NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Transkript

1 DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

2 Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte godt, og pelsen var god. Vi mennesker blev også bedre til at dyrke jorden, der hvor bæveren levede. På den måde forsvandt bæverens levesteder, og så forsvandt bæveren også. Udbredelse af bestande, der var tilbage i begyndelsen af dette århundrede Den nuværende udbredelse af bestande i Vest- og Æsteuropa Nuværende udbredelse af bestande i Rusland, Hviderusland og Ukraine Nuværende udbredelse af indførte canadiske bævere i finland og Rusland Nu er bæveren kommet tilbage. I 1999 hentede man 18 bævere i Tyskland. De blev sat ud i naturen i Klosterheden i Jylland. Der skal måske udsættes flere bævere andre steder i de næste år. Igennem mange tusind år har bæveren lært, at det er farligt at være fremme om dagen. Derfor er bæveren i dag et nataktivt dyr, der sover i sin hule om dagen. Der findes 2 arter af bævere - den canadiske bæver og den europæiske bæver. Den canadiske bæver lever i Nordamerika, og den er desuden udsat i Finland. Den europæiske findes i Europa og mod øst til Bajkalsøen i Rusland. I Vesteuropa har bæveren næsten været udryddet. I de fleste lande forsvandt den i 1800-tallet. Men i Danmark forsvandt den måske allerede i slutningen af bronzealderen - for ca år siden. Så gamle er de yngste knoglefund fra danske bævere. I dag er bæveren genudsat i mange europæiske lande. I Danmark er der planer om flere udsætninger - bl.a. omkring Silkeborg-søerne. Planen er, at der skal udsættes op til 50 bævere i hvert udsætningsområde. Ikke alle steder er man interesseret i bævere. Man mener, de kan gøre for meget skade. 2

3 UDSEENDE Bæveren hører til gnaver-familien, og den lever af plante-føde. Det er den største gnaver i Europa. Den europæiske bæver kan veje over 30 kg. For det meste vejer en voksen bæver mellem 18 og 22 kg. Bæveren har nogle stærke fødder. For-fødderne bruger den til at holde med og til at grave med. De bliver også brugt, når bæveren plejer pelsen. Øjne, ører og næse sidder højt på hovedet. Næsen og ørene kan lukkes under vand Tæerne har kraftige negle. Dobbelt negl til at pleje pelsen. Svømmehud mellem tæerne på bagfødderne Flad nøgen hale Knurhår Brune dækhår over uldhår Længde for en voksen bæver er cm (med hale) Den største europæiske bæver, der er blevet vejet og målt var på 36 kg / 135 cm (heraf hale 37 cm) Den største canadiske bæver: 57 kg Normal levealder er 7-8 år. I dyreparker kan de opnå en alder af år. Bæverens pels varierer fra gråbrun til sortbrun. Yderpelsen gør den vandtæt, og den tykke uldpels indenunder holder bæveren varm. Luften i bæverens uldpels virker samtidig som en slags redningsvest, når bæveren flyder ovenpå vandet. Dens flade hale bruges som svømmeredskab, som ror, som støttepunkt, som siddepude, som fedtreserve, som advarsel (højt klask i vandet) og som varmeudveksling i vandet (afkøler bæveren i det kolde vand). De kraftige bagfødder er bæverens svømmefødder. Bæverens svømmehastighed er normalt ca. 3 km i timen men kan komme op på ca. 10 km/t Svømmeafstand under vand er normalt under 200 meter, men den kan svømme op til 800 meter f.eks. under en isbelagt sø. En af bagføddernes kløer er dobbelt. Det er bæverens "redekam", som kan bruges til at pleje pelsen med og til at fjerne parasitter fra kroppen. 3

4 Kranie med bæverens tandsæt Fortænderne set forfra og bagfra Foldede kindtænder set fra oven TÆNDER, SANSER M.M. Bæveren har 4 skarpe for-tænder til at gnave med. De vokser ca. 4 cm om året hele bæverens liv. Dens mave kan klare, at den spiser meget hård kost. Bæveren har små øjne. Den ser ikke så godt, men den har en meget fin lugte-sans. Den kan lukke læberne vandtæt bag ved fortænderne. På forsiden af fortænderne har den en rød hård emalje. Bag emaljen sidder det blødere tandben. Tænderne slibes skarpe, når bæveren gnaver, eller når den gnider tænderne i overmunden mod tænderne i undermunden. Til at tygge føden har den 16 kindtænder. Kindtænderne er foldede (bølgede). Det er praktisk for dyr, der æder planteføde. Når bæverens syn ikke er særligt godt, kan det være fordi, den er et nataktivt dyr. Bæveren har derimod en fin høresans og især en meget fin lugtesans. Man har iagttaget, at den kan lugte en bevoksning af rød-el på 200 meters afstand. Ved hjælp af et særligt sanseorgan er den i stand til at lugte under vand. Bæveren kan holde sig 15 minutter under vand. Det er især fordi den kan nedsætte sin puls til ca. 1/5 af den normale puls. Desuden kan dens lunger optage ca. 75% ilt for hvert åndedrag (mennesket kun 15-20%). Den kan også øge tilstrømningen af iltrigt blod til hjernen, og den kan tåle store mængder kultveilte i blodet. Hjertets størrelse er forholdsvis lille, og bæverens adfærd er rolig og sindig. Den bruger så lidt energi som muligt. Man har målt bæverens hvilestofskifte til at være 64 kcal. (260 kjoule) pr dag. Det svarer cirka til et æble eller til 2 skiver spegepølse om dagen. Bæveren har en stor blindtarm. Her nedbrydes de store mængder planteføde af mikro-organismer. Nær endetarmen har bæveren en slags kirtel, der udskiller "bævergejl". Det er et stærkt duftstof, der holder længe. Bæveren bruger det til at afmærke sit territorie. Tidligere har mennesket brugt det i parfumer og som helbredende medicin. I dag bruges det af pelsjægere som et lokkende duftmiddel. 4

5 FØDE Bæveren er planteæder. Helst friske, grønne planter eller frugter. Bæveren vil helst spise sin mad i sin hule eller ved bredden af en sø eller en å. Den æder alle slags planter - selv giftige planter eller planter med torne kan den spise. Den går sjældent længere væk fra vandet end 25 meter for at finde sin føde, og den går helst på land i modvind - ligesom en jæger, når han går på jagt. Forår og sommer foretrækker bæveren tagrør, dunhammer, åkander og star. Men den kan også godt lide land-mandens afgrøder - f.eks. æbler, kartofler og gulerødder. Trådalger indgår også i bæverens kost. De bliver suget op ligesom spaghetti. Efterår og vinter lever den mest af bark og kviste. Det er om efteråret, den fælder flest træer. Den foretrækker træer med et lille indhold af harpiks., som bævreasp, pil og birk. I den nordlige del af Europa samler den et vinterforråd af grene og kviste uden for hulen. Det ligger under vandoverfladen, og er holdt nede af et skelet eller en flåde af grene. Disse grene kan være fastgjort i bæverens hytte. En voksen bæver får dækket sit daglige fødebehov ved at spise ca cm2 bark. Det svarer til 1/2 meter af barken fra et 10 cm tykt træ. TRÆFÆLDNING For at spise de øverste dele af træernes bark og kviste må bæverne fælde træerne. Grenene kan også bruges, når den skal bygge dæmning eller hule. Bævere vil helst fælde træer, der ikke er mere end 10 cm tykke. Men man har set, at bævere har fældet et birke-træ, der var 58,5 cm tykt. Spånerne fra et birketræ kan have en længde på op til 10 cm og en tykkelse på 3 cm. En bæver kan fælde en bævreasp på 12 cm i diameter på under en halv time. I løbet af en vinter kan en bæverfamilie fælde 300 træer med en diameter på 4 cm. Mindre træer gnaves kun fra én side. Større træer gnaves hele vejen rundt. En bæver kan ikke bestemme, hvilken vej træerne skal falde. 5

6 BÆVERENS HULE Bæveren laver sin hule ved en sø eller en å. Indgangen til hulen skal være under vand. Så kan bæverens fjender ikke komme ind i hulen. Normalt arbejder den kun et par minutter under vand. Men den kan opholde sig neddykket i op til 15 minutter. Inde i hulen er der 2 rum. Det første rum er spise-rummet. Længere inde i hulen findes soverummet. Hvis der er mange dyr i familien, kan der være flere sove-rum. Bæveren kan lave 2 slags huler: Jord-huler og kvist-huler. Bæveren laver helst en jordhule. Men hvis grundvandet står for højt, laver den en kvisthule. Bæveren kan evt. forlænge kvisthulen ud i vandet, så indgangen kommer under vand. Indgangen skal være stor nok til, at bæveren kan tage grene med ind - ca. 50 cm i diameter. Den bruger grene, planter, mudder, bark, sten, plastikposer og andet affald til byggeriet. Væggene kan være over en meter tykke. De isolerer mod kulde. Taget er noget tyndere. Det fungerer som luftkanal. Herfra trænger der frisk luft og ilt ned i hulen. Temperaturen falder aldrig under frysepunktet i bæverhulen. Jordhule Kvisthule BÆVERENS DÆMNING Hvis åen ikke er dyb nok, så kan bæveren bygge en dæmning i åen. Vandet vil stige, og åen kan brede sig og blive til en sø. Søen skal være mindst 80 cm dyb. Så kan bæveren nemlig lave indgangen til sin hule under vand. Derfor kan dens fjender ikke komme ind i hulen.en anden grund til at hæve vandstanden er, at bæverne lettere kan transportere træ til deres hule ad vandvejen. De kan ligefrem grave kanaler, så de kan "sejle" grenene fra fældested til deres hule. Bæveren bruger grene og kviste til dæmningens skelet. Til at tætne bruger de alt hvad de kan finde - lige fra planter og mudder til gamle gummistøvler og plastikposer. Grene bores ned i bunden. De flettes ind i hinanden og sten kan bruges til at holde grenene under vand. Dæmningen skal hele tiden holdes ved lige. Ellers falder den sammen og bliver utæt. De fleste dæmninger er mellem 2 og 4 meter lange. Den længste dæmning, man har set, var 120 meter lang og 1 meter høj. Det var i Rusland. I Norge har man set en dæmning, der var 3,25 meter høj. 6

7 Bæverne samarbejder om at bygge dæmningen, og de kan hjælpe hinanden med at flytte tunge ting. Større dæmninger bygges, så de står i en bue mod strømmen.hvis en sø er isdækket, kan bæveren åbne lidt for dæmningen og lukke vand ud. På den måde dannes et luftrum mellem is og vand. Den luft kan bæveren bruge til ånding, hvis den skal svømme langt under isen. SPOR EFTER BÆVER Der kan være mange forskellige spor efter bævere. Måske kan man finde en bæver-hytte eller en bæver-dæmning. Der kan også være slæbe-spor i mudderet efter grene, som bæveren har flyttet. Hvis man vil vide, om der stadig bor bævere i området, skal man kigge efter om sporene er friske: Er dæmningen vedligeholdt - er der friske grene på bævernes bygninger - lugter deres duftmærker - er der friske slæbespor af grene - er der luftbobler under isen ved deres hule eller er der et madlager udenfor hulen FAMILIEN Bæverne får mellem 1 og 5 unger hvert forår. Ungerne bliver i familien i 2 år. For det meste er der 6-8 bævere i en familie. Ungerne får mælk hos moderen i den første måned. Men allerede efter 4 dage kan de gnave bark fra grene. Efter 1 eller 2 måneder kommer de udenfor hulen. Der kan de få en svømmetur på ryggen eller på halen af moderen. Bæverne bliver kønsmodne som 2- årige og føder deres første unger som 3-årige. Han og hun holder sammen hele livet og parrer sig i februarmarts måned. Ungerne fødes oftest i maj måned efter ca. 2,5 måneders graviditet. Sidste års unger hjælper med at pleje og passe de nye unger og med at gøre rent i hulen. Lige før de fylder 2 år forlader de gamle unger familien og drager ud for at finde deres egne territorier. Det sker, at søskende danner par. Der skabes indavl blandt bæverne. Men det ser ikke ud til give problemer for bæverne. Arvemassen - eller gén-puljen hos bl.a. svenske bævere viser kun små variationer. Det vil sige, at bæverne har svært ved at udvikle sig på anden måde, end de er i dag. TERRITORIE En bæver-familie har sit eget territorie. I territoriet er der ikke andre bævere, der får lov til at slå sig ned. Bæverne afmærker deres territorie med duft. De kan forsvare det mod andre bævere med et haleklask, der 7

8 kan høres langt væk. Det kan forskrække en indtrængende bæver. De kan også komme op at slås. På gamle bævere kan man tit se bidmærker i halen efter kampe med andre bævere. Størrelsen af bævernes territorie afhænger af antallet af bævere i området, mængden af føde, landskabets udseende og årstiden. I Norge er den gennemsnitlige territoriestørrelse målt til ca. 3 km vandbredslængde. Men det kan variere fra 0,5 km til over 20 km. De voksne unger flytter ikke længere væk fra deres familie end højest nødvendigt. Tit flytter de kun hen i naboterritoriet, hvis det er ledigt. Hvis der er mange bævere i området, så kan nogle finde på at flytte hjem igen. De kan også finde på at strejfe rundt mellem flere territorier. Så venter de på, at et af dem bliver ledigt. DØDSÅRSAGER Bæveren kan dø af mange grunde. Nogle bævere bliver dræbt i trafikken. Andre drukner i fiskegarn. Bæveren har ikke ret mange fjender. Det er kun ulven og mennesket, der virkelig er en trussel mod bæveren. I mange lande må man gå på jagt efter bævere. I Sverige var de fleste af de døde bævere druknet i fiskegarn ( ), og i Tyskland er trafik årsag til halvdelen af dødsfaldene. En del bævere kan dø af sult, hvis deres vinterforråd er for lille, og hvis søen er frosset til, så de ikke kan komme på land efter føde. Mange andre dør af lungebetændelse eller betændelse i sår efter bæverbid. Af naturens fjender, er det kun ulven, som er en alvorlig trussel mod bæveren. Man har også set, at bjørne, hunde, havørne og ræve har dræbt bævere eller deres unger. Herhjemme vil de mange undslupne mink sandsynligvis også udgøre en trussel mod bævernes unger. Hvis bæveren bliver overrasket af en fjende, kan den enten dykke ned i vandet eller prøve at jage fjenden væk ved at klaske halen hårdt ned i vandet. PÅVIRKNING AF NATUREN Igennem mange hundrede år har mennesket udnyttet naturen. I dag er naturen forvandlet til marker, byer og veje. Også vore skove er kulturlandskaber. De bliver passet og plejet, så vi kan tjene penge på træerne. Nu vil vi gerne have mere "rigtig" natur tilbage. Det kan bæveren hjælpe os med. 8

9 Derfor udsætter vi bævere i Danmark. Igennem de sidste 100 år har vi mennesker afvandet mange skove og marker. Små vandhuller og søer er forsvundet. Bæveren vil genskabe vandhuller og sump og grønne enge. Her vil der igen blive levesteder for mange padder, fisk og vandfugle. Man vil se en større rigdom og variation i dyre- og plantelivet. Skoven vil skifte mellem lys og mørke og mellem sump og krat og mellem træer af forskellig alder. Når bæveren fælder træer, vil der komme lys til nye planter i skovbunden. Det vil give mere føde og flere skjul til mange dyr og fugle. De døde træer vil ligge og rådne. Det giver mulighed for svampe, der lever på døde træer. Det giver også mulighed for insekter, der lægger æg i de døde træer. Både insekterne og deres larver vil kunne være føde for mange fugle og flagermus. 9

10 Når bæverne forlader et område - måske for at slå sig ned et nyt sted - vil deres dæmning efterhånden falde sammen. Søen vil forsvinde, og området vil gro til med træer - ligesom det var før bæverne kom. Naturen bliver dynamisk - "levende". BÆVERE SOM SKADEDYR Ikke alle vil være glade ved at få bævere som nabo. Bæverne vil f.eks. kunne gå ind og fælde træer i haver eller skabe oversvømmelser på marker og veje. De kunne jo også finde på at æde landmandens roer, majs eller gulerødder. Bæveren er ny for os i Danmark. Vi skal til at lære at leve med den. Samtidig med at den gør naturen dynamisk (se forrige afsnit), så kan den give problemer på flere måder - og ikke blot ved at fælde bevaringsværdige træer eller oversvømme marker og veje. I mange små vandløb har man brugt mange penge på at genskabe et godt leve- og gydested for vore ørreder. Men hvis bæveren får opstemmet vandet og laver en sø ved disse gydepladser, så skal ørrederne til at finde andre steder at gyde sine æg. Man ved dog endnu ikke, hvor stort dette problem vil blive i Danmark. For at forhindre bæverne i at gøre skade på vore omgivelser, kan det lokale skovdistrikt levere hegn til lodsejere, der kan påvise bæverskader på træer eller lignende. Man vil også fjerne dæmninger, hvis det giver uheldige oversvømmelser. Om nødvendigt vil man indfange bæverne og fjerne dem fra området. Man kunne også være smart og føre et rør igennem dæmningen. Røret kunne så afvande søen til en passende vandstand. Grundejere får ikke erstatning fra staten for ødelagte marker eller træer. Bæverne betragtes i den forbindelse som en del af naturen. 10

11 IDEER OG OPGAVER Historie Hvorfor forsvandt bæverne fra Danmark? Hvad sker der med dyrene, hvis man fjerner deres levesteder? - f.eks. et vandhul eller en fugtig eng. (Se evt. tekst/tegning side 9). Hvorfor kan bæveren være svær at få øje på i naturen? Se på kortet side 2: Hvor mange steder i Europa var der en gammel bestand af bævere? Nævn nogle lande, hvor man har udsat bævere. Kender du nogle dyrearter, der i dag er truet, fordi deres levesteder forsvinder? Hvilke andre større dyr er uddøde i Danmark? Diskussion: Skal vi også udsætte vildsvin for at berige den danske natur? (Hvad mener landbruget?) Skal vi i Danmark opdrætte storke og udsætte dem i naturen? (Hvad mener Ornitologisk Forening?) UDSEENDE Hvad kan bæveren bruge halen til? På hvilken årstid tror du, at pelsen er tykkest? Hvad kan bæveren have brug for at holde med for-fødderne? (se evt. afsnit om Føde) Hvornår kan den have brug for at grave? (se afsnit om Hule og Dæmning) Hvorfor er der forskel på for-fødder og bag-fødder? - Hvad med dine egne for-fødder og bag-fødder? På hvilken årstid, tror du, at halen er tykkest? Hvilken fordel kan den have af små ører, og hvorfor skal den kunne lukke næseborene? TÆNDER/SANSER Tygger bæveren med over-munden eller under-munden? (prøv at bide i et æble og få svaret - du gør det nemlig på samme måde) Hvorfor er det praktisk, at bæveren kan lukke munden bag ved for-tænderne? (se afsnit om Hule og om Dæmning) Kan du selv gøre det samme? 11

12 Bæveren kan lugte mad, der er 200 meter væk. Luk øjne og ører. Hvor langt væk kan du lugte æble - appelsin - ost...? Hvor mange forskellige ting kan du lugte på én gang? Hvilke dyr, tror du har foldede kindtænder: Ræv, mus, grævling, rådyr, odder. Undersøg hvor stort dit kilo-joule-forbrug er pr. dag ved forskellige aktivitets-niveauer (spørg en læge eller kost-ekspert - f.eks. en hjemkundskabslærer). Hvor mange æbler svarer det til? FØDE Hvorfor fælder bæveren flest træer om efteråret? Hvilken fordel er der for bæveren ved at spise i sin hule (se evt. Dødsårsager)? Hvilken fordel har bæveren af at være i modvind, når den går på land? Hvorfor laver den kun et madlager (vinterforråd) i Nordeuropa, og hvorfor er det vigtigt, at lageret ligger under vandoverfladen? Find en bevoksning af birketræer eller birketræer: Er der føde nok i området til en bæverfamilie på 6 medlemmer i en hel vinter? TRÆFÆLDNING Hvilke grunde er der til, at bæverne fælder træer? Find et piletræ eller et birketræ, der er 10 cm tykt. Hvor højt er det? Hvor vil det falde, hvis en bæver fælder det? Vurdér hvor mange bævere, der kan leve af dette træ i én dag (se afsnit om Føde) HULE Se tegningerne i side 6. Hvilke forskelle er der på jord-huler og kvist-huler? Hvorfor kan bæverne ikke altid nøjes med en jord-hule? Hvilke grunde kan der være til, at bæveren lægger grene over en jordhule? 12

13 DÆMNING Hvilke materialer vil du bruge til at bygge en dæmning? Hvordan får bæveren grenene til at blive under vand? (se på tegningerne i side 7). Det er ikke altid, bæverne bygger en dæmning. Hvornår behøver de ikke at bygge dæmning? Nævn nogle grunde til at bæveren ikke vil eller ikke kan bygge en dæmning. Hvorfor skal dæmningen helst stå i en bue mod strømmen? SPOR I teksten er der nævnt nogle spor i naturen fra bæveren. Hvilke andre spor kan du komme i tanke om? Bæver Forfor 5,5 cm Bagfod 15 cm Hvilke forskelle er der på fodspor fra bæver, odder og ræv? I teksten kan du finde nogle kendetegn, der viser, om et område er beboet af bævere. Hver af disse spor er tydeligst at se på bestemte årstider. Hvilke årstider hører de nævnte sportyper til? Ræv ca 5 cm FAMILIEN Bæveren er et pattedyr, der får levende unger. Kender du andre pattedyr? Kender du nogle dyr, der ikke er pattedyr? Hvilke fordele og ulemper kan det have, at bævernes arveanlæg (gén-pulje) ikke viser særlig store forskelle? Odder Forfor 6,5 cm Bagfod 6-9 cm TERRITORIE Hvorfor sætter bæverne duft-mærker? Hvorfor tror du, at bæverne har et territorie? Har vi mennesker territorier? Har du? Hvad kan få bæverne til at kræve et større territorie? Tror du, territoriet er størst om sommeren eller om vinteren? Hvorfor? 13

14 DØDSÅRSAGER Hvilke farer kan der være for bæveren i Danmark? Hvorfor er det vigtigt, at bæveren opholder sig nær vand? Må man jage bævere i Danmark? (Se Hvilke fjender kan bæveren have i Danmark? Hvilke dødsårsager, vil du tro, kan blive de mest almindelige i Danmark? PÅVIRKNING AF NATUREN Se på tegningen side 9: Hvilke dyr kan få glæde af bæverens arbejde? Hvordan kan rovdyr få glæde af bæverens arbejder? Hvilke af disse dyr kan få glæde af bæverens arbejde: Grævling, myg, guldsmed, stork, sanglærke, egern, natugle, fiskeørn, mus, salamander, ørred, sno, odder, spætte. Tegn en fødekæde/fødenet i et bæverområde (brug evt. tegning som hjælp) Hvad menes der med en dynamisk natur? SKADEDYR Hvad synes du, man kan gøre, så bæverne ikke fælder de træer, vi vil bevare? Hvilke problemer kan væltede træer give os mennesker? Hvor kan over-svømmelser være uheldige? Det er ikke alle mennesker, der er glade for, at bæverne er kommet tilbage. Hvilke mennesker, tror du, er betænkelig ved de nye bæver-udsætninger i Danmark? 14

15 AQUA Sø- og Naturcenter Vejlsøvej Silkeborg Tlf Fax Udarbejdet sep Tekst: Preben Bach Tegninger: Jais Layout: Charlotte Munch