Tekniske standarder Afsnit 11 Bips nr CTS og Energiregistrering 10. udgave

Transkript

1 OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L S V E N D B O R G S Y G E H U S Afsnit 11 Bips nr CTS og Energiregistrering 10. udgave 10. januar 2014

2 Indholdsfortegnelse CTS-anlæg Indledning Krav til udbudsmaterialet Generelle principper Eksisterende forhold Betjeningsterminal/server Undercentraler Åbne systemer Punktbetegnelser ID-koder for CTS-punkter Projektmateriale CTS-komponenter Funktionsbeskrivelser Opbygning af anlægsbilleder Andre oplysninger Datalogning Alarmprioriteter, setpunkter, grænseværdier, tidsprogrammer mv Elarbejde og tavler Montagevejledning Automatiktavler Transient beskyttelse Mærkning CE-mærkning Færdiggørelse Gennemgang af CTS-anlægget inden afleveringen Afprøvning af anlægget TILLÆG - Odense Universitetshospital ID-koder Alarmkonfigurering CTS Standarder TILLÆG - Svendborg Sygehus- Svendborg ID-koder Energiregistrering Bilag 1, Montagevejledning, diagram Bilag 2, Montagevejledning, diagram Bilag 3, Montagevejledning, billede Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 1 af 46

3 Bygningsautomation Emne: CTS-anlæg Dato: Materiale: Rev. 1 Indledning Nærværende materiale er udarbejdet med det formål, klart at definere og afgrænse omfanget af rådgiverydelser på CTS-projekter for Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus samt at opnå en vis ensartethed i det udbudsmateriale, der udsendes til entreprenører og leverandører. 2 Krav til udbudsmaterialet Et CTS-projektmateriale skal som minimum omfatte følgende: 1. En beskrivelse af entreprenørens ydelser. a. Hovedcentral/Server (hvor en sådan skal leveres). b. Betjeningsterminal (hvor en sådan skal leveres). c. Kommunikation. d. Undercentraltavler/eltavler. e. IBI (intelligente bygningsinstallationer)/lon. f. Elarbejder. g. Komponenter. h. Brugerundervisning. i. Indregulering og afprøvning. j. Dokumentation. k. Retningslinier for CE-mærkning. l. El-dokumentation af CTS-tavler og ventilationstavler afleveres digitalt i originalformat. 2. En beskrivelse af ydelser, der er uden for entreprisen. 3. Udfyldt entreprisegrænseskema. 4. Beskrivelse af tilhørende elarbejder. Se krav til tavle i afsnit Konfigurationstegning og Netværksbeskrivelse. 6. CTS-anlægsdiagrammer med punktbestykning se afsnit Funktionsbeskrivelser for tekniske anlæg, se afsnit Beskrivelse for opbygning af anlægsbilleder, se afsnit Specifikation af automatikkomponenter. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 2 af 46

4 3 Generelle principper 3.1 Eksisterende forhold Der eksisterer i dag følgende CTS-anlæg: Fabrikat Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus, Svendborg Svendborg Sygehus, Nyborg Svendborg Sygehus, Fåborg Invensys/TAC TAC Invensys/TAC Siemens 3.2 Betjeningsterminal/server Nye tekniske anlæg skal som hovedregel opkobles mod den eksisterende server og ved installation af nye undercentraler. Der skal opbygges anlægsbilleder og rapporter mv. på betjeningsterminalen (-lerne). Hvor der skal opsættes nye betjeningsterminaler, skal disse være standard Pc er med specifikationer, som højest er et niveau under de nyeste topmodeller. I forbindelse med nye tekniske anlæg, kan bygherren vælge, at installere et nyt CTS-anlæg. Her gælder det samme for server som anført for betjeningsterminaler. 3.3 Undercentraler CTS-undercentraler skal være modulopbyggede enheder, der opsættes i kapsling. Se krav til tavler i afsnit 9.1. Fordeling af ventilationsanlæg i undercentraler. Hvis f.eks. en operationsafdeling er afhængig af 2 eller flere anlæg, må disse ikke placeres i samme undercentral. Underforsyninger i undercentraler. Undercentralera 24V s AC forsyning skal opbygges på en sådan måde, at et fornuftigt antal sikringer med diodemarkering og med fornuftig selektivitet adskiller moduler, motorer, transmittere, relæer, målere og andet. En plan (evt. en standard) for opbygning af forsyninger skal afleveres ved hver ny undercentral. Ved andre underforsyninger skal der også tages stilling til, hvordan man laver en fornuftig sikring af funktionerne, og gør en senere fejlfinding lettere. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 3 af 46

5 Undercentraler opbygges, så hver undercentral maksimalt indeholder 96 fysiske CTS-punkter. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at der ved lidt større oplæg leveres 1 undercentral for hvert anlæg. Der skal medleveres betjeningsmoduler for manuel betjening for alle digitale udgange. Punkter på et anlæg må ikke fordeles på flere undercentraler. Undtagen herfra er forlænget drifttryk, driftlamper, PIR-følere o.lign. Undercentraler skal som minimum indeholde følgende funktionaliteter: Real-time clock. Datalogning. Tidsprogrammer. Alarmhåndtering, tidsforsinke og alarmundertrykkelse. Kunne arbejde med globale variable. Kunne kommunikere med LON komponenter via en LON-bus. Styre- og regulere anlæg autonomt. Have strømforsyning til RAM i op til 72 timer. Der skal kunne udføres up- and download af programmer til/fra server. 3.4 Åbne systemer Nye CTS-installationer skal opbygges som åbne systemer, så der kan udføres integration med andre bygningstekniske komponenter og anlæg baseret på LON-teknologi og tilsvarende. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 4 af 46

6 4 Punktbetegnelser 4.1 ID-koder for CTS-punkter Alle komponenter og anlæg der tilsluttes CTS-anlægget navngives med en entydig ID-kode. Princip for opbygning af ID-koder er forskellig for de enkelte sygehuse. ID-koder fremgår af Tillæg XXX. De ID-koder der anvendes til navngivning af punkter og anlæg i CTS-projektet skal også anvendes i VVS- og ventilations- og elprojekter. 4.2 Projektmateriale For anlæg, der tilsluttes CTS-anlægget skal følgende klart fremgå af projektmaterialet: Anlægsnavn Antal fysiske punkter ID-koder for alle fysiske punkter. Hvor der anvendes LON-komponenter skal det klart fremgå, hvilke SNVT der bruges fra den enkelte node og hvilke, der skal vises på anlægsbilleder. For alle anlæg skal der udføres anlægsdiagrammer med punktbestykning. Anlægsdiagrammerne skal udformes som en principskitse af anlægget visende alle automatikkomponenter, der tilsluttes CTS-anlægget, men også anden automatik, hvis ikke hele anlægget tilsluttes CTS. Diagrammerne skal opbygges således, at de er med til at forklare anlæggets funktion, se også afsnit 8 opbygning af anlægsbilleder. Anlæggenes forskellige driftsformer: start, stop evt. variabel ventilatorhastighed, natsænkning osv. skal styres af CTS anlægget. Alle pumper og ventilatorer skal kunne startes og stoppes fra CTS. Ventilationsanlæg: CTS-anlægget skal regulere ventilationsanlæg ved seriestyring af varmeflade, genvinding, og evt. køleflade. Ved friskluftanlæg skal der være mulighed for regulering af indblæsningstemperatur som funktion af udetemperatur. CTS-anlægget skal overvåge og udfører sikkerhedsfunktioner for brand og frost. Korrekt drift af anlæg (pumper og ventilatorer) og regulering af temperatur skal overvåges for fejl. Udsugningstemperaturer skal indikeres. Ligeledes skal temperatur efter alle tilstandsændringer indikeres f.eks. efter varmegenvindingsflade. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 5 af 46

7 Trykfald over filtre skal overvåges. Der skal udregnes virkningsgrad for varmegenvindingsanlæg. Varmeanlæg: Fremløbstemperaturen fra varmeanlæg til ventilationsanlæg skal reguleres efter behovet ved de tilsluttede anlæg. Fremløbstemperatur til radiatoranlæg med blandesløjfe skal reguleres som funktion af udetemperatur med mulighed for natsænkning. Varmt brugsvandsanlæg: Beholdertemperatur/fremløbstemperatur på varmt brugsvandsanlæg skal reguleres og temperatur i cirkulationsanlæg indikeres. Øvrige anlæg: Alle øvrige anlæg skal overvåges for fejl og svigt: niveau for pumpebrønde temperaturer på køleanlæg temperaturer i køle- og frostrum tryk og fejlsignal fra trykforøgeranlæg. Ved udvidelser af eksisterende CTS-anlæg skal projektmaterialet generelt udarbejdes i overensstemmelse med det eksisterende anlæg. Den projekterende skal udformer sine anlægsdiagrammer, så entreprenøren kan udarbejde egne arbejdstegninger og anlægsbilleder udfra disse. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 6 af 46

8 5 CTS-komponenter Generelt skal komponenter vælges, så de mest hensigtsmæssigt passer til formålet, både hvad angår funktion og udformning. Spjældmotorer udføres som 24 volt motorer med 0-10 volt styring og stillingstilbagemelding. Alle spjældmotorer på indtag- og afkast spjæld skal være med spring/return. 6 Funktionsbeskrivelser For hver anlæg skal der udarbejdes en funktionsbeskrivelse. Funktionsbeskrivelserne skal beskrive hvordan det enkelte anlæg ønskes styret og reguleret. Desuden skal fremgå, hvad anlægget betjener, og hvordan det hænger sammen med andre tekniske anlæg. Under projekteringen skal der tages stilling til, hvordan opvarmning, køling og ventilation skal hænge sammen. Dette skal ligeledes fremgå af funktionsbeskrivelsen. Funktionsbeskrivelserne skal opbygges ensartet og skal udføres med en opbygning og detaljeringsgrad, så CTS-entreprenøren kan bruge dem som direkte oplæg til den endelige funktionsbeskrivelse. 7 Opbygning af anlægsbilleder CTS-entreprenøren skal udarbejde dynamiske anlægsbilleder for alle tilsluttede anlæg. Den projekterende skal tilvejebringe grundlaget for, at entreprenøren kan udføre disse billeder, så anlæggets funktion og sammenhæng med andre anlæg vises bedst muligt. Entreprenøren skal opbygge de dynamiske anlægsbilleder udfra udbudsmaterialets tegninger, og efter de faktiske forhold. Valg af detaljeringsgrad, farver, symboler og tekster m.v. på billedet skal for eksisterende anlæg følge samme princip som er lagt til grund for eksisterende billeder. De enkelte dynamiske anlægsbilleder forsynes med aktuelle: måleværdier statusværdier alarmer setpunktsværdier vejrdata samt oplysninger om andre anlægs driftstilstand, hvor dette er relevant Placering af alle vand- og varmemålere. Opbygning af CTS-billeder på OUH, Odense Universitetshospital. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 7 af 46

9 I hvert enkelt projekt skal billedopbygning godkendes af bygherren. Øverst til venstre: Udetemperatur. Luftfugtighed. Intalpi. Anlægsnavn. Øverst i midten: Beskrivelse af anlæg og placering. Øverst til højre: Dag og dato. Tid (taget fra aktuel UC). Lidt herunder: Billednummer. Spjæld: Et dynamisk symbol der er tilknyttet analog udgang. Herunder er der en boks med tilbagemeldinger i blå skrift. Symbol bliver rødt og blinker ved alarm. Ventilatorer: Symbol for ventilator er hvid hvis nedre alarmgrænse + 1 ikke er nået ellers grøn. Grønt symbol må ikke have noget med manøvren at gøre. Symbol bliver rødt og blinker ved alarm. Ved symbolet er der en boks med trykmålinger i blå skrift. En knap (med menu 3) med setpunktet i grøn skrift. En boks med setpunktet i violet skrift (hvis det er beregnet eller på anden måde ikke kan ændres). En tekst uden boks med forventet tryk i grøn skrift, hvis der ikke er noget setpunkt. Skulle der på et billede findes ventilatorer uden overvågning, skal den tegnes som en hvid cirkel med en sort trekant. Den må aldrig skifte udseende. Pumper: Pumper har som hovedregel grøn markering sammen med manøvren. Er der en alarmudgang fra pumpen eller den tilhørende frekvensomformer, skal symbolet skifte til rødt og blinke ved alarm. Under en frekvensstyret pumpe skal der være en boks med trykmålinger i blå skrift. Filtre: Symbol er hvidt. Symbol skifter til rødt og blinker ved alarm. Herunder er der en boks med tilbagemeldingen i blå skrift. Herunder er tekst uden boks med starttryk i grøn skrift. Temperaturmålinger: Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 8 af 46

10 I luftkanaler og vandkredse placeres et symbol, hvor målingen tages. Symbolet skifter til rødt og blinker ved alarm. Ved målingen placeres en boks med værdien i blå skrift. Her under (eller over) er der enten: Ingenting. En knap med setpunktet i grøn skrift. En boks med setpunktet i violet skrift, hvis det er beregnet eller på anden måde ikke kan ændres, samt evt. en knap med minimumsetpunktet i grøn skrift. Motorventiler: Symbolet skal i grøn farve dynamisk vise åbningsgraden. Der placeres en boks med åbningsprocenten i blå skrift. Manøvrer og indikeringer: Start/stop og Halv/hel på ventilatorer, pumper, forlænget drift, Pirfølere o.s.v. Skal fortrinsvis vises forneden på billedet som en grøn markering. Frost og brandalarmer: Hvide symboler der skifter til røde og blinker ved alarm. Omskifteren: Vises dynamisk nederst på billedet og blinker ved alarm. Tidsprogrammer: Vises nederst på billedet. Symbolet skal være hvidt ved fra og grønt ved til. Det skal også være tilknyttet en menu 3 til ændring af tidsprogrammet. Ved symbolet skal der være en manuel knap, som skifter farve ved brug. Tolerancer: Tolerancer skal vurderes i hvert enkelt tilfælde og godkendes af bygherren. Rådgiverens projektmateriale skal udformes så det klart fremgår, hvilke punkter der skal vises på hvilke anlægsbilleder. Generelt ønskes at fremløbstemperatur fra varmeforsyningsanlæg til ventilationsanlæg, varmeanlæg mv., altid vises på anlægsbilledet uanset om værdien måles på det aktuelle anlæg. Fysisk målepunk skal vises på mindst 1 anlægsbillede. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 9 af 46

11 Udover billeder af de enkelte anlæg, skal der være et passende antal supplerende billeder som giver brugeren et overblik over anlæggenes indbyrdes geografiske placering, funktionsmæssige sammenhæng mv. Alle anlægsbilleder skal være forsynede med hoppunkter til billeder af anlæg med funktionsmæssigt eller forsyningsmæssigt sammenhæng. CTS-standarder på OUH, Odense Universitetshospital Temperaturmålinger luft: Herunder er angivet de flader der kan forekomme. Udetemperaturen tages fra vejrstation og præsenteres på anlægsbilledet. Temperaturen efter varmegenvinding. Temperatur efter forvarmeflade. Temperatur efter køleflade. Temperatur efter eftervarmeflade. Af hensyn til evt. energispild ved defekte motorventiler skal alle disse temperaturer i indblæsningen skal måles. Udsugningstemperatur. Ved zonevarmeflader skal temperaturen efter fladerne måles. Er der både køleflade og varmeflade skal temperaturen måles efter hver flade. Hvor zoneflader bruges til rumopvarmning måles der, enten en rumtemperatur eller en udsugningstemperatur fra rummet. I rum hvor der opholder sig personer, skal der som hovedregel være en rumføler med stiller og display, som kan vise ønsket og målt rumtemperatur. Der anvendes type med rumtemperaturmåling i udsugningskanal. Hvis rummet ikke er ventileret, anvendes type med intern rumtemperaturmåling. I rum, hvor ønsket rumtemperatur ikke må kunne ændres af bruger (f.eks. validerede anlæg), anvendes temperaturføler i rum eller udsugningskanal. Spjæld på friskluftsiden, udsugningen, krydsvekslere og zonespjæld styret direkte af CTSanlægget skal være analoge spjæld med analog tilbagemelding om stilling. Selvstyrende WAW-spjæld, som har flere setpunkter (min/max), skal som hovedregel have min/max-styringen styret af analog udgang fra CTS-anlæg. Har WAW-spjældet analog udgang for luft-mængde, skal denne måles. Alle filtre på et anlæg skal overvåges og vises på CTS-billederne. Al filterovervågning skal foretages af analog tryktransmitter, der måler et differenstryk hen over filteret. Filtervagter skal tilknyttes et startsetpunkt og et slutsetpunkt som begge vises på CTSbilledet. Startsetpunkt (grøn tekst på trykknap) skal endvidere kunne ændres fra CTS-billedet. Slutsetpunkt (violet tekst i ramme), typisk det dobbelte af startsetpunkt, bruges til alarm. Cirkulationspumper skal stoppes, når anlæg ikke er i drift, dog med sikring mod frost på anlæg, hvor der kan være frostrisiko. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 10 af 46

12 Dette betyder en væsentlig lavere rumtemperatur til varmeanlægget, hvilket betyder stor energibesparelse ved fjernvarme. Blandesløjfen til forvarmefladen skal altid placeres så tæt på fladen som overhovedet muligt. Stilstandsreguleringer på anlæg med frostfare skal normalt have et setpunkt på 10 o C. Eftervarmeflader, køleflader og zoneflader (både varme og køl) skal være uden blandesløjfe. 8 Andre oplysninger 8.1 Datalogning I projektmaterialet skal der tages stilling til, hvilke punkter der skal udføres datalogning på. 8.2 Alarmprioriteter, setpunkter, grænseværdier, tidsprogrammer mv. CTS-entreprenøren skal udarbejde lister med forslag til samtlige parametre, som skal indgår i projektet. Den projekterende skal gennemgå disse lister i samråd med driftspersonalet og tilrette og godkende listerne, så de ønskede anlægsfunktioner opnås. Hvid der er specielle forhold, der ikke er som på andre af sygehusets standardanlæg, skal dette oplyses i udbudsmaterialet. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 11 af 46

13 9 Elarbejde og tavler Projektet skal indeholde specifikation og beskrivelse af det til CTS-arbejdet tilhørende elarbejde såvel svagstrøm som stærkstrøm, demontering, ændringer i eksisterende tavler, etablering af kommunikationskabel, føringsveje inkl. evt. gravearbejde. Krav til elarbejder er beskrevet i teknisk paradigma bips Montagevejledning Undercentral og komponenter monteres jvf. Bilag 1 & 2, (montagevejledning, diagram 1 og 2). Man skal vælge et kabel med det antal ledere, som passer til komponenterne, dog mindst 2 par. Kabler afsluttes og monteres jvf. Bilag 3, (montagevejledning, billede), så alle kabler monteres direkte på pkt. i undercentral. 24 V forsyninger fra fordelermoduler identificeres med tilhørende pkt. nr. Der må ikke efterlades ekstra længde på kablerne i undercentral (dog er kabler med 6 par og derover undtaget) 9.1 Automatiktavler Projektmaterialet skal indeholde nedennævnte krav til tavler. Desuden skal tavler så vidt muligt opbygges efter samme principper som eksisterende CTS-tavler. Alle CTS-tavler skal udføres, så de i enhver henseende opfylder de stillede krav i Elektrisk materiel på maskiner, afsnit 204-1, og tavlerne skal kunne CE-mærkes. Tavler leveres som minimum i en kapslingsklasse IP2X og formklasse 2. Alle tavler leveres med indgangskniv. Adskillelse mellem svagstrøm og stærkstrøm skal være konsekvent. Alle overdragerelæer er for 24 volt, og placeres i krafttavler. Transformerne skal være kortslutningssikrede og beskyttet mod overbelastning. Transformerne skal dimensioneres således, at kapaciteten er min. 50 % større end dens største forekommende vedvarende totale belastning. Frekvensomformere og Grundfos UP- pumper forsynes fra gruppe i krafttavle uden motorværn. Start/stop-, fejl- og reguleringssignaler føres til frekvensomformer og klemkasse i UP-pumpe. Under VVS leveres CTS-modul til UP-pumper. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 12 af 46

14 I alle tavler skal der udføres opmærkning af komponenter inde i tavlen i henhold til diagrammerne. Klemrækkerne skal mærkes med nummersystem, således at det tydeligt fremgår, hvortil de enkelte klemmer hører. Der skal - når alle komponenter er monteret - være disponibel plads i CTS-tavlen for tilslutning af min. 25 % ekstra punkter. Der kræves ikke disponible moduler mv. I tavlen - bag lågefront - skal monteres 1 stk. 230 V stikkontakt med jord til brug ved diverse servicearbejder. I tavlen skal der monteres lysstofrør forsynet fra tavle. 9.2 Transient beskyttelse For at sikre CTS-udstyr mod transienter som følge af lynnedslag eller elektriske udladninger skal der udføres transientbeskyttelse af CTS-komponenter og kommunikationsforbindelser i følgende omfang: Vejrstation eller tilsvarende CTS-komponenter der er placeret udendørs. Alle signalkabler skal beskyttes mod overspændinger Kommunikationskabler. CTS-anlæggets kommunikationskabel skal ved den undercentral hvor vejrstationen er placeret beskyttes mod overspænding/transienter. Når der etableres et udendørs kommunikationskabel mellem 2 bygninger, skal der udføres en transientbeskyttelse ved kommunikationskablets indføring i hver bygning, så der sikres mod både overspænding og transienter. Såfremt der anvendes fiber til kommunikationskabel, er det ikke nødvendigt at etablere transientbeskyttelse. 9.3 Mærkning Der skal udføres mærkning af alle CTS-punkter. Der opsættes et mærke ved komponent og i tavle som indeholder følgende: Punkt ID. Undercentral og punkt nr. Hvor et punkt forgrenes til flere komponenter, skal der opsættes mærke ved hver komponent. Der skal også mærkes på pumper og ventilatorer selvom CTS-signal afsluttes i eltavlen. På eksisterende CTS-anlæg skal opmærkning følge den eksisterende opmærkning. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 13 af 46

15 9.4 CE-mærkning Se Afsnit 1-Generelt Alle fagområder. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 14 af 46

16 10 Færdiggørelse 10.1 Gennemgang af CTS-anlægget inden afleveringen Rådgiveren skal i sit udbudsmateriale stille krav til entreprenørens KS af CTS-anlægget. Følgende skal som minimum beskrives: a. Krav til dokumentation. b. Specielle forhold vedr. afprøvning af vigtige og kritiske anlæg. c. Krav til indregulering, herunder dokumentation på stabile reguleringskredse. d. Funktionsafprøvning. e. Kontrol af anlægsbilleder. f. Eventuel prøveperiode inden aflevering. Når CTS-entreprenøren har udført egenkontrol meldes anlægget klar til aflevering. Inden anlægget kan afleveres, skal tilsynet gennemgå det udførte arbejde. Gennemgang af anlægget skal omfatte alle punkter beskrevet på de næste sider. Der skal udarbejdes skema eller notat, som dokumenterer, at der er udført en grundig gennemgang af anlægget. Såfremt der findes et uacceptabelt antal fejl, kan aflevering ikke gennemføres. Entreprenøren skal afhjælpe registrerede fejl, og tilsynet skal udføre ny kontrol, inden ny aflevering gennemføres Afprøvning af anlægget Tilsynet foretager sammen med Teknisk Sektion gennemgang af tavle- og elarbejder samt afprøvning af CTS-anlægget omfattende: Anlægsbilleder Der udføres en gennemgang som omfatter samtlige anlægsbilleder. Det kontrolleres, at opbygningen af anlægsbilledet svarer til de faktiske forhold, at anlægsbilledet indeholder alle måleværdier, setpunkter og tidsprogrammer og at anlægsbillederne er opbygget i overensstemmelse med udbudsmaterialets anlægsdiagram og den på sygehuset gældende standard for layout, farve og symbolvalg. Der udføres kontrol af funktionen af omskiftere i anlægsbilledet. Såfremt der er fejl på billederne, skal dette rapporteres. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 15 af 46

17 På alle kritiske anlæg udføres 100 % kontrol. For øvrige anlæg udvælges 2-3 repræsentative anlæg for 100 % kontrol Funktionsafprøvning Der udføres en 100 % funktionsafprøvning af alle punkter og funktioner fra punkt til anlægsbillede. Resultat rapporteres Indregulering Der udføres kontrol af, om reguleringer er stabile og setpunkter opnås tilstrækkeligt hurtigt. Afprøvning udføres ved stepresponse og resultat rapporteres Alarmer Der udføres kontrol af alarmer og det undersøges om alarmer vises korrekt: I alarmliste På anlægsbilleder. På alarmprinter Evt. anden alarmering (telefon mv.). Resultat rapporteres Dokumentation CTS-entreprenørens dokumentation skal gennemgås og kontrolleres. Dokumentation skal som minimum indeholde: a. Principdiagrammer. b. Funktionsbeskrivelser. c. I/O lister som viser, hvilke punkter der er tilsluttet, hvilke undercentraler med påførte modulnumre og klemrækkelister. d. Nøgleskemaer e. Datablade over leverede komponenter. f. Specifikationer på evt. leveret udstyr til hovedcentral/betjeningsterminal. g. Dokumentation og manualer over medleveret udstyr og programmer. h. Programdokumentation (hardcopy) Det skal rapporteres, at dokumentationen er gennemgået, og at denne kan accepteres. Inden aflevering kan foretages, skal CTS-leverandøren have fremsendt dokumentation for udført KS samt indstillingslister for setpunkter, alarmgrænser mv. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 16 af 46

18 11 TILLÆG - Odense Universitetshospital ID-koder ID-koden kan bestå af op til 15 tegn, fordelt på et valgfrit antal niveauer(1-15). Alle segmenter på samme niveau skal være lige lange. Alle punkt-segmenter skal placeres på samme plads i strukturen, således at tegnene der definerer punkterne findes på samme plads i ID-koden. Dette er kun nødvendigt, hvis man ønsker at benytte direkte ID-kode søgning, f.eks. ved udskrift af samtlige rumtemperaturer. ID-kodesegmenter til punkter. Grundlæggende bør alle punkters ID-koder være lige lange. Dog kan enkelte punkter godt være længere end andre, dog må ingen fuldstændig ID-kode udgøre en del anden ID-kode. Nedenstående liste indeholder et bredt udvalg af punkttyper/funktioner, der normalt vil kunne beskrive en stor del af alle forekomster i et anlæg. Øvrige punkter/funktioner bør navngives i samme system. Alle punkter har en kode bestående af 5 tegn: - 2 tegn angiver komponentens type. - 2 cifre angiver komponentens nummer på anlægget. - 1 lille bogstav angiver punktets funktion på punktet. - I særlige tilfælde kan der yderligere tilføjes 1 ciffer, hvis der findes flere tilsvarende funktioner på samme punkt. Hvis dette benyttes, skal alle punkterne tilføjes et sådant ciffer, F.eks vil IV01p1 og IV 01p2 være OK, mens IV01p og IV01p1 vil være forkert. ID-kode struktur Bygn Anlægstype Anl. nr Opdeling Komponent Index XX XX XX XXXX XXXX X ST a = alarm i = indikering x = tilbagemelding Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 17 af 46

19 z = sikkerhedsafbr. AI m = måling a = grænsealarm x = tilbagemelding CMD m = manøvre AO s = styring OPT o = optimiser CTL r = regulator SPA s = setpunkt PRG p = program r = regulator CAL c = kalkulation ROT r = regulator TIM t = tidsprogram HOL f = ferie Komponent, Se side 22.. = basisanlæg. - = styrende punkter Z 0 1. Z Z 0 2. Z = zone 1 basisanlæg = zone 1 styrende punkter = zone 2 basisanlæg = zone 2 styrende punkter Bygn Anlægstype Anl. nr Opdeling Komponent Index XX XX XX XXXX XXXX X AF AD = affaldssystem = adgangskontrolsystem Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 18 af 46

20 AL = afløbssystem BA BV BK BE = brandalarmanlæg = brugsvand varmt = brugsvand koldt = behandlet vand DA = dampanlæg EC EN EE EV VA EK EF EL = edb-central = energi = Elmåler = FJV + varme = Vandmåler = Kondensmåler = fiktive målere = elforsyning FA FR FJ = frostanlæg = frostrum = fjernvarmeforsyning GA GU = gasanlæg = gulvvarmesystem Bygn Anlægstype Anl. nr Opdeling Komponent Index XX XX XX XXXX XXXX X KA KC KR KO = køleanlæg = kedelcentral = kølerum = kommunikationssystem LY = lystænding Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 19 af 46

21 MH = materialehandlingssystem NG = nødgenerator + supernød PS = produktionsstyresystem RA = radiatoranlæg SP SG = sprinkleranlæg = solgardinsystem TL TY = trykluftanlæg = tyverialarmsanlæg VA VB VE VI VS VV VB = varme = varmt brugsvand = ventilationsanlæg = videoovervågningssystem = vejrstation = varmeveksler = brandventilation Bygn Anlægstype Anl. nr Opdeling Komponent Index XX XX XX XXXX XXXXX X Komponent Kode Titel Forklaring BT01a BT02a Brandtermostat indbl Brandtermostat udsug EN01p Enthalpi Sammenligner friskluft- og udsugn. enthalpi. UV01t Tryk for lokal drift udsugn. Enten som forlænget drift med timer-funktion, eller som start/stop. Selve driftsfunktionen ligger i start/stop programmet. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 20 af 46

22 IV01t IU01t Tryk for lokal drift Indbl. Tryk for lokal drift Indbl./Udsugn. Enten som forlænget drift med timer-funktion, eller som start/stop. Selve driftsfunktionen ligger i start/stop programmet. Enten som forlænget drift med timer-funktion, eller som start/stop. Selve driftsfunktionen ligger i start/stop programmet. FS01p Start timer Forsinket opstart FT01a FV01a FV02a GS01s GV01p HK01m IG01a IU00d IU01d IU01m IU01p IU01a IU02d IU02m IU02p IV00d VA01a IV01d IV01m IV01s IV01a IV02d IV02m MF01s Frosttermostat Filtervagt indbl. Filtervagt udsugn Genvindingsspjæld Virkningsgrad VGV Kanalfugt Isalarm genvinding Drift I/U Drift lav hast. Start/stop vent. Start/stop PRG Termisk fejl I/U Drift høj hast. Lav/høj hast vent. Lav/høj PRG Drift indbl. Flowvagt indbl. Drift lav hast.indb Start/stop indbl. VLT ell. Ledesk. motor indbl. Termisk fejl indbl. Drift høj hast.indb Lav/høj hast. indbl. Setpunkt min.friskl. MS00s Friskl./afkastspjæld Når det er fælles udgang for friskluft- afkastspjæld MS01m Friskluftspjæld On / Off MS01p Spjældstyring MS01s Friskluftspjæld Reguleret MS02m Afkastspjæld On / Off MS02p Spjældstyring 2 Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 21 af 46

23 MS02s Afkastspjæld Reguleret MS02t Friskluftspjæld Tilbagemelding MS02t Afkastspjæld Tilbagemelding MS03m Recirkulationsspjæld On / Off MS03s Recirkulationsspjæld Reguleret MS03t Recirkulationsspjæld Tilbagemelding MV01p Tvangsluk varme Lukker for varmetilførsel under natkøl etc. MV01s MV02m MV02p MV02s Motorventil VFL Magnetventil KFL Magnetventil styring Motorventil KFL MV02s Motorventil GFL Hvis der ikke er Køleflade MV02t Motorventil VFL Tilbagemelding MV03s Motorventil GFL Hvis der er Køleflade NK01p OP01o PI01m PI01r PI01s PM01m PM01p PM02m Natkøling Optimiser Trykføler indbl. Trykregulator indbl. Setpunkt indbl. tryk Start/stop pumpe VFL Pumpestyring VFL Start/stop pumpe KFL PM02m Start/stop pumpe GFL Hvis der ikke er Køleflade PM02p Pumpestyring KFL PM02p Pumpestyring GFL Hvis der ikke er Køleflade PM03m Start/stop pumpe GFL Hvis der er Køleflade PM03p Pumpestyring GFL Hvis der er Køleflade PU01m PU01r PU01s RV01s SK01m SK01p SK02m SK02p SK03m SK03p Trykføler udsugn. Trykregulator udsugn Setpunkt udsugn.tryk Roterede veksler Omskifter vent. Omsk. stil. vent. Omskifter pumpe VFL Omsk.stil. pumpe VFL Omskifter pumpe KFL Omsk.stil. pumpe KFL Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 22 af 46

24 SK04m SK04p Omskifter pumpe GFL Omsk.stil. pumpe GFL STOPp Stop ventilation Tvangsstopper ved Frost, brand..etc. TA01m TB01m TU01m TF01m TG01m TI00s TI01m TI01s TI02r TI02s TP01t TP02t Afkasttemperatur Beholdertemperatur Udsugn.temp.e.veks. Fremløbstemperatur Indbl.temp.e.veks. Setpunkt overstyring Indblæsningstemp. Setpunkt indbl. Regulator indbl. Korr. setp. indbl. Tidsprogram L/H Tidsprogram S/S TR00g Middel rumtemp. Gennemsnitsværdi af TR01, -02, TR00h Højeste rumtemp. Den højeste visning fra TR01, -02, TR00l Laveste rumtemp. Den laveste visning fra TR01, -02, TR01m Rumføler 1 TR01r TR01s Regulator rum Setpunkt rum TR02m Rumføler 2 TR02s Korr. setp. rum TR03m Rumføler 3 TR04m Rumføler 4 TR05m Rumføler 5 TT01m TT01r TT01s TU01m TU02m TK01i UH01m UT01m UT02m UV00d Returtemperatur Stilstandsregulator Setpunkt stilst.temp/retur Udsugningstemp. Indbl.temp.f.veks. Kondenstemperatur Udefugt Udetemperatur Frisklufttemperatur Drift udsugn. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 23 af 46

25 VA02a UV01d UV01m UV01s UV01a UV02d UV02m Flowvagt udsugn. Drift lav hast.udsug Start/stop udsugn. VLT ell. Ledesk. motor udsugn Termisk fejl udsugn. Drift høj hast.udsug Lav/høj hast udsugn. DK01i Driftkrav fra andet anlæg DK01m Driftkrav til andet anlæg DK01a Alarm fra andet anlæg FD01a Fejldriftalarm programmeret VI01m VI02m VI01r Åbning af vinduer Lukning af vinduer Vinduesregulering FR01m Filter ryster manøvre PI01i LY01m Pulsindgang Lystænding Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 24 af 46

26 Alarmkonfigurering Printruter: R1: Alarmprinter CTS rum. R2: Alarmprinter CTS rum, portprinter & printer 2. sal (ventilationsalarmer pr. 1). R3: Rapportprinter CTS rum & printer 2. sal. R4: Rapportprinter CTS rum. R5: Alarmprinter CTS rum & portprinter. R6: Alarmprinter CTS rum & printer 2. sal (ventilationsalarmer pri. 2-10). Alarmprioriteter: Pri. 1 Pri. 2 Pri. 11 Pri. 15 Pri. 17 Pri. 20 Alle alarmer der skal kaldes vagter på. Alarmen skal være forsynet med langtekst. Vigtige alarmer der ikke skal kaldes vagter på. Alarmen kan være forsynet med langtekst. Lavprioritetsalarmer generelle alarmer. Lav prioritet ventilationsalarmer. Lav prioritet VVS alarmer. Alarm for tavleomskifter. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 25 af 46

27 Alarmkonfigurering ventilationsanlæg: Alarmer: Der skal altid være mindst 10 sek. forsinkelse på alarmer. Alle pri. 1. alarmer skal have langtekst. Komponent Prioritet Printrute Forsinkelse Blokering Flydende gr. Max/min gr. Langtekst Frosttermostat 2 (evt.1) R6 (evt. R2) 10 sek. Ja Brandtermostat 1 R2 10 sek. Ja Flowvagter 2 R6 15 min. Manøvre Flowvagter høj prioritet 1 R2 5 min. Manøvre Ja Filtervagter 15 R6 60 min. Spjældstilling 4 R6 10 min. Omskifter tavlefront AI 15 R6 60 min. Omskifter tavlefront PRG 1 R2 120 min. Ja Lav / høj indbl. temp. 3 R6 60 min. Manøvre +/) 4/C Høj returvandstemp. 15 R6 60 min. 55/C Overvågning VGV 2 R6 15 min. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 26 af 46

28 Alarmkonfigurering VVS installationer: Komponent Prioritet Printrute Forsinkelse Blokering Flydende gr. Max/min gr. Langtekst Fjv. stik returtemp min. 60/C Varmekredse retur min. 60/C Varmt brugsvand frem min. 70/C / 40/C Varmt brugsvand retur min. --- / 40/C Fremløb blandesløjfer 1 (2) 5 (1) 60 min. +/) 10/C Ja Udfald dampvarmeveksler sek. Ja Termisk fejl div. pumper min. Lavt tryk brugsvand min. Ja Høj kondens retur temp min. Trykekspansionsbeholder min. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 27 af 46

29 CTS standarder Ventilation: Ind/ud uden genvinding Målepunkter: Indblæsningsføler Udsugningsføler Temp. returvand Filtervagt indblæsning Filtervagt udsugning Spjældstillinger Digitale indgange: Frosttermostat Brandtermostat indblæsning Brandtermostat udsugning Flowvagt indblæsning Analoge udgange: Motorventil varmeflade Spjæld indblæsning/udsugning Digitale udgange: Start/stop blæsermotorer Start/stop cirk. pumpe efter aftale Ventilation: Uden genvinding Alarmer: Frostalarm prioritet 2 (1) ingen forsinkelse (10 sek.) Brandalarm prioritet 1 ingen forsinkelse (10 sek.) Lav/høj indblæsning +/- 4 o C. flydende grænse prioritet 3, forsinkelse 60 min. Lav/høj returvand, min. 10 o C, max. 55 o C, forsinkelse 60 min. Omskifter i tavlefront prioritet 11, forsinkelse 60 min. (omskifter væk fra stilling CTS) Filtervagter prioritet 11, forsinkelse 60 min. Flowvagter prioritet 11, forsinkelse 60 min. eller Flowvagter prioritet 2 (1), forsinkelse 15 min. (operationsanlæg m.v.) Spjældstilling pri. 4, forsinkelse 10 min. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 28 af 46

30 Frostsikring: Frosttermostat indstilles til 5 o C. Returvandstemperaturen skal under drift og stilstand overvåges og reguleres min. temp. indstilles til 10 o C. Flowvagter: Flowvagter indstilles til 70 % af laveste forekommende tryk under drift efter indregulering er foretaget. Filtervagter: Filtervagter indstilles til 2 * starttrykket efter indregulering er foretaget. Vædskekoblet genvinding Målepunkter: Indblæsningsføler Udsugningsføler Temp. efter genvinding Temp. returvand Temp. genv. frem Temp. genv. retur Filtervagt indblæsning Filtervagt udsugning 3 spjældstillinger Digitale indgange: Frosttermostat Brandtermostat indblæsning Brandtermostat udsugning Flowvagt indblæsning Flowvagt udsugning Term. fejl genvindingspumpe Statisk tryk VGV-kreds Analoge udgange: Spjæld Indblæsning/udsugning Motorventil varmeflade VLT genvinding Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 29 af 46

31 Digitale udgange: Start/stop blæsermotorer Start/stop cirk. pumpe genvinding Start/stop cirk. pumpe. Målepunkter: Indblæsningsføler Udsugningsføler Temp. efter genvinding Temp. returvand Temp. genv. frem Temp. genv. retur Digitale indgange: Frosttermostat Brandtermostat indblæsning Brandtermostat udsugning Filtervagt indblæsning Filtervagt udsugning Flowvagt indblæsning Flowvagt udsugning Driftsindikering cirk. pumpe. Term. fejl genvindingspumpe Analoge udgange: Spjæld genvinding Motorventil varmeflade VLT genvinding Digitale udgange: Start/stop blæsermotorer Start/stop cirk. pumpe genvinding Start/stop cirk. pumpe efter aftale Start/stop Indblæsning/udsugning Alarmer: Frostalarm prioritet 1 ingen forsinkelse (10 sek.) Brandalarm prioritet 1 ingen forsinkelse (10 sek.) Lav/høj indblæsning +/- 3 o C., flydende grænse prioritet 11, forsinkelse 60 min. Lav/høj returvand, min. 10 o C., max. 55 o C., forsinkelse 60 min. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 30 af 46

32 Omskifter i tavlefront prioritet 20, forsinkelse 60 min. (omskifter væk fra stilling CTS) Filtervagter prioritet 11, forsinkelse 60 min. Flowvagt prioritet 11, forsinkelse 60 min. eller Flowvagt prioritet 1, forsinkelse 5 min. (operationsanlæg m.v.) Frostsikring: Frosttermostat indstilles til 5 o C Returvandstemperaturen skal under drift og stilstand overvåges og reguleres min. temp. indstilles til 10 0 C. Flowvagter: Flowvagterne skal programmeres således at de også giver alarm ved flow med manøvre fra. Flowvagter indstilles til 70 % af laveste forekommende tryk under drift efter indregulering er foretaget. Filtervagter: Filtervagter indstilles til 3* starttrykket efter indregulering er foretaget. Ventilation: Krydsveksleranlæg Målepunkter: Indblæsningsføler Udsugningsføler Temp. efter genvinding Temp. returvand Filtervagt indblæsning Filtervagt udsugning Digitale indgange: Frosttermostat Brandtermostat indblæsning Brandtermostat udsugning Flowvagt indblæsning Flowvagt udsugning Driftsindikering cirk. pumpe Tilisningsvagt genvindingsflade Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 31 af 46

33 Analoge udgange: Spjæld genvinding Motorventil varmeflade Spjæld Indblæsning/udsugning Digitale udgange: Start/stop blæsermotorer Start/stop cirk. pumpe. Alarmer: Frostalarm prioritet 1, ingen forsinkelse (10 sek). Brandalarm prioritet 1, ingen forsinkelse (10 sek.) Lav/høj indblæsning +/- 3 o C., flydende grænse prioritet 11, forsinkelse 60 min. Lav/høj returvand, min. 10 o C., max. 55 o C., forsinkelse 60 min. Omskifter i tavlefront prioritet 20, forsinkelse 60 min. (omskifter væk fra stilling CTS) Isvagt prioritet 11, forsinkelse 60 min. Filtervagter prioritet 11, forsinkelse 60 min. Flowvagt prioritet 11, forsinkelse 60 min. eller Flowvagt prioritet 1, forsinkelse 5 min. (operationsanlæg m.v.) Frostsikring: Frosttermostat indstilles til 5 o C Returvandstemperaturen skal under drift og stilstand overvåges og reguleres min. temp. indstilles til 10 0 C. Flowvagter: Flowvagterne skal programmeres således at de også giver alarm ved flow med manøvre fra. Flowvagter indstilles til 70 % af laveste forekommende tryk under drift efter indregulering er foretaget. Filtervagter: Filtervagter indstilles til 3* starttrykket efter indregulering er foretaget. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 32 af 46

34 TILLÆG - Svendborg Sygehus Svendborg ID-koder ID-kode struktur Bygn Etage Anlæg Komponent Signaltype XXX _ X XXXXX XXXX XX = Alarmsignal D = Drifttilbagemelding Z = Drifttimetælling W = Høj hastighed V = Lav hastighed E = Drifttilbagemelding R = Reguleringssignal S = Normal styring F = Fejlsignal T = Termofejl Signaltype angiver, hvilken type signal fra pågældende komponent. Udfyldes ikke ved kun et signal Komponentbetegnelse på fysiske komponenter er udvidet til også at benyttes til reguleringsblokke i understationer. AB1 = Trindelerblok AB2 = P-begrænserblok AB3 = Integratorblok AB4 = Matematikblok AG1 AG2 = Analog sum = Analog subtraktion Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 33 af 46

35 AG3 AG4 AG5 AG6 AG7 = Analog multiplikation = Analog division = Analogmiddelværdi = Analog max = Analog min AD1 AD2 AD3 = Områdeindikator = Komperator = Analog omskifter DB1 DB2 = Digital forsinkelse blok = JK-flipflop DG1 DG2 DG3 = OR-gate = AND gate = XOR gate EK1 EK2 EK3 EK4 EK5 EK6 EK7 EK8 = Kontaktorer for ventilatorer = Kontaktorer for pumper = Endestop = Start/stop indikering = Fejl = Nødkald = Åbne = Lukke FS1 = Flowswitch HTU HT1 HT2 = Fugttransmitter ude = Fugttransmitter placeret i indbl. = Fugttransmitter placeret i uds. HS1 HS2 = Hygrostat placeret i indbl. = Hygrostat placeret i uds. KØ1 =Køleautomatik SL1 = Signallamper Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 34 af 46

36 MV1 MV2 MV3 MV4 MV5 MV6 MV8 MV9 = Motorventil varme primærside = Motorventil varme sekundærside = Motorventil køling = Motorventil vand = Motorventil damp/kondensat = Motorventil div. andet = Magnetventil = Returbegrænset ventil FM1 QM1 QM2 EM1 EM2 = Flowmåler = Energimåler til varmeveksler = Energimåler til varmtvandsbeholder = Hovedmåler = Bielmåler LT1 LS1 LK1 LK2 = Level niveau = Level niveauvippe = Luftkvalitetsføler indbl. = Luftkvalitetsføler uds. OS1 OS2 OS3 OS4 = Omskifter for el-tavle = Omskifter for pumpe = Omskifter for ventilator = Trykkontakt start/stop PI1 = Potentiometer temp. stiller PS1 PS2 PS3 PS4 PSR = Pressostat i fremløb/indbl. = Pressostat i retur/uds. = Pressostat i beholder = Anden anvendelse = Pressostat over filter PT1 PT2 PT5 = Tryktransmitter i fremløb/indbl. = Tryktransmitter i retur/uds. = Tryktransmitter i beholder Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 35 af 46

37 PT6 PTD = Anden anvendelse = Differens tryktransmitter RB = Remotekommunikationsblok RG1 RG2 RG3 RG4 RG5 = P/PID-regulator temperatur = P/PID-regulator tryk = Vejrkompensator = Optimizer = P/PID-regulator luftkvalitet RI1 = Regnindikator NS1 NS2 NS3 = Røgdetektor = Iondetektor = Fælles brandsignal RV1 = Roterende veksler SM1 SM2 SM3 SM4 = Spjældmotor plac. i indbl. = Spjældmotor plac. i uds. = Spjældmotor plac. i retur = Spjældmotor til by-pass TB1 TB2 TF1 = Brandtermostat i indbl. = Brandtermostat i uds. = Frosttermostat TR1 = Temp.føler i rum placeret i rum TM = Timerblok TP1 TP2 TP3 TP9 = Start/stop anlæg = Høj hastighed = Dag/natprogram = Røreprogram TS1 = Temp. skorsten Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 36 af 46

38 TU1 TK1 TK2 TK3 TK5 TV1 TV2 TV3 TV4 TV5 TV6 TV7 TV8 TV9 TT1 = Udetemp. = Temperaturføler i indbl. = Temperaturføler i uds. = Temperaturføler i recirkulation = Temperaturføler i blandekammer = Temperaturføler i primært fremløb = Temperaturføler i primær returløb = Temperaturføler i sekundært fremløb = Temperaturføler i sekundær returløb = Temperaturføler i beholder = Temperaturføler i varmtvandscirkulation = Temperaturføler i kølevand fremløb = Temperaturføler i kølevand returløb = Temperaturføler andet = Temp.transmitter andre medier VE1 VE2 VE3 = Indblæsningsventilator = Udsugningsventilator = Ventilator i kaloriferer VG1 = Virkningsgrad, genvindingsenhed VH1 VR1 = Vindhastighed = Vindretning XT1 XS1 = Udendørs luxføler = Udendørs skumringsrelæ Bygn Etage Anlæg Komponent Signaltype XXX _ X XXXXX XXXX XX Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 37 af 46

39 AFLØB OG VAND VB = Varmtvandsbeholder BH = Behandlet vand PV = Pumpeanlæg SP = Sprinkleranlæg VF = Vandforsyningsanlæg VARME GV = Gulvvarme VX = Varmeveksler RA = Radiator blandesløjfe CA = Calorifere varme EL = Anlæg med el-varme DA = Dampanlæg, kedel DX = Dampveksler VENTILATION VG = Varmegenvinding VE = Ventilationsanlæg KØ = Køling EL BA Brandalarmeringsanlæg GE Generatoranlæg EF El-forsyning LY Lysstyring EV Elevator DIVERSE DV Diverse TK Trykluftanlæg VJ Vejrstation VC Vacuumanlæg UC Undercentral Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 38 af 46

40 Bygn Etage Anlæg Komponent Signaltype XXX _ X XXXXX XXXX XX HC RØ FR GD KA O2 Hovedcentral Røranlæg Forbrugsregistrering Gasdetektor Klimaanlæg Iltanlæg U = Kælder 0 = Stue 1 = 1. sal 2 = 2. sal 3 = 3. sal Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 39 af 46

41 Energiregistering Målere skal overholde Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelser for målere til afregning. Målerstruktur skal før udførsel godkendes af Facilities Management, Teknisk Stab. Målere navngives i samarbejde med Facilities Management, Teknisk Stab, se Bilag 1.2 Varme- og vandmålere skal fortrinsvis være statiske målere som type HG-Brunata med M-bus. Elmålere skal fortrinsvis være som type ABB Delta Plus, M-bus. Målere skal kunne håndtere kommunikationsformen M-bus. Målere med ekstern forsyning skal forsynes med 24V AC. Målere har som hovedregel indbygget M-bus-kort. Hvis en måler ikke kan håndtere M-bus, skal overførslen ske via et programmerbart modul. Ekstra indgange i målere, som ikke kan programmeres med stand og pulsværdi, må ikke bruges. Målerne skal tilsluttes teknisk netværk via en standard M-buslogger med hukommelse og for mindst 60 målere. Ved etablering af netværk mellem M-bus-målere, må der gerne trækkes M-bus kabel frem til dåse (tavle) i område med et antal målere, og fra dåsen (tavlen) trækkes kabel ud til hver enkelt måler. Der bør ikke sløjfes mellem målere. M-bus-netværk skal dokumenteres. Alle dåser, målere og samlinger skal mærkes med M-bus LAN og nummer. Energi Loggere opsamler energidata fra målere, via kommunikationsformen M-bus. Fra Energi Logger overføres måleværdier til energiserver. Målerne skal oprettes i energiserver med aftalte navne. Budgetter og visninger skal oprettes med estimerede værdier og alarmgrænser. Målere skal registreres i database. Programmering og dokumentation skal ske i samarbejde med Facilities Management, Teknisk Stab. Intet forbrug må registreres som beregnet differens eller sum af andre målte forbrug. Følgende områder skal forsynes med energi-registreringsudstyr Varme: 1. Der måles i Kwh/Mwh og m³ på: 2. Måling af hel bygning for sig BR 08 (Energi Ø) 3. Bimåler ved enheder med et forbrug over kwh/år 4. Ventilation (Det er vigtigt at der på el- og varmesiden måles på det samme anlæg) 5. Varmtvand 6. Procesvarme 7. Radiatorkreds 8. Ved køb/salg af fjv. (afregningsmålere) 9. Afregningsmåler. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 40 af 46

42 El: 1. Måling af trafotavle 2. Måling for hver gruppe trafotavle 3. Elmåler ved enheder med et forbrug over kw/år 4. Måling af hel bygning for sig iht. BR 08 (energi Ø) 5. Generelt skal der i en bygning kunne måles på følgende: Belysning EDB Medicoteknik Div. Procesvarme Ventilation (Det er vigtigt at der på el- og varmesiden måles på det samme anlæg) Køling (central ell. splitanlæg) Trykluft 6. Måling af etageforbrug 7. Ved køb/salg af el (Afregningsmålere) Kommentarer til etagemåling pkt. 6: Opdeling af etagetavle: 1. Netforsyning (måling) Alm. stikkontakter Diverse udstyr Køleskabe Bækkenvaskere Etc. 2. Nødforsyning (måling) Lys Hospitalsstikkontakter (Medico) Specielle fordelingstavler 3. UPS forsyning (måling) EDB Forsyning Specielle fordelingstavler Specielle fordelingstavler vil ofte være IT tavler men kan også være Cyklotron, scannere, etc. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 41 af 46

43 Uden for ovenstående kan tillige være specielle rum som er omfattet af specielle krav til el forsyning. Her vil man som regel se bort fra krav til måling. Vand: 1. Der måles i m³ på: 2. Hel bygning for sig iht. BR 10 (Energi Ø) 3. Varmt vand 4. Koldt vand 5. Etage 6. Toilet vand 7. Procesvand 8. Ved køb/salg af vand (afregningsmålere) Kølevand / køleanlæg: 1. Der måles i Kwh/Mwh og m³ på: 2. Hel bygning for sig iht. BR 08 (Energi Ø) 3. Bimåler ved enheder med et forbrug over kw/år 4. Ved køb/salg af køl (Afregningsmålere) Installation/udførelse: Ved alle ændringer, herunder omlægning, renoveringer, udskiftning, nedtagning, nyt, hvor det har indflydelse på målere eller forbrug, skal det meddeles til Facilities Management, Teknisk Stab. Se bilag 1.1. Fra OUH s side vil det være et krav at rådgiverens forslag til målerstruktur godkendes af Facilities Management, Teknisk Stab. Se bilag 1.2 I alle byggeprojekter, som medfører en ændring i forbruget af el, varme eller vand, skal der samtidig med udarbejdelse af projektmateriale, udarbejdes et budget for forbrugsændringer med angivelse af forudsætninger (brugstider, belastninger, samtidighedsfaktorer m.m.) og formler for beregningerne. Ved nybyggeri og nye anlæg udarbejdes budgetter for bygningens/anlæggenes årlige (normalår) forbrug indenfor de 4 forbrugsarter. Ved ombygninger, renoveringer og udskiftning af anlæg, oplyses både forbrug før ændring, budgetteret forbrug efter ændring og budgetteret forbrugsændring for de aktuelle forbrugsarter. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 42 af 46

44 Ved fremlæggelse af alternative løsningsforslag for energiforbrugende installationer, skal årlige energiforbrug udarbejdes og indgå i vurderingen af de alternative muligheder. Opmærkning af M-bus M-bus kablet 2x2x0,6 Grøn, hvor M-bus ledninger Orange orange/hvid og med 24v ac ledninger blå-blå/hvid anvendes. Alle målere, dåser og samlinger skal mærkes med M-bus LAN nummer og navn. Ledning mellem undercentral og måler mærkes ens i begge ender med 2 linierede ledningsmærker. Linie 1: Målernummer og linie 2: M-bus nr. fra undercentral. Ledning fra måler til måler mærkes ens i begge ender. Linie 1: Målernummer og linie 2: M-bus nr. fra måler. Undercentral opmærkes med M-bus nr. Måler Id, Lan - numre og vejledning fås ved Teknisk Stab. Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 43 af 46

45 Bilag 1, Montagevejledning, diagram Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 44 af 46

46 Bilag 2, Montagevejledning, diagram Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 45 af 46

47 Bilag 3, Montagevejledning, billede Afsnit 11_ CTS 10. udgave Side 46 af 46