Brugerundersøgelse. mad og måltider i bofællesskaberne. Maj 2014

Transkript

1 Brugerundersøgelse mad og måltider i bofællesskaberne Maj 2014 Indhold Indledning... 2 Sammenfatning... 2 Bofællesskabet Hvidovregade... 3 Kort beskrivelse af bofællesskabet Hvidovregade... 3 Personalets beskrivelse af mad- og måltidssituationen i Hvidovregade... 3 Besvarelse af spørgeskema Hvidovregade... 3 Fokusgruppeinterview Hvidovregade 28. april Bofællesskabet Holmelundsvej... 6 Kort beskrivelse af bofællesskabet Holmelundsvej... 6 Personalets beskrivelse af mad- og måltidssituationen på Holmelundsvej... 6 Besvarelse af spørgeskema Holmelundsvej... 6 Fokusgruppeinterview Holmelundsvej 30.april Bofællesskabet Gl. Køge Landevej... 9 Kort beskrivelse af bofællesskabet Gl. Køge Landevej... 9 Personalets beskrivelse af mad- og måltidssituationen på Gl. Køge Landevej... 9 Besvarelse af spørgeskema Gl. Køge Landevej... 9 Fokusgruppeinterview Gl. Køge Landevej 7. maj Bofællesskabet Lille Friheden Kort beskrivelse af bofællesskabet Lille Friheden Personalets beskrivelse af mad- og måltidssituationen i Lille Friheden Besvarelse af spørgeskema Lille Friheden Fokusgruppeinterview Lille Friheden 14. maj

2 Indledning Som led i den politisk godkendte handleplan for bofællesskaberne, har der i perioden april til maj 2014 været gennemført en brugerundersøgelsen vedr. mad- og måltidsområdet i bofællesskaberne. Personalet er blevet bedt om at give en kort beskrivelse af den nuværende organisering af madog måltidssituationen. Beboerne har besvaret Ældre- og Handicapafdelingens spørgeskemaer, med bistand fra evt. pårørende eller personale. Til sidst har to medarbejdere fra Ældre- og Handicapafdelingens stab foretaget fokusgruppeinterview med mellem to og fem beboere fra hvert bosted. Alt materiale er samlet i dette notat og vil blive gennemgået i det følgende. Sammenfatning Overordnet giver beboerne i alle fire bofællesskaber udtryk for at være tilfredse med deres nuværende mad- og måltidssituation. De tilkendegiver, at det er variation i maden. Enkelte synes dog den kunne være mere varieret. Der er forskelle i, hvad man bedst kan lide, og der er da også kommet mange forslag til, hvad de enkelte beboere kunne tænke sig mere af. Det er typisk den, som har maddag, der bestemmer menuen. Størstedelen også kan lide at lave mad, også ift. indkøb, oprydning mm. Nogle nævner det hyggelige ved at gå og snakke med personalet, når man laver mad. De fleste svarer, at de er helt eller delvist med til indkøb, madlavning, opdækning og afrydning, om end omfanget er forskelligt og også afhænger af den enkeltes ressourcer. Der er enkelte beboere, der ikke kan være med. Heraf fortæller en blandt andet, at han/hun kigger på eller hjælper med at vælge mad, og opholder sig i nærheden og følger med i snakken under madlavningen. Det er forskelligt, hvor meget fællesskab der er ved madlavningen. Stort set alle beboere svarer, at det er hyggeligt at spise sammen. En oplever, at det er lidt svært fordi, der nogen gange er så mange. En svarer at han/hun for det meste spiser ovre hos sig selv. Typisk gøres der ikke noget særskilt ud af opdækningen ved middagsbordet på nær ved fødselsdage. Det varierer, hvordan tingene er organiseret, og der kan være inspiration at hente mellem de forskellige bosteder. Der er blandt udarbejdet kostpolitik på et bofællesskab, der sætter retningslinjer for, hvordan maden skal sammensættes og et sæt husregler der bl.a. fortæller, at tv et skal være slukket under maden. Et andet bofællesskab har på et beboermødet besluttet, at skifte mellem forskellige kød- og vegetardage, så der sikres variation. Der lægges alle steder planer for, hvem der har maddag hvornår. Typisk en uge før, men et enkelt sted en måned før. Til inspiration bruger flere af stederne de gamle madplaner, også for at sikre, at der ikke er for mange gengangere. De fleste steder købes der ind hver dag. Et sted køber personalet stort ind to gange om ugen (uden beboerne) og beboerne hjælper med indkøb af det ekstra der evt. mangler på dagen. Et andet sted køber personalet ind den pågældende dag sammen med den beboer, der har maddag. Mange af beboere kan godt lide at købe ind. Der er samtidig mange beboere der fortæller, at de ikke kan nå at købe ind eller er for trætte, når de kommer hjem til både at købe ind og lave mad. Nogle beboere vil helst ikke lave mad på deres hjemmedag fordi, der også er så meget andet, der skal nås den dag. 2

3 Bofællesskabet Hvidovregade Kort beskrivelse af bofællesskabet Hvidovregade Bofællesskabet Hvidovregade er et tilbud i henhold til Almenboligloven 105 og 115 med ydelser i henhold til Lov om Social Service 83 og 85. Bofællesskabet består af fire lejligheder på ca. 65 m2, som er indrettet til fysisk handicappede med behov for pleje og hjælp døgnet rundt. Lejlighederne består at et stort baderum og et stue med køkken, og der er adgang til en terrasse. Derudover har beboerne adgang til et fællesareal, hvor de blandt andet spiser sammen. Personalets beskrivelse af mad- og måltidssituationen i Hvidovregade For at garantere variation er der fem kategorier (okse, fugl, vegetar, svin, fisk), der skiftevis vælges. Det er besluttet på et beboermøde, at det skal være sådan. Tilberedningen er overvejende en personaleopgave, men alle beboerne tilbyder deres hjælp efter evne og lyst. Alle kan selvfølgelig bidrage med noget. Det er personalets opgave at have blik for hvad, og hvor meget den enkelte magter. Alt fra at skrælle kartofler til at støttes i at holde en håndmixer. Det samme er gældende i forbindelse med borddækningen og afrydningen. Hvad indkøb angår, er der storindkøb to gange om ugen. Dette er personaleopgave. Skulle der eventuelt mangle noget til måltidet (på dagen), kan en personale evt. følges med en beboer over og hente det. Alternativt kan beboeren selv forestå indkøbet. Så hjælper en venlig Kvicklymedarbejder ham eller hende med at finde varerne. Hver aften (typisk lige når måltidet er ovre, og alle er samlet) byder beboerne ind på menuen om en uge: Mandag = menu næste mandag. Det gøres sådan fordi, det er de samme beboere, der spiser hjemme samme aften hver uge. I forbindelse med at vælge retter er personaleopgaven at inspirere beboerne for eksempel ved hjælp af kogebøger, hjemmesider på nettet, eller vores mapper, hvori vi har samlet opskrifter. Personalerne råder og vejleder. Dette kan handle om alt fra, hvad der er af årstidsbestemte retter til fedtindhold i de ønskede retter. Besvarelse af spørgeskema Hvidovregade Der er modtaget fire udfyldte spørgeskemaer. Alle har sat kryds ved at en medarbejder har hjulpet dem. Spørgsmål Ja Nej Delvist Eventuelle korte bemærkninger til svaret 1. Kan du lide maden, som I spiser her? 4 - Kan ikke lide blegselleri. 3

4 2. Er du med til at bestemme, hvad I skal have at spise? Vi skal planlægge det bedre, så alle er med. 3. Er du med til at lave en indkøbsseddel, når I skal handle ind? Er du med til at købe ind til Kører over og henter ting, hvis vi mangler. 5. Er du med til at lave mad? Jeg er spastiker og kan ikke fysisk, så jeg kigger på. - Nogle gange. - Engang imellem. 6. Hjælper du med at dække bord og rydde op efter 7. Synes du det er hyggeligt, når I spiser sammen? Det kan jeg ikke (jeg smider min serviet ud) - Nogen gange. Rydde op kan jeg ikke. 4 - Meget hyggeligt. 8. Kan du lide at lave mad? 4 - Det jeg kan, ellers kan jeg lide at kigge på. - Elsker at lave mad. Fokusgruppeinterview Hvidovregade 28. april 2014 Overordnet tema: Hvordan er måltidsituationen i dag og hvad er det gode måltid? Hvad skal afdækkes? Noter fra interview i Hvidovregade Typen af mad (f.eks.: Hvad slags mad spiser I her?) Variationen i maden (f.eks.: Får I mange forskellige retter? Hvad får I f.eks.?) Planlægning af måltiderne og indkøb af mad Vi spiser for meget vegetarmad suppe f.eks. Der må godt være mere kød. Også gerne fisk, det kan f.eks. være fiskefileter og fiskefrikadeller. Vi spiser for det meste varm mad om aftenen. Vi kan godt lide, at det er varieret. Der må godt være bøf, kylling i ovnen og revelsben. Morgenmaden og frokosten spiser vi også her. (se ovenfor). Hvis vi glemmer at snakke om det og beslutte det, så er det personalet der gør det. Vi planlægger en uge ad gangen. Vi kigger i kogebøger. Jeg kigger madprogrammer med Price. Det må også være kalvelever, hvis man så ikke kan lide det, så 4

5 (f.eks.: Hvordan finder I ud af, hvad I skal have at spise? Hvem køber ind?) Rammerne for produktion af maden (f.eks.: Hvem laver maden til daglig?) Hvad har betydning for beboerne, når de deltager i madlavningen / har maddag? (f.eks.: Hvad er det gode og sjove ved at lave mad?) Rammen for opdækning og afrydning (f.eks.: Hvordan dækker I bord og rydder op efter ) Stemningen omkring selve måltidet (f.eks.: Hvad synes I er hyggeligt, når I skal spise?) Ønsker til produktion, planlægning, måltiderne mm. (f.eks.: Har I nogle ideer eller ønsker i forhold til Er der noget der vil gøre det sjovere? Er der noget I gerne vil undgå?) får man noget andet. Jeg er nogle gange bydreng, når der mangler noget. Det er hyggeligt at handle ind. Varerne bliver mest bragt, og personalet bestiller også ved computeren. Personalerne og Carsten laver tit maden. Jeg kan ikke, men jeg stiller mig nær ved, så er jeg med sådan. Jeg skærer gulerødder og sådan noget,. Jeg kan ikke lide at røre ved det varme. Om aftenen må personalet spise med, ellers ikke. Personalet dækker bord. Der er to personaler her ved aftensmaden. I weekenderne spiser vi nogle gange sammen, alt efter om vi er hjemme. Jeg er nogle gange hos min kæreste. Nogle gange kommer min kæreste, så spiser vi ikke her, så spiser vi i lejligheden. Nogle gange trækker jeg mig også ind til mig selv. Jeg spiser nogle gange ved min mor. Det ville være hyggeligere, hvis der var lidt mere ro, når vi spiser. Det er hyggeligere når vi laver maden sammen, end når vi sidder og spiser. Ikke for meget vegetar. Varieret kost. Vi vil gerne have mere inspiration. Gerne råkostsalat, det kan jeg godt spise, selv om jeg ikke spiser salat. Salat er tit store stykker. Gerne risengrød, havregrød, øllebrød. Jeg elsker mos. Falafel i pitabrød er også godt. 5

6 Bofællesskabet Holmelundsvej Kort beskrivelse af bofællesskabet Holmelundsvej Bofællesskabet Holmelundsvej er et tilbud i henhold til Almenboligloven 105 og 115 med ydelser i henhold til Lov om Social service 83 og 85. Holmelundsvej er et opgangsbofællesskab, der bebos af ti yngre udviklingshæmmede, som kan klare sig med pædagogisk hjemmevejledning i dagtimerne, hjælp til madlavning mv. Hver beboer har egen lejlighed på ca. 65 m 2. Lejlighederne er fordelt på to opgange og er indrettet med entre, stue/køkken, soveværelse samt handicapvenligt badeværelse. Lejlighederne på 1. sal har altan, og i stueplan er der terrasse. Der er elevator i begge opgange. Derudover har beboerne et fællesareal, hvor de blandt andet spiser sammen. Personalets beskrivelse af mad- og måltidssituationen på Holmelundsvej En gang om måneden laves der en plan over, hvem der laver aftensmad, hvornår og hvem der har opvaskedag, så alle beboere på skift laver mad og vasker op. På planen tages der højde for, at beboeren ikke har maddag samme dag, som de har hjemmedag, og der tages højde for, at beboeren ikke har maddag de dage, hvor de går til aktiviteter. Hver søndag laves der madplan for en uge ad gangen. Beboerne bestemmer og ønsker en ret de vil lave på deres maddag. På planen kan beboeren fraskrive sig at spise med, hvis beboeren ikke er hjemme eller ikke ønske at spise det, som er på menuen. På selve dagen handler beboeren og personale ind sammen, så vidt det er muligt (flere af beboerne kommer ofte sent hjem fra deres dagbeskæftigelse, så derfor må personalet sommetider handle alene, da det bliver for sent at handle ind kl. 16 og derefter). Beboeren er med til madlavningen i det omfang beboeren kan. Beboeren, der har maddag, dækker også bordet og sørger for at lave saftevand til maden. Efter maden tager hver enkel beboer sin egen tallerken, glas og bestik og skyller af og sætter i opvaskemaskinen. Den beboer der har opvaskedagen, hjælper personalet med at vaske gryder, pander og skåle af og sætter de sidste ting i opvaskemaskinen og sætter maskinen i gang samt tørrer bord af efter maden. Til sidst går personale eller beboer ud med skraldespanden. Hvis beboeren på sin maddag eller opvaskedag ikke kan lave mad/vaske op på den pågældende dag, bytter beboerne indbyrdes og skriver det på planen. Besvarelse af spørgeskema Holmelundsvej Der er modtaget otte udfyldte spørgeskemaer. Alle har haft hjælp af en medarbejder ved udfyldelsen. Spørgsmål Ja Nej Delvist Eventuelle korte bemærkninger til svaret 6

7 1. Kan du lide maden, som I spiser her? 2. Er du med til at bestemme, hvad I skal have at spise? Jeg er kræsen. - Nogle gange kan lide det, andre ikke og så spiser jeg noget andet. - Kunne godt være lidt mere varieret. - Kan ikke altid lide det de andre vælger. 8 - Har maddag ligesom de andre. 3. Er du med til at lave en indkøbsseddel, når I skal handle ind? Er du med til at købe ind til Det er et dårligt tidspunkt. - Engang imellem. - Nogle gange, hvis jeg har tid til at gå med. 5. Er du med til at lave mad? Jeg er træt. - Engang imellem, nogen gange er der andre ting. - Nej grundet at jeg savler. 6. Hjælper du med at dække bord og rydde op efter 7. Synes du det er hyggeligt, når I spiser sammen? 8. Kan du lide at lave mad? Nej grundet at jeg savler. 8 - Lidt svært fordi der nogen gange er så mange. - For det meste spiser jeg ovre hos mig selv. Fokusgruppeinterview Holmelundsvej 30.april 2014 Overordnet tema: Hvordan er måltidsituationen i dag og hvad er det gode måltid? Hvad skal afdækkes? Noter fra interview på Holmelundsvej Typen af mad (f.eks.: Hvad slags mad spiser I her?) Lidt forskelligt, vi havde faste maddage før, men ikke mere. Nu har vi en bog hvor personaler skriver ned og en seddel i køkkenet med, hvem der laver mad og vasker op. Den der laver mad bestemmer, f.eks. lasagne, hjemmelavet burger, fisk engang imellem. Livretter: En god steg f.eks. culotte, boller i karry. Jeg kan stort set lide alt. Vi kan ikke lide stegt lever. Det er altid varm mad om aftenen. Frokosten og 7

8 morgenmad bliver der ikke serveret det skal vi selv sørge for. Variationen i maden (f.eks.: Får I mange forskellige retter? Hvad får I f.eks.?) Planlægning af måltiderne og indkøb af mad (f.eks.: Hvordan finder I ud af, hvad I skal have at spise? Hvem køber ind?) Rammerne for produktion af maden (f.eks.: Hvem laver maden til daglig?) Hvad har betydning for beboerne, når de deltager i madlavningen / har maddag? (f.eks.: Hvad er det gode og sjove ved at lave mad?) Rammen for opdækning og afrydning (f.eks.: Hvordan dækker I bord og rydder op efter ) Stemningen omkring selve måltidet (f.eks.: Hvad synes I er hyggeligt, når I skal spise?) Ønsker til produktion, planlægning, måltiderne mm. (f.eks.: Har I nogle ideer eller ønsker i forhold til Er der noget der vil gøre det sjovere? Er der noget I gerne vil undgå?) Variationen er fin nok. Der er ikke noget vi savner. Hvis der er, snakker vi med personalerne om det. Vi har en regel om, at hvis man skriver sig i minus tre dage før, så får man pengene tilbage. Vi kigger nogle gange i kogebog for at finde ud af, hvad vi skal have. Den der har maddag bestemmer retten, og så køber personalet ind. Jeg kan ikke nå det, jeg kommer sent hjem. Ja, dagen før kunne jeg måske godt være med til at købe ind, men jeg er helt smadret, når jeg kommer hjem. Der er nogen, der ikke når det. Den der har maddag står og laver den med en personale. Det er hyggeligt. Den der laver maden, dækker også bord. Alle skyller selv af og sætter i opvaskemaskinen. Ja, vi kan godt lide at lave mad. Det er godt at blive inspireret ved madlavningen. Nej, det er ikke bare en sur pligt. Ved fødselsdage får personen love at bestemme mad og lave mad. Vi pynter ikke bordet i almindelige dage. Men vi pynter med flag, når der er fødselsdag. Vi snakker sammen ved bordet. Der er en god stemning. Man kan godt have gæster med, men man bliver trukket i sin madkonto. Jeg skriver mig fra om fredagen, der går jeg i klub. Nej. 8

9 Bofællesskabet Gl. Køge Landevej Kort beskrivelse af bofællesskabet Gl. Køge Landevej Bofællesskabet Gl. Køge Landevej er et tilbud i henhold til Lov om Social Service 108 med ydelser i henhold til Lov om Social Service 85. Bofællesskabet består af en stor villa med seks værelser på mellem 9m 2 og 16m 2. Villaen bebos af seks psykisk udviklingshæmmede under 60 år, hvoraf nogen har psykiatriske diagnoser. Beboerne kan klare sig alene om natten. De deler toilet og badeværelse. Derudover er der fælles opholdsstuer, havestue, køkken og en kælder. Til huset hører også en lille have. Personalets beskrivelse af mad- og måltidssituationen på Gl. Køge Landevej Hver beboer har en fast maddag, hvor de bestemmer menuen. På deres maddag hjælper beboerne med indkøb og tilberedning af maden. Beboerne klarer for det meste selv borddækningen og afrydning af bordet. Torsdag og lørdag har dem der vil mulighed for at få en ekstra maddag, da der ikke er nogen af beboerne, som har en fast maddag disse dage. Det er lidt forskelligt hvordan dagens mad bliver valgt. Da det er individuelt, hvordan beboerne opnår mest indflydelse på valg af mad. Nogle vælger maden nede i supermarkedet og andre vælger aftensmaden før der handles. Hvis beboerne mangler inspiration, bliver der kigget i opskrifter og nogle søger inspiration hos deres medbeboere og personalet. Beboerne har for nylig valgt at få en 14 dages madplan, hvor aftensmåltidet bliver skrevet på, for at de nemt kan se, hvad de har spist i den seneste tid. Besvarelse af spørgeskema Gl. Køge Landevej Der er modtaget fem udfyldte spørgeskemaer. En har udfyldt selv, mens fire har haft hjælp af en medarbejder ved udfyldelsen. Spørgsmål Ja Nej Delvist Eventuelle korte bemærkninger til svaret 1. Kan du lide maden, som I spiser her? Ja, hvis det ikke er blomkål og suppe. 2. Er du med til at bestemme, hvad I skal have at spise? Her maddag om søndagen (svaret delvist) 3. Er du med til at lave en indkøbsseddel, når I skal handle ind? 2 3 9

10 4. Er du med til at købe ind til Er du med til at lave mad? Hjælper du med at dække bord og rydde op efter 7. Synes du det er hyggeligt, når I spiser sammen? Kan du lide at lave mad? 5 Fokusgruppeinterview Gl. Køge Landevej 7. maj 2014 Overordnet tema: Hvordan er måltidsituationen i dag og hvad er det gode måltid? Hvad skal afdækkes? Noter fra interview på Gl. Køge Landevej Typen af mad (f.eks.: Hvad slags mad spiser I her?) Variationen i maden (f.eks.: Får I mange forskellige retter? Hvad får I f.eks.?) Planlægning af måltiderne og indkøb af mad (f.eks.: Hvordan finder I ud af, hvad I skal have at spise? Hvem køber ind?) Er altspisende, men ikke brunkål. Stegt flæsk med persille sovs, laks, pasta. Er med til lave maden. F.eks. skinkeschnitzler og ris. Hvis vi ikke har lyst til varm mad, kan vi også godt lave smørrebrød. Det gør vi, når der er købt pålæg ind. Morgenmad i bofællesskabet og frokost på arbejdet. Køber fælles ind. Kan bedst lide salat som grønt tilbehør. Får nogle gange forretter. For få lidt af det, som feder. For lidt af sovsen. Skiftes til at finde ud af, hvad vi skal have. Laver en madplan. Har madplanen hængende i køkkenet. Vi bliver spurgt af personalet, når vi skal finde ud af, hvad vi skal have: Hvad er lang tid siden vi har fået sidst. Ser også ideer på fjernsynet. Finder ud af det lidt af gangen hver dag. Finder ud af det dag for dag. Madplan så man kan se, hvad man har spist. Man må have gæster med, når man spiser. Personalet spiser med om aftenen. Ikke til frokost. Kun i weekenden. Laver mad og køber ind samme dag. Den der har maddag køber ind. Har alle en fast maddag. Om lørdagen er der ikke nogen, der har maddag. Der hjælper/bestemmer personalet. Man går sammen med en personale. 10

11 Rammerne for produktion af maden (f.eks.: Hvem laver maden til daglig?) Hvad har betydning for beboerne når de deltager i madlavningen / har maddag? (f.eks.: Hvad er det gode og sjove ved at lave mad?) Rammen for opdækning og afrydning (f.eks.: Hvordan dækker I bord og rydder op efter ) Stemningen omkring selve måltidet (f.eks.: Hvad synes I er hyggeligt, når I skal spise?) Ønsker til produktion, planlægning, måltiderne mm. (f.eks.: Har I nogle ideer eller ønsker i forhold til Er der noget der vil gøre det sjovere? Er der noget I gerne vil undgå?) Laver ikke mad sammen så ofte. Køkkenet er lidt lille, så man skal ikke være for mange derude af gangen. Mest en personale og den der har maddag. Sjovt at dække bord. Gør ikke noget særligt, kun til fødselsdage. Der bestemmer man selv, hvad man vil have. Den der køber ind og laver mad, vasker også op. Stemningen er god nok, når man spiser sammen. Om aftenen er det lidt blandet. Der er mere uro. En der drikker for mange øl. Det er ikke så altid så rart. Han snorker. Det er hyggeligt, når vi snakker sammen. Ikke noget der skal være anderledes. Bare fordi der ikke er en der spiser sovs, så behøver det ikke være sådan for andre. 11

12 Bofællesskabet Lille Friheden Kort beskrivelse af bofællesskabet Lille Friheden Bofællesskabet Lille Friheden er et tilbud i henhold til Almenboligloven 105 og 115 med ydelser i henhold til Lov om Social service 83 og 85. Bofællesskabet er et opgangsbofællesskab for psykisk udviklingshæmmede og består af 12 lejligheder fordelt på 2 blokke. Beboerne kan klare sig selv i aften- og nattetimerne. Hver beboer har en lejlighed på 65 m 2. Lejlighederne består af entre, soveværelse, stue/køkken samt badeværelse. Lejlighederne på 1. sal har altaner, og stuelejlighederne har en lille have. Derudover har beboerne del i den fælles lejlighed, hvor de blandt andet spiser. Personalets beskrivelse af mad- og måltidssituationen i Lille Friheden Beboerne har en kostpolitik, som de har lavet i fællesskab på et beboermøde. Den hænger på køleskabet i fælleslejligheden. Beboerne har lavet husregler. Fjernsynet skal være slukket under middagen, man skal holde bordskik, og man skal tage sin egen tallerken og skylle den af og sætte den i opvaskemaskinen. Ugeplan: Beboerne skriver sig på de dage, som de vil spise med. Man skal skrive sig på senest to dage før ift. indkøb. Månedsplan: Beboerne har valgt at det er frivilligt at lave mad. Hvis der ikke er en beboer, som har skrevet sig på, så spises der rugbrød. Beboerne vælger oftest at skrive sig på til maddag, i snit tre dage om måneden. Når man har maddag, så vælger man menuen. Hvis man har behov for det, så får man støtte fra en pædagog til at finde på noget, f.eks. ved hjælp af kogebøger. På maddagen deltager man i madlavning, oprydning og nogle gange indkøb. Det er meget forskelligt i hvilket omfang, beboerne hjælper til. Det afhænger af den enkeltes ressourcer. De fleste beboere har brug for, at det er pædagogen, der har overblikket og står for organisering af selve madlavningen. Enkelte beboere er af forskellige årsager fritaget for madlavningen, men deltager så i det omfang de kan. Det kan være at vælge, hvad der skal spises eller dække bord. Besvarelse af spørgeskema Lille Friheden Der er modtaget otte udfyldte spørgeskemaer. To har udfyldt selv, mens seks har haft hjælp af en medarbejder ved udfyldelsen. Spørgsmål Ja Nej Delvist Eventuelle korte bemærkninger til svaret 1. Kan du lide maden, som I spiser her?

13 2. Er du med til at bestemme, hvad I skal have at spise? Er du med til at lave en indkøbsseddel, når I skal handle ind? Er du med til at købe ind til Er du med til at lave mad? 8 6. Hjælper du med at dække bord og rydde op efter 7. Synes du det er hyggeligt, når I spiser sammen? Kan du lide at lave mad? En gang imellem (vedr. svar delvist) Fokusgruppeinterview Lille Friheden 14. maj 2014 Overordnet tema: Hvordan er måltidsituationen i dag og hvad er det gode måltid? Hvad skal afdækkes? Noter fra interview i Lille Friheden Typen af mad (f.eks.: Hvad slags mad spiser I her?) Spiser varm om aftenen. Får dog også rugbrød. Når vi har beboermøde har vi mest sandwich. I weekenderne hjælpes dem der er hjemme med at lave mad. Man skal sætte et kryds foran sit billede, hvis man gerne vil spise med. Det koster 30 kr. per måltid normalt. Stort set alle spiser med i hverdagen. Hvis man har gæster med, så skal man selv betale for dem. Vi kan godt lide: stegt flæsk med persillesovs, laks, torsk, madpandekager, frikadeller, krebinetter, stuvet hvidkål og blomkål, risengrød, rodfrugter, brændende kærlighed med kartoffelmos, forloren hare, grøntsagsgryde med hvidløg, burger, pizza, kartofler. Spiser enten grøntsager eller salat som tilbehør. Nogen gange får vi også råkostsalat. Nogen gange får vi dessert, men mest når en har fødselsdag. Man bestemmer selv, hvad man vil have at spise, når man har fødselsdag. I dag er der kylling og flødekartofler på menuen. Det er 13

14 sjældent, at det er vegetaropskrifter. Maden i bofællesskaberne smager godt, men hvorfor er det, at når man er nede i klubben, at den smager ekstra godt? Variationen i maden (f.eks.: Får I mange forskellige retter? Hvad får I f.eks.?) Planlægning af måltiderne og indkøb af mad (f.eks.: Hvordan finder I ud af, hvad I skal have at spise? Hvem køber ind?) Rammerne for produktion af maden (f.eks.: Hvem laver maden til daglig?) Hvad har betydning for beboerne når de deltager i madlavningen / har maddag? (f.eks.: Hvad er det gode og sjove ved at lave mad?) Rammen for opdækning og afrydning (f.eks.: Hvordan dækker I bord og rydder op efter ) Kunne godt tænke sig mere ristaffel. Kunne godt tænke sig fisk tre gange om ugen. Hvis man ikke kan lide maden, der bliver lavet, så må man bare finde på noget selv. Til frokost køber man selv sin mad, og så spiser vi den sammen i fælleslejligheden. En gang i mellem. Er glad for, at der er forskelligt. Får nogen gange det samme hver uge. Er også svært at finde på noget nyt hele tiden. Vigtigste er at man bliver mæt til natten. Man sidder rundt om bordet og ser hvilke dage, der er tomme. Så byder man ind på hvilken dag man gerne vil lave mad og skriver sig på, og hvad man godt kunne tænke sig, at man skulle have at spise. Kigger på de gamle lister, når vi skal finde ud af, hvad vi ikke har fået i lang tid. Når man har maddag, så køber man også ind. Personalerne og de andre kan også hjælpe med at gøre det. Man laver også mad, dækker bord og rydder op. De andre skal bare skylle deres tallerken og bestik af. Køber ind hver dag. Nogen gange har personalet købt ind i forvejen, hvis man kommer sent hjem. Man køber ikke ind til to dage af gangen. Hvis man kan nå det vil man også gerne med at købe ind. Når jeg har maddag går jeg med en personale over og handler. Bliver man syg på sin maddag kan man bytte eller få personalet til at lave maden. I weekenderne kan man godt være flere om at lave mad, men i hverdagen er det en beboer og en personale. I weekenderne og helligdagene så er det dem, der er hjemme, der hjælpes af. Typisk kun beboeren og en personale der er i fælleslejligheden, når man laver mad. Men det varierer. Bager kun, når det er nogen, der kan bage, der er der. Nogen kan godt lide at lave mad, andre kan ikke så godt lide det. Hyggeligt at gå sammen med personalet og så lærer man jo også at klare sig selv og have en lejlighed for sig selv. Så lærer man ikke kun at spise alt det usunde. Kan lide alt ved at lave mad, men er ikke så god til at skrælle kartofler. Vil være kedeligt, hvis man aldrig lavede mad. Det er absolut ikke en sur pligt at lave mad. Man kan snakke med pædagogerne. Det gode ved at handle ind er at finde budgettilbuddene, og man kan gå at kigge på tingene man skal have. Der er ikke noget vi gerne vil undgå at lave udover at skrælle kartofler. Ikke noget ved at lave mad, der er en sur pligt. Den der har maddag. Man skyller selv sin tallerken og bestik af og sætter i opvaskeren. Nogen gange er der også nogen, der kommer og hjælper med at dække bord. Man kan godt hjælpes ad. Man dækker bord, som man synes. Det går lidt hurtigt. Man gør noget særligt ud af det, når man har fødselsdag. 14

15 Stemningen omkring selve måltidet (f.eks.: Hvad synes I er hyggeligt, når I skal spise?) Ønsker til produktion, planlægning, måltiderne mm. (f.eks.: Har I nogle ideer eller ønsker i forhold til Er der noget der vil gøre det sjovere? Er der noget I gerne vil undgå?) Man skal behandle hinanden ordentlig og tale pænt. Man skal prøve at få en god stemning, så alle kan bruge det. Jeg synes det er lidt svært. Nogen der ikke altid hører ordentlig efter. Får også en god snak med personalet, når vi sidder og taler og driller hinanden for sjov. Spiser samme tid hver dag ca. kl. halv seks. Synes der er en god stemning. Man må godt have gæster med. Skal selv betale 30 kr. Der kommer tit gæster på besøg. Man skal sætte to krydser foran sit navn, så man ved, at der kommer en gæst. Kedeligt når man har hjemmedag og maddag samme dag, fordi hjemmedagen er så presset, så man bliver så hurtigt træt. Vil gerne foreslå, at man laver det om for dem, der gerne vil have lavet det om. Dem der har arbejde/praktik kommer typisk hjem omkring ml. kl. 15 og 16. Vil gerne have en mere personale, når der skal laves mad. Så kan man også nå at snakke lidt mere med dem. 15