BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK

Transkript

1 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK DOKUMENT EMNE: VEJLEDNING OG DOKUMENTSTRUKTUR DOKUMENT NR.: BMS-1001

2 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Teknisk notat Københavns Ejendomme, bygherrestandard for bygningsautomatik Dokument nr.: (Se forsiden) Dokument emne: (Se forsiden) Version: november 2013 Versionsdato: 12.maj 2016 Udarbejdet Kontrolleret : Version 6: Vejledning ved KEjd, Anders Kristensen og Sweco Christian Hansen. Dokumentoversigt ved Sweco, Christian Hansen Version 7: Sweco, Dan Ravn Rasmussen : Version 7: KEjd, Anders Kristensen 1 NOTATINDHOLD Dette notat indeholder en vejledning (samt en skitse) for hvordan KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik skal anvendes. For at lette læsningen er der indskudt ekstra sideskift i dette notat. Revisionshistorik: Version 5 indeholdt kun skitsen over dokumentstruktur, så al tekst i dette dokument (version 6) er ny (og ikke revisionmarkeret med en gul bagrund) Version 7: der er tilføjet tekst i notatindhold vedr. gulmærkning. Side 2 af 10 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1001 Vejledning og Dokument struktur_v docx

3 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Notatindhold Indholdsfortegnelse Generelt Forkortelser og orddefinitioner Den projekterende rådgivers opgaver Bygherrestandardens anvendelse som programgrundlag Den projekterende rådgivers forudsætninger Tips og tricks Vejledning til de enkelte dokumenter og tegninger BMS-1001, Vejledning og dokumentstruktur BMS-1021, Specifikation af udvalgte rådgiverydelser ved projekttype 1 og BMS-1026, Rådgiverydelser, bilag med BMS fagtilsynsplan BMS-1029, Oplæg til detailtidsplan BMS-1031, Valg mellem løsningsniveauer BMS-1311, Teknisk program for fabriksmonteret automatik BMS-1511, bips arbejdsbeskrivelse for bygningsautomation (inkl. KEjd tilføjelser) BMS-1526, bips bygningsdelsbeskrivelse for CTS-tavler BMS-1531, Systemkonfiguration BMS-1591, Serviceomfang BMS-1595, Udskiftning af undercentraler BMS-16(xx), Processkemaer og funktionsbeskrivelser Bygningsstyrelsens Performancetests: BMS-1901, Referencebetegnelse (ID-koder) BMS , (5 forskellige dokumenter) BMS-1991, Eksempler på entreprenørens udførselskontrol Skitse over dokumentstruktur... 9 Side 3 af 10 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1001 Vejledning og Dokument struktur_v docx

4 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 3 GENERELT Hvis en tekst er markeret med gul baggrund angiver det ændringer siden sidste version af det respektive dokument i bygherrestandarden. 3.1 Forkortelser og orddefinitioner I denne vejledning anvendes bl.a. følgende forkortelser og orddefinitioner: KEjd: Københavns Ejendomme Fabriksmonteret automatik: Ventilations- og varmeanlæg, hvor fabrikanten har leveret anlægget med på-bygget automatik. BMS-anlæg: Se bips beskrivelsesanvisning for bygningsautomation 2012 CTS-anlæg: Se bips beskrivelsesanvisning for bygningsautomation 2012 IBI-anlæg: Se bips beskrivelsesanvisning for bygningsautomation 2012 Hvor der i de følgende dokumenter er nævnt AB92, menes ABT93 ved udbud til totalentreprenør. 3.2 Den projekterende rådgivers opgaver Denne bygherrestandard indeholder dokumenter og tegninger, der skal tilpasses de specifikke behov i det enkelte byggeprojekt. I en række af dokumenterne fremgår det specifikt hvilke emner, der skal tilpasses. 3.3 Bygherrestandardens anvendelse som programgrundlag Hele bygherrestandarden for bygningsautomatik arkiveres som programgrundlag på projektet og rådgiverens bearbejdede materiale sendes ud som udbudsmateriale til entreprenøren (fagentreprenører). 3.4 Den projekterende rådgivers forudsætninger Det forudsættes, at den projekterende rådgiver er fuldt fortrolig med bygningsautomatik både vedr. fabriksmonteret automatik og komplette BMS-, CTS- og IBI-anlæg inkl. brug af bips beskrivelsesværktøjer, tegningsstandarder, entreprisegrænseflader. Ligeledes forudsættes det, at den projekterende rådgiver er fuldt fortrolig med de krav til bygningsautomatik der fremgår af bl.a.: DS428:2011 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg DS447:2013 Ventilation i bygninger Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer DS469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Side 4 af 10 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1001 Vejledning og Dokument struktur_v docx

5 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 3.5 Tips og tricks Skitsen til sidst i dette dokument viser et samlet landkort over dokumentstrukturen i Københavns Ejendommes bygherrestandard for bygningsautomatik. Hav altid skitsen fremme, når du arbejder med bygherrestandarden, så du umiddelbart kan se sammenhængen i dokumentstrukturen 4 VEJLEDNING TIL DE ENKELTE DOKUMENTER OG TEGNINGER 4.1 BMS-1001, Vejledning og dokumentstruktur Vejledning og dokumentstruktur er indgangen til KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik og indeholder en oversigt over de dokumenter standarden indeholder, samt en synliggørelse af i hvilken sammenhæng de enkelte dokumenter benyttes. Der er tre indgange til brugen af bygherrestandarden. 1. Projekter der er udbudt af Københavns Ejendomme (KEjd) og indgår i udbud til rådgiver på rammeaftaler eller udenom Byggeri Københavns (ByK) udbuds paradigmer. 2. Projekter der er udbudt til rådgiver som totalrådgivning på baggrund af Byggeri Københavns (ByK) udbudsdokumenter. 3. Projekter der er udbudt til gennemførelse af totalentreprenør på baggrund af Byggeri Københavns (ByK) udbudsdokumenter. 4.2 BMS-1021, Specifikation af udvalgte rådgiverydelser ved projekttype 1 og 3. Ved projekttype 1 definerer BMS-1021 rådgivers ydelser ved projekter de forskellige udbudsformer. BMS-1021 færdigudfyldes projektspecifikt af KEjd projektleder inden udbud. OBS! Ved projekttype 2, Projekter udbudt til rådgiver på baggrund af Byggeri Københavns (ByK) udbudsdokumenter er BMS-1021 ikke gældende og udsendes ikke til rådgiver. Der henvises til ByKs udbudsbetingelser ABR89. Ved projekttype 3 færdigudfyldes BMS-1021 af totalentreprenøren og definerer de ydelser, som leveres af totalentreprenørens underrådgiver. Se også BMS-1026 vedr. krav til fagtilsyn, som er gældende i alle 3 udbudsformer. Ved totalentreprise er dokument BMS-1026 krav til totalentreprenørens kontrol af fagentreprenører. 4.3 BMS-1026, Rådgiverydelser, bilag med BMS fagtilsynsplan (Se forklaring under BMS-1021) Side 5 af 10 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1001 Vejledning og Dokument struktur_v docx

6 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 4.4 BMS-1029, Oplæg til detailtidsplan Dette dokument er Københavns Ejendommes oplæg til detailtidsplan for indreguleringsperioder. Dokumentet lister en række kritiske milepæle for bygningsautomatik og sammenhængen med de øvrige installationsfag, herunder fælles testperioder der gøres gældende i den projektspecifikke beskrivelse for bygningsinstallationer, der udarbejdes af rådgiver (bips BX.400 eller tilsvarende, hvis der ikke benyttes bips beskrivelser). Rådgiver tilpasser tidsplanen projektspecifikt og indarbejder den i udbudstidsplanen samt kontrollerer, at entreprenørens detailtidsplan indeholder de oplistede milepæle. 4.5 BMS-1031, Valg mellem løsningsniveauer Da KEjd har mange ejendomme af meget forskellige størrelse og kompleksitet, har KEjd valgt at arbejde med forskellige niveauer af bygningsautomatik. BMS-1031 giver anvisning til rådgiver eller totalentreprenør for, om der på det aktuelle projekt skal projekteres BMS-anlæg (benævnt Avanceret BMS system) eller der kan monteres fabriksmonteret automatik (benævnt Simpelt BMS system). Valget skal godkendes af Københavns Ejendomme. 4.6 BMS-1311, Teknisk program for fabriksmonteret automatik Da bips arbejdsbeskrivelser p.t. ikke indeholder nogle specifikke krav til fabriksmonteret automatik, har KEjd sammenstillet en række krav i dette dokument. Dokumentet definerer krav til fabriksmonteret automatik. Dokumentet bearbejdes projektspecifikt af projekterende rådgiver og udsendes med udbudsmaterialet til entreprenøren. 4.7 BMS-1511, bips arbejdsbeskrivelse for bygningsautomation (inkl. KEjd tilføjelser) Dokumentet definerer krav til bygningsautomatikken. Kravene tager udgangspunkt i bips beskrivelsesværktøj for Bygningsautomation. Arbejdsbeskrivelsen bearbejdes projektspecifikt af projekterende rådgiver og udsendes med udbudsmaterialet til entreprenøren. KEjd har foruddefineret en række krav og vejledninger, der på forhånd besvarer en del af de spørgsmål, som projekterende rådgiver måtte have til bygherren. Vær særligt opmærksom på læsevejledningen forrest i dokumentet. Side 6 af 10 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1001 Vejledning og Dokument struktur_v docx

7 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 4.8 BMS-1526, bips bygningsdelsbeskrivelse for CTS-tavler Da bips beskrivelsesværktøjer (inkl. Bygningsautomation ) p.t. ikke rummer nogle udbudskrav til CTS-tavler, har KEjd selv udført en bygningsdelsbeskrivelse for CTS-tavler. Bygningsdelsbeskrivelsen bearbejdes projektspecifikt af projekterende rådgiver og udsendes med udbudsmaterialet til entreprenøren. KEjd har foruddefineret en række krav og vejledninger, der på forhånd besvarer en del af de spørgsmål, som projekterende rådgiver måtte have til bygherren. Vær særligt opmærksom på læsevejledningen forrest i dokumentet. 4.9 BMS-1531, Systemkonfiguration Den projekterende rådgiver udarbejder en projektspecifik systemkonfiguration og udsender den med udbudsmaterialet til entreprenøren BMS-1591, Serviceomfang Såfremt det indgår i opgaven for KEjd bruges BMS-1591 til at stille projektspecifikke krav til serviceomfang og indhold, og dokumentet udsendes med udbudsmaterialet til entreprenøren BMS-1595, Udskiftning af undercentraler Såfremt projektet indeholder udskiftning af eksisterende undercentraler, hvor den eksisterende automatiktavle bibeholdes, bruges BMS-1595 til at stille projektspecifikke krav, og dokumentet udsendes med udbudsmaterialet til entreprenøren BMS-16(xx), Processkemaer og funktionsbeskrivelser Dokumenterne BMS-1611 til BMS-1699 er anlægseksempler udarbejdet af KEjd, hvor 16xx_1 er processkemaer og 16xx_2 er den tilhørende funktionsbeskrivelse. Anlægseksemplerne viser hvordan den projekterende rådgiver skal udarbejde processkemaer og funktionsbeskrivelser for det specifikke projekt. Anlægseksemplerne benyttes af projekterende rådgiver som udgangspunkt for den projekterende rådgivers projektspecifikke projektering. Bemærk dog at processkemaer skal udføres i h.t. bips nyeste tegningsstandard C213, del 5 og del 7. Afvigelser fra anlægseksemplerne koordineres med KEjd. Dokumenterne bearbejdes og udarbejdes projektspecifikt af projekterende rådgiver og indgår i udbudsmaterialet til entreprenøren. Der skal udføres processkemaer og funktionsbeskrivelser for samtlige anlæg, der tilsluttes bygningsautomatikken. Side 7 af 10 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1001 Vejledning og Dokument struktur_v docx

8 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 4.13 Bygningsstyrelsens Performancetests: Der er i denne bygherrestandard defineret et antal af bygningsstyrelsens performancetests. Performancetests implementeres efter Bygningsstyrelsens anvisning (dokumentet Performancetests-styring-og-regulering), der downloades fra Bygningsstyrelsens hjemmeside sammen med de i denne bygherrestandard udvalgte performance tests. Københavns Ejendomme har følgende afvigelser i forhold til Bygningsstyrelsens anvisning for performance tests: 4. Punkt 8 i bygningsstyrelsens anvisning ændres vedr. tidsplan og sanktionsbærende milepæle ændres til: Møder op til AB-aflevering er defineret i Københavns Ejendommes Aftale om Byggeri til Drift samt dokumentet BMS-1029, oplæg til detailtidsplan. 5. Punkt 9 i bygningsstyrelsens anvisning vedr. værdi af ikke beståede tests ændres til: Værdien af tests ændres til en indføring af ratebetaling i forbindelse beståelse af faglige tests, tværfaglige tests og Performancetests. Definitionen af ratebetaling er iht. Byggeri Københavns (ByKs) AB92 og ABT93. De definerede tests bearbejdes af rådgiver og indarbejdes i udbudsmaterialet til entreprenøren. En forudsætning for at performance tests kan sættes i gang er, at byggeledelsen har modtaget og gennemset entreprenørens egenkontrol, herunder samordnet slutkontrol. Performance tests indskrives i udbudstidsplanen iht. oplæg til tidsplan, dokument BMS Performance tests udføres dog senest 9 dage før aflevering. Hvis performancetests gøres gældende ved udbud til totalentreprenør udarbejder teknisk bygherrerådgiver eller Cx rådgiver testparadigmer og udfaldskrav i de udvalgte performancetests fra Bygningsstyrelsen inden udbud til totalentreprenøren. Side 8 af 10 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1001 Vejledning og Dokument struktur_v docx

9 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 4.14 BMS-1901, Referencebetegnelse (ID-koder) Dokumentet definerer krav til ID-koder. Dokumenterne er foruddefinerede krav fra KEjd. Bemærk dog at hvor der er tale om udbygning af eksisterende bygningsautomatik-anlæg, skal det drøftes med KEjd, om de eksisterende ID-koder kan/skal genanvendes. Hvis de eksisterende ID-koder skal genanvendes skal projekterende rådgiver lave en tilsvarende projektspecifik ID-kode oversigt over projektets ID-koder. Rådgiver sikrer, at dokumenterne gøres gældende i beskrivelserne og udsendes med udbudsmaterialet til entreprenøren. Vær opmærksom på at BMS-1901, Referencebetegnelser (ID-koder) (eller alternativ projektspecifik ID-kode oversigt) også skal anvendes af de rådgivere og entreprenører, der projekterer og udfører varme-, køle- og ventilationsanlæg BMS , (5 forskellige dokumenter) Dokumenterne definerer krav til: Komponent og kabelmærkning Brugerrettigheder Alarmhåndtering Logningsopsætning (indsamling af data) Lograpportopsætning (grafisk præsentation af loggede data) Dokumenterne er foruddefinerede krav fra KEjd. I de fleste projekter kan dokumenterne anvendes uden ændringer. Rådgiver sikrer, at dokumenterne gøres gældende i beskrivelserne og udsendes med udbudsmaterialet til entreprenøren BMS-1991, Eksempler på entreprenørens udførselskontrol Indeholder eksempler på forskellige bygningsautomatik-entreprenørers fremsendte udførselskontrol (kvalitetssikring). Eksemplerne kan illustrere hvorledes kravene i arbejdsbeskrivelsens udbudskontrolplan opfattes. Rådgiver sikrer at KS-eksemplerne udsendes med udbudsmaterialet til entreprenøren. 5 SKITSE OVER DOKUMENTSTRUKTUR (Se næste side) Side 9 af 10 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1001 Vejledning og Dokument struktur_v docx

10 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Side 10 af 10 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1001 Vejledning og Dokument struktur_v docx

11 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard, Bygningsautomatik Sweco projekt nr.: Udarb.: Sweco, CTN Versionsdato: Dokument nr.: BMS-1011 Kontrol: Sweco, CTN Versionsnr.: 12 Dokument emne: Dokument- og tegningsliste Godk: KEjd, And. Kristens. Side 1 af 3 Dok-/tegn. nr. Emne Udført dato Versionsdato Versionsnr. BMS-1001 Vejledning og dokument struktur BMS-1011 Dokument- og tegningsliste (Denne liste) BMS-1021 Rådgiverydelser KEjd projekter (Bilag med specifikationer af udvalgte ydelser) BMS-1022 Rådgiverydelser ByK projekter (Bilag med specifikationer af udvalgte ydelser) OBS: Dette dokument er udgået BMS-1026 Rådgiverydelser (Bilag med BMS fagtilsynsplan, fagentreprise) Dækker projekteringsniveau BMS-1029 Rådgiverydelser (Oplæg til detailtidsplan) Note BMS-1031 Valg mellem løsningsniveauer BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik (Løsningsniveau C Simpelt ) BMS-1511 bips arbejdsbeskrivelse (ARB), Dækker projekteringsniveau Bygningsautomation (BA) inkl. KEjd tilføjelser. (Løsningsniveau H Avanceret ) BMS-1526 bips bygningsdelsbeskrivelse (BYB), CTS-tavler. (Løsningsniveau H Avanceret ) Dækker projekteringsniveau BMS-1531 Systemkonfiguration. Skitse (Løsningsniveau H Avanceret ) Dækker projekteringsniveau BMS-1591 Serviceomfang (Løsningsniveau H Avanceret ) BMS-1595 Udskiftning af CTS-undercentraler (Løsningsniveau H Avanceret ) Anlægseksempler (Løsningsniveau H Avanceret ): BMS-1611_1 Varmeanlæg, varmecentral med fjernvarmeveksler, processkema Dækker projekteringsniveau BMS-1611_2 Varmeanlæg, varmecentral med fjernvarmeveksler, funktionsbeskrivelse B Dækker projekteringsniveau BMS-1612_1 Varmeanlæg, radiatorblandesløjfe, processkema Dækker projekteringsniveau BMS-1612_2 Varmeanlæg, radiatorblandesløjfe, funktionsbeskrivelse E Dækker projekteringsniveau BMS-1621_1 Varmtvandsbeholder, processkema Dækker projekteringsniveau BMS-1621_2 Varmtvandsbeholder, funktionsbeskrivelse A Dækker projekteringsniveau Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1011 Dok tegn liste V _p.docx Side 1 af 3

12 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard, Bygningsautomatik Sweco projekt nr.: Udarb.: Sweco, CTN Versionsdato: Dokument nr.: BMS-1011 Kontrol: Sweco, CTN Versionsnr.: 12 Dokument emne: Dokument- og tegningsliste Godk: KEjd, And. Kristens. Side 2 af 3 Dok-/tegn. nr. Emne Udført dato Versionsdato Versionsnr. Note BMS-1631_1 Ventilationsanlæg, rotorveksler, processkema Dækker projekteringsniveau BMS-1631_2 Ventilationsanlæg, rotorveksler, funktionsbeskrivelse Dækker projekteringsniveau BMS-1632_1 Ventilationsanlæg, krydsveksler, processkema Dækker projekteringsniveau BMS-1632_2 Ventilationsanlæg, krydsveksler, funktionsbeskrivelse Dækker projekteringsniveau BMS-1635_1 Ventilationsanlæg, zone VAV og radiator, processkema Dækker projekteringsniveau BMS-1635_2 Ventilationsanlæg, zone VAV og radiator, funktionsbeskrivelse Udarbejdelse pågår p.t. se note 1 BMS-1636_1 Ventilationsanlæg, zone Gulvvarme, processkema Dækker projekteringsniveau BMS-1636_2 Ventilationsanlæg, zone Gulvvarme, funktionsbeskrivelse Udarbejdelse pågår p.t. se note 1 BMS-1637_1 Ventilationsanlæg, zone VAV og gulvvarme, processkema Dækker projekteringsniveau BMS-1637_2 Ventilationsanlæg, zone VAV oggulvvarme, funktionsbeskrivelse Udarbejdelse pågår p.t. se note 1 BMS-1651_1 Udsugningsanlæg, ventilation under tag, processkema Dækker projekteringsniveau BMS-1651_2 Udsugningsanlæg, ventilation under tag, funktionsbeskrivelse B Dækker projekteringsniveau BMS-1691_1 Pumpebrønd, processkema Dækker projekteringsniveau BMS-1691_2 Pumpebrønd, funktionsbeskrivelse A Dækker projekteringsniveau BMS-1699_1 Vejrstation, processkema Dækker projekteringsniveau BMS-1699_2 Vejrstation, funktionsbeskrivelse Dækker projekteringsniveau Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1011 Dok tegn liste V _p.docx Side 2 af 3

13 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard, Bygningsautomatik Sweco projekt nr.: Udarb.: Sweco, CTN Versionsdato: Dokument nr.: BMS-1011 Kontrol: Sweco, CTN Versionsnr.: 12 Dokument emne: Dokument- og tegningsliste Godk: KEjd, And. Kristens. Side 3 af 3 Dok-/tegn. nr. Emne Udført dato Versionsdato Versionsnr. BMS-1901 Referencebetegnelser (ID-koder) (Løsningsniveau H Avanceret og C Simpelt ) Dækker projekteringsniveau BMS-1911 Komponent- og kabelmærkning (Løsningsniveau H Avanceret og C Simpelt ) Dækker projekteringsniveau BMS-1921 Brugerrettigheder (Løsningsniveau H Avanceret og C Simpelt ) Dækker projekteringsniveau BMS-1931 Alarmhåndtering (Løsningsniveau H Avanceret og C Simpelt ) Dækker projekteringsniveau BMS-1941 Logningsopsætning (= Indsamling og lagring af data) Dækker projekteringsniveau (Løsningsniveau H Avanceret og C Simpelt ) BMS-1946 Logningsrapport opsætning (= Grafisk præsentation af loggede data) Dækker projekteringsniveau (Løsningsniveau H Avanceret og C Simpelt ) BMS-1991 Eksempler på entreprenørens udførselskontrol Dækker projekteringsniveau Note Noter: 1) Disse dokumenter er under udarbejdelse p.t. Seneste udgave kan rekvireres via KEjd, Jørgen Nielsen Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1011 Dok tegn liste V _p.docx Side 3 af 3

14 Bygherrestandard, bygningsautomation Bilag til rådgiveraftale Stamdata for denne formular: Dokument nr.: Dokument emne: BMS-1021 Specifikation af udvalgte BMS rådgiverydelser (KEjd projekter) Udført dato: Versionsdato: Udført af: Sweco, CTN Versionsbetegnelse: 4 Sweco projektnr: Versionsudførende: Sweco, DRR KS: KEjd, Joniel Versions-KS: KEjd, Anders Kristensen Stamdata for dette specifikke projekt: Bygherre navn: Bygherre projekt nr.: Rådgiver [firmanavn]: Udfyldt af [navn]: Udfyldt af [underskrift]: Udfyldt [dato]: Øvrige bemærkninger: Specifikation af udvalgte rådgiverydelser til Bygningsautomation: (Sæt kryds i "Ja" eller "Nej" kolonnen) OBS: Ydelser med blå afkrydsning er faste minimumsydelser, der ikke kan fraviges uden aftale med KEjd BMS-fagspecialist OBS: I felter med røde spørgsmålstegn, skal KEjd projektleder vurdere hvilke rådgiverydelser, der skal medtages i det specifikke projekt Ja Nej Rådgivningsniveau (i h.t. FRI ydelsbeskrivelse "Byggeri og Planlægning 2012") Ideoplæg Byggeprogram Dispositionsforslag Projektforslag X 0.5 Hovedprojekt Projektering: X 1.1 Dokument- og tegningsliste Fælles udbudsbeskrivelser:(for f.eks. VVS, Ventilation, El, Køling, mv.) X X X X X X X Bygningsinstallationer, projektspecifik arbejdsbeskrivelse (ARB) udformet i h.t. bips beskrivelsesværktøj for Bygningsinstallationer, senest gældende udgave Bygningsinstallationer, projektspecifikke grænseskemaer udformet i h.t. bips beskrivelsesværktøj for Bygningsinstallationer, senest gældende udgave Komplet beskrivelse af referencebetegnelser (ID-koder) Data til dimensionering af ventiler Data til dimensionering af krafttavler Oversigter over IBI-zoner BMS udbudsbeskrivelser: Bygningsautomation projektspecifik arbejdsbeskrivelse (ARB) (med basisbeskrivelse) udformet i h.t. bips beskrivelsesværktøj for bygningsautomation, senest gældende udgave X Bygningsautomation projektspecifik udbudskontrolplan (bilag til arbejdsbeskrivelse (ARB)) udformet i h.t. bips beskrivelsesværktøj for bygningsautomation, senest gældende udgave X Bygningsautomation projektspecifikke bygningsdelsbeskrivelser (BYB) (hvor disse er relevante) udformet i h.t. eksemplerne vist i bips beskrivelsesværktøj for bygningsautomation, senest gældende udgave X Ekstra bygningsautomation bygningsdelsbeskrivelser (BYB) for bygningsdele, hvor bips beskrivelsesværktøj for bygningsautomation senest gældende udgave ikke er dækkende f.eks.: X CTS-tavler X IBI-tavler X Særlige renoveringsydelser Særlige udbudskrav vedrørende: X Bygningsautomatik-begrundede afvigelser til AB92 X Kabel- og komponentmærkning X Alarmhåndtering X Logningsopsætning X Lograpportopsætning X Brugerrettigheder X Brugeruddannelse X CE-mærkning X Software licenser X D&V-materiale og systemer X Serviceydelser?? Tillægsoptioner?? Fradragsoptioner?? Enhedspriser Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1021 KEjd_BMS-rådgiver ydelser V Side 1 af 3

15 Bygherrestandard, bygningsautomation Bilag til rådgiveraftale?? Etapeopdeling?? Tilbudsvurdering X Systemkonfiguration (principtegning) der som minimum skitserer: Hovedcentraler (incl. servere, klienter, webbrugere,mv.) Alle netværk Alle bygningsautomatik-tavler Øvrige netværksopkoblede enheder X Plantegninger der anviser fysisk placering af samtlige bygningsautomatik-tavler X Processkemaer for alle anlæg (udformet i h.t. bips tegningsstandard C213, del 7) Funktionsbeskrivelser for alle anlæg. X (Så tilstrækkelig detaljeret, at bygningsautomatik-entreprenøren kan udføre endelig detailprojektering, programmering, idriftsættelse, funktionsprøvning, testperiode samt kvalitetssikring efter dem) X Løbende afklaring af opståede projekteringsspørgsmål med bygherren ?? 2.1?? 2.2?? 2.3 X 2.4?? 2.5 X 2.6?? X 3.1?? 3.2?? 3.3?? 3.4?? X 4.1?? ?? Udbud: Udbudsbrev Tidsplaner?? Deltagelse X 4.4 Fagspecifikke projektgennemgangsmøder med entreprenør og bygherre inkl. referat X 4.5 Behandling af entreprenørens indsendte forslag vedr. prøver, designoplæg, mv. X 4.6 Behandling af bygherrens og entreprenørens ændringsforslag undervejs?? 4.7 Behandling af økonomiske tillægs- og fradragsaftaler Fagtilsyn inkl.: X Udarbejdelse af tilsynsplan for fagtilsyn for bygningsautomatik Se separat fagtilsynsplan med indhold, omfang, mv. X X X X X X 4.8.7?? Tilbudsliste Kvalitetssikring af samlet udbudsprojekt Udsendelse af udbudsmateriale Besvarelse af entreprenørspørgsmål Udsendelse af rettelsesblade X 4.9?? 4.10 X 4.11 X 4.12 X 4.13 X 4.14 X X 5.1 X 5.2 X 5.3 X ?? 6.1?? 6.2?? 6.3?? Øvrige ydelser:?? 7.1 X 7.2 X 7.3?? 7.4?? 7.5 Prækvalifikation Tilbudsevaluering og kontrahering: Evaluering af indkomne tilbud samt evalueringsprotokol Indstilling af entreprenør Kontraktudarbejdelse og -forhandling Kontraktindgåelse Behandling af entreprenørens sikkerhedsstillelse Projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn: Opstartsmøde Etablering og ajourføring af detailtidsplaner Byggemøder: Ledelse inkl. referat Selve fagtilsynet (art, indhold, omfang, mv. fremgår af separat tilsynsplan) Udarbejdelse af fagtilsynsrapporter Afklaring af observerede afvigelser/mangler med entreprenør og bygherre Opfølgning på udbedring af mangler Udarbejdelse af oversigt over alle fagtilsyn for bygningsautomatik Kontrol af entreprenørens stadeopgørelser Kontrol af entreprenørens fakturaer Evaluering af testperiode(r) (f.eks. sommer- og vintertests) Håndtering af dagbodsspørgsmål Deltagelse i brugerundervisning Mangelgennemgang og udarbejdelse af mangelliste Fagtilsyn på udbedrede mangler i h.t. mangelgennemgang Udarbejdelse af økonomisk tilbagehold Afleveringsforretning med -protokol 1-års mangelperiode: Løbende reklamationer over observerede mangler (i h.t. AB92) Mangeleftersyn og udarbejdelse af mangelliste Eftersynsforretning med entreprenør og bygherre og udarbejdelse af eftersynsprotokol Fagtilsyn på udbedrede mangler 5-års mangelperiode: Løbende reklamationer over observerede mangler (i h.t. AB92) Mangeleftersyn og udarbejdelse af mangelliste Eftersynsforretning med entreprenør og bygherre og udarbejdelse af eftersynsprotokol Fagtilsyn på udbedrede mangler Digitalt udbud og tilbud Digital aflevering Registrering af eksisterende automatik Vurdering af hvilke dele af den eksisterende automatik, der kan genanvendes Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1021 KEjd_BMS-rådgiver ydelser V Side 2 af 3

16 Bygherrestandard, bygningsautomation Bilag til rådgiveraftale?? 7.6 Udvidet fagtilsyn Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1021 KEjd_BMS-rådgiver ydelser V Side 3 af 3

17 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd bygherrestandard, bygningsautomatik: Rådgiver BMS fagtilsynsplan KEjd dokument nr.: BMS-1026 Sweco projektnr.: Projekttitel: KEjd, bygherrestandard Bygherre: KEjd Entreprise: (Indsæt navn f.eks. BMS, CTS, IBI, mv.) Entreprenør: (Indsæt navn) Emne for tilsynsplan: (Indsæt emne f.eks. BMS) Tilsynsplan nr: (Indsæt nr.) Version: 2 Dato: Fagtilsyn: (Indsæt firmanavn og initialer) Godkendt: KEjd, A.Krist. Side: (Se sidehoved) Løbenr. Emne/Aktivitet (Hvad skal der føres tilsyn med?) 1. Planlægning, principper og prøver Tilsynsmetode/-type (Hvordan føres der tilsyn?) Tidspunkt/frekvens (og omfang) (Hvornår føres der tilsyn?) Kriterier for godkendelse Dokumentation (Hvordan dokumenteres tilsyn?) 1.1 KS-håndbog DG Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 1.2 Procesgranskning (entreprenørens DG Ved modtagelse (15 %) BSB, ARB, BYB Referat arbejdsdokumenter) 1.3 Ventildimensionering DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport 1.4 Tavlelayout og el-data DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport 1.5 Hovedstation (HW+SW) DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport 1.6 Logningsopsætning DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport 1.7 Lograpportopsætning DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport 1.8 Alarmopsætning DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport 1.9 Brugerrettigheder DG Ved modtagelse (100 %) ARB, BYB Tilsynsrapport Forkortelser: VK: Visuel kontrol. MK : Målekontrol. DG: Dokumentgennemgang Forkortelser fra bips b1.000 (sept. 2008): BSB: Byggesagsbeskrivelse. ARB: Arbejdsbeskrivelse. BYB: Bygningsdelsbeskrivelse Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1026 KEjd BMS fagtilsynsplan V Side 1 af 4

18 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd bygherrestandard, bygningsautomatik: Rådgiver BMS fagtilsynsplan Løbenr. Emne/Aktivitet (Hvad skal der føres tilsyn med?) 2. Materiale- og produkter, principper og prøver Tilsynsmetode/-type (Hvordan føres der tilsyn?) Tidspunkt/frekvens (og omfang) (Hvornår føres der tilsyn?) Kriterier for godkendelse Dokumentation (Hvordan dokumenteres tilsyn?) 2.1 Kabelmærkning DG + VK Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 2.2 Komponentmærkning DG + VK Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 2.3 Loftskinne mærkning DG + VK Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 2.4 Rumfølere (temp.+co 2) DG + VK Projektgennemgangsmøde (100 %) 2.5 Øvrige brugersynlige komponenter DG + VK Projektgennemgangsmøde (100 %) BSB, ARB, BYB BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport Tilsynsrapport Forkortelser: VK: Visuel kontrol. MK : Målekontrol. DG: Dokumentgennemgang Forkortelser fra bips b1.000 (sept. 2008): BSB: Byggesagsbeskrivelse. ARB: Arbejdsbeskrivelse. BYB: Bygningsdelsbeskrivelse Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1026 KEjd BMS fagtilsynsplan V Side 2 af 4

19 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd bygherrestandard, bygningsautomatik: Rådgiver BMS fagtilsynsplan Løbenr. Emne/Aktivitet (Hvad skal der føres tilsyn med?) 3. Kvalitetssikring 3.1 Entreprenørens kvalitetssikringsdokumentation Tilsynsmetode/-type (Hvordan føres der tilsyn?) Tidspunkt/frekvens (og omfang) (Hvornår føres der tilsyn?) Kriterier for godkendelse Dokumentation (Hvordan dokumenteres tilsyn?) DG/VK Løbende (50 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 4. Udførelse 4.1 Komponentmontage VK Løbende (5 %) ARB, BYB Tilsynsrapport 4.2 Elinstallation VK Løbende (10 %) ARB, BYB Tilsynsrapport 4.3A Opmærkning, kabler VK Løbende (5 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 4.3B Opmærkning, komponenter VK Løbende (5 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 4.4 Tavler VK Løbende (50 %) ARB, BYB Tilsynsrapport 4.5 Hovedcentralbilleder VK Løbende (20 %) ARB, BYB Tilsynsrapport 4.6 Logninger VK Løbende (5 %) ARB, BYB Tilsynsrapport 4.7 Lograpporter VK Løbende (25 %) ARB, BYB Tilsynsrapport 4.8 Alarmopsætning VK Løbende (10 %) ARB, BYB Tilsynsrapport Forkortelser: VK: Visuel kontrol. MK : Målekontrol. DG: Dokumentgennemgang Forkortelser fra bips b1.000 (sept. 2008): BSB: Byggesagsbeskrivelse. ARB: Arbejdsbeskrivelse. BYB: Bygningsdelsbeskrivelse Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1026 KEjd BMS fagtilsynsplan V Side 3 af 4

20 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd bygherrestandard, bygningsautomatik: Rådgiver BMS fagtilsynsplan Løbenr. Emne/Aktivitet (Hvad skal der føres tilsyn med?) 5. Slutkontrol Tilsynsmetode/-type (Hvordan føres der tilsyn?) Tidspunkt/frekvens (og omfang) (Hvornår føres der tilsyn?) Kriterier for godkendelse Dokumentation (Hvordan dokumenteres tilsyn?) 5.1 KS-dokumentation DG + MK Løbende (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 5.2 Funtionsafprøvning DG + VK Løbende (10 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 5.3 Alarmliste VK Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 5.4 Hændelsesdatabase VK + MK Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 5.5 Lograpporter VK Ved modtagelse (50 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 5.6 CE-mærkning DG Ved modtagelse (100 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 5.7 Tegninger som udført DG Ved modtagelse (10 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 5.8 D&V-dokumentation DG Ved modtagelse (50 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport 5.9 Testperiode DG + VK + MK Ved afslutning (50 %) BSB, ARB, BYB Tilsynsrapport Forkortelser: VK: Visuel kontrol. MK : Målekontrol. DG: Dokumentgennemgang Forkortelser fra bips b1.000 (sept. 2008): BSB: Byggesagsbeskrivelse. ARB: Arbejdsbeskrivelse. BYB: Bygningsdelsbeskrivelse Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1026 KEjd BMS fagtilsynsplan V Side 4 af 4

21 Id Id Ressourcenavne Opgavenavn Varighed Indregulering og slutkontrol Københavns Ejendomme, bygherrestandard for bygningsautomatik Oplæg til detailtidsplan for perioden indregulering af installationer til aflevering Udarbejdet af: NBL Versionsnr.: 2 Versionsdato: SWECO projektnr.: Detailtidsplan for perioden "indregulering af installationer til aflevering"90 dage b s m dec jan 16 feb feb mar apr apr maj jun 16 s f m l f l m t o t l s t o t f s m t o t 2 2 Milepæl alle Alle installationsarbejder afsluttet 0 dage Opstart af anlæg: 13 dage Opstart af anlæg: 4 4 VVS Trykprøvning af anlæg 1 dag 5 5 El Indstilling af maksimalafbrydere 1 dag 6 6 Ventilation Rengøring af anlæg og montering af rene filtre - før indregulering og slutkontrol 1 dag VVS El Ventilation 7 7 El Funktionstest og kontrol af installationer iht. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 - lovkrav til testning af elektriske installationer 1 dag El 8 8 VVS Rensning og gennemskylning af anlæg 1 dag 9 9 VVS Rensning af filtre/snavssamlere 1 dag Milepæl EL Hovedtavle klar til opstart 0 dage CTS Test af automatiktavler 3 dage IBI Test af IBI-tavler 3 dage VVS Påfyldning og kontrol af vand på anlæg 1 dag VVS Udluftning af anlæg 1 dag Milepæl VVS VVS anlæg klar til opstart 0 dage Milepæl Ventilation Ventilationsanlæg klar til opstart 0 dage VVS VVS CTS IBI VVS VVS CTS Punktafprøvning CTS - herunder bl.a. kontrol af ID og komponentmærkning 5 dage IBI Punktafprøvning IBI - herunder bl.a. kontrol af ID og komponentmærkning 5 dage CTS IBI CTS Kontrol af sikkerhedsfunktioner 1 dag IBI Afprøvning af IBI netværk samt IBI-signaler til/fra CTS mv. 1 dag CTS IBI IBI Test af IBI iht. DS/EN eller Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 - lovkrav til testning af elektriske installationer 2 dage IBI CTS Kommuniktation, samt IT-netværk til automatik kontrolleres 1 dag CTS Test af CTS iht. DS/EN dag Milepæl IBI IBI inkl. IBI tavler klar til opstart 0 dage Milepæl CTS CTS anlæg inkl. automatiktavle klar til opstart 0 dage CTS CTS Indregulering: 26 dage Indregulering: Ventilation Afprøvning, indregulering og indstillinger af spjæld mv. 5 dage Ventilation CTS Rekvirering af SIM-kort hos bygherre 0,5 dage CTS VVS Indregulering af vandmængder og strengventiler iht. 4 dage CTS Funktionskontrol CTS 4 dage IBI Funktionskontrol IBI 3 dage IBI VVS CTS VVS Kontrol af isolatørs udførsel samt maling/korrosionsbehandling 1 dag VVS VVS D&V materiale bl.a. inkl. AS-build tegninger, indreguleringsrapporter mv. 2 dage CTS Kontrol af hovedstation herunder bl.a. backupfunktion, UPS, alarmroutning m.v.3 dage incl. SMS Ventilation Eftervisning af tryktab i anlæg 1 dag Milepæl VVS Klarmelding til fagtilsynet - VVS 0 dage Ventilation D&V materiale bl.a. inkl. AS-build tegninger, indreguleringsrapporter mv. 2 dage VVS CTS Ventilation Ventilation Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af VVS-entreprenørens indregulering. 8 dage Fagtilsyn Milepæl Ventilation Klarmelding til fagtilsynet - Ventilation 0 dage Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse ventilationsentreprenørens indregulering. 8 dage Fagtilsyn El Afprøvning og termografering af hovedtavle 1 dag El El D&V materiale bl.a. inkl. AS-build tegninger 2 dage CTS Termografering af automatiktavler 1 dag Milepæl EL Klarmelding til fagtilsynet - El 0 dage El CTS Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af El-entreprenørens arbejder. 8 dage Fagtilsyn CTS Indregulering af automatik, herunder bl.a. step response test 6 dage IBI Indregulering af automatik, herunder bl.a. step response test 6 dage CTS IBI IBI D&V materiale bl.a. inkl. AS-build tegninger 2 dage CTS D&V materiale bl.a. inkl. AS-build tegninger 2 dage Milepæl IBI Klarmelding til fagtilsynet - IBI 0 dage IBI CTS Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af IBI-entreprenørens indregulering. 8 dage Fagtilsyn Milepæl CTS Klarmelding til fagtilsynet - CTS 0 dage Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af CTS-entreprenørens indregulering. 8 dage Fagtilsyn Milepæl VVS;Milepæl CTS;Milepæl Klarmelding EL;Milepæl til samordnet IBI;Milepæl slutkontrol Ventilation 0 dage Alle Samordnet slutkontrol for alle installationsfag, jf. Bips dage Alle Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af samordnet slutkontrol for alle installationsfag jf. Bips dage Fagtilsyn Performance test: 9 dage Performancetest Alle Stikprøvekontrol med bygherre 2 dage Milepæl VVS Godkendt Preformance test 0 dage VVS;El;IBI;Køl;Ventilation CE mærkning iht. entreprisegrænseskema 1 dag CTS CE mærkning iht. entreprisegrænseskema 3 dage Fagtilsyn Fagtilsynets mangelgennemgang 2 dage Alle Entreprenørens mangeludbedring 3 dage Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af mangeludbedring 2 dage Alle VVS;El;IBI;Køl;Ventilation CTS Fagtilsyn Alle Fagtilsyn Testperiode efter idriftsættelse: 43 dage Alle Testperiode iht. Bips dage Alle Testperiode CTS Brugerundervisning 1 dag CTS Fagtilsyn Fagtilsynets godkendelse af testperioden 1 dag Milepæl alle Godkendt testperiode 0 dage Aflevering: 1 dag Alle Afleveringsforetning 1 dag Milepæl alle AB 92 - Aflevering 0 dage Afslutning og udbetaling af tilbageholdt: 0 dage Fagtilsyn Aflevering: Alle Afslutning og udbetaling af tilbageholdt Fil: BMS-1029 Oplaeg til detailtidsplan V mpp Side 1 af 2

22 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme SWECO DANMARK A/S Granskoven Glostrup Danmark T CVR-nr BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK DOKUMENT EMNE: VALG MELLEM LØSNINGSNIVEAUER DOKUMENT NR.: BMS-1031 Side 0 af 5 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1031 Valg mellem niveauer V

23 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Teknisk notat KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik Dokument nr.: (Se forside) Dokument emne: (Se forside) Version: 5 9. juli 2013 Versionsdato: Projekt: Udarbejdet Kontrolleret : Sweco, Christian Hansen Version 5: Sweco, Dan Ravn Rasmussen : Version 5: KEjd, Jørgen Nielsen 1 NOTATINDHOLD Dette notat indeholder KEjds standard for valg mellem, hvornår der skal bruges simple eller avancerede bygningsautomatik løsninger. Læsevejledning: Tekster med gul baggrund er tekster, der revideret i f.t. forrige udgave. Dokumentet bør derfor skrives ud i farver For at lette overblikket er der midlertidig indskudt ekstra sideskift Side 1 af 5 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1031 Valg mellem niveauer V

24 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Notatindhold Indholdsfortegnelse Indledning Anvendelsesområde Beskrivelse af løsningsniveauer Løsningsniveau C (simpel) Løsningsniveau H (avanceret) Øvrige løsningsniveauer Matrix for valg mellem løsningsniveauer Løbende forbedringer og versionsstyring Ansvarlige Spørgsmål og forbedringsforslag INDLEDNING KEjds bygningsmasse har behov for bygningsautomatik til styring af varme, ventilation, m.v. KEjds bygningsmasse består typisk af: En masse bygninger med forholdsvis simple bygningsautomatik løsninger Et færre antal bygninger med en mere avanceret bygningsautomatik Dette dokument anviser, hvor der skal bruges simple bygningsautomatik løsninger, og hvor der skal bruges en mere avanceret bygningsbygningsautomatik 4 ANVENDELSESOMRÅDE Disse regler finder anvendelse på: Alle nybyggerier under Københavns Ejendomme (KEjd) Alle ombygninger og renoveringer af den eksisterende bygningsmasse under Københavns Ejendomme (KEjd), som omfatter varme- og ventilationsanlæg eller bygningsautomatik til disse anlægstyper Side 2 af 5 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1031 Valg mellem niveauer V

25 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 5 BESKRIVELSE AF LØSNINGSNIVEAUER 5.1 Løsningsniveau C (simpel) Bygningsautomatik er typisk monteret på fabrikantens produktionssted og leveres oftest færdigindbygget. Eksempler: Ventilationsanlæg med fabriksmonteret bygningsautomatik Varmeveksleranlæg med fabriksmonteret bygningsautomatik Varmtvandsbeholderanlæg med fabriksmonteret bygningsautomatik De specifikke krav til denne bygningsautomatik på dette løsningsniveau er beskrevet i et separat dokument (se dokumentnavn i dokument- og tegningslisten). 5.2 Løsningsniveau H (avanceret) Bygningsautomatik er typisk store avancerede bygningsautomatik fra f.eks. Honeywell, Schneider Electric, Siemens, Trend, m.v. De specifikke krav til denne bygningsautomatik på dette løsningsniveau er beskrevet i et separat dokument (se dokumentnavn i dokument- og tegningslisten). 5.3 Øvrige løsningsniveauer Findes p.t. ikke. Ved behov for disse skal det forinden godkendes af Drift & Service, Jørgen Nielsen Side 3 af 5 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1031 Valg mellem niveauer V

26 6 MATRIX FOR VALG MELLEM LØSNINGSNIVEAUER Nr.: Kriterium: Løsningsmodel: Bem.: 1 Kompleksitet: separate ventilationsanlæg (mekaniske i h.t. DS 447:2013) H 1 separat ventilationsanlæg (naturlig i h.t. DS 447:2013) H 1 separat ventilationsanlæg (hybrid i h.t. DS 447:2013) H 4 separate radiatorblandesløjfer H 10 IBI-zoner (ny bygning, tilbygning til eksisterende bygning, renovering af eksisterende bygning) H 1) 1) KEjd kan projektspecifikt dispensere 2 Kritiske anlæg: --- Svømmehal, produktionskøkken, døgnbemandede administrationsbygninger H Bygningskompleks med 5 selvstændige bygninger H 3 Bygningsareal m 2 (tal fra BBR-register) H 4 Energiforbrug --- Varmeforbrug 125 kwh/m2/år H 5 Brugerkompetence --- (Har p.t. ingen indflydelse) 6 Vedligeholdsstand for eksisterende bygningsautomatik (kun ved renovering, ombygning, udvidelse, m.v.) --- (Har p.t. ingen indflydelse) 7 Vedligeholdsstand for eksisterende bygning (kun ved renovering, ombygning, udvidelse, m.v.) --- (Har p.t. ingen indflydelse) 8 Hvis der er et eksisterende CTS-anlæg --- Hvis den eksisterende ejendom (evt. med flere separate bygninger) er udstyret med et eksisterende CTS-anlæg, skal nye varme- og ventilationsanlæg, mv. (i nye eller eksisterende bygninger), tilsluttes det eksisterende CTS-anlæg. Alternativt kan der etableres et helt nyt automatikanlæg som også styrer og viser det gamle automatik anlægs funktioner og punkter på den nye platform. H 9 Fysisk placering --- (Har p.t. ingen indflydelse) Side 4 af 5 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1031 Valg mellem niveauer V

27 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 7 LØBENDE FORBEDRINGER OG VERSIONSSTYRING 8 ANSVARLIGE Disse regler tilpasses løbende til KEjds behov, den tekniske udvikling, m.v. Markeringen af version sker i h.t. bips standard A104, Dokumenthåndtering Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for disse regler: Drift & Service, Jørgen Nielsen Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for at kvalitetssikre disse regler: Drift & Service, Jørgen Nielsen 9 SPØRGSMÅL OG FORBEDRINGSFORSLAG Spørgsmål og forbedringsforslag til disse retningslinjer kan rettes til: Drift & Service, Jørgen Nielsen Side 5 af 5 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1031 Valg mellem niveauer V

28 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK DOKUMENT EMNE: TEKNISK PROGRAM FABRIKSMONTERET AUTOMATIK DOKUMENT NR.: BMS-1311 D M E christian.hansen@grontmij.dk BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

29 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Teknisk notat KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik Dokument nr.: (Se forside) Dokument emne: (Se forside) Løsningsniveau: C Simpelt Version: august 2013 Versionsdato: Projekt: Udarbejdet Kontrolleret : Sweco, Christian Hansen Version 4: Sweco, Christian Hansen : Version 4: KEjd, Jørgen Nielsen Vedlagt : Kopi til : 1 NOTATINDHOLD Dette notat indeholder KEjds standard tekniske program for bygningsautomatik på løsningsniveau C Simpelt, fabriksmonteret automatik. Læsevejledning: Tekster med rød font er tekster, hvor KEjd skal kontaktes. Oplægget bør derfor skrives ud i farver Tekster med gul baggrund er tekster, der ændret i forhold til forrige version. Oplægget bør derfor skrives ud i farver For at lette overblikket er der indskudt ekstra sideskift Side 1 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

30 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Notatindhold Indholdsfortegnelse Indledning Anvendelsesområde Ansvarlige Løbende forbedringer og versionsstyring Spørgsmål og forbedringsforslag Definitioner Generelle krav To Nye IKT-bekendtgørelser udkommet i DS 428, norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg DS 447 Norm for ventilationsanlæg DS 469 Norm for varme- og køleanlæg Referencebetegnelser (ID-koder) Bestykning med automatik måle- og styrepunkter Brugerflade Lokalt betjeningspanel Åben kommunikation Alarmhåndtering Brugerrettigheder Datalogning Driftstimetælling Forbrugsmålere Fjernopkobling Sammenkobling til eksisterende automatikudstyr Automatikkomponenter Analoge følere til temperatur, tryk, CO2, lys, fugt, m.v Motorventiler til varme (excl. radiatorer), køling, brugsvand, m.v Motorventiler til varme (kun radiatorer) Lokale brugerbetjente komponenter Mærkning af automatikkomponenter og kabler Bygningsautomatiktavler Krav til funktionbeskrivelser Kvalitetssikring Punktafprøvning Funktionsafprøvning Side 2 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

31 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 30.3 Hovedcentral / Webbrugerflade Reguleringevne Samordnet slutkontrol på tværs af arbejdsområder Uddannelse Udbygning af eksisterende bygningsautomatik Udbygning med ny bygningsautomatik Placering af data hos eksterne parter CE-mærkning Serviceaftaler Side 3 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

32 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 3 INDLEDNING KEjd ønsker at anvende et nyt og forbedret standard teknisk program til bygningsautomatik. Kravene fremgår af dette notat Det skal bemærkes at KEjds standard teknisk program til bygningsautomatik skal tilrettes til hvert enkelt specifikke byggeprojekt, inden det tekniske program udsendes. (Husk at involvere driftspersonalet) Disse tilretninger skal KEjd orienteres om. 4 ANVENDELSESOMRÅDE Disse krav finder anvendelse i h.t. KEjds overordnede dokument vedr. valg af løsningsniveau. 5 ANSVARLIGE Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for disse regler: Drift & Service, Jørgen Nielsen Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for at kvalitetssikre disse regler: Drift & Service, Jørgen Nielsen 6 LØBENDE FORBEDRINGER OG VERSIONSSTYRING Disse krav tilpasses løbende til KEjds behov, den tekniske udvikling, m.v. Markeringen af version sker i h.t. bips standard A104, Dokumenthåndtering 7 SPØRGSMÅL OG FORBEDRINGSFORSLAG Spørgsmål og forbedringsforslag til disse regler kan rettes til: Drift & Service, Jørgen Nielsen Side 4 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

33 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 8 DEFINITIONER Der henvises til de fagtermer, der er listet op i bips beskrivelsesværktøj for bygningsautomation, basisbeskrivelsen af september 2012, pkt. 1.2 Definitioner. Nogle få af fagtermerne er gengivet her: Stk. 7. CTS (Central Tilstandskontrol og Styring) er en dansk betegnelse, som er defineret som et computerbaseret kontrolsystem for bygningsinstallationer f.eks. vand-, varme- ventilationsanlæg og el mv. i bygninger, der styrer, regulerer og overvåger. Stk. 8. IBI (Intelligente bygnings-installationer) defineres som den automatik, der placeres i brugsområder i en bygning og som fx kan styre og regulere lys, varme, ventilation, køling, solafskærmning, mørklægning. IBI styringer opdeles typisk i zoner for celle-/ møderum, storrum, birum, gange, trapper mv. IBI-installationer kan være busbaserede. IBI-reguleringskredse kan være koblet op til et CTS-anlæg. Stk. 9. BMS (Building Management System) defineres som det samlede CTS- og IBI-anlæg. BMS-systemet kan også omfatte andre systemer fx sikringsanlæg hvor BMS-systemet kan anvendes som et samlet betjeningssystem. 9 GENERELLE KRAV Bygningsautomatiksystemet skal være et effektivt værktøj for slutbrugeren i det daglige arbejde med drift, vedligehold og energioptimering af de tekniske anlæg. Enhver betjening af anlægget skal enten være direkte intuitiv betjeningsvenlig, eller hvor det drejer sig om mere komplekse betjeninger, fuldt understøttet af hjælpeprogrammer og hjælpetekster. Alle dynamiske punkter (hvad enten de kommer fra hardwarepunkter eller busbaseret kommunikation) skal fremgå på minimum et dynamisk anlægsbillede. Side 5 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

34 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 10 TO NYE IKT-BEKENDTGØRELSER UDKOMMET I 2013 Der henvises til Københavns Kommunes IKT aftale. 11 DS 428, NORM FOR BRANDTEKNISKE FORANSTALTNINGER VED VENTILATIONSANLÆG Hvor andet ikke er specificeret, ønskes separat automatik til den ugentlige automatiske kontrol af røgspjæld (hvor denne kontrol er krævet). Den separate automatik skal opkobles til den øvrige bygningsautomatik således at: Alarmsignaler modtages af den øvrige bygningsautomatik Ventilationsanlæg får stopsignal under den ugentlige automatiske kontrol af røgspjæld. Irrelevante følgealarmer undgås Den krævede dokumentation for hver enkelt automatisk afprøvning samt afprøvningens konklusion nemt kan udtages af brugeren 12 DS 447 NORM FOR VENTILATIONSANLÆG Rådgiver udarbejder oplæg til automatikkrav for ventilationsanlæg med basis i 2013 udgaven. Oplæg sendes til kommentering hos KEjd. 13 DS 469 NORM FOR VARME- OG KØLEANLÆG Rådgiver udarbejder oplæg til automatikkrav for varme og Køleanlæg med basis i 2013 udgaven. Oplæg sendes til kommentering hos KEjd. Side 6 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

35 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 14 REFERENCEBETEGNELSER (ID-KODER) KEjds separate bygherrestandard for referencebetegnelser skal følges. Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik. 15 BESTYKNING MED AUTOMATIK MÅLE- OG STYREPUNKTER Der skal overalt anvendes en bestykning af bygningsautomatikanlægget, der sikrer, at bygherren løbende kan udføre en optimal: Energioptimering Driftsovervågning Analysering af fejltilstande Fejlafhjælpning. Kravene fra DS 447:2013 og DS 469:2013 skal være opfyldt. Side 7 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

36 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 16 BRUGERFLADE Hvor andet ikke er fastlagt gælder: Den grafiske brugerflade udformes, så normale anlægstilstande vise med afdæmpede farver Alle billeder såsom anlægsbilleder, oversigtsbillede, menubilleder, rapporter mv. skal kunne fremkaldes fra alle betjeningspladser. Alle billeder skal udføres i 16:9 format med full HD-opløsning. De dynamiske anlægsbilleder skal opbygges ud fra projektmaterialet og de faktiske forhold. Anlægsbilleder skal opbygges efter brugerkompetencer efter følgende principper: o Forreste billede indeholder kun elementer der er relevante for daglig bruger. o Næste bagvedliggende billede indeholder elementer der er relevante for teknisk ejendomsleder o Teknisk specialist niveau Eksempler på anlægsbilleder sendes til kommentering hos KEjd. Anlægsbilleder skal forsynes med: a) Standard EL- og HVAC symboler i h. t. bips tegningsstandard C203 (eller senere udgaver) b) Ikoner for alarmering og betjening c) Dynamiske aktuelle måleværdier d) Setpunktsværdier e) Statusværdier f) Grænseværdier g) Alarmer samt alle anlægsparametre h) Vejrdata Adgangen til hvert enkelt anlægsbillede sker via fælles oversigtsbilllede. Oversigtsbilledet skal godkendes af fagtilsynet (i samarbejde med brugerne og KEjd s teknikere) inden udførsel. Anlægsbilleder mv. skal godkendes af fagtilsynet (i samarbejde med brugerne og KEjd s teknikere) inden udførsel. Billedopkald og billeddannelse inkl. dynamiske objekter for op til 30 punkter og med op til 10 åbne anlægsbilleder. skal være opbygget på skærmen på mindre end 10 sekunder. Gamle værdier må ikke vises i anlægsbillede medmindre disse er overstregede eller det på anden måde vist, at disse er gamle. Med gammel menes ældre end 10 minutter. Side 8 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

37 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 17 LOKALT BETJENINGSPANEL Med lokalt betjeningspanel menes f.eks.: Håndholdt mobil betjeningsenhed (tekst og evt. grafik) (ej PC-baseret). Fastmonteret betjeningsenhed (tekst og evt. grafik) (ej PC-baseret). KEJd ønsker i videst mulige omfang at kunne betjene al automatik via PC-baseret brugersoftware, som skal kunne tilgås via en vilkårlig Københavns Kommune standard PC, der har adgang til internettet. Lokale betjeningspaneler vil derfor kun blive accepteret som en undtagelse. Denne type undtagelser skal godkendes af KEjds driftsafdeling, inden tilbud afgives. 18 ÅBEN KOMMUNIKATION Der skal overalt anvendes en åben anerkendt kommunikationsprotokol, m.v. således, at automatikentreprenøren, -leverandøren, fabrikanten, den serviceudførende, mv. kan udskiftes uden problemer. Valg af kommunikationsprotokol skal godkendes af KEjds driftsafdeling, inden projektering påbegyndes. Dette gælder både for kommunikation på komponentniveau, regulatorniveau, PC-niveau, m.v. 19 ALARMHÅNDTERING KEjds separate bygherrestandard for alarmhåndtering skal følges. Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik. 20 BRUGERRETTIGHEDER KEjds separate bygherrestandard for brugerrettigheder skal følges. Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik. 21 DATALOGNING Bemærk der er tale om: Logningsopsætning: Lograpporter: Indsamling og lagring af data Præsentation af loggede data KEjds separate bygherrestandard for logningsopsætning skal følges. Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik. KEjds separate bygherrestandard for lograpporter skal følges. Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik. Side 9 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

38 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 22 DRIFTSTIMETÆLLING Der udføres ingen driftstimetælling. 23 FORBRUGSMÅLERE Der udføres ingen forbrugsmåling via bygningsautomatik-anlægget, da målingerne foretages af kommunens separate centrale energiregistreringssystem. 24 FJERNOPKOBLING Hvor KEjds løsningsmodeller beskriver fjernopkobling af bygningsautomatikudstyr, skal fjernopkoblingen udføres således: Alle alarmer skal videresendes til KEjds centrale alarmovervågning i h.t. KEjds separate bygherrestandard for alarmhåndtering. Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik. Hele automatikanlæggets brugerflade skal være tilgængelig og fuldt betjenbart fra en vilkårlig standard PC tilsluttet KEjds PC-netværk. Det gælder f.eks.: o Skærmbilleder o Menu-dialog-bokse o Alarmhåndtering o Log og lograpporthåndtering o M.v. Der etableres en selvstændig og separat tlf. linie med ADSL-router eller GSM (udenom institutionens administrative PC-netværk). Abonnement og oprettelse betales af KEjds byggesag det første driftår og abonnementet overføres herefter til Drift og Service i forbindelse med 1-års gennemgangen. Side 10 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

39 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 25 SAMMENKOBLING TIL EKSISTERENDE AUTOMATIKUDSTYR (Ingen.) Dog skal anlæggets referencebetegnelse (f.eks. =VEN17) følge KEjds separate bygherrestandard for referencebetegnelser. Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik. 26 AUTOMATIKKOMPONENTER Alle komponenter skal så vidt muligt være standardtyper af samme fabrikat Alle teknikrumskomponenter skal kunne tåle at blive opsat i uopvarmet teknikrum med omgivende temperaturer fra -20 C til +40 C. Komponenter, der opsættes i udendørs miljøer eller andre usædvanlige miljøer, skal være godkendt af fabrikanten til opsætning i disse miljøer Analoge følere til temperatur, tryk, CO2, lys, fugt, m.v. Alle følere skal have en til formålet hensigtsmæssig udformning og måleområde. Til måling af væsketemperatur skal der anvendes følere med separate dykrør, der må ikke anvendes påspændingsfølere. Målenøjagtigheden skal overholde kravene i bips beskrivelsesværktøj for bygningsautomation, basisbeskrivelsen af september 2012, pkt Mål og tolerancer (eller senere versioner, hvis disse findes) 26.2 Motorventiler til varme (excl. radiatorer), køling, brugsvand, m.v. Motorventiler skal kunne manøvreres manuelt uden brug af værktøj. Hver motor skal have viser for position. Modulerende motorventiler skal styres af analoge udgange (eller tilsvarende via buskommunikation). Termoaktuatorer, 3-punktsstyringer, m.v. må ikke bruges. Motorventilers reguleringskarakteristik skal vælges, så der sker bedst mulig tilpasning til den reguleringskreds, hvori motorventilen ifølge funktionsdiagrammet indgår. Reguleringsventiler skal være med en reguleringsnøjagtighed på 1:100 eller bedre. Hvis der anvendes ventilarmaturer med drejebevægelse, så skal der vedlægges dokumentation for, at ventilens lækagetab er forsvindende lavt, og at det ikke forværres over længere tids drift. Side 11 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

40 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 26.3 Motorventiler til varme (kun radiatorer). Hver motor skal have indikering for position (min. 5 stillinger: %). Modulerende motorventiler skal styres af analoge udgange (eller tilsvarende via buskommunikation). Termoaktuatorer, 3-punktsstyringer, m.v. må ikke bruges. Motorventilers reguleringskarakteristik skal vælges, så der sker bedst mulig tilpasning til den reguleringskreds, hvori motorventilen ifølge funktionsdiagrammet indgår. Reguleringsventiler skal være med en reguleringsnøjagtighed på 1:20 eller bedre. Hvis der anvendes ventilarmaturer med drejebevægelse, så skal der vedlægges dokumentation for, at ventilens lækagetab er forsvindende lavt, og at det ikke forværres over længere tids drift Lokale brugerbetjente komponenter. Der er nogle komponenttyper, som betjenes af en bygnings brugere: Betjeningstryk for forlænget drift Forskydning af setpunkt for rumtemperatur Denne type komponenter må ikke opsættes i rum, hvor der er almindelig adgang for personer under 18 år. 27 MÆRKNING AF AUTOMATIKKOMPONENTER OG KABLER Generelle krav til mærkning af automatikkomponenter og kabler: KEjds separate bygherrestandard for mærkning af automatikkomponenter og -kabler skal følges. Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik. Automatikkomponenter i teknikrum: Komponenterne skal ikke have separat komponentmærkning, hvis automatikkomponentens tilslutningskabel har et fuldt synligt og tydeligt kabelmærke lige ved siden af komponenten. Automatikkomponenter i brugerrum f.eks. kontorer, klasseværelser, børnerum, m.v.: Hvis automatikkomponentens tilslutningskabel ikke har et fuldt synligt og tydeligt kabelmærke lige ved siden af komponenten, skal der opsættes et separat komponentmærke i h.t. KEjds separate bygherrestandard for mærkning af automatikkomponenter og -kabler. Side 12 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

41 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 28 BYGNINGSAUTOMATIKTAVLER Der er p.t. ingen specifikke krav fra KEjd 29 KRAV TIL FUNKTIONBESKRIVELSER Generelle eksempler: Ventilationsanlæg: Hvert enkelt anlæg skal kunne overstyres af brugeren med en softwareomskifter på anlægsbilledet f.eks. Stop-Auto-Konstant Hvert enkelt anlæg skal altid have tilknyttet minimum 1 tidsprogram Der skal altid være en forprogrammeret en disponibel indgang til etablering af et (eller flere parallelle) eksterne tryk for forlænget drift Blandesløjfe til radiatorer og gulvarmekredse: Hvert enkelt anlæg skal altid have tilknyttet minimum 1 tidsprogram Tidsprogrammet skal kunne indstilles med 3 individuelle start/stop tidpunkter for hver af ugens 7 dage. Start/stop tidpunkter skal kunne gå hen over flere døgn. Fremløbstemperaturen til radiatorer kurvestyres (minimum 3 indstillelige knækpunkter) efter udetemperaturen. Selve reguleringen af den enkelte radiators ydelse sker via radiatortermostater. Fremløbstemperaturen til gulvarmekredse reguleres af den aktuelle rumtemperatur Ved udetemperaturer over sommerstop-niveau (brugerindstilleligt) stoppes anlægget. Når temperaturen kommer under sommerstopniveau (+ en brugerindstillelig hysterese) starter anlægget igen Pumper motioneres 1 gang om ugen, hvis de ikke er i drift på dette tidspkt. Varmtvandsbeholder: Beholdertemperaturen reguleres efter et brugerindstilleligt setpunkt. Temperaturgymnastik udføres en gang om ugen efter et brugerindstilleligt tidsprogram. Ved temperaturgymnastik hæves beholdertemperaturen til et brugerindstillet setpunkt i en brugerinstillet periode. Brugeren kan vælge at annullere temperaturgymnastik helt Side 13 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

42 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 30 KVALITETSSIKRING 30.1 Punktafprøvning Der skal udføres punktafprøvning. Punktafprøvning skal foretages fra periferikomponent til grafisk skærmbillede. Punktafprøvning skal dokumenteres på anlægsspecifikke skemaer. Arbejdet skal sikre, at alle komponenter er rigtigt forbundet og at de har fat i de rigtige elementer på den grafiske brugerflade og at hele kæden er fejlfri. Dette gælder følgende komponenter: a) Periferikomponent b) Kabler, samlinger mv. c) Tavle d) Undercentral e) Netværk f) Hovedstation/brugerflade g) Database h) Grafisk brugerflade. Dette gælder også for data der overføres via netværk / bus Funktionsafprøvning Der skal foretages funktionsafprøvning af hvert enkelt delafsnit i funktionsbeskrivelsen, omfattende bl.a. følgende: a) Opstartsfunktioner b) Driftsfunktioner c) Nedlukningsfunktioner d) Sikkerhedsfunktioner e) Alarmfunktioner. Funktionsafprøvning skal dokumenteres på anlægsspecifikke funktionsbeskrivelser for hvert delafsnit. Dokumentationen skal afspejle, at alle funktioner i alle logiske kombinationer er kontrollerede. Side 14 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

43 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 30.3 Hovedcentral / Webbrugerflade Udførelseskontrol af server / klient / webbrugerflade skal omfatte mindst: 30.4 Reguleringevne Opbygning, måleværdier, tekster, hoppunkter i anlægsbilleder inden idriftsætning Kurver til datalogning (måleropsamlinger) inden aflevering Opsætning af log- og trendrapporter inden idriftsætning Opsætning af alarmer, inkl. Alarmprioritering og alarmroutning Opsætning af brugerrettigheder. Alle lukkede reguleringssløjfer skal looptunes. Det vil sige at reguleringsparametre som P, I og D skal tilpasses anlæggets dynamiske egenskaber, således at reguleringssløjfen hverken er ustabil eller overstabil. Resultatet af looptuningen skal dokumenteres. Looptuning skal dokumentere at både bygningsautomatik og HVAC-anlæg fungerer og er regulerbare. Dokumentationen skal afleveres for alle reguleringssløjfer, som step response tests (både op- og nedad) i form af kurver (i pdf-format) i læsbare farver og med målestok der viser, at reguleringsparametre er optimalt indstillet Samordnet slutkontrol på tværs af arbejdsområder Automatikanlægget skal i installationsfasen anvendes til at fejlfinde øvrige installationer. Dette kan første ske når der er udført indregulering af vand og luft mv. af anden entreprenør. Dette sker ved datalogning af alle relevante ind- og udgange, dokumenteret ved step response kurver. De loggede data skal løbende gemmes på harddisken, og de sammenhørende data skal kunne fremvises ved få indtastninger ½ år tilbage i tiden. Disse rapporter skal dels dokumentere, at reguleringssløjferne er stabile ved forskellige belastninger, dels skal de anvendes til fejlfinding på de øvrige HVAC installationer Side 15 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

44 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 31 UDDANNELSE 31.1 Udbygning af eksisterende bygningsautomatik Ved udbygning af eksisterende automatik med samme fabrikat og udstyr, laves en gennemgang af de nye og ændrede anlæg. Hovedvægten lægges på gennemgang af anlæggenes opbygning samt funktionalitet via både funktionsbeskrivelser samt skærmbilleder. Der skal afsættes min. 30 min. pr. ventilationsanlæg. Deltagere: Driftsansvarlige, KEjd driftsrepræsentant, m.v. (i alt 2-4 prs.) Automatikentreprenør Automatikrådgiver Derudover afsættes 5 t. til support via tlf. og samtidigt fjeropkald, som f.eks. bruges til generelle spørgsmål, driftsoptimering, energioptimering, mv Udbygning med ny bygningsautomatik Der laves en gennemgang af de nye anlæg. Hovedvægten lægges på gennemgang af anlæggenes opbygning samt funktionalitet via både funktionsbeskrivelser samt skærmbilleder. Der skal afsættes min. 30 min. pr. ventilationsanlæg. Derudover laves en 3 t. gennemgang i automatikudstyrets generelle opbygning og anvendelse. Deltagere: Driftsansvarlige, KEjd driftsrepræsentant, m.v. (i alt 2-4 prs.) Automatikentreprenør Automatikrådgiver Derudover afsættes 5 t. til support via tlf. og samtidigt fjeropkald, som f.eks. bruges til generelle spørgsmål, driftsoptimering, energioptimering, mv. Side 16 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

45 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 32 PLACERING AF DATA HOS EKSTERNE PARTER Hvor data evt. er placeret hos ekstern leverandør f.eks.: Ekstern server Anlægsbilleder Hændelseslog Loggede data Opsætningsdata Brugerprofiler Mv. skal KEjd have fuld adgang til en kopi af alle data når som helst. Den eksterne leverandør skal til hver en tid have en betryggende og fuldt funktionsduelig backup af alle data, der er mere end 1 døgn gamle. En sådan backup skal udleveres til KEjd på forespørgsel indenfor 15 arbejdstimer på hverdage. Den eksterne leverandør skal hvert år i december måned sende en fuldt funktionsduelig backup af alle data, der er mere end 1 døgn gamle til KEjd i en forseglet pakke. Som backupmedie anvendes DVD eller andet med minimum samme holdbarhed som en DVD Hvis leverandøren skifter ejer, fusioneres, går i betalingsstandsning, går konkurs eller på anden måde ikke er i stand til at fortsætte, skal KEjd omgående have adgang til en fuldt funktionsduelig backup af alle data, der er mere end 1 døgn gamle. 33 CE-MÆRKNING Tilbud skal indeholde oplysninger om hvilke parter (incl. underentreprenører), der har hvilke forpligtigelser vedr. CE-mærkning 34 SERVICEAFTALER KEjd er p.t. ved at udarbejde krav til serviceomfang. Dokumentet er en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik. Side 17 af 17 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1311 Teknisk program fabriksmonteret automatik V

46 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK DOKUMENT EMNE: BIPS ARBEJDSBESKRIVELSE (ARB) DOKUMENT NR.: BMS-1511

47 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik Dokument nr.: Dokument emne: Løsningsniveau: (Se forsiden) (Se forsiden) H Avanceret Udført dato: Udført af: Sweco, CTN Sweco proj. nr.: KS: , KEjd, Jørgen Nielsen Versionsdato: Versionsbetegnelse: 6 Versionsudførende: Dan Ravn Rasmussen Versions-KS: KEjd, Anders Kristensen BMS-1511 bips ARB BA V doc

48 Noter: 1. Dette dokument udgør en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik. 2. Grundlag: bips beskrivelsesesværktøj for Bygningsautomation (paradigme med basisbeskrivelse, fortløbende sidenummerering) dateret 30 september bips regler for ændringer, tilføjelser og sletninger via den projektspecifikke beskrivelse (regler beskrevet i bips B1.000) er p.t. under revision, og endeligt revisionsresultat er ikke kendt endnu. Der er derfor benyttet foreløbige regler. 4. Læsevejledning for dokumenter, der er frigivet af KEjd: a. Tekster med blå font er KEjd s standard ændringer i forhold til bips kildetekster (Bemærk at den blå farve kan variere i farvetonen p.g.a. forskelle i MS Word-versioner) b. Tekster med rød font skal udfyldes/beskrives af projekterende rådgiver. (inkl. sorte <x>) c. Tekster med gennemstreget rød font er tekst, hvor KEjd som udgangspunkt mener at punktet ikke skal være gældende, men rådgiver skal projektspecifikt tage stilling til om det skal udgå 5. (Udgået) 6. Når den projekterende rådgiver udsender det endelige dokument i et specifikt udbudsmateriale, bibeholdes alle tekster i de originale farver (f.eks. sort, blå, rød, m.v.) således, at teksterne er sporbare. Ovenstående noter bibeholdes. BMS-1511 bips ARB BA V doc

49 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 1/94 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Kapitel Side 0. Indholdsfortegnelse Orientering Generelt Definitioner Formålet med CTS Omfang Generelt Bygningsdele Projektering Byggeplads Sikkerhed og sundhed Generelt Midlertidige påvirkninger Risikospecifikation Omgivende miljø Kvalitetsstyring Generelt CE-mærkning mv Maskiner/anlæg Maskiner/anlæg Trykbærende anlæg Trykbærende anlæg Garantierklæringer Kontroldokumentation D&V-dokumentation Autorisationsdokumentation Varmt arbejde Asbest Arbejdets planlægning Undersøgelser Prøver BMS-1511 bips ARB BA V doc

50 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 2/ Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Rengøring ID-Nummerering og mærkning Integration af anlæg Indregulering, prøvning og idriftsætning Generelt Testperiode Brugerinstruktion Pc hhv. server/klient Undercentraler IBI-anlæg Selvstændig bygningsautomation Anmeldelser Service Dokumentation af entreprenørens personel og samarbejdspartnere Generelle specifikationer Generelt CE-mærkning mv Maskiner/anlæg Trykbærende anlæg Byggeplads Generelt Beskyttende foranstaltninger Transport og oplagring Stillads Arbejdets planlægning ID-kodesystem Udveksling af data Referencer Generelt Referencer der er generelt gældende for arbejdet Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet CE-Mærkning Mærkning Elmotorer Frekvensomformere Overspændingsbeskyttelse Gennemføringer BMS-1511 bips ARB BA V doc

51 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 3/ Demontering Kommunikation Dokumentation Projektering Generelt Dokumentation Undersøgelser Generelt Dokumentation Materialer og produkter Generelt Systemhardware, -software og netværk Elmotorer Frekvensomformere El-tracing Potentialudligning Målere EMC-miljø Forsyningsadskiller Overspændingsbeskyttelse CTS-anlæg Generelt Hovedstation Pc hhv. server og klient Licenser for betjening Alarmprinter Grafik- og rapportprinter Strømsvigt Up- and download Ekstern betjening og overvågning Ekstern alarmsender Watchdogfunktion Årsur Betjening Generelt Faciliteter og indhold Adgang til betjening Betjening via webklient Lokal betjening via kontor pc Adressering Dynamiske billeder Generelt Valg af billeder Oversigtsbilleder/menu Opbygning af anlægsbilleder Manuel overstyring af datapunkter BMS-1511 bips ARB BA V doc

52 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 4/ Alarmer og rapporter Generelt Globalsøgning, wildcard-rapporter Alarmdefinition Grænseværdialarmer Tidsforsinkelse af alarmer Undertrykkelse af alarmer Alarmblokering Drifts- og alarmprioritering Alarmroutning Alarmliste Alarmrapporter Alarminstrukser/forholdsordrer Hændelseslog/rapport Datalogning Generelt Lograpporter Frit opsat datalogning Datalogningskapacitet Backup og sikkerhed Programmering og værktøjer Globale variabler Drift og vedligehold Energirapportering Kommunikation og netværk Generelt Netværkstopologi og backbone Netværksprotokoller Båndbredde Kommunikation med andre anlæg Undercentraler Generelt Hardware Punktbestykning Tilslutning af digitale enheder Programmer Regulatorer Automatikkomponenter Generelt Vægmonterede rumpanel til lokal betjening Impulstryk for forlænget drift Temperaturfølere Differenstrykfølere Pressostater og differenspressostater Fugtfølere Lysniveaufølere CO2-/luftkvalitets-/lufthastighedsfølere CO og benzinfølere PIR-sensorer BMS-1511 bips ARB BA V doc

53 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 5/ Frosttermostater Brandtermostater Rumtermostater Motorventiler Radiator, motorer og ventiler Spjældmotorer Vejrstation Øvrige komponenter Røgmeldere IBI-anlæg Generelt IBI-bus og -komponenter Betjening via IBI-webklient IBI-bokse og komponenter IBI-netværkssoftware IBI-netværkstopologi Visualisering af IBI-zoner Dynamiske IBI-rapporter IBI-logninger IBI-tids- og kalenderfunktion Selvstændig bygningsautomatik Generelt Betjening Alarmer Kommunikation med CTS-anlæg Udførelse Generelt Elmotorer Frekvensomformere El-tracing Potentialudligning Målere Overspændingsbeskyttelse Mål og tolerancer Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Demontering Generelt Opretning Generelt Mærkning Anlæg og komponenter Rør og kanaler CTS-anlæg Generelt Punktafprøvning Funktionsafprøvning Dokumenteret looptuning Fejlfinding på andre HVAC-anlæg BMS-1511 bips ARB BA V doc

54 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 6/ Kommunikation og netværk Generelt Måling af båndbredde Undercentraler Automatikkomponenter Generelt Vejrstation Montage af følere på væg Montage af følere i anlæg Justering af manøvreorganer Justering af motorventilkobling Frosttermostater Øvrige komponenter IBI-anlæg Generelt Placering af IBI-bokse og -komponenter IBI-looptuning Selvstændig bygningsautomatik Relationer til andre arbejder Generelt Forudgående arbejder Koordinering Føringsveje Overdragelse Arbejdsmiljø Kontrol Generelt Projekteringskontrol Kontrol af undersøgelser Materiale- og produktkontrol Modtagekontrol Udførelseskontrol Generelt CTS-anlæg Undercentraler Installationer Tavler IBI-anlæg Slutkontrol Samordnede slutkontrol for flere arbejder Aflevering Bygningsdelsbeskrivelser CTS-tavler Bilag 1: Udbudskontrolplan... 1 BMS-1511 bips ARB BA V doc

55 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 7/94 BMS-1511 bips ARB BA V doc

56 Bygherre Byggesag Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 1. Orientering Side : 8/94 1. Orientering 1. Orientering 1.1 Generelt 1.1 Generelt I tilfælde af modstrid mellem teksten i denne BIPS version af 30 sep venstre kolonne og bips B2.460, Basisbeskrivelse bygningsautomation, udgave er det sidstnævnte, der er gældende. Stk. 12. Følgende øvrige basisbeskrivelser er generelt gældende: a) bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer Stk. 13. Forskrifterne i bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer kapitel 1, 2 og 3 gælder sammen med forskrifterne i nærværende basisbeskrivelses tilsvarende kapitler. Forskrifterne i nærværende basisbeskrivelse supplerer og ændrer således kun bestemmelserne i bips B2.400, Basisbeskrivelse - bygningsinstallationer for de forhold, der direkte nævnes. Stk. 14. Nærværende basisbeskrivelses styknummerering under hvert punkt starter, hvor styknummerering i bips B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer stopper. bips B2.460, Basisbeskrivelse - bygningsautomation er sammen med (den projektspecifikke beskrivelse B2.400) / (basisbeskrivelse B1.400) for bygningsinstallationer og denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet. Nærværende projektspecifikke beskrivelse gælder sammen med tilsvarende kapitler i (den projektspecifikke beskrivelse) / (basisbeskrivelsen) for bygningsinstallationer. Nærværende projektspecifikke beskrivelse supplerer og ændrer således kun bestemmelserne i den (projektspecifikke beskrivelse) / (basisbeskrivelsen) for bygningsinstallationer for de forhold, der direkte nævnes. Nærværende projektspecifikke beskrivelse gælder frem for (den projektspecifikke beskrivelse) / (basisbeskrivelsen) for bygningsinstallationer. Stk. 15. Der kan i denne basisbeskrivelse være bestemmelser for emner, der ikke er relevante for den enkelte byggesag. Hvad, der er relevant for dette arbejde, fremgår af kapitel 2. Omfang. Stk. 16. Nærværende basisbeskrivelse gælder frem for øvrige basisbeskrivelser og referencer, der er gældende for arbejdet. Herudover er følgende basisbeskrivelser gældende: bips B2.450, Basisbeskrivelse - elarbejder bips B2.<x>, Basisbeskrivelse - <x> De projektspecifikke beskrivelser B2.400, B2.450 og B2.(xxx) udarbejdes af rådgiver Stk. 17. Styknumrene under det enkelte punkt kan i basisbeskrivelsen være inddelt i en række foruddefinerede niveauer. Niveauets styknummer er kun gældende, såfremt niveauet er gjort gældende i den projektspecifikke beskrivelse eller i en bygningsdelsbeskrivelse. Hvilket styknummer det enkelte niveau består af, er angivet sammen med styknummeret fx Niveau 1 (stk. 3-6). Stk. 18. Omfang af udvikling og tilpasning af software samt hvilken dokumentation, der skal BMS-1511 bips ARB BA V doc

57 Bygherre Byggesag Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 1. Orientering Side : 9/94 afleveres i denne forbindelse opfattes ikke som projektering, men som arbejdsdokumenter, og er derfor angives under punkt 2.8 Arbejdets planlægning. Stk. 19. Krav til software angivet under punkt 3.5 Materiale og produkter. Stk. 20. Følgende øvrige basisbeskrivelser er specifikt gældende: a) bips B2.450, Basisbeskrivelse el. 1.2 Definitioner 1.2 Definitioner Stk. 7. CTS (Central Tilstandskontrol og Styring) er en dansk betegnelse, som er defineret som et computerbaseret kontrolsystem for bygningsinstallationer f.eks. vand-, varmeventilationsanlæg og el mv. i bygninger, der styrer, regulerer og overvåger. Stk. 8. IBI (Intelligente bygningsinstallationer) defineres som den automatik, der placeres i brugsområder i en bygning og som fx kan styre og regulere lys, varme, ventilation, køling, solafskærmning, mørklægning. IBI styringer opdeles typisk i zoner for celle-/ møderum, storrum, birum, gange, trapper mv. IBI-installationer kan være busbaserede. IBIreguleringskredse kan være koblet op til et CTS-anlæg. Stk. 9. BMS (Building Management System) defineres som det samlede CTS- og IBI-anlæg. BMS-systemet kan også omfatte andre systemer fx sikringsanlæg hvor BMS-systemet kan anvendes som et samlet betjeningssystem. Stk. 10. HC (Hovedcentral) defineres som den overbygning på CTS system til betjening af subsystemer/undercentraler. Stk. 11. UC (Undercentral) defineres som de selvstændige programmerbar styrings- og regulatorenheder til styring og regulering af automatiserede processer. Betegnelse bruges mest til bygningsautomation formål. Stk. 12. PLC (Programmerbar Logisk Controller) defineres som en selvstændig programmerbar styrings- og regulatorenhed til styring og regulering af automatiserede processer. Be- BMS-1511 bips ARB BA V doc

58 Bygherre Byggesag Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 1. Orientering Side : 10/94 tegnelsen bruges mest til industri formål. Stk. 12. Loop tuning defineres som indregulering, justering og optimering af reguleringssløjfe, således, at reguleringen bliver så optimal som muligt uden at pendle. Stk. 13. Step response test defineres som en test af reaktions- og reguleringsevnen ved en springfunktion (ændring) på setpunktet. Stk. 12 Looptuning rettes til nyt stk. 13 (trykfejl) Stk. 13 Step response rettes til nyt stk. 14 (trykfejl) Ny stk. 15: Systemkonfiguration er en tegning, der som minimum viser: Alle tavler med tavlenr. og fysisk placering (f.eks. rumnr.) Alle former for kommunikation mellem tavler og hovedcentral Hovedcentral(servere) fysisk placering (f.eks. rumnr.) <x> Ny stk. 16: Målerhierarki er en tegning, der som minimum viser: Alle BMS-tilsluttede målere med referencebetegnelse (ID) og fysisk placering (f.eks. rumnr.) Hvilke målere der forsyner andre målere Hvor der er umålt restforbrug <x> Se eksempel i bilag nr <x> Tegningen omsættes til et eller flere dynamiske hovedcentralbilleder, hvoraf ovenstående oplysninger samt øjeblikkeligt effekt/flow fremgår 1.2 Formålet med CTS 1.2 Formålet med CTS Stk. 1. Formålet med CTS-anlæg er at styre og Afsnit 1.2 rettes til afsnit nr. 1.3 regulere de tekniske installationer med mindst muligt energiforbrug med størst muligt hensyn til termisk komfort. Stk. 2. CTS-anlæg skal være homogent integreret på alle niveauer således at programmer og kommunikation afvikles sikkert og hurtigt. Stk. 3. CTS-anlæg skal desuden anvendes til at dokumentere at de øvrige installationer er fejl- BMS-1511 bips ARB BA V doc

59 Bygherre Byggesag Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 1. Orientering Side : 11/94 fri, henholdsvis være det værktøj, der finder fejlene i de øvrige tekniske installationer. BMS-1511 bips ARB BA V doc

60 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 12/94 2. Omfang 2. Omfang 2.1 Generelt 2.1 Generelt Stk. 1. Arbejdet omfatter de i punkt Følgende grænseskemaer er gældende: 2.2 Bygningsdele nævnte bygningsdele og andre ydelser, som er nærmere beskrevet i <x> nærværende arbejdsbeskrivelse samt arbejdsbeskrivelsen for bygningsinstallationer og/eller vist på tegningerne/bygningsmodellerne. Stk. 2. Arbejdet omfatter herudover forskrifterne i byggesagsbeskrivelsen samt eventuelt i tilbudslisten anførte ydelser, eksempelvis regulerbare ydelser, som er henført til dette arbejde. 2.2 Bygningsdele 2.2 Bygningsdele Arbejdet omfatter følgende bygningsdele: <x> Følgende dele, der leveres af <x>, monteres under dette arbejde: <x> Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres under dette arbejde, men monteres af <x>: <x> Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres og monteres af <x>: <x> Følgende demonterede dele, der indgår i bygningsdelene, skal sættes i depot: <x> 2.3 Projektering 2.3 Projektering Arbejdet omfatter projektering af følgende bygningsdele: <x> På baggrund af det foreliggende projektmateriale skal entreprenøren udarbejde et detailprojekt så de kan udføre det komplette anlæg. I pkt. 2.8 er der stillet krav til hvilke arbejdsdokumenter der skal leveres til godkendelse. BMS-1511 bips ARB BA V doc

61 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 13/94 (ved byggearbejder med en samlet projektsum over 5 mio. kr.) Følgende dokumentation skal leveres: Totaløkonomiske beregninger omfattende mindst 2/3 af de samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der forventes anvendt over minimum en 20-årig periode suppleret med tilsvarende beregninger for alternativer til de valgte delelementer, dvs. materialer eller bygningsdele, hvilke alternativer bygherren har vurderet samt hvilken beregningsmetode, der er valgt skal afleveres <x> Dokumentation af, at projekteringsydelser er kontraktmæssigt udført, skal afleveres <x> <x> eller (ved byggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer) Følgende dokumentation skal leveres: Erklæring om risikobehæftede forhold i projektforslag, jævnfør bilag 1 til KSbekendtgørelsen, skal afleveres sammen med det færdige projektforslag Erklæring om risikobehæftede forhold i hovedprojekt, jævnfør bilag 1 til KSbekendtgørelsen, skal afleveres sammen med det færdige hovedprojekt Totaløkonomiske beregninger skal afleveres <x> Dokumentation af, at projekteringsydelser er kontraktmæssigt udført, skal afleveres <x> <x> eller (specielt vedrørende byfornyelse og udvikling af byer) Følgende dokumentation skal leveres: Dokumentation af, at projekteringsydelser er kontraktmæssigt udført, skal afleveres <x> <x> BMS-1511 bips ARB BA V doc

62 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 14/94 Projektmateriale skal leveres til byggeledelsen i <x> eksemplarer. Projektmaterialet vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen. Ad B2.400 punkt 2.3 stk. 1. Oplæg og forslag vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen. 2.4 Byggeplads 2.4 Byggeplads Ad B2.400 stk. 1 tilføjes: Plan for beskyttende foranstaltninger skal fremsendes til byggeledelsens gennemsyn i <x> eksemplarer senest <x> arbejdsdage inden arbejdet påbegyndes. Planen vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen. 2.5 Sikkerhed og sundhed 2.5 Sikkerhed og sundhed Generelt Generelt Følgende bygningsdele indeholder sundhedsskadelige stoffer: <x> Midlertidige påvirkninger Midlertidige påvirkninger Risikospecifikation Risikospecifikation Der gøres opmærksom på følgende særlige risici: <x> 2.6 Omgivende miljø 2.6 Omgivende miljø 2.7 Kvalitetsstyring 2.7 Kvalitetsstyring Generelt Generelt Entreprenøren skal have et kvalitetsstyringssystem som ISO9001/2008 eller tilsvarende og være certificeret CE-mærkning mv CE-mærkning mv Maskiner/anlæg Maskiner/anlæg Der skal afleveres dokumentation for følgende maskiner/anlæg: BMS-1511 bips ARB BA V doc

63 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 15/94 <x> iht. stk. <x> Trykbærende anlæg Trykbærende anlæg Garantierklæringer Garantierklæringer Stk. 3. Anlæg skal kunne udbygges med samme komponentserie (undercentraler, I/Omoduler, kommunikation mv.) eller kompatible komponenter i mindst 5 år og kunne repareres i mindst 7 år. Stk. 4. Periferi komponenter skal kunne leveres i mindst 7 år, med samme eller tilsvarende funktion. Der skal afleveres følgende garantierklæringer: <x> Garantierklæringer for udførelse skal afleveres senest <x> arbejdsdage efter, at arbejdet er udført. Ad stk. 3 erstattes af: Anlæg skal kunne udbygges med samme komponentserie (undercentraler, I/O-moduler, kommunikation mv.) eller kompatible komponenter i mindst 10 år og kunne repareres i mindst 15 år Ad stk. 4 erstattes af: Periferi komponenter skal kunne leveres i mindst 15 år, med samme eller tilsvarende funktion Kontroldokumentation Kontroldokumentation Afvigelser i forbindelse med KS skal håndteres i bilag nummereret med angivelse af problem, status, dato og initialer D&V-dokumentation D&V-dokumentation Stk. 8. For at sikre at D&V-dokumentation og CTS-dokumentation, har en anvendelig struktur, skal følgende dele af dokumentationen leveres til godkendelse inden udførelse: a) Oplæg til brugervejledning (indholdsfortegnelse, dokumentoversigt mv.) b) Oplæg til kopieringsinstruks til backup c) Eksempel på funktionsbeskrivelse og processkemaer d) Eksempel på specifikation af hardware e) Eksempel på tavledokumentation f) Eksempel på dokumentation af software g) Eksempel på anlægsbilleder og symboler h) Eksempel på brugerinstrukser på programmeringstools og konfigureringsværktøjer. D&V-dokumentation skal leveres på dansk som følger: 1 eksemplar i papirformat i solidt ringbind <x> eksemplarer i elektronisk format på DVD Krav om Filformat, standard, sprog, mv. fremgår af IKT-aftalen. Ad B2.400 punkt stk. 2 tilføjes: Udfyldte kontrolskemaer skal indgå som en del af den færdige D&V dokumentation. Ad B2.400 punkt stk. 4 tilføjes: Herudover omfatter D&V-dokumentation følgende: Forslag til reservedelsliste Leverandørliste BMS-1511 bips ARB BA V doc

64 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 16/94 Stk. 9. En midlertidig dokumentation skal afleveres efter udførelse, men inden testperioden. Denne dokumentation anvendes under testperioden. Stk. 10. Aflevering kan ikke finde sted før endelig oprettet D&V dokumentation er afleveret. Oplæg til servicekontrakt med beskrivelse af omfang og pris Dokument- og tegningsfortegnelse Dokumentation for placering af IBI-bokse og CTS-tavler anført på bygningstegninger Dokumentation for placeringen af periferikomponenter placeret udenfor teknikrum (rumnummer) Dokumentation af software og databaser på hovedstation Dokumentation og brugerinstrukser på programmeringstools og konfigureringsværktøjer <x> Processkemaer (i h.t. bips tegningsstandard C213) Funktionsbeskrivelser I/O-lister Kredsskemaer Ajourført systemkonfiguration Anlægsoversigt med: Anlægstype ID-begreb Undercentral nr. Tavle nr. Fejlfindingsvejledning Vedligeholdsvejledning Datablade for feltkomponenter Datablade for undercentraler Datablade for kommunikationskomponenter Komplet kvalitetssikringshåndbog incl. udfyldte checkskemaer CE-mærkning Ad stk. 8 tilføjes: Derudover skal følgende oplæg og eksempler afleveres inden udførelsen: Færdig indholdsfortegnelse til brugervejledning Brugervejledning iht. til punkt minus niveau 1 Systemkonfiguration <x> Oplæg og eksempler vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen. Tekniske hardwarespecifikationer Stk. 11. D&V-dokumentation skal indeholde hardwarespecifikation om: Tekniske hardwarespecifikationer BMS-1511 bips ARB BA V doc

65 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 17/94 a) Hovedstation Skal indeholde detaljerede oplysninger om server, disk, betjeningsenheder, hovedstationens placering, indbyrdes kabelforbindelser, alle klima- og installationskrav b) Undercentraler og I/O moduler c) Tavlekomponenter d) Tavler e) Komponenter f) Øvrigt kommunikationsudstyr som routers, switches mv. Stk. 12. Som minimum skal ovenstående specifikationer omfatte oplysninger om: a) Driftsdata b) Fabrikat c) Typenummer d) Dimensioner e) Ydelser f) Komponentnumre til brug ved genbestilling. Stk. 13. For følere, der skal kalibreres, skal metode og hyppighed anvises. Tekniske softwarespecifikationer, CTS Stk. 14. D&V-dokumentation for tekniske softwarespecifikationer, CTS skal desuden indeholde softwarespecifikation om: a) CD/DVD med originalprogrammer og licenser b) Dokumentation og manualer over alle programmer for system og bruger c) Udskrift af undercentralers programmer d) Punktlister for hver undercentral med angivelse af tilsluttede komponenter og indlagte programmer e) Funktionsbeskrivelser og fortegnelse over alle indlæste parametre (setpunkter og alarmgrænser) og alarmtekster i såvel undercentral som hovedstation f) Dokumentliste som indeholder softwareverifikation iht. DS/EN Tekniske softwarespecifikationer, CTS Ad stk. 14 tilføjes nyt punkt g): Værktøjer: Dokumentation og brugerinstruks på de programmeringstools og konfigureringsværktøjer der leveres og anvendes. Stk. 15. Manualer for standardprogrammer som styresystemer skal kun leveres i det antal eksemplarer, som standardprogrammer originalt er leveret med. Tekniske softwarespecifikationer, IBI Tekniske softwarespecifikationer, IBI BMS-1511 bips ARB BA V doc

66 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 18/94 Stk. 16. Der skal leveres DVD eller lignende medie med færdige applikationsprogrammer. Stk. 17. Der skal leveres dokumentation for at licenser for al software, inkl. netværkssoftware, og for evt. royalty for samtlige noder, er betalt, og kan betragtes som bygherrens ejendom. Der skal leveres <x> sæt DVD-ROM med det færdige applikationsprogram. Der skal leveres DVD eller lignende medie med bindingsværktøjets database heri indeholdt registreret og betalt licens Der skal leveres dokumentation for betalt royalty for 20 % ekstra objekter/noder. Ad stk. 16 tilføjes: Bindingsværktøjets database og applikationsprogram skal opdeles pr bygning heri indeholdt registreret og betalt licens Brugervejledning Stk. 18. Brugervejledning skal omfatte: a) Bruger- og betjeningsvejledning på dansk svarende til normale brugerniveau b) Forskrifter for drift og vedligeholdelse af anlæggenes forskellige dele. Brugervejledning Niveau <x> fravælges / er gældende. Niveau 1 (stk. 20): Stk. 20. Manual på dansk svarende til superbrugerniveau Autorisationsdokumentation Autorisationsdokumentation Varmt arbejde Varmt arbejde Asbest Asbest 2.8 Arbejdets planlægning 2.8 Arbejdets planlægning Stk. 4. Udarbejdelse af arbejdsdokumenter skal påbegyndes umiddelbart efter arbejdets overdragelse og på baggrund i den af entreprenøren udarbejdede arbejdsplan. Stk. 5. Der skal udføres nødvendige beregninger mv. som grundlag for den endelige dimensionering af anlægskomponenter, herunder sikring af opfyldelse af funktionskrav. Stk. 6. Entreprenøren skal deltage i nødvendige møder vedrørende planlægning af bygningsautomation og møder hvor entreprenørens detailplanlægning og valgte løsninger gennemgås. Der skal påregnes deltagelse i <x> projektgennemgangsmøder. Der skal påregnes deltagelse i <x> planlægningsmøder vedrørende bygningsautomation. Der skal påregnes deltagelse i ca. <X> projektgennemgangsmøder hvoraf hovedparten afholdes i starten af projektet. Formålet er at fremlægge alle prøver, designløsninger, samt alle tekniske spørgsmål vedr. arbejdernes udførelse. Der skal påregnes deltagelse i <x> opstartsmøder om IBI og integration, hvor de af entre- BMS-1511 bips ARB BA V doc

67 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 19/94 Stk. 7. Komponentlister skal indeholde oplysninger om komponentens tekniske data Fx skal der for motorventillister oplyse max lukketryk, max utæthed, lysning, K VS og reguleringskarakteristik. Komponentlister skal kun indeholde projektrelevante datablade. prenøren forslået produkter og løsninger gennemgås med byggeledelsen. Følgende dokumenter skal leveres til byggeledelsens godkendelse i <x> eksemplarer: <x> Følgende dokumenter skal leveres til byggeledelsens gennemsyn i <x> eksemplarer: <x> Følgende dokumenter skal leveres til byggeledelsens orientering i <x> eksemplarer: <x> Arbejdsdokumenter vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen. En arbejdsplan for udarbejdelse af arbejdsdokumenter skal afleveres til byggeledelsens godkendelse senest <x> arbejdsdage efter overdragelse. Ad B2.400 stk. 1. Følgende arbejdsdokumenter skal leveres til byggeledelsens godkendelse senest <x> arbejdsdage før fremstilling/arbejdet påbegyndes i <x> eksemplarer: Dokumentliste over egne dokumenter med opdatering og versionsstyring. Funktionsbeskrivelser med indarbejdede ændringer og rettelser Anlægsbilleder, design og konkrete anlægsbilleder Plantegninger med påførte navne med placering af CTS-tavler og IBI-bokse Beskrivelse af logningsomfang med f.eks. punkt type, logningsinterval, logningssted, lagringsvarighed, lagringsprincip. Beskrivelse af opsætning af lograpporter f.eks. hvilke logninger indgår i hvilke lograpporter med hvilke Y-akser <x> Ad B2.400 stk. 1. Følgende arbejdsdokumenter skal leveres til byggeledelsens gennemsyn senest <x> arbejdsdage før fremstilling/arbejdet påbegyndes i <x> eksemplarer: Processkemaer med indarbejdede ændringer og rettelser BMS-1511 bips ARB BA V doc

68 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 20/94 Tavletegninger Automatik- og el-dokumentation (Kredsskemaer og forbindelsesdokumentation) Komponentlister Rapporter Netværkstopologi Processkemaer I-O lister Lister med oplæg til alle setpunkter Alarmgrænser Alarmprioriteter Tidsprogrammer Tidsforsinkelser Måleområder Oversigt over konfiguration af IBI-databaser Adgangsniveauer og rettigheder for anlæggets brugere. Liste/r med signaler (objekter, properties, m.v.) fra forskellige kommunikationsmetoder (f.eks. LON, OPC, BACnet, MOD-bus, M- bus) der stilles til rådighed for anden entreprenør. <x> Derudover skal der afleveres designoplæg for grafisk brugerflade indeholdende: Samlet oversigt med udseende af symboler (alle symbolkombinationer), farver, klikbokse, mv. Startbilledet og menu hierarki ind til alle anlægstyper Eksempler på oversigtsbilleder, etageplaner, m.v. Eksempler på de mest komplekse anlægsbilleder Eksempler på parameter- og indstillingsbilleder Eksempler på trenddiagrammer Eksempel på lograpporter for alle reguleringstyper (f.eks. temperatur, tryk, fugt, effekt) Specialbilleder for energimålere, frekvensomformere, m.v. Kald til underliggende funktionalitet f.eks. funktionsbeskrivelser, vagtskemaer, døgnrunderingsbilleder, komponentdata <x> Designoplægget skal gennemgås med bygge- BMS-1511 bips ARB BA V doc

69 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 21/94 ledelsen og evt. bygherre "on-line" på en PC, så det ligner det færdige produkt. 2.9 Undersøgelser 2.9 Undersøgelser Følgende undersøgelser skal udføres: Ved renoveringsprojekter skal kvaliteten af eksisterende kabel- og komponentmærkning undersøges. (Omfang: Kun de anlæg, hvor der udføres ændringer). Ved renoveringsprojekter skal kvaliteten af eksisterende dokumentation undersøges. (Omfang: Kun de anlæg, hvor der udføres ændringer). Ved renoveringsprojekter skal kvaliteten af eksisterende hovedcentralbilleder undersøges (Omfang: Kun de anlæg, hvor der udføres ændringer). Inden projektering opstartes, skal det undersøges om motorer (f.eks. til ventilatorer) kan hastighedsreguleres med frekvensomformere, eller f.eks. er DC-motorer, der kræver anden form for hastighedsstyring <x> Følgende registreringer skal udføres: Ved renoveringsprojekter skal eksisterende automatikudstyr registreres. Overvej om registrering skal stoppe på tavleniveau (antal og type af undercentraler, samt registrering af hvilke anlæg de hver især styrer). <x> Følgende prøver skal udtages/udføres: <x> Følgende dokumentation skal leveres: <x> Materialet skal leveres til byggeledelsen senest <x> i <x> eksemplarer Prøver 2.10 Prøver Stk. 1. Der skal afleveres følgende prøver in- Ad stk. 1 erstattes af: Materialet, og dermed arbejdets endelige omfang, vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage. BMS-1511 bips ARB BA V doc

70 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 22/94 den arbejdet påbegyndes: a) Der afleveres en prøve på kabelmærke b) Der afleveres en prøve på mærkning af en komponent. Følgende prøver på materialer og produkter skal forelægges byggeledelsen til godkendelse: Oplæg til tavlelayout og elektriske data Kabelmærkning Komponentmærkning Komponenter, betjeningspaneler, m.v. der placeres synligt udenfor teknikområder (f.eks. rumtemperaturføler) Bygherren forbeholder sig retten til at kassere lokale betjeningsenheder, der ikke tilfredsstiller bygherrens krav vedrørende. Brugervenlighed, uden at krav om merbetaling for et alternativt produkt kan gøres gældende <x>, jf. bygningsdelsbeskrivelse <x> Følgende prøver for fastlæggelse af udfaldskrav skal udføres: <x>, jf. bygningsdelsbeskrivelse <x> Prøver vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelse/meddelelse om, at prøven er udført Gennemføringer, påmonteringer og retableringer 2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Følgende gennemføringer, påmonteringer og retableringer skal være indeholdt i arbejdet: <x> Hvis en projektspecifik bygningsinstallations beskrivelse er gjort gældende så gælder de krav der er stillet for gennemføringer og reetableringer forud for nedenstående. Hvis der ikke er gjort en projektspecifik bygningsinstallationsbeskrivelse gældende så skal CTS entreprenøren udfører alle gennemføringer, tætninger og brandlukninger for egne arbejder. Anvendes eksisterende hovedføringsveje skal CTS-entreprenøren udfører reetablering af brandlukning og tætninger de steder hvor den eksisterende brandlukning, tætning gennembrydes under hans arbejde Rengøring 2.12 Rengøring BMS-1511 bips ARB BA V doc

71 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 23/ ID-Nummerering og mærkning 2.13 ID-Nummerering og mærkning Udføres i h.t. separat KEjd bygherrestandard for referencebetegnelser (ID-koder). Udføres i h.t. separat KEjd bygherrestandard for kabel- og komponentmærkning. Undtagelse: Hvis der er tale om en udvidelse af et eksisterende anlæg, skal den projekterende rådgiver spørge KEjd om det specifikke anlægs tidligere anvendte standarder for: Referencebetegnelser (ID-koder) Kabel- og komponentmærkning skal videreføres eller, om KEjds separate bygherrestandard skal følges Anlæg og komponenter Anlæg og komponenter Stk. 2. Arbejdet omfatter opmærkning af placering for alle automatikkomponenter på kanaler, vægge, lofter og andre bygningsdele Rør og kanaler Rør og kanaler 2.14 Integration af anlæg 2.14 Integration af anlæg Stk. 4. Der skal regnes med deltagelse i møder med byggeledelsen og andre parter vedr. netværk og integration med andre installationer for at fastlægge retningslinjer, aftale protokoller, dataadresser og øvrige detaljer vedrørende dataudveksling og kommunikation. Det samme er gældende, når signaler er elektrisk hårdtfortrådet. Arbejdet omfatter opgaven som systemintegrator. Modtagelse af signaludveksling og tilslutning skal modtages fra følgende: <x> entreprenør. Såfremt disse oplysninger ikke modtages, skal kommunikationen ske i gennem byggeledelsen. Der skal påregnes deltagelse i <x> møder omkring planlægning og koordinere med henblik på specifikation af netværk og integration med andre arbejder og installationer, således at retningslinjer for fælles udførelse og strukturering af fx LNS-database mv. skal aftales Indregulering, prøvning og idriftsætning 2.15 Indregulering, prøvning og idriftsætning Generelt Generelt Stk. 5. Arbejdet omfatter: Indregulering, prøvning og idriftsætning af følgende a) Punktafprøvning anlæg skal udføres: BMS-1511 bips ARB BA V doc

72 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 24/94 b) Funktionsafprøvning c) Looptuning d) Dokumentation e) Testperiode i henhold til specifikationer. Alle berørte anlæg, hvor der er foretaget nyanlæg, ændringer, udvidelser, m.v. med mindre det specifikt er undtaget i bygningsdelsbeskrivelsen <x> Arbejdet omfatter deltagelse i idriftsættelse og indregulering i samarbejde med den entreprenør der leverer anlæg/motorer/komponenter mv. Indregulering af radiatoranlæg (med IBIstyring). BMS-entreprenøren skal stille pc med program til rådighed for åbning og lukning af motoriserede radiatorventiler. Så der for en hel facade af gangen kan åbnes og lukkes for ventiler. VVS-entreprenøren kan således selv åbne og lukke ventiler efter behov i forbindelse med indregulering af vandmængder. Dette skal koordineres og planlægges med VVS så det gøres på et tidspunkt hvor BMS ikke udfører deres afprøvning. Indregulering af ventilation i rum (med IBI-styring). BMS-entreprenøren stiller pc med program til rådighed for indstilling (0-100 % udgangsignal) af motoriserede VAV-terminaler der styres af CTS. Der indstilles for et rum af gangen eller samlet for en hel etage. Ventilationsentreprenøren skal således fra pc en selv kunne åbne og lukke VAVterminalen efter behov i forbindelse med indregulering af luftmængder. Dette skal selvfølgelig koordineres og planlægges med VENT så det gøres på et tidspunkt hvor BMS ikke udfører deres afprøvning Testperiode Testperiode Stk. 3. Efter udførelse af indregulering, prøvning og idriftsættelse, skal CTS/IBI-anlæg testes Arbejdet omfatter en testperiode på følgende anlæg: i sin helhed i en testperiode. Alle syste- <x> - testperiode. mets enheder skal således være indkoblede og i drift. (bemærk at denne test ikke er den samme som Bygningsstyrelsens performancetests) BMS-1511 bips ARB BA V doc

73 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 25/94 Stk. 4. Testperioden skal være 42 kalenderdage. Stk. 5. Under testperioden skelnes der mellem væsentlige og mindre væsentlige fejl. Såfremt testperioden ikke kan gennemføres uden væsentlige system- eller funktionsfejl, skal denne, efter udbedring af fejlen(e), gennemføres igen i sin fulde længde. Stk. 6. Væsentlige fejl er: a) Udfald af betjeningsudstyr/pc hhv. server b) Udfald af UC- hhv. IBI-bokse c) Væsentlig overskridelse af svartider og opdateringstider d) Manglende implementering og funktion af delprogrammer/rapporter e) Software fejl på kritiske anlæg hhv. kritiske funktioner f) Hvis mere end 5% af de aftalte logninger ikke fungerer g) Manglende overførsel af data mellem sammenhængende systemer og netværk h) Alarmer af prioritet 1 der ikke registres. Ad stk. 4: Overvej at dele en testperiode op i 2 dele f.eks. sommertest og vintertest hver på 15 arb.dage. Hver test skal være en sammenhængende periode Ad stk. 6e tilføjes: Kritiske anlæg: Ventilationsanlæg Varmeanlæg Køleanlæg Pumpebrønde Andre kritiske alarmgiveranlæg Kritiske funktioner: Temperaturreguleringer Trykreguleringer CO 2-reguleringer Logninger og lograpporter Reguleringsstabilitet eftervist ved stepresponse tests Mængden af indkommende alarmer <x> Stk. 7. Væsentlige fejl gælder kun for udstyr der er leveret af leverandøren. Stk. 8. Mindre væsentlige fejl er: a) Følerfejl b) Mindre end fem software fejl på ikke kritiske anlæg c) Enkelte ikke kritiske anlæg, der ikke er indreguleret d) Udenlandske tekster der ikke er oversat til dansk e) Mindre en tre detaljer pr. skærmbilleder, der ikke er udført/rettet. Stk. 9. Såfremt fejl på anlæg falder uden for ovenstående tilfælde, vil byggeledelsen vurdere om fejl er væsentlige eller ikke væsentlige Brugerinstruktion 2.16 Brugerinstruktion Arbejdet omfatter følgende brugerinstruktioner: Pc hhv. server/klient med niveau <x> Undercentraler IBI-anlæg BMS-1511 bips ARB BA V doc

74 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 26/94 Alle convertere og gateways Anlægsfunktionalitet Fysisk placering af komponenter Betjening direkte på frekvensomformere D&V-dokumentation Krav til vedligeholdelse Anlæg med fabriksleveret automatik<x> <x> Brugerinstruktioner skal afholdes: 1 hold med identisk uddannelsesplan med 2-3 deltagere per hold og af 1 dags varighed. Overvej etapeopdelte brugerinstruktioner Oplæg til indholdet af brugerinstruktioner skal godkendes af fagtilsynet og bygherren. Brugerinstruktioner i daglig betjening mv. skal udføres på brugerens egne anlæg. Brugerinstruktioner skal være udført senest <x> Brugerinstruktion omfatter også instruks i anvendelse af de konfigurerings- og opsætningsværktøjer samt programmeringstools, der anvendes Pc hhv. server/klient Pc hhv. server/klient Stk. 1. Brugerinstruktion i pc hhv. server/klient Niveau <x> fravælges/er gældende. omfatter: Niveau <x> fravælges/er gældende. a) CTS-anlægs opbygning b) Betjeningsenheder, undercentraler c) Betjening med bærbar pc d) Programmer og hvordan parametre indlæses og ændres e) Krav til vedligeholdelse. Niveau 1 (stk. 2.): Stk. 2. Brugerinstruktion i udvidet betjening for superbrugere, herunder hvordan driftspersonalet selv ved hjælp af programmeringsværktøj kan lave billeder. Niveau 2 (stk. 3.): Stk. 3. Brugerinstruktion i bindingsværktøj for IBI herunder hvordan alle værdier for en node kan vises via bindingsværktøjet. Gennemgang af energiprogram, rapport mv. BMS-1511 bips ARB BA V doc

75 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 27/ Undercentraler Undercentraler Stk. 1. Brugerinstruktion i undercentraler omfatter: a) Teknisk virkemåde for undercentralerne b) Undercentralfunktioner og hvordan parametre indlæses og ændres c) Muligheder for manuel betjening d) Gennemgang af benyttede komponenter e) Krav til vedligeholdelse IBI-anlæg IBI-anlæg Stk. 1. Brugerinstruktion i IBI-anlæg omfatter: a) Komplet betjening af IBI-anlæg b) Indstilling af globale setpunkter c) IBI-anlægs opbygning d) IBI-funktioner og hvordan parametre indlæses og ændres e) Muligheder for manuel betjening f) Gennemgang af benyttede komponenter g) Krav til vedligeholdelse Selvstændig bygningsautomation Selvstændig bygningsautomation Stk. 1. Der skal afholdes brugerunderinstruktion i betjening af anlæg, så brugere uden forhåndskendskab er i stand til at betjene anlægget. Stk. 2. Brugerinstruktion i selvstædig bygningsautomation omfatter: a) Gennemgang af anlægsprincip, funktionsbeskrivelse og diagrammer b) Gennemgang af betjeningsflade herunder indstilling af setpunkter og tider c) Gennemgang af mulige fejl, hvordan disse afhjælpes og hvordan anlæg genstartes Anmeldelser 2.17 Anmeldelser Følgende anmeldelser skal udføres: Ved arbejde på eksisterende anlæg overvejes hvad der sker med Brand- og tyverianlæg, arbejder på tavler i drift, m.v. <x> 2.18 Service 2.18 Service Stk. 2. Service skal omfatte rettelse af egne Ny stk. 7. programfejl og programmeringsfejl, og opdatering af backupmedie. mangler, o. lign. i sine produkter, Hvis entreprenøren bliver opmærksom på fejl, ydelser, BMS-1511 bips ARB BA V doc

76 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 2. Omfang Side : 28/94 Stk. 3. Ved udgangen af serviceperioden skal CTS-anlæg gennemgås med bygherrens driftspersonale og byggeledelsen. Entreprenøren skal deltage i denne gennemgang. m.v., skal entreprenøren uden forsinkelse give bygherre fuld besked om dette. Herefter skal det aftales hvorledes mangeludbedring kan udføres til mindst mulig gene for bygherren. Niveau 1 (stk. 4-6): Stk. 4. Arbejdet omfatter efterjustering. Når funktionsafprøvningen og looptuningen er afsluttet, skal reguleringssystemet følges i en brugsperiode, hvor der optræder varierende påvirkninger, (anlæg med variabel luft og vandmængde), således at systemet kan blive justeret til stabil regulering ved alle belastninger. Stk. 5. Resultatet af justeringen skal dokumenteres med angivelse af de endelige indstillingsværdier, samt en dokumentation for, at reguleringssystemet opfylder de angivne krav. Stk. 6. De endelige indstillingsværdier skal angives i D&V-dokumentationen Dokumentation af entreprenørens personel og samarbejdspartnere CV for de medarbejder (med referenceliste), der skal deltage på projektet, opdelt efter arbejdsfunktioner med oplysning om afløsere ved ferie og sygdom skal vedlægges tilbuddet. Bygherren forbeholder sig ret til at afvise medarbejdere der ikke har de ønskede kvalifikationer. OBS: En del af dette tages under kontraktforhandlinger. Teksten koordineres med projektets overordnede udbudsbetingelser BMS-1511 bips ARB BA V doc

77 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 29/94 3. Generelle specifikationer 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt 3.1 Generelt CE-mærkning mv CE-mærkning mv Maskiner/anlæg Maskiner/anlæg Trykbærende anlæg Trykbærende anlæg Skal være nr Byggeplads Byggeplads Generelt Generelt Beskyttende foranstaltninger Beskyttende foranstaltninger Ved renoveringsarbejder skal, ud over beskyttende foranstaltninger for eget arbejde, desuden etableres beskyttende foranstaltninger i følgende lokaliteter: <x> Der skal etableres beskyttende foranstaltninger mod: <x> Type overflade, den beskyttende foranstaltning skal etableres mod: <x> Transport og oplagring Transport og oplagring Deponering skal ske: <x> Stillads Stillads Arbejdets planlægning Arbejdets planlægning Stk. 3. Anlægsbilleder og tegninger skal udarbejdes iht. bips C203, tegningsstandarder, del 5 og ID-kodesystem ID-kodesystem Udveksling af data Udveksling af data Vær opmærksom på at vælge hvilke kommunikationsprotokoller der er tilladte på det speci- BMS-1511 bips ARB BA V doc

78 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 30/94 fikke projekt f.eks.: LON BACnet Mod-bus M-bus Proffi-bus KNX 3.2 Referencer 3.2 Referencer Generelt Generelt Referencer der er generelt gældende for arbejdet Stk. 1. Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, Elektriske Installationer Bekendtgørelse nr af 1. juni 2001 Økonomi- og Erhvervsministeriet. Stk. 2. Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6A, Elektriske installationer Bekendtgørelse nr af 22. marts 2006 Økonomi- og Erhvervsministeriet. Stk. 3. Forskrifter for ufyrede varmtvandsanlæg med varmevekslere Publikation nr. 58 Arbejdstilsynet. Stk. 4. Det på vedkommende sted gældende regulativ udgivet af elektricitetsværket ("Fællesregulativet" med tilføjelser) Referencer der er generelt gældende for arbejdet Ad stk. 1. Med senere ændringer BEK nr 1041 af 10/11/2011 BEK nr 1230 af 12/12/2008BEK nr 1155 af 06/10/2010 Ad stk. 2. Med senere ændringer: BEK nr 617 af 25/06/2008 kap. 710 Ad stk Ad stk. 5. DS 428:2011 Stk. 5. Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg DS 428 Dansk standard Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet Stk. 2. Maskinsikkerhed - Elektrisk udstyr på maskiner - a) Del 1: Generelle krav DS/EN Dansk standard Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet Ad stk. 2. DS/EN :2006 DS/EN /Ret. 2:2006 DS/EN /A1:2009 DS/EN /Corr.: CE-Mærkning CE-Mærkning BMS-1511 bips ARB BA V doc

79 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 31/ Mærkning Mærkning Elmotorer Elmotorer Frekvensomformere Frekvensomformere Overspændingsbeskyttelse Overspændingsbeskyttelse Gennemføringer Gennemføringer Demontering Demontering Kommunikation Kommunikation Stk. 1. Åben datakommunikation i bygningsautomatik, styring, regulering og bygningsadministration - Bygningsnetværksprotokol a) Del 1: Protokolstak DS/EN b) Del 2: Twisted Pair-kommunikation DS/EN c) Del 3: Power Line Channel Specification DS/EN d) Del 4: IP-kommunikation DS/EN e) Del 5: Implementering DS/EN f) Del 6: Anvendelseselementer DS/EN Dansk standard. Stk. 2. Åben datakommunikation i bygningsautomatik, styring, regulering og bygningsadministration - Elektroniske systemer til boliger og bygninger a) Del 1: Produkt- og systemkrav DS/EN b) Del 2: KNXnet/IP-Kommmunikation DS/EN Dansk standard. Stk. 3. Systemer til bygningsautomation og bygningsstyring (BACS) Del 1: Projektspecifikation og -implementering DS/EN ISO Ad stk. 1. tilføjes (Standard vedr. LON) a) DS/EN :2005. b) DS/EN :2006 c) DS/EN :2006 d) DS/EN :2007 e) DS/EN :2008 f) DS/EN :2009 Ad stk. 2. tilføjes (Standard vedr. KNX) a) DS/EN :2006 b) DS/EN :2007 Ad stk. 3. tilføjes (Standard vedr. BACnet) DS/EN ISO :2010 Ad stk. 4. tilføjes (Standard vedr. BACnet) DS/EN ISO :2004 Ad stk. 5. tilføjes (Standard vedr. BACnet) DS/EN ISO :2005 Ad stk. 6. tilføjes (Standard vedr. BACnet) DS/EN ISO :2010 Ad stk. 7. tilføjes BMS-1511 bips ARB BA V doc

80 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 32/94 Dansk standard. Stk. 4. Bygningsautomatik og bygningsautomatiksystemer Del 2: Hardware DS/EN ISO Dansk standard. Stk. 5. Bygningsautomatik og bygningsautomatiksystemer (BACS) Del 3: Funktioner DS/EN ISO Dansk standard. (Standard vedr. BACnet) DS/EN ISO :2009 Ad stk. 8. tilføjes (Standard vedr. DALI) DS/EN :2009 Ny stk. 9. Standard for M-bus. DS/EN Del 2: Fysiske og sammenkoblede lag; Del 3: Indviede belægningslag. Stk. 6. Systemer til bygningsautomation og bygningsstyring Del 5: Datakommunikationsprotokol DS/EN ISO Dansk standard. Stk. 7. Bygningsautomatik og styringssystemer (BACS) Del 6: Datakommunikation, overensstemmelsesprøvning DS/EN ISO Dansk standard. Stk. 8. Grænseflade for digital lysstyring (DA- LI) Del 101: Generelle krav - System DS/EN Dansk standard Dokumentation Dokumentation Stk. 1. Tegningstandarder Ad stk. 1. a) Del 5, VVS og ventilation c) C203-5:2007 C203-5 d) C203-7:2007 b) Del 7: Del 7, Bygningsautomatik C203-7 Dansk standard. 3.3 Projektering 3.3 Projektering Generelt Generelt Dokumentation Dokumentation Entreprenøren skal bl.a fremstille: BMS-1511 bips ARB BA V doc

81 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 33/94 Processkemaer og funktionsbeskrivelser for alle anlæg I/O-lister og kredsskemaer for alle nye tavler og eksisterende tavler, der ændres i Systemkonfiguration Dokumentation/etageplaner for placeringen af periferikomponenter placeret udenfor teknikrum (rumnummer) 3.4 Undersøgelser 3.4 Undersøgelser Generelt Generelt Ved renoveringsprojekter skal kvaliteten af eksisterende kabel- og komponentmærkning undersøges (Omfang: Kun de anlæg, hvor der udføres ændringer). Hvor der er fejl og mangler skal entreprenøren rette disse op Dokumentation Dokumentation 3.5 Materialer og produkter 3.5 Materialer og produkter Generelt Generelt Stk. 5. Med materialer og produkter menes Ad B2.400, punkt stk. 1. tilføjes: krav til hardware og software samt funktionalitet af disse, uanset om det er fremstillet på rialer og produkter må ikke påbegyndes, før Produktion og/eller levering af følgende mate- byggepladsen eller hos leverandøren. byggeledelsens bemærkninger til dokumentationen foreligger: <x> Ad B2.400, punkt stk. 1. tilføjes:. Specifikationer til følgende materialer og produkter skal foreligge til gennemsyn hos byggeledelsen senest <x> arbejdsdage efter opstartsmødet: Komponentspecifikationer Tavledispositioner <x> Specifikationer vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen Systemhardware, -software og netværk Stk. 4. Specifikationer er angivet i punkt CTS-anlæg Systemhardware, -software og netværk BMS-1511 bips ARB BA V doc

82 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 34/ Elmotorer Elmotorer Frekvensomformere Frekvensomformere Stk. 10. Hvor der kræves datakommunikation Entreprenøren skal levere frekvensomformere, med frekvensomformer, skal disse leveres med der er tilpasset de frekvenser, der er behov for åbne standard interfaces. på det aktuelle projekt herunder evt. overfrekvenser f.eks. 85 Hz. Bemærk at overfrekvens kan kræve større frekvensomformere end normalt El-tracing El-tracing Potentialudligning Potentialudligning Målere Målere Type: <x> Størrelser: <x> Måleområde: <x> Alle målere der leveres på det aktuelle projekt skal leveres som bus baserede målere. Hvis der tilsluttes puls-målere (afregningsmålere eller andre specialmålere) så skal der opsættes et bus-modul hvor pulser omregnes til en tællerstand. HUSK: Der skal laves et målertræ (målerhierarki) Husk at foreskrive max tryktab for målere, der har væskeflow Husk at foreskrive hvilke data, der skal overføres fra måleren til BMS-anlægget for hver målertype f.eks.: Varme-/kølemålere: Energiforbrug Øjeblikkelig effekt Øjeblikkelig flow Akkumuleret flow Fremløbstemperatur Returtemperatur Delta T <x> Elmålere: BMS-1511 bips ARB BA V doc

83 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 35/94 Energiforbrug [kwh] Øjeblikkelig effekt [kw] Maximalt effektforbrug [kw] De 3 fasespændinger [V] De 3 fasestrømme [A] Faseforskydning (cos Phi) <x> Vandmålere: Målerstand [l] Øjeblikkelig flow [l/s] Maximalt flow [l/s] <x> EMC-miljø EMC-miljø Stk. 2. Anlæg skal være immunt over for felter fra frekvensomformere og mobiltelefoner mv. i bygningen Forsyningsadskiller Forsyningsadskiller Overspændingsbeskyttelse Overspændingsbeskyttelse CTS-anlæg CTS-anlæg skal være et kombineret styre-, reguleringsog overvågningssystem. Stk. 2. Hvor der er angivet, at der skal være mulighed for en given funktion, så skal denne nævnte mulighed være færdigt implementeret, således at den nævnte mulighed kan udføres direkte af bruger, uden yderligere programmering Generelt Generelt Stk. 1. Systemet skal være specielt tilpasset Ny stk. 3: bygningsfunktioner som varmeanlæg, ventilationsanlæg, el-anlæg mv. CTS- og IBI-anlæg version på leveringstidspunktet og med Alle leverede programmer skal være af seneste indeholdt opdatering til nye revisioner, versioner, opdateringen, hotfixes, m.v. til og med 1-år efter afleveringsforretningen Hovedstation Hovedstation Stk. 1. Fremover dækker ordet hovedstation Niveau <x> fravælges/er gældende. både over pc hhv. server/klient løsningen. Niveau <x> fravælges/er gældende. Niveau 1 (stk. 2-3): Stk. 2. Hovedstation skal være en pc med grafisk betjening af alle de tilsluttede anlæg. Ny stk. 7: Bygherren udfører kun opkobling til BMS- BMS-1511 bips ARB BA V doc

84 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 36/94 Stk. 3. Med pc menes et system hvor alle anlægsbilleder, data, mv. kan ligge på en eller flere pc'er og opdateringer skal sker flere steder. Niveau 2 (stk. 4-6): Stk. 4. Hovedstation skal være et server/klient betjeningsterminal system. Stk. 5. Server/klient skal have direkte interface til TCP/IP og skal anvendes til betjening og visualisering af det samlede CTS-anlæg. Stk. 6. Med server/klient menes et system, hvor alle anlægsbilleder, data, mv. kun ligger et sted (på serveren). Systemet skal være designet, således at rettelser og opdatering kun sker et sted. De billeder og data, som vises på en vilkårlig betjeningsstation (klient), er således altid 100 % opdateret. anlæg via internettet med sine egne vilkårlige standard PC er med standard internet browser. Bygherren accepterer ikke krav om installation af nogen form for software på sine standard PC er. Hjælpeprogrammer så som Java mv. BMS-entreprenøren skal levere, vedligeholde og servicere en fuld hosted løsning for alle ydelser vedr. hovedstation. Dette medfører bl.a. at BMS-entreprenøren selv har det fulde ansvar for levering, vedligehold, servicering, backup, mv. af alle servere, klienter, mv. incl. al software, hardware, mv. Serviceringen omfatter ikke programmering i undercentraler Ovenstående hostede løsning skal have en oppe- tid på min 95 % beregnet pr. kvartal. Planlagt nedlukning skal adviseres minimum 2 arbejdsdage forinden Pc hhv. server og klient Pc hhv. server og klient Stk. 1. Pc hhv. server skal betragtes som en Pc hhv. server/klient skal have en størrelse/kapacitet så det senere kan udbygges til enhed, der er nødvendig for kommunikation mellem klient(er) og undercentraler / IBIbokse og -undercentraler / IBI-bokse indbyr- minimum <x> punkter. des. Stk. 2. Pc hhv. server og klient skal have performance (RAM, processor hastighed og harddiskstørrelse mv.) svarende til hvad markedets topmodeller havde inden for de sidste ni måneder og skal have en kapacitet og et indre arbejdslager, der svarer til de stillede krav til programafvikling, opgavemængder, hastighed. Stk. 3. Pc hhv. server og klient inklusiv skærm må ikke afgive generende lyde (summen). Den skal være uden ventilator eller med støjsvag ventilator. Maks. 30 db(a) målt 1 meter fra enheden. Stk. 4. Pc hhv. server og klient inkl. monitor må højest have et effektforbrug i stand by mode på 20W. Stk. 5. Alt udstyr skal overholde tilladeligt BMS-1511 bips ARB BA V doc

85 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 37/94 energiforbrug iht. retningslinjer i EU's Energy star program på Stk. 6. Pc hhv. server skal fungere ved omgivende temperaturer mellem + 10 o C og + 40 o C. Stk. 7. Pc hhv. server og klient skal have det nyeste operativsystem, som den leverede systemsoftware understøtter og være velegnet og tilstrækkeligt til at kunne varetage alle de for programmellet stillede krav. Stk. 8. Hvis anlægget indeholder flere klienter (arbejdspladser), skal server have realtids synkronisering af såvel databaser som systemer på alle klienter. Stk. 9. Alt nødvendigt programmel for at udføre de beskrevne styrings- og reguleringsopgaver, herunder DDE, OLE, OPC, ActiveX mv. skal installeres på pc hhv. server og klient. Drivere og de respektive programpakker skal medleveres. Funktionalitet Stk. 9. Programmer på pc hhv. server skal fungere selvom der logges af pc hhv. server. Dvs. at alle nødvendige processer for en komplet drift, herunder alarmhåndtering - evt. via sms, og printning, hændelseslog, datalogning, kommunikation til undercentraler, adgang fra klient software, webopkobling mv. skal fungere uden der er logget på pc hhv. server. Funktionalitet Stk. 10. Hvis programmer installeres som en tjeneste i styresystemet, skal programmet kunne udføre alle nødvendige systemprocesser. Backup medier Stk. 11. Pc hhv. server og klient skal være forsynet med backup medie for sikring af data, programmer og systemsoftware. Backup medier Backup skal ske automatisk på <x> Stk. 12. En gang i døgnet skal der automatisk overføres fil med nødvendige recovery data til backup medie. BMS-1511 bips ARB BA V doc

86 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 38/94 Klienter Stk. 13. Klient skal være kraftige standard pc. Klienter Stk. 14. Der skal kunne tilsluttes en farveprinter Tastatur, mus Stk. 15. Pc hhv. server og klient skal være forsynet med standard tastatur med danske karakterer samt mus. Skærm Stk. 16. Pc hhv. server og klient skal være forsynet med Billedskærm. Billedskærm skal være en fladskærm. Niveau 3. (stk. 17): Stk. 17. Pc hhv. server og klient skal understøtte 2 skærmløsning. Tastatur, mus Skærm Bygherrens standard PC er er lagt ud for en skærmstørrelse på 24 og skærmopløsning på 1980 x Hvis bygherren bruger en PC med mindre opløsning bliver skærmbilledet forsynet med rulleskakte i siden og forneden Licenser for betjening Licenser for betjening Stk. 1. Licenserne skal være flydende og være installeret på systemets pc hhv. server. Stk. 2. Det antal samtidige brugere, der er licens til, skal i alle situationer have mulighed for samtidig adgang til systemet uanset hvilke klienter, som systemet betjenes fra. Der skal være licenser til <x> samtidige brugere via klient 2 samtidige brugere via webklient (På større BMS-anlæg skal KEjd spørges om der er behov for at øge antallet) Alarmprinter Alarmprinter Stk. 1. Minimumskrav til alarmprinter: Ad stk. 1. Udgår og erstattes af: a) Sort/hvid-printer af høj kvalitet Stk. 1. Der leveres ikke alarmprintere. b) Arbejde lydsvagt < 50 db(a) c) Minimumshastighed på 180 karakterer pr. sekund d) Papirformat A4. (KEjd anvender almindelige eksisterende standard printere til udskrift af alarmer, når der er behov for disse udskrifter) Grafik- og rapportprinter Grafik- og rapportprinter Stk. 1. Minimumskrav til grafik- og rapportprinter: Stk. 1. Der leveres ikke grafik- og rapportprin- Ad stk. 1. Udgår og erstattes af: a) Farveprinter af nyere model i et anerkendt tere. fabrikat i høj kvalitet (KEjd anvender almindelige eksisterende standard printere til udskrift af grafik og rapporter, b) Kan udskrive kurver, hardcopy af skærmbilleder, rapporter mv. med god opløsning når der er behov for disse udskrifter) c) Arbejde lydsvagt < 50 db(a) d) Papirformat A4. Stk. 2. En vilkårlig rapport på en A4 side skal kunne genereres og udskrives i farver på min- BMS-1511 bips ARB BA V doc

87 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 39/94 dre end 20 sek. fra bestilling. Stk. 3. Et vilkårligt anlægsbillede skal kunne udskrives på mindre end 30 sek Strømsvigt Strømsvigt Stk. 1. Under strømsvigt skal systemets ur fortsætte, og ingen programmer eller informationer må mistes. Stk. 2. Tidspunkt for strømsvigt og tilbagevenden skal logges i hændelsesdatabasen. Stk. 3. Efter strømsvigt skal systemet genstarte automatisk Up- and download Up- and download Stk. 1. Det skal være muligt at foretage overførsel af alle programmer, parametre osv. mellem pc hhv. server og undercentraler. Stk. 2. Ved download af nyt program eller programændringer skal entreprenøren sikre at alle data herunder setværdier, logninger, parameterværdier, urprogrammer, tællerværdier mv. i undercentraler er sikret før der indlægges nye programmer. Efter opdateringen skal undercentralerne arbejde videre med de oprindelige data. Download og upload af program/ændringer i UC/PLC for kritiske anlæg skal ske uden driftsstop af UC/PLC herunder afbrydelse af programafvikling, alle interne parametre, værdier, målerstand og driftstimer må ikke overskrives. Stk. 3. Der skal til et hvert tidspunkt forefindes en ajourført sikkerhedskopi af det programmel og de anlægsdata, som udgør det samlede anlæg for CTS hhv. IBI. Entreprenøren skal beskrive en procedure for, hvordan dette opnås Ekstern betjening og overvågning Ekstern betjening og overvågning Niveau 1 (stk. 1) Niveau 1 fravælges/er gældende. Stk. 1. Systemet skal i opstartsperioden og i Niveau 2 fravælges/er gældende. det første år efter aflevering, kunne betjenes på alle niveauer af leverandøren, der således Opkoblingsmedie: <x> kan yde service hjemmefra. Niveau 2 (stk. 2) Stk. 2. Systemet skal kunne betjenes af bruger eksternt, således at fx vagthavende bruger kan betjene systemet på alle niveauer fra en vilkårlig adresse. Der skal etableres nødvendige stik og eksterne forbindelse. Bygherrens rådgiver(e) skal have adgang til, at udføre fjernopkobling via internet til det samlede BMS-anlæg, fra første idriftsættelse indtil afsluttet mangeludbedring efter 1-års mangelgennemgang. Rådgiveres adgang skal omfatte fuld adgang til BMS-1511 bips ARB BA V doc

88 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 40/94 at se alt og være begrænset således, at rådgivere ikke kan ændre noget Ekstern alarmsender Ekstern alarmsender Stk. 1. Ved en ekstern alarmsender i pc hhv. Ad stk. 2. Minimum <x> telefonnumre. server forstås en sender for opkald til mobiltelefon, således at udvalgte alarmer medfører SIM kort leveres af <x>. opkald. Stk. 2. CTS-anlægs alarmtekster skal udskrives på GSM telefonens display via "SMS" (Short Message System) Opkaldsnumre til GSM skal kunne programmeres fra pc hhv. klient. Det skal være muligt at indtaste telefonnumre, tid mellem opringninger, antal opringninger pr. nummer mv. Stk. 3. Numrene skal kaldes i valgt rækkefølge indtil et af numrene kvitterer for modtagelse af opkald. Stk. 4. Alarmer i alarmsenderen skal kunne kvitteres og nulstilles via CTS-anlæg. Stk. 5. Programmel og funktionalitet for afsendelse af alarmer via efter en prioriteret liste skal være installeret. Stk. 6. Når den pågældende alarm kvitteres via CTS-anlæg, skal overførslen via GMS standses Watchdogfunktion Watchdogfunktion Niveau 1 (stk. 1-2) Niveau 1 fravælges/er gældende. Stk. 1. CTS-anlæg skal have indbygget en watchdogfuktion. SIM kort leveres af <x>. Stk. 2. Ved udfald af pc hhv. server skal watchdogfunktion medføre at alarmsender afgive signal via GSM, der entydigt fortæller om udfald eller fejl Årsur Årsur Stk. 1. CTS-anlæg skal være forsynet med et Ad. Stk. 2 tilføjes: årsur for central definition af dato, klokkeslæt, Gælder alle undercentaler/plc ere kommunikationsniveau samt IBI-udstyr ferie-, søn- og helligdage. mv. Stk. 2. Definitionen af dato, klokkeslæt, ferie-, søn- og helligdage skal løbende automatisk opdateres i undercentraler, kommunikationsenheder og andre enheder, hvori der udføres BMS-1511 bips ARB BA V doc

89 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 41/94 funktioner, der involverer tid såsom tidstyringer, logninger mv. Stk. 3. Klokkeslæt skal automatisk eller ved en simpel procedure kunne omstilles mellem sommertid og vintertid Betjening Betjening Generelt Generelt Stk. 1. Systemprogrammet skal være 100 % kompatibel med operativsystem og skal som minimum have tilsvarende faciliteter og følge principperne i betjeningen i operativsystemet. Stk. 2. Al almindelig præsentation og automatik kommunikation på skærm og printer skal foregå på dansk og i klar tekst. Stk. 3. Det skal ud fra menuer og skærmbilleder via mus og tastatur være muligt at vælge og ændre anlægsparametre, som setværdier, tidsprogrammer, driftsformer, varmekurvepunkter, alarmgrænser og drifttimetælling. Stk. 4. Svartider ved operatørbetjening skal være kortere end 5 sekunder ved maksimal belastning Faciliteter og indhold Faciliteter og indhold Stk. 1. Systemprogram skal med korrekt adgangskode kunne betjene samtlige punkter, parametre, funktioner mv. (ekskl. manuelle kontakter) i alle undercentraler og IBIkomponenter. Stk. 2. Anlægsbilleder, indlagt på den centrale server, skal automatisk være opdateret, uanset hvorfra anlæg betjenes Adgang til betjening Adgang til betjening Stk. 1. Ved hjælp af password gives adgang til brugerrettighed. Stk. 2. Indlogning og udlogning skal rapporteres på printer og hændelseslister. Stk. 3. CTS-anlæg skal udføre automatisk udlogning efter 30 min. Dette skal kunne indstilles og slås fra af superbruger uden operatørbe- Ad stk. 2 udgår og rettes til: Ind-og udlogning skal registreres som hændelse i hændelsesloggen Ad stk. 3 udgår og rettes til: Automatisk udlogning udføres i h.t. separat BMS-1511 bips ARB BA V doc

90 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 42/94 tjening. KEjd bygherrestandard for brugerrettigheder Stk. 4. Operatøradgang til systemet skal være opdelt i minimum 4 faste niveauer, som brugere frit skal kunne tilknyttes. Laveste niveau giver kun læseadgang, højeste niveau er for superbruger. Ad stk. 4 udgår og rettes til: Udføres i h.t. separat KEjd bygherrestandard for brugerrettigheder Betjening via webklient Betjening via webklient Niveau 1 (stk. 1-2) Niveau 1 er gældende. Stk. 1. Ekstern betjening via password skal være muligt fra en vilkårlig pc med intraog/eller internetadgang via en internetbrowser. Stk. 2. Leverandøren skal specificere evt. begrænsninger i brugerfladen ved betjening via webklient og hvilke sikkerhedsfunktioner, der er indbygget i web-serveren. Ad stk. 2 ændres til: Bygherren accepterer ikke evt. begrænsninger i brugerfladen ved betjening via webklient i f.t. normal betjening via server/klient. Leverandøren skal specificere hvilke sikkerhedsfunktioner (hackere, virus, mv.), der er indbygget i web-serveren Lokal betjening via kontor pc Lokal betjening via kontor pc Niveau 1 (stk. 1) Niveau <x> fravælges/er gældende. Stk. 1. Daglig betjening af lys, varme, ventilationsstyring, persiennestyring i cellekontorer og storrumskontorer skal kunne udføres fra brugernes kontor pc via webbrowser. Brugerne skal have mulighed for at stille setpunkt for rumtemperatur, overstyre solafskærmning, vælge forlænget drift af ventilation, samt slukke og overstyre til ønsket lysniveau Adressering Adressering Stk. 1. Ved anlægs- eller punktopkald skal adressering kunne foregå med alfanumeriske tegn. Opkald fra terminal skal ske efter følgende princip: a) Bygning b) Etage c) Lokalebetegnelse d) Anlægsbetegnelse e) Datapunktnavn. Stk. 2. Adressering skal opbygges dels efter ID-betegnelser, dels efter menuer. IDbetegnelsen udføres i henhold til det til projektet hørende ID-kodesystem. I alle relevante BMS-1511 bips ARB BA V doc

91 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 43/94 rapporter skal adressestruktur også kunne anvendes til wildcard-søgning på punkter, alarmhændelser mv Dynamiske billeder Dynamiske billeder Generelt Generelt Stk. 1. Alle billeder såsom anlægsbilleder, Opbygning: <x> oversigtsbillede, menubilleder, rapporter mv. skal kunne fremkaldes fra alle betjeningspladser. Stk. 2. De dynamiske anlægsbilleder skal opbygges ud fra projektmaterialet og de faktiske forhold. Stk. 3. Alle CTS-punkter skal være repræsenterede på mindst et anlægsbillede. Ad. stk. 2 tilføjes: Vedr. kvalitetssikring se separat dokument Eksempler på entreprenørens udførselskontrol (dokumentnr. mv. fremgår af separat dokument- og tegningsliste) Stk. 4. Et skærmbillede skal fra en vilkårlig pc/klient kunne udskrives som på grafik- og rapportprinter. Stk. 5. Billedopkald og billeddannelse inkl. dynamiske objekter for op til 30 punkter og med op til 10 åbne anlægsbilleder. skal være opbygget på skærmen på mindre end 10 sekunder. Stk. 6. Billedopkald og billeddannelse inkl. dynamiske objekter for op til 60 punkter og med op til 10 åbne anlægsbilleder skal være opbygget på skærmen på mindre end 20 sekunder. Stk. 7. Gamle værdier må ikke vises i anlægsbillede medmindre disse er overstregede eller det på anden måde vist, at disse er gamle. Med gammel menes ældre end 10 minutter. Stk. 8. Alle værdier i åbne anlægsbilleder skal opdateres løbende minimum hvert 10 sekund eller ved ændringer som maksimalt overstiger 1 % af måleområdet. Ny stk. 9: For hvert anlægsbillede skal der være nem adgang til en simpel notatfil, hvor driftspersonalet kan indføre og rette tekstbeskeder. Ny stk. 10: Det tilbudte automatiksystem skal være overskueligt at konfigurere. Systemets hardwaremæssige opbygning skal vises som et skærmbillede, således at den aktuelle konfigurering inkl. alle bussystemer samt tilsluttede CPU enheder og hoved- og arbejdscentraler præsenteres med aktuel status og indikation af alle systemalarmer og usædvanlige situationer såsom manglende kommunikation, samt udkoblede enheder markeres markant Valg af billeder Valg af billeder Stk. 1. Valg af billeder skal ske via betjening med mus enten via oversigtsbilleder med hop- BMS-1511 bips ARB BA V doc

92 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 44/94 punkter eller via menuer. Stk. 2. Der skal være hoppunkter eller lignende mellem alle billeder/rapporter, der har en fysisk eller logisk sammenhæng Oversigtsbilleder/menu Oversigtsbilleder/menu Stk. 1. Til valg af billeder og for at give brugeren det nødvendige overblik over anlæggenes Niveau <x> fravælges/ er gældende. Niveau <x> fravælges/ er gældende. indbyrdes geografiske placering og funktionsmæssige sammenhæng skal følgende oversigtsbilleder/menuer opbygges: a) Oversigtsbillede som situationsplan b) Oversigtsbilleder som etagebilleder. Stk. 2. Der skal udføres det nødvendige antal oversigtsbilleder/-menuer for at dække alle bygninger/etager. Stk. 3. Oversigtsbillede som situationsplan skal give et hurtigt overblik over de bygningsmæssige sammenhænge. Der skal være direkte kald fra oversigtsbillede til underliggende menubillede. Stk. 4. Oversigtbilledet som etageplan skal benyttes til valg af såvel område som anlæg. Oversigtsbilleder som etageplan skal desuden benyttes som grundlag for anlægsbilleder til rumstyringer, drænpumpebrønde mv. Der skal være direkte kald fra oversigtsbillede til underliggende menubillede. Niveau 1. (stk. 5): Stk. 5. Overordnede etageplaner med dynamiske værdier skal som minimum indeholde temperaturer og PIR-detekteringer for celler/zoner. Niveau 2. (stk. 6): Stk. 6. På overordnede etageplaner skal anlægs betjeningsområder indtegnes og betjeningsområder skal aktualiseres som hoppunkter, der giver kald til anlægsbilledet Opbygning af anlægsbilleder Opbygning af anlægsbilleder Stk. 1. Basis for billedopbygning er processkemaerne. Niveau <x> fravælges/er gældende. Såfremt entreprenøren foretrækker at benytte Stk. 2. Anlægsbilleder skal forsynes med: seneste nye firmastandard for hovedcentralbil- BMS-1511 bips ARB BA V doc

93 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 45/94 a) Standard EL- og HVAC symboler b) Ikoner for alarmering og betjening c) Dynamiske aktuelle måleværdier d) Setpunktsværdier e) Statusværdier f) Grænseværdier g) Alarmer samt alle anlægsparametre h) Vejrdata i) Korrektionskonstanter for vejrkompenseringer j) Oplysninger om andre anlægs driftstilstand, hvor det er relevant. leder, skal komplet beskrivelse af denne standard (incl. eksempler på hvordan bygherrens aktuelle anlægsbilleder vil se ud) fremsendes til fagtilsynets og bygherrens evaluering og godkendelse/afvisning. Husk at kontrollere, om bygherren foretrækker at alle VAV-spjæld for et ventilationsanlæg skal kunne overstyres samlet. Stk. 3. Måleværdier, beregnede værdier og indstillelige værdier skal vises, så de tydeligt kan adskilles fra hinanden evt. med hver deres valgfrie farve. Stk. 4. På anlægsbilleder skal det via mus og evt. tastatur på en simpel måde være muligt at ændre en vilkårlig anlægsparameter, herunder tidsprogrammer og grænseværdier. Stk. 5. På anlægsbilleder skal anlæggets aktuelle driftsform indikeres, fx stop, optimal start, natkøling osv. Stk. 6. På anlægsbilleder skal følgende vises: a) Normal tilstand med konstant valgfri farve eller anden form for indikering b) Statusændring med valgfri farveskift eller anden form for indikering c) Alarmtilstand med blinkende valgfri farve eller tilsvarende indikering. Niveau 1. (stk. 7): Stk. 7. Funktionsbeskrivelser skal indlægges og disse funktionsbeskrivelse skal kunne kaldes frem fra ikon på anlægsbilledet Manuel overstyring af datapunkter Niveau 1 (stk. 1-3): Stk. 1. Alle udgange skal kunne tvangspositioneres og alle indgange skal kunne tillægges en simuleret værdi. Dette skal kunne gøres direkte fra anlægsbilledet med få klik med musen. Datapunkter, der således er manuelt overstyrede, skal være tydeligt markeret fx med en Manuel overstyring af datapunkter Niveau <x> fravælges/er gældende. Niveau <x> fravælges/er gældende. Niveau 2 er gældende med flg. ændring: Fælles overstyring af IBI-zonevarmeventiler, -køleventiler eller -spjæld sker pr. <X>, da byggeriet er faseopdelt. Denne funktion er kun beregnet til at blive brugt under indregulering BMS-1511 bips ARB BA V doc

94 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 46/94 hånd på anlægsbilledet. Stk. 2. Det skal være muligt at udskrive en rapport med alle manuelt overstyrede datapunkter. og i nødsituationer. Overstyringen skal give alarm Stk. 3. En manuel overstyring skal have lavere prioritet end alarmfunktioner. Det vil sige at fx en frostalarm skal stoppe anlægget, selv om det er i manuel drift eller starte pumpen selv om denne måtte være stoppet manuelt, og tvangsåbne motorventilen selv om denne måtte være manuelt lukket. Denne funktion kan udføres hårdtfortrådet og med relæteknik. Niveau 2 (stk. 4-5): Stk. 4. Det skal være muligt at fælles overstyring, dvs. alle IBI-zonevarmeventiler, - køleventiler og -spjæld skal kunne overstyres ved en enkelt kommando, der gælder for samtlige udgange. Stk. 5. Opdeling skal kunne udføres iht. IDkodesystemet, så der kan udvælges komponenter på bygnings- / etage- / og eller anlægsniveau Alarmer og rapporter Alarmer og rapporter Generelt Generelt Stk. 1. Alle nævnte Alarmfunktioner og - Se separat dokument med KEjd bygherrestandard for alarmhåndtering (dokumentnr. mv. parameter skal kunne oprettes, nedlægges og ændres af operatøren via pc eller klienterne. fremgår af separat dokument- og tegningsliste) Stk. 2. Alarmrapporter skal indeholde målte værdier og ikke blot en angivelse af at grænseværdien er overskredet. Stk. 3. Scanning af alle systemets punkter skal ske kontinuert og tilrettelægges under hensyntagen til kritiske alarmer. Kritiske alarmer skal være registreret og rapporteret indenfor 15 sekunder Globalsøgning, wildcardrapporter Niveau 1 (stk. 1): Stk. 1. Der skal kunne foretages wildcardsøgning på tværs af lokalnetværk og opstilles rap Globalsøgning, wildcardrapporter Niveau <x> fravælges/er gældende. BMS-1511 bips ARB BA V doc

95 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 47/94 porter med værdier fra alle undercentraler i hele systemet, fx skal det være muligt at fremstille en rapport med alle motorventilpositioner, med alle rumtemperaturer og tilhørende setpunkter mv Alarmdefinition Alarmdefinition Stk. 1. Anlægsalarmer er meldinger fra enhver Parameter som indstilles "ab fabrik": digital indgang, grænseværdialarmer fra analoge indgange, og beregnede værdier, der overskrider forud fastlagte grænser mv. <x>: <x> Stk. 2. Systemalarmer er alarmer, der udløses når der er fejl i kommunikation, svigt i undercentral hhv. IBI-boks eller i pc hhv. server printer mv. Stk. 3. Kritiske systemalarmer skal have højeste alarmprioritet. Ad stk. 1 og stk. 2 tilføjes: Definitionen på alarmer skal omfatte alle parametre der er uden for fastlagte grænser og tilstande uanset om der er tale om fysiske I/O, interne variable eller buskommunikation. Ad stk. 2 tilføjes: Gælder alle enheder for I/O og kommunikation. Stk. 4. Alarmmeddelelser skal kunne tilordnes alle alarmer. Ved tilbagemelding fra signalgiver skal programmet være udformet således, at tilbagemeldingen er aktiv i begge driftstilstande. Stk. 5. Ved defekte følere og givere tilsluttet analoge indgange skal der være alarmmelding om defekte komponenter. Ny stk. 8: CTS-entreprenøren udarbejder forslag til indstillinger, som skal godkendes forinden af fagtilsyn og bygherre Stk. 6. Det skal ved ledningsovervågning eller på anden måde sikres, at ledningsbrud og ledningskortslutning afsløres. Stk. 7. Alle hændelser omkring alarmer skal registreres med tidspunkt, punkt-id og bruger- ID. Det gælder følgende: a) Alarm opstået b) Alarm kvitteret c) Alarm afgået Grænseværdialarmer Grænseværdialarmer Stk. 1. Alle analoge værdier (AI-punkt) skal kunne tilordnes uafhængige grænseværdier med øvre og nedre grænser for det normale måleværdiområde for processen. Stk. 2. Ved beregnede setpunkter skal grænseværdierne for det tilknyttede målepunkt ikke være faste, men følge det beregnede setpunkt. BMS-1511 bips ARB BA V doc

96 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 48/ Tidsforsinkelse af alarmer Tidsforsinkelse af alarmer Stk. 1. Enhver alarm skal kunne tilordnes en tidsforsinkelse. Tidsforsinkelsen skal være angivet som en parameterværdi, som brugeren kan stille mellem 1 sekunder dage. Indstilling skal foretages frit ved angivelse af tid i sekunder, minutter, timer og dage. Stk. 2. Når en alarm er tilordnet en tidsforsinkelse, må meldingen først præsenteres efter at den tilstand, der meldes om, har bestået uafbrudt i en periode svarende til tidsforsinkelsen. Stk. 3. Hvis tilstanden forsvinder, inden perioden er udløbet, skal denne hændelse ikke registreres. Stk. 4. Disse parametre skal kunne tilpasses af bruger direkte fra den grafiske betjeningsflade Undertrykkelse af alarmer Undertrykkelse af alarmer Stk. 1. Betingelser for undertrykkelse af alarmer skal kunne indlægges og ændres af opera- Ad stk. 1 udgår. tøren. Stk. 2. Enhver alarm skal kunne undertrykkes af enhver hændelse. Undertrykkelse skal som standard ske ved stop og opstart af anlæg og strømafbrydelse. Efter tilbagevenden af spændingen skal der udskrives meddelelse herom i hændelseslog. Der skal desuden ske undertrykkelse af alarmer for høj udetemperatur på ventilationsanlæg, hvor der ikke er mekanisk køling Alarmblokering Alarmblokering Niveau 1 (stk. 1-4): Niveau <x> fravælges/er gældende. Stk. 1. Enhver alarm skal kunne blokeres, således at følgerne af alarmen ikke aktiveres. Selve registreringen i databasen skal forsat ske. Der skal være tydelig markering af, at alarmen er manuelt blokeret på en måde, så den ikke optræder i den normale søgning. Stk. 2. Blokering og tilbagestilling til normal skal kunne ske med få klik med musen. Stk. 3. Der skal kunne vises og udskrives en rapport over alle aktive blokeringer. BMS-1511 bips ARB BA V doc

97 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 49/94 Stk. 4. Der skal desuden ske undertrykkelse af alarmer for høj udetemperatur på ventilationsanlæg uden køling Drifts- og alarmprioritering Drifts- og alarmprioritering Stk. 1. Alle driftsmeldinger og alarmer skal valgfrit kunne tilknyttes én af følgende fire alarmprioriteter: a) Prioritet A: Kritiske alarmer, der kræver øjeblikkelig indsats af driftspersonalet. b) Prioritet B: Alarmer, der kræver indsats af driftspersonalet i løbet af dagen. c) Prioritet C: Generelle alarmer, der kræver indsats af driftspersonalet i løbet af ugen. d) Prioritet D: Servicealarmer, filteralarmer og driftstimetællingsalarmer. Stk. 2. Alarmer skal angives med a) Prioritet b) Anlægsnummer c) Punktnummer d) Klar tekstangivelse af alarmen e) For grænseværdialarmer specificeret med grænseværdien f) Om alarmen indløber eller udgår g) Dato h) Tidsangivelse. Ad. stk. 2 tilføjes: Vedr. kvalitetssikring se separat dokument Eksempler på entreprenørens udførselskontrol (dokumentnr. mv. fremgår af separat dokument- og tegningsliste) Stk. 3. Operatøren skal ved simpel procedure kunne oprette, ændre, undertrykke og nedlægge alarmer for ethvert punkt Alarmroutning Alarmroutning Niveau 1 (stk. 1-6): Niveau <x> fravælges/er gældende. Stk. 1. Alarmer skal kunne routes i afhængighed af prioritet, tidspunkt og ID-betegnelse til en af følgende enheder: a) Alle alarmer døgnet rundt: Til alarmprinter. b) Alle prioriterede A alarmer, døgnet rundt: SMS iht. punkt Ekstern alarmsender og til aftalt -adresse iht. til tidsskema. BMS-1511 bips ARB BA V doc

98 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 50/94 Stk. 2. Alarmoverførsel skal afhængigt af tidspunkt og ID-betegnelse kunne routes til forskellige mobiltelefoner. Stk. 3. Alarmoverførselstekst skal ske i klar tekst, således at tekst kan identificeres uden hjælpemidler. Stk. 4. Alarmoverførelser til ekstern alarmsender skal kunne tilordnes en valgfri tidsforsinkelse mellem minutter. Stk. 5. Alarmoverførelser til ekstern alarmsender skal kunne gensendes efter en valgfri tidsforsinkelse mellem minutter. Stk. 6. Alle alarmudsendelser og tilhørende hændelser skal anføres i hændelsesrapport Alarmliste Alarmliste Stk. 1. Brugerfladen skal indeholde dynamisk Ny stk. 9: alarmliste. Det skal være muligt at vælge hvilke alarmstatus der præsenteres: anlægsbillede, hvor alarmen er repræsenteret. Der skal være et link fra enhver alarm til det a) Aktive alarmer, som ikke er kvitteret b) Aktive alarmer, som er kvitteret c) Inaktive alarmer, som ikke er kvitteret. Stk. 2. Alarmer skal angives med forskellige farver afhængig af alarmstatus. Alarmer må kun optræde en gang. Stk. 3. Der skal ud for alarmen vises summeret tæller med hvor mange gange alarmen har været aktiv siden sidste kvittering. Stk. 4. Der skal være mulighed for at vælge sorteringsrækkefølge af alarmer: a) Prioritet b) Dato og tid c) ID-betegnelse d) Gange alarmen har været aktiv. Stk. 5. Der skal være mulighed for at kvittere for alarmer fra alarmliste på skærmen, både den enkelte alarm og alle stående alarmer. Stk. 6. Det skal være muligt at kalde det tilhørende anlægsbillede fra alarmliste. BMS-1511 bips ARB BA V doc

99 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 51/94 Stk. 7. Det skal være muligt at fremkalde eventuelle alarminstruks / forholdsordre for den pågældende alarm fra alarmliste. Stk. 8. Det skal være muligt at sortere alarmlisten efter et vilkårligt datafelt med global wildcard søgning Alarmrapporter Alarmrapporter Stk. 1. Alarmrapport over samtlige stående Niveau <x> fravælges/er gældende. alarmer med angivelse af alle oplysninger, skal kunne vises og udskrives. Det skal fremgå af alarmrapporten, om alarmen er kvitteret eller ukvitteret. Stk. 2. Alarmrapport med angivelse af samtlige oplysninger om en enkelt alarm skal kunne vises og udskrives. Stk. 3. Ved anvendelse af filter skal alarmrapport kunne vise et udsnit af de samlede alarmer. Filtrering skal kunne ske efter kategori, prioritet, tidspunkt, ID-betegnelse mv. Hvis alarmlisten er filtreret, skal det tydeligt fremgå, at alle alarmer ikke vises og ved udskrift skal filtreringskriteriet vises. Niveau 1 (stk. 4): Stk. 4. Alarmer skal løbende udskrives på alarmprinteren. Det skal være muligt at vælge hvilke prioriteter, der udskrives automatisk Alarminstrukser/forholdsordrer Stk. 1. For alle alarmer skal der kunne indlægges en alarminstruks og forholdsordre. Stk. 2. Alarminstrukser og forholdsordrer skal kunne have et omfang på ca. en A4-side Alarminstrukser/forholdsordrer Alarm <x> Alarminstruks: <x> Alarminstrukser og forholdsordre udarbejdes og indlægges af bygherren Hændelseslog/rapport Hændelseslog/rapport Stk. 1. CTS-anlæg skal indeholde hændelsesrapportering Niveau <x> fravælges/er gældende. og alarmstatistik. Stk. 2. Alle ændringer, som operatøren udfører i CTS-systemets applikation, skal registreres i hændelsesrapporten med ID, tidspunkt, dato og initialer. Stk. 3. Hændelsesrapporten skal som minimum indeholde: BMS-1511 bips ARB BA V doc

100 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 52/94 a) Log on: tidspunkt, dato, initialer b) Log off: tidspunkt, dato, initialer c) Alle ændringer, som operatøren udfører i CTS-systemets applikation: ID, tidspunkt, dato og initialer d) Alarm opstået: ID, alarmprioritet, tidspunkt, dato, initialer e) Alarm kvitteret: ID, alarmprioritet, tidspunkt, dato, initialer f) Alarm afgået: ID, alarmprioritet, tidspunkt, dato, initialer g) Alarmoverføring start/slut: alarmprioritet, tidspunkt., dato, initialer, modtager h) Alarmblokering til/fra: ID, alarmprioritet, tidspunkt, dato, initialer i) Manuelle overstyringer til/fra: ID, tidspunkt, dato, initialer j) Manuelle ændringer af setpunkter: ID, tidspunkt, dato, initialer k) Ændringer af tidsskemaer: ID, tidspunkt, dato, initialer. Stk. 4. Det skal være muligt at søge i hændelsesloggen efter: a) Indtastet dato og klokkeslet b) Initialer c) Prioritet d) ID-betegnelse e) Alle de i stk. 2 listede hændelsestyper.. Stk. 5. Rapporten skal kunne fremstille statistik over hvor mange gange enkelte hændelser/alarmer er indløbet under en valgfri tidsperiode (tværgående rapporter). Niveau 1 (stk. 6-7): Stk. 6. Hændelsesrapporten skal også indeholde øvrige brugerinitierede hændelser: a) Billedændringer b) Sletning af logninger. Stk. 7. Det skal være muligt at søge i hændelsesloggen efter øvrige brugerinitierede hændelser som billedændringer, sletning af logninger mv Datalogning Datalogning Generelt Generelt Stk. 1. Hovedstation skal indgå som datalogningsudstyr sammen med undercentraler og BMS-1511 bips ARB BA V doc

101 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 53/94 printer. Stk. 2. Ved hjælp af særligt datalogningsprogram skal analoge og digitale, indgange og udgange, indstillede og beregnede setpunkter og driftsstatus, som indgår i looptuning, logges. Stk. 3. Datalogning skal være en integreret del af CTS-anlægget. Alle punkter og parametre, der indgår i CTS-anlægget, skal frit kunne tilknyttes datalogning Ad. stk. 2 erstattes af: Omfang af logninger samt deres opsætning fremgår af separat KEjd bygherrestandard Vedr. kvalitetssikring se separat dokument Eksempler på entreprenørens udførselskontrol (dokumentnr. mv. fremgår af separat dokument- og tegningsliste) Ad stk. 3 tilføjes: Alle data logges lokalt i undercentraler/plc ere el. lign. og overføres med jævne mellemrum til en central SQL-database. Data skal være frit tilgængelige og kunne hentes af andre systemer Lograpporter Lograpporter Stk. 1. Med lograpport menes her en samling datapunkter der præsenteres i koordinatdiagram med minimum 2 y-akser og tidsakse som x-akse. Stk. 2. Der skal være en færdig lograpport for hver funktion (temperatur/fugt/tryk) i hvert anlæg. Stk. 3. Lograpporter skal være i drift allerede under den allerførste punktafprøvning, således at både punktafprøvning, funktionsafprøvning og looptuning dokumenteres løbende. Stk. 4. Det skal være muligt at oprette nye lograpporter og at ændre alle parametre i de forud opsatte lograpporter. Stk. 5. Lograpporter skal kunne fremkaldes direkte fra anlægsbilledet. Ad stk. 2 tilføjes: Alle loggede data skal være vist i en lograpport. Der skal være en færdig lograpport for hver regulering, hvor de loggede data, der har betydning for reguleringen vises, (dog max 8 forskellige loggede data i samme lograpport). Lograpporter udføres i h.t. separat KEjd bygherrestandard for lograpport opsætning. Øvrige loggede data må gerne være vist i hver sin egen lograpport. Vedr. kvalitetssikring se separat dokument Eksempler på entreprenørens udførselskontrol (dokumentnr. mv. fremgår af separat dokument- og tegningsliste) Stk. 6. Tidsaksen (x-akse) skal kunne vælges for en valgfri periode. Perioden kunne ændres fra skærm, således at en anden tidsperiode kan fremvises. Stk. 7. Dataværdier skal tilegnes den mest passende af mindst 2 y-akser fx venstre y- BMS-1511 bips ARB BA V doc

102 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 54/94 akse i o C, og højre y-akse i %. Stk. 8. Farver skal kunne vælges således at alle værdier præsenteres tydeligt. Stk. 9. Efter valg af en prædefineret grafisk lograpport med 1 x-akse, 2 y-skalaer og 8 datasæt, skal den færdige lograpport vises på skærmen inden 30 sekunder. Ad stk. 7 tilføjes: D.v.s. 1 koordinatsystem med 2 og kun 2 Y- akser Ad stk. 8 tilføjes: Farverne skal gøre det simpelt og sikkert at kunne skelne mellem forskellige kurver både på skærmen, på pdf-udskrift samt papirudskrift Ny stk. 10: 1 lograpport skal kunne indeholde min. 12 forskellige kurver. Alle kurver skal default være tændt, men bygherren skal ved et enkelt klik kunne slukke en given kurve Frit opsat datalogning Frit opsat datalogning Stk. 1. Det skal være muligt at skræddersy Skanningshastigheden på analoge ind- og udgange på anlæg <x> skal være på <x> se- rapporter hvor tidsintervallet mellem logningerne kan kodes individuelt med skanningshastigheder mellem 10 sekunder og 1 kunder eller hurtigere. time. Stk. 2. Kapaciteten skal være min logninger pr. punkt Datalogningskapacitet Datalogningskapacitet Stk. 1. Det skal, udover de angivne forud opsatte datalogninger, være muligt at opsætte antal svare til 1,5 x (det samlede antal af fysi- Datalogningskapaciten i undercentraler skal i yderligere datalogninger svarende til en bestemt procent af de samlede antal datapunkske punkter og busbaserede punkter) ter. Stk. 2. Der gælder følgende krav for fysisk datalogningskapacitet i undercentraler: a) fysiske analoge og digitale indgange og udgange b) indstillede og beregnede setpunkter c) fysiske punkter d) interne variable, det være sig fiktive punkter, driftstimetællinger, punkter overført via bus mv. e) driftsstatus. Data der logges skal gemmes lokalt (i undercentraler/plc er el. lign) i min. 24 timer. stk 3 Der skal også kunne udføres kunne udføres datalogninger på hovedcentral niveau. Omfanget af disse må ikke være begrænset af andet end netværkskapaciteten. BMS-1511 bips ARB BA V doc

103 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 55/94 Stk. 4. Hele systemet, netværk, routere og hukommelse i understationer og distribueret hukommelse skal være dimensioneret således, at den nævnte datalogning kan gennemføres, uden at den normale datatransmission generes Backup og sikkerhed Backup og sikkerhed Stk. 1. Systemet skal have et program installeret, således at det er muligt ved én eller få kommandoer at overføre sikkerhedskopi af samtlige parametre, programmer, opsamlede energidata mv. til backup medie. Stk. 2. Der skal udarbejdes oplæg til kopieringsinstruks indeholdende: a) Databaser b) Type af data c) Tidsintervaller d) Opbevaringstid e) Antal generationer Stk. 3. Endelige kopieringsinstrukser skal være en del af brugervejledningen. Oplæg til kopieringsinstruks skal afleveres senest <x> arbejdsdage før opstart af arbejdet. Ad stk. 1 tilføjes: De undercentraler, IBI-enheder mv. der tilsluttes hovedcentralen skal automatisk og ved gruppekommando kunne overfører de data der skal bruges til at udføre den beskrevne sikkerhedskopi. Ny stk. 5 tilføjes: Automatikleverandøren skal desuden opbevare en genpart af sikkerhedskopien, der opdateres i takt med entreprenørens aktiviteter på systemet og udviklingen i minimum 5 år efter seneste aktivitet. Stk. 4. Backup af alle data og programmer undtaget standard systemprogrammer skal kunne tages på mindre end 30 minutter. Hvor data evt. er placeret hos ekstern leverandør f.eks.: Ekstern server Anlægsbilleder Hændelseslog Loggede data Opsætningsdata Brugerprofiler Mv. skal KEjd have fuld adgang til en kopi af alle data når som helst. Den eksterne leverandør skal til hver en tid have en betryggende og fuldt funktionsduelig backup af alle data, der er mere end 1 døgn gamle. En sådan backup skal udleveres til KEjd på forespørgsel indenfor 15 arbejdstimer på hverdage. Den eksterne leverandør skal hvert år i december måned sende en fuldt funktionsduelig backup af alle data, der er mere end 1 døgn gamle til KEjd i en forseglet pakke. Som backupmedie anvendes DVD eller andet med minimum samme holdbarhed som en DVD Hvis leverandøren skifter ejer, fusioneres, går i betalingsstandsning, går konkurs eller på an- BMS-1511 bips ARB BA V doc

104 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 56/94 den måde ikke er i stand til at fortsætte, skal KEjd omgående have adgang til en fuldt funktionsduelig backup af alle data, der er mere end 1 døgn gamle Programmering og værktøjer Programmering og værktøjer Stk. 1. Programmering skal foregå med bru- Niveau <x> fravælges/er gældende. gervenlige værktøjer såsom anvendelse af funktionsblokke og grafisk objektprogrammering. Niveau 1 (stk. 2): Stk. 2. Billedediteringsprogrammer, standardsymboler og programmer for opbygning af anlægsbilleder skal være installerede og være tilgængelige fra alle betjeningsterminaler Globale variabler Globale variabler Stk. 1. CTS-Anlæg skal kunne arbejde med globale variabler. Det vil sige, at værdier registreret eller beregnet et sted i systemet skal kunne overføres til alle undercentraler/ibikomponenter og skal kunne vises på anlægsbilleder, i protokoller mv. Som eksempel på globale variabler kan nævnes vejrdata, som opsamles i en undercentral og overføres til systemets øvrige enheder Drift og vedligehold Drift og vedligehold Stk. 1. CTS-anlæg skal gøre bruger opmærksom på planlagt vedligeholdsaktiviteter. Stk. 2. Driftstimer og alarmer fra filtre mv. skal automatisk kunne overføres til vedligeholdelsesprogrammer. Driftskontroloversigt Niveau 1 (stk. 3-5): Stk. 3. Driftskontroloversigten skal give et hurtigt overblik over, om anlæggene er i drift og kører optimalt. Driftskontroloversigt Niveau <x> fravælges/er gældende og driftskontroloversigt omfatter følgende anlæg: <x> Stk. 4. Der skal opbygges skærmbilleder med de overordnede driftsparametre for alle relevante anlæg. Driftskontroloversigter skal også kunne udføres som rapporter med farver, der giver samme overblik som et skærmbillede. Stk. 5. Der skal være hoppunkt direkte fra BMS-1511 bips ARB BA V doc

105 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 57/94 driftskontroloversigt til de pågældende anlægsbilleder. Rapport over driftstimer Niveau 2 (stk. 6-7): Stk. 6. Der skal opbygges rapporter eller skærmbilleder, som indeholder alle til hovedstationen tilsluttede anlægsenheders driftstid, driftstid siden sidste nulstilling, max. driftstid og evt. alarm og tidspunkt herfor. Rapporter eller skærmbillederne opbygges pr. bygning og anlægsgrupper. Rapport over driftstimer Niveau <x> fravælges/er gældende og omfatter følgende anlægsgrupper: <x>. Stk. 7. Den aktuelle rapport skal aktiveres når en indstillelig grænse for driftstimeantal overskrides Energirapportering Energirapportering Niveau 1 (stk. 1-3): Niveau <x> fravælges/er gældende. Stk. 1. CTS-anlæg skal indeholde et energiprogram som kan betjenes fra både pc- og webklient, og som giver brugeren et hjælpeværktøj til at gennemføre energistyring med energirapporter med statistik og budgettering for energiforbrug. Stk. 2. Alle energimålere skal være komplet implementerede og der skal være opsat rapporter, der viser forbrug i forhold til budget, graddagkompenseret budget og tilsvarende tal fra sidste år. Stk. 3. Energirapporter skal kunne fremkaldes for en vilkårlig periode minimum 5 år tilbage Kommunikation og netværk Kommunikation og netværk Generelt Generelt Stk. 1. Med kommunikation menes det dataflow som finder sted imellem og på alle niveauer i systemet. a) På det øverste segment (managementniveau) imellem pc hhv. server og klient. b) På det mellemste segment (automatik) imellem pc hhv. server og undercentraler, og imellem undercentraler indbyrdes, (undercentralniveau) c) På det nederste segment (fieldniveau) imellem undercentraler og periferiudstyr, IBIenheder, frekvensomformere mv. BMS-1511 bips ARB BA V doc

106 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 58/94 d) Kommunikation med andre systemer på ethvert segment. Stk. 2. Brud på transmissionsnettet skal rapporteres i hændelses/alarm-log med angivelse af tid og mellem hvilke fysiske enheder, bruddet er opstået. Stk. 3. Alle styrings- og overvågningsfunktioner i en undercentral skal foregå uanfægtet af eventuelt udfald af andre undercentraler, udfald af pc hhv. server eller af kraftig støj på systemets transmissionslinje. Stk. 4. Kommunikationsforbindelse mellem pc hhv. server/-klient og undercentraler, IBIbokse og -komponenter skal være så sikker som muligt. Transmissionen skal styres af programmel, der sikrer at data ikke går tabt som følge af kommunikationssvigt. Stk. 5. Ved anvendelse af LON-standarden iht. DS/EN del 1-6 skal følgende overholdes: a) LON-komponenter skal overholde LON- MARK profilerne, herunder nodeobjekt 0 b) LON-noder skal være forberedt for Aliasing c) LON-noder skal kunne bindes via bindingsværktøj eller via LonMark SNVT. Stk. 6. Ved anvendelse af BACnet til kommunikation skal kommunikationen foregå iht. DS/EN del 1-6. Stk. 7. Ved anvendelse af DALI til kommunikation med lysarmaturer skal kommunikation foregå iht. DS/EN Netværkstopologi og backbone Netværkstopologi og backbone Niveau 1 (stk. 1): Niveau <x> fravælges/er gældende. Stk. 1. Backbone nettet for CTS/IBI skal være et standard it-netværk med TCP/IP protokol Netværksprotokoller Netværksprotokoller Stk. 1. Der kan anvendes proprietære protokoller. Niveau <x> fravælges/er gældende. Niveau 1 (stk. 2): BMS-1511 bips ARB BA V doc

107 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 59/94 Stk. 2. Alle anvendte protokoller skal være åbne Båndbredde Båndbredde Stk. 1. For CTS og IBI-anlæg må den samlede Ad. stk. 1 tilføjes: båndbredde på hvert enkelt segment, bussystem, netværk eller fieldbus, aldrig udnyttes Eksempler på entreprenørens udførselskon- Vedr. kvalitetssikring se separat dokument med mere end 40 % og antallet af fejlpakker trol (dokumentnr. mv. fremgår af separat dokument- og ikke må overstige 2 %. tegningsliste) Stk. 2. Ved udvidelse af eksisterende anlæg skal netværket tilrettelægges således, at krav til båndbredden også er opfyldt, når udvidelsen er gennemført Kommunikation med andre anlæg Kommunikation med andre anlæg Niveau 1 (stk. 1-5): Niveau <x> fravælges/er gældende. Stk. 1. CTS-anlæg skal indeholde kommunikationsporte og kommunikationssoftware, som Niveau <x> fravælges/er gældende. giver mulighed for kommunikation med andre anlæg. Stk. 2. CTS-anlæg skal kommunikere med andre IBI-anlæg på fieldniveau via standardprotokol, således at aktuelle funktioner i øvrige delanlæg integreres optimalt i CTS-anlæg. Stk. 3. CTS/IBI-anlæg skal opbygges således, at noder på et segment af nettet kommunikerer med noder på et andet segment direkte peer to peer via åbne standardprotokoller. Stk. 4. Der skal være direkte TCP/IP interface til CTS-anlægs pc hhv. server for betjening og visualisering CTS/IBI-anlæg og zoner. Stk. 5. Det skal være muligt at kommunikere med tredje part fx via OPC. Tilslutning skal ske via netværket og ikke via separat port i pc hhv. server med tilhørende separat kabel. Niveau 2 (stk. 6): Stk. 6. CTS-anlægs brugerflade skal anvendes til præsentation og behandling af udvalgte signaler fra sikringsanlæg. BMS-1511 bips ARB BA V doc

108 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 60/ Undercentraler Undercentraler Generelt Generelt Hardware Hardware Stk. 1. Undercentraler skal være opbyggede med selvstændig CPU, internt lager for programmel og data. Undercentraler og tilhørende I/O moduler skal være baseret på modulært opbyggede enheder. Stk. 2. Der skal være mulighed for betjening af automatik uafhængigt af kommunikationsforbindelsen til hovedstationen. Betjeningen skal foregå enten via indbygget betjeningsenhed eller via en bærbar pc. Stk. 3. Hvis undercentraler anvender lagerenhed som slettes ved spændingssvigt, (fx RAMlager), skal disse sikres ved batteribackup til minimum 60 timers drift. Ad. Stk 3 tilføjes: Forsynings backup til undercentraler skal være vedligeholdelsesfri i 15 år. Stk. 4. Det skal sikres, at inducerede fejlspændinger på de eksterne kabler ikke beskadiger undercentralers elektronik. Stk. 5. Undercentraler skal fungere under de forhold, der er i de pågældende teknikrum, og kunne fungere ved omgivende rumtemperaturer mellem +10 C og +40 C. Stk. 6. Undercentraler og moduler skal kunne fungerer ved fugtforhold op til 90% RH (ikke kondenserende). Stk. 7. Undercentraler inkl. evt. display må højst have et effektforbrug i standby mode på 10 W for en CPU enhed og på 10 W pr. tillægsmodul. Ad. Stk 7 tilføjes: Undercentraler inkl. evt. display må højst have et gennemsnitligt egetforbrug på 10 W for en CPU enhed og på 1W pr. fysisk I/O. Dette er med alle tilsluttede udgange trukket/eller på 100% Punktbestykning Punktbestykning Stk. 1. Undercentraltavler skal indeholde plads for en undercentraludvidelse svarende til 20% af det i tavlen tilsluttede punktantal. Denne udvidelse kan ske ved etablering af nye modu- BMS-1511 bips ARB BA V doc

109 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 61/94 ler. Disse skal kunne indeholdes i den eksisterende kapsling uden at den eksisterende adressestruktur, programmer, betjeningsudstyr eller lignende ændres. Stk. 2. Tilsvarende stk. 1 skal der være min. 20 % ledig software kapacitet af enhver type software. Stk. 3. Datapunkter i sammenhængende reguleringssløjfer skal være tilsluttet, styret og reguleret fra en og samme undercentral. Undercentraler skal være dimensionerede således at alle programmer kan afvikles med en hastighed der passer til sløjfens dynamiske forhold, og således at skannetider ikke får en negativ indflydelse på sløjfens reguleringsmulighed. Ad. Stk. 3 tilføjes: Globale variable betragtes ikke som en del af reguleringssløjfen Tilslutning af digitale enheder Tilslutning af digitale enheder Stk. 1. Alle driftsindikeringer skal elektrisk udføres som sluttefunktioner (ventilatorvagt, mv.). Stk. 2. Driftsovervågning skal, med passende tidsforsinkelse, give alarm, hvis der ikke meldes drift når anlægget starter, og hvis der meldes drift under stop. Stk. 3. Alle digitale indgange, der anvendes til alarmer, skal elektrisk udføres som brydefunktioner således, at kabelbrud og dårlig forbindelse medfører alarm. Stk. 4. Hvis ikke det er muligt at konfigurer fremmed udstyr, så der opnås de ønskede slutte/brydefunktioner, skal dette meddeles til byggeledelsen Programmer Programmer Stk. 1. Undercentraler skal indeholde "realtime-clock", der skal fortsætte også under strømudfald. Stk. 2. Klokkeslæt i alle enheder (undercentraler, lokal gateway mv.) skal automatisk synkroniseres med serveren mindst én gang i døgnet. Variationer på mere end 10 minutter skal automatisk fejlmeldes. BMS-1511 bips ARB BA V doc

110 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 62/94 Stk. 3. Alle nødvendige programmer og parametre skal være implementeret i undercentralerne. Dette gælder: a) Tidsprogrammer b) Optimal start/stop-programmer c) Reguleringssløjfer d) Programmel til check af digitale og analoge punkter og alarmer e) Driftstimetælling f) Punktdefinitioner g) Datalogning. Stk. 4. Automatikfunktioner for styring, regulering og overvågning af el- og vvs-anlæg skal foregå helt decentralt. Automatik-funktionerne skal således udføres helt autonomt af de enkelte undercentraler, komponenter. Stk. 5. Undercentralerne skal kunne styre og regulere de tilsluttede anlæg uden kommunikation med hovedcentralen eller andre undercentraler, med de setpunkter og korrektioner som sidst blev modtaget før kommunikationsudfald. Opstartsprogram Stk. 6. Efter spændingssvigt skal undercentraler automatisk genstarte og arbejde iht. indlagte programmer. Ingen programmer eller informationer må mistes under strømudfald. Stk. 7. Anlæg skal være med et opstartsprogram pr. undercentral, således at der kan indlægges en opstartsprocedure efter et evt. spændingssvigt, fx forskudt opstart af anlæg tilsluttet samme el-tavle. Applikationsprogrammer Stk. 8. Med applikationsprogrammer menes alle de programmer, som skrives til den konkrete byggesag. Stk. 9. Applikationsprogrammer skal udarbejdes, så de i struktur og datadisciplin er overskuelige, gennemskuelige, brugervenlige og vedligeholdelsesvenlige. Stk. 10. Applikationsprogrammer skal være modulært opbygget således, at de forskellige Opstartsprogram Ad. Stk. 7 udgår Applikationsprogrammer Ny stk. 15: Programmering skal udføres ved brug af et grafisk programmeringsværktøj hvor programmet sammensættes af foruddefinerede funktionsblokke. Programmet opbygges struktureret med indgange orienteret mod venstre, funktioner og styring som en sekvens mod højre og udgange mod højre BMS-1511 bips ARB BA V doc

111 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 63/94 automatik-funktioner udføres i, hvad der i kildeteksten fremstår som adskilte blokke, hver med overskrift og kommentarer, der tydeliggør præcis, hvordan de enkelte funktioner udføres. Stk. 11. Alle parameter, som indstilles af operatøren, dvs. setpunktsværdier, tider, forsinkelser, grænseværdier, regulatorparametre, mv., skal i applikationsprogrammet optræde som navngivne variabler/konstanter, der kun ændres et sted i programmet og herefter er gældende overalt, hvor den pågældende parameter bliver brugt. Ny stk. 16: Standard program moduler skal dokumenteres med versionsnummer og der skal via database eller tilsvarende system holdes styr på hvilke anlæg der er udført med hvilke versioner. Stk. 12. Alle navngivne parametre skal dokumenteres med forklarende kommentarer i kildeteksten. Stk. 13. Funktioner, der udføres i forskellige applikationsprogrammer, men i øvrigt er ens, skal så vidt muligt være identiske, hvad angår opbygning, brug af variabel navne, kommentarer mv. Stk. 14. Alle parametre som er angivet i funktionsbeskrivelser skal kunne indstilles fra den grafiske brugerflade af bruger Regulatorer Regulatorer Stk. 1. Anlæg skal kunne regulere via regulatorer, der er indlagt som programmer i undercentralerne. Stk. 2. Reguleringssløjfer opbygges, så der som udgangspunkt anvendes 1 regulator til hver manøvreenhed. Stk. 3. Regulatorer skal være PID-regulatorer, som ved nulstilling af parametre kan ændres til P- eller PI-regulatorer. Enhver regulator skal have indgang for setpunkter, en indgang for den registrerede eller målte værdier og en udgang til reguleringsobjektet. Stk. 4. Det skal være muligt at nulstille en regulators integrationsbidrag fx. når anlæg stoppes eller ved skift til begrænsning efter anden føler. Stk. 5. Regulatorer skal kunne opbygges i ka- BMS-1511 bips ARB BA V doc

112 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 64/94 skade således, at en regulators udgang kan benyttes som setpunkt for den eller de efterfølgende regulatorer. Stk. 6. En regulatorsløjfes setpunkt skal kunne styres efter en kurve. Stk. 7. Regulatorparametre som PIDkonstanter, dødtid, overstyrende min. og max. grænser, sampleinterval mv., skal kunne indstilles såvel fra det lokale betjeningsniveau, som fra anlægsbillederne på pc hhv. klient. Ny stk. 8 Der skal være mulighed for at indstille en neutral zone mellem de enkelte udgangsignaler til aktuatorer. Regulator skal stoppes i neutral zonen. Brugeren skal selv kunne justere neutralzonen direkte fra hovedcentralen uden at bruge særlige programmeringsværktøjer Automatikkomponenter Automatikkomponenter Generelt Generelt Stk. 1. Alle følere skal have en til formålet Overvej max. tilladeligt effektforbrug for de hensigtsmæssig udformning og måleområde. komponenter der indgår i CTS- og IBI-anlæg. Stk. 2. Alle komponenter skal så vidt muligt være standardtyper af samme fabrikat. Stk. 3. Alle komponenter skal kunne tåle at blive opsat i uopvarmet teknikrum med omgivende temperaturer fra -20 C til +40 C. Stk. 4. Såfremt anlæg placeres uden for teknikrum i det fri, skal der ske beskyttelse af automatikkomponenter for kanalmontage. Kan disse ikke placeres inden i kanal skal komponenten være passende beskyttet svarende til IP54 og være sikret mod kondens. Stk. 5. Hvis der ikke er angivet måleområde for følere (primært tryktransmittere og tilsvarende) skal entreprenøren indhente oplysninger om disse hos byggeledelsen eller direkte hos den entreprenør som leverer det anlæg hvor komponenten indgår. Stk. 6. Komponenter, der opsættes i udendørs konditioner eller tilsvarende miljøer, skal være godkendt af fabrikanten til opsætning i disse. Ad. Stk. 6 tilføjes: Gælder også for komponenter der opsættes i svømmehaller, sportshaller, hærværkstruede områder mv. Ny stk. 7: Der må ikke anvendes komponenter (trådløse eller almindelige komponenter) hvor strømforsyningen udelukkende kommer fra et batteri. Ny stk. 8: Alt nødvendigt tilbehør som forskruninger, pakninger, dykrør, fittings, kapillarrør, omløbere, konsoller, trækstænger og slanger samt afdækninger skal være indeholdt Der skal samtidig opnås tæthed, således at alle tidligere og nye anboringer tætnes solidt Der må ikke være "luft-træk" gennem selve følerhuset, på kanal eller væg, med fejlmåling til følge BMS-1511 bips ARB BA V doc

113 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 65/ Vægmonterede rumpanel til lokal betjening Stk. 1. Indstillingsområdet skal kunne begrænses via grafiske skærmbilleder. Setpunktsforskydninger skal kunne nulstilles (annulleres) via grafiske skærmbilleder og via urprogram Vægmonterede rumpanel til lokal betjening De enkelte funktioner for rumpaneler er beskrevet i funktionsbeskrivelserne Impulstryk for forlænget drift Impulstryk for forlænget drift Stk. 1. Impulstryk for forlænget drift skal være med indikering af drift. Ved gentaget tryk skal funktionen annulleres og overtages af normal drift. Indikering skal følge anlæggets driftstilstand. Stk. 2. Ved tryk skal virkning vises mindre end 50 ms forsinket uanset systemets skannetid, evt. ved brug af hjælperelæ, der holder lamper tændt indtil skannetiden med sikkerhed er gennemført. Ad. Stk. 2 tilføjes: Funktion skal udføres uden anvendelse af hjælperelæer Temperaturfølere Temperaturfølere Stk. 1. Ved temperaturmåling i rør skal anvendes dykrørsfølere med kontaktpasta i føler- Hvis der anvendes modstandsfølere så skal Ny stk. 4: lomme. Påspændingsfølere accepteres ikke disse være Pt1000 følere eller være termistor med mindre det er specifikt aftalt med byggeledelsen. med modstand på minimum 2,5 k ohm. Stk. 2. Følerlommer skal være i SIS 2343 rustfrit stål. Stk. 3. Ved måling i kanaler og rør skal det sikres, at måleværdien repræsenterer den reelle vægtede værdi og at måling sker midt i mediestrømmen Differenstrykfølere Differenstrykfølere Stk. 1. Differenstrykfølere skal leveres med det Ny stk. 2: skalaområde i Pa hhv. kpa, der svarer til de Følere til luft skal (via jumper indstilling) have differenstryk, de skal overvåge. mulighed for flere forskellige måleområder Pressostater og differenspressostater Stk. 1. Pressostater og differenspressostater skal leveres med det skalaområde i Pa hhv. kpa, der svarer til de tryk, de skal overvåge Pressostater og differenspressostater Stk. 2. Pressostaters indstilling i Pa hhv. kpa skal kunne aflæses på pressostat uden brug af BMS-1511 bips ARB BA V doc

114 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 66/94 værktøj Fugtfølere Fugtfølere Stk. 1. Fugtfølere skal leveres i et materiale som er velegnet til det miljø, de er placeret i. Stk. 2. Den krævede målenøjagtighed skal kunne opretholdes med kalibreringsinterval på minimum 12 måneder. Stk. 3. Langtidsstabiliteten på føleren skal være mindre end + 1% RF pr. år. Stk. 4. Det skal være muligt at måle såvel relativ fugtighed i % RH og absolut fugtighed i g H 2O / kg tør luft, om nødvendigt med tilhørende temperaturføler og beregningsprogram. Beregningsprogrammet skal afvikles i undercentralen, og beregningen må ikke forsinke skannetiden betydeligt. Beregning skal foregå således, at det er muligt at regulere efter absolut fugtighed [g H 2O / kg tør luft], med maksimum grænse i relativ luftfugtighed % RH, og grænseværdi i % RH fx i indblæsningskanal hvor regulering efter % RH ikke er hensigtsmæssig, hvis temperaturen ikke er konstant. Ad. stk. 2 erstattes af: Den krævede målenøjagtighed skal kunne opretholdes med kalibreringsinterval på minimum 4 år. Ad. stk. 3 erstattes af: Langtidsstabiliteten på føleren i området 30% RF til 70 % RF skal være bedre end + 1% RF pr. år. Dog maksimalt 2,5 % RF i hele kalibreringsperioden Lysniveaufølere Lysniveaufølere Stk. 1. Lysniveaufølere skal leveres i et måleområde som svarer til det lysniveau, der er Lysniveau: <x> Anvendelse: <x> specificeret. Ny stk. 2: Lyssensorer (luxfølere) for analog dagslysstyring. Lys sensoren skal være for placering hhv. i loft og på væg. Ud fra udvalgt referencepunkt skal lys sensoren kunne måle lux CO2-/luftkvalitets- /lufthastighedsfølere Stk. 1. CO 2-/luftkvalitets-/lufthastighedsfølere skal leveres i et materiale, som er velegnet til de miljø, de er placerede i. Det gælder både luftkvalitet og lufthastighed. Stk. 2. Den krævede målenøjagtighed skal kunne opretholdes med kalibreringsinterval på CO2-/luftkvalitets- /lufthastighedsfølere Ad. stk. 3 erstattes af: Kalibreringsinterval skal være minimum 4 år. Langtidsstabiliteten på føleren i måleområdet 200 ppm 2000 ppm skal være bedre end 100 ppm pr. år. Dog maksimalt 200 ppm i hele kalibreringsperioden BMS-1511 bips ARB BA V doc

115 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 67/94 minimum 6 måneder. Stk. 3. Kalibreringsinterval skal være minimum 1 år. Langtidsstabiliteten på føleren i måleområdet 200 ppm 2000 ppm skal være bedre end 100 ppm pr. år CO og benzinfølere CO og benzinfølere PIR-sensorer PIR-sensorer Stk. 1. I kontorområder skal PIR-sensorer være af en type, så bevægelser ved almindeligt ses det enkelte rums og brugeres behov. Krav til Pir-sensorer skal undersøges og tilpas- kontorarbejde registreres, dvs. med armbevægelser på maksimal 10 cm. Er der krav om indbygget Lux-måler? Stk. 2. PIR-sensorer må ikke have indbygget holdetid der er længere end 10 sekunder. Holdetid skal lægges i undercentral/ibi-kontroller og skal kunne indstilles fra betjeningsterminalen. Stk. 3. PIR-sensorer skal leveres med en virkemåde som svarer til den funktionalitet som påkrævet og nødvendig for at dække hele området/rummet. Således kan der ikke nødvendigvis anvendes standardkomponenter i områder som gange, laboratorier og trapperum mv. hvor der specielle krav til komponentens dækningsområder. Stk. 4. Der skal udføres dimensionering så dækningsområde optimeres og komponent antallet minimeres. Stk. 5. Der må ikke anvendes akustiske PIRsensorer i laboratorier Frosttermostater Frosttermostater Stk. 1. Frosttermostater skal være forsynede med dampfyldte kapillarrør på minimum 3000 mm længde. Stk. 2. Frostreaktion skal udløses, hvis blot 10 % af kapillarrørslængden udsættes for temperaturer under indstillet værdi. Stk. 3. Frosttermostater skal være med automatisk tilbagestilling. Stk. 4. Frosttermostater skal være skaleret i BMS-1511 bips ARB BA V doc

116 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 68/94 o C Brandtermostater Brandtermostater Stk. 1. Brandtermostaterne skal være af en godkendt type iht. DS 428 med manuel reset Rumtermostater Rumtermostater Ad. stk. 1 erstattes af: Stk. 1. On/off termostater i rum skal være med accelerationselement, som skal være tilpasset reguleringsopgaven. Placering skal godkendes af byggeledelsen. On-Off rumtermostater må ikke anvendes. Der skal altid anvendes analoge rumtemperaturfølere Motorventiler Motorventiler Stk. 1. Motorventiler skal kunne manøvreres Niveau 1 er ikke gældende ved normale varme manuelt uden brug af værktøj. Hver motor skal og ventilationsanlæg, hvis aktuatoren er tilgængelig uden at bruge stiger, stilladser, have viser for position. el.lign. Stk. 2. Modulerende motorventiler skal styres af analoge udgange. Stk. 3. Motorventilers reguleringskarakteristik skal vælges, så der sker bedst mulig tilpasning til den reguleringskreds, hvori motorventilen ifølge funktionsdiagrammet indgår. Ad stk. 1 tilføjes: Viser for position skal tydeligt vise åbningsgrad f.eks. 35 % samt hvilken vej, ventilen lukker Stk. 4. Reguleringsventiler skal være med en reguleringsnøjagtighed på 1:100 eller bedre. Stk. 5. Hvis der anvendes ventilarmaturer med drejebevægelse, så skal der vedlægges dokumentation for, at ventilens lækagetab er forsvindende lavt, og at det ikke forværres over længere tids drift. Niveau 1 (stk. 6): Stk. 6. Alle motorventiler skal have analog positionsvisning for 0 til 100 % positionsvisning på anlægsbilleder Radiator, motorer og ventiler Radiator, motorer og ventiler Stk. 1. Motorer for radiatorventiler skal være modulerende og skal styres med analog udgang. Stk. 2. Motor og radiatorventil skal passe til hinanden således, at motorens vandring svarer til ventilens spindelvandring. Stk. 3. Når motor er i sin minimumsstilling skal BMS-1511 bips ARB BA V doc

117 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 69/94 radiatorventil være lukket og når motoren er i sin maksimale stilling skal radiatorventilen være 100% åben. Stk. 4. Radiatorventils reguleringsnøjagtighed skal være minimum 1:20. Stk. 5. Ventiler for kølebafler skal være min. 1 : 50. Stk. 6. Ventilens karakteristik skal være lineær eller eksponentiel. Kombination af motor og ventil skal fungere således, at ventil åbner i et veldefineret punkt og har et veldefineret arbejdsområde med varmeafgivelse fra % udgangssignal. Stk. 7. Ventiler skal være med mulighed for forindstilling. Hvis ventil ikke kan forindstilles, skal der leveres separat forindstillingsventil. Forindstilling skal kunne udføres i minimum 5 trin Spjældmotorer Spjældmotorer Stk. 1. Spjældmotorer for friskluftspjæld, afkastspjæld, returluftspjæld, røgspjæld og og ventilationsanlæg, hvis aktuatoren er til- Niveau 1 er ikke gældende ved normale varme brandspjæld skal være med gængelig uden at bruge stiger, stilladser, spring/returnmotor. el.lign.. Stk. 2. Spjældmotorer skal have et drejningsmoment, der passer til den pågældende opgave. Stk. 3. Spjældmotorer skal kunne manøvreres manuelt. Ad stk. 2 tilføjes: Spjældfabrikantens krævede moment skal overholdes. Dette kan i nogle situationer kræve mere end 1 spjældmotor på samme spjæld Stk. 4. Spjældmotorer skal have viser for position. Stk. 5. Regulerende spjæld skal styres af analoge udgange. Niveau 1 (stk. 6-7): Stk. 6. Alle spjældmotorer skal have analog positionsvisning. Ved spjældmotorer med spring/return skal det gælde, at tilbageføringssignalet refererer til den resulterende position for motor og fjeder. BMS-1511 bips ARB BA V doc

118 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 70/94 Stk. 7. Positionen skal vises på anlægsbilleder fra 0 til 100 % Vejrstation Vejrstation Stk. 1. Vejrstationen skal udformes således, at CTS-anlæg sikres mod skader ved lynnedslag. Signalledninger fra vejrstationens komponenter Anvendelse: <x> Placering: <x> Bestykning: til undercentral skal sikres mod overspæn- ding. Kommunikationen fra undercentral, hvor vejrstation er tilsluttet ud mod andre undercentraler, skal sikres mod overspænding/transienter. <x> Stk. 2. Udetemperaturføler skal afskærmes for direkte solstråling Øvrige komponenter Øvrige komponenter Røg og brandspjæld. I forbindelse med afprøvning af røg og brandspjæld skal det sikres at ventilationsanlæg er stoppet når der udføres afprøvning. System herfor skal vælges, designes og udføres så det er muligt fra CTS-anlægget at give kommando for afprøvningen samt automatisk få kvittering for om spjæld fungerer korrekt eller har fejlstatus. Der skal etableres tilbagemelding til CTS fra røg brandspjældssystemet for alle stillinger/fejlsituationer IBI-anlæg IBI-anlæg Røgmeldere Røgmeldere skal være godkendte iht. DS428, seneste udgave Generelt Generelt Stk. 1. Adressering af IBI-komponenter skal Krav for CTS-anlæg gælder også for IBI-anlæg opbygges på en sådan måde, at komponents adresse indikerer, hvilket område, etage og rum den er placeret i IBI-bus og -komponenter IBI-bus og -komponenter Stk. 1. IBI-anlæg skal være et busbaseret anlæg som anvender en international standardi- Overvej om proprietære busser skal forbydes Kommunikationsstandard: <x> seret og anerkendt bus. Overvej om antallet af busser skal begrænses til nogle givne f.eks. KNX og LON BMS-1511 bips ARB BA V doc

119 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 71/94 Stk. 2. Alle IBI-produkter skal tilhøre samme kommunikationsfamilie, og overholde denne families konventioner. Stk. 3. Der skal være mulighed for at anvende komponenter fra forskellige fabrikater/leverandører på IBI-anlæg, så længe de alle sammen kommunikerer på samme standard bus. Stk. 4. Ved anvendelse af LON-standarden iht. DS/EN del 1-6 skal alle noder i projektet leveres LNS/LonMark Plugins, NXE- og XIFfiler (APB, XFB). Stk. 5. Ved anvendelse af KNX komponenter iht. DS/EN og DS/EN skal alle IBI-komponenter være mærket med KNX logo og/eller EIB logo. Ad. stk. 2. Der skal overalt anvendes LON komponenter, og alle IBI-komponenter skal være LonMark godkendte. Ad. Stk 4.tilføjes: a) LON-komponenter skal overholde LON- MARK profilerne, herunder nodeobjekt 0 b) LON-noder skal være forberedt for Aliasing c) LON-noder skal kunne bindes via bindingsværktøj eller via LonMark SNVT. Stk. 6. Ved anvendelse af en anden kommunikationsstandard, skal de tilsvarende forhold, der gælder for den pågældende standard, efterleves Betjening via IBI-webklient Betjening via IBI-webklient Niveau 1 (stk. 1-2): Niveau <x> fravælges/er gældende. Stk. 1. Ekstern betjening via password skal kunne ske fra en vilkårlig pc med intra- Niveau 1 er gældende. /internetadgang via en internetbrowser. Stk. 2. Leverandøren skal specificere evt. begrænsninger i brugerfladen ved betjening via webklient og hvilke sikkerhedsfunktioner, der er indbygget i webserveren. Ad stk. 2 ændres til: Bygherren accepterer ikke evt. begrænsninger i brugerfladen ved betjening via webklient i f.t. normal betjening via server/klient. Leverandøren skal specificere hvilke sikkerhedsfunktioner, der er indbygget i webserveren IBI-bokse og komponenter IBI-bokse og -komponenter Stk. 1. Controllere med tilhørende appendixmoduler samt transformer for intern forsy- til f.eks. en fælles IBI-tavle pr. etage/område Overvej at udskifte krav om IBI-bokse over loft ning skal være monterede i en fælles kapsling med tilhørende forskruninger for trækaflastning til samtlige kabler til og fra IBI-boksen. Stk. 2. Det skal dokumenteres, at maksimal tilladelig drift temperatur for controllere med tilhørende appendixmoduler samt transformer for intern forsyning ikke overskrides. BMS-1511 bips ARB BA V doc

120 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 72/94 Stk. 3. Centrale komponenter som fx strømforsyninger og router skal være dimensionerede for senere 20 % forøgelse af strømforbrugende IBI-komponenter. Stk. 4. IBI-bokse og -komponenter skal kunne tåle at blive opsat i rum med omgivende temperaturer fra +10 C til +40 C. Stk. 5. IBI controllerens strømforbrug inklusiv strøm-forsyninger og/eller tilhørende appendiks moduler skal være mindre end 10 W. Ad. Stk 5 tilføjes: IBI kontrolleren må højst have et gennemsnitligt egetforbrug på 5 W for en CPU enhed og på 1W pr. fysisk I/O. Dette er med alle tilsluttede udgange trukket/eller på 100% IBI-netværkssoftware IBI-netværkssoftware Stk. 1. Alle licenser, konfigurations- og programmeringsværktøjer for IBI-integration skal res i en fælles systemdatabase pr. bygning pr. Alle IBI-systemer skal opdeles og implemente- være installeret. protokol. Stk. 2. Software, der hører til IBI-anlæg, skal være indeholdt i arbejdet både mht. programmering, bindingsværktøj og den senere service/driftsdel. Stk. 3. Alle protokoller skal være åbne, og de nødvendige værktøjer for senere udvidelser og ændringer skal være til stede IBI-netværkstopologi IBI-netværkstopologi Stk. 1. IBI-anlægs topologi skal tilpasses bygværkets opbygning med routers pr. område og Niveau <x> fravælges/er gældende. pr. etage, med henblik på forenkling af fejlretning og udvidelser. systemet skal leveres til byggeledelsen senest Ad stk. 3 tilføjes: Dokumentation på IBI- <x> arbejdsdage efter accept. Stk. 2. Der skal for hvert segment efter routers være udvidelsesplads på 20 %. Netværket skal udføres med den teknologi, som passer bedst til den samlede løsning. Dokumentation vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen. Stk. 3. Spændingsforsyningerne på linje i et KNX subnetværk på linjerne skal være med Choke (drosselspoler) og afstanden mellem fjerneste komponent og spændingsforsyning må ikke overstige 350 m. Stk. 4. Den samlede løsning skal dokumente- BMS-1511 bips ARB BA V doc

121 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 73/94 res og godkendes af byggeledelsen før arbejdet påbegyndes. Niveau 1 (stk. 5): Stk. 5. Backbone skal udføres som fiber TCP/IP på dedikerede fiber i X-felterne. Der skal være det for etagerne nødvendige antal routers imellem TCP/IP-backbone og subnetværket på hver enkelt etage Visualisering af IBI-zoner Visualisering af IBI-zoner Stk. 1. På pc hhv. server/betjeningsterminal Niveau <x> fravælges/er gældende. skal der opbygges skærmbilleder, der giver et let overblik over aktuel status for de regulerede værdier for IBI-anlæg, fx etagevis og områdevis. Stk. 2. På pc hhv. server/betjeningsterminal skal der etableres separate anlægsbilleder for den enkelte IBI-zone/rum for styring, regulering, konfigurering, indstilling af setpunktsværdier mv. for hhv. lys, varme, ventilation, køling og solafskærmning. Stk. 3. Visualisering skal etableres iht. punkt Anlægsbilledopbygning. Niveau 1 (stk. 4): Stk. 4. Der skal opbygges alarmbilleder, fx for PIR-sensorer, som fungerer som overvågning efter normal arbejdstid. Når brugeren udfører daglig betjening skal alle øvrige programmeringsopsætninger og - indstillinger være låst med adgangsniveau, så brugeren ikke kan komme til at ødelægge noget Nyt stk. 5. Overvej at etableres plantegninger for hver etage som oversigtsbilleder visende de vigtigste signaler f.eks.: Rumtemperaturføler PIR tilstedeværelse Lux-niveau M.v Dynamiske IBI-rapporter Dynamiske IBI-rapporter Niveau 1 (stk. 1-2): Niveau <x> fravælges/er gældende. Stk. 1. Dynamiske rapporter for IBI-rum/zoner skal kunne genereres som brugerdefineret wildcard- søgning i rapport/listeform/eller udføres som anlægsbillede med en linje pr. rum, med 6-8 parametre for lys og 6-8 parametre for varme/køling. Stk. 2. Hvis oversigt udføres som anlægsbillede, skal der være hoppunkter til den enkelte rumstyring IBI-logninger IBI-logninger Niveau 1 (stk. 1): Ad. stk. 1 og stk. 2 erstattes af: Stk. 1. Der skal logges 2 værdier for hver reguleringssløjfe: fremgår af separat KEjd bygherrestandard Omfang af logninger samt deres opsætning a) Setpunkter (sum af lokalt indstillet og fjern- BMS-1511 bips ARB BA V doc

122 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 74/94 indstillet) b) Regulators målte værdi (rumtemperatur, lux værdi mv.). Stk. 2. Logning skal ske hvert 5. minut. Stk. 3. Datanetværk skal udformes således, at logninger ikke generer den normale datatrafik, og som beskrevet i punkt Datalogning. Niveau 2 (stk. 4): Stk.4. For hver IBI-zone skal der være en færdig rapport, som viser en grafisk fremstilling af de loggede data med passende skala. Ad. stk. 4 erstattes af: Omfang af lograpporter fremgår af separat KEjd bygherrestandard IBI-tids- og kalenderfunktion IBI-tids- og kalenderfunktion Stk. 1. CTS-anlæg har den overordnede tidsog kalenderstyring. Tidspunkt for skift til hhv. sommer- og vintertid sker i CTS-anlæg. Stk. 2. Dato/klokkeslæt og kalenderfunktioner i IBI-anlæg skal automatisk være opdaterede via netværket. Tidsfunktioner i alle IBIkomponenter skal kunne til ordnes alle IBIkomponenter på netværket Selvstændig bygningsautomatik Selvstændig bygningsautomatik Generelt Generelt Stk. 1. Med selvstændig bygningsautomatik Se KEjd s bygherre standard for hvornår selvstændig bygningsautomatik må anvendes. menes færdig fabriksmonteret automatik, der leveres sammen med det færdige anlæg, eller standalone automatik, der monteres på anlæg som fx blandesløjfer. Stk. 2. Anlæg, hvor der skal etableres selvstændig automatik til styring og regulering, er der følgende krav til automatikken, som gælder uanset om der er tale om analoge regulatorer, forprogrammerede digitale regulatorer eller standalone undercentraler. Stk. 3. Der kan være henvisninger til CTSanlæg, hovedcentral og kommunikation i efterfølgende tekster. Det skal der ses bort fra, når der anvendes standalone automatik. Stk. 4. Hvor der ikke anvendes digitale undercentraler men analoge regulatorer, er krav for BMS-1511 bips ARB BA V doc

123 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 75/94 undercentraler iht. punkt gældende i det omfang, de kan overføres til traditionelle, analoge regulatorer. Hvor der anvendes digitale regulatorer er krav for undercentraler direkte gældende Betjening Betjening Stk. 1. Den selvstændige automatik skal indeholde mulighed for lokal betjening af anlæg fra undercentral/regulator, via indbygget betjeningspanel eller via håndterminal. Stk. 2. Fra betjeningspanel/håndterminal skal følgende kunne stilles af brugerne: a) Setpunkter b) Tidsprogrammer c) Alarmgrænser d) Reguleringsparametre Alarmer Alarmer Stk. 1. Hvis det ikke af betjeningspanel/håndterminal er muligt at se status på alarmer, skal der etableres lamper i tavleforside, der viser anlæggets driftsstatus og alarmer. De skal indikeres på en måde, der umiddelbart henleder driftspersonalets opmærksomhed på den opståede fejl. Stk. 2. Der skal som minimum være alarmer for: a) Frostudfald b) Brandtermostat aktivering c) Overkog på dampanlæg Kommunikation med CTS-anlæg Kommunikation med CTS-anlæg Stk. 1. Udveksling af data med CTS-anlæg skal ske igennem standardsnitflade via bus eller hårdtfortrådet via klemrække. Stk. 2. Hvis der anvendes udveksling af data via åben standard dataprotokol, skal den selvstændige bygningsautomatik, der integreres med CTS anlæg følge denne standard 100 %. Stk. 3. Al daglig betjening af den selvstændige bygningsautomatik skal kunne ske fra CTSanlæg. Der skal udveksles følgende mellem CTSanlæg og den selvstændige bygningsautomation: <x> analoge udgange <x> analoge indgange <x> digitale indgange <x> digitale udgange Data udveksles hårdfortrådet. Klemmenumre aftales direkte med leverandøren af det pågældende anlæg. Niveau 1 (stk. 4-5): Stk. 4. Leverandøren af selvstændige byg- Niveau <x> fravælges/er gældende. BMS-1511 bips ARB BA V doc

124 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 76/94 ningsautomatik skal bistå CTS-leverandøren i fornødent omfang, så de ønskede data kan udveksles og der opnås de ønskede funktioner. Stk. 5. Punktafprøvning og funktionskontrol af integrerede funktioner udføres sammen med CTS-leverandøren. 3.6 Udførelse 3.6 Udførelse Generelt Generelt Elmotorer Elmotorer Frekvensomformere Frekvensomformere Fabrikantens anvisninger vedr. elektrisk installation skal følges ubetinget. (F.eks. krav vedr. placering, skærmede kabler, EMC-forskruninger, køling, m.v.) El-tracing El-tracing Potentialudligning Potentialudligning Målere Målere Der skal udføres et målerhierarki (nogle kalder det et målertræ ), der viser samtlige målere, der er tilsluttet BMS-anlægget. Målerhierarkiet skal findes som tegning og som dynamisk anlægsbillede. Målerhierarkiet skal for hver måler vise flg. oplysninger: ID-kode Grafisk præsentation af foransiddende og bagvedsiddende målere Lav evt. et bilag til udbudsmaterialet Ved klik på en specifik måler, fås bagvedliggende billede med alle overførte og beregnede data for denne måler. Lav evt. et bilag til udbudsmaterialet Forsynings- eller hovedmålere, som ikke er tilsluttet BMS-anlægget vises også på målerhierarkiet, men en bemærkning om, at de ikke er tilsluttet BMS-1511 bips ARB BA V doc

125 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 77/ Overspændingsbeskyttelse Overspændingsbeskyttelse Mål og tolerancer Mål og tolerancer Stk. 5. Mål og tolerancer indbefatter, ud over geometriske mål og tolerance, også mål og tolerancer på målenøjagtighed foretaget af og på anlæg, indregulering og data Målenøjagtighed Stk. 6. Måletolerancer, dvs. den samlede tolerance inkl. analoge følerelementer, ledninger, undercentraler, kommunikationsnet og hovedstation, gældende på det sted hvor føleren er placeret, skal være bedre end: a) Luft Temperatur: ± 0,6 K Fugtighed: ± 5 % RF Statisk tryk: ± 3 % af måleområdet b) Vand Temperatur: ± 1 K over hele temperaturområdet Differenstemperaturer: ± 2 K over hele temperaturområdet c) Vand i anlæg for afkølet vand Temperatur: ± 0,6 K over hele temperaturområdet d) Belysning Lysniveau: ± 5 % af den målte værdi e) Impulser Impulstællinger:± 1 % CTS-værdi i forhold til målerværdi f) Slutte/brydefunktioner: Fejl accepteres ikke g) Aflæsning af potentiometerværdier fx setpunkt i en vægmonterede rumføler ± 1 % af fuld skala. h) CO 2 ± 5 % af aktuel visning i måleområdet ppm. Reguleringsnøjagtighed Stk. 7. Generelt accepteres ikke måleunøjagtighed på data overført fra busbaserede komponenter. Målenøjagtighed Fugtighed: ± 3 % RF i) Niveauhøjde i tank/beholder + 5% af tanken højde. Generelt accepteres ikke måleunøjagtighed på data overført fra busbaserede komponenter Reguleringsnøjagtighed Stk. 8. Alle regulerede størrelser skal i driftstiden kunne fastholdes på den ønskede værdi BMS-1511 bips ARB BA V doc

126 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 78/94 med nedenstående nøjagtigheder: a) Varme Fremløbstemperatur: ± 2,0 K Returtemperatur: ± 2,0 K Differenstryk: ± 0,2 mvs b) Vand Vandstrøm: ± 5 % af aktuelt flow c) Rum Temperatur: ± 1K i forhold til målt værdi, som kan indeholde en konstant fejl Fugtighed: ± 5 % RF i forhold til målt værdi som kan indeholde en konstant fejl d) Ventilationskanal Temperatur: ± 1K i forhold til målt værdi som kan indeholde en konstant fejl Fugtighed: ± 5 % RF i forhold til målt værdi som kan indeholde en konstant fejl eller Fugtighed: ± 0,2 g/kg i forhold til målt værdi som kan indeholde en konstant fejl e) Visninger Visning af ventil og spjældposition: ±3 % f) Varmt brugsvand Fremløbstemperatur: ± 3 K g) Ventilation Indblæsningstemperatur:± 1,0 K Kanaltryk: ± 5 Pa Logningsnøjagtighed Stk. 9. Hvis der anvendes komprimeringsteknikker under datalogning eller eventbaserede datalogning, skal data logges, hvis afvigelsen fra den senest loggede måleværdi er større end 1/10 af den specificerede målenøjagtighed, for temperatur dog som minimum 0,1 K. De angivne logtolerancer angår kun transmission, eventkriterium og komprimering Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Logningsnøjagtighed Ad. stk. 2 tilføjes: Krav til opsætning fremgår af separat oversigt, se pkt , stk.2 Der skal altid udføres tidsbaseret logning af analoge værdier. Der accepteres ikke komprimering og eventbaseret datalogning af analoge værdier Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Demontering Demontering Flg. demonterede bygningsdele afleveres til bygherrens repræsentant: <x> <x> Generelt Generelt Stk. 12. Demontering af anlæg og komponen- BMS-1511 bips ARB BA V doc

127 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 79/94 ter, der er tilsluttet CTS eller IBI, skal udover den fysiske demontering også omfatte nedlæggelse af programmer og anlægsbilleder i hovedcentral og undercentraler Opretning Opretning Generelt Generelt Stk. 5. Hvor der er udført ændringer eller demontering af anlæg og komponenter, skal der ske opretning på automatikanlægget, så de aktuelle forhold fremgår. Opretning skal omfatte anlægsbilleder inkl. hoppunkter, menuer, rapporter mv. på hovedcentralen samt opretning af anlægsdokumentationen så denne er ajourført Mærkning Mærkning Stk. 9. Alle tryk skal graveres med trykkets funktion. Stk. 10. Komponenter, der anvender KNX, skal tillige mærkes med PA (fysiske adresse) og BCU (Buskoblere) skal mærkes med tilhørsforhold for den tilhørende enhed, der skal tilkobles, så fejltilslutning ikke forekommer. Ad stk. 9. Oplæg til gravering skal leveres til byggeledelsen <x> arbejdsdage inden udførelse. Oplæg vil blive kommenteret inden for <x> arbejdsdage fra modtagelsen Anlæg og komponenter Anlæg og komponenter Stk. 10. Komponenter skal leveres til de respektive entreprenører tydeligt mærkede, således at tilhørsforhold er utvetydig, og montage kan ske problemfrit. Stk. 11. Mærkning skal følge komponenters ID-betegnelse og mærkningen skal angive komponentbetegnelsen i klart sprog og i hvilken undercentral og tavlekomponenten er tilsluttet. Kablet skal ved tilslutningen i tavlen forsynes med en tilsvarende mærkning. Ad stk. 11 udgår og erstattes af: Udføres i h.t. separat KEjd bygherrestandard for kabel- og komponentmærkning Stk. 12. Pumper, ventilatorer mv. skal mærkes på kabel såvel ved motor som i eltavle. Stk. 13. Kabler skal mærkes med kabelmærke med ID-kode (ved komponenten og i tavle) for alle komponenter, der er tilsluttet CTS også selv om leverance af komponent og elarbejdet ikke indgår i arbejdet. Ad stk. 13 udgår og erstattes af: Udføres i h.t. separat KEjd bygherrestandard for kabel- og komponentmærkning Ad stk. 14 tilføjes: BMS-1511 bips ARB BA V doc

128 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 80/94 Stk. 14. IBI-bokse skal mærkes med diskret mærkning på undersiden af loftprofil, således at placering over loftet let og hurtigt kan identificeres. Mærkning skal aftales med byggeledelsen. Ved alle automatikkomponenter (incl. IBIbokse), der er skjult over nedtagelige lofter, skal der placeres en diskret mærkning på loftets skinnesystem. Udføres i h.t. separat KEjd bygherrestandard for kabel- og komponentmærkning Rør og kanaler Rør og kanaler CTS-anlæg CTS-anlæg Generelt Generelt Punktafprøvning Punktafprøvning Stk. 1. Der skal udføres punktafprøvning. Al afprøvning skal ske i nært samarbejde med byggeledelsen, og det skal planlægges og koordineres med øvrige arbejder. Stk. 2. Alle programmer, der kan have indflydelse på den endelige punkt til punkt forbindelse, skal være indlæst. Ad. stk. 1 tilføjes: Punktafprøvning omfatter både hardware- og software punkter. Softwarepunkter kan f.eks. være signaler til/fra målere frekvensomformere, pumper, mv. via buskommunikation. Stk. 3. Punktafprøvning skal foretages fra periferikomponent til grafisk skærmbillede. Punktafprøvning skal dokumenteres på anlægsspecifikke skemaer. Arbejdet skal sikre, at alle komponenter er rigtigt forbundet og at de har fat i de rigtige elementer på den grafiske brugerflade og at hele kæden er fejlfri. Dette gælder følgende komponenter: a) Periferikomponent b) Kabler, samlinger mv. c) Tavle d) Undercentral e) Netværk f) Hovedstation g) Database h) Grafisk brugerflade. Dette gælder også for data der overføres via netværk / bus. Ad. stk. 3 tilføjes: Vedr. kvalitetssikring se separat dokument Eksempler på entreprenørens udførselskontrol (dokumentnr. mv. fremgår af separat dokument- og tegningsliste) Stk. 4. Punktafprøvning skal dokumenteres på anlægsspecifikke skemaer eller i et system, der BMS-1511 bips ARB BA V doc

129 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 81/94 kun omhandler aktuelle datapunkter. Dokumentationen skal udføres i takt med arbejdets fremdrift Funktionsafprøvning Funktionsafprøvning Stk. 1. Punktafprøvning skal være udført inden funktionsafprøvningen påbegyndes. Stk. 2. Funktionsafprøvning skal foretages, så snart pumper og ventilatorer må startes. Stk. 3. Alt software, der er implementeret i systemet, skal være indlæst med alle parametre, konstanter, undertrykkelser, tidsforsinkelser mv. Stk. 4. Der skal foretages funktionsafprøvning af hvert enkelt delafsnit i funktionsbeskrivelsen, omfattende bl.a. for følgende: a) Opstartsfunktioner b) Driftsfunktioner c) Nedlukningsfunktioner d) Sikkerhedsfunktioner e) Alarmfunktioner. Stk. 5. Opstartsfunktioner skal simuleres ved minimum 2 forskellige udetemperaturer, én højere og én lavere end +3 o C. Stk. 6. Der skal stilles personale til rådighed for at eftervise, at alle funktioner er som foreskrevet. Stk. 7. Funktionsafprøvning skal dokumenteres på anlægsspecifikke skemaer. Dokumentationen skal afspejle, at alle funktioner i alle logiske kombinationer er kontrollerede. Ad. stk. 7 tilføjes: Funktionsafprøvning dokumenteres med checkmærke ud for hvert afsnit i funktionsbeskrivelsen samt dato, initialer på sidste side. Vedr. kvalitetssikring se separat dokument Eksempler på entreprenørens udførselskontrol (dokumentnr. mv. fremgår af separat dokument- og tegningsliste) Dokumenteret looptuning Dokumenteret looptuning Stk. 1. Alle lukkede reguleringssløjfer skal looptunes. Det vil sige at reguleringsparametre som P, I og D skal tilpasses anlæggets dynamiske egenskaber, således at reguleringssløjfen hverken er ustabil eller overstabil. Niveau 1 er gældende. Niveau 2 fravælges. Stk. 2. Ved sammenhængende sløjfer skal den BMS-1511 bips ARB BA V doc

130 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 82/94 indre, den ydre og eventuelle mellemsløjfer looptunes hver for sig. Indstillingsværdier for reguleringsparametre beregnes og indstilles ud fra en registrering af reguleringsobjektets dynamiske egenskaber. Stk. 3. Den endelige looptuning skal først foretages, når funktionsafprøvningen er afsluttet, og reguleringssystemet virker korrekt. Stk. 4. Der skal disponeres med, at looptuning skal udføres af minimum 2 omgange. Første gang når anlæg idriftsættes. Hvis vand og luft ikke er indreguleret, indstilles parametrene på erfaringsværdier, anden gang efter indregulering af vand og luftmængder. Herefter skal reguleringssløjfer fungere uden pendlinger. Stk. 5. Efter looptuningen skal reguleringssløjfer være stabile og kunne reagere hurtigt på ændringer. Ad. stk. 4. erstattes af: Der skal først udføres indregulering af CTS når vandmængder og luftmængder er indreguleret af de respektive fagentreprenører. Reguleringssløjfen på CTS-anlægget skal indtil indregulering kan udføres være indstillet med erfaringsværdier for den pågældende anlægstype. Stk. 6. Fælles forsyningsanlæg som fx køle- og varmecentraler skal looptunes 2 gange med hhv. 25 % og 90 % belastning. Stk. 7. Resultatet af looptuningen skal dokumenteres. Looptuning skal dokumentere at både bygningsautomatik og HVAC-anlæg fungerer og er regulerbare. Stk. 8. Looptuningsrapporten skal vise, at sløjferne hverken er ustabile eller overstabile, hvorved der menes, at en reguleringssløjfe er sløv og for lang tid om at indstille sig på en ny værdi. Dokumentationen skal også anvendes til at afsløre eventuelle fejl i HVAC-anlæg. Stk. 9. Såfremt byggeledelsen ved afprøvning af anlægs reguleringsfunktioner finder anlæg, hvor looptuningen ikke svarer til den godkendte looptuningsrapport, kan yderligere dokumentation afkræves. Niveau 1 (stk ): Stk. 10. Dokumentationen skal afleveres for alle reguleringssløjfer, som stepresponse i form af kurver printet i læsbare farver og med målestok der viser, at reguleringsparametre er Ad stk. 10 tilføjes: Leveres kun som pdf-filer i farver og ikke på papir BMS-1511 bips ARB BA V doc

131 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 83/94 optimalt indstillet. Stk. 11. Looptuningsrapporten skal godkendes af byggeledelsen. Såfremt byggeledelsen ikke kan godkende de udførte stepresponse, skal looptuning udføres på ny og den leverede dokumentation skal denne gang også indeholde de indstillede proportionalbånd, integrationstid, og evt. derivatvirkning for hver enkelt reguleringssløjfe. Vedr. kvalitetssikring se separat dokument Eksempler på entreprenørens udførselskontrol (dokumentnr. mv. fremgår af separat dokument- og tegningsliste) Niveau 2 (stk ) Stk. 12. Dokumentationen skal afleveres som Excel kompatible regneark, hvor venstre søjle er tidsstempel, og de efterfølgende kolonner indeholder logdata. Alle kolonner skal være navngivet med aftalt ID-betegnelse. Stk. 13. Dokumentationen skal godkendes af byggeledelsen. Såfremt byggeledelsen ikke kan godkende de udførte stepresponce skal looptuning udføres på ny og den leverede dokumentation skal denne gang også indeholde de indstillede proportionalbånd, integrationstid, og evt. derivatvirkning. Ny stk. 14. Fremgangsmåde ved step response test: Udføres således for en PI-regulator på et ventilationsanlæg: Reguleringen skal være i ro, og målt værdi skal være lig med setpunkt uden pendlinger. Setpunkt ændres pludseligt (f.eks. setpunkt for indblæsningstemperatur fra 19 til 22 C) Målt værdi skal herefter falde til ro hurtigst muligt og være lig med det nye setpunkt. Typisk tillades et (begrænset) oversving, et mindre undersving samt et lille oversving, inden måleværdien skal være i ro og lig med det nye setpunkt. Setpunktet stilles herefter tilbage igen, og reguleringen observeres som ovenfor således, at reguleringsstabiliteten dokumenteres både ved øget og sænket setpunkt Ved vurderingen af resultatet skal der tages hensyn til, hvilke aktuatorer, reguleringssløjfen har aktiveret. Step-response på en blandesløjfe til et ventilationsanlæg udført BMS-1511 bips ARB BA V doc

132 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 84/94 om vinteren vil typisk ikke kunne bruges til at verificere, at reguleringssløjfen kan styre sin køleventil forsvarligt. Step-respons udført om sommeren vil ikke give et relevant billede af reguleringssløjfens samspil med varmeventilen Fejlfinding på andre HVAC-anlæg Fejlfinding på andre HVAC-anlæg Stk. 1. CTS-anlæg skal i installationsfasen anvendes til at fejlfinde øvrige installationer. Dette kan første ske når der er udført indregulering af vand og luft mv. af anden entreprenør. Dette sker ved datalogning af alle relevante ind- og udgange, dokumenteret ved stepresponsekurver. Stk. 2. De loggede data skal løbende gemmes på harddisken, og de sammenhørende data skal kunne fremvises ved få indtastninger ½ år tilbage i tiden. Disse rapporter skal dels dokumentere, at reguleringssløjferne er stabile ved forskellige belastninger, dels skal de anvendes til fejlfinding på de øvrige HVAC installationer. Følgende anlæg skal fejlfindes via CTS-anlæg Alle typer anlæg nævnt i bygningsdelsbeskrivelserne, tilbudslister, mv. f.eks.: EL VVS Ventilation Køling Solafskærmning IBI <x> Stk. 3. Hvis der under fejlfindingen konstateres anlæg, der ikke er regulerbare oplyses dette til byggeledelse Kommunikation og netværk Kommunikation og netværk Generelt Generelt Overvej om netværk, der går igennem bygningsskallen og dermed udendørs skal transientbeskyttes, ændres til fiber, m.v. Typer af kabler og specielle krav ved installation af netværket skal opfylde de omhandlede produkters samlede krav Der må ikke anvendes flere forskellige kommunikationsprotokoller i samme kabel Måling af båndbredde Måling af båndbredde Niveau 1 (stk. 1-4): Niveau <x> fravælges/er gældende. Stk. 1. Før aflevering skal det dokumenteres, at systemet samlede båndbrede opfylder de stillede krav. Det sker ved at der skal udføres en samlet måling af trafikken i hele systemet dvs. backbone og alle subnet i driftsperioden ved normal drift. BMS-1511 bips ARB BA V doc

133 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 85/94 Stk. 2. Dokumentation af båndbredde gælder både CTS- og IBI-systemer inden for det segment af netværket, der anvendes inden i den aktuelle bygning. Stk. 3. Målingen udføres i en sammenhængende periode over 8 døgn med alle enheder opkoblet og sat i normal drift. Stk. 4. Dokumentationen skal indeholde målerapport for hvert segment i netværkstopologien. Ny pkt Betjeningsmuligheder Hvor der kommunikeres med f.eks.: LON BACnet Mod-bus M-bus Proffi-bus KNX Skal det fastlægges hvilke betjeningsmuligheder, der skal udføres. Bemærk at nogle kommunikationsformer har væsentlige begrænsninger Undercentraler Undercentraler Automatikkomponenter Automatikkomponenter Generelt Generelt Stk. 1. Komponenter, der er placeret udendørs og som kan være udsat for transienter (f.eks. mast eller tilsvarende), skal beskyttes mod transienter med transientbeskyttelse på samtlige signalledninger Vejrstation Vejrstation Stk. 1. Vejrstation skal monteres på mast, der kan vippes eller på anden måde er let tilgængelig for service. Stk. 2. Højde skal være minimum 2 m over øverste anlæg/bygningsdel på tag. Stk. 3. Vejrstationen skal monteres forsvarligt, BMS-1511 bips ARB BA V doc

134 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 86/94 således at den ved kraftig vind, ikke beskadiger andre bygningsdele. Ny stk. 4: Komponenter der er placeret udendørs på mast eller tilsvarende skal udføres så der ikke overføres transienter til det udstyr som disse komponenter er tilsluttet Montage af følere på væg Montage af følere på væg Stk. 1. Vægmonterede følere, betjeningspaneler, impulstryk mv. skal placeres efter aftale med byggeledelsen med respekt for korrekt måling, således at måleværdien repræsenterer de faktiske forhold i rummet. Stk. 2. Betjeningspaneler skal placeres, så de er let tilgængelige for betjening og display er synlig for aflæsning. Stk. 3. Rør og huller i væg skal forsegles for at forhindre at luftstrømninger forårsager falske målinger. Stk. 4. Rumfølere skal generelt placeres 1,5-1,8 m over færdigt gulv. Stk. 5. Det skal undgås, at der monteres flere følere af forskelligt design ved siden af hinanden. Stk. 6. Er der flere målinger på samme sted, fx temperatur, fugt og CO 2, skal det tilstræbes, at følerelementer er placerede i samme kapsling, uden at disse dog på nogen måde må forstyrre nogen af de enkelte målinger. Den endelige udformning skal godkendes af byggeledelsen Montage af følere i anlæg Montage af følere i anlæg Stk. 1. Følere skal placeres på anlæg, således at uønskede tryk og temperaturer undgås fx referencetryk og udstråling fra varme- /køleflader. Hvis dette ikke er muligt, skal følere forsynes med strålingsbeskyttelse. Stk. 2. Følere skal monteres på aggregater på en sådan måde, at utætheder i aggregater undgås, og således at utætheder i kanaler, ved låger og lemme ikke påvirker målingerne. BMS-1511 bips ARB BA V doc

135 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 87/94 Stk. 3. Følere anbragt på udsatte steder skal afskærmes forsvarligt mod beskadigelser. Afskærmning skal aftales med byggeledelsen. Stk. 4. Entreprenøren har ansvaret for korrekt funktion af komponent og skal derfor påtale hvis arbejder i forbindelse med montage udført under andre entrepriser begrænser eller på sigt ødelægger komponentens funktion Justering af manøvreorganer Justering af manøvreorganer Stk. 1. Trækstænger imellem spjældmotorer og spjæld skal justeres omhyggeligt, og det skal kontrolleres, at motordrev er monteret forsvarligt, så spjældregulering kan ske uden ryk og med mindst mulig hysterese Justering af motorventilkobling Justering af motorventilkobling Stk. 1. Der skal foretages nødvendige justeringer af koblinger imellem ventilarmatur og motordrev. Stk. 2. Ansvaret for korrekt funktion af ventil og ventildrev gælder også hvor radiatorventiler og eller tilhørende ventildrev, er leveret af andet arbejde Frosttermostater Frosttermostater Stk. 1. Der skal leveres og monteres de nødvendige frosttermostater for at dække varmefladen. Stk. 2. Kapillarrør skal "sys" på varmefladen, således at overfladen dækkes i hele bredden, og afstanden mellem de vandrette stykker af kapillarrøret ikke overstiger 200 mm. Stk. 3. Hvis termostathuset er en del af det aktive følerelement, skal dette tydeligt respekteres ved montage. Ny stk. 4: Frostfunktion kan udføres via føler placeret i retur fra varmefladen når dette er vist på processkema. Frostføler i retur skal være placeret umiddelbart efter fladen så følerhovedet sidder i fladens koldeste slag og registrerer temperaturen i denne vandstrøm. Føler skal være konstrueret så den er lavet til BMS-1511 bips ARB BA V doc

136 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 88/94 dette formål Øvrige komponenter Øvrige komponenter IBI-anlæg IBI-anlæg Generelt Generelt Krav for CTS-anlæg gælder også for IBI-anlæg Placering af IBI-bokse og - komponenter Stk. 1. IBI-bokse skal placeres i ganglinje let tilgængeligt for service og betjening af panel. I alle relevante rum skal det sikres, at PIRsensorerne dækker hele gulvarealet Placering af IBI-bokse og - komponenter Stk. 2. IBI-bokse skal kunne åbnes nemt efter at de er monteret. Det skal ligeledes være let at skifte sikringer IBI-looptuning IBI-looptuning Niveau 1 (stk. 1): Niveau 1 er for ringe og bør aldrig anvendes Stk. 1. To log-data pr. reguleringssløjfe dækkende minimum 10 dages drift skal eftervise at Logningsomfang som for CTS-anlæg Niveau 2 er gældende. HVAC anlæg kan overholde de stillede belastningskrav. Niveau 2 (stk. 2-4): Stk. 2. Det skal dokumenteres, at IBIzonereguleringssløjfer er stabile, og at anlæg er regulerbare. Stk. 3. Det skal dokumenteres ved steprepsonskurver for alle reguleringssløjferne at både køling og opvarmning virker. Stk. 4. Ved udarbejdelse af stepresponskurver skal alle typer af zoner være ligeligt repræsenterede. Ad stk. 4 tilføjes. Der skal udarbejdes stepresponsekurver for <x> % af det samlede antal zoner. Overvej at stille krav om 100 % kontrol Selvstændig bygningsautomatik Selvstændig bygningsautomatik Stk. 1. Looptuning inklusive dokumentation Ad stk. 1 tilføjes: skal udføres på det færdigt installerede anlæg Ved anlæg med intern selvstændig automatik evt. med anvendelse af separate dataloggere. (leveret af 3 part) der er tilsluttet BMS, skal BMS-entreprenøren medvirke ved funktionstest for disse anlæg. Arbejdet omfatter at udføre datalogning af alle reguleringsværdier Hvis det er muligt skal der udføres stepresponse. BMS-1511 bips ARB BA V doc

137 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 89/ Relationer til andre arbejder 3.7 Relationer til andre arbejder Generelt Generelt Forudgående arbejder Forudgående arbejder Koordinering Koordinering Stk. 1. Arbejdet omfatter at indhente og koordinere de for arbejdet nødvendige oplysninger. Såfremt de pågældende tredje parts leverandører Der skal koordineres med følgende arbejder: Alle typer anlæg nævnt i bygningsdelsbeskrivelserne, tilbudslister, m.v f.eks:. ikke leverer de ønskede oplysninger EL umiddelbart, skal kommunikationen ske igennem VVS byggeledelsen. Ventilation (incl. køkkendele) Køling Solafskærmning IBI Fedtudskillere Pumpebrønde ABA Oplukkelige vinduer Affugtningsanlæg <x> Føringsveje Føringsveje Stk. 1. Arbejdet omfatter at kontrollere om den foreslåede kabelplacering i føringsvejene eventuelt stiller krav om respektafstande Overdragelse Overdragelse Der skal indhentes alarm- og driftssignal fra f.eks. pumpebrønde. Alarm skal behandles som høj prioritet. Klemmenumre og test aftales direkte med tredje part. 3.8 Arbejdsmiljø 3.8 Arbejdsmiljø Følgende arbejder og/eller materialer/produkter anses for at indebære sikkerheds- og/eller sundhedsmæssige risici: F.eks. Kølecentral med NH 3 Svære adgangsforhold Tagarbejder Arbejde i brønde Højtryksdamp Arbejde i skakte BMS-1511 bips ARB BA V doc

138 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 90/94 <x> 3.9 Kontrol 3.9 Kontrol Generelt Generelt Arbejdet er opdelt i følgende kontrolafsnit: 1 kontrolafsnit pr. etape <x> Projekteringskontrol Projekteringskontrol Kontrol af undersøgelser Kontrol af undersøgelser Materiale- og produktkontrol Materiale- og produktkontrol Modtagekontrol Modtagekontrol Udførelseskontrol Udførelseskontrol Generelt Generelt Stk. 3. Alle anlæg skal sættes i drift og looptunes i samarbejde med andre arbejder. Både for skal udføres af den automatikentreprenør Den udførelseskontrol der er beskrevet neden- punktafprøvning, funktionsafprøvning og looptuning skal dokumenteres og kontrolleres lø- uddelegeres til andre parter der leverer anlæggets automatik og kan ikke bende i takt med at arbejdet udføres. Ny stk. 5: Stk. 4. Der skal udføres funktionskontrol af alle Ved afprøvning af signaler, der kommer fra måleinstrumenter inden opstart. anden entreprenør, har automatikentreprenøren ansvaret for, at mangler omkring disse signaler straks skriftligt sendes til den part, som skal levere signalet med kopi til tilsynet CTS-anlæg CTS-anlæg Stk. 1. Udførelseskontrol af CTS-anlæg skal mindst omfatte følgende: a) Placering af komponenter iht. processkema og PT-diagrammer inden montage herunder afstandskrav til komponentplacering er opfyldt. b) Kontrol af dokumentation for punktafprøvning inden idriftsætning. c) Kontrol af dokumentation for funktionsafprøvning inden idriftsætning. Ad stk 1 a) tilføjes: Med PT-diagrammer menes processkemaer Afprøvningen skal udføres så alle afsnit i funktionsbeskrivelserne afprøves. Stk. 2. Udførelseskontrol af server/klient skal omfatte mindst: a) Opbygning, måleværdier, tekster, hoppunkter i anlægsbilleder inden idriftsætning Ad stk. 2 tilføjes: Det skal kontrolleres, at backup-rutinen er funktionsdygtig. Det skal kontrolleres, at hovedcentralens disk- BMS-1511 bips ARB BA V doc

139 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 91/94 b) Opbygning, måleværdier, tekster, hoppunkter i projektspecifikke rapporter inden idriftsætning c) Kurver til datalogning (måleropsamlinger) inden aflevering d) Opsætning af log- og trendrapporter inden idriftsætning e) Opsætning af data i energirapporter og øvrige projektspecifikke rapporter f) Opsætning af alarmer, inkl. alarmprioritering og alarmroutning g) Opsætning af brugerrettigheder. lager indeholder en komplet backup af alle programmer i alle tilsluttede CPU enheder o.lign. Alle data skal kunne up-and-downloades. Ad. stk. 2 underpunkt a) tilføjes: Alle del-elementer præsenteret på anlægsbilleder og beskrevet i funktionsbeskrivelse, skal være omfattet af anlægsbillede-test Undercentraler Undercentraler Stk. 1. Udførelseskontrol af undercentraler skal omfatte mindst: a) Funktion ved strømsvigt/-udfald inden idriftsætning. b) Kommunikation med øvrige enheder inden idriftsætning c) Opbygning, måleværdier, tekster, hoppunkter i projektspecifikke rapporter inden idriftsætning d) Kurver til dataopsamling (måleropsamlinger) inden aflevering e) Opsætning af log- og trendrapporter inden idriftsætning Installationer Installationer Stk. 1. Udførelseskontrol skal omfatte mindst: a) Nærføring af kabler i føringsveje efter oplægning b) Bøjningsradius af kabler i føringsveje efter oplægning c) Brandsikring ved gennemføringer (løbende) d) Kabelforskruninger (løbende) e) Kabeldimensioner (løbende) f) EMC-krav (løbende) g) Adskillelse mellem installationstyper fx maskininstallation og bygningsinstallation Tavler Tavler Stk. 1. Udførelseskontrol skal omfatte mindst: a) Størrelse af sikring inden produktion b) kontrol af motorstørrelse i relation til forsikring / frekvensomformer, maksimalsfbryder, forsyningskabel mv. inden produktion c) Montering af skinnesystemer og ledningsforbindelser inden idriftsætning. d) Kablingsklasse (ved levering) BMS-1511 bips ARB BA V doc

140 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev.dato : 3. Generelle specifikationer Side : 92/94 e) Opmærkning (ved levering) f) Rengøring inden aflevering g) Overflader inden aflevering IBI-anlæg IBI-anlæg Stk. 1. Udførelseskontrol skal omfatte mindst: Ad stk. 1 tilføjes: a) Funktion af tryk inden idriftsætning Afprøvningen skal udføres så alle afsnit i funktionsbeskrivelserne afprøves b) Sluk/tænd funktion af PIR følere inden idriftsætning c) Bevægelsesfunktion af tilstedeværelsessensorer (lysdiode tænder) inden idriftsætning d) Funktion af lysføler inden idriftsætning e) Funktion af lysdæmper inden idriftsætning f) Funktion af ur inden idriftsætning g) Funktion af timer inden idriftsætning h) Summasion af PIR inden idriftsætning i) Zonestyring af temperatur inden idriftsætning j) Setpunktindstilling inden idriftsætning Slutkontrol Slutkontrol Samordnede slutkontrol for flere arbejder Samordnede slutkontrol for flere arbejder HUSK: At relevante krav til alle installationsfag er indskrevet i Bygningsinstallationer, så de gælder på tværs af entreprisegrænser 3.10 Aflevering Aflevering kan først finde sted når: Al kvalitetssikring er godkendt af tilsynet Al dokumentation er godkendt af tilsynet CE-mærkning er godkendt af tilsynet Kritiske mangler er udbedret Testperiode er godkendt (førstkommende af sommer- eller vintertest) Brugerinstruktion er afholdt Bygningsstyrelsens performancetests er udført af entreprenøren og fagtilsynet samt godkendt af bygherren (Gælder kun de projekter, hvor Bygningsstyrelsens performancetests er aktiveret i udbudsmaterialet) BMS-1511 bips ARB BA V doc

141 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 93/94 Paradigme for bygningsdelsbeskrivelser for bygningsautomatik Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: 4. Bygningsdelsbeskrivelser CTS-tavler Se separat bygningsdelsbeskrivelse med KEjd bygherrestandard for CTS-tavler Vedr. kvalitetssikring se separat dokument Eksempler på entreprenørens udførselskontrol (dokumentnr. mv. fremgår af separat dokument- og tegningsliste) BMS-1511 bips ARB BA V doc

142 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : Bilag 1: Udbudskontrolplan Side : 1/4 Bilag 1: Udbudskontrolplan Nr. Emne Reference Metode Omfang Tidspunkt Acceptkriterium 1 Projekteringskontrol 1.1 Processkemaer og funktionsbeskrivelser Udbudskrav Kontrol af dokumentation 100 % kontrol Inden eldiagrammer Overensstemmelse udarbejdes 1.2 Motordata Udbudskrav samt Tilpasningskontrol 100 % kontrol Inden eldiagrammer Overensstemmelse data fra motorleverandører (kopi af modtagne data fremsendes til Vent.- fagtilsyn) udarbejdes 1.3 Elforsyning, kortslutningsdata, m.v. Udbudskrav Beregning 100 % kontrol Inden eldiagrammer udarbejdes Skal godkendes af El- og CTSfagtilsyn 1.4 Ventilberegninger Udbudskrav samt data fra VVSentreprenør Beregning 100 % kontrol Inden ventiler bestilles Skal godkendes af VVSfagtilsyn 1.5 Måleområder for tryk- og differenstrykmålinger Udbudskrav samt Kontrol 100 % kontrol Inden komponenter Overensstemmelse i h.t. udsendte spørgsmål bestilles 1.6 Momenter til spjældmotorer Udbudskrav samt Kontrol 100 % kontrol Inden komponenter Overensstemmelse i h.t. udsendte spørgsmål bestilles 1.7 Specifikationer for buskommunikation Udbudskrav samt Kontrol 100 % kontrol Inden programmering Overensstemmelse til og fra andre entrepriser f.eks. LON, KNX, Mod-bus, m.v. i h.t. udsendte spørgsmål 1.8 Øvrige dimensionerende data fra Udbudskrav samt Kontrol 100 % kontrol Inden eldiagrammer Overensstemmelse andre entrepriser i h.t. udsendte spørgsmål udarbejdes BMS-1511 bips ARB BA V doc

143 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : Bilag 1: Udbudskontrolplan Side : 2/4 Nr. Emne Reference Metode Omfang Tidspunkt Acceptkriterium 2 Kontrol af undersøgelser Materiale- og produktkontrol 3.1 Arbejdstegninger Nøgleskemaer Kontrol af dokumentation 100 % kontrol af Inden tavle- produktion Overensstemmelse. Kabelplaner funktion og klemnumre Modtagekontrol Udførelseskontrol Anlægsfunktioner 5.1 Punktafprøvning ARB Funktionskontrol 100 % kontrol Inden ARB idriftsætning 5.2 Funktionskontrol ARB Funktionskontrol 100 % kontrol Inden ARB idriftsætning. 5.3 Anlægsbilleder ARB Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning ARB Undercentraler 5.4 Udfald / stømsvigt. ARB ARB Funktionskontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning. ARB ARB ARB Regulering / looptuning ARB ARB Visuel kontrol 100 % repons Efter indregulering af luft og vand. Stabil regulering ARB BMS-1511 bips ARB BA V doc

144 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : Bilag 1: Udbudskontrolplan Side : 3/4 Nr. Emne Reference Metode Omfang Tidspunkt Acceptkriterium Øvrige 5.6 Alarmopsætning ARB ARB Datalogningsopsætning ARB ARB Lograpportopsætning ARB ARB Visuel kontrol 100 % kontrol Inden Visuel kontrol 100 % kontrol Inden Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning. idriftsætning. idriftsætning. ARB ARB evt. separate designaftaler ARB evt. separate designaftaler ARB evt. separate designaftaler 5.9 Alarmrapport ARB Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning ARB Blokeringsrapport ARB Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning ARB Alarm instruks / Forholdsordre ARB Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning ARB Hændelsesrapport ARB Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning ARB Netværk, måling af båndbredde ARB Visuel kontrol 100 % kontrol Inden (Netværkskontrol, -kollision, m.v.) 5.14 Programverifikation DS/EN :2006, kap Visuel kontrol 100 % kontrol Inden El-Installationer Til CTS-anlæg (Tilføjes af projekterende rådgiver) Visuel kontrol 25 % kontrol Inden 5.16 Til IBI-anlæg (Tilføjes af projekteren- Visuel kontrol 25 % kontrol Inden de rådgiver) 5.17 Til netværk, m.v. (Tilføjes af projekterende rådgiver) Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning. idriftsætning. idriftsætning. idriftsætning. idriftsætning. ARB evt. separate designaftaler Overensstemmelse mellem dokumentation og program (Tilføjes af projekterende rådgiver) (Tilføjes af projekterende rådgiver) (Tilføjes af projekterende rådgiver) BMS-1511 bips ARB BA V doc

145 Bygherre Byggesag Entreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Bygningsautomation Rev. dato : Bilag 1: Udbudskontrolplan Side : 4/4 Nr. Emne Reference Metode Omfang Tidspunkt Acceptkriterium Tavler 5.18 CTS-tavler Separat bygningsdelsbeskrivelse 5.19 IBI-tavler Separat bygningsdelsbeskrivelse 5.20 IBI-bokse Separat bygningsdelsbeskrivelse Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning. Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning. Visuel kontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning. Separat bygningsdelsbeskrivelse Separat bygningsdelsbeskrivelse Separat bygningsdelsbeskrivelse IBI-anlæg 5.21 Setpunktindstilling ARB Funktionskontrol 100 % kontrol Inden idriftsætning ARB Som for CTS-anlæg Som for CTS-anlæg Som for CTS-anlæg 100 % kontrol Som for CTS-anlæg Som for CTS-anlæg 6 Slutkontrol 6.1 (Tilføjes af projekterende rådgiver) (Tilføjes af projekterende rådgiver) (Tilføjes af projekterende rådgiver) (Tilføjes af projekterende rådgiver) (Tilføjes af projekterende rådgiver) (Tilføjes af projekterende rådgiver) 7 Testperiode(r) 7.1 F.eks. vintertest (Tilrettes af projekterende rådgiver) ARB Visuel kontrol af udskrift af: Alarmlister Hændelseslog Lograpporter 100 % kontrol Efter testen er afsluttet ARB Obs.: Vedr. kvalitetssikring se separat dokument Eksempler på entreprenørens udførselskontrol (dokumentnr. mv. fremgår af separat dokument- og tegningsliste) BMS-1511 bips ARB BA V doc

146 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK DOKUMENT EMNE: BIPS BYGNINGSDELSBESKRIVELSE (BYB) CTS-TAVLER DOKUMENT NR.: BMS-1526

147 KEjd <Byggesag> <Entreprise> Dato : <Dato> <Beskrivelse> Rev.dato : <Rev. dato> Rev. nr.: <Rev. nr.> 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 1/11 Bygningsdelsbeskrivelse CTS-tavler KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik Dokument nr.: Dokument emne: Løsningsniveau: (Se forsiden) (Se forsiden) H Avanceret Udført dato: Udført af: Sweco, CTN Grontmij proj. nr.: KS: , KEjd, Jørgen Nielsen Versionsdato: Versionsbetegnelse: 5 Versionsudførende: Dan Ravn Rasmussen Versions-KS: , KEjd, Anders kristensen BMS-1526 bips BYB CTS-tavle BA V doc

148 KEjd <Byggesag> <Entreprise> Dato : <Dato> <Beskrivelse> Rev.dato : <Rev. dato> Rev. nr.: <Rev. nr.> 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 2/11 Bygningsdelsbeskrivelse CTS-tavler Noter: 1. Dette dokument udgør en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik. 2. Grundlag: bips beskrivelsesesværktøj for Bygningsautomation (tom bygningsdelsbeskrivelse) dateret 30 september Læsevejledning for dokumenter, der er frigivet af KEjd: a. Tekster med blå font er KEjd s standard ændringer i forhold til bips kildetekster b. Tekster med rød font skal udfyldes/beskrives af projekterende rådgiver. (inkl. sorte <x>). 4. (Udgået) 5. Når den projekterende rådgiver udsender det endelige dokument i et specifikt udbudsmateriale, bibeholdes alle tekster i de originale farver (f.eks. sort, blå, rød, m.v.), således at teksterne er sporbare Ovenstående noter bibeholdes. BMS-1526 bips BYB CTS-tavle BA V doc

149 KEjd <Byggesag> <Entreprise> Dato : <Dato> <Beskrivelse> Rev.dato : <Rev. dato> Rev. nr.: <Rev. nr.> 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 3/11 Bygningsdelsbeskrivelse CTS-tavler Bygningsdels-ID, CTS-tavler 4.1 Orientering Ordet CTS-tavler skal forstås som tavler til CTS-anlæg. Ordet CTS-anlæg er defineret i bips beskrivelsesværktøj for Bygningsautomation dateret 30 september Denne bygningsdelsbeskrivelse indeholder bygherrens krav til: CTS-tavler (tavler i teknikrum til styring af f.eks. vent.anlæg, varmeanlæg, mv.) <x> 4.2 Omfang Levering og montering af nye tavler fuldt funktionsdygtige, fuldt afprøvede, indregulerede og brugsfærdige: <x> stk. nye CTS-tavler: <liste over tavlenr.> <x> 4.3 Lokalisering <x> Følgende leveres ikke, men monteres under arbejdet <x> Se desuden grænsefladeskemaer i beskrivelsesværktøjet Bygningsinstallationer Følgende leveres, men monteres under andet arbejde <x> Se desuden grænsefladeskemaer i beskrivelsesværktøjet Bygningsinstallationer Følgende leveres og monteres under andet arbejde Hovedledning til forsyning af de nye CTS-tavler <x> Se desuden grænsefladeskemaer i beskrivelsesværktøjet Bygningsinstallationer 4.4 Tegningshenvisning Hovedtegninger: Oversigtstegninger: Bygningsdelstegninger: Detailtegninger: <x> <x> <x> <x> 4.5 Koordinering <x> 4.6 BMS-1526 bips BYB CTS-tavle BA V doc

150 KEjd <Byggesag> <Entreprise> Dato : <Dato> <Beskrivelse> Rev.dato : <Rev. dato> Rev. nr.: <Rev. nr.> 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 4/11 Bygningsdelsbeskrivelse CTS-tavler Tilstødende bygningsdele <x> Forudgående bygningsdele/arbejder <x> Efterfølgende bygningsdele/arbejder <x> 4.7 Projektering Generelle krav til nye CTS-tavler: 1. DS/EN er gældende 2. Forsyningsspænding: <1x230V/3x400V> 3. Systemjording: <x> (f.eks. TN-S) 4. Kortslutningsdata: Maksimal kortslutningsstrøm: I cp <x> ka I pk <x> ka Minimal kortslutningsstrøm: I cp <x> ka Udstyr for kortslutningsbeskyttelse: <i tavlen/foran tavlen> Sikringsstørrelse, -type og karakteristik: <x> Maksimalafbryder, størrelse, type, indst.: <x> 5. CTS-tavler skal projekteres for en omgivelsestemperatur i området + 5 til + 30 C 6. CTS-tavler må ikke placeres i ikke-frostsikrede rum eller udendørs uden bygherrens skriftlige tilladelse fra bygherren i hvert enkelt tilfælde. 7. CTS-tavler må ikke placeres i rum hvor omgivelsestemperaturen overstiger + 30 C uden bygherrens skriftlige tilladelse fra bygherren i hvert enkelt tilfælde. 8. <x> 4.8 Undersøgelser Ud fra hensyn til transport og adgangsforhold til tavlens placering fastlægges evt. behov for transportdeling af hver enkelt tavle (se også pkt. 4.11) <x> 4.9 BMS-1526 bips BYB CTS-tavle BA V doc

151 KEjd <Byggesag> <Entreprise> Dato : <Dato> <Beskrivelse> Rev.dato : <Rev. dato> Rev. nr.: <Rev. nr.> 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 5/11 Bygningsdelsbeskrivelse CTS-tavler Materialer og produkter Generelle krav til nye CTS-tavler: 1. Tavler skal indeholde al kraft og svagstrømsudstyr til at styre, regulere og overvåge de tilsluttede anlæg 2. Tavlerne skal indeholde alt nødvendigt hjælpeudstyr til CTS-anlægget f.eks.: Sektionssikringer, motorværn, gruppeafbrydere, kontaktorer, hjælperelæer, CTS-undercentraler, strømforsyninger, HPFI-beskyttet stikkontakt til bærbar PC, klemrækker, sikringer, m.v. 3. Hvis tavlen har en nødforsyning, skal der være nødforsynet lys i tavlen 4. Tavler skal være pladekapslede metaltavler i <x> farve 5. Tavlerne skal have en kapslingsklasse på min. IP3X 6. Alle tavler skal være forsynet med 25 % disponibel plads for hver type område f.eks.: Kabelfelt, DIN-skinner, klemrækker, undercentraler, m.v. 7. Tavler, der står på gulvet, skal være forsynet med en sokkel min. 100 mm. høj. Tavler der er placeret i rum, hvor gulvet er under terræn (f.eks. kælderrum) skal være væghængte tavler med en minimum afstand til gulvet på mm. 8. Der må ikke tilsluttes mere end én ekstern leder pr. klemme. Der må kun anvendes klemmer med 1 lag, dog accepteres 2-lagsklemmer, hvor kun den ene bliver benyttet (f.eks. 24 Vac på øverst og 24 Vdc på nederste). Hvor 2-lagsklemmer anvendes, skal de være solidt sikret fysisk for at modvirke, at de vrider sig. 9. Kabelfelt skal indeholde kabelkanal med låg og tænder, hvor tænderne kan fastholde eksterne kabler 10. Kabeltilgang er i toppen af tavlen. Hvor dette ikke kan lade sig gøre, skal alternative løsninger forinden godkendes af bygherren 11. Der medleveres nødvendigt materiale (f.eks. flange, mv.) til lukning af kabeltilgang i h.t. kapslingsklassen (evt. fugemasse leveres ikke af tavlebyggeren men i stedet af elinstallatøren på byggepladsen) 12. Strømforsyninger til periferikomponenter f.eks. spjældmotorer skal have 50 % disponibel effekt 13. Strømforsyningers tomgangsforbrug må max være 5 % af fuldlast 14. Strømforsyningers nulleder skal være kraftig nok til at forhindre spændingsfald 15. Tavlen må ikke have smeltesikringer over 48 V 16. Hvor udstyr skal betjenes f.eks. gruppeafbrydere, motorværn, m.v. skal tavlen forsynes med afdækning. Dette udstyr skal samles bag separat låge med fingerlukke i lågen. Alt udstyr bag denne låge er lægmandsbetjent. Der er ingen krav om at denne låge skal være gennemsigtig. Ved små tavler (f.eks. under 80 cm. høj x 60 cm. bred) skal det drøftes med bygherren, om dette punkt skal udgå. BMS-1526 bips BYB CTS-tavle BA V doc

152 KEjd <Byggesag> <Entreprise> Dato : <Dato> <Beskrivelse> Rev.dato : <Rev. dato> Rev. nr.: <Rev. nr.> 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 6/11 Bygningsdelsbeskrivelse CTS-tavler 17. Alle elektrotekniske komponenter i CTS-tavlen skal opmærkes i h.t. den elektriske dokumentation. Hvor udstyr skal betjenes (f.eks. gruppeafbrydere, motorværn, m.v.) skal der derudover være fuld referencebetegnelse (ID-kode) samt en klar tekst til brugeren f.eks.: +HK+A113=VE001-VU30, ventilator udsugning. 18. Hvor komponenter kan udskiftes f.eks. stikbensrelæer, skal mærkningen sidde på grundpladen, så den ikke fjernes ved udskiftning af komponenten. 19. Forsiden af tavlen mærkes med: 1) Tavlens nr. 2) Et skilt med Tegninger indlagt bag denne låge. Skiltet anbringes på den låge bag hvilken tavlens elektrotekniske dokumentation findes. 3) Hvis tavlen har flere tilgange, et skilt med teksten: Tavlen har X tilgange. 4) Hvis der er fremmed styrespænding, et skilt med teksten: Fremmed styrespænding fra tavle XXX Skiltene nævnt under 1) og 2) skal være i lysegrå farve med sort skrift Skiltene nævnt under 3) og 4) skal være i gul farve med sort skrift Skiltekvalitet skal være som graverede skilte med teksthøjde min. 6 mm. 20. Indersiden af tavlen mærkes med: 1) Leverandørens egne data. 2) Tavlens elektriske data 3) CTS-entreprenørens skilt for hvem der har idriftsat / ændret tavlen og hvornår incl. entreprenørens unikke projektidentifikation 21. Lige uden for hver tavle skal der etableres netværksstik for tilslutning til BMS netværket. Det skal drøftes med bygherren, om der er behov for et dobbelt netværksstik således, at der er et stik til BMS-entreprenørens bærbare PC. 22. Undercentraler, PLC er, I/O-moduler m.v. skal kunne udskiftes uden at skrueterminaler skal løsnes m.v 23. Kontaktorer og hjælperelæer skal være for 24 Vac spolespænding. Hjælperelæer skal være med stikben og lysdiode for stillingsindikering. Overdragerrelæer skal være med PELV-adskillelse 24. Alle tavler udføres med separat kabelfelt 25. Alle stærkstrømskomponenter placeres om muligt på DIN-skinne 26. Betjeningsmateriel skal placeres min. 500 mm. over færdigt gulv og max mm. over færdigt gulv 27. Målere skal placeres min. 900 mm. over færdigt gulv og max mm. over færdigt gulv 28. Tavlen skal kunne termograferes uden, at tavlen skal afbrydes 29. Tavlen opbygges, så styrestrømssikring(er) kun forsyner styrestrømstransformer/-forsyning, så der er mulighed for senere at forsyne disse kredse med nødforsyning (gælder ikke præfabrikerede tavler) BMS-1526 bips BYB CTS-tavle BA V doc

153 KEjd <Byggesag> <Entreprise> Dato : <Dato> <Beskrivelse> Rev.dato : <Rev. dato> Rev. nr.: <Rev. nr.> 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 7/11 Bygningsdelsbeskrivelse CTS-tavler 30. Klemrækker nummereres således: -1X Effektkredse > 50 V -2X Styrekredse < 50 V -3X Kommunikation -4X Fremmed styrespænding -5X Styrekredse > 50 V 31. Farve på interne tavleledere: Skal være opdelt i forskellige farver for flg. elementer: 400/230 Vac fase 230 Vac nul 230 Vac styreledning (fase og nul) 24 Vac fase 24 Vac nul 24 Vac mellemledning 24 Vdc + 24 Vdc - Undercentral I/O Fremmed spænding Farvevalget skal være ens for alle tavler til samme bygningskompleks 32. Tavler leveres med nødvendige beslag og stativer for fastgørelse til bygningsdele 33. Alle ledningssamlinger skal ske i fastmonterede klemmer 34. Tavler skal udformes således, at visuel inspektion af afbrydermateriel, lederforbindelser, mærkninger, relæindstillinger, mv. er muligt med tavlen under spænding. 35. Kabelfeltet kan være fælles for kraft og svagstrøm, hvis der er en tydelig adskillelse mellem klemmer for henholdsvis kraft og svagstrøm BMS-1526 bips BYB CTS-tavle BA V doc

154 KEjd <Byggesag> <Entreprise> Dato : <Dato> <Beskrivelse> Rev.dato : <Rev. dato> Rev. nr.: <Rev. nr.> 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 8/11 Bygningsdelsbeskrivelse CTS-tavler 4.10 Udførelse Generelle krav til nye CTS-tavler samt ombygning af eksisterende CTS-tavler: 1. For at beskytte tavlernes front skal tavlernes front ved levering være dækket med bobleplast udformet således, at alle låger kan åbnes individuelt. Denne bobleplast skal blive siddende under hele installations- og afprøvningsfasen og indtil afleveringen. Se eksempel på foto B (fra et andet projekt) sidst i denne beskrivelse Papirkopi af tavlens skilte på forsiden skal være klistret fast på ydersiden af bobleplasten, så de er nemt læsbare under installationsfasen. Tavlelåger, der er ridsede eller på anden måde beskadiget skal kasseres 2. Tavler må på intet tidspkt. efterlades åbne a.h.t. byggestøv, m.v. 3. Hvor der anvendes skærmede kabler skal de løse ender af skærmen fastholdes af krympeflex. Se eksempel på foto A (fra et andet projekt) sidst i denne beskrivelse 4. Kabelmærker skal være placeret mellem kabelkanal og klemrække og fuldt synlige og læsbare uden at dække over hinanden. Se eksempel på foto C (fra et andet projekt) sidst i denne beskrivelse. Bemærk at bygherren har en separat standard for kabelmærkning. Kabelmærker er typisk ca. 75 mm. lange. 5. Alle brugte ledere i kabler fra periferiudstyr skal tilsluttes til klemmer med klemmenumre placeret i separat klemrække 6. Tavler skal rengøres grundigt inden funktionsafprøvning og igen inden aflevering 4.11 Mål og tolerancer Nye CTS-tavler: 1. Max tavlebredde fremgår af (projektets tegninger / <x>) 2. Max. tavlehøjde er 215 cm. 3. Tavledybde <x> 4.12 Prøver For nye tavler: Tavlelayout incl. størrelse, opbygning, placering af komponenter, elektriske data, tavletilgang, lågeopdeling, lukketøj, m.v. skal godkendes af bygherren, inden produktionen må igangsættes Arbejdsmiljø <x> 4.14 Kontrol Se udbudskontrolplan 4.15 D&V-dokumentation Kredskema, I/O-liste, forsidetegning, stykliste, vedligeholdsvejledning, CEmærkningsdokumentation, udfyldt kvalitetssikringsmateriale BMS-1526 bips BYB CTS-tavle BA V doc

155 KEjd <Byggesag> <Entreprise> Dato : <Dato> <Beskrivelse> Rev.dato : <Rev. dato> Rev. nr.: <Rev. nr.> 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 9/11 Bygningsdelsbeskrivelse CTS-tavler Foto A: Eksempel på skærmede kabler hvor de løse ender af skærmen fastholdes af krympeflex Foto B: Eksempel på beskyttelse af tavlernes front bobleplast udformet således, at alle låger kan åbnes individuelt BMS-1526 bips BYB CTS-tavle BA V doc

156 KEjd <Byggesag> <Entreprise> Dato : <Dato> <Beskrivelse> Rev.dato : <Rev. dato> Rev. nr.: <Rev. nr.> 4. Bygningsdelsbeskrivelser Side : 10/11 Bygningsdelsbeskrivelse CTS-tavler Foto C: Eksempel på kabelmærker placeret mellem kabelkanal og klemrække og fuldt synlige og læsbare uden at dække over hinanden BMS-1526 bips BYB CTS-tavle BA V doc

157 R:\Projects\GLO\11\ \06_Output\Automatik bygherrestandard\systemkonfiguration\bms-1531 Systemkonfig V vsd Alarmhåndtering BMS Server + BMS terminal / klient Placeret hos ekstern part. Alarm via SMS Alarm via mail INTERNET * NOTE: BMS-entreprenøren har følgende opgaver, når der etableres internet forbindelser for KEjd: Dimensionering Levering af router og switch (for CTS) Føringsveje Kabling Forsyning Anvisning af netværksstik placering (til internet leverandør) Installation (fysisk og elektrisk montage) Opmærkning Idriftsætning Afprøvning og test af internetforbindelsens specifikationer (herunder båndbredde) Dokumentation Internet forbindelsen bestilles af BMSentreprenøren, via KEjd. * Router CTS Switch BMS WEB Brugerflade Separat BMS-netværk. IBI-tavle IBI-tavle CTS-tavle CTS-tavle CTS-tavle (Almindelig standard PC, med standard internet browser) Placeret i Københavns Kommune Københavns Ejendomme Nyropsgade 1, 5. sal 1602 København V Grontmij A/S Granskoven 8, 2600 Glostrup Emne: KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik Systemkonfiguration, løsningsniveau H Skitse Tavlenr.: Filnavn: Placering: Funktion: (Ej relevant) (Se højre margin) (Ej relevant) (Ej relevant) Udarbejdet: CTN/laf Kontr./Godk.: KEjd, And. Kr. Dato: Rev. dato: Projekt nr.: Tegn. nr.: BMS-1531 Blad 1 af 1 Rev. 4

158 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK DOKUMENT EMNE: SERVICEOMFANG DOKUMENT NR.: BMS-1591 D M E christian.hansen@sweco.dk BMS-1591 Serviceomfang V

159 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Teknisk notat KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik Dokument nr.: (Se forside) Dokument emne: (Se forside) Løsningsniveau: H Avanceret Version: 5 1. april 2014 Versionsdato: Projekt: Udarbejdet : KEjd, Jørgen Nielsen, Force, Anders Bojsen-Møller og Grontmij, Christian Hansen. Version 5: Sweco, Dan Ravn Rasmussen Kontrolleret : Version 5: , KEjd, Anders Kristensen Vedlagt : Kopi til : Side 1 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

160 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen. Københavns Ejendomme (KEjd) Tilbudsbetingelser Bygningsautomatik service Område/distrikt/institution: X X X Side 2 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

161 1 INDLEDNING Dette notat beskriver KEjd s ønskede BMS serviceomfang. Bemærk at ordet BMS her skal forstås som bygningsautomatik d.v.s. incl. CTS-, IBI-anlæg, mv. Den præcise definition fremgår af bips basisbeskrivelse for Bygningsautomation LÆSEVEJLEDNING Tekst med rød font er ikke færdig fra KEjds side, eller er hjælpetekst med forklaringer, der slettes inden udsendelse. Tekst med gul baggrund er ændret siden sidste version Tekst i firkant-paranteser [] er hjælpetekst med forklaringer, der slettes inden udsendelse. Der er indsat ekstra sideskift a.h.t. læsbarheden Side 3 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

162 3 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Læsevejledning 3 3 Indhold 4 4 Baggrund 5 5 Serviceomfang, BMS-hovedcentral Hardware Software, backup Alarmkontrol for prioritet 1 alarmer Alarmkontrol for prioritet 2 alarmer 7 6 Serviceomfang, Netværkskomponenter (f.eks. Routere, switches, m.v.) 7 7 Serviceomfang, Undercentraler (selve enheden). 8 8 Serviceomfang, Feltkomponenter Brandalarmsignal fra ABA-, sprinkleranlæg o. lign Brandtermostater, skærpet kontrol Brandtermostater, normal servicetest Røgdetektorer i ventilationsanlæg Frosttermostater Gasalarmer Flow- og energimålere Motorventiler (ekskl. ventiler på radiatorer og kølebafler) Komponenter med spring retur funktion Spjældmotorer (uden spring retur funktion) 11 9 Serviceomfang, reguleringsevne Kontrol af reguleringsevne Definition af step response test Kritiske anlæg Anlægsomfang Serviceomfang Særlig instruks vedr. pumpebrønde og kritiske anlæg generelt Generelle emner Dokumentation Personale Gennemgang efter udført service Udførselstidspkt. for service 16 Side 4 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

163 11.5 Hjælpemidler, adgang, mv Varsling af udførsel Økonomiske forhold Enhedspriser for timer Omkostninger indeholdt i tilbud Transport Tilbuds gyldighedsdato Prisregulering Ekstraarbejder Betalingsbetingelser og fakturering Entreprenørens forpligtigelser Ændringer Overdragelse Valgfrie tillægsoptioner uden for ovennævnte BMS-service Akut hjælp (kun via tlf. og fjernopkobling) Akut hjælp (kun via fysisk tilstedeværelse) Akut hjælp (både via tlf. og fjernopkobling samt fysisk tilstedeværelse) Reservedele 20 4 BAGGRUND BMS-service leverandøren bedes fremsende et tilbud på en ny servicekontrakt baseret de ydelser, der er nævnt i dette notat. Alle ydelser bedes prissat enkeltvis i h.t. punktopdelingen i dette notat. Tilbuddet skal indeholde en summarisk liste over: Alle anlæg Hvert anlægs antal I/O-signaler Hvert anlægs antal buskommunikations-signaler i det pågældende BMS-anlæg. Eksempel (uden forbindelse til det aktuelle projekt): Anlægs-ID: Antal I/O-signaler: Antal bus-signaler: +SK+H3=VEN SK+H4=RAD SK+H4=VVB Side 5 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

164 5 SERVICEOMFANG, BMS-HOVEDCENTRAL 5.1 Hardware De steder hvor KEjd selv ejer BMS hardwaren, udføres der ikke service på selve hardwaren. KEjd rekvirerer hjælp udefra ved specifikt behov. KEjd rekvirerer hardwaren udskiftet med jævne mellemrum. Alle udgifter i forbindelse med ovenstående holdes separat udenfor denne serviceaftale. 5.2 Software, backup Dette er kun relevant de steder, hvor KEjd selv ejer BMS hardwaren. Backup af nødvendig software, så hovedcentral kan genskabes efter f.eks. brand eller tyveri af BMS-server. Bemærk at KEjd er ansvarlig for selv at stille med de fornødne BMS-licenser efter BMS-service leverandørens anvisninger. Dette kontrolleres af begge parter i fællesskab inden 1 service efter denne aftale starter. Backup udleveres til KEjd, desuden skal BMS-service leverandøren selv opbevare en kopi. Dokumentation: Noteres i servicerapport inkl. dato og init. Interval: Årligt 5.3 Alarmkontrol for prioritet 1 alarmer Inden hvert service udpeger BMS-service leverandøren 5 % af alle prioritet 1 alarmer fordelt på forskellige BMS-undercentraler (fra hver sin BMS-tavle) fordelt på så mange bygninger som muligt. (Bemærk at det ikke må være de samme alarmpunkter som de forrige år) Det kontrolleres, at alarmen sendes de rigtige steder hen (hele vejen fra feltkomponent til PC, printer, SMS, eller hvad der nu er aftalt), med den rigtige alarmtekst, evt. følgeordre, m.v. Dokumentation: Udprintet alarmliste "afchekkes" [dato/initaler] for de afprøvede alarmer. Interval: Årligt Side 6 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

165 5.4 Alarmkontrol for prioritet 2 alarmer Inden hvert service udpeger BMS-service leverandøren 5 % af alle prioritet 2 alarmer fordelt på forskellige BMS-undercentraler (fra hver sin BMS-tavle) fordelt på så mange bygninger som muligt. (Bemærk at det ikke må være de samme alarmpunkter som de forrige år) Det kontrolleres, at alarmen sendes de rigtige steder hen (hele vejen fra feltkomponent til PC, printer, SMS, eller hvad der nu er aftalt), med den rigtige alarmtekst, evt. følgeordre, m.v. Dokumentation: Udprintet alarmliste "afchekkes" [dato/initaler] for de afprøvede alarmer. Interval: Årligt 6 SERVICEOMFANG, NETVÆRKSKOMPONENTER (F.EKS. ROUTERE, SWITCHES, M.V.) Der udføres ikke service, da KEjd rekvirerer tilkald efter aftale udefra ved specifikt behov. Alle udgifter i forbindelse med ovenstående holdes separat udenfor denne serviceaftale. Undtagelse: Hvor der findes netværkskomponenter, der kommunikerer via forskellige kommunikationsprotokoller f.eks.: MOD-bus LON BACnet KNX M-bus TCP/IP laves der for hver type netværk 1 kontrol af, om manglende kommunikation giver en alarm. Hvis der f.eks. er 3 separate KNX-netværk, skal der udføres 1 test af alle 3 KNX-netværk. Dokumentation: Noteres i servicerapport inkl. dato og init. Interval: Årligt Side 7 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

166 7 SERVICEOMFANG, UNDERCENTRALER (SELVE ENHEDEN). Der udføres ikke service, da KEjd rekvirerer tilkald efter aftale udefra ved specifikt behov. Alle udgifter i forbindelse med ovenstående holdes separat udenfor denne serviceaftale. Undtagelse: Hvor undercentraler har batteribackup, udskiftes batterier i h.t. fabrikantens anvisninger Dokumentation: Noteres i servicerapport inkl. dato og init. Interval: i h.t. fabrikantens anvisninger Side 8 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

167 8 SERVICEOMFANG, FELTKOMPONENTER 8.1 Brandalarmsignal fra ABA-, sprinkleranlæg o. lign. Hvor disse signaler findes i hele BMS-anlægget, og hvis de skal udløse en given funktionalitet i BMS-anlægget, skal disse afprøves og aftalt funktionalitet kontrolleres. Bemærk at KEjd er ansvarlig for at stille med fornøden assistance (evt. udefra) så hele signalvejen fra alarmgiveren afprøves. Dokumentation: Funktionsbeskrivelser "afchekkes" [dato/initaler] for afprøvede alarmer Interval: Årligt 8.2 Brandtermostater, skærpet kontrol Såfremt der findes brandtermostater tilsluttet BMS-anlægget, udpeger udpeger BMS-service leverandøren 5 % (dog minimum 3 stk.) brandtermostater til skærpet test. (Bemærk at det ikke må være de samme alarmpunkter som de forrige år) Da andre bygherrer har oplevet, at brandtermostaters bimetal er ophørt med at virke, påvirkes bimetallet direkte med en varmekilde (.eks. en varmluftpistol, hvor temperaturen er indstillelig). Hvis nødvendigt udtages brandtermostat af ventilationskanal. Bemærk at denne test ikke går på om, brandtermostaten reagerer indenfor et snævert område (f.eks. +/- 2 C) men, om brandtermostaten reagerer indenfor et rimeligt interval. Dokumentation: Funktionsbeskrivelser "afchekkes" [dato/initaler] for afprøvede alarmer Interval: Årligt 8.3 Brandtermostater, normal servicetest Såfremt der findes brandtermostater tilsluttet BMS-anlægget, udløses alle brandtermostater og aftalt funktionalitet kontrolleres. Dokumentation: Funktionsbeskrivelser "afchekkes" [dato/initaler] for afprøvede alarmer Interval: Årligt 8.4 Røgdetektorer i ventilationsanlæg Alle røgdetektorer kontrolleres i h.t. fabrikantens anvisninger (typisk med en prøvegas) og aftalt funktionalitet kontrolleres. Dokumentation: Funktionsbeskrivelser "afchekkes" [dato/initaler] for afprøvede alarmer Interval: Årligt Side 9 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

168 8.5 Frosttermostater Alle frosttermostater i hele BMS-anlægget udløses med kuldespray og aftalt funktionalitet kontrolleres. Kontrol af frosttermostat må gerne deles op i 2 dele: Kontrol af selve termostaten inkl. signal til undercentral med kuldespray på stoppet anlæg. Kontrol af frost funktionaliteten ved forcering af frostindgang på kørende anlæg Dokumentation: Funktionsbeskrivelser "afchekkes" [dato/initaler] for afprøvede alarmer Interval: Årligt (udføres i september måned) 8.6 Gasalarmer Såfremt der i hele BMS-anlægget findes gas-følere og/eller -detektorer til personbeskyttelse (ikke komfort) f.eks. ammoniak-alarm, CO- og CO 2- alarmer afprøves disse med prøvegas i korrekt koncentration og aftalt funktionalitet kontrolleres. OBS: Omfanget inkluderer ikke de gasfølere, som arbejdstilsynet har krævet installeret, da disse skal serviceres af certificeret personel. Dokumentation: Funktionsbeskrivelser "afchekkes" [dato/initaler] for afprøvede alarmer Interval: Årligt 8.7 Flow- og energimålere Der udføres ikke service på målere tilsluttet BMS-anlægget. KEjd rekvirerer hjælp udefra ved specifikt behov. Hvor målere har batterier, udskiftes batterier i h.t. fabrikantens anvisninger. Udskiftningen foretages af KEjd eller anden ekstern partner 8.8 Motorventiler (ekskl. ventiler på radiatorer og kølebafler) Alle motorventiler i hele BMS-anlægget kontrolleres for korrekt funktion mellem motor og ventil i begge yderstillinger. Rørsamlinger og pakdåse kontrolleres for utætheder Dokumentation: Udprintet hovedcentralbillede "afchekkes" [dato/initaler] for hver afprøvet komponent Interval: Årligt Side 10 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

169 8.9 Komponenter med spring retur funktion Alle komponenter i hele BMS-anlægget, der har spring return funktion f.eks. spjældmotorer, m.v. kontrolleres for korrekt spring return funktion. Undtagelse: Komponenter der er omfattet af Bygningsreglementets krav i h.t. DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Disse komponenter kontrolleres via en separat aftale. Dokumentation: Udprintet hovedcentralbillede "afchekkes" [dato/initaler] for hver afprøvet komponent Interval: Årligt 8.10 Spjældmotorer (uden spring retur funktion) Kontrol af spjældmotorer for korrekt funktion mellem motor og spjæld i begge yderstillinger foretages ikke under BMS-service. Udføres af anden serviceentreprenør. Side 11 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

170 9 SERVICEOMFANG, REGULERINGSEVNE 9.1 Kontrol af reguleringsevne Baggrund: Bygningsautomatikanlægget skal i størst muligt omfang bruges til at afdække om der er fejl og/eller mangler i de samlede installationer f.eks. varme, ventilation, køling, automatik, mv. Det kan f.eks. dreje sig om tilstoppede snavssamlere, defekte pumper, manglende og/eller ustabil varme- eller køleforsyning, fejlindstillinger, fejlbetjeninger, kabelbrud, defekte spjæld, og meget mere. Fremgangsmåde: Hvor der findes reguleringskredse f.eks.: Ventilationsanlæg, temperaturregulering, indblæsning Ventilationsanlæg, trykregulering, indblæsning Ventilationsanlæg, trykregulering, udsugning Radiatorblandesløjfe, temperaturregulering, fremløb M.v. Udføres en step response test af hver reguleringskreds for at eftervise reguleringsevnen. Omfang: 1/3 af samtlige reguleringskredse testes hvert år således at alle reguleringskredse er blevet testet i løbet af 3 år. Bemærk at omfanget kun er selve testen. Udbedring af evt. fejl i BMSanlæggets regulering aftales separat. Hvor manglende reguleringsevne skyldes faktorer udenfor BMS-anlægget gøres KEjd opmærksom på dette. Bemærk at KEjd er ansvarlig for selv at oprette/rekvirere fornødne logninger og lograpporter i BMS-anlægget forinden efter BMS-service leverandørens anvisninger Alle udgifter i forbindelse med opretning af logninger holdes separat udenfor denne serviceaftale. Dokumentation: Den resulterende step-response kurve skrives ud i farver og påføres fuld reference betegnelse (ID-Kode) og [dato/initaler] Interval: Årligt Side 12 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

171 9.2 Definition af step response test For at undgå misforståelser og fejl beskrives step response tests her: Definition (fra bips beskrivelsesværktøj B1.460): Step response test defineres som en test af reaktions- og reguleringsevnen ved en springfunktion (ændring) på setpunktet. Udføres således for en PI-regulator på et ventilationsanlæg: Reguleringen skal være i ro, og målt værdi skal være lig med setpunkt uden pendlinger. Setpunkt ændres pludseligt (f.eks. setpunkt for indblæsningstemperatur fra 19 til 22 C) Målt værdi skal herefter falde hurtigt til ro hurtigst muligt og være lig med det nye setpunkt. Typisk tillades et (begrænset) oversving, et mindre undersving samt et lille oversving, inden måleværdien skal være i ro og lig med det nye setpunkt. Setpunktet stilles herefter tilbage igen, og reguleringen observeres som ovenfor således, at reguleringsstabiliteten dokumenteres både ved øget og sænket setpunkt Ved vurderingen af resultatet skal der tages hensyn til, hvilke aktuatorer, reguleringssløjfen har aktiveret. Step-response på en blandesløjfe til et ventilationsanlæg udført om vinteren vil typisk ikke kunne bruges til at verificere, at reguleringssløjfen kan styre sin køleventil forsvarligt. Step-respons udført om sommeren vil ikke give et relevant billede af reguleringssløjfens samspil med varmeventilen. Særlig retningslinier for rumtemperaturreguleringer: Pga. rumtemperaturens træghed skal step response test blot dokumenterer at: Alle følere og ventiler er rigtigt forbundet, og ikke byttet om Alle radiatorer og kølebafler/vav-spjæld virker og er udluftet Side 13 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

172 10 KRITISKE ANLÆG 10.1 Anlægsomfang 10.2 Serviceomfang KEjd har defineret følgende anlæg som kritiske: [Her indsættes KEjd s kritiske anlæg f.eks.:] Hovedvarmeveksleranlæg Varmtvandsproduktion Pumpebrønde (se særlig beskrivelse nedenfor) Vejrstation: Kun udetemperatur samt nedbørsdetektor BMS-server (kun hvis denne eksisterer hos KEjd) For alle anlæg defineret som kritisk udføres: Kontrol af alle prioritet 1 alarmer. Dokumentation: Som afsnit Alarmkontrol for prioritet 1 alarmer Kontrol af alle motorventiler. Dokumentation: Som afsnit Motorventiler Kontrol af al funktionalitet i h.t. funktionsbeskrivelse. Dokumentation: Funktionsbeskrivelser "afchekkes" [dato/initaler] for afprøvede alarmer. Kontrol af reguleringsevne (se detaljer i separat afsnit) Dokumentation: Som afsnit Kontrol af reguleringsevne. Kontrol af alarmsetpunkter. Hvis der mangler alarmsetpunkter på kritiske anlæg, skal entreprenøren gøre KEjd opmærksom på dette. Etablering af alarmpunktet betales separat udenfor denne serviceaftale. Interval: Årligt 10.3 Særlig instruks vedr. pumpebrønde og kritiske anlæg generelt Hvis alarmsignal til BMS ikke eksisterer, ikke fungerer, el. lign. kontaktes KEjd for opretning. Alle udgifter i forbindelse med ny-etablering, mangeludbedring, m.v. holdes separat udenfor denne serviceaftale. Side 14 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

173 11 GENERELLE EMNER 11.1 Dokumentation Efter udført service fremsendes en samlet servicerapport inkl.: Dokumentation for udførte tests Testresultater Anbefalinger til KEjd Øvrige observationer M.m. Servicerapport inkl. alle bilag fremsendes indscannet i pdf-format til: KEjd s driftsansvarlige på stedet KEjd s driftstekniker pr. mail Personale KEjd udpeger en bruttoliste over servicepersonale, der godkendes af KEjd til at udføre planlagt service: [Fornavn Efternavn] [Fornavn Efternavn] BMS-service leverandøren kommer med et oplæg til ovenstående liste For planlagte service må servicebesøg må ikke splittes op i mindre dele end 4 timer ad gangen (excl. kørsel). For planlagte service skal minimum de første 10 arbejdsdage udføres af samme person. Servicen skal være afsluttet senest 20 kalenderdage efter opstart Gennemgang efter udført service Efter udført service gennemgås den fremsendte servicerapport med fagforvaltningens eller KEjd s driftsansvarlige på stedet ved personligt fremmøde af den udførende servicetekniker. Tiden for denne gennemgang betales separat udenfor denne serviceaftale, timetaksten fremgår af afsnittet Enhedspriser for timer. Inden gennemgangen skal BMS-service leverandøren have fremsendt et tilbud på udbedring af de fejl, som BMS-service leverandøren kan udbedre alene. Tilbuddet skal være opdelt for hver type fejl. Side 15 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

174 11.4 Udførselstidspkt. for service Med mindre andet specifikt er oplyst under hvert punkt gælder følgende: Varmecentral: Oktober Alle øvrige: Januar - februar 11.5 Hjælpemidler, adgang, mv. KEjd sørger for: Fysisk adgang, nøgler, adgangskort, mv., hvor dette er nødvendigt. At fysisk adgang til alle nødvendige tekniske anlæg, tavler, mv. er mulig Komplet teknisk dokumentation for de anlæg, som serviceentreprenøren IKKE selv har etableret Adgang til at stoppe anlæg, hvor dette er nødvendigt for service Tidspunkt fastsættes af KEjd (så vidt muligt men ikke altid i arbejdstiden 11.6 Varsling af udførsel. Entreprenørens medarbejdere skal varsle udførsel af serviceopgaver minimum 2 arbejdsdage i forvejen til KEjd s driftsansvarlige på stedet. Side 16 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

175 12 ØKONOMISKE FORHOLD 12.1 Enhedspriser for timer Tilbud skal indeholde enhedspriser for følgende ydelser: Timeart: Kr. pr. time i normal arbejdstid (excl. moms) Projektleder Konstruktør Programmør Servicetekniker Normal arbejdstid er mandag fredag kl 06 og 18 Overtidstakster kan max. udgøre: Mandag fredag: Første 3 timer: Normal timepris + 50 % Mandag fredag: Efterfølgende timer: Normal timepris % Lørd-, søn- og helligdag: Normal timepris % Ovenstående priser vil blive anvendt på serviceopgaver samt almindelige ændringsprojekter og er gældende indtil serviceaftalen opsiges af en af parterne 12.2 Omkostninger indeholdt i tilbud Alle omkostninger til arbejdets udførsel skal være indeholdt i tilbuddets timepriser f.eks.: Alle former for stiger, stilladser, sikkerhedsudstyr, værktøj, måleinstrumenter, mv. Kørsel, startgebyr (excl. akut hjælp nævnt i separat punkt), parkering, mv. Administration, kvalitetsstyring og kontrol, Komplet teknisk dokumentation (Dog kun for de anlæg, som serviceentreprenøren selv har etableret) 12.3 Transport Transportafstande, -tid, mv. beregnes fra BMS-service leverandørens kontoradresse i Hovedstadsområdet (kan max. udgøre 25 km. hver vej) og ikke fra den enkelte medarbejders bopæl el. lign Tilbuds gyldighedsdato Ved tilbud på servicekontrakter til nybyggerier skal alle priser være gældende på datoen for det udførte og afleverede byggeprojekt. Ved tilbud på servicekontrakter til eksisterende byggerier aftales ikrafttrædelsesdato separat. Side 17 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

176 12.5 Prisregulering Den tilbudte pris er fast er en fast pris i de første 12 måneder efter kontraktindgåelsen. 12 måneder efter kontraktindgåelsen reguleres prisen i h.t. det gældende prisindeks Danmarks statistik, nettoprisindeks Regulering sker i h.t. reglerne i Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder 12.6 Ekstraarbejder Akutte ekstraarbejder op til kr eksklusiv moms: Hvis der under service konstateres behov for akutte ekstraarbejder op til kr eksklusiv moms, som er nødvendige for at opnå normal drift, kan disse arbejder umiddelbart igangsættes. Ekstraarbejderne skal faktureres særskilt på eget rekvisitionsnummer, som rekvireres direkte fra KEjd s driftsansvarlige tilknyttet den aktuelle bygning. Akutte ekstraarbejder over kr eksklusiv moms: Ekstraarbejder eller levering af materialer over kr eksklusiv moms udføres kun ifølge skriftlige aftaler med KEjd s driftsansvarlige tilknyttet den aktuelle bygning og afregnes i h.t. tilbudt pris for variable ydelser. Tilkøb af ekstraarbejder skal ske på særskilt paradigme, som kan rekvireres hos KEjd Betalingsbetingelser og fakturering Betalingsbetingelser er 30 dage netto. Betaling for service faktureres månedsvis bagud i takt med den udførte service for de enkelte bygninger. Aftalte ekstraarbejder faktureres særskilt. Begæring om udbetalinger skal fremsendes til bygherren som E-fakturering. EAN nr. [ ], sagsnavn, rekvisitionsnummer og KEjds driftsteknikers navn påføres fakturaen. Fakturaer på a conto beløb og aftalesedler skal sendes særskilt. Følgende procedure er gældende: 1. Entreprenøren stiler regningen til bygherre og sender den via Læs Ind-bureau samt en kopi af fakturaen som pdf fil til KEjd s driftstekniker. 2. KEjd s driftstekniker anviser regningen ved at påføre den dato, stempel og underskrift. Rekvisitionsnummer kontrolleres af KEjd s driftstekniker. 3. Hvorefter KEjd modtager den pr. web betaling og betaler, når den anviste regning modtages fra rådgiver. Bygherren betaler ikke gebyr eller andre omkostninger forbundet med E- fakturering. Side 18 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

177 Såfremt fakturaen er mangelfuld, rykkes betalingsfristen tilsvarende Entreprenørens forpligtigelser BMS-service leverandøren forpligtiger sig til i hele kontraktperioden at have tegnet en sædvanlig ansvarsforsikring for skader for hvilke, der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren og dennes medarbejdere har pligt til at skriftligt informere KEjd s kontaktperson om skader eller defekter, som konstateres under udførelse af en opgave. Entreprenøren og dennes medarbejdere skal rette sig efter de regler og normer for sikkerhed og sundhed, som gælder på bygherres leveringssteder. Entreprenøren og dennes medarbejdere skal følge bygherres leveringssteders aktuelle regler og politikker angående f.eks. rygning, alkohol og brug af radio- og mobiltelefon, parkeringsregler, regler for varmt arbejde, mv. Entreprenørens medarbejdere skal på bygherres ellers dennes leveringssteds foranledning kunne legitimere sig Ændringer Serviceaftalen skal specificere pris og timetal således, at en bygherre ved et servicebesøg kan vælge at konvertere nogle af timerne til andre frit valgte serviceydelser. Eksempel: Et ventilationsanlæg er lige blevet ombygget og har derfor ikke behov for service, men til gengæld har bygherren nogle problemer med et lysstyringsanlæg et andet sted KEjd kan ændre omfanget af alle ydelser i op og nedadgående retning efter KEjd s skiftende behov ved simpel forholdsregning i forhold til de aftalte ydelser og enhedspriser Overdragelse BMS-service leverandøren kan ikke overdrage serviceaftalen til tredje part uden KEjd s skriftlige samtykke. KEjd kan til enhver tid overdrage hele eller dele af serviceaftalen til tredje part. Varslingsfrist er 30 kalenderdage. Side 19 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

178 13 VALGFRIE TILLÆGSOPTIONER UDEN FOR OVENNÆVNTE BMS-SERVICE 13.1 Akut hjælp (kun via tlf. og fjernopkobling) I forbindelse med BMS-nedbrud på anlæg benævnt som kritiske ønsker KEjd at udbedring er igangsat af BMS-service leverandøren i løbet af 8 timer (både inden for og uden for normal arbejdstid) efter, at KEjd har rekvireret hjælpen. Ydelsen indeholder kun det samlede årlig gebyr, selve timeforbruget faktureres efter medgået tid i h.t. gældende timesatser Akut hjælp (kun via fysisk tilstedeværelse) I forbindelse med BMS-nedbrud på anlæg benævnt som kritiske ønsker KEjd at udbedring er igangsat af BMS-service leverandøren i løbet af 8 timer (både inden for og uden for normal arbejdstid) efter, at KEjd har rekvireret hjælpen. Ydelsen indeholder kun det samlede årlig gebyr, selve timeforbruget faktureres efter medgået tid i h.t. gældende timesatser Akut hjælp (både via tlf. og fjernopkobling samt fysisk tilstedeværelse) I forbindelse med BMS-nedbrud på anlæg benævnt som kritiske ønsker KEjd at udbedring er igangsat af BMS-service leverandøren i løbet af 8 timer (både inden for og uden for normal arbejdstid) efter, at KEjd har rekvireret hjælpen. Ydelsen indeholder kun det samlede årlig gebyr, selve timeforbruget faktureres efter medgået tid i h.t. gældende timesatser Reservedele Levering af alle former for reservedele (ekskl. software nævnt under hovedcentral) er uden for denne serviceaftale Reservedele købes til listepriser med (?) % i rabat. BMS-service leverandøren kommer med et oplæg til ovenstående rabatsats Hvor der findes alternative produkter med samme kvalitet, funktionalitet, m.v., til en billigere pris er KEjd interesseret i at købe disse. p Side 20 af 21 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1591 Serviceomfang V

179 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK DOKUMENT EMNE: UDSKIFTNING AF CTS UNDERCENTRALER DOKUMENT NR.: BMS-1595 Fil: BMS-1595 Udskiftning af UC V Sweco Danmark A/S

180 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Teknisk notat KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik Dokument nr.: (Se forside) Dokument emne: (Se forside) Løsningsniveau: H Avanceret Version: Versionsdato: Projekt: Udarbejdet Kontrolleret : Christian Hansen/Laf Version 2: Sweco, Dan Ravn Rasmussen : Version 2: KEjd, Anders Kristensen Vedlagt : Kopi til : 1 NOTATINDHOLD Dette notat indeholder et oplæg til KEjds standard omfangsbeskrivelse i forbindelse med udskiftning af bygningsautomatik undercentraler (UC). Læsevejledning: Tekster med gul baggrund er tekster, der er ændret siden sidste version. Notatet bør derfor skrives ud i farver For at lette overblikket er der indskudt ekstra sideskift Side 1 af 4 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1595 Udskiftning af UC V

181 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Notatindhold Indholdsfortegnelse Indledning Anvendelsesområde Udskiftning af undercentraler Genanvendelse Ny leverance omfatter Brugerflade Brugeruddannelse Løbende forbedringer og versionsstyring Ansvarlige Spørgsmål og forbedringsforslag INDLEDNING KEjds bygningsmasse har en række bygningsautomatik-anlæg til styring af varme, ventilation, m.v. Dette dokument anviser CTS-entreprenørens arbejdsomfang, når en eller flere bygningsautomatik-undercentraler på et CTS-anlæg er defekt og skal udskiftes. 4 ANVENDELSESOMRÅDE Disse regler finder anvendelse på: Alle bygninger der har et CTS-anlæg og hvor entreprenørens mangelafhjælpningsperiode er afsluttet Side 2 af 4 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1595 Udskiftning af UC V

182 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 5 UDSKIFTNING AF UNDERCENTRALER 5.1 Genanvendelse Følgende punkter udføres i forbindelse med udskiftning af undercentraler. I forbindelse med udskiftning af eksisterende UC genanvendes følgende: a. ID-Koder b. Tavler c. El-installationer d. CTS komponenter e. Opmærkning (Komponent- og Kabel opmærkning) f. Brugerrettigheder Forudsat at ovenstående er udført korrekt i henhold til gældende lovgivning på opførselstidspunktet. 5.2 Ny leverance omfatter 5.3 Brugerflade I forbindelse med udskiftning, af eksisterende UC udføres følgende iht. KEjds gældende bygherrestandard for bygningsautomatik: a. Eksisterende UC demonteres b. Dokumentation udføres som til et nyt anlæg c. Nye UC monteres d. Nye UC programmer udarbejdes e. Nye HC billeder udarbejdes f. Nye logninger oprettes g. Nye lograpporter oprettes h. Nye alarmer oprettes Kvalitetssikring af nye leverancer: I forbindelse med udskiftning, udarbejdes kvalitetssikring iht. KEjds gældende bygherrestandard for bygningsautomatik (se udbudskontrolplan i bips arbejdsbeskrivelse. ARB). Netværkskontrol, uddybning af omfang: Kun de netværkssegmenter, hvor der er udskiftet komponenter eller sket ændringer i software. Test skal afdække om, der er for mange kollisioner og tilstrækkelig båndbredde Test varighed er 1 t. Det aftales hver gang, hvor HC billede skal ligge (softwaremæssigt) / præsenteres. Side 3 af 4 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1595 Udskiftning af UC V

183 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 5.4 Brugeruddannelse Der afholdes ikke ny brugeruddannelse 6 LØBENDE FORBEDRINGER OG VERSIONSSTYRING 7 ANSVARLIGE Disse regler tilpasses løbende til KEjds behov, den tekniske udvikling, m.v. Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for disse regler: Drift & Service, Jørgen Nielsen Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for at kvalitetssikre disse regler: Drift & Service, Jørgen Nielsen 8 SPØRGSMÅL OG FORBEDRINGSFORSLAG Spørgsmål og forbedringsforslag til disse retningslinjer kan rettes til: Drift & Service, Jørgen Nielsen Side 4 af 4 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1595 Udskiftning af UC V

184 Note: 1. Symboler i h.t. bips tegningsstandarder C203, del 5 og 7, 2007 ANLÆGSEKSEMPEL: Til/fra VVB -TF01 -TF02 SK: SK AI DI AU DU Forsyning = M-BUS = MODBUS = KNX = LON = LAN El-tavle 1 SK 7 AI 1 DI 2 AU - DU KEjd / Bygherrestandard Adresse 1 Adresse 2 -TUD01 TT -TR03 TT FS TT TT Kwh TT M-bus Til separat entreprise Emne: -MVV01 M -MVV02 M Varmecentral, Vekslere Processkema -TR02 TT -TR01 TT TT -PA01 PS Tavlenr.: Filnavn: Placering: Funktion: =CTS =VV01 M Hz Hz -PV01 Se højre margin Udarbejdet: Kontr./Godk.: KEjd, JONIEL Dato: Rev. dato: Forbrugere NSN Projekt nr.: Tegn. nr.: Blad -PDA01 PT 1 af 1 Reserveret til spec. entrep.info Rev. BMS-1611_1 2 R:\Projects\GLO\11\ \06_Output\Automatik bygherrestandard\processkemaer\bms-1611_1 Varmeanlæg vsdx

185 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard: Bygningsautomatik, anlægseksempel. OBS: Tekstboks fjernes ved brug. KEjd Funktionsbeskrivelse CTS, bygningsautomatik Vekslerstyring

186 Indholdsfortegnelse: 1. Dokument- og tegningshenvisning: Betjening: Driftsformskema: Drift: Temperaturstyring: Pumpestyring: Trykregulering pumpe: Drifttimetælling: Motionering: Energimålere: Alarmliste:... 5 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1611_2 bygherrestd funk beskr Veksler Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Varmecentral, Vekslere Placering: Funktion: =VV01 Vers. (udg./dato/init): 1B/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Rev. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1611_2 Side: 2 af 5

187 1. Dokument- og tegningshenvisning: Se bl.a.: Anlæggets tilhørende processkema (tegningsnr. fremgår af tegningslisten) 2. Betjening: Anlægget betjenes via en softwareomskifter på betjeningsterminalens anlægsbillede. For hver veksler findes en softwareomskifter med flg. stillinger: Stop: CTS: Konstant Drift: Anlægget er konstant i driftsform Stop Anlægget skifter automatisk driftsform Anlægget er konstant i driftsform Drift 3. Driftsformskema: Prioritet: 1 2 Driftsform: Drift Stop Signalart: Signal-ID: Signaltype: Motorventil, -MVV01 AU R 0 % varme Motorventil, -MVV02 AU R 0 % varme Pumpe, varme -PV01 DU S 0 Signaturforklaring: AU R: Regulerer X: X % åben S: Styret efter behov DU: 0: Stop 1: Drift L: Lukket Å: Åben S: Styret efter behov 4. Drift: Anlæggets drift er behovsstyret af de forsynede blandesløjfer/ anlæg. 5. Temperaturstyring: Fremløbstemperaturen -TF02 reguleres af en PI-regulator, der styrer ventilerne MVV01 og MVV02. Temperaturreguleringen er en modulerende regulering: Varmetilførsel: Sommerventil -MVV02 (lille) Varmetilførsel: Vinterventil -MVV01 (stor) Der skal være mulighed for at vælge mellem: Fast fremløbstemperatur: 65 C (indstillelig) Variabel fremløbstemperatur, hvor setpunktet bestemmes af behovet fra blandesløjfer (inkl. ventilationsvarmeflader) med min. og maks. indstillinger iht. kurve. Beregning af behovet skal kunne dæmpes. Når reguleringsventilen på den mest forbrugende blandesløjfe/ventilationsvarmeflade åbner mere end 90% (indstillelig) hæves setpunktet for fremløbstemperaturen TF02 tilsvarende. Når det største forbrug er mindre end 50% (indstillelig) sænkes setpunktet tilsvarende som vist på kurve: Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1611_2 bygherrestd funk beskr Veksler Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Varmecentral, Vekslere Placering: Funktion: =VV01 Vers. (udg./dato/init): 1B/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Rev. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1611_2 Side: 3 af 5

188 Setpunkt for fremløbstemperatur [ C] Max. reguleringsventil [%] Returbegrænsning : Ingen 6. Pumpestyring: Ved driftsform Drift er pumpen PV01 i drift. Ved skift til driftsform Stop via behovsstyringen, kører pumpen PV01 med et efterløb på 5 minutter. (indstillelig). 7. Trykregulering pumpe: Differenstrykket ved PDA01 mellem frem- og returløbet i distributionskredsen, reguleres af en PI-regulator, der styrer pumpens PV01 omdrejningstal. Ved faldende tryk øges omdrejningstallet. Setpunktet for differenstrykket er: 0,4 Bar (indstillelig). 8. Drifttimetælling: Der tælles drifttimer på alle digitale udgange, hvor der er startsignaler til ventilatorer og pumper. Hvor ventilatorer og pumper evt. startes via seriel kommunikation tælles drifttimer via disse startsignaler Alarmgrænser er individuelt indstillinger for hvert signal. (Default er der ikke indlagt et aktuelt tal som grænse) Desuden er der drifttimetælling for hver enkelt driftsform (f.eks. Stop, Drift ) Der er ingen alarmgrænser for disse drifttimetællinger. 9. Motionering: Pumpe motioneres en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis den ikke er i drift på dette tidspkt. Ventiler motioneres % en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis de ikke er i drift på dette tidspunkt. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1611_2 bygherrestd funk beskr Veksler Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Varmecentral, Vekslere Placering: Funktion: =VV01 Vers. (udg./dato/init): 1B/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Rev. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1611_2 Side: 4 af 5

189 10. Overvågende følere: Følgende følere er udelukkende overvågende: Fremløb varme -TF01 Returløb varme -TR01 Returløb varme -TR02 Anlægstryk -PA Energimålere: Vær opmærksom på at de i processkemaet viste energimålere ikke er tilsluttet CTS-anlægget. 12. Alarmliste: Alarmtype ID-kode Alarmforsinkelse [J/N], Driftsbetinget alarm [J/N] Faste eller Flydende alarmgrænser Temperaturføler fremløb -TF02 J J Flydende +/- 5 Differenstrykføler -PDA01 J J Flydende +/- 0,1 Anlægstryk -PA01 J N Fast Cirkulationspumpe, fejl -PV01 J J - Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1611_2 bygherrestd funk beskr Veksler Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Varmecentral, Vekslere Placering: Funktion: =VV01 Vers. (udg./dato/init): 1B/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Rev. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1611_2 Side: 5 af 5

190 Note: 1. Symboler i h.t. bips tegningsstandarder C203, del 5 og 7, OBS: Ved flere parallelle anlæg er denne føler fælles. 3. Placeret i det rum, hvor varmeanlægget er svagest. ANLÆGSEKSEMPEL: Frem -TF01 -PV01 -TF02 Forsyning TT TT M TT Forbrugere SK: = KNX = LON = LAN El-tavle SK AI DI AU DU Retur = M-BUS = MODBUS - SK 6 AI 1 DI 1 AU 1 DU KEjd / Bygherrestandard Adresse 1 Adresse 2 -TUD01 TT FS TT Kwh M-bus Til separat entreprise -TR02 TT Emne: 2) Radiatorblandesløjfe Kantine, vest Processkema -MVV01 M Tavlenr.: Filnavn: Placering: Funktion: -TR01 TT =CTS43 Se højre margin =RAD02 Udarbejdet: Kontr./Godk.: Kejd, JONIEL Dato: Rev. dato: NSN Projekt nr.: Tegn. nr.: Blad -TRU01 TT 3) 1 af 1 Reserveret til spec. entrep.info Rev. BMS-1612_1 2 R:\Projects\GLO\11\ \06_Output\Automatik bygherrestandard\processkemaer\bms-1612_1 Radiatorblandesløjfe vsdx

191 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard: Bygningsautomatik, anlægseksempel. OBS: Tekstboks fjernes ved brug. KEjd Funktionsbeskrivelse CTS, bygningsautomatik Radiatorblandesløjfe Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1612_2 bygherrestd funk beskr Blandesløjfe Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Radiatorblandesløjfe Kantine, vest Placering: Funktion: RAD02 Vers. (udg./dato/init): 1E/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1612_2 Side: 1 af 5

192 Indholdsfortegnelse: 1. Dokument- og tegningshenvisning: Betjening: Driftsformskema: Tidsstyring: Sommerstop: Temperaturregulering: Drifttimetælling: Motionering: Overvågende følere: Indregulerings parametre: Energimålere: Alarmliste:... 5 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1612_2 bygherrestd funk beskr Blandesløjfe Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Radiatorblandesløjfe Kantine, vest Placering: Funktion: RAD02 Vers. (udg./dato/init): 1E/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1612_2 Side: 2 af 5

193 1. Dokument- og tegningshenvisning: Se bl.a.: Anlæggets tilhørende processkema (tegningsnr. fremgår af tegningslisten) 2. Betjening: Anlægget betjenes via driftsomskifter, der er placeret på anlæggets skærmbillede. Driftsomskifteren har følgende stillinger: Stop: CTS: Konstant dagdrift: Konstant natdrift: Anlægget er konstant i driftsform Stop Anlægget skifter automatisk driftsform Anlægget er konstant i driftsform Dagdrift Anlægget er konstant i driftsform Natdrift 3. Driftsformskema: Signalart: Motorventil, varme Pumpe, varme Prioritet: Driftsform: Dagdrift Natdrift Sommerstop Stop Signal- Signaltype: ID: -MVV01 AU R R L L -PV01 DU Signaturforklaring: AU R: Regulerer X: X % åben S: Styret efter behov DU: 0: Stop 1: Drift L: Lukket Å: Åben S: Styret efter behov 4. Tidsstyring: Tidsprogrammet skifter automatisk mellem driftsformerne Dagdrift og Natdrift Optimalstart: Anlægget har optimeret start, således at påbegyndelse af varmetilførslen fremskyndes til et kalkuleret og tidligere tidspunkt end tidsstyringen skifter til dagdrift, for at ønsket rumtemperatur er opnået ved start af dagdrift. Optimeret starttidspunkt udregnes ud fra: Rumtemperatur, ønsket rumtemperatur f.eks. 21 C (indstillelig), udetemperatur og anlæggets erfaringsdata. Optimalstart kan fravælges på anlægsbilledet. OBS: vær opmærksom på at optimalstart kræver en eller flere repræsentative rumtemperaturfølere. 5. Sommerstop: Anlægget skifter til driftsform Sommerstop, når gennemsnitsværdien af udetemperaturen (opsamles hvert 15. minut) over en periode på 24 timer overstiger f.eks. 17 C (indstillelig). Når gennemsnittet af udetemperaturen atter falder under grænsen for sommerstop fratrukket f.eks. 2 C, (indstillelig), skifter driftsformen til den i af tidsprogrammet bestemte driftsform. Både den aktuelle udetemperatur og gennemsnitsværdien for udetemperaturen vises på skærmbilledet. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1612_2 bygherrestd funk beskr Blandesløjfe Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Radiatorblandesløjfe Kantine, vest Placering: Funktion: RAD02 Vers. (udg./dato/init): 1E/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1612_2 Side: 3 af 5

194 6. Temperaturregulering: Setpunktet for fremløbstemperaturen beregnes af separate kurver for driftsformerne dagdrift og natdrift. Dagdrift: Natdrift: Beregnet setpunkt for fremløbstemperaturen -TF02, kurvestyres (3 knæk) efter udetemperaturen. Det beregnede setpunkt begrænses til kurvens yderpunkter. Fremløbstemperaturen -TF02 reguleres af en PI-regulator, der styrer ventilen, -MVV01. Ved øget varmebehov åbnes ventilen modulerende. Beregnet setpunkt for fremløbstemperaturen -TF02, kurvestyres (3 knæk) efter udetemperaturen. Det beregnede setpunkt begrænses til kurvens yderpunkter. Fremløbstemperaturen -TF02 reguleres af en PI-regulator, der styrer ventilen, -MVV01. Ved øget varmebehov åbnes ventilen modulerende Returbegrænsning : Ingen 7. Drifttimetælling: Der tælles drifttimer på alle digitale udgange, hvor der er startsignaler til pumper. Hvor pumper evt. startes via seriel kommunikation tælles drifttimer via disse startsignaler Alarmgrænser er individuelt indstillinger for hvert signal. (Default er der ikke indlagt et aktuelt tal som grænse) Desuden er der drifttimetælling for hver enkelt driftsform (f.eks. Stop, Dagdrift, Natdrift mv.) Der er ingen alarmgrænser for disse drifttimetællinger. 8. Motionering: Pumpen motioneres en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis den ikke er i drift på dette tidspunkt. Ventilen motioneres % en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis den ikke er i drift på dette tidspunkt. 9. Overvågende følere: Følgende følere er udelukkende overvågende: Fremløb varme -TF01 Returløb varme -TR01 Returløb varme -TR Indregulerings parametre: Ud fra de vigtigste brugerindstillelige parametre noteres indreguleringsværdier med fast sort tekst på skærmbillede. 11. Energimålere: Vær opmærksom på at de i processkemaet viste energimålere ikke er tilsluttet CTS-anlægget. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1612_2 bygherrestd funk beskr Blandesløjfe Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Radiatorblandesløjfe Kantine, vest Placering: Funktion: RAD02 Vers. (udg./dato/init): 1E/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1612_2 Side: 4 af 5

195 12. Alarmliste: Alarmtype ID-kode Alarmforsinkelse [J/N], Temperaturfølere: -TF01 -TF02 -TR01 -TR02 -TRU01 -TUD01 J J J J J J Driftsbetinget alarm [J/N] J N N N N N Faste eller Flydende alarmgrænser Flydende Fast Fast Fast Fast Fast OBS: kun alarm for aktuel værdi -TUD01 Pumpefejl -PV01 N N - Softwareomskifter i stilling Stop -- N Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1612_2 bygherrestd funk beskr Blandesløjfe Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Radiatorblandesløjfe Kantine, vest Placering: Funktion: RAD02 Vers. (udg./dato/init): 1E/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1612_2 Side: 5 af 5

196 Note: 1. Symboler i h.t. bips tegningsstandarder C203, del 5 og 7, 2007 BVF -PDA01 BVF FVF ANLÆGSEKSEMPEL: VVB -TBH01 TT TT -TRC01 -PB01 BVR PT BVR TT SK: = LON = LAN El-tavle SK AI DI AU DU = M-BUS = KNX FVR BK = MODBUS - SK 4 AI 1 DI 1 AU 2 DU KEjd / Bygherrestandard Adresse 1 Adresse 2 FS FS TT m 3 Mwh M-bus Til separat entreprise Emne: -MVV01 M Varmtvandsbeholder uden ladekreds Processkema -TR01 TT Elpatron FS m 3 Tavlenr.: Filnavn: Placering: Funktion: =CTS45 Se højre margin =VVB01 Udarbejdet: Kontr./Godk.: Kejd, JONIEL Dato: Rev. dato: NSN BK Projekt nr.: Tegn. nr.: Blad 1 af 1 Reserveret til spec. entrep.info Rev. BMS-1621_1 2 R:\Projects\GLO\11\ \06_Output\Automatik bygherrestandard\processkemaer\bms-1621_1 VVB u_ladekreds vsdx

197 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard: Bygningsautomatik, anlægseksempel. OBS: Tekstboks fjernes ved brug. KEjd Funktionsbeskrivelse CTS, bygningsautomatik Varmt brugsvand Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1621_2 bygherrestd funk beskr Varmt Brugsvand Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Varmt brugsvand Placering: Funktion: VVB01 Vers. (udg./dato/init): 1A/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1621_2 Side: 1 af 4

198 Indholdsfortegnelse: 1. Dokument- og tegningshenvisning: Betjening: Driftsformskema: Tidsstyring: Temperaturstyring: Temperaturmotionering: Drifttimetælling: Motionering: Overvågende følere: Energimålere: Alarmliste:... 4 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1621_2 bygherrestd funk beskr Varmt Brugsvand Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Varmt brugsvand Placering: Funktion: VVB01 Vers. (udg./dato/init): 1A/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1621_2 Side: 2 af 4

199 1. Dokument- og tegningshenvisning: Se bl.a.: Anlæggets tilhørende processkema (tegningsnr. fremgår af tegningslisten) 2. Betjening: Anlægget betjenes via driftsomskifter, der er placeret på anlæggets skærmbillede. Driftsomskifteren har følgende stillinger: Stop: Auto: Konstant Dagdrift: Konstant Natdrift: Anlægget er konstant i driftsform Stop Anlægget skifter automatisk driftsform Anlægget er konstant i driftsform Dagdrift se driftsformsskemaet for funktioner Anlægget er konstant i driftsform Natdrift se driftsformsskemaet for funktioner 3. Driftsformskema: Prioritet: Driftsform: Dagdrift Motion Natdrift Stop Signalart: Signal-ID: Signaltype: Motorventil, -MVV01 AU R R R 0 % varme Pumpe, -PB01 DU Cirkulation Elpatron -EL10 DU S S S 0 Signaturforklaring: AU R: Regulerer X: X % åben S: Styret efter behov DU: 0: Stop 1: Drift L: Lukket Å: Åben S: Styret efter behov 4. Tidsstyring: Tidsprogrammet skifter automatisk mellem driftsformerne Dagdrift og Natdrift Tidsprogram for temperaturmotionering skifter automatiks til driftsform Motion 5. Temperaturstyring: Beholdertemperaturen, -TBH01, reguleres af en PI-regulator, som styrer ventilen, -MVV01. Ved faldende temperatur åbnes ventilen, -MVV01 Setpunkt for beholdertemperatur -TBH01: 55 C (indstillelig). Ved manglende varmeforsyning eller ved sommerstop indkobles El-patron -EL10 automatisk via en hysterese som erstatning for normal opvarmning via fjernvarme. Regulering af El-patron sker som følgende: Ved beholdertemperatur faldene under f.eks. 52 C (indstillelig) indkobles El-patron -EL10 Ved beholdertemperatur stigende over f.eks. 55 C (indstillelig) udkobles El-patron -EL10 Returbegrænsning : Ingen Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1621_2 bygherrestd funk beskr Varmt Brugsvand Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Varmt brugsvand Placering: Funktion: VVB01 Vers. (udg./dato/init): 1A/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1621_2 Side: 3 af 4

200 6. Temperaturmotionering: Via tidsprogram skifter anlægget driftsform til Motion og setpunktet for beholdertemperaturen hæves til et motions-setpunkt på 65 C (indstillelig) og pumpen -PB01 startes. Når returtemperaturen -TRC01 for det varme brugsvand har nået motions-setpunktet for beholdertemperaturen fratrukket f.eks. 3 C (indstillelig) i 15 minutter (indstillelig), reguleres atter efter det normale beholder-setpunkt og temperaturmotioneringen ophører. Hvis returtemperaturen -TCR01 ikke opnår motions-setpunktet inden for 60 minutter (indstillelig) gives alarm og driftstilstandens temperaturmotionering ophører. 7. Drifttimetælling: Der tælles drifttimer på alle digitale udgange, hvor der er startsignaler til pumper og El-patron. Hvor pumper evt. startes via seriel kommunikation tælles drifttimer via disse startsignaler Alarmgrænser er individuelt indstillinger for hvert signal. (Default er der ikke indlagt et aktuelt tal som grænse) Desuden er der drifttimetælling for hver enkelt driftsform (f.eks. Stop, Dagdrift, Natdrift mv.) Der er ingen alarmgrænser for disse drifttimetællinger. 8. Motionering: Pumpen motioneres en gang i døgnet (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis den ikke er i drift på dette tidspunkt. Ventilen motioneres % en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis den ikke er i drift på dette tidspunkt. 9. Overvågende følere: Følgende følere er udelukkende overvågende: Returløb varme -TR01 Differenstryk -PDA Energimålere: Vær opmærksom på at de i processkemaet viste energimålere ikke er tilsluttet CTS-anlægget. 11. Alarmliste: Alarmtype ID-kode Alarmforsinkelse [J/N], Temperaturføler Beholder Temperaturføler Fjernvarme retur, beholder Temperaturføler Retur varmt brugsvand til beholder, motioneringsalarm Driftsbetinget alarm [J/N] Faste eller Flydende alarmgrænser -TBH01 J J Flydende +/- 5 -TR01 J J Fast -TRC01A J Fast Temperaturføler, retur varmt brugsvand -TRC01 J J Fast Cirkulationspumpe, brugsvand, fejl -PB01 J N - Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1621_2 bygherrestd funk beskr Varmt Brugsvand Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Varmt brugsvand Placering: Funktion: VVB01 Vers. (udg./dato/init): 1A/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1621_2 Side: 4 af 4

201 Note: 1. Symboler i h.t. bips tegningsstandarder C203, del 5 og 7, 2007 Afkast -SMU01 -VU01 -PDV01 PS ANLÆGSEKSEMPEL: -PFU01 PS -TU01 -AL02 -AL01 Separat brand automatik STOP (Test) STOP (Brand) -SMO01 Husk: At tage stilling til røgdetektor i h.t. DS 428 -PTU01 SK: = KNX = LON = LAN El-tavle SK AI DI AU DU = M-BUS = MODBUS 2 SK 12 AI 10 DI 3 AU 3 DU KEjd / Bygherrestandard Adresse 1 Adresse 2 M -SMI01 Indtag M kwh M Hz Hz -PFI01 PS -RV01 -TI01 TT M M-bus Til separat entreprise Emne: TT -TI02 TT Ventilationsanlæg med rotorveksler Processkema -TR01 TT -MVV01 M FS TT -TFI01 TS -TF01 TT Mwh TT -PV01 M -TR02 TT -MVK01 M Tavlenr.: Filnavn: Placering: Funktion: FS TT =CTS42 -TF02 TT TT -PK01 M Se højre margin =VEN01 Udarbejdet: Kontr./Godk.: KEjd, JONIEL Dato: -VI01 M Hz Hz Rev. dato: QS RØG Røgdetektor NSN TI03 TT Projekt nr.: Tegn. nr.: Blad PT -PTI01 PT 1 af 1 -TRU01-CO201 TT CO2 QT Reserveret til spec. entrep.info Rev. BMS-1631_1 2 R:\Projects\GLO\11\ \06_Output\Automatik bygherrestandard\processkemaer\bms-1631_1 Ventilation Rotorveksler vsdx

202 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard: Bygningsautomatik, anlægseksempel. OBS: Tekstboks fjernes ved brug. KEjd Funktionsbeskrivelse CTS, bygningsautomatik Ventilationsanlæg med rotorveksler Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1631_2 bygherrestd funk beskr Vent Rotor Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, syd Placering: Funktion: =VEN01 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1631_2 Side: 1 af 9

203 Indholdsfortegnelse: 1. Dokument- og tegningshenvisning: Betjening: Lokal betjening: Lokal indikering: Forlænget drift Driftsformskema: Tidsstyring: Opstart: Temperaturreguleringer i driftsform Dagdrift : Temperaturreguleringer i driftsform Natkøling : CO² regulering i driftsform Dagdrift : Natkøling: Trykregulering: Brandsikring: Frostsikring: Tilisning krydsveksler: Pumpestyring for varme- og kølefladepumper: Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding:... Error! Bookmark not defined. 18. Drifttimetælling: Motionering: Overvågende følere: Energimålere: Alarmliste:... 9 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1631_2 bygherrestd funk beskr Vent Rotor Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, syd Placering: Funktion: =VEN01 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1631_2 Side: 2 af 9

204 1. Dokument- og tegningshenvisning: Se bl.a.: Anlæggets tilhørende processkema (tegningsnr. fremgår af tegningslisten) 2. Betjening: Anlægget betjenes via en softwareomskifter på betjeningsterminalens anlægsbillede. Softwareomskifteren har flg. stillinger: Stop: CTS: Konst. dagdrift: Anlægget er konstant i driftsform "Stop". (I denne driftsform bliver anlægget dog stadigvæk beskyttet af brand- og frostfunktioner) Anlægget skifter automatisk driftsform Anlægget er altid i driftsform "Dagdrift". 3. Lokal betjening: Hvis anlægget er forsynet med et eller flere parallelle lokale betjeningstryk for forlænget drift, sker der følgende: Ved aktivering af forlænget drifttryk, mens anlægget ikke er i drift, vil anlægget starte op i driftsform: Dagdrift. Forlænget drifttryk kan kun aktiveres, såfremt anlægget ikke er i en højere driftsform og anlægsomskifteren skal være i stilling: CTS. Når det forlængede drifttryk aktiveres, starter anlægget op i driftsform Dagdrift, efter 60 minutters (indstillelig) forlænget drift, stopper anlægget igen. Fornyet tryk på forlænget drifttryk, efter at anlægget er startet, stopper anlægget igen (forlænget drift kan ikke ophæves før anlægget er startet, for at undgå fejl ved utålmodige brugere og prel i knap). 4. Lokal indikering: Forlænget drift Hvis anlægget er forsynet med en eller flere lokale indikeringslamper for forlænget drift, sker der følgende: Forlænget drift indikeres med lys i lampe ved det forlængede drifttryk. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1631_2 bygherrestd funk beskr Vent Rotor Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, syd Placering: Funktion: =VEN01 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1631_2 Side: 3 af 9

205 5. Driftsformskema: Prioritet: Driftsform: Brandsikrinsikrindrifkøling Frost- Dag- Nat- Stop Signalart: Signal-ID: Signaltype: Ventilator, -VI01 AU 0 % 0 % R R 0 % indblæsning (styresignal) (via LON) Ventilator, -VU01 AU 0 % 0 % R R 0 % udsugning (styresignal) (via LON) Rotorveksler -RV01_S AU 0 % 0 % R R 0 % Motorventil, -MVV01 AU 0 % 100 % R 0 % 0 % varme Motorventil, -MVK01 AU 0 % 0 % R 0 % 0 % køl Ventilator, -VI01 DU indblæsning (drifttilladelse) (via LON) Ventilator, -VU01 DU udsugning (drifttilladelse) (via LON) Spjældmotor, -SMIU01 DU indbl.+ udsugn. Pumpe, varme -PV01_K DU 0 1 S 0 0 Pumpe, køl -PK01_K DU 0 0 S 0 0 Signaturforklaring: AU: R: Regulerer X: X % åben S: Styret efter behov DU: 0: Stop 1: Drift L: Lukket Å: Åben S: Styret efter behov Et felt på anlægsbilledet viser hvilken driftsform, anlægget er i. 6. Tidsstyring: Tidsprogrammet skifter automatisk mellem driftsformerne Dagdrift og Stop 7. Opstart: Hvis udetemperaturen ved vejrstationen =VES01-TUD01 er under setpunktet for frostbeskyttelse (f.eks. 5 C, indstillelig) frigives temperaturreguleringen først, og returtemperaturen ved - TR01 skal være over setpunkt for minimum returtemperatur (f.eks. 15 C, indstillelig), før ventilatorerne må starte for at undgå frostudfald ved opstart. Såfremt der ikke kommer nok varme frem inden 15 min. (indstillelig), så gives der alarm. Uanset udetemperatur åbnes spjældene med en individuel forsinkelse (f.eks. 60 s., indstillelig), før ventilatorerne opstartes. Uanset udetemperatur undertrykkes irrelevante alarmer i opstartsfasen. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1631_2 bygherrestd funk beskr Vent Rotor Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, syd Placering: Funktion: =VEN01 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1631_2 Side: 4 af 9

206 8. Temperaturreguleringer i driftsform Dagdrift : Det beregnede setpunkt for rumtemperaturen ved -TRU01 kurvestyres (3 knæk) efter udetemperaturen ved vejrstationen =VES01-TUD01. Der findes en neutralzone for rummets skift mellem varme- og kølekrav (f.eks. +/- 1 C, indstillelig) på hver side af det beregnede setpunkt. Kanaltemperaturføler -TI03 virker via en kaskaderegulering som stabiliseringsføler samt som begrænser for minimum og maksimum indblæsningstemperatur. Temperaturreguleringen er en modulerende regulering: Varmetilførsel: Varmefladens motorventil -MVV01 Varmegenvinding: Rotorveksler -RV01 (øget hastighed giver øget varmegenvinding) Kølegenvinding: Køletilførsel: Rotorveksler -RV01 (øget hastighed giver øget kølegenvinding) Bemærk at kølegenvinding kun udføres såfremt udsugningstemperaturen ved -TU01 er 2 C (indstilleligt) lavere end udetemperaturen =VES01- TUD01. Kølefladens motorventil -MVK01 Se i øvrigt driftsformskema. 9. Temperaturreguleringer i driftsform Natkøling : Indblæsningstemperaturen ved -TI03 reguleres efter et fast natkøling setpunkt (f.eks. 16 C, indstillelig). Bemærk at dette setpunkt ikke må sættes for lavt p.g.a. risiko for kondensering. Særlige brugerindstillinger: I perioder med ekstraordinært stort krav til natkøling kan brugeren via anlægsbilledet tillade, at der under natkøling køles med maskinkøling via kølefladens motorventil. Dette giver mulighed for øget nedkøling af indblæsningsluften. Temperaturreguleringen er en modulerende regulering: Varmegenvinding: Rotorveksler -RV01 (øget hastighed giver øget varmegenvinding) Køletilførsel: Kølefladens motorventil -MVK01 (kun hvis maskinkøl er tilvalgt) Se i øvrigt driftsformskema. 10. CO ² regulering i driftsform Dagdrift : Ved CO² niveau ved rumføler -CO201 større end setpunkt (f.eks. 800 ppm, indstillelig) reguleres niveauet modulerende ved at øge setpunkter for kanaltrykket i hhv. indblæsning og udsugningskanal. Se også under afsnit: trykregulering. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1631_2 bygherrestd funk beskr Vent Rotor Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, syd Placering: Funktion: =VEN01 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1631_2 Side: 5 af 9

207 11. Natkøling: Natkøling aktiveres kun hvis alle flg. betingelser er opfyldt: 1. Der skal være kølebehov i rummet: Rumtemperaturen ved -TRU01 skal være højere (f.eks. 2 C, indstillelig) end setpunkt for natkøling (f.eks. 24 C, indstillelig). 2. Udeluften skal kunne køle: Udetemperaturen ved vejrstationen =VES01-TUD01 skal være min. 3 C (indstillelig) lavere end ved rumtemperaturføleren -TRU Udeluften må ikke være for kold: Udetemperaturen ved vejrstationen =VES01-TUD01 skal være højere end minimum udesetpunkt (f.eks. 8 C, indstillelig) for opstart natkøling. 4. Anlægget må ikke være i en højere prioriteret driftsform. 5. For at undgå unødvendigt elforbrug til drift af ventilatorer, må natkølingen ikke starte for tidligt: Der skal være mindre end 5 timer (indstillelig) til dagdrift. 6. CTS-brugeren har givet tilladelse til natkøling på anlægsbilledet Hvis natkøling er aktiveret, er anlægget i drift i driftsform Natkøling indtil en af ovenstående betingelser falder væk, eller anlægget skifter til en højere prioriteret driftsform. Se i øvrigt driftsformskema. 12. Trykregulering: Indblæsning: Kanaltrykket ved -PTI01 reguleres efter et fast setpunkt ved modulerende at regulere indblæsningsventilatorens hastighed via tilhørende frekvensomformer. Der er 2 forskellige setpunkter: Driftsform Dagdrift : F.eks. 170 Pa., indstilleligt 1) Driftsform Natkøling : F.eks. 160 Pa., indstilleligt Note 1) CO²-reguleringen kan øge setpunktet op til en max værdi (f.eks. 190 Pa, indstillelig) Udsugning: Kanaltrykket ved -PTU01 reguleres efter et fast setpunkt ved modulerende at regulere udsugningsventilatorens hastighed via tilhørende frekvensomformer. Der er 2 forskellige setpunkter: Driftsform Dagdrift : F.eks. 185 Pa., indstilleligt 1) Driftsform Natkøling : F.eks. 165 Pa., indstilleligt Note 1) CO²-reguleringen kan øge setpunktet op til en max værdi (f.eks. 195 Pa, indstillelig) Generelt: Der er individuelle setpunkter for minimumshastighed for ventilatorer, (f.eks. 20 %., indstillelig i frekvensomformerne). Der er individuelle setpunkter for maximumshastighed for ventilatorer, (f.eks. 105 %., indstillelig i frekvensomformerne). Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1631_2 bygherrestd funk beskr Vent Rotor Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, syd Placering: Funktion: =VEN01 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1631_2 Side: 6 af 9

208 13. Brandsikring: Røgmelder: Ved alarm fra røgmelder -SMO01, skiftes til driftsform "Brandsikring". Separat brandautomatik: Ved brandalarm -AL01 fra det tilhørende brandalarmeringsanlæg skiftes til driftsform "Brandsikring". Se separat liste med sammenhæng mellem brandalarmeringsanlæg og ventilationsanlæg. Ved testsignal -AL02 fra det tilhørende brandalarmeringsanlæg skiftes til driftsform "Stop". Se separat liste med sammenhæng mellem brandalarmeringsanlæg og ventilationsanlæg. Ventilationsanlæggets alarmer undertrykkes. Ventilationsanlægget kan først starte op igen, når flg. betingelser er opfyldt: Røgmelderen -SMO01 er manuel resat på selve røgmelderen. Brandalarmen -AL01 er gået retur til normal. Testsignal -AL02 er gået retur til normal. På anlægsbilledet er en software-knap for manuel reset påvirket. Se i øvrigt driftsformskema. 14. Frostsikring: Stilstandsregulering: For at beskytte varmefladen mod frost måles vandtemperaturen af føler -TR01 i varmefladens returløbsrør. Ventilen -MVV01 reguleres modulerende, så vandtemperaturen altid er over 12 C (indstillelig). Denne regulering er altid aktiveret - både når anlægget er i drift, og når anlægget er stoppet. Hvis vandtemperaturen -TR01 alligevel falder under minimum (5 C, indstillelig), skiftes til driftsform Frostsikring Frosttermostat: Hvis frosttermostaten -TFI01 giver alarm skiftes til driftsform "Frostsikring". Frosttermostaten har automatisk resetfunktion. Se i øvrigt driftsformskema. 15. Tilisning rotorveksler: Ved signal om for højt differenstryk ved pressostat -PDV01, der indikerer tilisning af rotorveksler, sænkes hastigheden på rotorveksleren -RV01 modulerende. Når differenstrykket -PDV01 er faldet under grænsen fastholdes hastigheden på rotorveksleren -RV01 i (f.eks. 10 min, indstillelig). Herefter reguleres rotorveksleren -RV01 atter normalt. 16. Pumpestyring for varme- og kølefladepumper: Under normal temperaturregulering startes en pumpe, når dens tilhørende motorventil åbner. Når ventilen lukker, har pumpen en individuel efterløbstid (f.eks. 10 min., indstillelig) Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1631_2 bygherrestd funk beskr Vent Rotor Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, syd Placering: Funktion: =VEN01 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1631_2 Side: 7 af 9

209 17. Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding: Temperaturvirkningsgraden beregnes i h.t. DS 447:2013, stk (se formel citeret fra DS 447 herunder): t 22 - t 21 Ƞ t = t 11 - t 21 Hvor: Ƞ t er temperaturvirkningsgraden t 11 er fraluftens temperatur ved tilgangen til varmegenvinderen t 21 er udeluftens temperatur ved tilgangen til varmegenvinderen t 22 er udeluftens temperatur ved afgangen fra varmegenvinderen Overført til KEjd ID-koder betyder det: TI02 TI01 Ƞt = TU01 TI01 Alarmer blokeres, når der ikke køres med 100 % varmegenvinding 18. Drifttimetælling: Der tælles drifttimer på alle digitale udgange, hvor de er startsignaler til ventilatorer og pumper. Hvor ventilatorer og pumper evt. startes via seriel kommunikation tælles drifttimer via disse startsignaler Alarmgrænser er individuelt indstillinger for hvert signal. (Default er der ikke indlagt et aktuelt tal som grænse) Desuden er der drifttimetælling for hver enkelt driftsform (f.eks. Stop, Dagdrift, Natkøling mv.) Der er ingen alarmgrænser for disse drifttimetællinger. 19. Motionering: Pumper motioneres en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis de ikke er i drift på dette tidspkt. Ventiler motioneres % en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis de ikke er i drift på dette tidspunkt. 20. Overvågende følere: Følgende følere er udelukkende overvågende Fremløb varmeflade -TF01 Fremløb køleflade -TF02 Returløb køleflade -TR Energimålere: Vær opmærksom på at de i processkemaet viste energimålere ikke er tilsluttet CTS-anlægget. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1631_2 bygherrestd funk beskr Vent Rotor Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, syd Placering: Funktion: =VEN01 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1631_2 Side: 8 af 9

210 22. Alarmliste: Alarmtype ID-kode Alarmforsinkelse CO² føler Temperaturfølere: -CO201 -TI01 -TI02 -TI03 -TU01 -TF01 -TR01 -TF02 -TR01 -TRU01 [J/N], J J J J J J J J J Driftsbetinget alarm [J/N] J J J J J J J J J Faste eller Flydende alarmgrænser Fast Fast Flydende Fast Fast Fast Fast Fast Fast Tryktransmittere: -PTI01 -PTU01 J J J J Flydende Flydende Røgmelder -SMO01 N N -- Brandalarm fra separat brandautomatik -AL01 N N -- Testsignal fra separat brandautomatik -AL02 N N -- Frosttermostat -TFI01 N N -- Frekvensomformerfejl: -VI01 1) -VU01 1) Pumpefejl: -- -PV01_F -PK01_F 1) 1) 1) 1) Rotorvekslerfejl: -RV01_F 1) 1) -- Differenspressostater: -- -PFI01 -PFU01 -PDV01 J J J Natkøling med maskinkøling tilladt -- J Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding -AL03 J J Fast Softwareomskifter i stilling Stop -- J ) Afhænger af komponent type og fejl type 1) 1) 1) 1) -- Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1631_2 bygherrestd funk beskr Vent Rotor Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, syd Placering: Funktion: =VEN01 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1631_2 Side: 9 af 9

211 Note: 1. Symboler i h.t. bips tegningsstandarder C203, del 5 og 7, 2007 Indtag -SMI01 -PFI01 PS M -SMG01 -TI01 -TU01 ANLÆGSEKSEMPEL: -PFU01 PS -AL02 -AL01 Separat brand automatik STOP (Test) STOP (Brand) -SMO01 Husk: At tage stilling til røgdetektor i h.t. DS 428 -PTU01 SK: Afkast = KNX = LON = LAN El-tavle SK AI DI AU DU = M-BUS = MODBUS 2 SK 12 AI 9 DI 3 AU 3 DU KEjd / Bygherrestandard Adresse 1 Adresse 2 M -SMU01 M kwh -VU01 M Hz Hz TT -PDV01 M-bus Til separat entreprise Emne: PS -TI02 TT Ventilationsanlæg med krydsveksler Processkema TT -TR01 TT -MVV01 M FS TT -TFI01 TS -TF01 TT Mwh TT -PV01 M -TR02 TT -MVK01 M Tavlenr.: Filnavn: Placering: Funktion: FS TT =CTS43 -TF02 TT TT -PK01 M =VEN03 Mwh Se højre margin Udarbejdet: Kontr./Godk.: KEjd, JONIEL Dato: -VI01 M Hz Hz Rev. dato: QS RØG Røgdetektor NSN TI03 TT Projekt nr.: Tegn. nr.: Blad PT -PTI01 PT 1 af 1 -TRU01-CO201 TT QT CO 2 Reserveret til spec. entrep.info Rev. BMS-1632_1 2 R:\Projects\GLO\11\ \06_Output\Automatik bygherrestandard\processkemaer\bms-1632_1 Ventilation Krydsveksler vsdx

212 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard: Bygningsautomatik, anlægseksempel. OBS: Tekstboks fjernes ved brug. KEjd Funktionsbeskrivelse CTS, bygningsautomatik Ventilationsanlæg med krydsveksler Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1632_2 bygherrestd funk beskr Vent Kryds Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, øst Placering: Funktion: =VEN003 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1632_2 Side: 1 af 9

213 Indholdsfortegnelse: 1. Dokument- og tegningshenvisning: Betjening: Lokal betjening: Lokal indikering: Forlænget drift Driftsformskema: Tidsstyring: Opstart: Temperaturreguleringer i driftsform Dagdrift : Temperaturreguleringer i driftsform Natkøling : CO² regulering i driftsform Dagdrift : Natkøling: Trykregulering: Brandsikring: Frostsikring: Tilisning krydsveksler: Pumpestyring for varme- og kølefladepumper: Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding: Drifttimetælling: Motionering: Overvågende følere: Energimålere: Alarmliste:... 9 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1632_2 bygherrestd funk beskr Vent Kryds Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, øst Placering: Funktion: =VEN003 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1632_2 Side: 2 af 9

214 1. Dokument- og tegningshenvisning: Se bl.a.: Anlæggets tilhørende processkema (tegningsnr. fremgår af tegningslisten) 2. Betjening: Anlægget betjenes via en softwareomskifter på betjeningsterminalens anlægsbillede. Softwareomskifteren har flg. stillinger: Stop: CTS: Konst. dagdrift: Anlægget er konstant i driftsform "Stop". (I denne driftsform bliver anlægget dog stadigvæk beskyttet af brand- og frostfunktioner) Anlægget skifter automatisk driftsform Anlægget er altid i driftsform "Dagdrift". 3. Lokal betjening: Hvis anlægget er forsynet med et eller flere parallelle lokale betjeningstryk for forlænget drift, sker der følgende: Ved aktivering af forlænget drifttryk, mens anlægget ikke er i drift, vil anlægget starte op i driftsform: Dagdrift. Forlænget drifttryk kan kun aktiveres, såfremt anlægget ikke er i en højere driftsform og anlægsomskifteren skal være i stilling: CTS. Når det forlængede drifttryk aktiveres, starter anlægget op i driftsform Dagdrift, efter 60 minutters (indstillelig) forlænget drift, stopper anlægget igen. Fornyet tryk på forlænget drifttryk, efter at anlægget er startet, stopper anlægget igen (forlænget drift kan ikke ophæves før anlægget er startet, for at undgå fejl ved utålmodige brugere og prel i knap). 4. Lokal indikering: Forlænget drift Hvis anlægget er forsynet med en eller flere lokale indikeringslamper for forlænget drift, sker der følgende: Forlænget drift indikeres med lys i lampe ved det forlængede drifttryk. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1632_2 bygherrestd funk beskr Vent Kryds Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, øst Placering: Funktion: =VEN003 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1632_2 Side: 3 af 9

215 5. Driftsformskema: Prioritet: Driftsform: Brandsikrinsikrindrifkøling Frost- Dag- Nat- Stop Signalart: Signal-ID: Signaltype: Ventilator, -VI01 AU 0 % 0 % R R 0 % indblæsning (styresignal) (via LON) Ventilator, -VU01 AU 0 % 0 % R R 0 % udsugning (styresignal) (via LON) Spjældmotor, -SMG01 AU 0 % 0 % R R 0 % genvinding Motorventil, -MVV01 AU 0 % 100 % R 0 % 0 % varme Motorventil, -MVK01 AU 0 % 0 % R 0 % 0 % køl Ventilator, -VI01 DU indblæsning (drifttilladelse) (via LON) Ventilator, -VU01 DU udsugning (drifttilladelse) (via LON) Spjældmotor, -SMIU01 DU indbl.+ udsugn. Pumpe, varme -PV01_K DU 0 1 S 0 0 Pumpe, køl -PK01_K DU 0 0 S 0 0 Signaturforklaring: AU: R: Regulerer X: X % åben S: Styret efter behov DU: 0: Stop 1: Drift L: Lukket Å: Åben S: Styret efter behov Et felt på anlægsbilledet viser hvilken driftsform, anlægget er i. 6. Tidsstyring: Tidsprogrammet skifter automatisk mellem driftsformerne Dagdrift og Stop 7. Opstart: Hvis udetemperaturen ved vejrstationen =VES01-TUD01 er under setpunktet for frostbeskyttelse (f.eks. 5 C, indstillelig) frigives temperaturreguleringen først, og returtemperaturen ved - TR01 skal være over setpunkt for minimum returtemperatur (f.eks. 15 C, indstillelig), før ventilatorerne må starte for at undgå frostudfald ved opstart. Såfremt der ikke kommer nok varme frem inden 15 min. (indstillelig), så gives der alarm. Uanset udetemperatur åbnes spjældene med en individuel forsinkelse (f.eks. 60 s., indstillelig), før ventilatorerne opstartes. Uanset udetemperatur undertrykkes irrelevante alarmer i opstartsfasen. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1632_2 bygherrestd funk beskr Vent Kryds Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, øst Placering: Funktion: =VEN003 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1632_2 Side: 4 af 9

216 8. Temperaturreguleringer i driftsform Dagdrift : Det beregnede setpunkt for rumtemperaturen ved -TRU01 kurvestyres (3 knæk) efter udetemperaturen ved vejrstationen =VES01-TUD01. Der findes en neutralzone for rummets skift mellem varme- og kølekrav (f.eks. +/- 1 C, indstillelig) på hver side af det beregnede setpunkt. Kanaltemperaturføler -TI03 virker via en kaskaderegulering som stabiliseringsføler samt som begrænser for minimum og maksimum indblæsningstemperatur. Temperaturreguleringen er en modulerende regulering: Varmetilførsel: Varmefladens motorventil -MVV01 Varmegenvinding: Spjæld for by-pass/krydsveksler -SMG01 (mindsket by-pass giver øget varmegenvinding) Kølegenvinding: Køletilførsel: Spjæld for by-pass/krydsveksler -SMG01 (mindsket by-pass giver øget kølegenvinding) Bemærk at kølegenvinding kun udføres såfremt udsugningstemperaturen ved -TU01 er 2 C (indstilleligt) lavere end udetemperaturen =VES01- TUD01. Kølefladens motorventil -MVK01 Se i øvrigt driftsformskema. 9. Temperaturreguleringer i driftsform Natkøling : Indblæsningstemperaturen ved -TI03 reguleres efter et fast natkøling setpunkt (f.eks. 16 C, indstillelig). Bemærk at dette setpunkt ikke må sættes for lavt p.g.a. risiko for kondensering. Særlige brugerindstillinger: I perioder med ekstraordinært stort krav til natkøling kan brugeren via anlægsbilledet tillade, at der under natkøling køles med maskinkøling via kølefladens motorventil. Dette giver mulighed for øget nedkøling af indblæsningsluften. Temperaturreguleringen er en modulerende regulering: Varmegenvinding: Spjæld for by-pass/krydsveksler -SMG01 (mindsket by-pass giver øget varmegenvinding) Køletilførsel: Kølefladens motorventil -MVK01 (kun hvis maskinkøl er tilvalgt) Se i øvrigt driftsformskema. 10. CO ² regulering i driftsform Dagdrift : Ved CO² niveau ved rumføler -CO201 større end setpunkt (f.eks. 800 ppm, indstillelig) reguleres niveauet modulerende ved at øge setpunkter for kanaltrykket i hhv. indblæsning og udsugningskanal. Se også under afsnit: trykregulering. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1632_2 bygherrestd funk beskr Vent Kryds Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, øst Placering: Funktion: =VEN003 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1632_2 Side: 5 af 9

217 11. Natkøling: Natkøling aktiveres kun hvis alle flg. betingelser er opfyldt: 1. Der skal være kølebehov i rummet: Rumtemperaturen ved -TRU01 skal være højere (f.eks. 2 C, indstillelig) end setpunkt for natkøling (f.eks. 24 C, indstillelig). 2. Udeluften skal kunne køle: Udetemperaturen ved vejrstationen =VES01-TUD01 skal være min. 3 C (indstillelig) lavere end ved rumtemperaturføleren -TRU Udeluften må ikke være for kold: Udetemperaturen ved vejrstationen =VES01-TUD01 skal være højere end minimum udesetpunkt (f.eks. 8 C, indstillelig) for opstart natkøling. 4. Anlægget må ikke være i en højere prioriteret driftsform. 5. For at undgå unødvendigt elforbrug til drift af ventilatorer, må natkølingen ikke starte for tidligt: Der skal være mindre end 5 timer (indstillelig) til dagdrift. 6. CTS-brugeren har givet tilladelse til natkøling på anlægsbilledet Hvis natkøling er aktiveret, er anlægget i drift i driftsform Natkøling indtil en af ovenstående betingelser falder væk, eller anlægget skifter til en højere prioriteret driftsform. Se i øvrigt driftsformskema. 12. Trykregulering: Indblæsning: Kanaltrykket ved -PTI01 reguleres efter et fast setpunkt ved modulerende at regulere indblæsningsventilatorens hastighed via tilhørende frekvensomformer. Der er 2 forskellige setpunkter: Driftsform Dagdrift : F.eks. 170 Pa., indstilleligt 1) Driftsform Natkøling : F.eks. 160 Pa., indstilleligt Note 1) CO²-reguleringen kan øge setpunktet op til en max værdi (f.eks. 190 Pa, indstillelig) Udsugning: Kanaltrykket ved -PTU01 reguleres efter et fast setpunkt ved modulerende at regulere udsugningsventilatorens hastighed via tilhørende frekvensomformer. Der er 2 forskellige setpunkter: Driftsform Dagdrift : F.eks. 185 Pa., indstilleligt 1) Driftsform Natkøling : F.eks. 165 Pa., indstilleligt Note 1) CO²-reguleringen kan øge setpunktet op til en max værdi (f.eks. 195 Pa, indstillelig) Generelt: Der er individuelle setpunkter for minimumshastighed for ventilatorer, (f.eks. 20 %., indstillelig i frekvensomformerne). Der er individuelle setpunkter for maximumshastighed for ventilatorer, (f.eks. 105 %., indstillelig i frekvensomformerne). Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1632_2 bygherrestd funk beskr Vent Kryds Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, øst Placering: Funktion: =VEN003 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1632_2 Side: 6 af 9

218 13. Brandsikring: Røgmelder: Ved alarm fra røgmelder -SMO01, skiftes til driftsform "Brandsikring". Separat brandautomatik: Ved brandalarm -AL01 fra det tilhørende brandalarmeringsanlæg skiftes til driftsform "Brandsikring". Se separat liste med sammenhæng mellem brandalarmeringsanlæg og ventilationsanlæg. Ved testsignal -AL02 fra det tilhørende brandalarmeringsanlæg skiftes til driftsform "Stop". Se separat liste med sammenhæng mellem brandalarmeringsanlæg og ventilationsanlæg. Ventilationsanlæggets alarmer undertrykkes. Ventilationsanlægget kan først starte op igen, når flg. betingelser er opfyldt: Røgmelderen -SMO01 er manuel resat på selve røgmelderen. Brandalarmen -AL01 er gået retur til normal. Testsignal -AL02 er gået retur til normal. På anlægsbilledet er en software-knap for manuel reset påvirket. Se i øvrigt driftsformskema. 14. Frostsikring: Stilstandsregulering: For at beskytte varmefladen mod frost måles vandtemperaturen af føler -TR01 i varmefladens returløbsrør. Ventilen -MVV01 reguleres modulerende, så vandtemperaturen altid er over 12 C (indstillelig). Denne regulering er altid aktiveret - både når anlægget er i drift, og når anlægget er stoppet. Hvis vandtemperaturen -TR01 alligevel falder under minimum (5 C, indstillelig), skiftes til driftsform Frostsikring Frosttermostat: Hvis frosttermostaten -TFI01 giver alarm skiftes til driftsform "Frostsikring". Frosttermostaten har automatisk resetfunktion. Se i øvrigt driftsformskema. 15. Tilisning krydsveksler: Ved signal om for højt differenstryk ved pressostat -PDV01, der indikerer tilisning af krydsveksler, åbnes by-pass spjæld -SMG01 (f.eks. 50%, indstillelig). Når differenstrykket -PDV01 er faldet under grænsen holdes by-pass spjældet -SMG01 fortsat åbent i (f.eks. 10 min, indstillelig). Herefter reguleres by-pass spjældet -SMG01 atter normalt. 16. Pumpestyring for varme- og kølefladepumper: Under normal temperaturregulering startes en pumpe, når dens tilhørende motorventil åbner. Når ventilen lukker, har pumpen en individuel efterløbstid (f.eks. 10 min., indstillelig) Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1632_2 bygherrestd funk beskr Vent Kryds Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, øst Placering: Funktion: =VEN003 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1632_2 Side: 7 af 9

219 17. Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding: Temperaturvirkningsgraden beregnes i h.t. DS 447:2013, stk (se formel citeret fra DS 447 herunder): t 22 - t 21 Ƞ t = t 11 - t 21 Hvor: Ƞ t er temperaturvirkningsgraden t 11 er fraluftens temperatur ved tilgangen til varmegenvinderen t 21 er udeluftens temperatur ved tilgangen til varmegenvinderen t 22 er udeluftens temperatur ved afgangen fra varmegenvinderen Overført til KEjd ID-koder betyder det: TI02 TI01 Ƞt = TU01 TI01 Alarmer blokeres, når der ikke køres med 100 % varmegenvinding 18. Drifttimetælling: Der tælles drifttimer på alle digitale udgange, hvor de er startsignaler til ventilatorer og pumper. Hvor ventilatorer og pumper evt. startes via seriel kommunikation tælles drifttimer via disse startsignaler Alarmgrænser er individuelt indstillinger for hvert signal. (Default er der ikke indlagt et aktuelt tal som grænse) Desuden er der drifttimetælling for hver enkelt driftsform (f.eks. Stop, Dagdrift, Natkøling mv.) Der er ingen alarmgrænser for disse drifttimetællinger. 19. Motionering: Pumper motioneres en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis de ikke er i drift på dette tidspkt. Ventiler motioneres % en gang om ugen (indstilleligt via separat tidsprogram), hvis de ikke er i drift på dette tidspunkt. 20. Overvågende følere: Følgende følere er udelukkende overvågende Fremløb varmeflade -TF01 Fremløb køleflade -TF02 Returløb køleflade -TR Energimålere: Vær opmærksom på at de i processkemaet viste energimålere ikke er tilsluttet CTS-anlægget. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1632_2 bygherrestd funk beskr Vent Kryds Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, øst Placering: Funktion: =VEN003 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1632_2 Side: 8 af 9

220 22. Alarmliste: Alarmtype ID-kode Alarmforsinkelse CO² føler Temperaturfølere: -CO201 -TI01 -TI02 -TI03 -TU01 -TF01 -TR01 -TF02 -TR01 -TRU01 [J/N], J J J J J J J J J Driftsbetinget alarm [J/N] J J J J J J J J J Faste eller Flydende alarmgrænser Fast Fast Flydende Fast Fast Fast Fast Fast Fast Tryktransmittere: -PTI01 -PTU01 J J J J Flydende Flydende Røgmelder -SMO01 N N -- Brandalarm fra separat brandautomatik -AL01 N N -- Testsignal fra separat brandautomatik -AL02 N N -- Frosttermostat -TFI01 N N -- Frekvensomformerfejl: Pumpefejl: Differenspressostater: -VI01 1) -VU01 1) -PV01_F -PK01_F -PFI01 -PFU01 -PDV01 Natkøling med maskinkøling tilladt -- J Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding -AL03 J J Fast Softwareomskifter i stilling Stop -- J ) Afhænger af komponent type og fejl type 1) 1) 1) 1) J J J 1) 1) 1) 1) Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, <X> Emne: <X> Filnavn: BMS-1632_2 bygherrestd funk beskr Vent Kryds Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Kantine, øst Placering: Funktion: =VEN003 Vers. (udg./dato/init): 2/ /DRR Kontrol (dato/init): /JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): 2/ /JONIEL Dokumentnr.: BMS-1632_2 Side: 9 af 9

221 Reserveret til spec. entrep.info R:\Projects\GLO\11\ \06_Output\Automatik bygherrestandard\processkemaer\bms-1635_1 Ventilation Zone VAV vsdx Note: 1. Symboler i h.t. bips tegningsstandarder C203, del 5 og 7, 2007 Se Ventilation Måle kors ANLÆGSEKSEMPEL: -SMI01 M M -SMU01 Rum MVV01 M Radiator -PIR01 XS PIR -TRU01 TT -CO201 QT CO 2 SK: = M-BUS = MODBUS = KNX = LON = LAN El-tavle SK AI DI AU DU 1 SK 2 AI 1 DI 1 AU 0 DU Emne: Tavlenr.: =CTS25 Udarbejdet: NSN Projekt nr.: KEjd / Bygherrestandard Adresse 1 Adresse 2 Zone Princip VAV og Radiator Processkema Filnavn: Placering: Funktion: Se højre margin =IR4016 Kontr./Godk.: Kejd, JONIEL Dato: Rev. dato: Tegn. nr.: Blad 1 af 1 Rev. BMS-1635_1 2

222 Reserveret til spec. entrep.info R:\Projects\GLO\11\ \06_Output\Automatik bygherrestandard\processkemaer\bms-1636_1 Ventilation Zone Gulv vsdx Note: 1. Symboler i h.t. bips tegningsstandarder C203, del 5 og 7, 2007 Se Ventilation ANLÆGSEKSEMPEL: Rum =VAR3018 -MVV01 M Gulvvarme =VAR3018 -TRU01 TT =VAR3018 Gulvvarme Lokal Automatik SK: = M-BUS = MODBUS = KNX = LON = LAN El-tavle SK AI DI AU DU 1 SK 0 AI 0 DI 0 AU 0 DU KEjd / Bygherrestandard Adresse 1 Adresse 2 Emne: Zone Princip Gulvvarme Processkema Tavlenr.: Filnavn: Placering: Funktion: =CTS25 Se højre margin =VAR3018 Udarbejdet: Kontr./Godk.: KEjd, JONIEL Dato: Rev. dato: NSN Projekt nr.: Tegn. nr.: Blad 1 af 1 Rev. BMS-1636_1 2

223 Reserveret til spec. entrep.info R:\Projects\GLO\11\ \06_Output\Automatik bygherrestandard\processkemaer\bms-1637_1 Ventilation Zone Gulv_VAV vsdx Note: 1. Symboler i h.t. bips tegningsstandarder C203, del 5 og 7, 2007 Se Ventilation ANLÆGSEKSEMPEL: Måle kors -SMI01 M =VAR3017 -MVV01 Rum M -SMU01 -HRU01 MT M Gulvvarme =VAR3017 -TRU01 TT =VAR3017 Gulvvarme Lokal Automatik SK: = M-BUS = MODBUS = KNX = LON = LAN El-tavle SK AI DI AU DU 2 SK 1 AI 0 DI 0 AU 0 DU KEjd / Bygherrestandard Adresse 1 Adresse 2 Emne: Zone Princip VAV og gulvvarme Processkema Tavlenr.: Filnavn: Placering: Funktion: =CTS25 Se højre margin =IR3017 Udarbejdet: Kontr./Godk.: KEjd, JONIEL Dato: Rev. dato: NSN Projekt nr.: Tegn. nr.: BMS-1637_1 Blad 1 af 1 Rev. 2

224 Note: 1. Symboler i h.t. bips tegningsstandarder C203, del 5 og 7, 2007 Afkast ANLÆGSEKSEMPEL: Tag -PDU01 PS M -VU01 SK: El-tavle SK AI DI AU DU = M-BUS = MODBUS = KNX = LON = LAN - SK - AI 1 DI - AU 1 DU KEjd / Bygherrestandard Adresse 1 Adresse 2 Emne: Udsugningsanlæg, ventilation under tag xxxxxxxxxx Processkema Tavlenr.: Filnavn: Placering: Funktion: =CTS32 Se højre margin =VEN08 Udarbejdet: Kontr./Godk.: KEjd, JONIEL Dato: Rev. dato: NSN Projekt nr.: Tegn. nr.: Blad 1 af 1 Reserveret til spec. entrep.info Rev. BMS-1651_1 2 R:\Projects\GLO\11\ \06_Output\Automatik bygherrestandard\processkemaer\bms-1651_1 Udsugning u_tag vsdx

225 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard: Bygningsautomatik, anlægseksempel. OBS: Tekstboks fjernes ved brug. KEjd Funktionsbeskrivelse CTS, bygningsautomatik Udsugningsanlæg Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1651_2 bygherrestd funk beskr Udsugning Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Udsugningsanlæg, ventilation under tag Placering: Funktion: VEN08 Vers. (udg./dato/init): 1B/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1651_2 Side: 1 af 4

226 Indholdsfortegnelse: 1. Dokument- og tegningshenvisning: Betjening: Driftsformskema: Drift:... Error! Bookmark not defined. 5. Alarmliste:... 4 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1651_2 bygherrestd funk beskr Udsugning Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Udsugningsanlæg, ventilation under tag Placering: Funktion: VEN08 Vers. (udg./dato/init): 1B/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1651_2 Side: 2 af 4

227 1. Dokument- og tegningshenvisning: Se bl.a.: Anlæggets tilhørende processkema (tegningsnr. fremgår af tegningslisten) 2. Betjening: Anlægget betjenes via driftsomskifter, der er placeret på anlæggets skærmbillede. Driftsomskifteren har følgende stillinger: Stop: CTS: Drift: Anlægget er konstant i driftsform Stop Anlægget skifter automatisk driftsform Anlægget er konstant i driftsform Drift 3. Driftsformskema: Prioritet: Driftsform: Brandsikring Drift Stop Signalart: Signal-ID: Signaltype: Ventilator -VU01 DU Signaturforklaring: AU R: Regulerer X: X % åben S: Styret efter behov DU: 0: Stop 1: Drift L: Lukket Å: Åben S: Styret efter behov 4. Tidsstyring: Tidsprogrammet skifter automatisk mellem driftsformerne Stop og Drift 5. Hastighedsstyring: OBS: Ventilatorens hastighed indstilles manuelt lokalt ved ventilatoren. 6. Drifttimetælling: Der tælles drifttimer på alle digitale udgange, hvor der er startsignaler til ventilatorer. Alarmgrænser er individuelt indstillinger for hvert signal. (Default er der ikke indlagt et aktuelt tal som grænse) Desuden er der drifttimetælling for hver enkelt driftsform (f.eks. Stop, Drift ) Der er ingen alarmgrænser for disse drifttimetællinger. 7. Overvågende følere: Følgende følere er udelukkende overvågende: Pressostat ventilator PDU01 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1651_2 bygherrestd funk beskr Udsugning Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Udsugningsanlæg, ventilation under tag Placering: Funktion: VEN08 Vers. (udg./dato/init): 1B/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1651_2 Side: 3 af 4

228 8. Alarmliste: Alarmtype ID-kode Alarmforsinkelse Driftsbetinget alarm [J/N], [J/N] Pressostat ventilator -PDU01 J J - Faste eller Flydende alarmgrænser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1651_2 bygherrestd funk beskr Udsugning Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: Ventilation Anlægsnavn: Udsugningsanlæg, ventilation under tag Placering: Funktion: VEN08 Vers. (udg./dato/init): 1B/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1651_2 Side: 4 af 4

229 Reserveret til spec. entrep.info Fejl (-AL01) Fejl (-AL01) R:\Projects\GLO\11\ \06_Output\Automatik bygherrestandard\processkemaer\bms-1691_1 Pumpebrønd vsdx Note: 1. Symboler i h.t. bips tegningsstandarder C203, del 5 og 7, 2007 ANLÆGSEKSEMPEL A: ANLÆGSEKSEMPEL B: Vandstand Høj Lav Vandstand Høj Lav M M Pumpeskab Pumpeskab GSM Til separat entreprise SK: = M-BUS = MODBUS = KNX = LON = LAN El-tavle SK AI DI AU DU - SK - AI 1 DI - AU - DU KEjd / Bygherrestandard Adresse 1 Adresse 2 Emne: Pumpebrønd Parkeringskælder Processkema Tavlenr.: Filnavn: Placering: Funktion: =CTS35 Se højre margin =PUM01 Udarbejdet: Kontr./Godk.: Kejd, JONIEL Dato: Rev. dato: NSN Projekt nr.: Tegn. nr.: Blad 1 af 1 Rev. BMS-1691_1 3

230 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard: Bygningsautomatik, anlægseksempel. OBS: Tekstboks fjernes ved brug. KEjd Funktionsbeskrivelse CTS, bygningsautomatik Pumpebrønd Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1691_2 bygherrestd funk beskr Pumpebrønd Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Pumpebrønd parkeringskælder Placering: Funktion: =PUM01 Vers. (udg./dato/init): 1A/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1691_2 Side: 1 af 3

231 Indholdsfortegnelse: 1. Dokument- og tegningshenvisning: Betjening: Alarmliste:... 3 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1691_2 bygherrestd funk beskr Pumpebrønd Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Pumpebrønd parkeringskælder Placering: Funktion: =PUM01 Vers. (udg./dato/init): 1A/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1691_2 Side: 2 af 3

232 1. Dokument- og tegningshenvisning: Se bl.a.: Anlæggets tilhørende processkema (tegningsnr. fremgår af tegningslisten) 2. Betjening: Anlæg overvåger pumpebrønd, så der er ingen betjening/overstyring. 3. Alarmliste: Alarmtype ID-kode Alarmforsinkelse Driftsbetinget alarm [J/N], [J/N] Fællesfejl Pumpetavle -AL01 N N - Uden fysisk tilslutning af alarmsignal sendes alarm i stedet via GSM til separat entreprise. Faste eller Flydende alarmgrænser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1691_2 bygherrestd funk beskr Pumpebrønd Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Pumpebrønd parkeringskælder Placering: Funktion: =PUM01 Vers. (udg./dato/init): 1A/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /NSN Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1691_2 Side: 3 af 3

233 Note: 1. Symboler i h.t. bips tegningsstandarder C203, del 5 og 7, 2007 ANLÆGSEKSEMPEL: Retningsbestemt luxføler Regndetektor Global strålingsføler Vindhastighedsføler Vindretningsføler Udetemp. føler Udefugt føler -LUX01 -RD01 -SI01 -VH01 -VR01 -TUD01 -HUD01 RT MS RT ST GT TT MT SK: = KNX = LON = LAN El-tavle SK AI DI AU DU = M-BUS = MODBUS - SK 6 AI 1 DI - AU - DU KEjd / Bygherrestandard Adresse 1 Adresse 2 Tag Emne: Vejrstation Tag Processkema Tavlenr.: Filnavn: Placering: Funktion: =CTS40 Se højre margin =VES01 Udarbejdet: Kontr./Godk.: Kejd, JONIEL Dato: Rev. dato: NSN Projekt nr.: Tegn. nr.: Blad 1 af 1 Reserveret til spec. entrep.info Rev. BMS-1699_1 2 R:\Projects\GLO\11\ \06_Output\Automatik bygherrestandard\processkemaer\bms-1699_1 Vejrstation vsdx

234 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme KEjd, bygherrestandard: Bygningsautomatik, anlægseksempel. OBS: Tekstboks fjernes ved brug. KEjd Funktionsbeskrivelse CTS, bygningsautomatik Vejrstation Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1699_2 bygherrestd funk beskr Vejrstation Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Vejrstation, Tag Placering: Funktion: VES01 Vers. (udg./dato/init): 1/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1699_2 Side: 1 af 4

235 Indholdsfortegnelse: 1. Dokument- og tegningshenvisning: Betjening: Driftsformskema:... Error! Bookmark not defined. 4. Tidsstyring:... Error! Bookmark not defined. 5. Sommerstop: Temperaturregulering: Drifttimetælling:... Error! Bookmark not defined. 8. Motionering:... Error! Bookmark not defined. 9. Overvågende følere:... Error! Bookmark not defined. 10. Indregulerings parametre:... Error! Bookmark not defined. 11. Energimålere:... Error! Bookmark not defined. 12. Alarmliste:... 4 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1699_2 bygherrestd funk beskr Vejrstation Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Vejrstation, Tag Placering: Funktion: VES01 Vers. (udg./dato/init): 1/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1699_2 Side: 2 af 4

236 1. Dokument- og tegningshenvisning: Se bl.a.: Anlæggets tilhørende processkema (tegningsnr. fremgår af tegningslisten) 2. Betjening: Ingen, anlæggets opgaver er at indsamle og bearbejde vejrdata. 3. Komponentfortegnelse: -TUD01 Temperaturføler, ude *) -HUD01 -LUX01 -RD01 -SI01 -VR01 -VH01 Fugtføler, ude Luxføler, retningsbestemt Regndetektor Global strålingsføler Vindretningsføler Måleområde: Opløsning : 22½ eller bedre Omgivelsestemperatur : - 25 C til + 50 C Vindhastighedsføler Måleområde: 0 35 m/s Opløsning : 0,5 m/s eller bedre Omgivelsestemperatur : - 25 C til + 50 C Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1699_2 bygherrestd funk beskr Vejrstation Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Vejrstation, Tag Placering: Funktion: VES01 Vers. (udg./dato/init): 1/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1699_2 Side: 3 af 4

237 4. Bearbejdning af vejrdata: Følgende data bearbejdes, vises på hovedcentralbilledet. Se KEjd bygherrestandard, Logningsopsætning: Øjebliks-værdi Dæmpet værdi *) Middelværdi Sidste 10 min. Sidste 60 min. =TU901 Temp. ude X X - - X =VG901 Vindretning - X =VH901 Vindhastighed X X X X - Sidste 24 timer 5. Alarmliste: Temperaturføler, ude Fugtføler, ude Luxføler, retningsbestemt Regndetektor Global strålingsføler Vindretningsføler Vindhastighedsføler -TUD01 -HUD01 -LUX01 -RD01 -SI01 -VR01 -VH01 Driftsbetinget alarm [J/N] Faste eller Flydende alarmgrænser Pumpefejl -PV01 N N - Softwareomskifter i stilling Stop -- N J J J J J J J N N N N N Flydende Fast Fast Fast Fast Fast Uddrag af Beaufortskala (kilde: Alarmtype ID-kode Alarmforsinkelse [J/N], Beaufort m/s Knob km/t Betegnelse Observationer på land Observationer på vand 12 >32 > Orkan Voldsomme ødelæggelser Luften fyldt med skum, der forringer sigten væsentligt Stærk storm Talrige ødelæggelser Umådeligt høje bølger havet dækket af hvide skumflager sigten forringet Storm Træer rives op med rødder betydelige skader på huse Stormende kuling Store grene knækkes tagsten blæser ned Meget høje bølger næsten hvid overflade skumsprøjt påvirker udsigten Høje bølger, hvor toppen vælter over skumsprøjt kan påvirke sigten Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Sweco projektnr.: Projekt: KEjd, Bygherrestandard Emne: Anlægseksempler Filnavn: BMS-1699_2 bygherrestd funk beskr Vejrstation Dokumentindhold: Funktionsbeskrivelse Anlægstype: VVS Anlægsnavn: Vejrstation, Tag Placering: Funktion: VES01 Vers. (udg./dato/init): 1/ /DRR Kontrol. (dato/init): Afv. JONIEL Udarb. (dato/init): /DRR Vers. kontrol (u./d./i.): Afv. JONIEL Dokumentnr.: BMS-1699_2 Side: 4 af 4

238 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) Grontmij projektnavn: Dokument nr.: Dokument emne: Løsningsniveau: KEjd, bygherrestandard, Bygningsautomatik BMS-1901 Referencebetegnelser (ID-koder) H "Avanceret" og C "Simpelt" Udført dato: Udført af: Grontmij, CTN Grontmij projektnr: KS: KEjd, Jørgen Nielsen Versionsdato: Versionsbetegnelse: 4 Versionsudførende: Grontmij, NSN Versions-KS: KEjd, Jørgen Nielsen Noter: Dette dokument udgør en del af Kejds bygherrestandard for bygningsautomatik Dette dokument er oprindeligt baseret på Schneider Electric Buildings ID-koder "SE standard ID-kode_04.xls", som den er modtaget d fra MSH Derudover er der tilføjet et ark benævnt "Skitse", som illustrerer referencebetegnelserne Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Forside Rev. data for dette ark: (Se tekst oppe på siden) Side 1 af 16 (I dette ark)

239 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) Referencebetegnelser, skitse Ejendomsnummer findes via "Den Offentlige Informationsserver", hjemmeside til denne er Den Offentlige Informationsserver, OIS, er en statslig database der samler en række oplysninger vedrørende ejendomme i Danmark. Oplysningerne stammer fra en række landsregistre der ejes og vedligeholdes af kommunerne, regionerne og staten. Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Skitse Rev. data for dette ark: Grontmij, NSN, Side 2 af 16 (I dette ark)

240 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) Referencebetegnelser, skitse Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Skitse Rev. data for dette ark: Grontmij, NSN, Side 3 af 16 (I dette ark)

241 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) ID-begreber bygges i 4 blokke EJENDOM BYGNING ANLÆG KOMPONENT Som skilletegn mellem blokkene bruges referencetegnene i h.t. DS/EN : Placering: + (Plus) Funktion: = (Lighedstegn) Produkt: - (Minus) D.v.s. den samlede ID-kode bliver: +EJENDOM+BYGNING=ANLÆG-KOMPONENT Ejendom og bygning bliver fastlagt af bygherren fra projekt til projekt Ejendom har ALTID en betegnelse på 6 cifre Eksempel: Bygning har ALTID en betegnelse på 4 cifre Eksempel: 0001 Det første bogstav i komponentbetegnelsen er så vidt mulig taget fra Dansk Standard, og holdt ens for samme type, fx starter alle temperaturer med T, og alle tryk med P. Denne standard kan kun betragtes som vejledende, idet der for hvert anlæg ofte er specielle forhold at tage hensyn til. Navngivning af hjælpevariabler er kun antydet, så man må selv finde på passende navne, og komplettere disse efter de aktuelle forhold. Komplettering af ID-begreber: Anlægsnumre: Der kompletteres med et løbenummer, som starter forfra for hver ny bygning. fx =VEN01 første ventilationsanlæg i bygning =VEN03 tredie ventilationsanlæg i bygning 5 Komponentnumre: Der kompletteres med et løbenummer, som starter forfra for hvert nyt anlæg og der tilføjes evt. et supplerende suffix. fx =VEN01-TI01 indblæsningstemperaturføler =VEN01-TI01_SV setværdi for samme Såfremt hoved- og undercentralsoftwaren ikke kan håndtere de specielle referencetegn "+ = -" bliver disse erstattet med "- - -" Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Forklaring Rev. data for dette ark: /Grontmij, CTN Side 4 af 16 (I dette ark)

242 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) ANLÆGSBETEGNELSE ABA ADK ALA COL DIV EL ELE ELT ESC FC FJV IND KED KOM KON KV LYS PUM RAD SOL SPR TRL UDS VAP VAR VEN VES VGV VIN VV VVB automatisk brandalarm anlæg adgangskontrol alarmanlæg køleanlæg diverse anlæg elanlæg elevator el-tracing escalator fan coil fjernvarme indblæsningsanlæg kedelanlæg kompressoranlæg kondensatanlæg koldt brugsvand lysstyring pumpebrønd radiatoranlæg solafskærmning sprinkleranlæg trykluftanlæg udsugningsanlæg varmepumpe varmeanlæg (generelt) ventilationsanlæg vejrstation varmegenvinding vinduesanlæg varmeveksler varmtvandsbeholder / varmt brugsvand Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Anlæg Rev. data for dette ark: 1996, ELC Side 5 af 16 (I dette ark)

243 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) ID TA TBH TBI TBU TF TFI TI TR TRC TRU TU TUD HA HI HRU HU HUD LUX RD SI VH VR LA LI Komponent / signal: temperaturføler/termostat temperaturalarm temperatur beholder termostat brand indblæsning termostat brand udsugning temperatur fremløb termostat frost indblæsning temperatur indblæsning temperatur retur temperatur recirkulation temperatur rum temperatur udsugning temperatur ude fugtføler/hygrostat fugtalarm relativ fugt indblæsning relativ fugt rum relativ fugt udsugning relativ fugt ude vejrstation lys intensitet (lux) regndetektor solintensitet vandret (W/m2) vindhastighed vindretning niveauføler/-indikator niveaualarm / pumpebrøndalarm niveauføler/-indikator Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Komponent Rev. data for dette ark: , ELC Side 6 af 16 (I dette ark)

244 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) PDA PDI PDP PDR PDU PDV PFI PFU PA PT PTI PTU MVB MVD MVG MVK MVV MNB MND MNG MNK MNV SBR SMB SMG SMI SMR SMU SVU RV differenspressostat/differenstryktransmitter diff.tryk over varmeanlæg diff.tryk indblæs (f.eks. ventilatorvagt) diff.tryk pumpe diff.tryk rum diff.tryk udsugning (f.eks. ventilatorvagt) diff.tryk genvindingsveksler (tilisningsvagt) diff.tryk filter indblæsning diff.tryk filter udsugning pressostat/tryktransmitter trykalarm tryk (generelt) tryk indblæsning tryk udsugning motorventiler motorventil befugtning motorventil damp motorventil genvinding motorventil køling motorventil varme magnetventiler magnetventil befugtning magnetventil damp magnetventil genvinding magnetventil køling magnetventil varme spjæld spjæld brand/røg spjældmotor bypass spjældmotor genvinding spjældmotor indblæsning spjældmotor recirkulation spjældmotor udsugning volustat rotorveksler m.m. rotorveksler Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Komponent Rev. data for dette ark: , ELC Side 7 af 16 (I dette ark)

245 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) PB PG PGR PK PKO PV VE VI VU FA FC COM EM EMT FM GM KOM KVM QM VVM AL CO CO2 GAS ID NH3 NK SMO pumper pumpe varmt brugsvand pumpe genvinding pumpe (grundvand / spildevand) pumpe køling pumpe kondensat pumpe varme ventilatorer ventilationsanlæg fællessignal ventilator indblæsning ventilator udsugning flow flowalarm flowtransmitter/flowswitch forbrugsmålere energimåling (køling) energimåling (el-måler) el-måler (tarifsignaler) flowmåling (generelt) flowmåling gas flowmåling kondensat flowmåling koldt vand energimåling (varme) flowmåling varmt vand diverse alarmer andre alarmer (fællesalarm) CO måling CO2 måling gas måling ion måling NH3 måling elevatoralarm røgmelder Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Komponent Rev. data for dette ark: , ELC Side 8 af 16 (I dette ark)

246 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) BD DF DK DT FOM KE KG KK KL LK POT PIR TBIU PFIU diverse komponenter dampbefugter driftfrigivelse dørkontakt Lokal betjening (f.eks. timertryk) funktionsomskifter el (kommando til el-varme, el-tracing m.m.) gardiner/persienner (kommando til gardiner/persienner.) køleanlæg (kommando til køleanlæg) lys / indikeringslys (kommando til lys) luftkvalitet lokal betjening setpkt. (potentiometer) PIR føler fælles indgang for brandtermostat i indblæsning og udsugning fælles indgang for filterpressostater i indblæsning og udsugning Nummerering af komponenter sker i processens retning. Hvis et anlæg er delt i zoner tilstræbes følgende komponentnummerering Hovedanlæg Zone Zone hvis punkt er overordnet eller fælles for flere ens komponenter kan det eventuelt nummereres 00 - eller som eksemplerne herunder Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Komponent Rev. data for dette ark: , ELC Side 9 af 16 (I dette ark)

247 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) SUFFIX for HW Anvendes til at skelne ind-/udgange, når der er flere signaler til samme komponent. _K _D _T _F _S _L _H _N _P _HZ kommando (start/stop signal til ventilator/pumpe/m.m.) driftsignal/tilbagemelding (ventilator/pumpe/m.m.) termofejl (ventilator/pumpe/m.m.) fejlsignal (ventilator/pumpe/m.m.) styresignal (fx 0-10V) lav hastighed høj hastighed natsænkning analog stillingsindikering (fx % fra frekvensomformer) tilbagemelding fra frekvensomformer i Hz Hvis der er flere specielle signaler kan evt. bruges _1, _2, _3 osv -VAR01-MVV01_1 udgang for motorventil ØGE -VAR01-MVV01_2 udgang for motorventil MINDSKE hvor der er flere signaler fra samme komponent, bruges komponentbetegnelsen til den fysiske komponent (og forsyningskabel), og suffixer for de øvrige punkter fx en pumpe til varmeanlæg 1 -VAR01-PV01 pumpe og tilhørende forsyningskabel -VAR01-PV01_K DO start/stop kommando -VAR01-PV01_D DI driftsignal fra motorværn, pumpestyring -VAR01-PV01_T DI termofejl fra motorværn / klixon -VAR01-PV01_F DI fejlsignal fra pumpestyring hvis driftsignal kommer fra separat komponent, er det denne der navngives -VAR01-PDP01 DI driftsignal fra differenspressostat fx indblæsningsventilator med frekvensomformer til ventilationsanlæg 1 -VEN01-VI01 indblæsningsventilator og tilhørende forsyningskabel -VEN01-VI01_K DO start/stop kommando -VEN01-VI01_S AO styresignal (0-10V) til frekvensomformer -VEN01-VI01_F DI fejlsignal fx fra frekvensomformer eller motorværn -VEN01-VI01_P AI tilbagemelding fra frekvensomformer i % -VEN01-VI01_HZ AI tilbagemelding fra frekvensomformer i Hz hvis udgang er fælles for indblæs- og udsugventilator og måske spjæld, bruges anlægsbetegnelse -VEN01-VEN01_K DO start/stop kommando for anlæg -VEN01-VI01 indblæsningsventilator og tilhørende forsyningskabel -VEN01-VU01 udsugningsventilator og forsyningskabel -VEN01-SMI01 spjæld indtag og tilhørende kabel -VEN01-SMU01 spjæld udsug og tilhørende kabel Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Suffix-HW Rev. data for dette ark: , ELC Side 10 af 16 (I dette ark)

248 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) SUFFIX for SW Anvendes til SoftWarepunkter til undercentraltype TAC Xenta 30x og 401 (Se separat dokumentation for andre undercentraltyper) På hjælpevariabler der knyttes til en komponent, bruges generelt komponentens ID og _SUFFIX, som gerne må være en kort klar tekst, der angiver funktionen. SUFFIX BESKRIVELSE _DRIFTOMSKIFTER_STATUS _DRIFTOMSKIFTER _FORL_DR_BESTILT _FORL_DR_TID_SV _FORL_DRIFT_STAT _FORL_DRIFT_TRYK DUC01_IO_A DUC01_FEJLKODER _TUD01_SV_FRIGIV _Y_STILLING _GANGTID _2_LUKKE _BEREG_STILLING _SV_RAMPETID _1_ÅBNE NATKØL_SV_D_TUD_TRU NATKØL_SV_LAV_TUD01 NATKØL_SV_TIM_START NATKØL_SV_TRU01 OPT_DRIFT_SV_TIL_FRA OPT_FUNKTIONSBLOK _A _AF _AH _AH_ANUL_V_TUD _AH_SV_ANUL_TID _AH_SV_FORSINK _AH_SV_GRÆNSE _AL _AL_SV_FORSINK _AL_SV_GRÆNSE STATUS FRA FOM1_1 0=STOP 1=AUT 2=KONST. 0=STOP 1=AUTO 2=KONSTANT STATUS FORLÆNGET DRIFT BESTILT SV.FORLÆNGET DRIFTTID I MINUTTER STATUS FOR FORLÆNGET DRIFT SOFTWARE TRYK (DELB) ALARMTILSTAND ERROR BLOK SV.FOR FRIGIVELSE AF MVK01 V.HØJ TUD STILLING Y_SIGNAL TIL VISTABRUG MOTOR GANGTID MINDSKE BEREGNET STILLING SV.TID I MINUTTER ØGE SV.FOR TUD01 DIFFERENS UNDER TRU01 SV.LAVESTE UDETEMPERATUR SV.FRIGIV NATKØL ANTAL TIMER F. NML.START SV.FOR HØJ RUMTEMPERATUR VÆLG OPTIMALFUNKTION 0=TIL -1=FRA ALARMTILSTAND ALARMTILSTAND FØLERFEJL ALARMTILSTAND HØJ ANNULER AH.VIA UDETEMP.= TIL SV.ANNUL.TID AH.VED SKIFT F.DAG TIL NAT ALARM FORSINKELSESTID I SEKUNDER SV.ALARMGRÆNSE ALARMTILSTAND LAV ALARM FORSINKELSESTID I SEKUNDER SV.ALARMGRÆNSE Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Suffix-SW-Xenta Rev. data for dette ark: , MSH/ch Side 11 af 16 (I dette ark)

249 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) _A_SV_FORSINK _SV_VINTER_TUD01 ALARM FORSINKELSESTID I SEKUNDER SV.FOR KONSTANT DRIFT AF P(xxx)/LAV TUD _DENNE_MÅNED _FAKTOR_PR_PULS _FORBRUG_I GÅR _FORBRUG_IDAG _FORRIGE_MÅNED SMI_SV_MIN_FRISKLUFT _KALKULERET_SV _KURVE _KURVE_SV_X1 _KURVE_SV_X2 _KURVE_SV_X3 _KURVE_SV_Y1 _KURVE_SV_Y2 _KURVE_SV_Y3 _REG_I_TID _REG_P_BÅND _SV_FORSKYDNING _SV_NATSÆNKNING TI01_AH_ANUL_V_TUD _SV_MAX_INDBL _SV_MIN_INDBL TIDSPR_F_STOP_AKTIV TIDSPROG_START_KURVE TIDSPROG_SV_HØJ_UT TIDSPROG_SV_LAV_UT TIDSPROG_SV_MAX_TID TIDSPROG_SV_MIN_TID TIDSPROGRAM TIDSPROGRAM_STATUS _KALKULERET_MAX _OVER_SV_TR01 _SV_GANGE_FAKTOR _SV_MAX_RETUR _SV_MINIMUM_NAT _SV_OPT_KOMFORT _DÆMP_SV_TID _DÆMPET_UDETEMP _GENMSNIT_IGÅR _GENNEMSNIT _GRADDAG_IGÅR _GRADDAGS_REF _SOM_HYS_DAG _SOM_HYS_NAT _SOM_HYS_STOP_D _SOM_HYS_STOP_N _SOMM_STOP_STAT FORBRUG DENNE MÅNED GANGEFKTOR PR.PULS FORBRUG FORRIGE DØGN FORBRUG NUVÆRENDE DØGN FORBRUG SIDSTE MÅNED SV.MINIMUM FRISKLUFT/SPJÆLDSTILLING BEREGNET SV.TIL REGULATOR BEREGNET SV. FRA KURVEBLOK LAVESTE UDETEMPERATUR MELLEMSTE UDETEMPERATUR HØJESTE UDETEMPERATUR HØJESTE FREMLØBSTEMP. MELLEMSTE FREMLØBSTEMP. LAVESTE FREMLØBSTEMP. I.TID I SEKUNDER P.BÅND I GRADER PARALELFORSKYDNING AF BEREGNET.SV SV.NATSÆNKNING ANNULER AH VIA TUD = TIL SV.HØJESTE INDBLÆSNING SV.LAVESTE INDBLÆSNING TIL OG FRAKOBLING AF GLOBAL FERIE KALK. STARTID F. KURVE "OPT.START" VIA TUD. SV.X2 HØJ UDETEMPERATUR START KURVE SV.X1 LAV UDETEMPERATUR START KURVE SV.Y1 MAX TID I MINUTTER START KURVE SV.Y2 MIN TID I MINUTTER START KURVE TIDSPROGRAM STATUS TIDSPROGRAM TIL/FRA FOR VISTA BEREGNET SV.TR01(FRADRAG TIL TF01) ANTAL GRADER TR01 ER OVER SV.TR01 SV.GANGEFAKTOR FOR BEREGNET SV.TR01 SV.MAX RETUR TR01. SV.MINIMUM NATEMPERATUR I RUM SV.FOR KOMFORT TEMP. VED OPT.START SV.FOR DÆMPNINGSTID I SEKUNDER DÆMPET UDETEMPERATUR GENNEMSNIT FORRIGE DØGN GENNEMSNIT FORRIGE PERIODE GRADDAGE FORRIGE DØGN GRADDAGS REFERENCE HYSTERESE BLOK HYSTERESE BLOK SV.HYSTERESE SOMMER DAG SV.HYSTERESE SOMMER NAT STATUS FOR SOMMERSTOP TIL VISTA M.M Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Suffix-SW-Xenta Rev. data for dette ark: , MSH/ch Side 12 af 16 (I dette ark)

250 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Referencebetegnelser (ID-koder) _SOMMERSTOP_SV _SV_GENMSNT_TID _SV_SUM_TID _TUD01_KURVE_GFAKT _TUD01_KURVE_SV_X1 _TUD01_KURVE_SV_X2 _TUD01_KURVE_SV_Y1 _TUD01_KURVE_SV_Y2 _KALK_TILLÆG _KURVE_KOMP_VIND VI_VU_DRIFT_STATUS VI_VU_SV_FORS_HEL _DR_TIM_A _DR_TIM_ALM_SV _DR_TIM_RES_DAG _DR_TIM_RES_MÅN _DR_TIM_RES_ÅR _DR_TIM_RESET_1 _DR_TIM_TOTAL _DRIFTTIMER _FORS_START _FORS_START_SV SV.SOMMERSTOP VIA HØJ UDETEMPERATUR GENNEMSNITSBEREGNING SV.OPSAMLINGSTID GENNEMSNITSBEREGNING SV.SUMMERINGSTID KURVE FOR GANGEFAKT.T.BEREG.KOMP.F.VH. LAVESTE UDETEMPERATUR HØJESTE UDETEMPERATUR HØJESTE GANGEFAKTOR LAVESTE GANGEFAKTOR BEREGNET TILLÆG I GRADER PÅ BASIS AF VH KURVE FOR TILLÆG PÅ BASIS AF VH. FÆLLES DRIFTSTATUS TIL VISTA VED 2.HAST. SKIFT TIL HEL.HAST SV.FORSINK.TID I SEK. ALARMTILSTAND DR_TIM_SERVICE SV.ALARMGRÆNSE FOR DRIFTTIMER RESET ÅR RESET MÅNED RESET ÅR RESET / NULSTIL DR_TIM OG DATO DRIFTTIMER TOTAL/LEVETID AKTUELLE DRIFTTIMER DELAY BLOK START FORSINKELSESTID I SEKUNDER Ansvarlig: Menta supportgruppen Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Suffix-SW-Xenta Rev. data for dette ark: , MSH/ch Side 13 af 16 (I dette ark)

251 SUFFIX for SW Anvendes til SoftWarepunkter til undercentraltype TAC EPOQ 6751 (Se separat dokumentation for andre undercentraltyper) På hjælpevariabler der knyttes til en komponent, bruges generelt komponentens ID og _SUFFIX, som gerne må være en kort klar tekst, der angiver funktionen. -TBU01 DI digital indgang (brandtermostat udsugning) -TBU01_A tilstandsændring for digital indgang -TBU01_MV KI kombinations indgang (brugt som intern variabel) -TBU01 LL digital funktion for brandtermostat (svarer til en DI) -TBU01_A tilstandsændring for LL -TI01 KI kombinations indgang (indblæsføler) -TI01_SV SV setværdi for indblæsningsføler -TI01_LL LL lav alarm på LL -TI01_LL_A tilstandsændring for LL -TI01_HL HL høj alarm på HL -TI01_HL_A tilstandsændring for HL -TI01_DIFF DIFF difference som hører til TI01 Kurver og variabler for beregning -KURVE01 KURVE kurve i DUC -KURVE01_X1 SV laveste udetemp -KURVE01_Y1 SV højeste fremløb -KURVE01_X2 SV mellem udetemp -KURVE01_Y2 SV mellem fremløb -KURVE01_X3 SV højeste udetemp -KURVE01_Y3 SV laveste fremløb -KURVE01_UD IFV udgangssignal fra kurve -KURVE01_FS SV forskydning af kurve -KURVE01_FSN SV natsænkning (forskydning nat) -TF01_BEREGN IFV beregnet fremløbstemperatur -TR01_MAX SV SV for max returtemp -SOMMER_SV SV SV sommerstop -SOMMERSTOP ILV variabel for sommerstop aktiv Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Suffix-SW-EPOQ Rev. data for dette ark: 1996, ELC Side 14 af 16 (I dette ark)

252 Tidsvariabler med tidsskemaer -UR01_TID TVS tidsvariabel for drifttid -UR01_TIDS tilhørende tidskema -UR01_TID_H TVS tidsvariabel specielt for høj hastighed -UR01_TIDS_H tilhørende tidskema Forlænget drift via trykknap -DT01 DI indgang fra tryk -DT01_TIMER_SV SV SV for timertid -DT01_TIMER_REST IFV resttid når timer er aktiv -DT01_TIMER_DRIFT ILV timer er i drift Eksempel med udsugningsventilator med drifttimetælling -VU01 DO start/stop kommando -PDU01 DI driftpressostat -VU01_RT RT drifttimetælling -VU01_RT_MAX FI FI der udløses når drifttimer overskrides -VU01_RT_MAX_A tilhørende tilstandsændring -VU01_FEJL FI driftfejl der generes via DO -VU01_FEJL_A tilhørende tilstandsændring Energimåler med tilhørende variabler -QM01 DI energimåler -QM01_PU CNT tilhørende pulstæller -QM01_KWH_IDAG IFV løbende dag, energiberegning -QM01_KWH_IGAR IFV gårsdagens energiberegning -QM01_KWH_LOG energilogning Ved overførsel af en variabel til en anden DUC, fx hvis VU02 i duc 21 også skal aktivere noget i DUC 30. -VU01 DO udgang i DUC 21 -VU01_21 ILV hjælpevariabel i DUC 30 (kopi af VU01 i DUC 21) Ansvarlig: ELC Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Suffix-SW-EPOQ Rev. data for dette ark: 1996, ELC Side 15 af 16 (I dette ark)

253 Fælles variabler for flere anlæg Anvendes til SoftWarepunkter til undercentraltype TAC EPOQ 6751 (Se separat dokumentation for andre undercentraltyper) Punkter der er fælles for en DUC og ikke nødvendigvis knytter sig til et anlæg: fx udetemperatur og pumpemotionering gøres DUC-orienteret ligesom IPCL, og tabeller. Logisk unit "bygning" kaldes ZTABEL og "anlæg" kaldes DUCxxx. Fx for DUC 13 kan der være følgende i ZTABEL-DUC013 -IPCL013 IPCL IPCL program -FTYP tabel følertype -GRÆNSE tabel grænse -DZON tabel dødzone -DOMAX tabel max ændring af udgang -OMAX tabel max udgang -OMIN tabel min udgang -TUD01 IFV32 fælles udetemperatur overføres hertil og kan således beholde sit komponent ID (altid IFV32) -UR01_TID_PUMPEM TVS16 tidsvariabel der bruges til pumpemotionering -UR01_TIDS_PUMPEM tilhørende tidskema Regulatorer Regulatorer navngives efter den udgang den styrer. fx regulator for fast indblæsningstemperatur -MVV01 AO analog udgang for reguleringsventil -MVV01_ST IFV 2-10 V styresignal for reguleringsventil (til AO) -MVV01_P IFV 0-100% signal fra regulator (vises på billede) -MVV01_RI REG regulator for indblæsning Hvis der skal reguleres med en rumkaskade kaldes den første regulator MVV01_RK REG regulator for kaskade På tilsvarende vis navngives regulatorer til fremløbsregulering -MVV01_RF REG regulator for fremløbsregulering -MVV01_RR REG regulator for returbegrænsning Fil: BMS-1901 Referencebetegnelser V Ark: Reg. og fælles-epoq Rev. data for dette ark: 1996, ELC Side 16 af 16 (I dette ark)

254 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK DOKUMENT EMNE: KOMPONENT- OG KABELMÆRKNING DOKUMENT NR.: BMS-1911

255 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Teknisk notat KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik Dokument nr.: (Se forsiden) Dokument emne: (Se forsiden) Løsningsniveau: H Avanceret og C Simpelt Version: september 2013 Versionsdato: Projekt: Udarbejdet : Christian Hansen Version 6: Sweco, Dan Ravn Rasmussen Kontrolleret : Version 6: KEjd, Anders Kristensen Vedlagt : Kopi til : 1 NOTATINDHOLD Dette notat indeholder KEjds standard for kabel- og komponentmærkning. Læsevejledning: Tekster med gul baggrund er tekster, der er ændret siden sidste version. Notatet bør derfor skrives ud i farver For at lette overblikket er der indskudt ekstra sideskift Side 2 af 5 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1911 Komp- og kabelmærkning V

256 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Kabelmærkning: Alle automatikkabler mærkes i begge ender og ved eventuelle samlinger undervejs, også selv om leverance af komponent og el-arbejde ikke indgår i arbejdet. Undtagelse: Tilledninger kortere end 1 m. mærkes ikke, hvis kabelmærket fra den faste installation er fuldt synligt (og nemt læsbart) samtidigt med, at feltkomponenten er fuldt synligt. Generelle krav: 1. Kabelmærke skal have gul baggrund og sort tekst 2. Kabelmærket skal være bøjeligt, så det kan påsættes et buet kabel 3. Kabelmærket incl. fastgørelsesmidlerne skal være godkendte af fabrikanten til montering i det omgivende miljø (f.eks. indendørs kontormiljø, indendørs teknikrum, udendørs, svømmehaller, frysehuse, hærværkstruede områder, nær saltvand, mv.) (f.eks. vedr. varme, kulde, UV-stråling, lysægte tekst, rengøring, mv.) 4. Kabelmærket skal fastgøres forsvarligt og der skal udleveres dokumentation for at kabelmærket samt fastgørelsen holder i min. 20 år Kabel mellem tavle og feltkomponent, krav til tekstens indhold: Øverste linie: Fuld referencebetegnelse (ID-kode) Tekstfont Arial, fed, ikke kursiv, teksthøjde 3 mm. Nederste linie: [tavlenr] / [kabelnr.] Tekstfont Arial, ikke fed, ikke kursiv, teksthøjde 2,5 mm. Samlet eksempel (ikke skalafast): Foto: OBS: + led i foto er forældet, nyt foto er på vej =VEN31-MVV01_1 =CTS41_2 / 215W8 Entreprenøren skal fremsende 2 enslydende prøver (incl. fastgørelsesmidler) til bygherrens godkendelse. Kabel mellem buskommunikationsenheder: Referencebetegnelse skal være identisk med el-dokumentationen. Kablets start- og slutpunkt skal fremgå. Øvrige detaljer fastlægges for hvert projekt. Entreprenøren fremsender forslag til bygherrens godkendelse. Kabel mellem andre enheder: Referencebetegnelse skal være identisk med el-dokumentationen. Kablets start- og slutpunkt skal fremgå. Side 3 af 5 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1911 Komp- og kabelmærkning V

257 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Øvrige detaljer fastlægges for hvert projekt. Entreprenøren fremsender forslag til bygherrens godkendelse. Komponentmærkning: Undtagelse: Hvor automatikkomponenter har synlig kabelmærkning lige ved komponenten, udføres der ikke separat komponentmærkning. Generelle krav: 1. Komponentmærke i brugsområder (f.eks. kontorer, kantiner, butikker, idrætsfaciliteter, m.v.) skal have en diskret udformning f.eks. hvid baggrund og sort tekst 2. Komponentmærke udenfor brugsområder (f.eks. teknikrum, fabrikshaller, lagerrum, m.v.) kan have en mere iøjnefaldende udformning f.eks. gul baggrund og sort tekst 3. Komponentmærket incl. fastgørelsesmidlerne skal være godkendte af fabrikanten til montering i det omgivende miljø (f.eks. indendørs kontormiljø, indendørs teknikrum, udendørs, svømmehaller, frysehuse, hærværkstruede områder, nær saltvand, mv.) (f.eks. vedr. varme, kulde, UVstråling, lysægte tekst, rengøring, mv.) 4. Komponentmærket skal fastgøres forsvarligt, og der skal udleveres dokumentation for at komponentmærket samt fastgørelsen holder i min. 20 år Krav til tekstens indhold: Fuld referencebetegnelse (ID-kode) Tekstfont Arial, fed, ikke kursiv, teksthøjde 3 mm. Samlet eksempel (ikke skalafast): Foto: =VEN31-TRU01 Side 4 af 5 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1911 Komp- og kabelmærkning V

258 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Nedtagelige lofter, mærkning på skinnesystem: Ved alle automatikkomponenter, IBI-bokse, mv. der er skjult over nedtagelige lofter, skal der placeres en synlig men diskret komponentmærkning på loftets skinnesystem således, at placering over loftet let og hurtigt kan identificeres. Generelle krav: 1. Komponentmærke skal i brugsområder (f.eks. kontorer, kantiner, butikker, idrætsfaciliteter, mv.) have en diskret udformning f.eks. hvid baggrund og sort tekst 2. Komponentmærket incl. fastgørelsesmidlerne skal være godkendte af fabrikanten til montering i det omgivende miljø (f.eks. indendørs kontormiljø, indendørs teknikrum, udendørs, svømmehaller, frysehuse, hærværkstruede områder, nær saltvand, mv.) (f.eks. vedr. varme, kulde, UVstråling, lysægte tekst, rengøring, mv.) 3. Komponentmærket skal fastgøres forsvarligt, og der skal udleveres dokumentation for at komponentmærket samt fastgørelsen holder i min. 20 år Krav til tekstens indhold: Fuld referencebetegnelse (ID-kode) Tekstfont Arial, ikke fed, ikke kursiv, teksthøjde aftales med bygherren. Samlet eksempel (ikke skalafast): Foto: =VEN31-SMU43 Side 5 af 5 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1911 Komp- og kabelmærkning V

259 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK DOKUMENT EMNE: BRUGERRETTIGHEDER DOKUMENT NR.: BMS-1921 D M E christian.hansen@grontmij.dk BMS-1921 brugerrettigheder V

260 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Teknisk notat KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik Dokument nr.: (Se forside) Dokument emne: (Se forside) Løsningsniveau: H Avanceret og C Simpelt Version: 4 8. oktober 2013 Versionsdato: Projekt: Udarbejdet Kontrolleret : Christian Hansen Version 4: Sweco, Dan Ravn Rasmussen : Version 4: KEjd, Anders Kristensen Vedlagt : Kopi til : 1 NOTATINDHOLD Dette notat indeholder KEjds standard for brugerrettigheder til bygningsautomatik. Læsevejledning: Tekster med gul baggrund er tekster, der er ændret siden sidste version. Notatet bør derfor skrives ud i farver Tekster med rød font er tekster, der ikke er færdigbehandlet. Notatet bør derfor skrives ud i farver For at lette overblikket er der indskudt ekstra sideskift Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1921 brugerrettigheder V Side 1 af 4

261 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Notatindhold Indholdsfortegnelse Definitioner Anvendelsesområde Ansvarlige Løbende forbedringer og versionsstyring Spørgsmål og forbedringsforslag Opretning af nye brugere Generelle indstillinger Brugerrettigheder (mellem institutioner) Brugerrettigheder (enkelt institution) DEFINITIONER Med brugerrettigheder menes hvilke personer, der har adgang til at udføre hvilke handlinger i KEJDs bygningsautomatik-anlæg 4 ANVENDELSESOMRÅDE Disse retningslinjer finder anvendelse på: Alle nybyggerier til KEjd De renoveringer af den eksisterende bygningsmasse, hvor det er formålstjenligt (dette afgøres af Drift & Service, Jørgen Nielsen) 5 ANSVARLIGE Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for disse regler: Drift & Service, Jørgen Nielsen Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for at kvalitetssikre disse regler: Drift & Service, Jørgen Nielsen 6 LØBENDE FORBEDRINGER OG VERSIONSSTYRING Disse krav tilpasses løbende til KEjds behov, den tekniske udvikling, m.v. Markeringen af version sker i h.t. bips standard A104, Dokumenthåndtering 7 SPØRGSMÅL OG FORBEDRINGSFORSLAG Spørgsmål og forbedringsforslag til disse regler kan rettes til: Drift & Service, Jørgen Nielsen Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1921 brugerrettigheder V Side 2 af 4

262 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 8 OPRETNING AF NYE BRUGERE Alle brugere (også midlertidige brugere) skal oprettes med eget brugernavn og password. Brugernavne oprettes således: [Firma_Init.] f.eks.: KEjd_Joniel Bravida_YTF Siemens_TGE Grontmij_CTN Password skal indeholde min. 8 karakterer og min. inkludere både små og store bogstaver samt tal 9 GENERELLE INDSTILLINGER Automatisk udlogning slået til [Ja/Nej]: Hvis automatisk udlogning er aktiveret, er generel udlogningstid: (Kan efterfølgende ændres af KEjds administrator individuelt for hver bruger mellem 0 90 min.) Ja 30 min. Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1921 brugerrettigheder V Side 3 af 4

263 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 10 BRUGERRETTIGHEDER (MELLEM INSTITUTIONER) KEjd fastlægger hvilke brugere, der har adgang til hvilke institutioner. 11 BRUGERRETTIGHEDER (ENKELT INSTITUTION) Operation: Gæst Operatør (daglig bruger) Drift (bruger) Brugertype: Tekniker (intern/ekstern) Administrator (intern/ekstern) Adgangsniveau (1 er højest): Se anlægsbilleder Ja Ja Ja Ja Ja Åbne pop-up menuer Ja Ja Ja Ja Ja Se logs og lograpporter Ja Ja Ja Ja Ja Starte/stoppe anlæg --- Ja Ja Ja Ja Kvittere alarm --- Ja Ja Ja Ja Skrive i kommentarlog --- Ja Ja Ja Ja Undertrykke alarm Ja Ja Ja Oprette logs (historiske) Ja Ja Ja Oprette logs (her og nu logs) Ja Ja Ja Ændring af setpunkter Ja Ja Ja Ændring af reg. parametre Ja Ja Overskrive procesværdier (indgange) (tvangsstyring) Ja Ja Overskrive procesværdier (udgange) (tvangsstyring) Ja Ja Håndtering af brugerrettigheder Ja Slette I/O-punkt Ja Slette anlægsbillede Ja Slette alle former for logs (Datalogs, alarmlogs, hændelseslogs, m.v.) Ja Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1921 brugerrettigheder V Side 4 af 4

264 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK DOKUMENT EMNE: ALARMHÅNDTERING DOKUMENT NR.: BMS-1931 D M E christian.hansen@sweco.dk BMS-1931 KEjd BMS alarmhåndtering V

265 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Teknisk notat KEjd, bygherrestandard, bygningsautomatik Dokument nr.: (Se forside) Dokument emne: (Se forside) Løsningsniveau: H Avanceret og C Simpelt Version: 5 8. oktober 2013 Versionsdato: Projekt: Udarbejdet Kontrolleret : Christian Hansen Version 5: Sweco, Dan Ravn Rasmussen : Version 5: , KEjd, Anders Kristensen Vedlagt : (-) Kopi til : (-) 1 NOTATINDHOLD Dette notat indeholder KEjds standard for alarmhåndtering til bygningsautomatik. Læsevejledning: (Slettet) Tekster med gul baggrund er ændrede tekster siden sidste version For at lette overblikket er der indskudt ekstra sideskift Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1931 KEjd BMS alarmhåndtering V Side 1 af 9

266 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Notatindhold Indholdsfortegnelse Definitioner Alarmstreng Alarmroutning Inddeling i forskellige alarmprioriteter Eksempler på alarmprioriteter og -forsinkelser Løbende forbedringer og versionsstyring Anvendelsesområde Ansvarlige Spørgsmål og forbedringsforslag DEFINITIONER Der henvises til de fagtermer, der er listet op i bips beskrivelsesværktøj for bygningsautomation, basisbeskrivelsen af september 2012, pkt. 1.2 Definitioner. Nogle få af fagtermerne er gengivet her: Stk. 7. CTS (Central Tilstandskontrol og Styring) er en dansk betegnelse, som er defineret som et computerbaseret kontrolsystem for bygningsinstallationer f.eks. vand-, varme- ventilationsanlæg og el mv. i bygninger, der styrer, regulerer og overvåger. Stk. 8. IBI (Intelligente bygnings-installationer) defineres som den automatik, der placeres i brugsområder i en bygning og som fx kan styre og regulere lys, varme, ventilation, køling, solafskærmning, mørklægning. IBI styringer opdeles typisk i zoner for celle-/ møderum, storrum, birum, gange, trapper mv. IBI-installationer kan være busbaserede. IBI-reguleringskredse kan være koblet op til et CTS-anlæg. Stk. 9. BMS (Building Management System) defineres som det samlede CTS- og IBI-anlæg. BMS-systemet kan også omfatte andre systemer fx sikringsanlæg hvor BMS-systemet kan anvendes som et samlet betjeningssystem. Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1931 KEjd BMS alarmhåndtering V Side 2 af 9

267 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 4 ALARMSTRENG Alarmstrenge der routes til ekstern modtager opbygges således: (Bemærk at referencebetegnelser er et eksempel fra et andet projekt) Printer: Tekststreng: [Alarmobjekt] / [Alarmtilstand] / [Alarmprioritet] / [Alarmtekst] / [Kun for analoge punkter: Målt værdi] / [Kun for analoge punkter: fast tekst Grænseværdi: ] / [Kun for analoge punkter: Grænseværdi] / [Alarmtidspkt.] Eksempel (alarm opstået): =VEN01-TI10_AL / Alarm / Pri 2 / Indblæsningstemperatur lav / 16,3 C / Grænseværdi: 17,0 C / , Eksempel (alarm kvitteret): =VEN01-TI10_AL / Alarm kvitteret / Pri 2 / Indblæsningstemperatur lav / 16,3 C / Grænseværdi: 17,0 C / , Eksempel (alarm afgået, ikke kvitteret): =VEN01-TI10_AL / Alarm afgået, ikke kvitteret / Pri 2 / Indblæsningstemperatur lav / 16,3 C / Grænseværdi: 17,0 C / , Eksempel (alarm afgået, kvitteret): =VEN01-TI10_AL / Alarm afgået, kvitteret / Pri 2 / Indblæsningstemperatur lav / 16,3 C / Grænseværdi: 17,0 C / , sender: Tekststreng: (Som under Printer ) Eksempler: (Som under Printer ) SMS: Tekststreng: (Som under Printer ) Eksempler: (Som under Printer ) Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1931 KEjd BMS alarmhåndtering V Side 3 af 9

268 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 5 ALARMROUTNING Hver separat alarmprioritet har sin egen alarmroutning, som let kan ændres løbende af brugeren. Alarmer skal kunne tilknyttes en vilkårlig vagtplan og i h.t. hertil routes til printer, SMS og . Alarmprioritet: BMS/CTS Hovedcentral Daglig Ansvarlige Vagt Central Alarmprioritet: Server harddesk: Alarmprinter SMS SMS C) 01 Ja Nej Ja Ja Ja Ja 02 Ja Nej A) A) B) B) 03 Ja Nej Nej Nej Nej Nej 04 Ja Nej Nej Nej Nej Nej 09 Ja Nej Nej Nej Nej Nej A) Inden for normal arbejdstid B) Uden for normal arbejdstid C) kejdalarm@okf.kk.dk 6 INDDELING I FORSKELLIGE ALARMPRIORITETER Prioritet: Formål: 01 Kritiske alarmer der kræver øjeblikkelig indsats af driftspersonalet eller ekstern vagtordning (Kan medføre fare for mennesker, bygninger og/eller materiel) 02 Alarmer der kræver indsats af driftspersonalet i løbet af normal arbejdstid (Anvendes typisk for hændelser, som kan medføre forringet komfort) 03 Alarmer der kræver indsats af driftspersonalet i løbet af ugen 04 Interne alarmer fra selve bygningsautomatikanlægget 05 (Disponibel til fremtidigt brug) 06 (Disponibel til fremtidigt brug) 07 (Disponibel til fremtidigt brug) 08 (Disponibel til fremtidigt brug) 09 Særlig observationsprioritet til specielle midlertidige behov. (Default har ingen alarmer denne prioritet) Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1931 KEjd BMS alarmhåndtering V Side 4 af 9

269 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 7 EKSEMPLER PÅ ALARMPRIORITETER OG -FORSINKELSER Ventilationsanlæg (CTS): Alarmprioritet: Alarmforsinkelse: Softwareomskifter i stilling Konstant 1 24 Timer Brand 1 A) Frost 2 10 min. Frekvensomformer driftsstop 2 10 min. Temperatur, efter varmegenvinding 2 10 min. Temperatur, indblæsning 2 10 min. Temperatur, udsugning 2 B) Temperatur, varmeflade retur 2 B) Temperatur, køleflade retur 2 B) Bemærkning: Tryk indblæsning 3 10 min. Tryk udsugning 3 10 min. Dugpunkt indblæsning 3 B) Dugpunkt udsugning 3 B) Filter, indblæsning, differenstryk 3 30 min. Filter,udsugning, differenstryk 3 30 min. Krydsveksler, differenstryk 3 30 min. CO2 niveau 3 30 min. Pumpe, varmeflade, fejl 2 10 min. Pumpe, køleflade, fejl 2 10 min. Fejl pulsventilator 2 10 min. Forureningsniveau alarm (P Kælder) 2 10 min. Fællesfejl ventilation (P kælder) 2 10 min. Elforbrug 3 30 min. Varmeforbrug 3 30 min. Køleforbrug 3 30 min. Naturlig ventilation (CTS): Alarm-prioritetsinkelse: Alarm-for- Fællesfejl 2 10 min. Bemærkning: Side 5 af 9 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1931 KEjd BMS alarmhåndtering V

270 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Varmecentral (CTS): Alarm-prioritet: Alarm-forsinkelse: Varmeforbrug 3 30 min. Temperaturfejl fjernvarme 2 10 min. Pumpeanlæg - fællesfejl 2 10 min. Pumpeanlæg - frekvensomformerfejl 2 10 min. Pumpeanlæg - effektforbrug 2 10 min. Trykfejl på streng 3 30 min. Filteranlæg, differenstryk fejl 3 30 min. Trykekspansionsanlæg, fællesfejl 2 10 min. Temperaturfejl, hovedforsyning 1 10 min. Bemærkning: Radiatorblandesløjfeanlæg (CTS): Alarm-prioritet: Alarm-forsinkelse: Temperatur, fremløb 2 10 min. Pumpe, fejl 2 30 s. Rumregulering (IBI): Alarm-prioritet: Alarm-forsinkelse: Temperatur, rum 2 30 min. LUX-niveau 2 60 s. Bemærkning: Bemærkning: Kølesystem (Ikke CTS): Alarm-prioritet: Alarm-forsinkelse: Køleforbrug 3 30 min. Temperaturfejl buffertank 3 30 min. Trykfejl kølecentral 2 10 min. Temperaturfejl kølecentral 2 10 min. Temperaturfejl, veksler 2 10 min. Trykfejl på streng 3 30 min. Pumpefejl 2 10 min. Vandsystem (CTS): Alarm-prioritet: Alarm-forsinkelse: Vandforbrug 1 30 min. Trykforøger, anlægsfejl 2 10 min. Trykforøger, trykfejl 2 10 min. Temperatur varmt brugsvand, fejl 2 10 min. Pumpefejl 2 10 min. Osmoseanlæg, anlægsfejl 2 10 min. Trykfejl, genbrugsvand 2 10 min. Niveaualarm genbrugsvand 2 10 min. Bemærkning: Bemærkning: Side 6 af 9 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1931 KEjd BMS alarmhåndtering V

271 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Bemærkning: Pumpebrønde, fedt- og olieudskillere (CTS): Alarm-prioritet: Alarm-forsinkelse: Pumpefejl drænpumpe 1 30 s. Pumpefejl spildevand 1 30 s. Fejl fedtudskiller 2 10 min. Brandsspjældsautomatik: Alarm-prioritet: Alarm-forsinkelse: Spjæld udløst på temperatur i spjæld 1 30 s. Fejl tilbagemelding 2 10 min. Fejl på automatisk test 2 10 min. Bemærkning: Persiennestyring: Alarm-prioritetsinkelse: Alarm-for- Fællesfejl 3 30 min. Klimasikringsalarmer: Alarm-prioritet: Alarm-forsinkelse: Lækagesikring 1 30 s. Skybrudssikring 1 30 s. Bemærkning: Bemærkning: Side 7 af 9 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1931 KEjd BMS alarmhåndtering V

272 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme Diverse alarmer: Alarm-prioritet: Alarm-forsinkelse: Nød- og panikbelysning: (alle alarmer) 3 10 min. El-tracing: (alle alarmer) 3 10 min. AIA: (alle alarmer) 1 30 s. ADK: (alle alarmer) 1 30 s. ITV: (alle alarmer) 3 10 min. Elevatorer: (alle alarmer) 1 30 s. Serverrum: Temperatur 1 30 s. Serverrum: Vand på gulv 1 30 s. UPS: (alle alarmer) 1 30 s. Kølerum: (alle alarmer) 1 30 min. Koldt affald: (alle alarmer) 3 10 min. Fryserum: (alle alarmer) 1 30 min. Backup rum: (alle alarmer) 1 30 s. Batterirum: (alle alarmer) 1 30 s. Nøddiesel: Generel fejl 1 30 s. Nøddiesel: Dieseltank - lavt niveau 2 30 s. Tavle for reserveforsyning: Generel fejl 1 30 s. Karuseldøre: Generel fejl 3 10 min. Vejrstation: Udetemperatur 2 30 s. Vejrstation: Vindhastighed 3 10 min. Vejrstation: Nedbørsmængde 3 10 min. Vejrstation, Atrie: Temperatur 3 10 min. Vejrstation, Atrie: Relativ fugtighed 3 10 min. Facadeskilte: (alle alarmer) 2 30 s. Projektorer, temperaturer: (alle alarmer) 1 30 s. ABA-central: (alle alarmer) 1 30 s. P-kælder, ventilation, max 3 10 min. Konference, start røgudsugning 1 30 s. Kælder, start røgudsugning 1 30 s. Stop røgudsugning 1 30 s. Røgudluftning: (alle alarmer) 1 30 s. Bemærkning: Systemfejl (CTS): Alarm-prioritet: Alarm-forsinkelse: Totalt kommunikationsudfald til PLC 4 30 s. Kommunikationsudfald, I/O-modul 4 30 s. Følerfejl C) 60 s. Bemærkning: Systemfejl (IBI): Totalt kommunikationsudfald med helt segment Kommunikationsudfald, enkelt komponent Alarm-prioritetsinkelse: Alarm-for s min. Bemærkning: A) Alarmforsinkelse findes ikke B) Findes under indregulering C) Samme prioritet som alarm på følerværdi Side 8 af 9 Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1931 KEjd BMS alarmhåndtering V

273 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Københavns Ejendomme 8 LØBENDE FORBEDRINGER OG VERSIONSSTYRING Disse retningslinjer tilpasses løbende til KEjds behov, den tekniske udvikling, m.v. Markeringen af version sker i h.t. bips standard A104, Dokumenthåndtering 9 ANVENDELSESOMRÅDE Disse retningslinjer finder anvendelse på: Alle nybyggerier til KEjd De renoveringer af den eksisterende bygningsmasse, hvor det er formålstjenligt (dette afgøres af KEjd) Lejede ejendomme skal gennemgås i forhold til snitflade med KEjd-Drift 10 ANSVARLIGE Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for disse retningslinier: Alle nybyggerier KEjd-Drift Renovering KEjd B til D (Byggeri til Drift) Følgende personer hos KEjd er ansvarlige for at kvalitetssikre disse retningslinier: Ansvarlig projektleder 11 SPØRGSMÅL OG FORBEDRINGSFORSLAG Spørgsmål og forbedringsforslag til disse retningslinjer kan rettes til: KEjd-Drift Københavns Ejendomme, Bygherrestandard for Bygningsautomatik BMS-1931 KEjd BMS alarmhåndtering V Side 9 af 9

274 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Logningsopsætning Grontmij projektnavn: Dokument nr.: Dokument emne: Løsningsniveau: KEjd, bygherrestandard, Bygningsautomatik BMS-1941 Logningsopsætning H "Avanceret" og C "Simpelt" Udført dato: Udført af: Grontmij, CTN Grontmij projektnr: KS: KEjd, Jørgen Nielsen Versionsdato: Versionsbetegnelse: 2 Versionsudførende: Grontmij, CTN Versions-KS: KEjd, Jørgen Nielsen Noter: Dette dokument udgør en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik Generelle indstillinger: Svar: Digital signatur slået til, så krav fra FDA part 11 er overholdt 4) [Ja/Nej] Nej CTS-anlæg (IBI-anlæg fremgår af separat afsnit): Bruges på løsningsniveau: Målepunkt: Logningsinterval: 5) Lognings Hysterese: Logningssted (UC/HC): Lagringskap. (HC): Lagringsprincip: "H" Avanceret Analoge indgange: Temperatur, luft, rum 15 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Temperatur, luft, kanal, indbl. efter genvind. 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Temperatur, luft, kanal, indblæsning 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja Temperatur, luft, kanal, udsugning 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja Temperatur, luft, kanal, udsugn. efter genvind. 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Temperatur, væske, varme, fremløb 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja Temperatur, væske, varme, retur 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja Temperatur, væske, køling, fremløb 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja Temperatur, væske, køling, retur 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja Temperatur, væske, genvind., fremløb 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Temperatur, væske, genvind., retur 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Differenstryk, luft, kanal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Differenstryk, væske, rør 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Flow, luft, kanal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Flow, væske, rør 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja "C" Simpel Bem.: Fugt, luft, kanal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja Simpel: Kun hvis styrende/regulerende Fugt, luft, kanal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja Simpel: Kun hvis styrende/regulerende Potentiometer (temperatur) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Potentiometer (%) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja CO2 partikelkoncentration, rum 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja CO2 partikelkoncentration, kanal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja NH3 partikelkoncentration 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Luxføler 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Stillingsindikering (%) 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Stillingsindikering (væskeniveau) 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Lokal betjeningsomskifter (mere end 2 stillinger) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Vejrstationsdata: Udetemperatur, øjebliksværdi 15 min. (Ingen) 3) 36 måneder Rullende Ja Ja Udetemperatur, gennemsnit for sidste 24 t. 15 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja Udefugt 15 min. (Ingen) 3) 12 måneder Ja Vindhastighed, øjebliksværdi 1 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Vindhastighed, gennemsnit for sidste 15 min. 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Vindretning, dæmpet 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Kuldeindeks (wind chill) 6) 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Globalstrålingsmåler 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Luxføler, retningsvendt 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Analoge udgange: Motorventil varme/køl/genvind. 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Styresignal til ventilator 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Styresignal til pumpe 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Styresignal til spjæld 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Styresignal til rotorveksler 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Setpunkt til kølemaskine 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Setpunkt til øvrigt 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Fil: BMS-1941 logningsopsætning V Side 1 af 4

275 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Logningsopsætning Målepunkt: Digitale indgange: Logningsinterval: 5) Lognings Hysterese: Logningssted (UC/HC): Lagringskap. (HC): Lagringsprincip: "H" Avanceret Lokal betjeningsafbryder 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Lokal betjeningstryk 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Persondetektor (PIR) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Stillingsindikering 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Øvrige almindelig alarmgivere (Ingen manuelt opsatte logninger, da disse automatisk skal registreres af hændelseslog) Vejrstationsdata: Regndetektor 1 min. Ingen 3) 12 måneder Rullende Ja Digitale udgange: Pumpe 1) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ventilator 1) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Spjæld 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Motorventil 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Driftfrigivelse til fremmed udstyr 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Driftindikering (f.eks. lampe) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Øvrige 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Softwarepunkter: Softwareomskifter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Tidsprogram 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Aktuel driftsform 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Ja Setpunkt for driftsformskift 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Reguleringssetpunkter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Øvrige styringssetpunkter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Buskommunikationssignaler (f.eks. LON, Bachnet, KNX, M-bus, m.v.): Energimåler, varme: Bruges på løsningsniveau: Energiforbrug, sidste døgn [kwh] 7) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Effektforbrug, øjeblikkeligt [kw] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Temperatur, væske, fremløb 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Temperatur, væske, retur 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Temperatur, væske, differens 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Flow, øjeblikkeligt [l./s.] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende "C" Simpel Bem.: Energimåler, køling: Energiforbrug, sidste døgn [kwh] 7) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Effektforbrug, øjeblikkeligt [kw] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Temperatur, væske, fremløb 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Temperatur, væske, retur 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Temperatur, væske, differens 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Flow, øjeblikkeligt [l./s.] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Energimåler, el: Energiforbrug, sidste døgn [kwh] 7) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Effektforbrug, øjeblikkeligt [kw] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Effektforbrug, øjeblikkeligt [kva] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Spænding, fase, L1-N 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Spænding, fase, L2-N 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Spænding, fase, L3-N 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Spænding, net, L1-L2 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Spænding, net, L2-L3 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Spænding, net, L1-L3 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Strøm, fase, L1 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Strøm, fase, L2 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Strøm, fase, L3 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Cosinus phi, L1 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Cosinus phi, L2 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Cosinus phi, L3 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Energimåler, gas: Flow, gas, sidste døgn [m3] 7) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Afregnes i "normal" m3 Flow, gas, dette år til dato [m3] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Afregnes i "normal" m3 Flow, gas, øjeblikkeligt [m3/t.] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Afregnes i "normal" m3 Flowmåler, brugsvand: Flow, væske, sidste døgn [m3] 7) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Flow, væske, dette år til dato [m3] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Flow, væske, øjeblikkeligt [m3/t.] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Fil: BMS-1941 logningsopsætning V Side 2 af 4

276 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Logningsopsætning Målepunkt: Flowmåler, øvrige væsker: Logningsinterval: 5) Lognings Hysterese: Logningssted (UC/HC): Lagringskap. (HC): Lagringsprincip: Bruges på løsningsniveau: "H" Avanceret Flow, væske, sidste døgn [m3] 7) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Flow, væske, dette år til dato [m3] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende "C" Simpel Bem.: Flow, væske, øjeblikkeligt [m3/t.] 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Beregnes ud fra tiden mellem 2 pulser Øvrige signaler: Analogt målesignal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Analogt styresignal 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Digitalt statussignal 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Digitalt startsignal 1) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Øvrige almindelig alarmgivere (Ingen manuelt opsatte logninger, da disse automatisk skal registreres af hændelseslog) Softwareomskifter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Tidsprogram 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Aktuel driftsform 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Setpunkt for driftsformskift 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Reguleringssetpunkter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Øvrige styringssetpunkter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Fil: BMS-1941 logningsopsætning V Side 3 af 4

277 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Logningsopsætning IBI-anlæg: Bruges på løsningsniveau: Målepunkt: Logningsinterval: 5) Lognings Hysterese: Logningssted (UC/HC): Lagringskap. (HC): Lagringsprincip: "H" Avanceret "C" Simpel Bem.: Analoge indgange (direkte / via buskommunikationssignaler (f.eks. LON, Bachnet, KNX, M-bus, m.v.): Temperatur, luft, rum 15 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Potentiometer (temperatur) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Potentiometer (%) 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende CO2 partikelkoncentration, rum 15 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Luxføler 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Alle øvrige 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Analoge udgange (direkte / via buskommunikationssignaler (f.eks. LON, Bachnet, KNX, M-bus, m.v.): Alle 5 min. (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Digitale indgange (direkte / via buskommunikationssignaler (f.eks. LON, Bachnet, KNX, M-bus, m.v.): Alle 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Digitale udgange (direkte / via buskommunikationssignaler (f.eks. LON, Bachnet, KNX, M-bus, m.v.): Alle 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Softwarepunkter: Softwareomskifter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Tidsprogram 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Aktuel driftsform 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Setpunkt for driftsformskift 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Reguleringssetpunkter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Øvrige styringssetpunkter 2) (Ingen) 3) 12 måneder Rullende Ja Noter (for både CTS- og IBI-anlæg): 1) Logges ikke, hvis der logges på et analogt styresignal til samme komponent 2) Skal udføres som direkte hændelsaktiverede. 3) Lagring af loggede data sker altid i UC (Undercentral). Lagringskapacitet i UC skal være min. 36 t. Data overføres automatisk til HC (Hovedcentral) 4) Vær opmærksom på at dette ofte forårsager, at logninger fylder væsentligt mere 5) Skal nemt og simpelt kunne ændres af bruger. Eksisterende data må ikke tabes ved ændring 6) Kuldeindeks, som det er defineret af DMI 7) Overføres umiddelbart efter at døgnet er afsluttet Fil: BMS-1941 logningsopsætning V Side 4 af 4

278 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Lograpport opsætning Grontmij projektnavn: Dokument nr.: Dokument emne: Løsningsniveau: KEjd, bygherrestandard, Bygningsautomatik BMS-1946 Lograpport opsætning H "Avanceret" og C "Simpelt" Udført dato: Udført af: Grontmij, CTN Grontmij projektnr: KS: KEjd, Jørgen Nielsen Versionsdato: Versionsbetegnelse: 2 Versionsudførende: Grontmij, CTN Versions-KS: KEjd, Jørgen Nielsen Noter: Dette dokument udgør en del af KEjds bygherrestandard for bygningsautomatik OBS: Med ordet "Lograpport" menes grafisk præsentation, hvor flere logninger vises som kurver i samme koordinatsystem. Se nærmere specifikationer i bips beskrivelsesanvisning nr "Bygningsautomation" Lograpporter: Reguleringssløjfe for indblæsningstemperatur på ventilationsaggregat: Indblæsningstemperatur, aktuelt setpunkt Indblæsningstemperatur, aktuel måleværdi Vejrstation, udetemperatur, aktuel måleværdi Navngivning af lograpport: Navngives efter indblæsningstemperaturføler Varmeflade, motorventil, analogt styresignal Genvindingsenhed, (x-aktuator), analogt styresignal Køleflade, motorventil, analogt styresignal Anlæggets øjeblikkelige driftstatus f.eks. Dagdrift, Natdrift, Natkøling, Forceret drift, m.v. Evt. andre indstillinger, der påvirker setpunktet, f.eks. Lokal setpunktsforskydning, rumtemperatur, udsugningstemperatur, m.v. Reguleringssløjfe for indblæsningstryk: Indblæsningstryk, aktuelt setpunkt Indblæsningstryk, aktuel måleværdi Indblæsningsventilator, frekvensomformer, analogt styresignal Anlæggets øjeblikkelige driftstatus f.eks. Dagdrift, Natdrift, Natkøling, Forceret drift, m.v. Evt. andre indstillinger, der påvirker setpunktet f.eks. CO2-måling, m.v. Reguleringssløjfe for udsugningstryk: (Laves tilsvarende indblæsningstrykregulering) Reguleringssløjfe for rumtemperatur i zone: Rumtemperatur, aktuelt setpunkt Rumtemperatur, aktuel måleværdi Vejrstation, udetemperatur, aktuel måleværdi CO2-indhold, aktuelt setpunkt CO2-indhold, aktuel måleværdi Radiator, motorventil, analogt styresignal Køleaktuator (f.eks. I indblæsning), spjældmotor, analogt styresignal Køleenhed (f.eks. kølebaffel), motorventil, analogt styresignal Zonens øjeblikkelige driftstatus f.eks. Dagdrift, Natdrift, Natkøling, Forceret drift, m.v. Evt. andre indstillinger, der påvirker setpunktet, f.eks. Lokal setpunktsforskydning, natkølingsbehov, m.v. Reguleringssløjfe for radiatorblandesløjfe: Fremløbstemperatur, aktuelt setpunkt Fremløbstemperatur, aktuel måleværdi Returtemperatur, aktuel måleværdi Vejrstation, udetemperatur, aktuel måleværdi Motorventil, analogt styresignal Sommerstop, aktuelt setpunkt Anlæggets øjeblikkelige driftstatus f.eks. Dagdrift, Natdrift, Sommerstop, m.v. Evt. andre indstillinger, der påvirker anlægget f.eks. en tilhørende rumtemperaturføler Navngives efter indblæsningstrykføler Navngives efter udsugningstrykføler Navngives efter rumtemperaturføler Navngives efter fremløbsføler Fil: BMS-1946 lograpport V Side 1 af 3

279 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Lograpport opsætning Reguleringssløjfe for varmtvandsbeholder Beholdertemperatur, aktuelt setpunkt Beholdertemperatur, aktuel måleværdi Returtemperatur, aktuel måleværdi Brugsvand, returtemperatur, aktuel måleværdi Motorventil, analogt styresignal Anlæggets øjeblikkelige driftstatus f.eks. Dagdrift, Natdrift, Temperaturgymnastik, m.v. Evt. andre indstillinger, der påvirker anlægget Energimåler, varme (kun hvor den er tilsluttet BMS-anlægget): Energiforbrug, sidste døgn [kwh] Effektforbrug, øjeblikkeligt [kw] Temperatur, væske, fremløb Temperatur, væske, retur Temperatur, væske, differens Flow, væske, øjeblikkeligt [m3/t.] Vejrstation, udetemperatur, aktuel måleværdi Energimåler, køling (kun hvor den er tilsluttet BMS-anlægget): Energiforbrug, sidste døgn [kwh] Effektforbrug, øjeblikkeligt [kw] Temperatur, væske, fremløb Temperatur, væske, retur Temperatur, væske, differens Flow, væske, øjeblikkeligt [m3/t.] Vejrstation, udetemperatur, aktuel måleværdi Energimåler, el (kun hvor den er tilsluttet BMS-anlægget): Energiforbrug, sidste døgn [kwh] Effektforbrug, øjeblikkeligt [kw] Strøm, net, L1 Strøm, net, L2 Strøm, net, L3 Navngives efter beholdertemperaturføler Navngives efter energimåler Navngives efter energimåler Navngives efter energimåler Navngives efter energimåler (tilføjes "_Strøm") Energimåler, gas (kun hvor den er tilsluttet BMS-anlægget): Flow, gas, sidste døgn [m3] Flow, gas, øjeblikkeligt [m3/t.] Navngives efter energimåler Flowmåler, brugsvand (kun hvor den er tilsluttet BMS-anlægget): Flow, væske, sidste døgn [m3] Flow, væske, øjeblikkeligt [m3/t.] Navngives efter flowmåler Flowmåler, øvrige væsker (kun hvor den er tilsluttet BMS-anlægget): Flow, væske, sidste døgn [m3] Flow, væske, øjeblikkeligt [m3/t.] Navngives efter flowmåler Fil: BMS-1946 lograpport V Side 2 af 3

280 KEjd, bygherrestandard Bygningsautomatik Lograpport opsætning Reguleringssløjfe for fugtighed på ventilationsaggregat: Indblæsningstemperatur, aktuel måleværdi Navngives efter indblæsningsfugtføler Rumfugt, aktuel setpunkt [% RH] Rumfugt, aktuel måleværdi [% RH] Rumtemperatur, aktuel måleværdi Udsugningsfugt, aktuelt setpunkt [% RH] Udsugningsfugt, aktuel måleværdi [% RH] Udsugningstemperatur, aktuel måleværdi Vejrstation, udetemperatur, aktuel måleværdi Varmeflade, motorventil, analogt styresignal Genvindingsenhed, (x-aktuator), analogt styresignal Køleflade, motorventil, analogt styresignal Anlæggets øjeblikkelige driftstatus f.eks. Dagdrift, Natdrift, Natkøling, Forceret drift, m.v. Evt. andre indstillinger, der påvirker setpunktet Alle øvrige logninger som ikke er nævnt i ovenstående samles i separate lograpporter (for hvert anlæg: (Øvrige logninger vedr. temperatur) (Øvrige logninger vedr. tryk, luft) (Øvrige logninger vedr. tryk, væske) (Øvrige logninger vedr. CO2) (Øvrige logninger diverse) Navngives efter anlæg (tilføjes "_Temperatur, rest") Navngives efter anlæg (tilføjes "_Tryk, luft, rest") Navngives efter anlæg (tilføjes "_Tryk, væske, rest") Navngives efter anlæg (tilføjes "_CO2, rest") Navngives efter anlæg (tilføjes "_Diverse, rest") Fil: BMS-1946 lograpport V Side 3 af 3

281 Sweco Danmark A/S Granskoven Glostrup Danmark T Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme CVR-nr BYGHERRESTANDARD FOR BYGNINGSAUTOMATIK DOKUMENT EMNE: EKSEMPLER PÅ ENTREPRENØRENS UDFØRSELSKONTROL DOKUMENT NR.: BMS-1991