmål nummer tre: "Der ønskes en analyse af et web-site baseret på en af teorierne, som er repræsenteret i litteraturopgivelserne. Opgaven skal vurdere teoriens styrker og svagheder i analysen." Jeg vil lave en analyse af Institut for Film- og Medievidenskabs (IFMs) website på baggrund af den psykologisk baserede teori omkring brugervenligt design. Opgaven kommer til at være centereret omkring brugervenlighed. Brugervenlighed er vigtigt fordi det er en nødvendig forudsætning for at web-brugerne kan få det optimale udbytte og den bedst mulige oplevelse af at bruge websitet. Det spørgsmål jeg vil forsøge at besvare i løbet af opgaven er således: Er brugervenligheden på Institut for Film- og Medievidenskabs website tilstrækkelig god? Fremgangsmåde Jeg vil først anvende den teori for brugervenligt design, som Donald A. Norman præsenterer i bogen The Design of Everyday Things (1989): Jeg vil gennemgå hans teori og undervejs prøve at overføre hans generelle teori til world wide web. Det vil jeg gøre fordi det giver en grundlæggende forståelse for hvad brugervenligt design er. Desuden vil det give en forståelse for hvilke principper for brugervenligt design, der gælder på world wide web. 1 Dernæst vil jeg lave en brugervenlighedsanalyse af IFMs website. Analysen vil hente støtte i Jakob Nielsens empiriske resultater omkring brugervenlighed på world wide web (Designing Web Usability,1999). Jeg vil inddrage Donald Normans teori med henblik på at verificere eller falsificere de resultater jeg finder gennem analysen af sitet. 1 Med world wide web mener jeg den del af internettet der ses gennem en browser. 2

3 Sidst vil jeg diskutere styrkerne og begrænsningerne ved henholdsvis Normans og Nielsens tilgange til brugervenligt design. Jeg vil dels sammenligne de to for at se hvordan de supplerer eller evt. modarbejder hinanden og dels vurdere hvilke styrker og begrænsninger de Norman og Nielsen har samlet set. Psykologisk funderet teori om brugervenligt design på world wide web Grundlæggende er det karakteristiske ved den psykologisk funderede teori om brugervenlighed, at den tager udgangspunkt i menneskets måde at tænke på, og dernæst ser på designet som noget der skal indordne sig under menneskets natur. Jeg har valgt rubricere både Norman og Nielsen som psykologisk funderede. Det skyldes netop at de begge tager udgangspunkt i at designet skal tilpasses menneskets måde at forstå verden på. Forskellen mellem de to er, at Norman er teoretiker hvor Nielsen er empiriker. I det følgende vil jeg bruge en teori for brugervenligt design, nemlig den Donald Norman præsenterer i sin bog The Design of Everyday Things. Bogen handler om generelle principper for design af brugervenlige ting, ikke specifikt om brugervenligt web-design. I min gennemgang af teorien vil jeg derfor prøve at overføre dens principper på world wide web. Grunden til at jeg starter med at analysere world wide web generelt og ikke IFMs website specifikt er, at det er nødvendigt med en generel forståelse for brugervenlighedsprincipperne, inden man kan begynde på en konkret analyse. Normans teori om brugervenligt design overført til world wide web I første omgang vil jeg bruge Donald Normans teorier 2, da de beskriver brugervenligt design på et generelt plan, og ikke specifikt for websites. Denne tilgang vil fungere som grundlag for en senere analyse på baggrund af Jakob Nielsens mere webspecifikke tilgang. 2 The Design of Everyday Things,

4 Mikkel Pagh Brugervenligt design på world wide web Vinter 2001/2001 De rigtige mentale modeller giver et brugervenligt website Norman taler om forståelse af sammenhænge og udførelse af handlinger. For at kunne udføre den tilsigtede handling med en ting, skal man forstå hvad den kan, hvordan den bruges, og man skal kunne udføre handlingen i praksis. Mennesker analyserer hurtigt og ubevidst ting de møder på deres vej: Hvad er det for en ting, hvad kan den gøre, hvordan kan jeg bruge den? Det samme gælder når de støder på et website. Brugeren skaber det, Norman kalder en "mental model" 3. Hvis denne mentale model er i overensstemmelse med hvordan tingen virkelig fungerer (design-modellen) 4, vil brugeren kunne forstå og bruge tingen uden problemer. Hvis man vil have optimal brugervenlighed på et website, må man derfor tilstræbe den højeste grad af overensstemmelse mellem hvordan designet reelt er udformet (designmodellen) og brugernes mentale model af sitet (brugermodellen). De følgende afsnit vil analysere hvilke mentale modeller websites generelt lægger op til, og i hvor høj grad de stemmer overens med designmodellen. Begrænsninger i designet hjælper brugeren på rette vej Et vigtigt element i Donald Normans teori om brugervenligt design, er idéen om at udnytte forskellige former for begrænsninger til at få brugerne til at bruge en ting på den rigtige måde. 5 Ideelt set gælder det for designeren om at sørge for, at alle muligheder pånær den rigtige kan udelukkes. Begrænsninger er altså egenskaber ved designet, som gør at brugeren kan udelukke alle de forkerte måder at bruge den givne ting på, og dermed få brugermodellen til at svare til designmodellen. Begrænsninger kan tage mange forskellige former: Der kan fx være fysiske begrænsninger, semantiske begrænsninger eller kulturelle begrænsninger. 6 Fysiske begrænsninger er fysiske karakteristika ved designet der gør, at der er nogle måder tingen ikke kan bruges på. På world wide web ligger de fysiske begrænsninger primært i hvad der er 3 Norman s Norman s Norman s Norman s

5 tilgængeligt på de enkelte sider. Al funktionaliteten er ikke ved hånden fra starten, man skal bevæge sig ind i nogle andre "rum" for at få den. Denne form for begrænsning er altså nøje udtænkt til at begrænse kompleksiteten på websitet. De fysiske begrænsninger består desuden i det fysiske rum og de værktøjer man har til rådighed. Websitet eksisterer inden for browserens vindue, og man kan kun håndtere det med tastaturet og musen. Dermed begrænses brugerens handlemuligheder til at skrive, pege og klikke, samt kombinationerne heraf. Der ligger også en fysisk begrænsning i hvad man kan klikke på. Rettere sagt - man kan klikke på det hele, men det er ikke altid det har en effekt. Heri ligger selve problemet med denne begrænsning: At den ikke er fysisk synlig, men derimod ligger i programkoden. Man skal derfor enten prøve sig frem eller - som vi skal se senere - udnytte andre former for begrænsninger for at kunne se hvad der kan klikkes på og hvad der ikke kan. Semantiske begrænsninger drejer sig om hvilke handlinger vi ud fra betydningen af en given situation kan sige er mulige eller umulige. Er vi, som i dette tilfælde, på world wide web, er der nogle bestemte handlinger der giver mening og andre der ikke gør. Der er virkelig mange ting man ikke kan gøre med en computer, hvilket er helt naturligt for de fleste mennesker, idet de har lært de almindelige semantiske begrænsninger for ting i verden igennem den erfaring de har med at håndtere disse ting. Med computeren kan man fx ikke røre direkte ved de ting man arbejder med, da de ikke er fysiske ting, men bare en strøm af bits. Hvis man kender til hypertekst, ved man at det godt kan lade sig gøre, at springe fra ét "sted" (dvs. en fil) direkte videre til et andet sted. Man skal ikke bevæge sig det mellemliggende stykke vej. Med world wide web er det endda muligt at springe rundt mellem steder, der rent fysisk er meget langt væk. I verden udenfor computere, er en almindelig semantisk begrænsning, at man ikke uden videre kan springe fra et sted i rummet til et andet. Således vil en person der aldrig har brugt en browser før, ikke have de semantiske begrænsninger for web-brug, som en erfaren computerbruger har. De semantiske begrænsninger for world wide web er ikke naturlige, de skal tillæres. På IFM-sitet, såvel som de fleste andre websites, betyder forskellen i semantiske begrænsninger, at der er nogle ting der er mulige som er umulige i den fysiske virkelighed, men der er også mange ting der er umulige som let lader sig gøre i 5

6 Mikkel Pagh Brugervenligt design på world wide web Vinter 2001/2001 udenfor computerverdenen. Kulturelle begrænsninger adskiller sig fra semantiske begrænsninger ved, at være kulturelt bestemt, dvs. ikke universelle. Et godt eksempel på en kulturel begrænsning på world wide web er brugen af knapper som links. I den industrialiserede verden ved vi, at knapper skal bruges til at trykke på, samt at de udfører en særlig funktion. 7 Alder, køn etc. vil også spille ind på hvilken kultur, og dermed hvilke kulturelle begrænsninger, man har. En anden meget vigtig kulturel begrænsning ved brugen af et website, er brugen af skriftsprog. Sproget fordrer simpelthen læsning. Ser man på IFM-sitet er hovedparten af indholdet tekst, hvilket for en person med kendskab til skriftkultur giver et stærkt fingerpeg i retning af, at det er meningen at man skal læse på sitet. På et lidt dybere niveau fungerer den sproglige kode for IFM-site også som en begrænsning. Der bruges ord fra den akademiske verden hvilket giver brugerne en idé om sitets natur. Den æstetiske stil fungerer på lignende vis. Den formidler et bestemt udtryk, der (afhængig af brugerens kulturelle baggrund) kan give en idé om hvad det er for en type website han er inde på. Et del af de kulturelle begrænsninger der er på IFM-sitet er hentet fra den fysiske virkelighed og simuleret på computeren. Oplagte eksempler er brugen af knapper, drag & drop samt metaforer. En stor del af de begrænsninger der er, tilhører imidlertid kun den specielle kultur, der er omkring world wide web, og som skal tillæres ved at bruge denne teknologi. Et eksempel kan være den hierarkiske struktur vi ser på de fleste websites. En række hovedpunkter rummer hver især underpunkter som igen kan rumme andre underpunkter osv. Hierarkier er ikke pr. definition naturlige, men de er en indarbejdet del af tankegangen i store dele af verden. Feedback giver føling med computeren Feedback er vigtigt, fordi det giver brugeren fornemmelse af hvilken tilstand det 7 Man kan argumentere for at det ikke er en begrænsning som sådan. Norman bruger sammen med udtrykket begrænsninger (constraints) også udtrykket affordances, altså egenskaber. For at bevare størst mulig enkelhed i min analyse har jeg dog valgt at se bort fra at tale om affordances. 6

7 system han bruger, er i. 8 Musepilen bliver til en pegende hånd når man holder den over en knap. Rammen omkring knappen lyser desuden op når man trykker på den. 9 Dét er den umiddelbare feedback. Dernæst kommer den feedback som man reelt trykker på knappen for at få, nemlig den nye side, som knappen linker til. På samme måde kan man tale om scroll-baren, statusbaren for indlæsning og andre features. Generelt giver en web-browser god feedback. Synlighed giver overblik Det er vigtigt at brugeren kan se, hvilken tilstand systemet er i, da det hjælper ham til at overskue hvilke muligheder han har. 10 På world wide web er synlighed meget vigtigt, da manglende synlighed kan resultere i, at brugeren ikke ved hvor han er og hvilke muligheder han har. Et webdesign skal derfor være synligt på følgende punkter: Det skal fortælle brugeren hvad han kan forvente af den side han er på, og det skal gøre klart hvad der er af muligheder for at bevæge sig væk fra den pågældende side. Reversibilitet gør brugeren tryg Muligheden for at fortryde en handling er fundamental for at få brugeren til at bevæge sig fra en, kendt, tilstand til en anden, ukendt, tilstand. 11 Browserens tilbage-knap er det, der gør det trygt at surfe på internettet, for den sørger for at man kan komme tilbage til den forrige side. Standardisér hvis intet andet virker Nogle idéer er banebrydende og til åbenlys gavn for brugerne. Hvis brugerne ikke kender til sådan en funktionalitet i forvejen vil det nogengange være svært at lave et design som kan bruges uden videre. I disse tilfælde er det bedste man kan gøre, at 8 Jf. Norman s. 27f. 9 Dette er imidlertid ikke altid tilfældet når man laver knapper i Flash (et format til animationer, manipulérbart og aktivt web-indhold) - et problem jeg vil vende tilbage til senere. 10 Jf. Norman s Jf. Norman s

8 Mikkel Pagh Brugervenligt design på world wide web Vinter 2001/2001 lave en ny standard. 12 Det ovenfor nævnte var tilfældet med webbrowseren. Udformningen og funktionaliteten af browsere er således i høj grad blevet standardiseret, således at en almindelig internetbruger vil kunne sætte sig ned til en hvilkensomhelst browser og bruge den uden problemer. At lære en ny standard at kende er imidlertid besværligt for brugerne, så man bør kun lave sine egne standarder, hvis der virkelig er vigtige nye funktionaliteter der kræver det. Psykologisk funderet analyse af IFMs website Med Donald Normans teori om brugervenligt design har vi nu fået en grundlæggende forståelse for hvad der spiller ind på brugervenligheden af et website. Jakob Nielsen af samme skole som Donald Norman. De tager begge udgangspunkt i at designe ting så de passer bedst muligt til mennesket. Teknologien skal tilpasse sig mennesket, ikke omvendt. Forskellen mellem dem ligger primært i, at Nielsen baserer sin forskning på empirisk analyse som har mundet ud i nogle retningslinjer for en lang række specifikke situationer, hvor Norman har konstrueret en mere generel teori om hvordan mennesker skaber mening med ting og håndterer ting. Nielsen arbejder induktivt hvor Norman arbejder deduktivt. Jakob Nielsen er en meget stærk fortaler for brugervenlighedstests, dvs. observation af almindelige folk mens de bruger et website. I denne opgave holder jeg mig til at bruge nogle af hans erfaringer fra sine mange tests. En regulær brugervenlighedstest ville sandsynligvis forsyne mig med nogle resultater, jeg ikke er i stand til at finde ved at lave en analyse uden inddragelse af brugere, men det er uden for denne opgaves rammer. Jeg vil nu lave en analyse af et specifikt website, nemlig Institut for Film- og Medievidenskabs ( 13 Jeg vil forsøge at anvende Normans teori 12 Jf. Norman s Jeg har valgt netop det site, fordi det giver mulighed for at præsentere teoriapparatet på fornuftig vis. Screendumps fra sitet findes i bilag 1-2 samt løbende undervejs i opgaven. 8

9 og Nielsens empiriske resultater, med det formål at vurdere deres stærke og svage sider. Analysen vil dels bygge på Jakob Nielsens erfaringer omkring brugervenligt design. Desuden vil jeg afprøve den praktiske anvendelighed af Donald Normans teorier undervejs, for at se om hans generelle, teoretiske beskrivelser af brugervenlighed kan munde ud i specifikke retningslinjer for designet af et website. Der er mange ting man vil kunne tage fat i ved sådan en analyse, men jeg har valgt at holde mig til dem, jeg har vurderet som de vigtigste, idet jeg så kan behandle dem mere i dybden. Andre ting, (fx sitets hierarkiske struktur) har jeg valgt ikke at kigge på, idet jeg har vurderet dem som værende relativt uproblematiske. Analysen kan virke meget pessimistisk, men det skyldes simpelthen at jeg fokuserer på de ting der ikke fungerer, da det er der ikke er grund til at bruge kræfter på noget der allerede fungerer godt. Jeg kigger kun på forsiden i min analyse. Det skyldes at forsiden indelholder de gennemgående elementer, og derfor kan en analyse af forsiden sige meget om hele sitet. Elementerne skal have de rette proportioner Som indledning til analysen af websitet vil jeg gerne kigge på det overordnede layout af forsiden. Jeg har valgt forsiden, da det er en side alle brugere kommer forbi 14 og fordi store dele af layoutet på siden svarer til det der er på resten af sitet. 14 Dybe links og bogmærker er ikke mulige pga. brug af frames - mere om det senere. 9

10 Mikkel Pagh Brugervenligt design på world wide web Vinter 2001/ Dato: 24. januar Skærmstørrelse: 1024 x 768 pixels. Omkring en tredjedel af skærmbilledet består af indhold, dvs. tekst eller billeder af en eller anden art. Trods det er brugeren nødt til at scrolle ned på siden, hvis han vil se hele teksten. På en mindre skærm ville endnu mindre af indholdet være synligt. 15 Mit argument for at fylde skærmen bedre ud er simpelthen, at der ikke er nogen grund til at ulejlige brugeren med at scrolle, når der ikke er grund til det. Man kunne udnytte højre halvdel af skærmen bedre ved også at fylde den ud med tekst. Da meget lange linjer kan være svære at læse, vil man evt. kunne lave to spalter. Der vil ikke være noget problem med forskellige skærmstørrelser, for browseren sørger for at teksten automatisk tilpasser sig skærmens bredde, så man slipper for at scrolle sidelæns. Siden er designet med meget få elementer synligt på forsiden. Det gør det let at få overblik, men det overblik man får er til gengæld ret unuanceret. Min personlige 15 Se screendump fra en 800 x 600 pixels skærm i bilag 1 - under halvdelen af brødteksten er synlig.) 10

11 holdning er, at det vil være en fordel med nogle flere muligheder direkte fra forsiden. Desværre har jeg ikke kunnet finde nogen undersøgelse af præcist hvor høj grad af kompleksitet brugerne kan håndtere. Det vil være et oplagt emne til en empirisk analyse. Tekst skal være kort, relevant og let at få overblik over Teksten på forsiden af sitet præsenterer Institut for Film- og Medievidenskab. Heri ligger en vurdering af, hvad formålet er med sitet - er det at præsentere instituttet for folk der ikke kender til det, eller er det at fungere som et sted hvor man kan finde relevante informationer, også selv om man kender til instituttet i forvejen. Sitet henvender sig dermed ikke i særligt høj grad til studerende eller ansatte, på trods af at det indeholder mange potentielle muligheder. IFMs "søstersite" fra Århus er meget mere rettet mod studerende og lærere: Dato: 27/

12 Mikkel Pagh Brugervenligt design på world wide web Vinter 2001/2001 Modsat sitet fra Informations- og Medievidenskab i Århus indeholder IFM-sitet kun ét indholds-element på forsiden. Dette element får dermed meget høj prioritet. Der kunne sagtens have været små tekstbidder eller appetitvækkere rundt omkring på siden, som præsenterer forskellige indgange til sitet. Hvis vi vælger at godtage designerens valg, altså at teksten på forsiden er så vigtig at den skal stå alene, er der alligevel nogle problemer. De går på hvordan teksten på forsiden er skrevet. Jakob Nielsen har nogle retningslinjer for hvordan man skriver tekst til world wide web. 16 Først og fremmest skal tekst på world wide web være kort. Dels fordi man læser langsommere fra en computerskærm, og dels fordi det ikke er så behageligt at læse fra en skærm som det er at læse fra papir. Donald Norman vil kalde det en fysisk begrænsning ved websites, idet det bestemmer hvordan sitet bruges og dermed hvordan det bør designes. Teksten på IFM-sitet burde strammes op, gerne til den halve længde. Desuden skal der være mulighed for at scanne teksten for hovedbudskabet. På IFM-sitet ville det hjælpe med nogle under-rubrikker og evt. at sætte noget af indholdet (fx hvilke uddannelser de tilbyder eller hvilke felter de bedriver forskning indenfor) op i punktform. Med Donald Normans begreber vil man dermed have opsat nogle semantiske begrænsninger, der giver brugeren en forståelse for prioriteten af de ord, der er på sitet. Jakob Nielsen anbefaler også at man korter lange tekststykker ned ved at indsætte hyperlinks til sider med uddybende information. Det er nok det der er den bedste opskrift for teksten på forsiden: At præsentere de forskellige felter ganske kort, gerne forskellige steder på siden, med links til sider hvor der står mere. Frames kan forvirre brugeren En frame er en selvstændig side inde i browservinduet. På IFM-sitet er brødteksten en selvstændig frame og navigationen samt det øverste af skærmen omkringliggende frames. Fordelen ved denne brug af frames er, at man kan scrolle i brødteksten uden at det omkringliggende (her navigationen) flytter sig. På IFM-sitet kan man således altid 12

13 komme til navigationen. Der er imidlertid også nogle ulemper ved brugen af frames. Dels skifter URL'en (adressen) ikke når man klikker på et link. Når man på IFMs site klikker på undermenuen "Publikationer" står der stadig i adresselinjen - ikke som man vil kunne forvente af en underside. Det har nogle implikationer: Det er umuligt at lave dybe links til sitet, og det er umuligt at bogmærke andre sider end forsiden. Enheden "en webside" undergraves, for der er pludselig flere sider i browservinduet. Desuden er det umuligt at se ud fra URL'en hvor på sitet man er, og URL-afkortning umuliggøres. 17 Alt i alt er det en række ting som kunne være faste holdepunkter for brugeren, som pludselig bliver umulige, og som mindsker brugerens følelse af overblik og kontrol. Med Donald Normans terminologi kan man sige, at brugerens semantiske og kulturelle viden omkring web-brug blevet undergravet. Det skal være klart hvor et link fører hen Det tager normalt nogle sekunder at loade en ny side når man trykker på et hyperlink. For ikke at spilde brugerens tid er det vigtigt at teksten på linket giver en god idé om hvorhen linket fører. Generelt synes jeg, at teksten på knapperne i navigationen i venstre side har gode og dækkende overskrifter. Eneste undtagelse er den nederste knap "Information", som ikke giver mange hints om hvad det er den indeholder. Men det er svært, for den dækker over en blandet bunke af sider, som det er svært at give en samlet overskrift. Ved at tilføje et par ekstra hovedpunkter bør det dog kunne afhjælpes, uden at antallet af elementer på forsiden bliver for stort. Logoet øverst i venstre hjørne fungerer som link, faktisk til to forskellige sites. Trykker man på det firekantede IFM-logo kommer man til forsiden. Trykker man derimod på teksten "Københavns Universitet" nedenunder, kommer man til Københavns Universitets hjemmeside. Det kan let virke meget forvirrende for brugeren, hvis han tror at IFM-logoet og KU-logoet hører sammen. Det er ganske nærliggende, for IFM hører jo under Københavns Universitet. Man bliver endda 16 Nielsen s. 100ff. 17 Jf. Nielsen s

14 Mikkel Pagh Brugervenligt design på world wide web Vinter 2001/2001 bestyrket i den tro, når man holder musepilen over KU-logoet, for så forsvinder IFMlogoet og teksten "Københavns Universitet" ruller forbi som Flash-animation. Dermed er de to elementer blevet samlet til en enhed. I Donald Normans terminologi kan man sige, at regelen om feedback bliver overholdt, men det er misvisende feedback der gives. Så det er faktisk værre end at der ikke gives feedback. Uberørt tilstand Musepil over KU-logo Logo ruller forbi Sitet har har nogle udgående links fra hovedmenuen, bl.a. til et forskningsprojekts hjemmeside og til nogle studenterforeningers hjemmesider. Udgående links er gode, men problemet i dette tilfælde er, at siden der linkes til, åbnes i et nyt browservindue. Når en side åbnes i et nyt browservindue, kan man ikke bruge tilbage-knappen til at komme til den forrige side. Dermed brydes Normans princip om, at alle handlinger skal være reversible samt de grundlæggende semantiske regler for hvordan man bruger en webbrowser. Der er dog den mulighed at man kan lukke det øverste browservindue og dermed komme tilbage. Det at lukke et vindue er imidlertid en handling der ikke kan fortrydes. Hvis man kommer til at lukke et forkert vindue, skal man åbne et nyt og finde den pågældende side igen. Derfor er det ganske naturligt at brugerne tøver med at lukke vinduer for at komme tilbage til forrige side - for sæt de tager fejl og der ikke er noget vindue bagved? Der er ingen grund til at sætte brugeren i sådan en situation, så derfor bør IFMsitets udgående links ikke åbne i et nyt vindue. Navigation med Flash kan give problemer Hele den venstre side af sitet, dvs. navigationen og IFM-logoet øverst, er indsat som en Flash-fil. Man kan lave mange gode og smarte ting med Flash, fordi formatet giver så mange muligheder. Problemet i IFM-sitets tilfælde er, at navigationen bryder med 14

15 de grundlæggende konventioner for hvordan man bruger en browser. Med Normans ord vil man i dette tilfælde kunne sige, at navigationen fjerner en semantisk begrænsning, hvilket giver brugeren flere muligheder for at begå fejl. Jeg vil nu beskrive hvorfor. En konvention på world wide web er, at når man klikker på et link, så loader man en ny side i browseren. 18 Når man trykker på et af emnerne i navigationen på IFM-sitet sker det følgende (læses fra venstre mod højre): Der toner en undermenu frem, uden at resten af siden forandres. Som bruger kan man blive forvirret over at der ikke kommer en ny side som handler om noget med undervisning. Undermenuen kommer dog frem med det samme, så man vil normalt opdage at der sker noget andet end når man trykker på et normalt link. Den semantiske standard for web-browsere bliver brudt, hvilket betyder at brugerens følelse af forståelse for systemet svækkes. Det er forholdsvis tydeligt, at der er tale om underpunkter under emnet undervisning, for de enkelte knapper er mindre end hovedemnerne og desuden er de rykket lidt ind. Til gengæld er det ikke til at vide hvad der sker når man trykker på 15

16 Mikkel Pagh Brugervenligt design på world wide web Vinter 2001/2001 dem - kommer der endnu en undermenu frem eller bliver man flyttet til en ny side? Styrken ved brugen af denne form for menu er, at antallet af elementer på siden minimeres, og dermed forbedres overskueligheden. Desuden slipper man for at skulle vente på at loade en hel ny side for at se underpunkterne i menuen. Norman taler i The Design of Everyday Things om, at det er vigtigt at der er en høj grad af synlighed omkring hvordan systemet fungerer. Denne type menu forbedrer synligheden af de overordnede elementer, idet menuens underpunkter er skjult. Hvis man er klar over, at man kan trykke på knapperne for at få underpunkterne, kan man sige, at synligheden er forbedret. Denne styrke er imidlertid også en af ulemperne ved Flash-menuen, for både hoved- og underpunkter skal downloades til computeren før man overhovedet kan bruge navigationen. Den flash-fil der udgør navigationen fylder 26 K, hvilket svarer til ca. 4 sekunder for et almindeligt 56Kbit modem. Det er ganske lang tid at vente på et enkelt element, taget i betragtning at det ikke tilføjer nævneværdig ny funktionalitet. Det skal dog nævnes at filen kun skal hentes én gang, for når man går ind på de andre sider, hentes filen fra browserens cache på harddisken. Det nok største problem med Flash-menuen er imidlertid nok, at den afskærer alle brugere, der ikke har det nødvendige Flash plug-in til deres browser. Navigationen er simpelthen væk, og der er ikke nogen reserve-navigation lavet i almindelig HTML til denne gruppe af brugere. 19 De fleste brugere i dag har Flash plug-in'en og hvis de ikke har, så kan de downloade den gratis. Men det ændrer ikke ved det faktum at der er en gruppe potentielle brugere som, uden reel grund, vil have store problemer med at bruge sitet. En sidste kommentar: Der er to links til nyheder øverst i skærmbilledet. Man kan undre sig over hvorfor de ikke er med i hovednavigationen i venstre side. Mit bud er, at det er for besværligt at ændre i Flash-menuen sammenlignet med bare at lave et nyt link i html. Dermed brydes enheden i navigationen - endnu et argument for ikke at have en menu lavet i Flash. Brugen af grafik bør begrænses Jakob Nielsen gør meget ud af at beskrive hvordan brugere foretrækker en side der 18 Med mindre det fremgår eksplicit af linket at det fører til download af en filtype, der ikke kan håndteres af browseren (fx et selvstændigt program). 16

17 downloader hurtigt frem for en side der er fyldt med smart, men tung, grafik. 20 Ifølge hans undersøgelser springer brugerne i markant højere grad fra inden en side er loadet færdig, hvis den ikke kommer relativt hurtigt. Jakob Nielsen skriver: "Every web usability study I have conducted since 1994 has shown the same thing: Users begs us to speed up page downloads." 21 IFM-sitet bruger en del "unødvendig" grafik. Der er tre små grafikstumper i toppen af billedet med påskrifterne "Forside", "Top" og "News". De er dog ikke særligt store, så de forlænger ikke download-tiden markant. Det er til gengæld et problem, at der ikke er nogen "alt"-tag 22 tilknyttet billedet. Det betyder at hvis billedet af en eller anden grund ikke skulle loade, hvis man er blind og bruger en tale-browser, så er man ikke i stand til at se hvad det pågældende billede betyder. Desuden er billeder, modsat tekst, ikke mulige at forstørre gennem browseren. Det betyder at hvis man er svagtseende, kan man ikke forstørre den tekst der står på grafikkerne på IFM-sitet. Styrken ved at bruge en grafik i dette tilfælde er, at man kan udforme skriften helt efter eget valg, man kan lave udglatning af bogstavernes kanter og andre ting der får det til at se lidt pænere ud. Samlet set er styrkerne få og svaghederne mange. Tæller man de to Flash-filer med (navigationen og IFM-logoet), fylder grafikken over 40 K. Det svarer til omkring 7 sekunders ventetid for en almindelig modem-bruger. Opfølgende skriver han: "pages that were KB in size had a 7-10 percent bailout rate (the proportion of users who don't wait for the full download). (...) those pages that did reach the 40 K limit recorded a percent bailout rate." 23 Det er givet at båndbredden hos brugerne er forøget siden Jakob Nielsen udgav sin bog i Ikke desto mindre er det tankevækkende hvor mange brugere man mister når siderne er for tunge. Og de brugere man ikke har mistet kan have fået en forringet brugsoplevelse. Man bør kun bruge grafik til tekst i ganske særlige tilfælde, hvor det kunstneriske udtryk er vigtigt. Det mener jeg ikke det er på IFM-sitet, da det først og fremmest er et website hvor brugeren kommer efter skreven information, ikke efter multimedia. 19 Se screendump af forside, hvor plug-ins er slået fra i bilag Grafik ses her i kontrast til tekst, dvs. selvstændige filer der er sat ind i html-dokumentet. 21 Nielsen s "Alt"-tag'en er en kode der tillader programmøren at tilføje en underliggende beskrivelse til billedet. 17

18 Mikkel Pagh Brugervenligt design på world wide web Vinter 2001/2001 Det er vigtigt at virke appellerende på brugerne Men hvad med det visuelle udtryk? Nielsen omtaler her en test af et website som er lavet næsten uden brug af grafik: "Of 201 comments, 45 praised the fast speed and only one customer complained that the site was "not very visually stimulating". 24 Pointen er, at brugerne hovedsageligt kommer efter indhold, ikke efter et smart design. Man skal dog ikke underkende, at de signaler, det æstetiske udtryk siden sender virker appellerende på brugerne. Forestiller man sig en nyuddannet student der overvejer hvad hun skal studere, er det ikke utænkeligt at det IFM-sitets visuelle udtryk påvirker hendes helhedsindtryk af instituttet. Dog mener jeg, at det kan gøres på andre måder end på IFM-sitet, dvs. med tunge Flash-grafikker. Fx kan man komme langt med farvede tabel-celler, rammer etc., for ikke at tale om at lægge interessante "teasers" i tekstform ud på forsiden. Norman ser slet ikke på denne del af at lave et design. Hans udgangspunkt synes at være, at hvis man kan bruge et givet design, så vil man også gøre det. Det skal nok ses som en reaktion mod teknologi- og æstetik-fokuseringen, men trods det er det et vigtigt punkt som han ikke tager med i sine betragtninger. De søge-dominante brugere skal ikke glemmes På trods af at IFM-sitet er relativt stort, er der ikke nogen søgefunktion tilgængelig for brugeren. Ifølge Jakob Nielsen foretrækker overvægten af brugere søgebokse frem for links: "My usability studies show that slightly more than half of all users are searchdominant, about a fifth of the users are link-dominant, and the rest exhibit mixed behavior." 25 Den manglende søgeboks på IFM-sitet betyder altså, at over halvdelen af brugerne skal trodse deres naturlige adfærd for at finde rundt på sitet stik imod den psykologiske brugervenlighedsforsknings grundsætning at mennesket skal være udgangspunktet. Styrken ved en søgeboks er, at hvis man ved hvad det er man leder efter, kan man skrive et stikord og komme direkte dertil. Styrken ved at bruge links er omvendt, at man kan se sig omkring efter hvad der er af muligheder 23 Nielsen s. 48f. 24 Nielsen s Nielsen s

19 Diskussion af anvendeligheden af den psykologisk funderede analyse I de foregående afsnit har vi fået en forståelse af den psykologisk funderede teori for brugervenlighed på world wide web gennem en praktisk anvendelse af den til analyse af et website. I det følgende afsnit vil jeg diskutere styrker og svagheder ved denne teori. Jeg vil først vurdere kvaliteten af de resultater jeg er nået frem til med henholdsvis Jakob Nielsen og Donald Norman. Derefter vil jeg prøve at tage et helt andet perspektiv, nemlig web-programmørens. Det vil hjælpe mig til at se, hvordan det psykologiske perspektiv skiller sig ud, og hvilke ting det ikke beskæftiger sig med. Det teoretiske og det empiriske perspektiv Den grundlæggende forskel mellem Donald Norman og Jakob Nielsen, er at Norman er teoretiker hvor Nielsen er empiriker. Donald Norman prøver at udstikke nogle generelle retningslinjer. Hvis man følger dem i sit design af en ting, uanset hvad det er, vil den være brugervenlig. Jakob Nielsen ser specifikt på world wide web. Han har kun haft ét teoretisk udgangspunkt og det er, at man skal observere brugernes adfærd for at finde ud af hvad der er brugervenligt og hvad der ikke er. Jakob Nielsen har således et stort empirisk grundlag for de påstande han fremfører i sin bog, og disse påstande drejer sig specifikt om world wide web. Det er således ikke muligt at bruge Nielsens resultater til design af noget andet end websites. Ikke engang her er hans regler universelle. Om nogle få år vil de teknologier og design-praksisser han henviser til sandsynligvis ikke være i brug længere. Der er dog to pointer i bogen, som nærmer sig at være af universel gyldighed for world wide web: Dels at det skal være let at bruge, og dels at man skal se på brugerne for at finde ud af hvad der er let at bruge og hvad der ikke er. At Norman er rent teoretisk er også det der gør at man kan betvivle hans 19

20 Mikkel Pagh Brugervenligt design på world wide web Vinter 2001/2001 påstande. Han præsenterer reelt set ingen empiri i sin bog der underbygger hans teori. Det viser sig til gengæld at analysen af IFMs website i flere tilfælde understøtter hans teori, hvilket selvsagt styrker teoriens troværdighed. Nielsen finder fejlene, Norman kommer med forklaringerne Jakob Nielsen er meget let at anvende, fordi han har disse helt konkrete retningslinjer for hvad der fungerer godt og hvad der ikke gør. I analysen af IFM-sitet bruger jeg hovedsageligt Norman som forklaring for de resultater jeg finder selv eller vha. Nielsen. Det tyder altså på, at Norman ikke er så anvendelig til at fremstille konkrete analyseresultater. Jeg tror det hænger sammen med at hans begreber er så abstrakte, at de er svære at bruge i en konkret analysesituation. Til gengæld kan de give en forklaring på, samt en underbygning af, de resultater man har fundet på anden vis. Fx at en menu med Flash er dårlig fordi den fjerner en semantisk begrænsning og dermed øger muligheden for fejl. Så véd man at man skal bibeholde de eksisterende begrænsninger når man skal designe en ny menu. Dermed kan man sige, at en brugertest a' la Nielsen kan bruges til at konstatere fejlene, hvor Norman kan bruges til at forklare hvorfor det er en fejl, og således give retningslinjerne til et nyt og bedre design. Fordlen ved at lave egen empirisk analyse Hele Jakob Nielsens bog bygger som tidligere nævnt på empiriske resultater fra en lang række brugerobservationer. I min analyse af IFM-sitet anvender jeg som nævnt Nielsens erfaringer, men der er ingen sikkerhed for at brugerne i dette konkrete tilfælde opfører sig som man kunne forvente. Det kan sagtens være, jeg har fokuseret på nogle punkter, som brugerne ikke har problemer med, mens jeg har overset nogle ting som i praksis volder store problemer. En empirisk undersøgelse af IFM-sitet vil sandsynligvis kunne gøre analysen af sitet væsentligt mere dækkende. Hvad med glæden ved at bruge et website? En ting jeg synes Nielsen og Norman overser, er den subjektive oplevelse ved at besøge et website. De ser udelukkende på om det er muligt at bruge sitet eller ej, 20