LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA"

Transkript

1 Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0136 Bilag 10 Offentligt Sagsnr Vores ref. TSJ/PWA/lph Den 2. september 2014 LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA En frihandelsaftale skal skabe fremgang og ikke et ræs mod bunden om hvem, der kan have de ringeste vilkår Sammenfatning The Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) bliver i øjeblikket forhandlet mellem EU og USA. Efter Lissabon-traktaten trådte i kraft, har EU haft kompetence til at indgå investeringsaftaler på samme måde som med handelsaftaler. TTIP er en af de første afprøvninger af denne nye EU-kompetence, og den vil være den største bilaterale investerings- og handelsaftale i verden. Der er ikke sat en deadline for afslutningen af forhandlingerne, men der har været en ambition om, at de skulle afsluttes inden udgangen af De kan meget vel trække ud grundet nationale omstændigheder fx det amerikanske midtvejsvalg i efteråret Et andet væsentligt forhold, der kan påvirke processen, er, om man når til enighed inden for præsident Obamas embedsperiode, der udløber ultimo Den sjette forhandlingsrunde fandt sted i juli 2014 og den syvende runde er sat til at finde sted i oktober. Dette politikpapir danner grundlag for LO s deltagelse i de kommende drøftelser med NFS og EFS. TTIP forhandlingerne vil være på dagsordenen på EFS eksekutivkomitemøder i efteråret 2014 samt NFS kongres i LO er som udgangspunkt positivt indstillet ligesom NFS, finsk og svensk fagbevægelse, der ser et stort potentiale for vækst og arbejdspladser i aftalen. En omfattende transatlantisk handels- og investeringsaftale forventes at skabe arbejdspladser og vækst gennem mere konkurrence, færre handelsbarrierer og lavere forbrugerpriser, når aftalen er fuldt implementeret. En analyse udarbejdet af Copenhagen Economics vurderer, at dansk økonomi vil vokse med 0,3 % og at eksporten til USA vil stige med 14 mia. kr. fra de 100 mia. kr., den udgør i dag. Der er dog forudsætninger knyttet til dette positive afsæt: En frihandelsaftale mellem EU og USA skal have klare henvisninger til ILO s kernekonventioner. Den skal indeholde klare bestemmelser om arbejdstagerrettigheder, herunder privat- og offentligt ansattes ret til at organisere sig og til at føre kollektive forhandlinger. Den vil være retningsgivende for fremtidige handelsaftaler og vil dermed kunne få stor

2 betydning for arbejdstagere i resten af verden. En frihandelsaftale må ikke skabe social dumping En frihandelsaftale må ikke betyde forringelser af standarder på fødevareområdet En frihandelsaftale må respektere demokratiet og ikke begrænse staternes ret til at regulere. Den må fx ikke begrænse regeringernes mulighed for at lovgive på velfærds-, sundheds-, miljø-, udlændinge-, og arbejdsmarkedsområdet En frihandelsaftale skal give samme muligheder for at overenskomstdække udenlandske arbejdsgivere som danske arbejdsgivere En frihandelsaftale må ikke kunne tvinge staterne til at liberalisere offentligt finansieret og drevet velfærd og service. Multinationale selskaber skal ikke kunne tvinge sig adgang til områder, som det enkelte land har besluttet ikke skal være omfattet af et frit marked. Investeringsbeskyttelse må sikres på en måde der ikke indskrænker staters demokratiske beslutningsevne og den må garantere, at EU landene fortsat kan regulere, ikke mindst på områder som arbejdstagerrettigheder, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse Indledning Gennem Efterkrigstiden er handelsbarrierer gradvist blevet nedbrudt. Det globale handelssystem blev videreudviklet gennem 1990 erne og med etableringen af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i 1995 sat i faste rammer. Den seneste frihandelsrunde, Doha-runden, blev lanceret i 2001, men det er endnu ikke lykkes at opnå enighed. Der har i stedet været en tendens til at styrke de bilaterale relationer. TTIP er en del af denne udvikling. Formålet med TTIP er at øge handel og investeringer mellem EU og USA. Forhandlingerne sigter efter at fjerne handelshindringer såsom toldbarrierer, uhensigtsmæssig regulering, investeringsrestriktioner osv. for at gøre det nemmere at handle varer og serviceydelser mellem EU og USA. En bedre adgang til hinandens markeder gennem opnåelsen af større lovgivningsmæssig overensstemmelse mellem de to parter kan også vil bane vejen for fastsættelse af mere globale standarder. - En omfattende transatlantisk handels- og investeringsaftale forventes at skabe arbejdspladser og vækst gennem mere konkurrence, færre handelsbarrierer og lavere forbrugerpriser, når aftalen er fuldt implementeret. En analyse udarbejdet af Copenhagen Economics vurderer, at dansk økonomi vil vokse med 0,3 % og at eksporten til USA vil stige med 14 mia. kr. fra de 100 mia. kr., den udgør i dag. TTIP-forhandlingerne er inddelt i tre hovedområder: 1. Markedsadgang Dette vedrører told, oprindelseslandsregler, handelspolitiske

3 beskyttelsesinstrumenter, serviceydelser, investeringer og offentlige udbud. Her ønskes fjernelse af diverse told, afgifter og restriktioner for at opnå en mere liberaliseret markedsadgang. 2. Reguleringsmæssige problemstillinger og ikke-toldmæssige handelshindringer: mod en mere integreret transatlantisk markedsplads Reguleringsområdet er der, hvor de størst mulige, potentielle fordele ved handelsforhandlingerne ligger. Fx skaber forskellig lovgivning om sikkerhedseller miljøkrav til biler ofte dobbeltprocedurer. Formålet med frihandelsaftalen er at reducere unødvendige udgifter og forsinkelser for virksomheder, mens man samtidig opretholder det høje beskyttelsesniveau inden for sundhed, sikkerhed, forbrugere og miljø. 3. Håndtering af fælles, globale udfordringer for handel og muligheder i det 21. århundrede Dette inkluderer fx immaterielle rettigheder samt handel og bæredygtig udvikling: Begge parter har til hensigt at samarbejde om de sociale- og miljømæssige aspekter ved handel og bæredygtig udvikling baseret på, hvad begge parter allerede har forhandlet i eksisterende handelsaftaler. LO følger forhandlingerne tæt gennem EFS, NFS og EU-institutionerne. Endvidere via kontakt til Handelspolitisk Kontor i Udenrigsministeriet med henblik på at følge forhandlingerne gennem det danske embedsapparat. Der vil i fremtiden være fokus på at markere LO s politik overfor andre aktører, som deltager i diskussionerne om TTIP forhandlingerne, herunder politikere, NGO er, medier og tænketanke. De vigtigste fokuspunkter for LO Forhandlingerne om frihandelsaftalen er en løbende proces, som for hver forhandlingsrunde udvikler sig. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på nye informationer og løbende vurdere konsekvenserne. Vi er udfordret af at det er en meget begrænset mængde fakta, der kommer til offentlighedens kendskab i forhandlingsprocessen. Gennemsigtighed og inddragelse Manglen på gennemsigtighed i TTIP forhandlingerne, trods jævnlige informationslækager til pressen, øger kun den generelle skepsis og skaber ikke den nødvendige grobund for folkelig opbakning til den endelige aftale. På trods af en nu mere eller mindre formaliseret inddragelse af interessenter fra civilsamfundet, ikke mindst arbejdsmarkedets parter, er kritikken stadig tiltagende. Overordnet set kan man sige, at kritikken retter sig mod: 3

4 1) at der er lagt op til en meget ambitiøs aftale som i værste fald gør det urealistisk at opnå enighed inden for en overskuelig fremtid; 2) at det er en lukket og udemokratisk forhandlingsproces, der skaber mistro og modstand i offentligheden og som risikerer at forhale og i værste fald obstruere en endelig aftale. Kommissionen har taget en række initiativer, der peger i den rigtige retning. EFS tog godt imod Kommissionens offentliggørelse af nogle indledende forhandlingsoplæg, der er blevet afholdt stakeholder-møder, og Kommissionen nedsatte en rådgivningsgruppe bestående af bl.a. fagforeningsrepræsentanter, NGO er og repræsentanter fra industrien. Senest har den Europæiske Ombudsmand opfordret Kommissionen til at offentliggøre flere dokumenter, som ikke er fortrolige. Ombudsmanden har ligeledes opfordret Kommissionen til at offentliggøre, hvornår den holder møder med interessenter samt de dokumenter, der er på bordet. Specifikke punkter: Herunder gennemgås de mere specifikke punkter, som LO bør have fokus på og løbende arbejde for at påvirke i forhandlingsprocessen. 1. ISDS Investor State Dispute Settlement. Et organ for konfliktløsning mellem stater og virksomheder: Nødvendig investeringsbeskyttelse eller en begrænsning af landes manøvrerum? Den største bekymring og modstand mod et specifikt element i aftalen er den investeringsbeskyttelsesmekanisme, som forhandlerne fra både EU og USA lægger op til skal indgå. ISDS er en tvistbilæggelsesmekanisme, der skal sikre, at virksomheder kan sagsøge stater, hvis der indføres lovgivning, som går ud over virksomhedens indtjening. De fremførte argumenter for en sådan mekanisme er, at virksomheder, for at skabe incitament for investeringer, skal have en beskyttelse mod staters mulige praksis- eller lovændringer, der kan risikere at skade deres indtjening. Her nævnes ofte eksempler på lande, der har nationaliseret en sektor, hvorefter virksomhedens indtjeningsmuligheder forringes eller går tabt. Den danske regering har klart givet udtryk for at retten til at regulere er fundamental for EU og går forud for beskyttelsen af investorers rettigheder. For at imødegå kritikken af ISDS vil EU derfor lægge afgørende vægt på, at en aftale mellem EU og USA skal indeholde retningslinjer for, hvad der på den ene side udgør lovlig beskyttelse af offentlige interesser og hvad der på den anden side er urimelig behandling af udenlandske investorer. Dermed skulle det udelukke, at en amerikansk virksomhed kunne vinde en sag over et EU-land, hvis det har indført strengere lovgivning for at beskytte miljøet eller forbedre befolkningens sundhedstilstand, selvom det vil få den konsekvens, at den udenlandske virksomhed taber penge eller får en mindre 4

5 fortjeneste. En sådan præcisering af at retten til at regulere går forud for beskyttelse af investeringer er helt afgørende for LO I sig selv kan det virke lidt omsonst, at to demokratiske retsstater ikke anerkender hinandens retssystemer i tilstrækkelig høj grad, og at det anses for nødvendigt at indføre et udenomstatsligt system. Der kan dog være nogle tekniske og juridiske argumenter for forskelle i indretning, retspraksis osv., der ikke gør det hensigtsmæssigt at afgøre tvister i de eksisterende retssystemer. Det er fx fremhævet, at det amerikanske retssystem ikke tillader, at sager kan anlægges ved nationale domstole med grundlag i internationale aftaler. Der findes eksisterende handelsaftaler både med og uden et sådan tvistbilæggelsesorgan. Og begge dele bliver brugt af tilhængere og modstandere som argumenter for og imod. Kritikken imod ISDS er dog løbende taget til og flere og flere civilsamfundsaktører kræver ISDS taget helt ud af aftalen. Man må ligeledes kunne forvente en stigende modstand fra EUparlamentarikere og nationale parlamentarikere, hvis den folkelige kritik fortsætter. EU Kommissionen har da også måtte anerkende den stigende kritik og iværksatte i foråret en offentlig høringsrunde. Det resulterede i ca indkomne svar, som Kommissionen i øjeblikket er ved at analysere. Konklusionerne forventes klar i en rapport i løbet af efteråret LO afventer Kommissionens konklusioner af den offentlige høringsrunde. LO s udgangspunkt er, at vi ikke kan acceptere, at et tvistbilæggelsessystem begrænser statens ret til at lovgive. Aftalen må garantere, at EU landene fortsat kan regulere, ikke mindst på områder som arbejdstagerrettigheder, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. LO vil fastholde regeringen på dette standpunkt og vil gå i dialog med folketingsmedlemmer og EUparlamentarikere for at påvirke den danske holdning i forhold til rapportens konklusioner. Hvis et ISDS system etableres, er det af afgørende betydning, at det er juridisk sikkert og gennemsigtigt og at det ikke indskrænker staters demokratiske beslutningstagning, arbejdsmarkedets parters autonomi eller indskrænker faglige rettigheder. Ydermere bør aftalen klarlægge, hvilke forpligtelser der gælder for investorer i forhold til OECD s retningslinjer for multinationale selskaber og FN s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Global Compact Guiding Principles on Business and Human Rights). 2. Arbejdstagerrettigheder og internationale standarder: Hvordan sikres disse medtaget i aftalen og kan de bruges som løftestang for lignende fremtidige aftaler? En anden udbredt bekymring er, hvorvidt TTIP vil undergrave eksisterende 5

6 arbejdstagerrettigheder. LO kan ikke acceptere, at regler om beskyttelse af arbejdstagere på nogen måde skal kunne kategoriseres som handelsbarrierer. LO skal arbejde for, at TTIP ikke svækker arbejdstagerrettigheder. TTIP bør indeholde, hvad EFS kalder gyldne standarder for arbejdstagerrettigheder, der kan tjene som eksempel til efterfølgelse i andre kommende handels- og investeringsaftaler, som EU ønsker at indgå. Bestemmelserne om arbejdstagere skal afspejle de gældende standarder på området, som fastlagt i ILO s kernekonventioner. Bestemmelser om arbejdstageres rettigheder skal også gælde på delstats-niveau i USA og skal kunne håndhæves. Der bør derudover indbygges en form for kontrolorgan i aftalen, der sikrer, at nationale love om arbejdstagerrettigheder overholdes i det land, hvor arbejdet udføres, så aftalen ikke blot henviser til ædle bestemmelser, men rent faktisk også kan kræve, at de efterleves. LO er i kontakt med den danske regering om dette gennem det Handelspolitiske Kontor i Udenrigsministeriet, og indtil videre er der optimisme ift. at få skrevet sikring af arbejdstagerrettigheder ind i aftalen. Hensynet til forbrugerrettigheder og miljøstandarder vækker ligeledes bekymring. Det er en udbredt opfattelse, at EU har en strengere regulering på mange af disse områder, og at en mere liberal amerikansk tilgang vil forsøge at underminere disse. Det afhænger af, hvordan handelsbarrierer vil blive fortolket i aftalen. Fra amerikansk fagbevægelse og forbrugerorganisationer ser man gerne, at aftalen kan være med til at højne standarderne. Omvendt er det amerikanske erhvervsliv i høj grad skeptiske overfor, hvad de anser som europæisk overregulering. 3. Offentlige udbud/public Procurement Adgangen til at åbne for offentlige udbud på hinandens markeder er en del af forhandlingerne. Spørgsmålet er, i hvilket omfang det vil kunne åbne for unfair konkurrence og social dumping. EU vedtog i foråret 2014 et nyt direktiv for offentlige udbud, som slår fast, at medlemslandene gerne må kræve kædeansvar og arbejdsklausuler samt stille andre krav end udelukkende billigste pris, når de vælger leverandører, såsom sociale og miljømæssige krav. Derfor er det afgørende at forhindre, at en handelsaftale kan udvande disse nye bestemmelser. Det er LO s opfattelse, at TTIP ikke må indskrænke de politiske, skønsmæssige beføjelser om udbud og beslutninger om, hvilken måde en aktivitet skal styres på. Øvrige punkter Udover de tre nævnte områder, eksisterer der bekymringer med udgangspunkt 6

7 i de forskellige berørte sektorer: Fødevarebranchen er bekymrede for den amerikanske mere liberale tilgang til brug af fx hormoner og antibiotika i kød Repræsentanter for undervisningssektoren er bekymrede for et potentielt indtog af private amerikanske undervisningstilbud Det samme gør sig gældende for den offentlige sundhedssektor, som frygter en potentiel mulig konkurrenceudsættelse fra private sundhedsaktører. Som også nævnt indledningsvist, vil de videre forhandlinger sige noget mere om, hvorvidt der er andre områder, hvor LO skal sætte ind. I takt med, at der dukker nye emner op, vil der ske en løbende inddragelse af nye oplysninger med henblik på, at LO forholder sig til det konkrete indhold i forhandlingerne. Afslutning LO er som udgangspunkt positivt indstillet ligesom NFS, finsk og svensk fagbevægelse. Den nordiske fagbevægelse ser et stort potentiale for arbejdspladser i aftalen. I LO vil et resultat af TTIP forhandlingerne blive bedømt på dets evne til at skabe vækst og beskæftigelse, uden at der gås på kompromis med ordentlige arbejdspladser (decent jobs). En aftale må heller ikke underminere sociale- og miljømæssige fremskridt eller demokratiske principper. En frihandelsaftale, som tilgodeser erhvervsliv og aktionærer på bekostning af arbejdstagere og forbrugere, vil ikke kunne accepteres. Det er derfor en oplagt mulighed for LO for at presse på for, at resultatet af forhandlingerne potentielt kan tjene som et eksempel på en handels- og investeringsaftale, som sikrer arbejdstagerrettigheder samt sociale- og miljømæssige standarder. EFS har fra begyndelsen givet meget tydeligt til kende, at TTIP-aftalen skal indeholde gyldne standarder på det sociale og miljømæssige område, så den endelige aftale ikke indskrænker eksisterende standarder eller påvirker de nationale offentlige myndigheders ret til regulering. Den oftest fremførte kritik af aftalen går på hvorvidt den, trods dens hensigt om at skabe flere arbejdspladser, samtidig vil underminere europæiske arbejdstagerrettigheder samt undergrave beskyttelseskrav til forbruger-, miljø- og folkesundhedsområdet. Dette er en stigende bekymring hos dele af den europæiske fagbevægelse. Tyske IG Metall, britiske Unison og de europæiske transportarbejdere er direkte imod aftalen. En transatlantisk frihandelsaftale skal ikke alene tilpasse eksisterende lovgivning i EU og i USA for at fjerne hindringer for handel hen over Atlanten. Aftalen skal også via et nyt fælles reguleringsråd, Regulatory Cooperation Council (RCC), sikre, at love og regler i fremtiden bliver udformet i et tæt samarbejde mellem Bruxelles og Washington. 7

8 Beslutningen om at etablere et transatlantisk reguleringsråd giver anledning til stor opmærksomhed - også i visse dele af erhvervslivet. Konkret kan det betyder, at USA skal tages med på råd, hver gang EU eller et medlemsland som Danmark påtænker ny handelsrelevant regulering, herunder lovgivning af betydning for fødevare- og forbrugersikkerhed. 8

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP)

Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP) 13. marts 2015 Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP) Verdens vigtigste handelsrelation USA er Danmarks vigtigste marked uden for EU TTIP igangsat i 2013 1. Baggrund EU og USA's handelsrelationer er

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

at vi skal arbejde målrettet for at Danmark bliver en del af TTIP, da den fremmer handel på tværs af verdens to største handelszoner.

at vi skal arbejde målrettet for at Danmark bliver en del af TTIP, da den fremmer handel på tværs af verdens to største handelszoner. TTIP-aftalen Indledning The Transatlantic Trade Investment Partnership forkortet, TTIP, er en handelsaftale mellem USA og EU, der har til formål at fjerne så mange hindringer for handel imellem de to områder,

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 31. maj 2013 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel)

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Samlenotat EU/USA-frihandelsforhandlinger KOM-dokument foreligger ikke. Revideret notat 1. Resumé Kommissionen anbefaler åbning af forhandlinger

Læs mere

Stop frihandelsaftalen med USA!

Stop frihandelsaftalen med USA! Stop frihandelsaftalen med USA! TTIP er en trussel mod vores demokrati, sundhed, velfærd og faglige rettigheder I øjeblikket forhandler EU og USA en frihandelsaftale, kaldet Transatlantic Trade and Investment

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

Spørgsmål til TTIP en aftale med konsekvenser der næsten ikke er til at overskue.

Spørgsmål til TTIP en aftale med konsekvenser der næsten ikke er til at overskue. Opgave TTIP økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? 0 Spørgsmål til TTIP en aftale med konsekvenser der næsten ikke er til at overskue.. TTIP aftalen handler overordnet om tre temaer; )

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 15. april 2015 Status på forhandlinger om en

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 154 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Bilag til brev til Europaudvalget af 19. november 2008 19. november 2008 Martin Salamon Dok. 66500/ps Telekom-pakken Rådet har indledt

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

Halløj i EU-parlamentet om TTIP

Halløj i EU-parlamentet om TTIP En artikel fra KRITISK DEBAT Halløj i EU-parlamentet om TTIP Skrevet af: Kenneth Haar Offentliggjort: 15. juni 2015 Det bedste billede på status i forhandlingerne mellem EU og USA om en frihandelsaftale

Læs mere

EU/Canada handelsaftale udsalg af demokrati,

EU/Canada handelsaftale udsalg af demokrati, 1 EU/Canada handelsaftale udsalg af demokrati, EU/Canada handelsaftale udsalg af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget EU-note - E 7 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Fri konkurrence for posttjenester

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder P7_TA(2012)0118 En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder Europa-Parlamentets beslutning af 29. marts 2012 om en corporate governance-ramme for europæiske virksomheder (2011/2181(INI))

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 48 Offentligt N O T A T 20. september 2015 Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 5. oktober 2015 Sagsnr. CAIJ/Isy 1. Erfaringer fra Det Europæiske

Læs mere

Henvendelse til Europaudvalget om EU's tilgængelighedsdirektiv

Henvendelse til Europaudvalget om EU's tilgængelighedsdirektiv Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0615 Bilag 3 Offentligt Til medlemmerne af Europaudvalget Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup, Danmark Tlf.: +45 3675 1777 Fax: +45 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final)

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final) NOTAT Kemikalier J.nr. 001-08381 Ref. Vijoh Den 11. januar 2013 RAMMENOTAT til MILJØSPECIALUDVALGET Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012)

Læs mere

TTIP Frihandelsaftale med USA bliver en løftestang. Men for hvad? Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 21.

TTIP Frihandelsaftale med USA bliver en løftestang. Men for hvad? Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 21. TTIP Frihandelsaftale med USA bliver en løftestang. Men for hvad? Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 21. juni 2016, 05:00 Del: EU og USA skal sætte standarden for verdenshandelen. Ikke

Læs mere

EU s nye handelspolitiske strategi: TTIP og muligt kursskifte væk fra WTO?

EU s nye handelspolitiske strategi: TTIP og muligt kursskifte væk fra WTO? EU s nye handelspolitiske strategi: TTIP og muligt kursskifte væk fra WTO? Jens ladefoged Mortensen, Lektor, Statskundskab, Københavns Universitet Dias 1 Den nye EU strategi Today's decision sends an important

Læs mere

EU-Handelsunion med USA bliver et ræs mod bunden

EU-Handelsunion med USA bliver et ræs mod bunden En artikel fra KRITISK DEBAT EU-Handelsunion med USA bliver et ræs mod bunden Skrevet af: Rina Ronja Kari Offentliggjort: 15. december 2013 Et attentat mod demokratiet eller slet og ret et forbud mod at

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3348 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3348 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3348 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr. 2014-18558 Center for Europa og Nordamerika Den 5. november 2014 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel)

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport Oktober 2013 Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport til USA Af konsulent Kathrine Klitskov, kakj@di.dk og Afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, pth@di.dk USA er en vigtig samhandelspartner

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

(1) Hvor effektivt et redskab er selv-regulering til at løse den kønsmæssige ubalance i virksomhedsbestyrelser i EU?

(1) Hvor effektivt et redskab er selv-regulering til at løse den kønsmæssige ubalance i virksomhedsbestyrelser i EU? Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 453 Offentligt European Commission DG Justice / D1 LX 46-1/101 'Consultation gender balance' B-1049 Brussels BELGIUM JUST-GENDERBALANCE-CONSULTATION@ec.europa.eu

Læs mere

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013.

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013. LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Ansvarlighed i praksis 31. marts 2014 ENA Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013. Indhold 1. Politik og rapportering... 1 2. LD udtrådte

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 473 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 473 Offentligt European Commission DG Justice / D1 LX 46-1/101 'Consultation gender balance' B-1049 Brussels BELGIUM JUST-GENDERBALANCE-CONSULTATION@ec.europa.eu

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Europaudvalget 2008 2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2008 2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2008 2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Den 26. maj 2008 Samlenotat for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse)

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.1.2015 COM(2015) 33 final 2015/0023 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, som den Europæiske Union skal indtage i Det Almindelige Råd

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

Det mener partierne om HK s fokuspunkter

Det mener partierne om HK s fokuspunkter Kommunalvalg 2013 i Østjylland: Det mener partierne om HK s fokuspunkter Støtter listens kandidater et forslag om, at alle virksomheder, der udfører større arbejdsopgaver for kommunen/ regionen, bliver

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2009 Forslag til

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 18.12.2014 2014/2228(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Udvalget om

Læs mere

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den

Læs mere

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt Notat Skatteudvalget 29. juni 2007 J.nr. 2007-241-0041 Grundnotat Vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF for så vidt

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Færre omkostninger ved udbygning af højhastighedsnet

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.11.2006 KOM(2006) 741 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 19,

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Addtech AB. Adfærdskodeks

Addtech AB. Adfærdskodeks Addtech AB Adfærdskodeks Indledning Addtech er en teknologikoncern, som tilfører både teknologisk og økonomisk merværdi i kæden mellem producenter og kunder. Koncernen driver forretning inden for udvalgte

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere