Afrapportering CSR 2010

Transkript

1 Afrapportering CSR 2010 CSR-rapportering-2010.indd :59:54

2 Indholdsfortegnelse 1. Intro side 1 2. Flekspuljen socialt ansvar i egne rækker side 2 3. Medarbejderansøgninger side 3 4. Langvarige projekter side 4 5. International solidaritet side8 6. Julegaver side Regnskab side FN s principper - Global Compact side 12 Elever fra den skole i Honduras, hvor Cintia Zuniga arbejder som engelsk-lærer (læs mere på side 4) CSR-rapportering-2010.indd :59:57

3 1. InTRO Kristelig Fagbevægelse ønsker at tage et socialt ansvar. Det handler ikke kun om at have en god mission og de rigtige holdninger. At tage et socialt ansvar kræver handling, og det er nogle af disse handlinger vi gerne vil berette om i denne rapport. At handle er ikke kun et spørgsmål om at bevilge penge. Nej, det handler i virkeligheden om vores grundlæggende holdning til hinanden og den måde, vi møder vores medmennesker på. Her er der rig mulighed for, at vores værdi respekt i alle relationer kan operationaliseres. Vores sociale ansvar (Corporate Social Responsibility) drøftes jævnligt i vores såkaldte CSR-board. Her tages stilling til holdninger og handlinger, men også til helt konkrete ansøgninger. Ansøgninger Når CSR-boardet behandler ansøgninger, sker det ud fra helt specifikke kriterier. Vi støtter normalt kun projekter, som vores medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer er involveret i privat. Det kan være sociale projekter både nationalt og internationalt. Ansøgninger vurderes ud fra, i hvor høj grad de kan være med til at opfylde vores mission om at bringe unikke værdier til arbejdsmarkedet. Det betyder, at der bla. er givet afslag til medarbejdere, der har ansøgt om støtte til fx julehjælp. Der er også givet en del afslag til ansøgere uden tilknytning til Kristelig Fagbevægelse, såvel organisationer som enkeltpersoner. CSR-boardet: Fra højre Allan Bruhn, Søren Fibiger Olesen, Dorthe Lilleris og Solveig Maksten CSR-rapportering-2010.indd :59:59

4 2. Flekspuljen socialt ansvar i egne rækker Flekspuljen er et unikt redskab til at vise socialt ansvar i egne rækker i Kristelig Fagbevægelse. Alle medarbejdere betaler hver måned ½ % af deres løn, og Kristelig Fagbevægelse betaler 1% af lønudgifterne til medarbejdere i Kristelig Fagbevægelse ind i en pulje, der er med til at fastholde en stor gruppe medarbejdere i Kristelig Fagbevægelse. Hvert år kommer medarbejdere i Kristelig Fagbevægelse på grund af sygdom eller ulykke i en situation, hvor de har brug for hjælp. Nogle har brug for psykologhjælp, andre har brug for hurtig udredning af sygdom på privathospital, og atter andre får efter godkendelse fra deres kommune tilkendt et fleksjob, fordi de ikke længere kan klare et fuldtidsarbejde på almindelige vilkår. For øjeblikket er 35 medarbejdere i fleksjob i Kristelig Fagbevægelse, hvor de sammen med de øvrige medarbejdere får hjulene til at køre. Der er grund til fortsat at glæde sig over denne ordning, som har hjulpet og stadig hjælper ansatte i Kristelig Fagbevægelse i vanskelige situationer. Kontorassistent Vita L. Jørgensen er glad for muligheden for at fastholde sit job med tilskud fra flekspuljen. 2 CSR-rapportering-2010.indd :00:01

5 3. Medarbejderansøgninger Kristelig Fagbevægelse ønsker at støtte folk i nød (nationalt og internationalt) i projekter, hvor medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer er engagerede. Projekterne skal være i overensstemmelse med vores mission. Ud af de forholdsvis få ansøgninger, som CSR-boardet modtog i 2010, blev der bevilget penge til ét projekt i Zambia, som Henrik G. Pedersen er involveret i. Henrik beretter: Uddannelse i Zambia Jeg har i 2010 besøgt ungdomsorganisationen Sons of Impact and Destiny i storbyen Ndola i Zambia og er med i en styregruppe, som har udsendt et dansk ægtepar til at arbejde der. De arbejder med at hjælpe unge til en bedre fremtid gennem fodboldskoler, undervisning, uddannelseshjælp mv. har et tilskud fra CSR-puljen betalt for disse 3 personers uddannelse, så de efterfølgende kan få et job. Vi har udvalgt 1 person til at tage en 2-årig uddannelse som lærer og 2 personer til at tage en 3-årig uddannelse som sygeplejerske. Begge uddannelser giver mulighed for at udvikle og hjælpe mange andre mennesker. Så hjælpen er til gavn for dem selv, deres familier og de mange mennesker, de kommer til at påvirke gennem deres job. Desuden får de unge løbende hjælp til selve uddannelsen, træning i vigtige livsegenskaber, edb-kundskaber, studiehjælp osv. Organisationen har fundet 3 unge mennesker, der både har evner og karakteregenskaber til at gennemføre en uddannelse, men som er så dårligt stillede, at de aldrig selv ville kunne få råd til uddannelsen. Her Constance Kabaso sygeplejestuderende Anne Nachilembe lærerstuderende Hilary Kaumba sygeplejestuderende 3 CSR-rapportering-2010.indd :00:11

6 4. Langvarige projekter Kristelig Fagbevægelse har fået mulighed for at udleve sin mission i Honduras. Allerede i 2009 indgik vi et 3-årigt samarbejde med den danske organisation Leve Børnene. Organisationen er med i et projekt kaldet LifeWorks, som hjælper unge videre i livet, når de fylder 18 og skal flytte fra det børnehjem, hvor de er vokset op. Kristelig Fagbevægelses støtte handler primært om at hjælpe børnene videre i uddannelse eller beskæftigelse. Danmark en helt anden verden Cintia Zuniga var i februar 2010 på besøg i Danmark for at fortælle om sit liv og projektet LifeWorks i Honduras, som Kristelig Fagbevægelse støtter. Cintia synes, at livet i Danmark er meget anderledes: I Honduras lever de fleste mennesker i frygt, men sådan føler jeg ikke, det er i Danmark. Her er mere sikkerhed, folk respekterer hinanden mere og jeg ser ikke nød alle vegne, konkluderer hun. Hun synes også, at danskernes mentalitet er anderledes: Danskerne stræber hele tiden efter mere og ønsker at udvikle sig. Honduranerne affinder sig derimod med deres situation. Selvom Cintia oplevede, at to meget forskellige verdener mødte hinanden under hendes besøg, så har det været en god oplevelse. Ikke mindst fordi danskerne har mødt hende med stor interesse: Jeg har mødt mange mennesker, som har børnehjemsbørns vilkår på hjerte. De har spurgt til mit liv og til gadebørns situation generelt. Jeg blev også meget rørt over at møde folkene i Kristelig Fagbevægelse. Det var rart at lære de mennesker lidt at kende, som støtter os unge fra børnehjemmene. 4 CSR-rapportering-2010.indd :00:11

7 Cintia Zuniga 5 CSR-rapportering-2010.indd :00:15

8 Jesper W eng hondura el omgivet af nske børn snakker r Olesen k dreng e ig ib F Søren durans lille hon med en 6 CSR-rapportering-2010.indd :00:23

9 Med egne øjne I sommeren 2010 var landsformand Søren Fibiger Olesen og administrerende direktør Jesper Wengel i Honduras for at se LifeWorks projektet med egne øjne. De var med helt ude på gaderne og så, hvordan gadebørn bor i papkasser og sniffer lim for at holde tilværelsen ud. De var på besøg på de børnehjem, der tager sig af tidligere gadebørn i skolealderen. Og de var ude på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, hvor de mødte unge, der fik job eller uddannelse gennem LifeWorks. Jeg spurgte nogle af de unge, hvor de ville have været, hvis de ikke havde fået den støtte, fortæller Søren Fibiger Olesen. Så blev de stille, og jeg kunne se frygten i deres øjne. På gaden, svarede de, eller: Det tør jeg slet ikke tænke på. En ung pige gav udtryk for, at hun sikkert var endt i prostitution. Krifa-tur til Honduras I sommeren 2011 arrangerer vi en Krifa-tur til Honduras. Forberedelserne til rejsen er i fuld gang. 20 medarbejdere får mulighed for at deltage i turen, hvor rejse og ophold er betalt mod, at deltagerne investerer deres sommerferie i projektet. De kommer til at møde store kulturforskelle og opleve sociale uligheder på første hånd. Medarbejderne skal bla. udføre praktisk arbejde på et børnehjem og lave aktiviteter med børnene. De skal uddele babytøj til teenagemødre på det offentlige hospital, besøge et ungdomsfængsel og dele mad ud til gadebørn om aftenen. Formålet med turen er, at medarbejdere engagerer sig i og påtager sig et medansvar for Kristelig Fagbevægelses CSR-arbejde. Både formanden og direktøren gav efter besøget udtryk for, at de er helt trygge ved, at de penge, som Kristelig Fagbevægelse giver i støtte til LifeWorks, bliver brugt til det, som de er øremærket til. 7 CSR-rapportering-2010.indd :00:25

10 5. International solidaritet Kristelig Fagbevægelse arbejder også på internationalt plan. Vi har 3 mål for vores internationale arbejde: Erfaringsudveksling Politisk påvirkning og Solidaritet. Solidaritet udøver vi bla. gennem støtte til fagforeninger, som har brug for hjælp på den ene eller den anden måde. SOS Hotline i Makedonien Den makedonske fagbevægelse UNASM driver bla. en SOS-hotline, som hjælper mennesker, der bliver udsat for mobning på deres arbejdsplads. Kristelig Fagbevægelse gav økonomisk støtte til etableringen af hotlinen i 2009 og har også i 2010 støttet projektet med økonomiske midler. Samarbejde i Latinamerika Felatrabs, Felatracs og Fetralcos er 3 latinamerikanske fagforeninger, som organiserer ansatte indenfor hhv. bank-, kommunikations- og handelssektoren. De 3 fagforeninger ønsker at koordinere deres arbejde og på den måde opnå større gennemslagskraft til gavn for deres medlemmer. De vil endvidere udvikle en strategi for tværfagligt samarbejde. Kristelig Fagbevægelse har ydet økonomisk støtte til afholdelsen af det første koordineringsmøde, som fandt sted i april Opstart af fagforening i Estland Tidligt i 2010 fik vi en henvendelse fra en kristen organisation ETOK i Estland. Organisationen havde lavet en ansøgning om EU-støtte til etablering af en kristelig fagbevægelse i Estland. Landet savner en moderne og nytænkende fagforening, fordi den etablerede fagbevægelse i den grad er præget af en gammelkommunistisk tankegang. ETOK søgte samarbejdspartnere til at være med i styregruppen for projektet, og som over for EU kunne stå som partnere i ansøgningen. Vi mødtes med ETOK i København. Sammen med den hollandske kristelige fagbevægelse, CNV lovede vi ETOK vores støtte og opbakning. For os handlede det om, at projektet passede perfekt ind i vores mission. Her ville vi få muligheden for at bringe vores unikke værdier til Estland, fordi ETOK vil etablere fagforeningen med os som forbillede og med undervisere fra Danmark i hele opbygningsfasen. Desværre fik ETOK i første omgang afslag fra EU på deres ansøgning. Men de gør forsøget igen og arbejder lige nu på en ny ansøgning. 8 CSR-rapportering-2010.indd :00:25

11 Fra mødet i København: Bert Van Caelenberg,Holland (tv.), Anne Taklaja, ETOK og Søren Fibiger Olesen, Kristelig Fagbevægelse 9 CSR-rapportering-2010.indd :00:25

12 6. Julegaver Vil du selv have en julegave eller give et beløb til Mødrehjælpen eller Læger Uden Grænser? Det valg har medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i Kristelig Fagbevægelse haft. Cirka en fjerdedel af de omtrent 700 ansatte og bestyrelsesmedlemmer har givet de to organisationer kroner tilsammen: kroner til Mødrehjælpen og kroner til Læger Uden Grænser. Kristelig Fagbevægelse har rundet op med sine CSRmidler ved at lægge en tredjedel oven i det, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer valgte at give. Solveig Maksten og Allan Bruhn overrækker virksomhedsmedarbejder hos Læger Uden Grænser Marianne Christoffersen (th.) en julegave på kroner fra Kristelig Fagbevægelses medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer. 10 CSR-rapportering-2010.indd :00:27

13 7. Regnskab for socialt ansvar i Kristelig Fagbevægelse 2010 Fleks puljen Fleks og skånejob 35 personer Løn og pension brutto Løn og pension netto kr kr. CSR puljen Sydamerika (solidaritetsarbejde) Støtte til koordineringsmøde kr. Makedonien (solidaritetsarbejde) SOS-hotline kr. Zambia (medarbejderprojekt) Støtte til uddannelse kr. Honduras Bosteder, workshops og uddannelsesstøtte kr. Læger uden grænser Penge-julegave kr. (udover medarb.bidrag) Mødrehjælpen Penge-julegave kr. (udover medarb.bidrag) Administration Diverse kr. I alt kr. 11 CSR-rapportering-2010.indd :00:27

14 8. FN s principper global compact Global Compact er et FN-initiativ, der opstiller ti generelle principper for virksomheders og organisationers arbejde med samfundsansvar. Principperne bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Alle virksomheder kan lade sig inspirere af de ti principper, men virksomheder kan også vælge at tilslutte sig. I Kristelig Fagbevægelses CSR-board har vi p.t. en diskussion om, hvordan vi skal forholde os til principperne. Vi er naturligvis inspireret af dem, men vi overvejer også, om vi skal tilslutte os dem og dermed forpligte os til at beskrive og dokumentere arbejdet med principperne. I Danmark oplever vi jo f.eks., at det halter med retten til at organisere sig frit i den fagforening, man nu ønsker. Det fremgår af det 3. princip, at virksomheder, der tilslutter sig principperne, skal opretholde denne frihed og samtidigt beskrive, hvordan man aktivt vil gøre det. Når vi vender os til ulandene, ja så er der rigtig mange rettigheder, der ikke som en selvfølge bliver overholdt. Hvis alle danske multinationale selskaber og selskabernes underleverandører tilslutter sig principperne og forpligter sig på dem, så vil vi på sigt kunne forbedre vilkårene for mange arbejdstagere verden over. De ti principper Som fagforening vil vi gerne, at alle arbejdspladser tilslutter sig disse principper. Det vil vi blandt andet fordi, principperne i meget høj grad sikrer basale arbejdstagerrettigheder. Rettigheder der ikke selvfølgeligt bliver varetaget hverken i ulande eller i Danmark. Mange af disse arbejdstagerrettigheder kan være svære at beskytte gennem det kollektive overenskomstsystem. 12 CSR-rapportering-2010.indd :00:27

15 DE 10 PRINCIPPER Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde; Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde; og Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse 13 CSR-rapportering-2010.indd :00:27

16 CSR-rapportering-2010.indd :00: /150