Silkeborg Kommune giver tilladelse til etablering af 2 indvindingsboringer på matr. nr. 2a Tandskov, til vask og vådsortering af råstoffer.

Transkript

1 #brevflet# #cpr# Morten Bak A/S Tandskovvej Silkeborg 17. marts 2014 Tilladelse til etablering af 2 boringer og indvinding af grundvand til vask af råstoffer til Morten Bak A/S matr. nr. 1ø Tandskov, Serup. nr Silkeborg Kommune giver tilladelse til etablering af 2 indvindingsboringer på matr. nr. 2a Tandskov, til vask og vådsortering af råstoffer. Det er vurderet, at indvindingen ikke vil være til væsentlig gene eller ulempe for bestående anlæg eller medføre uacceptable følgevirkninger for omgivelserne. Afgørelsen er truffet med hjemmel i vandforsyningslovens 1 20 og 21, samt miljøbeskyttelseslovens 2 19 og 24. Silkeborg Kommune har endvidere afgjort, at det ansøgte ikke kræver udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer ledsaget af en særlig VVM vurdering, og at det ansøgte ikke påvirker et Natura 2000 område og bilag IV-arter væsentligt, og at der derfor ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering. Afgørelserne er truffet med hjemmel i planlovens 3 11 g og 3 i VVM bekendtgørelsen 4, og 7 og 8 i habitatbekendtgørelsen 5. Efter 34, stk. 2 i bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning nr af 11. december 2007 gives der tilladelse til, at etablering af boringerne kan påbegyndes inden ankefristens udløb, idet Silkeborg Kommune finder boringerne ubetænkelige. 1 Lovbekendtgørelse nr af 30. september 2013 om lov om vandforsyning 2 Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbek. nr. 879 af 26. juni Lov om planlægning, nr. 587 af 27. maj Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), nr af 27. december Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007 Søren Andresen Direkte tlf.: san@silkeborg.dk Teknik og Miljø Søvej 3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:EJD Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Afgørelserne er annonceret på Silkeborg Kommunes hjemmeside 17. marts Tilladelsen er meddelt på følgende vilkår, der er fastsat i henhold til gældende bekendtgørelser og normer: Vilkår a. Formål Indvindingen må anvendes til vask og vådsortering af sand-, sten- og grusmaterialer i forbindelse med råstofindvinding på matr. nr. 1ø, Tandskov, Serup b. Placering Boringerne skal placeres på matr. 2a Tandskov, Serup. Boring 1 placeres 170 meter øst for Resdal Bakke 53a, og boring 2 placeres 120 meter sydvest for Resdal Bakke 53a. Placeringen er vist på bilag 1. En eventuel anden placering af boringen skal godkendes af Silkeborg Kommune. c. Vandmængde Der må indvindes op til m 3 /år med en maksimal samlet ydelse fra boringerne på 35 m 3 /time. d. Tidsfrist Tilladelsen udløber samtidig med tilladelsen til råstofindvindingen 31. december Dog bortfalder tilladelsen hvis ikke boringerne er etableret senest 1. april e. Etablering og indretning Boring og overbygning, samt ren- og prøvepumpning skal udføres efter gældende regler. Der henvises til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land nr af 28. oktober Senest 10 arbejdsdage før borearbejdet påbegyndes, skal kommunen som er tilsynsmyndighed have besked om arbejdets påbegyndelse. Side 2

3 Hvis der ikke findes vand, eller mængden ikke er tilfredsstillende, skal boringen sløjfes. Der henvises til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land nr af 28. oktober f. Indberetning af udførte boringer og resultat af undersøgelser Indberetning af den udførte boring og resultater af undersøgelser skal ske i henhold til kap. 5 i bekendtgørelse om udførsel og sløjfning af boringer på land nr af 28. oktober g. Mængdekontrol De indvundne vandmængder skal registreres med en timetæller. Målemetoden kan til enhver tid ændres af Silkeborg Kommune. Opgørelse over de indvundne vandmængder for perioden 1. januar til 31. december skal sendes til Silkeborg Kommune inden den efterfølgende 1. februar. h. Fredningsbælte Et område på 5 meter fra boringerne fastlægges som fredningsbælte. Indenfor fredningsbæltet må der ikke gødes, anvendes insekt- eller ukrudtsdræbende midler eller henlægges stoffer der kan forurene grundvandet. i. Nedsivning af vand fra vådsorteringen Vandet fra vådsorteringen recirkuleres til et bassin. Vandet, der ikke genbruges, nedsives i grusgraven, matr. nr. 1ø Tandskov, Serup. Der gives i den forbindelse tilladelse til nedsivning af det overskydende vand efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Nedsivningstilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Skyllevandet må ikke opblandes med stoffer, der kan forurene grundvandet. 2. Nedsivningen må ikke give anledning til overfladisk afstrømning af naboarealer. Det bemærkes, at nedsivningstilladelsen kan tilbagekaldes uden erstatning efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens 20. Sagens behandling Ansøgning om tilladelse til etablering af 2 boringer og indvinding af grundvand til vask af råstoffer og vådsortering i grusgrav er modtaget 16. december Borestederne er i marts 2014 besigtiget, af Silkeborg Kommune sammen med, ansøger Morten Bak, dennes samarbejdspartner Dansand, og brøndborerfirmaet A. Højfeldt. Side 3

4 Vådsorteringsanlægget anvender recirkuleret vaskevand, men på grund af tab ved vaskeprocessen skal der tilføres vand. Vandet pumpes fra boringerne ud i et bundfældnings-/recirkuleringsbassin. Herefter pumpes det til grusvaskeanlægget. Ansøgningen er ikke annonceret jævnfør 10 i bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning nr af 11. december 2007, da indvindingen ikke skønnes at ville indvirke væsentligt på forholdene på andre ejendomme eller rejse problemer for et større antal personer. Sundhedsstyrelsen er ikke hørt om ansøgningen, men orienteres ved denne afgørelse. Vurdering af indvindingens påvirkning af omgivelserne Ud fra potentialekort for de primære grundvandsmagasiner ses, at grundvandet strømmer i nord-nordøstlig retning. Boring DGU nr som ligger meter nord for de ansøgte boringsplaceringer viser, at grundvandsspejlet for det primære grundvandspotentiale ligger ca. 34 meter under terræn, svarende til kote 50. Boring DGU nr er filtersat i prækvartært frit grundvandsmagasin bestående af kvartssand. Under kvartssandet er der anboret vekslende lag af glimmerler, som kan udgøre bunden af grundvandsmagasinet. Sammenholdes denne boring med undersøgelsesboring DGU nr beliggende meter vest for er der i samme kote gennemboret 3 meter glimmerler og derunder 57 meter med kvartssand til kote Grundvandsmagasinet overlejres af vekslende lag smeltevandssand, moræneler og smeltevandsler. Med baggrund i disse oplysninger forventes boringerne at kunne filtersættes i kote De ansøgte boringer placeres i et område med drikkevandsinteresser i delopland Gudenå Nord i hovedvandoplandet til Randers Fjord. I Vandplan for Randers Fjord, er der angivet en maksimal indvindingsprocent på 35 af grundvandsdannelsen. I deloplandet er indvindingsprocenten samlet i vandplanen beregnet til 24,5. Det vurderes ligeledes, at den maksimale indvindingsprocent ikke overstiges lokalt, da der indenfor nærområdet kun finder en begrænset vandindvinding sted. Nærmeste almene vandforsyning er Serup Vandværk med en årlig tilladelse på m 3 /år meter nordøst for de ansøgte indvindingsboringer. Nærmeste boring til erhvervsindvinding (markvanding) med en årlig indvindingstilladelse på m 3 /år findes ca meter nordvest for de ansøgte indvindingsboringer. Nærmeste vandløb er Resdal Bæk, som ligger ca. 500 meter nordvest for de ansøgte boringer. Bækken er et tilløb til Mausing Møllebæk, der løber videre ud i Hinge Sø. Bækkens nuværende tilstand og målsætning er God økologisk tilstand. Bækken er ligeledes udpeget som et 3 vandløb jf. naturbeskyttelses- Side 4

5 loven 6. I tilknytning til bækken findes der en række 3 eng og mose. Målsætningen for Resdal Bæk er en maksimal påvirkning på 10 % af medianminimumsafstrømningen. I Vandplanforslaget er der ikke angivet nogen overskridelse af målsætningen. Der er ikke i forbindelse med nærværende tilladelse gennemført beregninger af den aktuelle påvirkning af bækken som følge af vandindvindingen. Det vurderes dog, at den forholdsvis begrænsede vandindvinding i området ikke vil overskride den maksimale tilladte påvirkning af bækken og påvirke 3 områder, herunder udpegede bilag IV-arter. På baggrund af den relative lille indvinding fordelt over året, og afstanden til bækken vurderes det, at indvindingen ikke påvirker området væsentligt. Nærmeste Natura 2000 område er Stenholt Skov og Stenholt Mose (EF habitatområde) som ligger ca. 5 km sydvest for indvindingsboringerne. Udpegningsgrundlaget hertil forventes ikke påvirket. 300 meter nord for de ansøgte boringsplaceringer findes Affaldscenter Tandskov som er kortlagt på V2-niveau jf. jordforureningsloven. Da Affaldscenteret ligger 300 meter nedstrøms de ansøgte boringsplaceringer vurderes det med baggrund i den ansøgte indvindingsmængde på m 3 /år, at indvindingen ikke vil ændre potentialeforholdene væsentligt under affaldscenteret, og dermed ikke ændre forureningsspredning fra affaldscenteret. Boring 1 placeres 120 meter opstrøms et nedsivningsanlæg for husspildevand til Resdal Bakke 53a hvor vejledende afstandskrav er 150 meter. Ud fra boringsoplysninger (boring DGU nr og ) ses, at det primære grundvandsmagasin overlejres af 6 7 meter moræne- og smeltevandsler. Det vurderes med baggrund i områdets geologi, grundvandets strømningsretning mod nord, og en indvinding på m 3 /år (den samlede indvinding på m 3 /år fordeles på 2 indvindingsboringer), at indvindingen ikke påvirkes af nedsivningsanlægget. Silkeborg Kommune vurderer sammenfattende, at indvindingen ikke vil påvirke omgivelsernes kvalitet væsentligt. Vurdering i forhold til VVM og habitatreglerne Det ansøgte er omfattet af reglerne i 3 i VVM-bekendtgørelsen3, idet vandforsyningsboringer er medtaget på bilag 2, pkt. 2 C. Der er derfor gennemført en screening på baggrund af de kriterier, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 3. Screeningskema er vedlagt som tilladelsens bilag 2. Silkeborg Kommune har på baggrund af screeningen afgjort, at ansøgningen om etablering boringen ikke vurderes at indebære væsentlige påvirkninger på 6 Lov om naturbeskyttelse nr. 933 af 24. september 2009 Side 5

6 miljøet. Etablering af boringerne og indvindingen af grundvand til grusvask og drift af anlægget forudsætter derfor ikke et kommuneplantillæg ledsaget af en særlig VVM-vurdering. Det ansøgte er endvidere omfattet af 7 og 8 i habitatbekendtgørelsen 4. Der skal derfor foretages en vurdering af om indvindingen af grundvand i sig selv, eller i forbindelse med andre grundvandsindvindinger, kan påvirke et Natura område eller bilag IV-arter væsentligt. Silkeborg Kommune har på denne baggrund vurderet, at det ansøgte ikke påvirker et Natura-2000 område eller bilag IV-arter væsentligt Erstatningsregler Vandværket er erstatningspligtig efter reglerne i vandforsyningslovens 23 for skader, der voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v. under prøveboringer og prøvepumpninger og under anlæggets udførelse og drift. I mangel af enighed indbringes erstatningsspørgsmålet for taksationsmyndighederne. Klagevejledning Silkeborg Kommunes afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dato afgørelsen er meddelt, dvs. 14. april Efter 34, stk. 2 i bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning nr af 11. december 2007 gives der tilladelse til, at etablering af undersøgelsesboringerne kan påbegyndes inden ankefristens udløb, idet Silkeborg Kommune finder boringerne ubetænkelige. En eventuel klage efter vandforsyningsloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald samt interesseorganisationer og myndigheder anført på udsendelseslisten. Klagen skal sendes til Silkeborg Kommune, som sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med sagens akter. Din eventuelle klage bedes sendt til Teknik- og Miljøafdelingen, så vidt muligt elektronisk på teknisk@silkeborg.dk. Klagen har ikke opsættende virkning, men Natur- og Miljøklagenævnet kan bestemme, at en meddelt tilladelse ikke må udnyttes, samt at et iværksat bygge- og anlægsarbejde skal standses. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Side 6

7 Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis: klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi Klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis: der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Venlig hilsen Søren Andresen Geolog Ole Dyrsø Jensen Geolog Bilag: Oversigtskort med angivelse af boresteder VVM screeningsskema Kopi af dette brev med kortbilag er sendt til: Side 7

8 Forbrugerrådet, Niels Jørgen Olsen, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Sportfiskerforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Bilag 1 Godkendte boringsplaceringer Side 8

9 #brevflet# #cpr# VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning og om denne påvirkning er væsentlig. Tilslut konkluderes/opsummeres der og der skal tages stilling til, om projektet medfører VVM-pligt. Mere viden: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Bekendtgørelse nr af 27. december Vejledning om VVM i Planloven, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12. marts 2009 By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside Projekttitel Ansøgning om tilladelse til etablering af 2 boringer til vask af grus, Morten Bak A/S Sagsnummer EJD Sagsbehandler Søren Andresen Dato Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnummer Projektets placering Ejer(e) af arealet hvor projektet placeres Berører projektet andre kommune? Angiv hvilke Oversigtskort Tekst Ansøgning om tilladelse til etablering af 2 indvindingsboringer til Morten Bak, Tandskovvej 19, 8600 Silkeborg Morten Bak, Tandskovvej 19, 8600 Silkeborg Matr. nr. 1ø Tandskov, Serup (nedsivningsområde) og 2a Tandskov, Serup (boringsplacering) Morten Bak, Resdal Bakke 53A, 8600 Silkeborg Nej Se bilag til endelig tilladelse Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af ? Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 6. december 2006? Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligt Hvis ja, skal der gennemføres en screening. Hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVM-reglerne og skal derfor ikke screenes Teknik- og Miljøafdelingen Skema udarbejdet 23. juni 2009

10 Anlæggets karakteristika Ikke relevant 1. Arealbehovet i ha Ja Bør undersøges Nej Bemærkninger/begrundelse 2. Det bebyggede areal í m 2 og bygningsmasse i m 3 Installation er beskyttet af en tørbrønd 3. Anlæggets maksimale bygningshøjde i meter 4. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde Mellemprodukter type og mængde Færdigvarer type og mængde 5. Anlæggets kapacitet (for strækningsanlæg) 6. Anlæggets længde (for strækningsanlæg) 7. Anlæggets behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen I driftsfasen 8. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen I driftsfasen 9. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet? 10. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald Andet affald Spildevand 11. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger? 12. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj? 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening? 14. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener? 15. Vil anlægget give anledning til støvgener? 16. Vil anlægget give anledning til lugtgener? 17. Vil anlægget give anledning til lysgener? 18. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld? Der gives tilladelse til m 3 grundvand til markvanding pr. år Vandet fra grusvaskanlægget ledes til et bundfældningsbassin/recirkuleringsbassin hvor noget af vandet nedsiver, mens en del af vandet fra bassinet pumpes tilbage til grusvaskanlægget. Den samlede nedsivning udgør m 3 /år svarende til indvindingstilladelsen Teknik- og Miljøafdelingen Skema udarbejdet 23. juni 2009

11 Anlæggets placering 19. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse? 20. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området? Ikke relevant 21. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen? 22. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner? 23. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand? 24. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder? 25. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Ja Bør undersøges Nej Bemærkninger/begrundelse Beskyttelseszoner udlægges/ opretholdes jf. bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven Der opretholdes beskyttelsesområde på 150 m omkring indvindingsboringen i forbindelse med indvindingstilladelsen, hvor det ikke er tilladt at etablere spildevandsanlæg eller andet der kan forurene grundvandet. Om hensynet til grundvandsbeskyttelse vil få betydning for andre forhold, vil blive afgjort i det enkle tilfælde, eksempelvis i sager om etablering af jordvarmeanlæg. Tilladelsen indebærer at nye tilladelser til grundvandsindvinding i nærområdet begrænses medens eksisterende kan opretholdes. Nærmeste vandløb er Resdal Bæk, som ligger ca. 500 meter nordvest for de ansøgte boringer. Bækken er et tilløb til Mausing Møllebæk, der løber videre ud i Hinge Sø. Bækkens nuværende tilstand og målsætning er God økologisk tilstand. Bækken er ligeledes udpeget som et 3 vandløb jf. naturbeskyttelsesloven 1. I tilknytning til bækken findes der en række 3 eng og mose. Målsætningen for Resdal Bæk er en maksimal påvirkning på 10 % af medianminimumsafstrømningen. I Vandplanforslaget er der ikke angivet nogen overskridelse af målsætningen. Der er ikke i forbindelse med nærværende tilladelse gennemført beregninger af den aktuelle påvirkning af bækken som følge af vandindvindingen. Det vurderes dog, at den forholdsvis begrænsede vandindvinding i området ikke vil overskride den maksimale tilladte påvirkning af bækken og påvirke 3 områder, herunder udpegede bilag IV-arter. På baggrund af den relative lille indvinding jævnt fordelt over året, og afstanden til bækken vurderes det, at indvindingen ikke påvirker området væsentligt. 1 Lov om naturbeskyttelse nr. 933 af 24. september 2009 Teknik- og Miljøafdelingen Skema udarbejdet 23. juni 2009

12 26. Forudsætter anlægget rydning af skov? 27. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker? 28. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder: Nationalt Internationalt (Natura 2000) Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV? Forventes området at rumme danske rødlistearter? 29. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet indenfor: Overfladevand Grundvand Naturområder Boligområder (støj/lys og luft) 30. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område? 31. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk Kulturelle landskabstræk Arkæologiske værdier/landskabstræk Æstetiske landskabstræk Geologiske landskabstræk Nærmeste Natura 2000 område er Stenholt Skov og Stenholt Mose (EF habitatområde) som ligger ca. 5 km sydvest for indvindingsboringerne. Udpegningsgrundlaget hertil forventes ikke påvirket. Påvirkningen er ikke uacceptabel jf. ovenstående som flg. af beskeden vandindvinding. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 32. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning? 33. Er der andre anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Bemærkninger/begrundelse Ud fra potentialekort over de primære grundvandsmagasiner ses, at grundvandet strømmer i nord-nordøstlig retning. Boring DGU nr som ligger meter nord for de ansøgte boringsplaceringer viser, at grundvandsspejlet for det primære grundvandspotentiale ligger ca. 34 meter under terræn, svarende til kote 50. Boring DGU nr er filtersat i prækvartært frit grundvandsmagasin bestående af kvartssand. Under kvartssandet er der anboret vekslende lag af glimmerler, som kan udgøre bunden af grundvandsmagasinet. Sammenholdes Teknik- og Miljøafdelingen Skema udarbejdet 23. juni 2009

13 denne boring med undersøgelsesboring DGU nr beliggende meter vest for er der i samme kote gennemboret 3 meter glimmerler og derunder 57 meter med kvartssand til kote -20. Grundvandsmagasinet overlejres af vekslende lag smeltevandssand, moræneler og smeltevandsler. Med baggrund i disse oplysninger forventes boringerne at kunne filtersættes i kote Er der andre kumulative forhold? 35. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal? 36. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen? 37. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunes område? 38. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande? 39. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige: Enkeltvis Eller samlet De ansøgte boringer placeres i et område med drikkevandsinteresser i delopland Gudenå Nord i hovedvandoplandet til Randers Fjord. I Vandplan for Randers Fjord, er der angivet en maksimal indvindingsprocent på 35 af grundvandsdannelsen. I deloplandet er indvindingsprocenten samlet i vandplanen beregnet til 24,5. Det vurderes ligeledes, at den maksimale indvindingsprocent ikke overstiges lokalt, da der indenfor nærområdet kun finder en begrænset vandindvinding sted. Nærmeste almene vandforsyning er Serup Vandværk med en årlig tilladelse på m 3 /år meter nordøst for de ansøgte indvindingsboringer. Nærmeste boring til erhvervsindvinding (markvanding) med en årlig indvindingstilladelse på m 3 /år findes ca meter nordvest for de ansøgte indvindingsboringer. Indvindingsoplandets areal svarer til et teoretisk areal på 50 ha. ved en grundvandsdannelse på 100 mm/år Teknik- og Miljøafdelingen Skema udarbejdet 23. juni 2009

14 40. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks? 41. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen? 42. Er påvirkningen af miljøet: Varig Hyppig Reversibel Konklusion/opsummering Er der i ovenstående udpeget væsentlige miljøpåvirkninger, som betyder at projektet er VVM-pligtigt? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Bemærkninger/begrundelse Teknik- og Miljøafdelingen Skema udarbejdet 23. juni 2009