Arbejdsmedicinens historie er mere end 300 år gammel

Transkript

1 Arbejdsmedicinens historie er mere end 300 år gammel Johan Hviid Andersen er blevet udnævnt til professor, og FOA Herning har været til tiltrædelsesforelæsning. Professoren blev budt velkommen af cheflæge Per Østergaard Jensen, som lagde vægt på, hvor godt det var at det vestjyske havde fået en professor, så de nu har 2 professorer i hospitalsenheden. Johan Hviid Andersen talte om Arbejde og sygdom og det gjorde han levende og lige til. Med power point, billeder, spændende grafer og videoklip beskrev han arbejdsmiljøets historie igennem 300 år. Her er en lille bid af det. Vær tilfreds med at sidde på en trebenet skammel Den første læge, som Johann Hviid Andersen omtalte var Bernadino Ramazzini fra Italien. Han levede fra og regnes for arbejdsmedicinens fader. Han skrev et epokegørende værk i 1700-tallet de Morbis Artificium (dansk udgave Om Sygdom og Arbejde, udgivet 2007), hvori han beskriver en lang række af samtidens erhverv og de sygdomme, de kan påføre deres udøvere. Han skrev blandt andet: Når en doktor besøger et arbejderklassehjem, skal han være tilfreds med at sidde på en trebenet skammel, hvis der ikke er en ordentlig stol, og han skal tage sig tid til undersøgelsen og til spørgsmål anbefalet af Hippocrates og han skal tilføje et mere Hvad er dit arbejde? Børnene så alle syge ud når de forlod kornmøllerne I 1832 udgav C. Turner Thackrah sine studier Arbejdets påvirkninger på arbejderne og deres børn på de nye kornmøller. Det er interessant læsning. C. Turner Thackrah stillede sig op ved Møllen og kiggede på de arbejdende mænd, kvinder og børn, når de kom fra arbejde. Han beskriver dem således: Jeg stod og observerede strømmen af arbejdere, da de forlod møllen kl. 12 (om natten). Børnene så alle syge ud, små sygelige, barfodede og dårligt klædte. Mange så ud som de ikke var ældre end 7 år. Mændene, flest mellem 16 og 24 år, var alle blege og tynde ligesom børnene. Kvinderne var de mest respektable i fremtræden, men jeg så ingen friske eller pæne individer blandt dem. / /Her så jeg, eller troede jeg så, en degenereret race, mennesker hæmmet i vækst, afkræftet og demoraliseret. Mænd og kvinder, som man ikke kunne

2 sætte alder på, børn som aldrig ville blive sunde voksne. Det var et sørgeligt optog. Carl Marx og Friedrich Engels var også banebrydende i deres beskrivelse af sammenhængen mellem levet liv og samfundsbetingelser. Friedrich Engels er især blevet kendt for sin beskrivelse af arbejderklassen i det Victorianske England i 1842, hvor Engels opholdt sig i Manchester. Han gør mange optegnelser og kan gennem disse dokumentere, hvordan dødeligheden stiger markant blandt børn og voksne, da man indfører de nye møller. Han viser også at dødeligheden på grund af kopper, mæslinger, skarlagensfeber og kighoste ligger 4 gange højere blandt fabriksarbejdere end blandt landarbejdere. Dødelighed på grund af kramper lå ti gange så højt blandt arbejdere som blandt landarbejdere. Kroppens energi svækkes af lange arbejdsdage Engels skriver at kroppens energi svækkes af de lange arbejdsdage og det øger sygdomme. Den næste læge, som Johan Hviid omtaler, er Rudolf Virchow, som levede fra 1821 til Han var et energisk menneske, som foretog mange undersøgelser og påviste at sygdomme produceres og reproduceres på kroppens celleniveau. Han var også den første til at diagnosticere leukæmi. Han var stærk fortaler for Johan Hviid Andersen fortæller om Engels og Marx s indflydelse på beskrivelsen af arbejdsmedicin. at sociale forhold var medvirkende årsag til en lang række sygdomme. En mening, som ikke altid gjorde ham lige vellidt i den tyske regering. Igennem hele sit liv stillede han krav til den tyske regering om sociale ændringer. Raceteorierne startede i 1885 I 1885 deltog Rudolf Virchow på en antropologisk kongres i Karlsruhe, i Tyskland. Her fordømte Rudolf Virchow de mange teorier om de overlegne racer, som allerede på dette tidspunkt huserede. Teorierne var baseret på kranieforskning. Alice Hamilton en stor pioner indenfor sygdom og miljøpåvirkninger Alice Hamilton, var både den første amerikanske og kvindelige forsker

3 inden for arbejdsmedicin. Hun underviste i Kvindernes Medicinske Skole i 1897 og åbnede samtidig en baby-klinik for fattige familier. Herved kom hun til at lære om disse familiers smerter, mærkelige dødsårsager, lammelser og det høje antal enker. -bare du ikke spiller fodbold I 1919 blev Dr. Hamilton den første Assistent Professor i Industri Medicin på Harvard Medical School og den første kvinde som blev del af fakultetet på Harvard Universitet. Hun blev optaget, fordi hun var den eneste ansøger og fordi hun lovede ikke at komme i mændenes klub, fortæller Johan Hviid Andersen, og ikke at gå med i officielle processioner og spille med på fodboldholdet. Hamilton skriver i sin biografi, hvordan hun opdagede 70 industriprocesser, og hvor der blev arbejdet med bly, og hvor arbejderne blev udsat for blyforgiftning. Hun fandt blyforgiftninger i maler-, emaljeog keramikarbejde, men også mindre kendte fabrikker, såsom at polere skåret glas og pakke cigarer i tinfolie. Læs mere på hjemmesiden: marks/landmarks/hamilton/ham4.h tml ) DR. Hamilton og hendes assistent besøgte mange fabrikker, læste hospitals dokumenter og interviewede arbejdsledere og apotekere for at afdække eksempler på blyforgiftning. Arbejdsmiljøet med ind i studenteroprøret Op igennem 60 erne og 70 erne kom der rigtig gang i kampen for et bedre arbejdsmiljø i Danmark. Studenteroprøret bredte sig fra Frankrig til de fleste vestlige lande. De emner oprøret kastede sig over, var først og fremmest uddannelse, hvor man forlangte mere indflydelse. Men arbejdsmiljøet kom snart med. Ofte tog man udgangspunkt i konkrete sager og drog så generelle slutninger. (se es30_larsen.html)

4 I 1971 kom politikerne med på banen med en lov om et udvidet arbejdsmiljøbegreb. Man nedsatte også en arbejdsgruppe som skulle arbejde med arbejdsmiljøundersøgelser. I 1977 fik Danmark sin første egentlige arbejdsmiljølov. Så blev det hele et statsanliggende, og de kritiske ryster, som før skrev rapporter om slagteriarbejdernes forhold, blev spist af samfundet og fik fast arbejde, siger Johan Hviid Andersen med et let ironisk smil. Johan Hviid Andersen fortæller om sit arbejde med syerskerne, som fik smerter i nakke, skulder og arme. Kvinderne er skrøbelige og hysteriske Kvinderne er ikke syge lød fra arbejdsgiverne, fortæller Johan Hviid Andersen. De kalder kvinderne skrøbelige og hysteriske, når de omtaler deres usynlige smerter. Så vi måtte i gang med at dokumentere deres smerter. Men stadigvæk møder arbejdsmedicinske undersøgelser stærk modstand. Slagterierne ville ikke lukke os ind og undersøge slagteriarbejderne, fortæller Johan Hviid Andersen. Først da vi gik i medierne, lukkede de dørene op for os. Døden er vores følgesvend Arbejdsforholdene bliver langsomt bedre i DK og der, hvor miljøet ikke kan blive godt nok til den danske arbejdsmiljølov, ja der sendes arbejdet ud i den 3. verden, hvor der ses stort på arbejdsmiljøet. Johan Hviid Andersen viser nogle gruopvækkende klip om hvordan minearbejdere arbejder i Ukraine og hvordan skrot bearbejdes i Pakistan. Døden er vores følgesvend, som en af arbejderne fortæller. I Danmark er selve arbejdet blevet noget som er godt for helbred og psyke siger Johan Hviid Andersen, nu er det i stedet fedmeepidemier, som er in at gøre noget ved. Vi er 13 år efter USA. Fedme fordømmes moralsk og de som er tykke stigmatiseres eller sendes på

5 operationsbordet, siger Johan Hviid Andersen. Efter foredraget var der lækre og sunde sandwich, vin og dansk vand. En dejlig og inspirerende eftermiddag. Skrevet af journalist Birgitte Rasmussen Det lille FOA-blad, December 2008