Fjernvarmeprisen November 2017

Transkript

1 Fjernvarmeprisen 217 November 217

2 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er kr./år for det vægtede standardhus i 217 mod kr./år i 216 svarende til et fald på knap 2 %. Tilsvarende er prisen for standardhuset med naturgas steget med næsten 1. kr./år til kr./år. Fjernvarmen er både klimamæssigt og prismæssigt fortsat et meget konkurrencedygtigt valg for såvel kunderne som for samfundet. Det viser Dansk Fjernvarmes varmeprisstatistik 217. Sammenlignes den gennemsnitlige fjernvarmepris med andre individuelle opvarmningsformer som olie, naturgas og varmepumper, så viser undersøgelsen, at fjernvarme fortsat er konkurrencedygtig for standardhuset, når investeringer i anlæg, drift og vedligehold medregnes. Dette gælder også for de selskaber, der anvender klimavenlige brændsler. Baggrund og metode Dansk Fjernvarme udarbejder en gang årligt en opgørelse over fjernvarmepriserne blandt Dansk Fjernvarmes medlemmer. Fjernvarmepriserne opgøres for et standardhus på 13 m 2 med et varmeforbrug på 18,1 MWh årligt, og indeværende opgørelse er baseret på Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 1. august 217. Varmepriserne er vægtet på baggrund af fra selskabernes senest tilgængelige indberettede varmesalg til priseftervisningen. Standardhuset er valgt for at kunne sammenligne forskellige opvarmningsformer. Fjernvarmeprisen er typisk sammensat af en variabel varmepris, som opkræves pr. energienhed (MWh, GJ, kcal eller pr. m 3 leveret fjernvarmevand) og af en fast del (abonnement, målerleje, BBR m 2, mv.). Det gælder, at tarifferne skal være omkostningsægte, dvs. at den variable del af prisen skal afspejle de variable omkostninger, som selskaberne har til indkøb af energi, smøremidler, afgiftsbetaling osv. Den faste del af prisen skal tilsvarende afspejle de faste omkostninger, selskaberne har i form af husleje, personale, afskrivninger osv. Dette princip er valgt for at sikre, at kunderne betaler for det, der leveres. Fjernvarmeselskaberne er i konkurrence med en række andre opvarmningsformer, og derfor sammenlignes fjernvarmepriserne med den gennemsnitlige varmepris ved anvendelse af naturgas (Energitilsynets naturgasstatistik - gennemsnit for 2/7

3 kr./år husholdninger 1. halvår 217) for standardhuset 1. Fyringsolie har tidligere indgået i statistikken men udgår fra 217. Selv om fjernvarmesektoren er reguleret, er der ikke samme betingelser for alle typer fjernvarmeselskaber. Forskellighederne afspejles bl.a. i anvendelsen af brændsler, i afgiftsforholdene, i elproduktion og elproduktionstilskud, i forbrugertætheden, samt i værkets og nettets alder. Herudover har de historiske afskrivninger på anlæggene historisk og driftsmæssige forhold i øvrigt, herunder organiseringen i det enkelte selskab, stor betydning. Forskellighederne medfører, at selskaber, der umiddelbart synes at være ens, kan have forskellige varmepriser. Varmeprisen 217 Den gennemsnitlige varmepris for at opvarme et standardhus er kr./år, når der ikke tages højde for selskabernes størrelse. Det er et fald på 1.26 kr./år i forhold til 216, svarende til 7,2 %. Den vægtede varmepris, dvs. når der tages højde for selskabernes størrelse, er kr. i 217, hvilket er 245 kr. lavere end sidste år, svarende til et fald knap 2 %. Prisudviklingen afspejler således, at det er de mindre selskaber, der har sænket varmeprisen mest. Herudover gælder det, at priserne for hovedparten af grupperne er faldet fra 216 til 217. Kun grupperne Barmark Halm, Central KV og øvrige har højere priser end i 216, jf. figur 1. Figur 1. Fjernvarmepriser (vægtet gennemsnit) opdelt på værkstype Til beregningen antages omkostninger til drift og vedligehold på 2.1 kr./år inkl. moms, og en gennemsnitlig virkningsgrad for naturgaskedlen på 95 %. 3/7

4 kr/år Gruppen Øvrige dækker over fjernvarmeselskaber, der enten anvender mange forskellige energiformer, får varmen fra industrivirksomheder, eller i øvrigt ikke falder under de øvrige kategorier. Affaldsanlæggene fra de centrale områder er omfattet af gruppen Centrale KV. Barmarksværkerne er fortsat placeret i selvstændige grupper på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for disse, især den store gæld og det relativt høje ledningstab. For at få et mere detaljeret billede af de enkelte værkstyper opgøres den højeste, laveste og gennemsnitspris, grupperet efter den energiform, der leverer hovedparten af varmen til selskaberne. Figur 2. Varmepriser 217 fordelt på værkstyper 2 Laveste Gennemsnit Højeste Det skal bemærkes, at grupperne ovenfor ikke udgør lige store dele af fjernvarmesektoren. De enkelte gruppers betydning for fjernvarmeprisen kan anskueliggøres i forhold til antallet af selskaber og disses andel af varmesalget, jf. tabel 1. Heraf fremgår det, at hovedparten (86 pct.) af varmesalget kommer fra grupperne Central KV, Decentral KV og Affald, hvorfor fjernvarmeprisen i disse grupper har stor betydning for det samlede gennemsnit. Tabel 1. Antal og andel af selskaber opdelt på værkstype Gruppe Antal selskaber Andel af varmesalg Gruppe Antal selskaber Andel af varmesalg Barmark, Biogas 5,1% Halm 35 2,6% Barmark, Flis 15,3% Affald 16 1,% Barmark, Halm 1,4% KV, Halm 5 1,% Barmark, KV 35 1,% KV, Flis 4,8% Central KV 45 6,% Træpiller 15,7% Decentral KV ,1% Øvrige 8 1,1% Flis 44 5,9% I alt 354 1% 4/7

5 kr./år Varmeprisen sammenlignet med naturgas og forbrugerprisindeks Figur 2 viser udviklingen i de gennemsnitlige priser for standardhuset for henholdsvis fjernvarme og naturgas. Det fremgår, at den gennemsnitlige pris for opvarmning med fjernvarme i alle år med undtagelse af gennemsnittet i 216 har ligget under individuel naturgas. Figur 3. Udvikling i varmepriserne Fjernvarme Naturgas Kilde: Energitilsynet naturgasstatistik og egne beregninger I modsætning til forbrugerpriserne har fjernvarmepriserne generelt set været faldende i løbet af perioden, jf. figur 4. Figur 4. Relativ udvikling i fjernvarmepris og forbrugerprisindeks % 1% 9% 8% 7% 6% Varmepris 18,1 MWh Forbrugerprisindeks 5/7

6 Konkurrenceforhold for fjernvarmen Når priser for opvarmning af boliger sammenlignes, så kan der anvendes mange forskellige metoder, som giver ligeledes forskellige resultater. Den mest simple metode er at sammenligne de aktuelle priser på brændsler og elektricitet inkl. transport og moms. For at kunne lave en retvisende sammenligning, så skal investeringen og årlige vedligeholdelsesomkostninger medregnes. Det skal være sammenlignelige anlæg, dvs. anlæg, der både kan opvarme boligen samt lave varmt forbrugsvand der indgår. I et forsøg på at lave en sådan sammenligning er der sat følgende kriterier op: 1. I sammenligningen skal indgå realistiske varmevirkningsgrader og vedligeholdelsesomkostninger. 2. Sammenligningen skal gennemføres for vandbårne systemer samt opvarmning med el. 3. Teknologierne skal dække boligens totale varmebehov. 4. I investeringen skal ikke indgå radiatorer og varmtvandsbeholdere til brugsvand, idet det forudsættes, at alle systemer har samme omkostninger til dette. For el-opvarmning med el-radiatorer samt el-opvarmning af brugsvand med elpatron kan antagelsen diskuteres, idet udstyret ikke nødvendigvis koster det samme som et vandbåret system. 5. Investeringen skal indeholde konverteringsanlæg samt evt. tilslutning (naturgas og fjernvarme). Det antages, at der ikke er tilslutningsomkostninger for elopvarmning. En elomvarmet bolig vil dog alt anden lige skulle betale et større tilslutningsbidrag end en bolig uden elopvarmning. I sammenligningen anvendes investeringsomkostninger og levetid oplyst i Energinet.dk og Energistyrelsens teknologikatalog over individuel opvarmning udgivet i Maj 212. Med hensyn til levetid for naturgasanlæg, er der oplyst 22 år i teknologikataloget, hvilket er i modstrid med Magasinet Gode og nyttige råd om naturgas, september 213, udgivet af HNM gassalg, hvor levetiden er anført til år. Da dette er samme kilde som teknologikataloget, anvendes denne levetid for naturgaskedler. Energipriserne er hentet fra tilgængelige kilder på internettet og omkostningerne til vedligehold er anslået af Dansk Fjernvarme. Energiprisen for el, olie, træpiller og naturgas samt varmepumperne tager ikke højde for anlæggenes virkningsgrader, som medfører en varmepris, der afviger fra prisen på energien. Ved anvendelse af rene energipriser tages heller ikke højde for, at der kan være forskellige investeringer og vedligeholdelsesomkostninger forbundet med opvarmningsformen, og at de anlæg, der sammenlignes, kan have forskellig levetid. Kolonnen Varmepris inkl. investering og vedligehold er en 6/7

7 beregning for standardhuset, som indeholder disse elementer. Der er anvendt en rente på 4 % i beregningerne. Tabel 2 viser en sådan sammenligning for 217 for nye anlæg, dvs. såfremt der skal etableres en opvarmning i et ny-udstykket boligområde eller i en bolig, hvor opvarmningsformen skal etableres på ny. Tabel 2. Opvarmningsform Pris Vedligehold Varmepris inkl. Investering Virkningsgrad energi Levetid (anslået) Investering og Opvarmningsform kr. % kr./kwh år kr./år vedligehold (kr./år) Fjernvarme %, Olie %, Træpiller %, Naturgas %, Elvarme % 1, Luft/vand varmepumpe % 1, Jordvarmepumpe % 1, Investering jf. Teknologikatalog for 215 Virkningsgrader er skønnede for eksisterende anlæg. For Oliefyr og naturgaskedler jf. DTU rapport anno 25 Levetider jf. Teknologikatalog bortset fra Naturgas som jf. Magasin er år i stedet for 22 år Priser inkl. moms for nye anlæg. Energiprisen for fjernvarme er den vægtede fjernvarmepris. Heraf fremgår det, at fjernvarme er billigst fulgt af luft/vand varmepumper, træpiller, naturgas, jordvarmepumpe, fyringsolie og elvarme. Figur 5. Varmeomkostninger for et standardhus (13 m2/18,1 MWh) /7