STORE TRÆER TIL SMÅ KUNDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STORE TRÆER TIL SMÅ KUNDER"

Transkript

1 STORE TRÆER TIL SMÅ KUNDER Mimi Hvass,,, At plante store træer er blevet et hit. Også i private haver. Med eller uden fagfolk som rådgiver. Der er i alle tilfælde faldgruber og idéer man skal være opmærksom på. Derfor har Grønt Miljø i 10 numre fra nr. 3/2013 til nr. 2/2014 bragt en serie rettet mod fagmanden der skal vælge et træ til kunden og fortælle om plantning og pleje. Serien er her samlet i et tilpasset layput Serien er baseret på interviews med direktør og indehaver af Sitas, Mimi Hvass, og landskabsarkitekt Viggo Folkmann. Sitas er en specialplanteskole for store træer. Teksten er af journalist Lars Thorsen. Grønt Miljø 2014 GRØNT MILJØ / STORE TRÆER 0

2 Når fagmanden skal tale med fru Jensen om et nyt stort træ til haven STORE TRÆER 1 Mange private kunder har grundlæggende ikke nogen fornemmelse for hvad de vil have. Det giver sig bl.a. udslag i nogle meget virkelighedsfjerne forestillinger om hvad et stort træ er. Så hvis fru Jensen siger at hun gerne vil have et stort træ til forhaven, og anlægsgartneren tropper op med et 30 år gammelt bøgetræ med en stammeomkreds på 60 centimeter, så er det næsten garanteret at fru Jensen går på halen. Og hvis kunden siger nej tak, når man står ude på adressen, er det for sent at komme tilbage til planteskolen og få pengene tilbage. Det gælder altså om at ramme plet første gang. Derfor er spørgsmålet: Hvad mener de med et stort træ, fru Jensen? Store kroner Ordet stor kan også have andre betydninger i de private kunders terminologi. Mange mener at træet har en stor krone, når de taler om et stort træ. Hvis kunden og anlægsgartneren f.eks. har aftalt at hun skal have et lindetræ på 3 meter, så vil kunden ofte tro at kronen også er 3 meter bred, ikke kun højden. Men et lindetræ i den størrelse ligner et spyd og har måske kun en smal og tynd krone. Det kan give anledning til utilfredshed. I det hele taget er mange træer opretvoksende i de unge år, f.eks. røn og rødløn, og så egner de sig ikke til kunden som vil have den klassiske, paddehatteformede krone med det samme. Her er paradisæble eller blommebladet tjørn til gengæld et godt bud. De får tidligt vandrette grene og danner hurtigt den ønskede runde kroneform, hvilket ikke er tilfældet for de store skovtræer i de unge år. Det gælder om at sikre sig at kunden er parat til at vente ti år på at få det udtryk som de ofte tror at de får fra dag ét. Alternativet er at vælge træer som tidligt får vandrette gre- Når private kunder taler om et stort træ på 3 meter mener de ofte også et bredt træ, ikke et smalt som rønnen til venstre. Derfor er et træ som hurtigt får vandretvoksende grene - som paradisæbletræet herover - ofte et godt bud i en privat have. Foto: P. Kortegaards Planteskole. 2 GRØNT MILJØ / STORE TRÆER

3 ne. Eller med det samme købe et stort træ som er blevet omplantet 8 til 10 gange. For store træer Men det kan også blive for stort. Kunden skal naturligvis have de træer som de vil. Men det er vigtig at rådgive om træets størrelse i udvokset tilstand. Mange steder ser man at der bliver plantet træer som bliver alt for store til de omgivelser og vækstforhold der er og derfor bliver fældet, når de endeligt er begyndt at se ud af noget. Et af de mest udbredte eksempler er kunden som ønsker sig en blodbøg. Her bør fagmanden understrege at sådan et bliver 25 meter højt, hvilket ofte vil få kunden til at forbarme sig. Her er et godt alternativ blodblommen som bliver en del mindre, men stadig har de røde blade der ofte er grunden til at kunden er ude efter blodbøgen. Desuden ser man mange spidsløn og platan på parkeringspladser. Det er store træer som udvikler rødder som der ofte slet ikke er plads til i plantebeddet. Det betyder at det gælder om at få beskåret træerne løbende så rod og top kan passe sammen. Det betyder øgede driftsudgifter som virksomheder og boligforeninger tit ikke har taget med i overvejelserne da de lagde budget for beplantningen. I netop boligforeninger ender det ofte med at der bliver købt for store træer som derefter bliver beskåret så voldsomt at det nærmer sig skamfering. Et træ som fyr er vældig flot i store haver eller på sommerhusgrunde, men de skal placeres rigtigt på grunden så de kan udvikle sig uden at genere. Især østrigsk fyr og skovfyr bliver imponerende høje, men fremstår meget bare forneden (hvor kunden befinder sig til dagligt). Det er dog ikke noget problem på en stor grund eller ved et stort hus. Bjergfyr er dog en mulighed i mindre haver. Den bliver meget bred forneden og omkring 8 meter høj og enormt dekorativ med sin karakteristiske form. Kunden havde fået plantet en række tujaer for at skærme ind mod naboen. Desværre havde gartneren ikke fortalt, at det ville tage cirka 10 år før træerne var store nok til rent faktisk at skærme af. Træerne blev fjernet og i stedet faldt valget på seks avnbøge a cirka 7 meters højde, som giver den ønskede funktion med det samme. Foto: Sitas. Træet længe leve Et interessant spørgsmål - som ofte er et blindt punkt i privates træindkøb - er hvordan træet kommer til at udfolde sig i løbet af hele sit livsforløb. Her får de fleste private kunder et flakkende blik når man snakker om hvordan træet skal se ud om 10, 20, 50 eller 100 år. Ofte drejer det sig bare om den kommende sommer eller at skærme af for naboen. De fleste træer begynder først at være rigtigt flotte når de når 30-års-alderen. Derfor er det vigtigt at man får kunden til at tænke over at træet skal passe til parcellen og grunden så det kan få lov til at blive stående i flere generationer. Et forkert valg resulterer nemlig hurtigt i at træet skal beskæres meget eller giver uønsket skygge der resulterer i at det bliver fældet. Derfor er det altid en god idé at bede kunden om følgende: Du skal se på dette træ hele dit liv, så brug lige 1½ time på at tage ud på planteskolen så du vælger rigtigt. Det handler ganske enkelt om at vælge det rigtige træ til det sted hvor det skal vokse. Sker det, er resultatet både en tilfreds kunde og et træ som kan glæde og gavne i 100 år. GRØNT MILJØ / STORE TRÆER 23

4 Når træet skal flyttes gælder det om at respektere damen STORE TRÆER 2 Det kræver mere omhu at transportere et stort træ ud til kunden end at transportere et læs muldjord af sted, og desværre går det ofte galt under transporten. Man skal være sød og rar ved træet under transporten. Og det gælder under alle dele af transporten - fra planteskolen og op på ladet, under køreturen og ved aflæsningen ude hos kunden. Inden træet overhovedet begynder transporten, kan man beskytte det ved at vælge en klumpplante i stedet for den barrodede variant. På den måde sikrer man at alle etager af rodsystemet forbliver urørte. Et barrodet træ har fået rystet jorden af så rødderne stritter og lettere kan knække. Det er naturligvis billigere og lettere at flytte. Men det har også lettere ved at vælte fordi kronen er uforholdsmæssigt tung i forhold til roden. Desuden tørrer de barrodede hurtigere ud hvis de ikke hurtigt kommer i jorden. Klumpplanterne er langt bedre beskyttede inde i deres jordklump. 1. Når træet skal løftes op på ladet, er det vigtigt ikke at løfte i barken på stammen. Især om foråret er der så meget gang i saftstrømmen i træet at man kan trække barken helt af. Men der kan også opstå mindre skader som måske ikke er synlige den første sæson, men melder sig senere i træets liv. Så regel nummer ét ved træ-transport: løft i klumpen. Som tommelfingerregel bør man ikke med håndkraft prøve at flytte omkring på træer med centimeter i stammeomkreds. Store Lars tænker måske at den snupper jeg, men det ender bare med at der bliver kæmpet frem og tilbage med træet, og mange hugger måske lidt af rodklumpen for at lette vægten. Begge dele kan skade træets senere vækst. Det viste træ er et depottræ og kan derfor flyttes i vækstsæsonen. 2. Oppe på ladet gælder det om at beskytte stammen mod slag og stød. Igen skal træet behandles som et levende individ og ikke bare smækkes op på ladet sammen med håndværktøjet og trillebøren. Træet skal heller ikke fastgøres med reb eller sele direkte om stammen, for når bilen kører, ligger det og rykker frem og tilbage og kan give langvarige skader på stammen. Brug derfor et lærred eller tæppe som mellemlæg. Man skal også sørge for at få hævet kronen så den ikke knækker grene og bliver flad i den ene side. Det kan man eventuelt gøre ved at læne stammen ind over en hævet bom eller lægge den med kronen fri ud over ladets bagkant. Igen skal både bom og bagkant naturligvis være polstrede, eller der skal placeres et blødt mellemlag mellem stamme og kant. 4 GRØNT MILJØ / STORE TRÆER

5 3. Når man vel fremme skal have træet ned, er det vigtigt at rodklumpen ikke bare behandles som en stødpude af jord. Den er en klump hvor rødderne ligger i fin harmoni, et kompliceret system opbygget over mange år. Derfor skal træet bæres af ladet og ikke bare slippes ud over kanten. Sker det, kan det nemlig 4. Transporten af træet fra bilen til plantehullet på små entreprenørmaskiner. En sækkevogn er god til at flytte træer med stammer op til en vinflaskes tykkelse (25 cm stammeomfang). Ofte ser man dog folk flytte træet i en trillebør. På grund af vægtfordelingen svarer det til at køre med trillebøren helt fuld af jord og et læs havemøbler og parasoller oven på. Der er altså stor risiko for at træet vælter af trillebøren og knækker grene eller pådrager sig andre skader. Det er optimalt hvis man kan løfte træet med kran direkte ned i plantehullet. Så sparer man træet for en flytning, og jo færre flytninger jo bedre. Træer har det nu engang bedst når de står stille. skade eller endda knække nogle af hovedrødderne. Nogle hejser træet ned fra ladet ved at binde en sele om stammen, men det er potentielt dødbringende for træet. Aflæsning skal ligesom pålæsning foregå i roden, men eventuelt kan man placere en sele i kronen for at styre den. Hvis træet skal ned fra ladet med håndkraft eller andre løsninger end kran, er transport på en lav anhænger at foretrække. Så skal træet og rodklumpen ikke mingeleres ned fra to meters højde, og man kan ofte blot trille træet af i rodklumpen uden at udsætte det for et højt fald. GRØNT MILJØ / STORE TRÆER 45

6 God plads og god muld. Træerne får en fin mulighed for at klare sig. Når træet skal plantes, så giv plads i bredden og drop græsset STORE TRÆER 3 Selv hvis man har valgt det perfekte træ til opgaven og har passet godt på både rod, stamme og krone under transporten, kan der stadig nå at gå meget galt. Selve plantningen er netop det sted hvor det oftest går galt. For træet skal stå i sit nye plantehul resten af sit liv, men uden ordentlige vækstbetingelser bliver livet hverken særligt langt eller særligt kønt at se på. En løs jord at vokse i Tænk på træet som en patient der lige har overstået en operation. Det skal have det så godt som overhovedet muligt. Det har træet ikke hvis jorden uden om plantehullet er komprimeret, enten i form af hård jord eller belægninger. Så vil træets rødder køre omkring sig selv ligesom man kan se i en urtepotte. Og træet bliver næppe større end det hul der er gravet. Sådan er det med mange vejtræer der er plantet i små plantehuller omgivet af pakket jord eller stabilgrus. Tænk på at træets rødder breder sig vandret ud i den øverste meter jord hvor der er ilt. Og hvis rødderne ikke kan brede sig, vil kronen heller ikke. Træet kan godt trives og gro, men efter år vil det typisk stagnere bl.a. på grund af de trange forhold. Det er en god tommelfingerregel at hvis jorden er nem at grave i med en spade, så er jorden også nem for rødderne at vokse ud i. Hvis ikke man kan grave med en spade i jorden, vil træets rødder nok heller ikke trænge ind i jorden, og så har rødderne kun selve plantehullet at boltre sig i. Når man alligevel bekoster et stort træ, bør man derfor sørge for der er ret stort område med løs jord nær plantehullet. Hvor stort? Så stort som muligt. Og regn ikke med at rødderne vokser under en belægning. Det sker sjældent. Så hvis ikke man vil ofte en belægning, må man sørge for at plante et stykke fra den. En hård jord kan løsnes ved at gennemgrave den med en minigraver. Alternativt kan man plante træet ovenpå jorden i et højbed. Jorden under skal brydes og forbedres så godt som muligt så nogle rødder kan søge lidt længere ned. Men ellers vil de gro vandret i det nye bed som selvfølgelig skal være så bredt som muligt. Man kan f.eks. afslutte med kampesten hele vejen rundt eller en anden pæn afslutning. Et passende plantehul Hvis jorden er løs og god, behøver selve plantehullet i teorien ikke at være større end klumpen. I praksis er det dog fordel at hullet er bredere, så man kan få klumpen ned uden bøvl og besvær. Cirka dobbelt så bred. Så er den nærmeste 6 GRØNT MILJØ / STORE TRÆER

7 jord uden for klumpen også garanteret løs og nem at vokse ud i. Hullets dybde skal være som klumpen er høj, men bunden bør løsnes så rødderne også her har let spil. Når jorden skal være løs i bunden, er det også fordi at overskydende vand kan kunne sive ned. Når man graver et lille hul i en hård, pakket jord, sker der ofte det at træet kommer til at stå i et bassin af vand. Det er nemlig her vandet løber hen når det regner da det har svært ved at synke ned i den hårde jord. Det medfører at træet i lange perioder står med rødderne oversvømmede, fordi vandet kun meget langsomt siver væk. Ingen træer kan overleve dette på sigt. nødvendigt med opbinding af de helt store træer, men opbindingen gøres for en sikkerheds skyld. Bunddække, ikke græs Lad være med at så græs rundt om stammen. Mindst 1 til 1,5 meter i diameter bør friholdes fra græs. For det første er græs meget konkurrencedygtigt og tager meget af det vand og den næring træet skal bruge. For det andet skal græs klippes. Det betyder at græsslåmaskinen kommer farligt nær stammen, og hvis der først bliver hul i barken, er der frit slag for svampe mv. Træet er svagt når det bliver plantet, så hvis der både er konkurrence fra græs og påkørselsskader, er der ikke meget overskud til at vokse sig stort og flot. Derfor er det vigtigt at tænke områdets fremtidige drift med ind, når man planter træet. Her kan man f.eks. lave et bed af mindre konkurrerende bunddække så f.eks. vedbed, cotoneaster, vincasom kan vokse sammen til en ø omkring træet. Træet er en patient som skal have kærlig behandling. Ikke jord op ad stammen Når man har gravet sit plantehul og har sikret at træet vil blive plantet i god muldjord, er tiden kommer til at sætte træet ned. Her vælger mange at pille nettet om rodklumpen af, men det skal man kun hvis det f.eks. er lavet af kunststof akryllærred der ikke forgår i jorden. Fra danske leverandører er klumpen oftest pakket ind i jutelærred og jernkurv som ikke er galvaniseret. Det vil forgå af sig på få måneder. Træet skal plantes så toppen af rodklumpen er i niveau med resten af terrænet. Ikke noget med jord op ad stammen. Efter plantningen er det en god idé at fastgøre træet med pæle så roden kan få ro til at vokse fast. Det er vigtigt at pælene bliver banket ned ved siden af og ikke igennem klumpen. For at få pæle til at stå lodret og få selerne til at være stramme, er det en god idé at banke pælene i med en smule smig bort fra stammen. Når seler strammes op, retter pælene sig ind i lod. Hvis man bruger almindelige ubehandlede træpæle, vil de rådne bort i løbet af et par år, og når det er sket, kan man sparke dem væk, for så har træet alligevel ikke længere brug for støtte. Til de helt store træer holder pæle ikke. Her fastgøres klumpen med jordankre eller klumpen fastspændes til armeringsnet med seler. Barduner til toppen kan også anbefales. Nogle mener at det ikke er Træet er plantet i et lille plantehul og er omgivet af komprimeret jord. Plantehullet vil virke som et bassin. GRØNT MILJØ / STORE TRÆER 67

8 Uden vand at drikke, duer det nyplantede træ ikke STORE TRÆER 4 På planeten Jorden afhænger alt liv af vand. Det gælder også træer. Og det gælder især større træer som lige er blevet omplantet. Problemet med træer og vandmangel er at den private kunde (og de fleste andre) ikke kan se at træet mangler vand før det er for sent. Hvis tulipanerne begynder at hænge, så kan man give dem vand og få dem på ret kurs igen, men hvis først træets blade begynder at hænge, er der som regel ikke meget at gøre. Det gælder altså om at have en plan for træets vanding i de første år efter plantningen. Vand hver uge Så snart et træ er flyttet og plantet på ny, begynder rødderne at gro og udvikle nye, fine spaghetti-rødder. Til gengæld sker der ikke meget i toppen. Træet har efter omplantningen højst en moderat vækst, det får mindre blade, færre blomster og færre frugter hvis det overhovedet får nogen. Det er fordi næsten al træets energi bruges under jorden hvor rødderne breder sig for at finde vand. Men den naturlige vandforsyning er ikke nok når det gælder nyplantede træer, især store træer. Derfor skal træet i sin første vækstsæson vandes hver uge - fra bladene springer ud i maj og til de falder af i oktober. Mange tror fejlagtigt at de kan plante træet i efteråret og dermed undgå den store opgave med vanding den følgende sommer. Men den går ikke. Træet skal vandes hver uge i sin første vækstsæson. Sommerregnen slukker ikke tørsten I den første vækstsæson skal træet have 20 til 70 liter (alt efter træets størrelse) i hver ugentlig vanding. Derudover skal man bruge sin sunde fornuft. Har der været skybrud, kan man droppe en vanding, mens en tørke kan kræve to vandinger om ugen. En let sommerregn batter ikke meget, og træet skal vandes alligevel. Det er vigtigt at understrege over for private kunder som ofte ikke har meget begreb om hvor lidt vand der når træets rødder under et par timers almindelig, dansk regn. Anden vækstsæson bør man vande 6 til 8 gange i løbet af sommeren - og igen korrigere i forhold til vejret. Gødning efter vanding Det anbefales normalt ikke at give træer gødning. Men den ekstraordinære vanding i træets første år kan betyde at der er skyllet så mange næringsstoffer ud af jorden at balancen skal genoprettes. Derfor bør man gøde træet med NPK-gødning (kvælstof, fosfor, kalium) med høj kvælstofprocent i træets anden vækstsæson. Det skal gøres i april og juni, men ikke senere. Gødningen udgør nemlig et energitilskud som træet ikke skal have i august hvor det snart skal til ro. Giver man Egetræ sprang ud, men overlevede ikke. Synderen er højst sandsynligt vand - men for meget eller for lidt? Der er vandingspose, så hensigten har været god, men måske er træet blevet glemt i vandingsprogrammet eller også har vandet ikke kunnet komme ud af poserne? Det kan også være græsset som er vandtyven. Det får lov at stortrives her da græsklipperen ikke kan komme til. Eller har træet fået for meget vand? Der er 2 poser omkring som i alt kan kan indeholde 140 liter. 8 GRØNT MILJØ / STORE TRÆER

9 En vandingspose kan ellers være med til at sikre at man husker at vande træet hver uge i de første vigtige år efter plantningen. Til gengæld er den ikke smuk, og man skal sikre at vandet også kommer ordentligt ud. Græs er en hård konkurrent for nyplantede træer, både i forhold til vand og næring. Desuden risikerer stammen at blive påkørt hver gang græsset skal slås. Derfor er det en god idé at lave et bed omkring træet. Som man kan se, er der også gødet. Den hyppige gødning i træets første år kan skylle mange næringsstoffer ud. Foto: Mads Tovgaard. gødning for sent, er der risiko for at knopperne bliver for store og får frostskader. Vandingsmetoder Helt overordnet skal man starte med at minde fru Jensen om at hun ikke skal vande midt på dagen. At grave en vandingsvold rundt om stammen er en god måde at sikre at vandet rent faktisk når ned til træets rødder. Vandingsposer kan også være en god løsning, selv om den ikke er særlig klædelig. Til gengæld skriger den næsten vand mig og er en evig reminder om at træet skal have vand. Det er dog vigtigt at sikre, at vandet også løber fra posen og ned til rødderne. Ofte ser man vandingsposer langs de danske veje som 2-3 dage efter vandingen stadig står fulde af vand. Så skal man ryste van- dingsposen, se om noget stopper hullerne eller simpelthen stikke nye huller i bunden. Mere problematisk kan det være med drypvanding da vandet som regel er fordampet inden det når at komme træet til gode. Det kan også være svært at sikre at der også kommer vand nok ud til, for enden af slangen, og desuden kan slangen kalke til. Drop græsset (igen) Græs kan - som nævnt tidligere i denne serie - ikke anbefales som bunddække under træer. Det skyldes primært risikoen for påkørsel af stammen ved græsklipning, men græsset tager også meget vand fra de øverste 20 cm jord. Det betyder i realiteten at mange overfladiske vandinger og mindre regnskyl slet ikke vil nå træets rødder. GRØNT MILJØ / STORE TRÆER 89

10 Naboen skal skjules STORE TRÆER 5 Ønsket om at få afskærmet sin have er en af de hyppigste grunde til at privatkunder vælger at få plantet et stort træ. For selv om naboen er rigtig flink, behøver han jo ikke stå og glo, mens du sidder og spiser en croissant i baghaven. Ellers måske synes du ikke at hans tag med højglanstegl er lige så dejligt at kigge på som han selv synes. Afskærmning kan opnås med mange træarter, og alle haver, kunder og naboer er forskellige. Skal der afskærmes hele året? Og i hvilken højde? Og nu eller om ti år? Tæt stedsegrønt Hvis der skal afskærmes fuldstændigt året rundt, er thuja og cypres noget af det mest dækkende. Bl.a. er Thuja occidentalis Brabant meget tæt både sommer og vinter. Desuden er det ikke alle grønne fagfolk som er klar over at man kan opstamme både thuja og cypres. Men det kan man. Og det giver god mening, for uden beskæring vokser de op og ligner lange cigarer som mange forbinder med kirkegårdsplanter. Hvis de stammes op, ligner de rigtige træer. Det er meget eftertragtet blandt private kunder. Stammen er flot rødbrun. Hvis man løbende klipper den dominerende topknop af, topknoppen som er gearet til at gøre træet højt, får sideknopperne mere dominans. Derved udvikler træet en bredere krone. Kirsebærlaurbær er en af de andre stedsegrønne muligheder. Den er god op til 4 meter, men er frostfølsom. Taks er tæt og smuk, men også dyr hvis man køber den højere end tre meter. Fyrretræer kan godt lukke af, men de bliver generelt så høje at de ikke er egnede i mindre, private haver. Måske kan man bruge bjergfyr der udvikler sig meget bredt forneden og bliver omkring 8 meter. Østrigsk fyr eller skovfyr bliver meget bare forneden. Kristtjørn og rododendron kan bruges, men de kan være svære at finde i store størrelser i planteskolerne da de vokser meget langsomt. Den glemte bambus Husk også bambussen. Den er i vidt omfang glemt på grund af den store blomstring og død i 1990 erne og de tidligere 2000 ere hvor mange haveejere opdagede hvor besværlig det er at grave et bambuskrat op. Men der går 100 år før de nye planter blomstre, så brug bare bambus og lad fremtidens generationer be- kymre sig om afblomstringen. Kirsebærlaurbærbuskene har i høj grad overtaget den funktion som bambus havde (og kan få igen) som lav afskærmning. Men bambus er hårdfør og kan klare de danske forhold. Den kommer op i 3 meters højde, den har en anden type blad end man normalt ser i danske haver, og du kan høre lyden i den når det blæser. Bøg og vintereg Der er også andre muligheder end stedsegrønt, også selv om ønsket er helårsafskærmning. Eksempelvis bøg der beholder de visne blade om vinteren, så længe man holder den under cirka 4 meter. Det er nemlig de unge og de nederste skud som holder på bladene. Men når der er tale om bøg, skal man selvfølgelig fortælle kunden at det er nødvendigt med årlig beskæring - ligesom hækken. Ellers bliver lav afskærmning i løbet af 100 år udskiftet med et 20 meter højt kronetag. Vinteregen kan også holde de visne blade og endda uden beskæring. Men man skal huske at fortælle kunden at der ingen garanti er for at de visne blade bliver på, for der kan være forskel i generne på de forskellige frøformerede træer, og der kan komme vintre med storme eller endda orkaner som kan få det hele til at blæse af. Tre opstammede Thuja occidentalis Brabant plantet i gruppe for at lukke af mod nabohus. Mindre, tætte løvtræer Det er også en overvejelse værd om afskærmningen behøver at være fuldstændig. Nogle gange er det nok blot at sløre lidt. Desuden bliver haven ikke brugt meget i de kolde måneder, så oftest er en afskærmning af løvtræer at foretrække da de giver et mere levende udtryk og følger årstidernes skiften. Mange gange er avnbøgen et godt bud hvis man vil bruge store træer til afskærmning. Den tåler beskæring og har en tæt finkvistet grenstruktur. Det er eksempelvis ikke tilfældet med en hestekastanje, som er langt mere grovgrenet og 10 GRØNT MILJØ / STORE TRÆER

11 1 ud af 6 store avnbøg plantes for at sløre nabohuset. Kunden havde to år før fået plantet en to meter høj thujahæk i håb om at den ville dække på et par år. Men træer tager tid. Nyplantede træer skal danne rødder før tilvæksten bliver normal, og det tager cirka to år. Først blev der plantet fire kugleacasier, men de gav praktisk talt ingen afskærmning. To thujaer gjorde derimod en forskel fra dag 1. mere gennemsigtig om vinteren, især i de unge år. Lind er også vældig velegnet og ofte brugt som stramt klippet stammehæk for at dække de meter der er fra almindelig hæk og op. Man skal dog gøre kunden opmærksom på hegnsloven hvis der skal plantes lige bag ved skel. Hvis kunden i stedet vil have træer som ikke bliver så store, er tjørn og visse typer af paradisæbler interessante valg. De slører godt, får tidligt vandrette grene og har et naturligt, solitært udtryk. Træerne får både blomster og høstfarve i form af blade eller bær. Et andet mindre træ som slører godt, er blodblomme. Den har sortrøde blade lige som blodbøgen, men bliver ikke højere end 4-6 meter, hvilket typisk er den højde som de private kunder ønsker. Den får desuden smuk blomstring om foråret. De tætteste af de mindre træer er kuglespidslønnen eller kugleplatanen med deres store blade. Men kugleacasien er sart og springer meget sent ud. På disse kugler kommer alle grene stort set fra samme punkt i kronen hvilket gør dem meget tætte. Træerne er meget ensartede og kan virke lidt unaturlige, men de kan med deres tæthed opfylde kundens ønske om sommerafskærmning og ingen beskæring. Det er vigtigt at få understreget over for kunden at træer tager tid. Hvis man ønsker at afskærme naboens toetages ejendom, er det ikke nok at plante en stribe to meter høje thuja. Det kommer til at tage mange år før de skærmer tilstrækkeligt, og det kan den private kunde ikke vente på. De vil have problemet løst NU og vil ofte gerne betale ekstra for et veludviklet træ, så problemet med naboen kan blive løst - næsten - straks. GRØNT MILJØ / STORE TRÆER 10 11

12 Parkeringsplads, hvor træerne skal kæmpe med rodudviklingen, overfladevandet og bilpåkørsler. vejsalt, selv om der traditionelt ikke saltes så hårdt på parkeringspladser. Man kan også lægge kompost ud oven på plantehullet og skiftet det ud én gang om året. Komposten binder nemlig saltet. Hvis arealet saltes, er det en god ide at vælge mere salttolerante træer. Det gælder bl.a. robinie og alle typer eg, herunder søjleeg som også er en flot løsning der ikke bliver så bred. På parkeringspladsen STORE TRÆER 6 Denne artikelserie er rettet mod store træer til private havekunder. Det er sjældent at de ligefrem har veje og parkeringspladser, men dem finder man tit lige uden for haven. Her er det store problem at give træerne plads nok. Et godt udgangspunkt er at satse på få træer der til gengæld har den plads der skal til - især i jorden. Det bestemmer hvilke træer man kan få. Gode, store bytræer som lind, platan og spidsløn skal have et stort bed. Man kan f.eks. skele til Københavns Kommunes definition på et superplantehul. Det er et bed hvor rødderne kan brede sig frit på mindst 15 m 2 og 0,8 meters dybde. Tilstrækkelig er nok et bedre ord end super. Har man ikke mulighed for at give træet ordentlig plads, bør man vælge et mindre træ. Det behøver ikke nødvendigvis være et naturligt lille træ. Det kan også være et stort som holdes nede med løbende beskæring. Det belaster bare driftsbudgettet, og det skal være et træ der kan tåle be- skæring. Det kan f.eks. lind, men den skal klippes mindst hvert 2. år så kronen ikke udvikler sig for meget. Linden kan slet ikke tåle at vokse sig for stor til et lille plantehul. Om kanter og salt Uanset om plantehullet er lille eller stort, skal man huske at få lavet en høj kant rundt om det. Ikke kun for at forhindre påkørsel, men også for at undgå at regnvandet fra parkeringspladserne løber ned i plantehullet og drukner træet i dets lille badekar omgivet af komprimeret jord. Desuden beskytter en høj kant mod en del af vinterens Om kugler og frugt Så længe vi taler om parkeringspladser, er frugttræer generelt en dårlig idé. Æbler der bombarderer forruden er sjældent et hit blandt bilister. Men også andre træer sviner for meget, bl.a. lind, birk, kastanje og paradisæble. Blandt de mindre træer er kuglespidsløn eller en kugleplatan en mulighed. Kugletræerne giver et særligt, kulturpræget udtryk og er manipuleret så de passer til det de skal. Husk dog at få træerne i den rigtige podehøjde så der er plads til trafik nedenunder. Japanske kirsebærtræer er normalt et af de private kunders yndlingstræer, men her bør offentlige indkøbere (og deres rådgivere) være lidt mere påpasselige. Hvad der kan være et flot festfyrværkeri, kan i en hel allé blive til et lyserødt helvede. Med mindre man elsker den slags. Et godt eksempel på plantning på offentligt, befæstet areal - Nytorv i København får plantet en stor eg. Bemærk det store plantehul og den høje kant omkring plantebeddet. 12 GRØNT MILJØ / STORE TRÆER

13 Den private have skriger på et frugttræ STORE TRÆER 7 En privat have skal da have et frugttræ. Ikke bare for frugtens skyld. Det har også en god størrelse til haver. Og er som regel smukt blomstrende, ofte med hvide blomster. Derfor er det oplagt at anbefale et frugttræ til private kunder og oplagt også at give det en hovedrolle i haven. Gerne midt på græsplænen hvor man kan nå frugten hele vejen rundt, hvor barnevognen kan stå i skyggen, og hvor man kan dække op med hvid dug og kaffestel. Frugttræet er et symbol på et smukt og givende familieliv. For ikke at tale om alle de måder - i kager, syltede eller rå - man kan bruge frugterne på. Og med to stærke træer og en hængekøje har man det perfekte billede af et idyllisk haveliv. Æbletræet er danskernes traditionelle valg i frugttræ, men i de senere år har kirsebærtræet fået enorm popularitet. Æbletræet har dog i de unge år en bedre form end kirsebærtræet. Kunderne efterspørger som regel træer som er næsten lige så brede som de er høje da det er de flestes opfattelse af den rigtige form. Det er æbletræet godt til. Det deler sig i hovedgrene allerede i en meters højde. Det gør også træet skulpturelt smukt og godt at klatre i. Også blommetræer danner en fin skulptur. Kirsebærtræerne er meget opadstræbende indtil de får etableret sig ordentligt. Glem smagen Private kunder går generelt meget op i smagen, men den får ofte for stor vægt. En del kunder vælger æblesorten Elstar (en blanding af Golden Delicious og Ingrid Marie) selv om træet ikke er så smukt og harmonisk som de fleste andre æbletræer. Men uanset sort smager æblerne kun godt i et par uger, mens træet skal pryde haven hele året. Derfor giver det god mening at anbefale kunden at lægge mere vægt på træets facon end på frugten. Desuden er smagen lunefuld. Folk synes at Pink Lady fra supermarkedet smager dejligt, men glemmer at de er manipulerede og sprøjtede. Nogle år får æbletræet i haven skurv eller svamp. Andre år sidder smagen lige i skabet, men folk skal vide at de ikke får lige gode æbler hvert år. Mange private kunder vælger også frugttræer ud fra den idé at træet skal være selvbestøvende. Men som tommelfingerregel skal træet nok blive bestøvet, hvis der er et tilsvarende frugttræ inden for en vis radius (cirka 2 km). Man bør dog tænke på frugten på f.eks. kirsebærtræer og blommer som en bonus, ikke en garanti, især på de små træer. Kirsebær er - hvis de overhovedet kommer - grønne til at starte med, og dem elsker duerne. Når bærrene er ved at blive røde er der andre fugle som spiser dem. Når tiden endelig er moden til at kirsebærrene bliver sortrøde, er der ikke mange tilbage, især på et lille 3-4 meter højt kirsebærtræ. Og med blommer er der kamp med både bier, hvepse og orm om frugterne, og desuden er træet vekselbærende, så der er år helt uden frugt. Gammel frugttræjord Det er ikke altid så smart at plante frugttræer i jord hvor der lige har stået frugttræer. Hvis kunden har et gammelt frugttræ, og vil have et nyt i samme hul, har man et problem. Jorden er træt og skal skiftes ud eller jordforbedres grundigt. Frugttræer, især stentræsfrugter, tager nemlig meget næring fra jorden, så jorden skal have ny energi hvis man vil plante et æbletræ, hvor der tidligere har vokset et æbleeller blommetræ. Og det kan være lidt af et arbejde når hele roden skal væk, stubfræseren skal frem og ny jord skal tilføres. Så er det næsten lettere at vælge et andet sted. Kunderne drømmer om et voksent æbletræ. Et ungt er hvad de kan få, men så gerne med bred krone. Klatretræspotentialet er allerede tydeligt. GRØNT MILJØ / STORE TRÆER 12 13

14 To kugletræer som holder vagt foran hoveddøren. Det er et typisk plantested for kugletræer - i dette tilfælde kuglenaur. Foto: SITAS. De kunstige kuglers berettigelse STORE TRÆER 8 De er kunstige som bare fanden - kugletræerne - men det er ikke alle private kunder der elsker viltre haver og naturlige, krogede træer. Og selv om kugletræerne ofte har et dårligt rygte blandt anlægsgartnere og landskabsarkitekter, har de faktisk mange kvaliteter som de private kunder sætter pris på. Honnør i forhaven Med kugletræets specielle udtryk er det vigtigt at overveje hvor i haven man placerer det. Generelt er kugletræer oplag- Kugletræer er generelt små, men med undtagelser. Denne kuglespidsløn må være en af de absolut største i Danmark. Landskabsarkitekt Viggo Folkmann står under for at give målestokken. Foto: SITAS. te f.eks. på terrasser eller i forhaven hvor de kan stå og sige goddag på vej ind i huset. De egner sig bedst i en systemplantning hvor der i forvejen er et højt plejeniveau, og hvor der f.eks. står 6-7 træer og gør honnør når man ankommer. En anden grund til at kugletræerne fungerer tæt på terrassen er at de bliver meget tætte og derfor kan fungere som parasol for solen, f.eks. over sandkassen. Den meget tætte og præcise krone er også en god skærm i forhold til naboens eller egne vinduer. Længere ude i haven er det bedre med mere naturligt udseende træer. Kugletræer fungerer heller ikke så godt midt på græsplænen eller som solitærtræ. Det ligner nærmest en efterladt soldat. Kan ikke stammes op Kugletræer bliver generelt ikke så store. Selv som fuldvoksent har det kun en beskeden kronediameter. Derfor har træerne også et ret lille rodnet. Det er en fordel ved belægninger og bygninger. Og ved træplantning tæt på bygninger, adgangsveje og på parkeringspladser hvor der ikke er så gode muligheder for rodudvikling. Depotdyrket kuglespidsløn klar til ekspedition - selv på en varm sommerdag. Foto: SITAS Man skal dog - især på parkeringspladser og veje - huske at vælge et træ som er podet i den rigtige højde. Det er her at grenene - der danner den runde krone - udgår fra. Man kan ikke bare stamme træet op så der opstår en ny rund krone højere oppe. Mange private haveejere tror at selv om et træ kommer med grene i f.eks. 1½ meters højde, så vil de bevæge sig højere op på stammen i takt med at træet bliver højere. Det gør de ikke da træer skyder fra grenspidserne. Så man skal altså sikre sig at det bestilte træ er podet i den højde som kunden ønsker grenene skal befinde sig i når træet er fuldvoksent. Kugletræer udvikler sig som en liggende flad oval krone, der kan minde om en paddehat. Grenene kommer stort set fra samme punkt på stammen lige over podehøjden som kan variere efter ønske. Den dovne haveejer vil også sætte pris på at kugletræerne ikke behøver at blive beskåret. De er manipulerede, så de selv finder og holder deres form. Skal træet beskæres, f.eks. af pladshensyn, kan kugletræerne dog sagtens tåle det. Ikke altid akacie Nu er kugletræ jo ikke en art, så hvilken art skal man vælge? De mest almindelige er kuglespidsløn, kugleplatan og kugleakacie, men man kan også få f.eks. eg og ask som kugler. To af de mest velegnede herhjemme er spidsløn og platan. Alligevel anvender mange stadig kugleakacie der var meget moderne for cirka 30 år siden, men er meget svær at dyrke og få til at trives i Norden. Derfor er det vigtigt at spørge nærmere ind, hvis en kunde beder om en kugleakacie. For er kunden klar over at en kugleakacie først springer ud midt i juni, mens en kuglespidsløn springer ud allerede i midten af april? Og at akacien ikke er grøn længere i slutningen af sæsonen af den grund? Desuden vokser kuglespidsløn og kugleplatan hurtigere ud og er mindre modtagelige for svamp. Og de koster stadig cirka det samme som akacierne. Det får oftest selv kugleskøre kunder til at fravælge akacien. 14 GRØNT MILJØ / STORE TRÆER

15 Vinterhavens træer STORE TRÆER 9 IDanmark er træerne kun grønne i omkring 7 måneder. Alligevel overvejer de færreste private kunder hvordan træerne opleves uden for vækstsæsonen. Og hvis man ser på de vinternøgne vejtræer, gælder det tilsyneladende også de offentlige kunder. Der er dog mange muligheder for at skabe liv blandt havens største indbyggere i de visne måneder. Når fuglene tager mod syd, kommer de stedsegrønne for alvor til sin ret. Derfor bør fyr, thuja og gran være blandt overvejelserne, når trævalget skal tage højde for 12 måneders haveliv. De giver farve, volumen og fanger sneen på dekorativ vis. Også som vejtræ kunne det være spændende især at bruge opstammet fyr som tåler salt bedre end så mange andre træer. Selv steder uden nævneværdig sne, f.eks. på den spanske ø Mallorca, er fyr et meget brugt træ der er både dekorativt og sejlivet. I private haver skal man bare passe på størrelsen, men den kan holdes i ave ved at klippe lysene af. Når de unge skud er lillefingerlange, kan de knækkes af. Så holder man fyrretræet nede uden at lave større beskæringer som generelt ikke pynter på fyrretræer. Vil man have et træ som ikke bliver helt så bredt som en fyr, er thuja et godt valg. Desværre forbinder mange træet med en kirkegård, men for at friske træet lidt op, kunne man stamme kjolen lidt op så benene kommer frem. Derved får thujaen et helt andet dynamisk udtryk og ligner mere et træ end en søjle. Husk nålefaldet Uanset om det eviggrønne valg falder på fyr, thuja eller gran, så skal man ofte minde de private kunder om at nåle ikke lever evigt. Mange kunder tror at træet er ved at dø når nålene falder af i efteråret, men sådan er det, for forfaldet foregår stadig bag nåletræets facade. Vi ser kun den yderste, grønne kappe af nåletræerne, men jo længere ind ad grenen man kommer, jo færre nåle er der, for det er tredjeårsnålene der falder af. Nålefaldet betyder også at Blandt de løvfældende er vintereg og bøg (billedet) nogle af de bedste til at beholde bladene og give både farve og lyd. De stedsegrønne som denne lille fyr beholder både farve og fylde. jordbunden over årene bliver dækket af nåle, som sænker jordens ph-værdi. Hvis man skal til at plante løvtræer på et sted hvor der i årevis har vokset nåletræer, er det derfor nødvendigt at udskifte al jorden inden man sætter træet i. Lad det være løv Ikke alle løvfældende træer er på forhånd diskvalificeret til vinterhaven. Bøg og vintereg kan beholde de visne blade, og de giver både den raslende lyd af vind i bladene og den smukke mahogni-brune farve. Og mange arter, der lader bladene falde i efteråret, har smukke grene eller stammer at byde på. Det gælder eksempelvis tibetansk kirsebær og kobberbirk hvor stammen og hovedgrenene træder flot frem og giver farve til den ellers farvefattige vinterhave. Skal vi et lille smut væk fra træerne, kan vi fremhæve den rødgrenede kornel - en vinter- busk som med sine bordeaux til røde høstfarver og knaldrøde grene ligner et flammende bål midt i haven. Æblekugler Noget af det mest dekorative er dog æbler der stadig hænger grønne eller røde og lyser i vinterens skumringer. Desværre er det nogle af de gamle danske æblesorter der er bedst til at holde på æblerne. De er svære at finde og bliver praktisk talt ikke produceret mere. Til gengæld kan man bruge paradisæbler der sidder på træet indtil frosten kommer, hvorefter æblerne skrumper ind som rosiner på grene. Det samme gælder også bær fra røn og tjørn der er dekorative indtil frosten, men så længe vinteren er mild, har træerne i haven nærmest julepyntet sig selv. Og med en podning af mistelten på paradisæbletræet bliver der sat trumf på den selvpyntede vinterhave. GRØNT MILJØ / STORE TRÆER 14 15

16 skærer i sensommeren hvor træets naturlige modstandskraft er størst. Æblebeskæring Æbletræet er vel den art som bliver beskåret mest fordi haveejeren vil have træet til at give mange frugter som nemt kan plukkes. Skal træet leve op til det, så skal det beskæres så det udvikler en bred, lav krone, nærmest som en paraply. Det gør man ved at studse hovedstammerne for småkviste, og krongrenene skal udtyndes så lys kan trænge hen til æblerne. For at udvikle den brede, lave krone skal indadvendte grene også klippes bort og opadstræbende grene klippes ned til en udadvendt kvist eller knop. Beskæring af krydsende gren i kronen. Den skal klippes af så den ikke slider og generer de andre grene. De smukkeste kroner er dem der folder sig ud lige som en blomst. Træet skal have kniven STORE TRÆER 10 Træet er valgt og plantet. Man er ovre de mange overvejelser om træets størrelse og funktion, om det skal være løvfældende eller stedsegrønt, og om der skal satses på blomster og frugter. Slut er også spørgsmålene til hvordan man bedst transporterer og planter træet. Når alle bagefter står med og kigger på det nyplantede træ, så rejser spørgsmålet sig ofte: Hvordan skal træet så beskæres? Hvis træet selv kunne svare, ville det nok begynde at råbe ad os. I hvert fald har træet lige være igennem en ret voldsom operation, og igennem hele dets planteskoleliv er dets rødder og grene blevet påvirket af mennesker, så først og fremmest har træet brug for fred og ro. Den optimale situation er hvis man har fundet den rigtige placering til træet så det kan vokse til sin naturlige størrelse og frit folde sig ud, både under og over jorden. Men sådan er virkeligheden desværre ikke altid. Beskæringsfri begyndelse Træet er nødt til at indordne sig under luftledninger, naboens hus, belægningen ved siden af træet, skyggevirkning og lignende. Derfor kan en beskæring være nødvendig for at sikre at det ikke bliver en gene og dermed måske fældes når det er fuldt udvokset. Men man bør ikke kaste sig frem med beskæresaksen så snart træet er sat i jorden. Det nyplantede træ skal nemlig have ro til at udvikle sine rødder. Træet vil som det første koncentrere sig om at slå rødder før det slår top. Derfor fristes man heller ikke til at beskære træet for tidligt da der næsten ikke er nogen tilvækst. Når træet efter 2-3 år har etableret sig godt og udviklet sig i kronen, kan man beskære det hvis det er nødvendigt. Men de fleste planteskoler har allerede givet træet en grundform, så tit skal man blot beskære det som støder øjet, f.eks en gren der stritter eller en krydsende gren. I den vilde have kan man lade træet vokse som det har lyst til. Her passer paradisæble og tjørn sig godt på grund af deres naturlige krøl i troppen. I den mere trimmede have skal man ofte beskære træet og holde kronen i en bestemt form. Til en doven haveejer der vil have en stramt formet have uden at beskære, passer kugle- og søjletræer perfekt til dem. Men uanset hvad kommer de fleste parcelhushavetræer ikke udenom at blive beskåret en gang imellem. Husk at det er bedst for træet hvis du be- Beskær lind og thuja Lind er tæt og har bløde grene der er nemme at klippe over. Derfor bruges det ofte som afskærmning mellem to huse. Træet kan udvikle sig bredt langs skellet, og mellem husene klippes den årligt ind i siderne og holdes nede i højde. Ofte plantes flere lind på række som en lille allé der udvikler sig som en stammet hæk. Planter man systematisk mellem to huse, skal man dog lige overveje om man helt spærrer for naboens udsigt. Det gode naboskab er en lettere vej til gode beplantninger i skellet end hegnsloven. Thuja kan også beskæres. På den måde kan man slippe for lidt af den fornemmelse af kirkegård som mange forbinder thuja med. Den kan stammes op så den smukke stamme kommer frem, men lad være med at barbere stammen på en gang. Gør det i stedet hen over et par år. Prøv også at klippe topskuddet af så kronen udvikler sig bredt. Især brabant og plicata er gode sorter til det. Uanset om man kun beskærer en enkelt gang eller hyppigt, er det vigtigt at pointere over for kunden at alle snit på et træ skal foretages skånsomt. Altså helst små rene snitflader der sidder rigtigt, dvs. uden at ramme stammeveddet. Derfor er ordentligt værktøj alfa og omega. Drop fukssvansen og oldemors gamle ørnenæb. 16 GRØNT MILJØ / STORE TRÆER

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne. Dato: 09.08.15 Mini-frugtplantage, gennemgang af grønne arealer A, B og C samt Tre-kanten. Deltagere: Hanne, Gitte, Susanne og anlægsgartner Ludmila Liljensøe med medhjælper Anders. Vi foreslår at vi koncentrerer

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

hodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder

hodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder R hodo bedet Få glæde af de fantastiske planter, der vokser i surbundsbede. Det tager kun en weekend at få gravet ud, fyldt jord i og få plantet et mellemstort rododendron bed til. Når først bedet er anlagt

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 24. Brug en regnvandstønde for enden af dit nedløbsrør, så er vandet gratis. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 24. Brug en regnvandstønde for enden af dit nedløbsrør, så er vandet gratis. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 24 Af: Marianne Bachmann Andersen Sommervarme midt i foråret? Billeder: Sommerkrukker.jpg Det er ikke nemt at planlægge noget ud fra vejret, så tag nogle dages vejrudsigt in

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup?

Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Hvorfor skal vi have vejtræer i Krarup? Smukke omgivelser tiltrækker ressourcestærke nytilflyttere Træerne vil skjule grimme facader langs vejen, så byen opleves som smuk, istedet for grim og nedslidt

Læs mere

At beskære eller ikke at beskære

At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære Frit efter Shakespeare Ingrid og hendes træ En historie fra det virkelige liv i Sverige Palle Kristoffersen Landskabsarkitekt, Ph.D Slotsgartner

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0 DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod /

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod / Når man får børn, vil man gerne give noget godt videre til dem. Man kan drømme om at give dem selvværd, gåpåmod og et lyst sind. Man kan forestille sig hvordan man vil lære sit barn at spille fodbold eller

Læs mere

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve. LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise

BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise Teknik og Miljøafdelingen 26. oktober 2007 BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise 1 3. Arbejdsbeskrivelser 3.1 Jordarbejder Forud for plantning fræses alle plantefelterne i 30 cm s dybde.

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Hjertekræmmerhuset har rigtig mange muligheder. Når først hønsenettet er monteret på kommer det sjove

Hjertekræmmerhuset har rigtig mange muligheder. Når først hønsenettet er monteret på kommer det sjove Kræmmerhus hjerte Hjertekræmmerhuset har rigtig mange muligheder. Når først hønsenettet er monteret på kommer det sjove Der startes med at klippe to stykker hønsenet der er 1-2 cm. større end hjertet.

Læs mere

Det var vissent, det var krøllet. Det havde lagt sig til at dø i jordhøjde. Det var symbolet på alt, hvad vi som mennesker med vores fornuft ser som

Det var vissent, det var krøllet. Det havde lagt sig til at dø i jordhøjde. Det var symbolet på alt, hvad vi som mennesker med vores fornuft ser som PRÆDIKEN PÅSKEDAG 8.APRIL 2012 AASTRUP KL. 9 (DÅB) VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl.118,19-29; 1.Pet. 1,3-9; Matth. 28,1-8 Salmer: 218,233,241,227,234 Kom, hjerte med hvad dødt du har, Hvad du med sorg

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Multihuset Kultur, Miljø & Vækst Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att. Anne Mette Lassen Hvidovre den 14 juli 2016 Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Vi har modtaget

Læs mere

Frodige uderum ved stier og huse

Frodige uderum ved stier og huse Frodige uderum ved stier og huse Blomstrende sommerfuglebuske, tæt grønt bunddække og et væld af stauder lad os få mangfoldigheden tilbage. Buske og stauder sætter sanserne i spil og giver afslappende

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret.

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret. BILLED- BEHANDLING OPGAVEN Opgaven gik ud på at indsætte et læhegn på et miljøfoto af en terrasse med andre SILVAN-produkter, og at åbne billedet op, så det blev mere sommerligt og friskt. Billedet skal

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

A L B A I Et lille Guds ord fra Horsens. Forlaget BB-KULTUR. af Bodil Brændstrup

A L B A I Et lille Guds ord fra Horsens. Forlaget BB-KULTUR. af Bodil Brændstrup A L B A I Et lille Guds ord fra Horsens af Bodil Brændstrup Forlaget BB-KULTUR 1 - ALBA - I Bodil Brændstrup 2010 ISBN 978-87-92485-08-3 Til mine børn og børnebørn! Forord: Denne lille E-bog er første

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

Bodil Brændstrup. Lille Guds ord - fra Horsens

Bodil Brændstrup. Lille Guds ord - fra Horsens 1 Bodil Brændstrup Lille Guds ord - fra Horsens Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Bodil Brændstrup Lille Guds ord fra Horsens 2013 Bodil Brændstrup og Forlaget BB-KULTUR Kopiering og anden gengivelse af dette

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske krydderurter Side 2 Papaver orientale Royal Wedding Hvid med sort m idte Blomstrer juni-juli 80 cm høj Velegnet til

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11. 25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical

Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical Udvalg af Hydrangea macrophylla Magical Magical Four Seasons Specielt udvalgt Ændrer farve med årstiden Pragtfuld gave De fire årstider med Magical Hydrangea macrophylla Magical er en fryd for øjet. Smuk

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere