Gør dette til minde om mig SIDE 22 SANGE: 99, 8. Vil du bringe ofre for Riget? SIDE 11 SANGE: 40, 75

Transkript

1 15. DECEMBER STUDIEARTIKLER FEBRUAR Bliv ikke hurtigt bragt fra besindelsen! SIDE 6 SANGE: 65, FEBRUAR Vil du bringe ofre for Riget? SIDE 11 SANGE: 40, FEBRUAR Dette skal være en mindedag for jer SIDE 17 SANGE: 109, FEBRUAR 2. MARTS Gør dette til minde om mig SIDE 22 SANGE: 99, 8

2 STUDIEARTIKLER ZIMBABWE FORSIDE: Det er en udfordring at na ud til folk i dette omrade med særegne klippeformationer (kopjes), som nogle gange har store klippeblokke balancerende ovenpa. Men brødrene og søstrene opsøger folk i Matobo, et bjerglandskab i Matabeleland, Zimbabwe BEFOLKNING: FORKYNDERE: BIBELSTUDIER: ˇ Bliv ikke hurtigt bragt fra besindelsen! Det er vigtigt at vi ikke lader os forlede til at tro pa tvivlsomme id eer og vilde spekulationer! Thessalonikerbrevene indeholder nogle vigtige advarsler til os. ˇ Vil du bringe ofre for Riget? Det kræver stor selvopofrelse at støtte Riget. I denne artikel skal vi se hvad vi kan lære af de ofre der blev bragt i det gamle Israel. Vi vil ogsa se eksempler pa mange der i dag bringer ofre for at støtte Riget. ˇ Dette skal være en mindedag for jer ˇ Gør dette til minde om mig Pa omtrent samme tid hvert år fejrer jøderne pasken, og sande kristne holder højtiden til minde om Jesu død. Hvorfor bør vi vide noget om den jødiske paske? Hvordan ved vi hvornar Herrens aftensmaltid skal holdes, og hvilken betydning bør det have for os alle? Folk i Zimbabwe kan godt lide at læse vores litteratur. I gennemsnit afsætter forkynderne 16 blade om maneden ØVRIGE ARTIKLER 3 Jehova beskyttede dem i skyggen af bjergene 16 Husker du? 27 Hvordan du klarer tabet af din ægtefælle 32 Emneregister til Vagtt arnet December 15, 2013 Vol. 134, No. 24 Semimonthly DANISH Denne publikation maikkesælges.denerudgivetifor- bindelse med et verdensomspændende bibelundervis- ningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden- Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger.forkortelsen da.aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY , and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagtt arnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain.

3 JEHOVA BESKYTTEDE DEM I SKYGGEN AF BJERGENE Foto: Pavel Tacl ık TIDLIGT om morgenen træder en kvinde ud af sin hoveddør og opdager en pakke pa trappestenen. Hun samler den op og ser sig omkring, men gaden er mennesketom. Nogen ma have lagt den der i løbet af natten. Hun åbner et hjørne af pakken og træder hurtigt ind igen og lukker døren. Det er forbudt bibelsk litteratur! Idet hun knuger pakken ind til sig, takker hun i en stille bøn Jehova for den værdifulde åndelige føde. Sadanne scener udspillede sig i Tyskland i 1930 erne. Efter at nazisterne i 1933 var kommet til magten, blev Jehovas Vidners arbejde forbudt i det meste af landet. Vi var overbeviste om at arbejdet med at forkynde om Jehova og hans navn ikke kunne standses af menneskers forbud, siger Richard Rudolph, der nu er over 100 år gammel. Vi kunne ikke undvære bibelsk litteratur i vores studium og forkyndelse. Men den var ikke længere sa let at fa fat i pa grund af Han tjente i Hirschberg Menighed i Schlesien. Byen Hirschberg hedder nu Jelenia G ora og ligger i det sydvestlige Polen. forbuddet. Vi spekulerede pa hvordan arbejdet skulle kunne fortsætte. Richard fandt snart ud af at han kunne hjælpe med at dække behovet pa en ret usædvanlig made i skyggen af bjergene. Dom. 9:36. AD SMUGLERES STIER Hvis man følger Elben (eller Labe) fra dens udløb, vil man til sidst na til bjergkæden Karkonosze (Krkonose), ˇ der ligger pa den nuværende grænse mellem Tjekkiet og Polen. Selvom bjergene kun er lige godt meter høje, er de blevet kaldt Centraleuropas arktiske ø. Halvdelen af året er de højestliggende omrader dækket af op mod 3 meter sne. De der undervurderer det uberegnelige vejr, kan blive fanget i den tætte tage der pludselig indhyller bjergtoppene. I århundredernes løb har denne bjergkæde dannet en naturlig grænse mellem provinser, riger og stater. Det var vanskeligt at patruljere det lumske terræn, sa i gammel tid var der mange i 15. DECEMBER

4 Brødre og søstre klædt som bjergvandrere fragtede litteratur ind i Tyskland via Karkonoszebjergene omradet der smuglede varer over disse bjerge. I 1930 erne, da Karkonosze skilte Tjekkoslovakiet og Tyskland, begyndte beslutsomme Jehovas Vidner at bruge smuglernes gamle stier. Til hvad? Til at fragte dyrebar bibelsk litteratur fra steder hvor den var lettere at fa fat pa. Den unge Richard var et af disse Vidner. FARLIGE BJERGVANDRINGER I grupper pa omkring syv unge brødre begav vi os hver weekend af sted mod bjergene klædt som bjergvandrere, erindrer Richard. Fra den tyske side tog det os cirka tre timer at krydse bjergene og na til Spindlermuhle (nu Špindleruv Ml yn), en ferieby godt 16 kilometer væk, pa ˇ den tjekkiske side. Dengang boede der mange tyskere i omradet. En af dem var en landmand der var villig til at samarbejde med brødrene. Pa en hestevogn der normalt blev brugt til feriegæster, hentede han kasser med litteratur i en nærliggende by, hvortil de var blevet sendt med tog fra Prag. Han tog kasserne med hjem til sin gard og skjulte dem pa høloftet indtil kurerer hentede litteraturen og bragte den over pa den tyske side. Richard fortsætter: Nar vi kom til garden, pakkede vi vores rygsække, der var specialdesignet til at kunne klare den tunge oppakning. Vi bar omkring 50 kilo hver. For ikke at blive opdaget vandrede de i ly af mørket de begyndte ved solnedgang og naede hjem inden solen stod op. Ernst Wiesner, der dengang var kredstilsynsmand i Tyskland, har beskrevet nogle af sikkerhedsforanstaltningerne: To brødre gik et stykke foran de andre, og nar de mødte nogen, gav de straks signal med deres lygter. Det var tegn til at brødrene der kom gaende cirka 100 meter bagude med de tunge tornystre pa ryggen, skulle skjule sig i buskene langs vejen indtil de to brødre kom tilbage og sagde et bestemt kodeord, som blev ændret fra uge til uge. Men det tyske politi i de bla uniformer var ikke den eneste fare. En aften skulle jeg arbejde længere end jeg plejede, fortæller Richard, sa jeg kom senere af 4 VAGTT ARNET

5 sted end mine brødre. Det var mørkt og taget, og jeg rystede af kulde mens jeg vandrede i den kolde regn. Jeg f or vild i dværgfyrrene og kunne ikke finde vej i flere timer. Mange vandrere har mistet livet pa den made. Jeg mødte ikke mine brødre før de tidligt om morgenen var pa vej tilbage. I omkring tre år fragtede den lille gruppe modige brødre hver uge dyrebar litteratur over bjergene. Om vinteren foregik turen pa ski eller med slæde. En gang imellem krydsede grupper pa op til 20 brødre grænsen i dagslys ad afmærkede vandrestier. For at give det udseende af at de bare var en harmløs gruppe vandrere, gik nogle søstre med. Nogle af dem gik foran, og nar de fornemmede at der var fare pa færde, smed de deres hatte op i luften. Hvad skete der nar kurererne kom tilbage fra deres ture om natten? Litteraturen blev med det samme sendt videre. Hvordan? Publikationerne blev pakket som sæbe og bragt til jernbanestationen i Hirschberg. Pakkerne blev sendt til forskellige dele af Tyskland, hvor brødre og søstre diskret afleverede dem til trosfæller, som beskrevet i indledningen. Hvis bare én del af dette hemmelige distributionsnetværk blev afsløret, kunne det fa alvorlige konsekvenser. Og en dag skete der noget uventet. I 1936 blev et litteraturdepot i nærheden af Berlin afsløret. Blandt de ting man fandt, var tre pakker fra en ukendt afsender i Hirschberg. Politiet identificerede ved hjælp af handskrifts- analyse en nøgleperson i smuglergruppen og arresterede ham. Kort efter blev yderligere to mistænkte arresteret, deriblandt Richard Rudolph. Da disse brødre patog sig det fulde ansvar, kunne andre for en tid fortsætte de mere og mere farlige ture. rute var ikke den eneste man benyttede. Indtil 1939, hvor Tjekkoslovakiet blev besat af tyske styrker, fandtes der lignende ruter langs grænsen til dette land. Vidner i andre af Tysklands nabolande, sasom Frankrig, Holland og Schweiz, savel som Vidner i Tyskland, løb en stor risiko for at forsyne deres forfulgte trosfæller med åndelig føde. I dag kan de fleste af os fa bibelsk litteratur i de mængder vi har brug for, og i flere forskellige formater. Uanset om du far en ny publikation i rigssalen eller downloader den pa hjemmesiden jw.org, sa tænk over hvad det har krævet at gøre den tilgængelig for dig. Maske har det ikke været lige sa dramatisk som at krydse snedækkede bjerge midt om natten, men det har helt sikkert krævet hardt arbejde af de mange brødre og søstre der uselvisk betjener dig. Det var farligt at krydse Karkonoszebjergene nar der var sne HVAD VI KAN LÆRE De publikationer der blev baret over Karkonoszebjergene, udgjorde en stor del af den bibelske litteratur de tyske Vidner fik. Men denne 15. DECEMBER 2013

6 BLIV IKKE HURTIGT BRAGT FRA BESINDELSEN! Brødre, vi anmoder jer om ikke hurtigt at blive bragt fra besindelsen. 2 THESS. 2:1, 2. TÆNK OVER Hvilke advarsler indeholder Paulus breve til thessalonikerne? Hvad kan hjælpe os til at undg a at blive bedraget? Hvordan beskytter det os at vi er travlt optaget af forkyndelsen? SVINDEL, fupnumre og bedrag er hverdagskost i den nuværende tingenes ordning. Det burde ikke komme bag pa os. Bibelen siger ligeud at Satan Djævelen er en mesterbedrager, og at han er denne verdens hersker. (1 Tim. 2:14; 1 Joh. 5:19) Jo nærmere vi kommer afslutningen pa denne onde ordning, jo mere rasende bliver Satan, for han ved at han kun har en kort tidsperiode. ( Ab. 12:12) Vi kan altsa forvente at de der er pavirket af Djævelen, kommer med flere og flere løgne, ikke mindst om dem der fremmer den sande tilbedelse. 2 Vildledende udtalelser og direkte løgne om Jehovas tjenere og om hvad de tror pa, dukker indimellem op i medierne. Avisoverskrifter, dokumentarprogrammer og hjemmesider bruges til at sprede usandfærdige oplysninger. Nogle bliver urolige over sadanne løgne og sluger dem rat. 3 Som en hjælp til at modvirke vores fjendes demoraliserende taktik har vi Guds ord, for Skriften er gavnlig... til reformering, altsa til at korrigere tingene. (2 Tim. 3:16) Af apostlen Paulus breve fremgar det at nogle af de kristne i Thessalonika var blevet vildledt, at de var begyndt at tro pa usandheder. Han tilskyndede dem til ikke hurtigt at blive bragt fra besindelsen. (2 Thess. 2:1, 2) Hvad kan vi lære af Paulus kærlige tilskyndelse, og hvordan kan vi personligt følge hans rad? ADVARSLER I RETTE TID 4 I sit første brev til menigheden i Thessalonika 1, 2. Hvorfor er bedrag s a udbredt i dag, og hvordan bliver løgnene serveret? (Se indledningsbilledet). 3. Hvad kan hjælpe os til at modvirke bedrag? 4. Hvordan blev de kristne i Thessalonika mindet om at Jehovas dag kommer, og hvordan bliver vi mindet om det? 6 VAGTT ARNET

7 Paulus skrev breve der indeholdt alvorlige advarsler til kristne (Se paragraf 4, 5) mindede Paulus sine brødre om at Jehovas dag ville komme. Han ønskede ikke at de skulle være i mørke og blive overrasket. Derfor tilskyndede han dem til som lysets sønner at holde sig vågne og være ædru. (Læs 1 Thessaloniker 5:1-6). I dag venter vi på at Babylon den Store, al falsk religion, bliver tilintetgjort. Det vil markere begyndelsen på Jehovas store dag. Vi har fået større forståelse af hvordan Jehova gennemfører sin hensigt. Og gennem menigheden får vi regelmæssigt de påmindelser vi behøver for at kunne bevare vores sansers fulde brug. Når vi tager disse gentagne advarsler til os, bliver vi styrket i vores beslutning om at yde Gud en fornuftmæssig hellig tjeneste. Rom. 12:1. 5 Kort efter at Paulus havde sendt sit første brev til thessalonikerne, sendte han endnu et. I dette brev henledte han deres opmærksomhed på den kommende trængsel hvor Herren Jesus som Guds dommer vil dømme dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed. (2 Thess. 1:6-8) Af det 5, 6. (a) Hvad nævnte Paulus i sit andet brev til thessalonikerne? (b) Hvad vil Gud snart gøre gennem Jesus, og hvad bør vi spørge os selv om? der nu er kapitel 2 i dette brev, fremgår det at nogle i menigheden var blevet så opskræmte over Jehovas dag at de troede at den var lige om hjørnet. (Læs 2 Thessaloniker 2:1, 2). De kristne i det første århundrede havde kun en begrænset forståelse af hvordan Jehova ville gennemføre sin hensigt. Det indrømmede Paulus da han senere skrev: Vor kundskab er delvis og vor profeteren er delvis; men når det fuldstændige kommer, vil det delvise blive afskaffet. (1 Kor. 13:9, 10) Men de inspirerede advarsler som Paulus, apostlen Peter og andre trofaste salvede brødre dengang nedskrev, kunne hjælpe dem til at bevare troen. 6 For at korrigere den forkerte opfattelse forklarede Paulus under inspiration at inden Jehovas dag kom, ville der være et stort frafald, og lovløshedens menneske ville vise sig. Derefter, til den fastsatte tid, ville Herren Jesus gøre Som vi kan se i Apostelgerninger 20:29, 30, pegede Paulus på at der i den kristne menighed ville fremstå mænd som [ville] fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig. Historien bekræfter at der med tiden opstod et skel mellem præsteskab og lægfolk. Siden det tredje århundrede har det været tydeligt at det er kristenhedens præsteskab som gruppe betragtet der er lovløshedens menneske. Se Vagttårnet for 1. februar 1990, side DECEMBER

8 alle dem der var blevet bedraget, til intet. Apostlen pegede pa årsagen til deres dom, nemlig at de ikke tog imod kærligheden til sandheden. (2 Thess. 2:3, 8-10) Spørg dig selv: Hvor højt elsker jegsandheden? Holder jegmig ajour med den nyeste forstaelse der forklares i dette blad og andre bibelske publikationer til Guds verdensomspændende menighed? VÆR FORSIGTIG MED HVEM DU OMGAS 7 Det var selvfølgelig ikke kun frafaldne og deres lære der ville udgøre en fare for de kristne. Paulus skrev til Timoteus at kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og tilføjede: Ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter. (1 Tim. 6:10) Kødets gerninger ville ogsa altid udgøre en fare. Gal. 5: Der var dog gode grunde til at Paulus kraftigt advarede thessalonikerne mod dem han et andet sted kaldte falske apostle. I menigheden i Thessalonika var der mænd som fremførte fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig. (2 Kor. 11:4, 13; Apg. 20:30) Jesus roste senere de kristne i Efesus fordi de ikke kunne døje onde mennesker. De prøvede dem der i virkeligheden var falske apostle, altsa løgnere. ( Ab. 2:2) Det er interessant at Paulus skrev følgende i sit andet brev til thessalonikerne: Nu befaler vi jer, brødre, i Herren Jesu Kristi navn, at I skal trække jer tilbage fra enhver broder som vandrer 7, 8. (a) Hvilke farer truede de første kristne? (b) Hvad udgør en særlig fare for sande kristne i dag? uordentligt. Og sa nævnte han specifikt kristne der ikke ville arbejde. (2 Thess. 3:6, 10) Hvis de blev betragtet som uordentlige, hvor meget mere ville det sa ikke gælde nogle der begyndte at opføre sig som frafaldne! Ja, nært samvær med den slags mennesker var særlig farligt og skulle undgas og det gælder ogsa i dag. Ordsp. 13:20. 9 Vi nærmer os den store trængsel og afslutningen pa denne onde ordning, og derfor bliver disse inspirerede advarsler fra det første århundrede mere og mere vigtige. Vi ønsker bestemt ikke at forfejle hensigten med Jehovas ufortjente godhed og ga glip af det evige liv, hvad enten det er i himlen eller pa jorden. (2 Kor. 6:1) Hvis en der kommer til vores møder, prøver at lokke os til at diskutere spekulative spørgsmal eller deltage i kritiske samtaler, ma vi virkelig være pa vagt. 2 Thess. 3: HOLD FAST VED OVERLEVERINGERNE 10 Paulus tilskyndede sine brødre i Thessalonika til at sta fast og holde sig til det de havde lært. (Læs 2 Thessaloniker 2:15). Hvad var det for nogle overleveringer de var blevet undervist i? Selvfølgelig ikke de falske religiøse overleveringer, eller traditioner, som nogle hævdede havde lige sa stor vægt som Skriftens ord. Paulus henviste derimod til den lære han og andre havde modtaget fra Jesus, og til det 9. Hvorfor skal vi være p a vagt hvis nogen begynder at fremføre personlige spekulationer eller tale kritisk om Jehovas organisation? 10. Hvilke overleveringer blev de kristne i Thessalonika tilskyndet til at holde fast ved? 8 VAGTT ARNET

9 Gud fik ham til at videregive, hvoraf meget blev en del af de inspirerede Skrifter. Paulus roste sine brødre i menigheden i Korinth med ordene: I alle ting husker [I] mig og holder fast ved overleveringerne sadan som jeg overleverede jer dem. (1 Kor. 11:2) Denne lære kom fra en palidelig kilde og var til at stole pa. 11 I sit brev til hebræerne pegede Paulus pa to mader hvorpa en kristen kan miste troen og fodfæstet. (Læs Hebræerne 2:1; 3:12). Han talte om at glide bort og om frafald. At glide bort kan sammenlignes med at en bad næsten umærkeligt driver væk fra en flodbred. Gradvis bliver afstanden til bredden større. Frafald er derimod en bevidst handling der svarer til at man med vilje skubber sin bad væk fra bredden. Begge forløb skildrer den situation nogle kommer i nar de bliver ofre for bedrag og lader deres tillid til sandheden blive svækket. 12 Det kan være den situation nogle af thessalonikerne var kommet i. Hvad med i dag? Der er en masse ting vi kan spilde tiden pa. Tænk bare pa hvor mange timer der bruges pa at holde kontakt gennem sociale netværk, læse og besvare s og sms er, dyrke hobbyer eller følge med i sportsbegivenheder. Alt dette kunne distrahere en kristen og svække hans nidkærhed. Det kunne ga ud over hans inderlige bønner, hans studium af Guds ord og hans deltagelse i møderne og forkyndelsen. Hvordan kan vi undga hurtigt at blive bragt fra besindelsen? 11. Pa hvilke mader bliver nogle pavirket af bedrag? 12. Hvilke dagligdags ting kunne ga ud over vores åndelighed? HVORDAN VI UNDGAR AT BLIVE BRAGT FRA BESINDELSEN 13 En ting der er meget vigtig, er at vi hele tiden er bevidste om den tid vi lever pa, og om den potentielle fare ved at komme sammen med nogle der benægter at dette er de sidste dage. Om denne periode skrev apostlen Peter: Der [vil] komme folk som angriber med latterliggørelseog somvandrer efter deres egne ønsker og siger: Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse. (2 Pet. 3:3, 4) At vi daglig læser i Guds ord og regelmæssigt studerer det, vil hjælpe os til at se hvor pa tidens strøm vi er og huske at vi lever i de sidste dage. Det forudsagte frafald viste sig for længe siden og florerer stadig. Lovløshedens menneske eksisterer fortsat og bliver ved med at modsta Guds tjenere. Derfor ma vi altid være arv agne og huske at Jehovas dag er nær. Zef. 1:7. 14 Erfaringen viser at noget af det bedste man kan gøre for at holde sig vagen og undga at blive bragt fra besindelsen, er regelmæssigt at forkynde den gode nyhed om Riget. Da Kristus Jesus, menighedens Hoved, befalede dem der fulgte ham, at gøre disciple af folk af alle nationerne og lære dem at holde alt det han havde lært dem, gav han i virkeligheden et rad der ville beskytte alle kristne. (Matt. 28:19, 20) For at kunne udføre hans befaling ma vi være nidkære i forkyndelsen. 13. Hvilken indstilling har mange, som forudsagt i Bibelen, og hvordan kan vi undga at vores tro bliver undergravet? 14. Hvordan beskytter det os at være travlt optaget af tjenesten for Gud? 15. DECEMBER

10 N ar vi er godt forberedte og engagerede i forkyndelsen, beskytter det os mod hurtigt at blive bragt fra besindelsen (Se paragraf 14, 15) Kan du forestille dig at dine brødre i Thessalonika ville være tilfredse med at forkynde og undervise pa en uengageret og mekanisk made, som om det bare var en pligt der skulle overstas? Husk hvad Paulus skrev til dem: Udsluk ikke ånden. Foragt ikke profetiske udtalelser. (1 Thess. 5:19, 20) Og hvor er det nogle spændende profetier vi studerer og kan dele med andre! 15 Vi ønsker selvfølgelig at hjælpe vores familie til at blive dygtigere til at forkynde. Mange brødre og søstre har opdaget at en god made at gøre det pa er at bruge noget af deres familiestudium pa at øve sig til tjenesten. Det kan være en god id e at drøfte hvordan familiens medlemmer kan aflægge genbesøg hos dem der har vist interesse. Hvad kunne man tale om? Hvilke emner vil kunne 15. Hvad kan man bruge noget af familiestudiet pa? stimulere interessen? Hvornar vil det være bedst at komme igen? Mange bruger ogsa noget af deres familiestudium pa at forberede sig til møderne. Kan I gøre det? Nar I deltager i møderne, vil det styrke jeres tro sa I ikke bliver bragt frabesindelsen. (Sl. 35:18) Ja, hvis familien sammen studerer Guds ord, vil det være en beskyttelse mod tvivlstanker og spekulationer. 16 Nar vi reflekterer over hvordan Jehova gennem tiden har velsignet sit folk med større forstaelse af Bibelens profetier, giver det os tillid til at der venter os envidunderlig belønning. De salvede kan se frem til at være sammen med Kristus i himlen. Dette hab er en stærk motivation for dem til ikke at blive bragt fra besindelsen! Der er ingen tvivl om at Paulus ord til thessalonikerne ogsa gælder dem: Vi er forpligtede til altid at takke Gud for jer, brødre, elskede af Jehova, fordi Gud... udvalgte jer... ved åndens helliggørelse af jer og ved jeres tro pa sandheden. 2 Thess. 2: Ogsa de der ser frem til at opna evigt liv pa jorden, ma undga hurtigt at blive bragt fra besindelsen. Hvis du har det jordiske hab, sa tag den kærlige opmuntring til dig som Paulus gav de salvede i Thessalonika. (Læs 2 Thessaloniker 3:1-5). Vi bør alle være dybt taknemmelige for disse kærlige ord. Ja, brevene til thessalonikerne indeholder nogle vigtige advarsler mod spekulationer og tvivlsomme id eer. Eftersom vi lever sa tæt pa afslutningen som vi gør, sætter vi stor pris pa disse advarsler. 16. Hvad motiverer salvede kristne til ikke at blive bragt fra besindelsen? 17. Hvordan opmuntrer ordene i Andet Thessalonikerbrev 3:1-5 dig? 10 VAGTT ARNET

11 VIL DU BRINGE OFRE FOR RIGET? Gud elsker en glad giver. 2 KOR. 9:7. SKRIFTSTEDER DU KAN MEDITERE OVER Hvordan hjælper hvert af disse skriftsteder dig til at evaluere de ofre du bringer for Riget? 1 Krønikebog 29:9 1 Korinther 16:1, 2 2 Korinther 8:12 FOLK bringer gladeligt ofre for det der betyder noget for dem. Forældre ofrer tid, penge og energi pa deres børn. Unge atleter der drømmer om at repræsentere deres land ved De Olympiske Lege, træner hardt i flere timer hver dag, mens andre pa deres alder hygger sig og har det sjovt. Jesus bragte ogsa ofre for det der betød noget for ham. Han stiftede ikke familie og stræbte ikke efter et liv i luksus. I stedet valgte han at koncentrere sig om Rigets arbejde. (Matt. 4:17; Luk. 9:58) Ogsa hans disciple gav afkald pa meget for at kunne støtte Guds rige. Forkyndelsen af Riget var det vigtigste i deres liv, og derfor bragte de ofre for at kunne have sa stor en andel i dette arbejde som muligt. (Matt. 4:18-22; 19:27) Vi bør spørge os selv: Hvad er vigtigt for mig? 2 Der er nogle ofre som alle sande kristne ma bringe, ofre der er nødvendige for at vi kan opna og bevare et godt forhold til Jehova. Vi ma bruge tid og energi pa bøn, bibellæsning, familiestudium, mødedeltagelse og forkyndelse. (Jos. 1:8; Matt. 28:19, 20; Hebr. 10:24, 25) Som et resultat af vores bestræbelser og Jehovas velsignelse intensiveres forkyndelsesarbejdet, og flere og flere strømmer til bjerget med Jehovas hus. (Es. 2:2) For at støtte Riget bringer mange ofre sa de kan tjene pa Betel, hjælpe med at bygge rigssale og stævnehaller, organisere stævner eller udføre nødhjælpsarbejde efter naturkatastrofer. Selvom dette ekstra arbejde ikke er et krav for at opna Se artiklen Bring ofre til Jehova af hele din sjæl i Vagtt arnet for 15. januar 2012, side Hvilken slags ofre bringer mange, og hvorfor? 2. (a) Hvilke ofre ma alle sande kristne bringe? (b) Hvilke yderligere ofre har nogle mulighed for at bringe? 11

12 Nogle ofre var frivillige, ligesom mange ofre i dag (Se paragraf 7-13) Forkyndere i en rigssal i Kenya evigt liv, skal det udføres for at Rigets sag kan fremmes. 3 Der er nu større behov end nogen sinde for at vi aktivt støtter Riget. Det er skønt at se at sa mange villigt bringer ofre for Jehova. (Læs Salme 54:6). En sadan gavmild indstilling giver os mange store glæder mens vi venter pa Guds rige. (5 Mos. 16:15; Apg. 20:35) Men vi ma alle nøje ransage os selv. Kan vi gøre noget for at bringe yderligere ofre for Riget? Hvordan bruger vi vores tid, penge, energi og evner? Hvilke faldgruber ma vi undga? Lad os se pa et mønster fra fortiden der kan lære os noget om glæden ved at bringe sadanne frivillige ofre. OFRE I DET GAMLE ISRAEL 4 I det gamle Israel skulle man bringe ofre for at kunne fa tilgivet sine synder og opna Jehovas godkendelse. Nogle af disse ofre var obligatoriske; andre var frivillige. (3 Mos. 3. (a) Hvordan gavner det os at bringe ofre for Riget? (b) Hvilke spørgsmal ma vi overveje? 4. Hvordan gavnede det israelitterne at bringe ofre? 23:37, 38) Brændofre kunne bringes som frivillige ofre, eller gaver, til Jehova. I forbindelse med indvielsen af templet pa Salomons tid blev der bragt ofre i helt utrolige mængder. 2 Krøn. 7: Jehova tog kærligt hensyn til at ikke alle kunne give lige meget, og han krævede kun det af de enkelte som de var i stand til. Hans lov krævede at manskulle bringe dyreofre, og at dyrenes blod skulle udgydes. Disse ofre var en skygge af kommende goder der skulle komme gennem Jesus. (Hebr. 10:1-4) Men Jehovavar meget rimelig. For eksempel kunne man ofre to turtelduer hvis man ikke havde rad til at ofre et dyr af smakvæget eller hornkvæget. Pa den made kunne selv de fattige glæde sig over at bringe ofre til Jehova. (3 Mos. 1:3, 10, 14; 5:7) Men selvom der kunne være forskel pa offerdyrenes størrelse, var der to krav som alle der bragte frivillige ofre, matte leve op til. 5. Hvilken ordning havde Jehova indført for de fattige? 12 VAGTT ARNET

13 En frivillig byggearbejder i Tuxedo i staten New York Medlemmer af betelfamilien i Australien 6 For det første skulle man give det bedste man havde. Jehova havde sagt at folket skulle bringe fejlfri ofre for at opna hans godkendelse. (3 Mos. 22:18-20) Hvis et dyr havde en legemsfejl, ville Jehova ikke betragte det som et acceptabelt offer. For det andet skulle den der kom for at bringe et offer, være ren og ubesmittet. Hvis en person var i en uren tilstand, skulle han bringe et syndeller skyldoffer for at fa genoprettet sit forhold til Jehova inden han bragte et frivilligt offer. (3 Mos. 5:5, 6, 15) Det var ikke noget man kunne tage let pa. Jehova havde befalet at man skulle udryddes af hans folk hvis man bragte et fællesskabsoffer, herunder frivillige ofre, mens man var i en uren tilstand. (3 Mos. 7:20, 21) Nar den der bragte ofret, derimod var ren og ubesmittet og hans offer var uden legemsfejl, kunne han fryde sig over sin gave. Læs 1 Krønikebog 29:9. 6. Hvad blev der krævet af alle der bragte frivillige ofre, og hvor vigtigt var det at leve op til disse krav? OFRE I DAG 7 Ogsa i dag er mange villige til at ofre sig i tjenesten for Jehova, og det er noget der fryder ham. Det giver stor glæde at betjene sine brødre og søstre. En broder der er med til at bygge rigssale og yde nødhjælp efter naturkatastrofer, siger at det er svært at beskrive hvor stor tilfredsstillelse denne form for tjeneste giver ham. Han siger: At se den glæde og taknemmelighed lokale brødre og søstre udstraler nar de star i deres nye rigssal eller modtager hjælp efter en naturkatastrofe, er alle anstrengelserne værd. 8 I nyere tid har Jehovas folk altid været pa udkig efter muligheder for at støtte hans arbejde. I 1904 skrev broder C.T. Russell: Enhver bør anse sig selv som ansat af Herren som husholder over sin egen tid, sin indflydelse, sine penge osv., og... enhver ma søge at anvende disse talenter sa godt han formar, til Mesterens ære. Det giver mange velsignelser at bringe ofre 7, 8. (a) Hvilken glæde kan det give at bringe ofre for Riget? (b) Hvilke ressourcer har vi til ra- dighed? 15. DECEMBER

14 til Jehova, men det koster ogsa noget. (2 Sam. 24:21-24) Kan vi hver især bruge vores ressourcer bedre? 9 Vores tid. Det kræver meget tid og arbejde at oversætte og trykke vores litteratur, bygge rigssale og stævnehaller, organisere stævner, yde nødhjælp og udføre de mange andre opgaver der er. Vi har kun et begrænset antal timer i døgnet. Men Jesus kom med et princip der kan hjælpe os til at bruge tiden klogt. Da han sendte sine disciple ud at forkynde, sagde han: I skal ikke til hilsen omfavne nogen pa vejen. (Luk. 10:2-4) Hvorfor gav Jesus dem denne instruktion? En teolog siger: Hilsner blandt orientalerne bestod ikke som hos os i et lille buk eller et handtryk, men i mange omfavnelser og i at man bøjede sig eller endog kastede sig ned. Alt dette krævede tid. Jesus opfordrede ikke sine disciple til at være uhøflige. Han hjalp dem derimod til at se at de kun havde begrænset tid, og at de matte udnytte den bedst muligt for at kunne tage sig af de mere vigtige ting. (Ef. 5:16) Kan vi anvende dette princip og dermed fa mere tid til Rigets arbejde? 10 Vores penge. Der er behov for store summer for at det verdensomspændende arbejde kan blive udført. Hvert år bruges der millioner af dollars pa at dække rejsende tilsynsmænds, specialpionerers og missionærers udgifter. Siden 1999 erder blevet bygget over rigssale i lande 9. Hvilket princip fra Lukas 10:2-4 kan hjælpe os til at bruge vores tid bedst muligt? 10, 11. (a) Nævn nogle af de ting vores bidrag til det verdensomspændende arbejde bliver brugt pa. (b) Hvilket princip fra Første Korintherbrev 16:1, 2 kan hjælpe os? med begrænsede midler. Og alligevel er der stadig behov for næsten rigssale. Hver eneste maned bliver der trykt omkring 100 millioner eksemplarer af Vagttarnet og Vagn op! Alt dette støttes af dine frivillige bidrag. 11 Apostlen Paulus nedskrev et princip som vi kan følge nar vi gerne vil give bidrag. (Læs 1 Korinther 16:1, 2). Under inspiration tilskyndede han sine brødre i Korinth til ikke at vente og se hvad der var tilovers sidst pa ugen, men at lægge noget til side i begyndelsen af ugen, alt efter hvad de havde rad til. Ligesom dengang planlægger brødre og søstre i dag pa forhand at give gavmilde bidrag efter hvad de har rad til. (Luk. 21:1-4; Apg. 4:32-35) Jehova sætter pris pa en sadan gavmild indstilling. 12 Vores energi ogevner. Jehova støtter os nar vi stiller os til radighed og gerne vil bruge vores energi og evner pa Rigets sag. Han lover at hjælpe os nar vi bliver trætte. (Es. 40:29-31) Føler du at du ikke er dygtig nok til at hjælpe til? Tænker du at der er andre der er bedre kvalificeret? Husk at Jehova kan forbedre dine naturlige evner, ligesom han gjorde for Bezalel og Oholiab. 2 Mos. 31:1-6; se indledningsbilledet. 13 Jehova tilskynder os til at yde vores bedste og ikke holde os tilbage. (Ordsp. 3:27) Da templet i Jerusalem var ved at blive genopbygget, opfordrede Jehova jøderne til at tænke alvorligt over hvor meget de egentlig gjorde for at støtte arbejdet. (Hag. 1:2-5) De var blevet distraheret og satte 12, 13. Hvad kunne f a nogle til at afholde sig fra at give af deres energi og evner, men hvordan vil Jehova hjælpe dem? 14 VAGTT ARNET

15 ikke længere tjenesten for Jehova først i deres liv. Det vil være klogt af os at overveje om vores prioriteringer matcher Jehovas. Kan vi lade vores hjerte give agt pa vores veje sa vi kan gøre mere for at støtte Rigets arbejde her i de sidste dage? OFRE EFTER HVAD VI HAR 14 Mange bor i dele af verden hvor fattigdom eller økonomiske problemer hører til dagens orden. Vores organisation bestræber sig for at hjælpe brødrene i sadanne lande. (2 Kor. 8:14) Men selv brødre der kun har begrænsede midler, værdsætter det privilegium det er at give. Det glæder Jehova nar de der er materielt fattige, med glæde giver hvad de kan. 2 Kor. 9:7. 15 I et meget fattigt land i Afrika sætter nogle brødre et lille stykke af deres have af til at dyrke afgrøder som de sælger for at støtte Rigets arbejde. I det samme land planlagde man at bygge en rigssal. De lokale brødre og søstre ville gerne hjælpe til, men byggeriet skulle forega lige midt i sa- tiden. Alligevel var de besluttede pa at hjælpe til med byggeriet, og derfor arbejdede de pa rigssalen om dagen og tilsaede deres marker om aftenen. Sikke en selvopofrende ånd! Det minder os om brødrene i Makedonien i det første århundrede. Selvom de var meget fattige, bad de indtrængende om at fa det privilegium at være med i den indsamling der var i gang. (2 Kor. 8:1-4) Lad ogsa os komme med en gave som svarer til den velsignelse 14, 15. (a) Hvordan opmuntres vi af fattige brødres eksempel? (b) Hvad skulle være vores ønske? Jehova har givet os. Læs 5 Mosebog 16: Deterdog nødvendigt medet advarende ord. Ligesom israelitterne i fortiden ma vi sikre os at Gud kan godkende vores frivillige ofre. Det er vigtigt at vi bevarer ligevægten og tager os af vores grundlæggende forpligtelser i forbindelse med vores familie og tilbedelsen af Jehova. At vi giver andre af vores tid og ressourcer, ma ikke fa os til at forsømme vores familie åndeligt eller materielt, for sa ville vi faktisk give noget vi ikke har. (Læs 2 Korinther 8:12). Det er ogsa vigtigt at vi styrker vores eget åndelige helbred. (1 Kor. 9:26, 27) Nar vi lever op til de bibelske normer, kan vi dog være sikre pa at de ofre vi bringer, vil give os stor glæde og tilfredshed og vil være velbehagelige for Jehova. VORES OFRE HAR STOR VÆRDI 17 Mange af vores brødre og søstre udgyder sig selv som et drikoffer ved at bruge tid, energi og penge pa at fremme Rigets arbejde. (Fil. 2:17) Vi sætter stor pris pa dem der viser en sadan gavmild ånd. Familierne til de brødre der fører an i Rigets arbejde, fortjener ogsa ros for deres gavmilde og selvopofrende indstilling. 18 Der er brug for at mange støtter Rigets arbejde. Lad os alle under bøn overveje hvordan vi kan gøre mest muligt. Vi kan være sikre pa at det vil give os mange velsignelser nu og endnu flere i den kommende tingenes ordning. Mark. 10: Hvordan sikrer vi os at Jehova kan godkende de ofre vi bringer? 17, 18. Hvordan virker det pa os at se vores brødre og søstre bringe ofre for Riget, og hvad bør vi alle overveje? 15. DECEMBER

16 HUSKER DU? Har du omhyggeligt læst de seneste udgaver af Vagttarnet? Prøv at besvare følgende spørgsmal: Hvornar forkyndte Jesus for anderne der var i fængsel? (1 Pet. 3:19) Tilsyneladende var det pa et tidspunkt efter sin opstandelse at Jesus forkyndte for de onde ånder at de ville fa en retfærdig straf. 15/6, side 23. Hvordan gør du dit andet ægteskab til en succes? Du ma ikke lade et tidligere ægteskab overskygge det nuværende; du ma prøve at komme godt ud af det med gamle venner der ikke rigtig kender jer som par; du ma opbygge tillid til din nye ægtefælle selvom din første ægtefælle maske var troløs. 1/7, side Hvornar dømmer Jesus folk som enten far eller geder? (Matt. 25:32) Det sker nar han kommer for at dømme folk under den store trængsel, efter at falsk religion er blevet tilintetgjort. 15/7, side 6. Hvorn ar vil de lovløse der omtales i lignelsen om hveden og ukrudtet, græde og skære tænder? (Matt. 13:36, 41, 42) Det vil de gøre under den store trængsel nar det gar op for dem at de ikke kan undga at blive tilintetgjort. 15/7, side 13. Hvornar bliver Jesu ord om den trofaste og kloge træl opfyldt? (Matt. 24:45-47) Jesu ord begyndte at blive opfyldt efter 1914, ikke pa pinsedagen i år 33. I 1919 blev trællen sat over tjenestefolkene, der omfatter alle kristne som far åndelig mad. 15/7, side Hvornar sætter Jesus den trofaste træl over alt hvad han ejer? Det vil ske i fremtiden, under den store trængsel nar de der udgør den trofaste træl, modtager deres himmelske belønning. 15/7, side 25. Nar nogle bibelske personer ikke nævnes ved navn, er det s a fordi de havde darlige egenskaber eller var ubetydelige? Nej. Nogle af dem Bibelen ikke nævner ved navn, var gode, mens andre var onde. (Rut 4:1-3; Matt. 26:18) Vi kender for eksempel kun navnene pa to af de trofaste engle. 1/8, side 10. Hvad hjalp, foruden kraft fra Gud, 230 Vidner til at overleve en lang march fra koncentrationslejren Sachsenhausen? Selvom Vidnerne var svækkede af sult og sygdom, opmuntrede de hele tiden hinanden til at fortsætte. 15/8, side 18. Hvorfor er beretningen om dengang israelitterne krydsede Jordanfloden for at komme ind i det lovede land, til opmuntring for os? Floden var gaet over sine bredder, men Jehova standsede den rivende strøm sa hans folk kunne komme over. Det ma have styrket deres tro og deres tillid til ham, og beretningen kan opmuntre os. 15/9, side 16. Hvad kan man udlede af at farver ofte nævnes i Bibelen? At farver nævnes i Bibelen, viser at Gud forstar at farver kan pavirke vores følelser og hjælpe os til at huske ting. 1/10, side Hvordan bliver profetien i Mika 5:5 om stammehøvdinger og hyrder opfyldt i dag? Vi forstar at udtrykket syv hyrder og otte stammehøvdinger i Mika 5:5 sigter til de udnævnte ældste i menigheden, der styrker Guds folk til at klare et forudsagt kommende angreb. 15/11, side 20. Hvorfor har vi brug for Gud? Vi har behov for god vejledning og svar pa livets store spørgsmal, og Gud tilbyder begge dele. Ved at opfylde løfterne i sit ord vil han give os mulighed for at fa et godt og lykkeligt liv. 1/12, side VAGTT ARNET

17 DETTE SKAL VÆRE EN MINDEDAG FOR JER Denne dag skal tjene som mindedag for jer, og I skal fejre den som en højtid for Jehova. 2 MOS. 12:14. KAN DU FORKLARE? Hvad skulle israelitterne i Egypten gøre i forbindelse med den første paske? Hvornar spiste Jesus og apostlene det sidste paskem altid, og hvad skete der senere samme dag? Hvilke vigtige ting kan vi lære af beretningerne om den første paske og udgangen af Egypten? HVAD tænker du pa nar du hører ordet arsdag? Hvis du er gift, svarer du maske: Min bryllupsdag. Andre tænker maske pa datoen for en historisk begivenhed, som for eksempel da deres hjemland blev uafhængigt. Men ved du hvilken national årsdag der er blevet højtideligholdt i mere end år? 2 Det er den jødiske paske. Den markerede israelitternes udfrielse fra trældommen i Egypten. Denne begivenhed har betydning for dig. Hvorfor? Fordi den vedrører nogle væsentlige sider af dit liv. Men, tænker du maske, jeg er jo kristen, ikke jøde. Hvorfor skulle jeg være interesseret i pasken? Svaret findes i disse vigtige ord: Vort paskeoffer, Kristus, er blevet slagtet. (1 Kor. 5:7) For virkelig at forsta hvad d et betyder, ma vi vide noget om den jødiske paske og se hvad den har at gøre med en befaling der blev givet til alle kristne. PASKEN HVORFOR? 3 Hundredmillioner af ikkejøder jorden over har et vist kendskab til baggrunden for den første pas- ke. De har maske læst beretningen i Anden Mose- bog, faet historien fortalt eller set den skildret pa film. 4 Da israelitterne havde været trælle i Egypten i mange år, sendte Jehova Moses og hans bror, Aron, til Farao for at bede ham om at frigive Hans folk. Den arrogante egyptiske hersker ville ikke lade israelitterne ga, sa Jehova slog landet med en række ødelæggende plager. Til sidst sendte Gud en tiende plage, hvor egypternes førstefødte blev slaet ihjel, og det fik Farao til at lade israelitterne ga. 2 Mos. 1:11; 3:9, 10; 5:1, 2; 11:1, 5. 1, 2. Hvilken årsdag bør alle kristne være særlig interesseret i, og hvorfor? 3, 4. Hvad var baggrunden for den første p aske? 17

18 5 Men hvad skulle israelitterne gøre inden de blev udfriet? Det var omkring forarsjævndøgn i 1513 f.v.t., i den jødiske maned abib, der senere blev kaldt nisan. Gud sagde at israelitterne den tiende dag i denne maned skulle træffe forberedelser til det de skulle gøre den 14. nisan. Denne dag begyndte ved solnedgang, for ifølge den hebraiske kalender varede døgnet fra solnedgang til solnedgang. Den 14. nisan skulle hver husstand slagte et vædderlam (eller gedekid) og stryge noget af dets blod pa dørstolperne og overliggeren i huset. (2 Mos. 12:3-7, 22, 23) Familien skulle spise et maltid bestaende af stegt lam, usyret brød og urter. Guds engel ville ga igennem landet og dræbe egypternes førstefødte, men de lydige israelitter ville blive beskyttet og derefter udfriet. 2 Mos. 12:8-13, Det var hvad der skete, og israelitterne skulle huske deres udfrielse i årene fremover. Gud sagde til dem: Denne dag skal tjene som mindedag for jer, og I skal fejre den som en højtid for Jehova i denne og kommende generationer. Som en varig ordning skal I fejre den. Fejringen den 14. nisan skulle efterfølges af en syv dage lang højtid. Årsdagen for det der skete i Egypten, var den 14. nisan, men betegnelsen paske blev brugt om alle de otte dage højtiden varede. (2 Mos. 12:14-17; Luk. 22:1; Joh. 18:28; 19:14) Pasken var en af de årlige højtider israelitterne fik pabud om at holde. 2 Krøn. 8:13. Selvom navnet nisan først blev brugt om denne maned efter landflygtigheden i Babylon, vil vi i denne artikel for nemheds skyld omtale den første maned i den hebraiske kalender som nisan. 5. Hvad skulle israelitterne gøre inden de blev udfriet? (Se indledningsbilledet). 6. Hvordan skulle Guds folk fremover betragte pasken? 7 Som jøder under Moseloven holdt Jesus og hans apostle den årlige pas- ke. (Matt. 26:17-19) Den sidste gang de gjorde det, indstiftede Jesus en ny højtid som hans disciple derefter skulle holde hvert år Herrens aftensmal- tid. Men pa hvilken dag skulle de holde den? HERRENS AFTENSMALTID HVILKEN DAG? 8 Eftersom Jesus indstiftede Herrens aftensmaltid lige efter den sidste gyldige paske, ville denne nye højtid falde pa samme dag som pasken. Men maske har du lagt mærke til at datoen for den jødiske paske i nogle kalendere i dag afviger en eller flere dage fra den dato hvor vi mindes Kristi død. Hvad skyldes denne forskel? Svaret skal blandt andet findes i Guds befaling til israelitterne. Efter at have sagt at hele menigheden af Israels forsamling [skulle] slagte lammet, udspecificerede Moses hvornar pa den 14. nisan de skulle gøre det. Læs 2 Mosebog 12:5, 6. 9 Et jødisk værk peger pa at Anden Mosebog 12:6 siger at lammet skulle slagtes mellem de to aftener. (The Pentateuch and Haftorahs) Nogle bibeloversættelser bruger netop dette udtryk. Andre oversættelser, sasom den jødiske Tanakh, gengiver udtrykket med i skumringen. Andre igen siger lige inden mørket falder pa (da. aut. 1992), ved aftenstid (da. aut. 1931) eller kort efter Solnedgang (Buhl). Lammet skulle altsa slagtes efter at solen var 7. Hvilken ny højtid indstiftede Jesus under den sidste gyldige paske? 8. Hvilket spørgsmal opstar i forbindelse med pasken og Herrens aftensmaltid? 9. Hvornar skulle paskelammet slagtes, ifølge Anden Mosebog 12:6? (Se ogsa rammen Hvornar pa dagen? ) 18 VAGTT ARNET

19 HVORN AR P A DAGEN? Den jødiske kommentator Marcus Kalisch ( ) skrev: Den samme opfattelse er blevet mere tydeligt udtrykt af Ebn Ezra [fremtrædende spansk rabbiner, ]: Vi har to aftner; den første er nar solen gar ned,... mens den anden er ved den tid da lyset der genspejles fra skyerne, forsvinder; og mellem dem er der et tidsrum pa omtrent en time og tyve minutter ; og denne forklaring, som ser ud til at være den mest fornuftige fortolkning, er ogsa karæernes og samaritanernes, og den som mangeandre har taget til sig. Den opfattelse at lammet blev slagtet ved begyndelsen af den 14. nisan, stemmer med de instruktioner israelitterne fik ifølge Femte Mosebog 16:6: [Du skal] ofre paske- offeret om aftenen sa snart solen gar ned, pa det tidspunkt da du gik ud af Ægypten. 2 Mos. 30:8; 4 Mos. 9:3-5, 11. gaet ned, men mens det endnu var lyst, ved begyndelsen af den 14. nisan. 10 I senere tider gik nogle jøder ud fra at det matte have taget mange timer at slagte alle de lam der blev bragt til templet. Sa de mente at Anden Mosebog 12:6 henviste til slutningen af den 14. nisan, mellem det tidspunkt hvor solen begyndte at bevæge sig nedad pa himlen (efter middag), og dagens slutning ved solnedgang. Men hvis det var sadan det forholdt sig, hvornar ville israelitterne sa have spist paskem altidet? Ifølge professor Jonathan Klawans, der er ekspert i oldtidens jødedom, begynder den nye dag ved solnedgang, sa ofret bliver bragt den 14., men pasken og maltidet begynder egentlig først den 15., om end dette tidsforløb ikke angives i Anden Mosebog. Han skriver ogsa at den rabbinske litteratur... ikke sa meget som hævder at kunne fortælle os hvordan seder [paske- maltidet] forløb før templet blev ødelagt i 70 e.v.t. Kursiveret af os. 11 Vi har derfor grund til at spørge: Hvad med pasken i år 33? Jo, den 13. nisan, da dagen da paskeofferet skulle 10. Hvornar mener nogle at lammet blev slagtet, men hvilket spørgsmal rejser det? 11. (a) Hvad matte Jesus ga igennem pa paske- dagen i år 33? (b) Hvorfor blev den 15. nisan i år 33 kaldt en stor sabbat? (Se fodnoten). slagtes, nærmede sig, sagde Kristus til Peter og Johannes: Ga hen og tilbered paskem altidet til os sa vi kan spise det. (Luk. 22:7, 8) Timen [for paske- maltidet] kom efter solnedgang den 14. nisan, hvad der svarer til torsdag aften. Jesus spiste paskem altidet sammen med sine apostle og indstiftede derefter Herrens aftensmaltid. (Luk. 22:14, 15) Om natten blev han arresteret og stillet for retten. Jesus blev pælfæstet omkring middagstid den 14. nisan, og om eftermiddagen døde han. (Joh. 19:14) Dermed blev vort paskeoffer, Kristus, slagtet samme dag som paskelam- met blev ofret. (1 Kor. 5:7; 11:23; Matt. 26:2) Sidst pa dagen blev Jesus begravet inden den 15. nisan begyndte. 3 Mos. 23:5-7; Luk. 23:54. EN MINDEDAG DER HAR BETYDNING FOR DIG 12 Men lad os vende tilbage til det der skete i Egypten. Moses sagde at Guds Ved solnedgang begyndte den 15. nisan, hvilket betød at den almindelige ugentlige sabbat (lørdag) dette år faldt sammen med den første dag i de usyrede brøds højtid, som altid var en sabbat. Fordi de to sabbatter faldt pa samme dag, var det en stor sabbat. Læs Johannes 19:31, , 13. Hvordan blev jødiske børn inddraget i pasken? 15. DECEMBER

20 Hvad kan du lære dine børn ud fra beretningen om den jødiske p aske? (Se paragraf 14) folk fremover skulle fejre pasken; det skulle være en varig forordning. Som en del af denne årlige fejring stillede børnene deres forældre spørgsmal om hvad pasken betød. (Læs 2 Mosebog 12:24-27; 5 Mos. 6:20-23) Derfor ville pasken ogsa for børnene have betydning som mindedag. 2 Mos. 12: Generation efter generation skulle fædrene lære deres sønner noget meget vigtigt, blandt andet at Jehova er i stand til at beskytte sine tjenere. Børnene lærte at han ikke er en udefinerlig, abstrakt guddom. Jehova er en virkelig, levende Gud der er interesseret i sit folk og griber ind til gavn for det. Det beviste han ved at bevare israelitternes førstefødte i live da han slog ægypterne med den tiende plage. 14 Kristne forældre er selvfølgelig ikke forpligtet til hvert år at fortælle deres sønner og døtre om den jødiske pas- ke. Men fortæller du dine børn hvad 14. Hvad kan forældre lære deres børn ved hjælp af beretningen om pasken? man kan lære af pasken at Gud beskytter sit folk? Er det tydeligt for dem at du selv er helt overbevist om at Jehova ogsa beskytter sit folk i dag? (Sl. 27:11; Es. 12:2) Og er det noget du lærer dem gennem interessante og hyggelige samtaler, ikke ved at holde foredrag for dem? Gør en indsats for at styrke dine børns tillid til Jehova ved at lære dem denne vigtige sandhed. 15 Pasken lærer os ikke kun at Jehova er i stand til at beskytte sit folk. Han udfriede ogsa sine tjenere og førte dem ud af Ægypten. Tænk over hvad det indebar. Israelitterne blev ført ved hjælp af en skysøjle og en ildsøjle. De gik over den tørre havbund mens Det Røde Hav stod som en mur pa begge sider af dem. Da de var naet sikkert over pa den anden side, sa de vandmasserne knuse den egyptiske hær. Da brød de udfriede israelitter ud i sang: Jegvil synge for Jehova... Hesten og dens rytter har han styrtet i havet. Min styrke og min kraft er Jah, for han er mig til frelse. 2 Mos. 13:14, 21, 22; 15:1, 2; Sl. 136: Hvis du har børn, hjælper du dem sa til at have tillid til Jehova som Befrier? Afspejler det du taler med dine børn om, og de beslutninger du træffer, at du selv har denne tillid? Det vil være en god id e at drøfte det vi læser i Anden Mosebog, kapitel 12-15, pa en Teokratisk Familieaften og fremhæve hvordan Jehova udfriede sit folk. En anden dag kunne I undersøge emnet yderligere ud fra Apostelgerninger 7:30-36 eller Daniel 3:16-18, Ja, bade børn og voksne ma have tillid til at Jehova ikke kun var sit folks Befrier i fortiden. Ligesom han udfriede sit folk pa Moses 15, 16. Hvad lærer beretningen om p asken og udgangen af Egypten os om Jehova? 20 VAGTT ARNET

21 tid, vil han udfri os i fremtiden. Læs 1 Thessaloniker 1:9, 10. HVAD VI SKAL MINDES 17 Sande kristne fejrer ikke den jødiske paske. Denne højtid var en del af Moseloven, og den er vi ikke underlagt. (Rom. 10:4; Kol. 2:13-16) Men der er en anden begivenhed vi mindes Guds søns død. Ikke desto mindre er der nogle aspekter af den paske som blev indstiftet i Egypten, der har betydning for os. 18 Lammets blod som israelitterne stænkede pa dørstolperne og overliggeren, reddede deres førstefødtes liv. I dag bringer vi ikke dyreofre til Gud hverken i forbindelse med pasken eller pa andre tidspunkter. Men der er et langt bedre offer som kan bevare mennesker i live for altid. Apostlen Paulus omtalte menigheden af førstefødte som er blevet indskrevet i himlene. Det der bevarer disse salvede kristne i live, er bestænkelsens blod, Jesu blod. (Hebr. 12:23, 24) Ogsa kristne der har hab om at leve evigt pa jorden, er afhængige af dette blod for at bevare livet. Vi bør alle regelmæssigt minde os selv om denne forsikring: Ved hjælp af ham har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod, ja, tilgivelsen af vore overtrædelser, efter hans ufortjente godheds rigdom. ar lammet blev slagtet til paske- altidet, matte israelitterne ikke bryde nogen af dets knogler. (2 Mos. 12:46; 4 Mos. 9:11, 12) Hvad med Guds lam, Jesus, der gav sit liv som en løsesum? (Joh. 1:29) Han blev pælfæstet mellem Ef. 1:7. 19 N m 17, 18. Hvad skulle brugen af blod ved den første paske fa os til at tænke pa? 19. Hvordan kan den made paskeofret blev behandlet pa, styrke vores tillid til Bibelens profetier? to forbrydere. Jøderne anmodede Pilatus om at fa de pælfæstedes ben brækket. Det ville fremskynde deres død sa de ikke skulle blive pa marterpælene den 15. nisan, der var en dobbelt sabbat. Pilatus soldater brækkede benene pa de to pælfæstede forbrydere, men da de kom til Jesus, brækkede de ikke hans ben da de sa at han allerede var død. (Joh. 19:31-34) Ligesom paske- lammet fik Jesus ikke brudt sine knog- ler. I den forstand var dette lam som en skygge af det der skulle ske den 14. nisan år 33. (Hebr. 10:1) Det der skete, var desuden en opfyldelse af ordene i Salme 34:20, hvilket bør styrke vores tillid til Bibelens profetier. 20 Der er imidlertid forskelle mellem pasken og Herrens aftensmaltid. Disse forskelle viser at den jødiske paske ikke forudskildrede det Jesus sagde at hans disciple skulle gøre til minde om hans død. I Egypten spiste israelitterne lammets kød, men de drak ikke dets blod. Dette adskiller sig fra det Jesus befalede sine disciple at gøre. Han sagde at de der skulle herske i Guds rige, bade skulle spise brødet og drikke vinen som symboler pa hans kød og hans blod. Vi vil se nærmere pa dette i næste artikel. Mark. 14: Der er dog ingen tvivl om at pasken var en vigtig del af Guds folks historie, og vi kan hver især lære meget af den. Sa selvom pasken skulle være en mindedag for jøder, og ikke for kristne, bør vi gøre os klart hvilke vigtige ting vi kan lære af den som en del af hele Skriften [der] er inspireret af Gud. 2 Tim. 3: Hvilken vigtig forskel er der mellem pas- ken og Herrens aftensmaltid? 21. Hvorfor er det vigtigt at vide noget om den jødiske paske? 15. DECEMBER