Fjernvarmeprisen 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernvarmeprisen 2014"

Transkript

1 Fjernvarmeprisen september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme

2 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2014 som i Fjernvarmeprisen er kr./år for det gennemsnitlige standardhus i 2014 mod kr./år i 2013 svarende en stigning på 2,0 %. Tilsvarende pris for opvarmning med fyringsolie er faldet med knap 200 kr./år for det samme standardhus. For opvarmning med naturgas er varmeprisen faldet med ca kr./år for standardhuset. Olieprisen er opgjort til kr./år og naturgasprisen til kr./år for standardhuset. Fjernvarmen er både klimamæssigt og prismæssigt stadig væk et meget konkurrencedygtigt valg for såvel forbrugerne som for samfundet. Det viser Dansk Fjernvarmes varmeprisprisstatistik værker har varmepriser, der er højere end alternativ opvarmning med naturgas. Heraf har 4 værker varmepriser, der er højere end opvarmning med olie. Den gennemsnitlige pris udregnes i den sammenhæng for et standardenfamiliehus. På nær centrale byer der er baseret på kul, biomasse og affald, har alle typer værker som gennemsnit uændrede eller sænkede priser. Faldet for barmarksværkerne på naturgas, som uden sammenligning er de dyreste, skal ses i lyset af, at de 35 dyreste har fået dispensation til at etablere biomassekedler. De dyreste værker har dermed kunnet sænke deres priser markant. Desværre er der flere barmarksværker ud over de 35 som har måttet hæve priserne, og dermed er der fortsat mange værker som ikke er konkurrencedygtige med individuelle opvarmningsformer. Sammenlignes den gennemsnitlige varmepris med andre individuelle opvarmningsformer som olie, naturgas og varmepumper, så viser undersøgelsen, at fjernvarme fortsat er konkurrencedygtig for standardhuset, når investeringer i anlæg, drift og vedligehold medregnes. De fjernvarmeværker, der anvender klimavenlige brændsler, er rent faktisk særdeles konkurrencedygtige på prisen. Biomasse og affald er således med helt i toppen af listen over landets billigste værker. Prisen på varmen fra affaldsværker har stabiliseret sig i forhold til tidligere års stigninger. BAGGRUND Dansk Fjernvarme udarbejder en gang årligt en opgørelse over fjernvarmepriserne i Danmark. Undersøgelsen udarbejdes for et standardenfamiliehus på 130 m 2 med et varmeforbrug på 18,1 MWh årligt. Standardhuset er valgt for at kunne sammenligne forskellige opvarmningsformer. Fjernvarmeprisen er typisk sammensat af en variabel varmepris, som opkræves pr. energienhed (MWh, GJ, kcal eller pr. m 3 leveret fjernvarmevand) og af en fast del (abonnement, målerleje, BBR m 2, m 3, mv.). Når tarifferne fastlægges er udgangspunktet, at de skal være omkostningsægte, således at den variable del afspejler de variable omkostninger Side 2/11

3 selskaberne har til indkøb af energi, smøremidler, afgiftsbetaling osv. Den faste del skal tilsvarende afspejle de faste omkostninger, der er på et værk i form af husleje, personale, afskrivninger osv. Dette princip er valgt for at sikre, at forbrugerne betaler for det der leveres. Det er f.eks. ikke ønskeligt, at energibesparelser hos en forbruger medfører flere omkostninger hos andre forbrugere. Det ligger fjernvarmeselskaberne meget på sinde at være konkurrencedygtige med varme fra andre individuelle varmekilder. Derfor sammenlignes fjernvarmepriserne med den gennemsnitlige varmepris ved anvendelse af fyringsolie (Statoil for de seneste 9 måneder) samt naturgas (Energitilsynet gennemsnit for husholdninger 1. halvår 2014) for samme standardenfamiliehus. For naturgas beregnes omkostninger til drift og vedligehold at koste gennemsnitligt kr./år inkl. moms og for oliekedlen kr./år. For oliekedler anvendes en gennemsnitlig virkningsgrad på 85 %, som vurderes værende repræsentativ for de eksisterende oliekedler. For naturgaskedlen er den gennemsnitlige virkningsgrad vurderet til 95 %. Selv om fjernvarmesektoren er reguleret via den danske lovgivning, er der ikke samme betingelser for alle typer fjernvarmeværker. Forskellighederne afspejles i anvendelsen af brændsler, i afgiftsforholdene, i elproduktion og elproduktionstilskud, i forbrugertætheden samt i værkets alder. Derudover har det betydning hvor meget af anlæggene, der er betalt via afskrivningerne. Nogle af forskellene kan også skyldes driftsmæssige forhold i øvrigt, herunder organiseringen på det enkelte værk. Forskellighederne medfører, at værker, der umiddelbart synes at være ens, kan have forskellige varmepriser. VARMEPRISEN 2014 Den gennemsnitlige varmepris for at opvarme et standardhus er kr./år, beregnet uden at tage højde for værkernes størrelse. Det er et fald på 368 kr./år i forhold til 2013, svarende til 2,3 %. Tages der højde for størrelsen af fjernvarmeværkerne, så kan en vægtet varmepris beregnes. Den vægtede a conto varmepris i 2014 er kr., hvilket er 272 kr. højere end sidste år, svarende til en stigning på 2,0 %. Store fjernvarmeværker har dermed generelt hævet varmepriserne, hvorimod små fjernvarmeværker har sænket varmepriserne. 25 % af værkerne har priser, der ligger under kr./år (25 % kvartil). Tilsvarende ligger 25 % af priserne over kr./år (75 % kvartil). Den øvre kvartil er faldet og den nedre kvartil er steget i forhold til sidste år. Det værk der ligger i midten (50 % kvartil), afregner kr./år, hvilket er ca. 350 kr. lavere end Side 3/11 Figuren Fjernvarmepriser gennemsnit viser de gennemsnitlige a conto priser gennem de sidste 5 år for de forskellige typer fjernvarmeværker.

4 Husstørrelse 130 m 2 18,1 MWh/år Kurven viser, at stort set alle typer værker har haft prisfald fra 2013 til Barmarksværker, der anvender naturgas i kraftvarmeanlæg, har generelt de højeste gennemsnitlige priser, og er de værker, hvor den gennemsnitlige fjernvarmepris er faldet mest. Dette tolkes som et resultat af tilladelse til 1 MW biomassekedler eller transmissionsledning til naboværk for disse værker fra sommeren 2012, uanset at flere af værkerne endnu ikke til fulde har gennemført de planlagte projekter. Det gennemsnitlige fald i priserne for de naturgasbaserede barmarksværker med tilladelse til 1 MW biomassekedel eller transmissionsledning er ca kr./år pr. forbruger siden De centrale værker har prisstigninger fra 2013 til 2014 på ca. 500 kr/mwh-varme pr. år pr. forbruger. De relativt store afgiftsstigninger for de fossile brændsler og affald er dermed slået igennem i de centrale områder, uanset at både kulpriser og CO 2 -kvotepriser er lave. Barmarksværker, der anvender flis og halm, klarer sig bedre end Barmarksværker på naturgas. Barmarksanlæg som anvender biogas får langsomt lavere varmepriser og er tæt på niveauet for barmark flis og halm. VARMEPRISEN SAMMENLIGNET MED OLIE OG NATURGAS (ALLE PRISER INKL. MOMS) Olieprisreferencen opgøres for tilsvarende enfamiliehus, hvor oliekedlen tillægges en virkningsgrad på 85 % samt årlige drift og vedligeholdelsesomkostninger på kr./år. Den gennemsnitlige fyringsoliepris opgøres for januar til september 2014 efter Statoils listepriser. Side 4/11 Naturgasreferencen opgøres for et enfamiliehus med naturgaskedel med virkningsgrad på 95 % samt kr./år til drift og vedligehold. Naturgasreferencen

5 er hentet i Energitilsynets prisstatistik for husholdninger. Der er anvendt et simpelt gennemsnit for 1. og 2. kvartal 2013 inkl. distribution, afgifter og moms. I figuren Varmepriser inkl. moms for 2014 er alle værker, som har medvirket i varmeprisundersøgelsen, rangordnet fra venstre mod højre med det billigste værk på kr./år først, til det dyreste værk på kr./år yderst til højre. Intervallet mellem dyreste og billigste værk er indsnævret med ca kr/år. Da der i 2012 og 2013 var en tilsvarende tendens, er forskellen mellem dyreste og billigste værk indsnævret med ca kr. over de seneste 3 år. Der er 4 værker, der har en varmepris, der er højere end individuel olieopvarmning svarende til 0,02 % af varmeforbruget for de værker, der er med i undersøgelsen. Tilsvarende tal i 2013 var 5 værker svarende til 0,03 % af varmeforbruget. Der er 137 værker med varmepris højere end individuel naturgasopvarmning svarende til 27,4 % af varmeforbruget. Tilsvarende tal for 2013 viste 89 værker og 5,3 % af varmeforbruget. Måles på antallet af værker, er det ca. 36 % af værkerne, der ikke har konkurrencedygtige priser med naturgas. Varmeprisen er generelt steget og naturgasprisen er faldet i forhold til Det medfører at individuel opvarmning med naturgas nu koster næsten det samme som opvarmning med fjernvarme, med en lille fordel til fjernvarme Årsagen til, at fjernvarmepriserne ikke følger olie- og gaspriserne, er indregning af tidligere års over/underskud, samt det forhold, at varmepriser er på baggrund af et budget, som afviger fra de omkostninger der faktisk bliver. Her kan udsving i brændselspriser afvige meget fra budgettet, som først slår igennem på næste års varmepriser. Side 5/11 Som det ses af ovenstående kurve, er der store prisforskelle mellem de forskellige værker. Blandt årsagerne kan nævnes:

6 1. Varmeværkets afskrivningspolitik 2. Varmeværkets alder 3. Indregning af tidligere års over/underskud 4. Forbrugernes pris for tilslutning til fjernvarmenettet er det sket gratis, således at investeringen opkræves over varmeprisen, eller har forbrugeren selv betalt de faktiske udgifter ved tilslutningen 5. Brændsel Der er ikke frit brændselsvalg. Brændselsprisen er den største enkeltomkostning 6. Forbrugertæthed hvor langt er der mellem forbrugernes boliger Det er en udfordring for branchen og dansk klimapolitik, at der er værker, hvor forbrugerne på kort sigt vil kunne få lavere varmepriser ved at konvertere til alternative brændsler, som ikke har de samme miljømæssige fordele som fjernvarmen. De pågældende værker kommer ind i en uheldig spiral med forbrugere, der sætter individuelle træpillekedler eller varmepumper op, forbrugere der vil forlade fjernvarmesystemet, samt manglende tilslutning af eventuelle nye forbrugere. Forbrugerne i de pågældende byer betaler en høj pris for de miljøfordele og samfundsgevinster, fjernvarmen og kraftvarmeanlæggene giver anledning til. Dette sættes over styr, såfremt forbrugerne skifter til individuelle løsninger. Det står derfor højt på disse værkers ønskeseddel, at få mulighed for at vælge billigere og mere miljøvenlige brændsler end naturgas. For at få et mere komplet billede af højeste og laveste varmepriser ses højeste, laveste samt gennemsnitlige varmepris i figuren Varmepriser inkl. moms 2014, grupperet efter den energiform, der leverer hovedparten af varmen til værkerne. Side 6/11

7 Det har været nødvendigt at placere enkelte værker i en særlig gruppe Øvrige. Det er værker, der anvender flere forskellige energiformer, og værker, som får hovedparten af varmen fra industrivirksomheder. Barmarksværkerne er fortsat placeret i særlige grupper på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for disse, især den store gæld og det relativt høje ledningstab. Det er udelukkende barmarksværker, som har priser højere end olieprisen. Barmarksværker som har fået halm eller fliskedler er flyttet til henholdsvis barmarks, Flis eller Barmarks, Halm grupperne. For de naturgasfyrede barmarksværker er den gennemsnitlige varmepris ikke konkurrencedygtig med individuel opvarmning med naturgas. Der er dog meget stor forskel på priserne fra laveste til dyreste værk. Det billigste naturgasfyrede barmarksværk har siden 2008 formået at få leveret en stor del af varmen fra nabobyen der er baseret på træflis. Løsningen med ledning til naboby er anvendt af flere værker. For de øvrige relativt billige barmarksværker er det en rød tråd, at der under forskellige former er indgået samarbejdsaftaler med naboværker om f.eks. indkøb, drift, administration og/eller vagtordning, uden at der er etableret rørledning mellem værkerne. PRISUDVIKLING Figuren Udvikling i varmepriserne viser udviklingen i de gennemsnitlige priser for opvarmning af et hus på 130 m 2 og et forbrug på 18,1 MWh/år. Endvidere ses den tilsvarende pris for opvarmning med naturgas og med fyringsolie. Side 7/11 Figuren viser, at den gennemsnitlige pris for opvarmning af et hus på 130 m 2 og med et forbrug på 18,1 MWh/år, i alle år har ligget under såvel individuel oliefyring som individuel naturgas. For det vægtede gennemsnit viser varmeprisen blot en svag stigning, hvorimod olie- og gaspriser er gået op og ned. Ved sammenligning af varmeprisen med naturgasprisen har forskellen været faldende over de seneste 7 år.

8 Figuren Relativ udvikling af fjernvarmepris og forbrugerindeks viser den procentvise stigning i varmepris og forbrugerprisindeks med udgangspunkt i Stigningen i det almindelige gennemsnit ligger lavere end forbrugerprisindekset, hvilket indikerer, at de små værkers prisstigninger er lavere end samfundets prisstigninger i øvrigt. De små værkers situation er dermed blevet ændret de senere år, da disse værkers relative priser tidligere var højere end forbrugerprisindekset. For det vægtede gennemsnit, hvor de store byers lave varmepriser vægter højere, ligger prisudviklingen under varmeprisens udvikling mellem 2008 og Det betyder, at den vægtede gennemsnitlige reale varmeprisudvikling i perioden er højere end den almindelige prisudvikling. Øgningen af beskatningen af fjernvarmen for især de centrale værker gennem afgifter som følge af skattereformen og forsyningssikkerhedsafgift forklarer, at stigningen i det vægtede gennemsnit ligger over udviklingen i forbrugerprisindekset. FJERNVARMEPRISEN OG AFGIFTER Det fremgår af ovenstående, at de til tider meget varierende varmepriser er betinget af det brændsel som fjernvarmen produceres på, og de afgifter som er bundet op på brændslerne. Da omkostninger til brændsler og afgifter indgår i den variable del af varmeprisen, er der i figuren Variabel varmepris for forskellige produktionsformer 2014 sammenstillet omkostninger til brændsler samt drift og vedligehold, omkostninger til afgifter, indtægter ved salg af elektricitet inkl. tilskud for at kunne beregne en variabel varmepris. Side 8/11 For de centrale værker er brændslerne delt med den halve kraftvarmefordel. Elindtægter indgår ikke, idet disse tilhører elsiden og påvirker som sådan ikke varmeprisen. For de decentrale kraftvarmeanlæg, medgår elindtægter til at

9 nedsætte varmeprisen. Brændselspriser er taget fra Energistyrelsens prisfremskrivninger. Virkningsgrader og omkostninger til drift og vedligehold er taget fra teknologikataloget. Der indgår ikke investeringer i figuren. Biomassekraftvarme og biogas har relativt set høje investeringsomkostninger som trækker i retning af højere varmepriser i forhold til de lave variable priser, som er fremkommet i figuren for disse anlæg. Man kan sammenfatte, at det er de variable omkostninger, der giver høje varmepriser for naturgasbaserede anlæg samt modsat investeringsomkostninger, der giver høje varmepriser for andre anlæg. Figuren viser samme billede som varmeprisstatistikken, dvs. de naturgasbaserede anlæg er dyrest og kul samt biomassebaserede anlæg er billigst. For kul er der det særlige forhold, at afgifterne inkl. omkostninger til CO 2 -kvoter er den altovervejende omkostning. At kulbaseret varme alligevel bliver billig skyldes en meget lav kulpris. Den anvende pris på træpiller jf. Energistyrelsens forudsætninger virker høj, da det forlyder at træpiller i hele skibsladninger kan købes til en pris, der er på niveau med naturgasprisen, hvilket vil være tilfældet såfremt et centralt anlæg skifter til træpiller. KONKURRENCEFORHOLD FJERNVARME Når priser for opvarmning af boliger sammenlignes, så kan der anvendes mange metoder, som giver forskellige resultater. Den mest simple metode er at sammenligne de aktuelle dagspriser på brændsler og elektricitet inkl. transport og moms. Tabellen Opvarmningsform viser en sådan sammenligning for Side 9/11 Der er i tabellen regnet på eksisterende anlæg, og der er anvendt investering samt levetid oplyst i Energinet.dk og Energistyrelsens teknologikatalog over individuel opvarmning udgivet i Maj Med hensyn til levetid for naturgasanlæg, er der oplyst 22 år i teknologikataloget, hvilket er i modstrid med Magasinet Gode og

10 nytttige råd om naturgas, september 2013, udgivet af HNM gassalg, hvor levetiden er anført til år. Da dette er samme kilde som teknologikataloget, men af ny dato, anvendes denne levetid for naturgaskedler. Pris Vedligehold Investering Virkningsgrad energi Levetid (anslået) Opvarmningsform kr. % kr./kwh år kr./år Varmepris inkl. Investering og vedligehold Fjernvarme % 0, Olie % 1, Bioolie % 0, Træpiller % 0, Naturgas % 0, Elvarme % 1, Luft/vand varmepumpe % 1, Jordvarmepumpe % 1, For at kunne lave en retvisende sammenligning, så skal investeringen og årlige vedligeholdelsesomkostninger inkluderes. Det skal være sammenlignelige anlæg, dvs. anlæg, der både kan opvarme boligen samt lave varmt forbrugsvand der indgår. I et forsøg på at lave en sådan sammenligning er der sat følgende kriterier op: 1. I sammenligningen skal indgå realistiske varmevirkningsgrader og vedligeholdelsesomkostninger. 2. Sammenligningen skal gennemføres for vandbårne systemer samt opvarmning med el. 3. Teknologierne skal dække boligens totale varmebehov. 4. I investeringen skal ikke indgå radiatorer og varmtvandsbeholdere til brugsvand, idet det forudsættes at alle systemer har samme omkostninger til dette. For elopvarmning med elradiatorer samt elopvarmning af brugsvand med elpatron kan antagelsen diskuteres, idet udstyret ikke nødvendigvis koster det samme som et vandbåret system. Side 10/11 5. Investeringen skal indeholde konverteringsanlæg samt evt. tilslutning (naturgas og fjernvarme). Det antages, at der ikke er tilslutningsomkostninger for elopvarmning. Energipriserne er hentet fra tilgængelige kilder på internettet og omkostningerne til vedligehold er anslået af Dansk Fjernvarme.

11 Ifølge sammenligningen (Pris energi) er træpiller den billigste opvarmningsform fulgt af fjernvarme, naturgas, bioolie, fyringsolie, varmepumper og elvarme. Energiprisen for el, olie, bioolie, træpiller og naturgas samt varmepumperne tager ikke højde for anlæggenes virkningsgrader, som medfører en varmepris der afviger fra prisen på energien. Ved anvendelse af rene energipriser tages heller ikke højde for, at der kan være forskellige investeringer og vedligeholdelsesomkostninger forbundet med opvarmningsformen, og at de anlæg, der sammenlignes, kan have forskellig levetid. Kolonnen Varmepris inkl. investering og vedligehold er en beregning for standardhuset som indeholder disse elementer. Der er anvendt en rente på 4 % i beregningerne. Ved at inddrage investeringer og levetid i sammenligningen viser det sig at fjernvarme er billigst fulgt af træpille, luft/vand varmepumper, jordvarmepumpe, naturgas, bioolie, elvarme og olie. Side 11/11

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2015

Fjernvarmeprisen 2015 Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2016

Fjernvarmeprisen 2016 Fjernvarmeprisen 2016 12. oktober 2016 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion A conto fjernvarmeprisen for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 2016

Læs mere

Fjernvarmeprisen November 2017

Fjernvarmeprisen November 2017 Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Fjernvarmeprisen December 2018

Fjernvarmeprisen December 2018 Fjernvarmeprisen 218 December 218 kr./år Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 218 i forhold til 217. Fjernvarmeprisen er 12.8 kr./år for

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Notat 11. oktober 2007

Notat 11. oktober 2007 Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Af chefkonsulent John Tang

Af chefkonsulent John Tang Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?

Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren

Læs mere

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR FJERNVARME- SELSKABER PR. AUGUST 2019

PRISSTATISTIK FOR FJERNVARME- SELSKABER PR. AUGUST 2019 16. september PRISSTATISTIK FOR FJERNVARME- SELSKABER PR. AUGUST UDVIKLINGEN I VARMEPRISEN Den gennemsnitlige årlige fjernvarmeregning for et standardhus på 130 kvm. udgør 12.919 kr. med anvendelse af

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 1/13 ENERGITILSYNET UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 2, konvertering af eksisterende bygninger. Konvertering af 5 kommunale ejendomme Matrikel nr. Adresse Årsforbrug 2016, oplyst

Læs mere

Fjernvarmens konkurrenceevne - og hvad indeholder energiaftalen? - Jesper Koch, analysechef for Grøn Energi

Fjernvarmens konkurrenceevne - og hvad indeholder energiaftalen? - Jesper Koch, analysechef for Grøn Energi Fjernvarmens konkurrenceevne - og hvad indeholder energiaftalen? - Jesper Koch, analysechef for Grøn Energi POLITISKE BILLEDE KONKURRENCEUDSÆTTELSE Reform af varmesektoren væk fra historisk betingede bindinger

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Udviklingstendenser. i dansk fjernvarme

Udviklingstendenser. i dansk fjernvarme Udviklingstendenser i dansk fjernvarme Årsstatistik 2011 Udviklingstendenser 2. årgang ISSN 2245-1129 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design

Læs mere

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016.

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016. Analyse Dok. ansvarlig: JFH Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-13799-36.0 12-10-2016 Grundbeløbet og betydning for fjernvarmeprisen Resume De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker modtager

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018 2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet

Læs mere

Grevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015

Grevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Grevinge varmeværk Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Velkommen! Ved bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen Formål med mødet: Information og dialog Dagsorden Dagsorden Kl. 19.00 Velkommen - Bestyrelsesformand

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Fjernvarmepris Bolig på 75 kvm, varmeforbrug 15 MWh i kr.

Fjernvarmepris Bolig på 75 kvm, varmeforbrug 15 MWh i kr. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Kontoret for Selskaber og Aktivstrategi NOTAT Til Økonomiudvalget 26. oktober 2018 ØU-spørgsmål til kvartalsrapporteringen for de større selskaber (september 2018)

Læs mere

Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning januar 2019

Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning januar 2019 Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning januar 2019 Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning for varmeprojekter omfattet af brugerøkonomikravet Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning

Læs mere

ANALYSE ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN I VARMEPRISERNE DECEMBER 2014 TIL DECEMBER 2017 OG DE- CEMBER 2016 TIL DECEMBER 2017

ANALYSE ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN I VARMEPRISERNE DECEMBER 2014 TIL DECEMBER 2017 OG DE- CEMBER 2016 TIL DECEMBER 2017 ANALYSE ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN I VARMEPRISERNE DECEMBER 2014 TIL OG DE- CEMBER 2016 TIL Side 2/16 INDHOLD RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 2 DEFINITION AF DEN GENNEMSNITLIGE VARMEPRIS... 3 PRISUDVIKLINGEN FRA

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER

Læs mere

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen

Læs mere

Grundbeløbets ophør. En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald. Kasper Jessen

Grundbeløbets ophør. En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald. Kasper Jessen Grundbeløbets ophør En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald Kasper Jessen Side 1 Dato: 24.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kasper Nagel og

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

PRISSTATISTIK PR. JANUAR 2019

PRISSTATISTIK PR. JANUAR 2019 11. februar 2019 Varme PRISSTATISTIK PR. JANUAR 2019 UDVIKLINGEN I VARMEPRISEN Den gennemsnitlige årlige varmeregning for et standardhus på 130 kvm. udgør 13.163 kr., for de priser, der gælder for forbrugerne

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Høringsudkast til ENS' afgørelse om dispensation fra det af Energitilsynet fastsatte prisloft for 2015

Høringsudkast til ENS' afgørelse om dispensation fra det af Energitilsynet fastsatte prisloft for 2015 HØRINGSUDKAST Dansk Fjernvarme Att. John Tang Merkurvej 7 6000 Kolding Sendt via mail mail@danskfjernvarme.dk og jt.@danskfjernvarme.dk Kopi til: Energitilsynet via post@energitilsynet.dk og tbho@energitilsynet.dk

Læs mere

Notat. Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen. Afgørelse af punkter, Vissenbjerg Nord

Notat. Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen. Afgørelse af punkter, Vissenbjerg Nord Notat Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen 02. marts 2017 Sags id: 16/3155 Afgørelse af punkter, Vissenbjerg Nord Administrationen har vurderet projektforslaget Fjernvarmeforsyning af Vissenbjerg Nord (herefter

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Udarbejdet for Lolland Varme A/S September 2016 Udarbejdet af: Niels Thorsen Kontrolleret af: Godkendt af: Dato: 01.09.2016 Version: 1.4

Læs mere

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/1001-3967 Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca. 45.000 kr. i investering og medføre en årlig

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 17-04-2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Økonomiske overvejelser v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om luft som varmekilde Kolding - d. 12. november 2018 Kort om DFP DFP er et A.m.b.a selskab,

Læs mere

Projekt: Udvidelse af forsyningsområdet til Holbergsvej Dato: 12. december 2014 # Næstved Varmeværk

Projekt: Udvidelse af forsyningsområdet til Holbergsvej Dato: 12. december 2014 # Næstved Varmeværk Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov www.aaenas.dk NOTAT Projekt: Udvidelse af forsyningsområdet til Holbergsvej Dato: 12. december 2014 Til: #120.01 Næstved Varmeværk Fra: AAEN Vedrørende: Samfundsøkonomisk

Læs mere

PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018

PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018 9. november 2018 Varme PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018 UDVIKLINGEN I VARMEPRISEN Den gennemsnitlige årlige varmeregning for en standardhus på 130 kvm. er faldet til 12.164 kr., for de priser, der gælder

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

statistik 2012/2013 BENCHMARKING

statistik 2012/2013 BENCHMARKING statistik 2012/2013 BENCHMARKING 2013 Statistik 54. årgang ISSN 2245-1102 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design og tryk: Datagraf Communications

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases

Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for

Læs mere

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Selskabsform og ejerforhold Fjernvarme Horsens A.m.b.a. er ejet af forbrugerne Som ny forbruger bliver man andelshaver Fjernvarme er non profit Overskud betales

Læs mere

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb. TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

STATISTIK 2014/2015 BENCHMARKING

STATISTIK 2014/2015 BENCHMARKING STATISTIK 2014/2015 BENCHMARKING 2015 1 Statistik 56. årgang ISSN 2245-1102 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design og tryk: Datagraf Communications

Læs mere

PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018

PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018 12. oktober 2018 Varme PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018 UDVIKLINGEN I VARMEPRISEN Den gennemsnitlige årlige varmeregning for en standardhus på 130 kvm. er faldet til 12.171 kr., for de prise, der gælder for

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

STATISTIK 2013/2014 BENCHMARKING

STATISTIK 2013/2014 BENCHMARKING STATISTIK 2013/2014 BENCHMARKING 2014 1 Statistik 55. årgang ISSN 2245-1102 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design og tryk: Datagraf Communications

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. Bestyrelsens beretning Indledning 2012 har ligesom 2011 har været et uforudsigeligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk.

Læs mere

Notat. Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen. Afgørelse af punkter for Bred

Notat. Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen. Afgørelse af punkter for Bred Notat Til: Kopi til: Fra: Ralph Jensen 14. februar 2017 Sags id: 16/3198 Afgørelse af punkter for Bred Administrationen har vurderet projektforslaget Fjernvarmeforsyning af Bred (herefter projektforslaget),

Læs mere

Prisen på fjernvarme bliver ens. for alle

Prisen på fjernvarme bliver ens. for alle Prisen på fjernvarme bliver ens for alle 1. Hvorfor ensretter vi fjernvarmepriserne? 2. Hvordan har vi gjort? 3. Hvordan sammensættes priserne? a) Hvorfor bruges det opvarmede areal fra BBR? b) Hvad dækker

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere