Dampspærre montering og trykprøvning i nybyg

Transkript

1 Dampspærre montering og trykprøvning i nybyg Undervisningsministeriet. Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Johnny Lundgreen, Roskilde Tekniske Skole. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Dampspærre montering og trykprøvning i nybyg, januar 2012 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Johnny Lundgreen, Roskilde Tekniske Skole. 0

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Lovgivning 4 Nye energikrav 4 Energiramme 5 Krav til lufttæthed: 6 Tilbygninger og ændret anvendelse 6 Ombygninger 7 En ekstra foranstaltning ved ombygning regnes for rentabel når 8 Energimærkning 9 Dampspærre 10 Dampspærre, klæbemidler og fugemasser 10 Aluminiums-baserede dampspærre 10 Fugtadaptive dampspærre (dampbremse) 10 Bygningspap 11 Pladematerialer 11 Fugtspærre 12 Tape 12 Klæbemasser 12 Manchetter 12 Fugemasser 12 Hvordan virker en dampspærre 14 Hus med en utæt klimaskærm 15 Hus med en tæt klimaskærm 15 Tæthed kræver ventilation 15 Placering i konstruktionen 16 Montering 16 Samlinger 18 Tilslutninger 19 Gennemføringer 21 Udbedring 21 Dampspærre ved renovering 22 Generelt 22 Pudsede lofter som dampspærre 22 Fugt i bygninger 24 Krav til bygningers fugtisolering 24 Fugts betydning for isoleringen 24 Fugtkilder 24 Fugt i indeluft 25 Fugt i byggematerialer 25 Fugttransport 25 Diffusion 26 Konvektion 26 Kapillarsugning 27 Kondens 27 Fugtskader 28 Rumklimaklasser 28 1

3 Tæthedsprøvning 29 Tæthedskrav 29 Blower Door 29 Tre metoder til at registrere utætheder 30 Danske erfaringer 32 Termografering 33 Hvordan bruges termografering 33 Hvad viser billederne? 33 Visuel besigtigelse 34 Hvad kræves for en vellykket termografering? 34 Hvad skal en rapport indeholde? 35 Kildehenvisninger 37 Spørgeskemaer: 38 Spørgeskema - lovgivning 39 Spørgeskema Dampspærre 41 Spørgeskema Tæthed 43 2

4 Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet (Dette er et eksempel: Dampspærre Montering og trykprøvning i nybyg og understøtter uddannelsesmål ) Formålet med uddannelsen er, at deltagerne kan udvælge og montere dampspærremembraner i konstruktioner i nybyggeri under hensyn til udfaldskrav, membranproducentens anvisninger og gældende tætheds- og isoleringskrav. Deltagerne kan sikre, at membranen placeres korrekt, så opfugtning i konstruktionen undgås, ligesom deltagerne kan udføre tætte samlinger, gennembrydninger og tilslutninger i en dampspærremembran i nybyggeri. Arbejdet udføres under anvendelse af bygningsreglementets krav til energimærkning, energirammeforhold og isoleringsbestemmelser, hvor deltagerne har kendskab til bygningers termiske ydeevne samt tæthedskrav. Endelig kender deltagerne metoder til kontrol og dokumentation af tæthed og trykprøvning ved hjælp af godkendt udstyr til BlowerDoor-test samt metoder til lokalisering af utætheder ved hjælp af bygningstermografering. Arbejdet planlægges og udføres under hensyn til gældende lovgivning vedrørende miljø- og arbejdsmiljø. Målgruppe Uddannelsen henvender sig til faglærte tømrere, snedkere, teknikere i AMU-målgruppen, samt andre med tilsvarende viden og kvalifikationer. Varighed 1 dag. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri takker de faglærere, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 3

5 Lovgivning Nye energikrav Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i bygningsreglementet BR 10. De skærpede krav trådte i kraft 30. juni Nye energibestemmelser med yderligere skærpelse af isoleringskravene forventes at blive gennemført i år 2015 og Grunden hertil skyldes ønsket om at nedsætte energiforbruget i den samlede bygningsmasse. Målsætningen er her og nu at reducere energiforbruget i nye bygninger med %. Herudover er der i bygningsreglementet kommet en ny lavenergiklasse 2015, som er skærpet ift. den tidligere klasse 1. De nye krav har også betydning for den eksisterende Bygningsmasse, da Bygningsreglementet indeholder krav om, at alle eksisterende bygninger ved større renoveringer skal have udført de energimæssige forbedringer, der fremgår af energimærkningen. Der indføres bestemmelser om isolering i forbindelse med udskiftning af tagdækning, facadevis udskiftning af vinduer og krav ved udskiftning af olie- og gasfyrede kedler samt skift af varmeforsyning. 4

6 Energiramme Alt nybyggeri skal som hovedregel dimensioneres efter energirammen. Bygninger, der opvarmes til mindst 15 o C, skal udformes, så energibehovet ikke overstiger energirammen. For bygninger, som opvarmes til en temperatur mellem 5 C og 15 o C, gælder en lidt mildere energiramme. Energirammen er et udtryk for den samlede mængde energi, der skal tilføres en bygning, udregnet som summen af energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuelt belysning (for småhuse gælder, at belysningen ikke indregnes i energirammen). Summen af tilført energi udregnes efter fastlagte regler, og udregningen vægtes efter hvilken primær energi (fx fjernvarme, olie, gas, el mm.), der benyttes. Den samlede mængde energi der tilføres, hvilket som nævnt vil sige energirammen udtryk som k Wh/ m 2 opvarmet areal pr. år, må ikke overstige fastlagte grænser. Grænserne er forskellige afhængige af, om der er tale om fx boliger eller kontorer, andre grænser gælder for lavenergihusene. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. BR 08 5

7 Krav til lufttæthed: Tilbygninger og ændret anvendelse Hovedreglen ved tilbygning og ændret anvendelse (fx uudnyttet tagetage ombygges til beboelse) er, at de nye bygningsdele hver især skal overholde kravet til isoleringsniveau (BR10 7.3) U-værdikravet til f.eks. et loft kan omsættes til et minimumskrav til isoleringstykkelse. Ændret anvendelse og tilbygninger, gælder bygninger opvarmet over 5 C Ombygninger BYGNINGSDEL Temp 15 C Temp 5<15 C U-værdikrav W/m 2 K W/m 2 K W/m 2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,15 0,25 0,20 Etageadskillelser og skillevægge mod kolde rum 0,40 0,40 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelse over det fri eller ventileret kryberum 0,10 0,15 0,12 Loft og tag 0,10 0,15 0,15 Vinduer og yderdøre 1,40 1,50 1,65 Ovenlys og tagvinduer 1,70 1,80 Krav til linjetab W/mK W/mK W/mK Fundamenter 0,12 0,20 0,12 Samlinger omkring vinduer og døre 0,03 0,03 0,03 6

8 Samlinger omkring ovenlys 0,10 0,10 0,10 Ombygninger Hvis der i forbindelse med ombygning, vedligeholdelse og udskiftning sker ændringer i klimaskærmen, skal der gennemføres energioptimering af den berørte del. Altid ved: Udskiftning af gulv Udskiftning af ydervæg Udskiftning af døre / vinduer Udskiftning af tagkonstruktion Udskiftning af kedel / ventilation Ændring af varmeforsyning Hvis rentabelt: Udskiftning af tagdækning Udskiftning af indvendig eller udvendig beklædning, let væg Efterisolering eller udskiftning af formur eller bagmur Ændring af gulvopbygning Den berørte bygningsdel skal efter energioptimeringen have et isoleringsniveau, som ligger tæt op af det, der gælder for tilbygninger og ændret anvendelse (se ovenstående skema). Ved større ombygninger og energimæssige forandringer (fx udskiftning af installationer), der berører mere end 25 % af klimaskærmen eller udgør mere end 25 % af bygningens værdi, skal hele klimaskærmen / installationen bringes op til det krævede energiniveau hvis de enkelte foranstaltninger hver for sig er rentable. Rentabel varmeisolering skal også foretages i forbindelse med vedligeholdelse af bygningsdele! 7

9 En ekstra foranstaltning ved ombygning regnes for rentabel når: Årlig besparelse på energiudgifter som følge af foranstaltningen. Besparelse x Levetid Investering > 1,33 De omkostninger som ombygningsprojektet øges med på grund af foranstaltningen Indbygget isolering: 40 år Tilgængelig isolering: 20 år Vinduer: 30 år Kedelanlæg: 20 år Automatik: 15 år Fugetætning: 10 år Hvis en påtænkt energiforanstaltning efter beregning IKKE viser sig at være rentabel, kan man ikke bare undlade at foretage energioptimering. Man skal udføre de foranstaltninger, som kan udregnes til at være rentable Ifølge Dansk Byggeri kan en entreprenør eller håndværksmestermester holdes ansvarlig, hvis der udføres ombygning / renovering, uden der foretages de energi-forbedringer, som er krævet i Bygningsreglementet! 8

10 Energimærkning Energimærkningen har til formål at bistå boligkøbere og lejere med at finde ud af, hvor meget ejendommen samlet set vil koste at opvarme, før der skrives under på købsaftalen eller lejeaftalen. Desuden er det formålet at give både sælger og køber eller ejer og lejer et værktøj til at få overblik over, hvilke energimæssige forbedringer der er rentable at gennemføre. Energimærkningen giver et overblik over bygningens samlede energiforbrug og mulighederne for at reducere varme-, el- og vandforbruget. Det samlede energiforbrug omfatter energiforbrug til opvarmning af bygningen og til drift af de faste bygningsinstallationer. Energimærkning skal foretages af en uvildig energikonsulent, og skal indberettes til Hver bygning får et mærke fra A1 til G2. Skalaen kendes fra mærkningen af hårde hvidevarer, men adskiller sig ved at have to kategorier inden for hvert bogstav, altså A1, A2, B1, B2 osv. Denne skala er udviklet for at kunne dække de mange variationer i den danske bygningsmasse. A1, A2 og B1 er reserveret til nybyggeri, mens de øvrige mærker gives til eksisterende byggeri og gør det muligt at vurdere en boligs energimæssige stand. En central del af energimærkningen er forslagene til energibesparende foranstaltninger. Det er her boligejeren eller lejeren kan se, hvilke muligheder der er for at forbedre bygningen rent energimæssigt. Hvad skal have en energimærkning? Alt nybyggeri ( sommerhuse under 60 m²). Alle ejendomme, ejer- og andelslejligheder ved salg, udlejning og større renovering. Større ejendomme over 1000m² skal energimærkes regelmæssigt min hvert 5. år. Alle offentlige bygninger skal energimærkes regelmæssigt min hvert 5. år. Hvad skal have en energimærkning? Der skal ikke udarbejdes energimærke ved salg eller udlejning af sommerhuse uanset størrelse. Inden indsendelse af ansøgning om byggetilladelse, skal der foretages en beregning af bygningens energibehov, der dokumenterer, at energirammen er opfyldt. Beregningerne og de nødvendige oplysninger til kontrol af beregningerne sendes ind til energimærkeordningen. Fra energimærkeordningen modtages herefter en kvittering for, at oplysningerne er indberettet. Denne kvittering samt en kopi af selve beregningen skal vedlægges ansøgningen om byggetilladelse. Når bygningen er opført, skal eventuelle ændringer i projektet indberettes til energimærkeordningen. Energikonsulenten skal kontrollere, at bestemmelserne i bygningsreglementet er opfyldt. Energikonsulenten udsteder et energimærke på bygningen. En kopi af energimærkebeviset skal sendes til kommunens forvaltning sammen med færdigmelding eller ansøgning om ibrugtagningstilladelse. 9

11 Dampspærre Dampspærre, klæbemidler og fugemasser En dampspærre er en form for folie eller membran med en høj diffusionsmodstand, der skal forhindre den varme fugtige rumluft i at trænge ind i konstruktionen. Bygningens rumklimaklasse og dermed indeklimaets fugtbelastning har afgørende indflydelse på valg af dampspærre og konstruktionstype. I normale konstruktioner, rumklimaklasse 1 og 2, kan der anvendes dampspærre med en forholdsvis lav dampdiffusions-værdi. Z-værdien skal dog være mindst 50 GPa.s. m 2 /kg i beboelsesrum og 50 GPa.s. m 2 /kg i vådrum. Der benyttes på det danske marked især to typer dampspærrer: Rumklimaklasse Luftens fugtindhold Bygningskategori g/m3 luft Tørre lagerhaller Træningshaller uden tilskuer g/m3 luft Beboelsesbygninger Kontorer Skoler Institutioner Industribygninger uden fugtproduktion 3 Over 10 g/m3 Svømmehaller Fugtig industri Bade- og omklædningsrum Plastfolie (PE-folier) af polyethylen PE-folien er en plastfolie af polyethylen, hvor plasten fungerer som den dampdiffusionstætte del. For at sikre god lufttæthed bør der anvendes PE-folie med en vis robusthed. Erfaringer viser at robustheden opnås med en PE-folie med en tykkelse på min. 0,15 0,20 mm. Der er dog i dag udviklet PE-folier med mindre tykkelse, der har samme robusthed. PE-folierne skal være af nyt granulat, ikke genbrug og med en dokumenteret ældningsbestandighed. Ved samlinger og gennembrydninger kan PE-folier være vanskelig at få til at klæbe fast. Tape holder godt på PE-folier, men klæbemidler som f.eks. silikonefugemasse holder ikke. Aluminiums-baserede dampspærre Den aluminiums-baserede dampspærre er opbygget med et tyndt aluminiumslag, der fungerer som det diffusionsbremsende lag. Aluminiumsdampspærren har en meget stor Z-værdi. Aluminiumslaget er limet på et bærelag. Dette kan være kraftpapir(alukraft), eller det kan være et armeringslag lamineret med plast. Igen er den ikke armerede udgave mere sårbar overfor mekanisk påvirkning end den armerede. Fugtadaptiv dampspærre (dampbremser) Der findes to typer dampbremser. Begge har samme funktion: de tillader konstruktionen at ånde og spærrer for damppassage ind i konstruktionen. Dog er teorien for de to typer forskellig. Den ene type dampbremse virker indvendigt fra som en alm. dampspærre. Den 10

12 hindrer vanddamp i at trænge igennem. Fra ydersiden muliggør dampbremsen udtørring af evt. kondenseret fugt fra konstruktionen. Dette gør den ved at suge vandet fra ydersiden og lade den fordampe til rummet (indersiden) via baner af et filtmateriale, som gør denne fordampning mulig. Fordampningen styres af temperaturen i konstruktionen. Er temperaturen i konstruktionen høj som om sommeren, kan fugten fordampe. Er temperaturen i konstruktionen lav lukker materialet sig og fugten kan ikke bevæge sig ind i konstruktionen. Den anden type dampbremse kaldes den intelligente dampbremse. Denne virker ligeledes som en traditionel dampspærre indvendigt fra ved at hindre vanddamp i at trænge igennem og ind i konstruktionen. Fra ydersiden muliggør dampbremsen udtørring af evt. kondenseret fugt fra konstruktionen. Dette gør den ved at suge vandet fra ydersiden og lade den fordampe til rummet (indersiden), i modsætning til den ovenstående dampbremse, hvor baner i dampbremsen tillod fugttransport. Her er det hele dampbremsens overside, som lader fugten diffunderer ind i rummet. Desuden er diffusionen i denne type styret af den relative fugtighed i luften, hvor det i den ovenstående type var varmen som styrede diffusionen. For begge typer dampbremser gælder det, at de har en god robusthed overfor mekaniske påvirkninger. Der er desuden en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en dampbremse virker. Det betyder også, at dampbremser ikke kan anvendes i alle konstruktionstyper. Benyttes en dampbremse ved de forkerte forudsætninger, kan det resultere i problemer med fugt i konstruktionen. De fleste dampbremser leveres med et tilbehør i for af tape, manchetter og klæbemidler. Det er vigtigt, at der til dampbremsen, benyttes det af producenten anbefalede tilbehør for at sikre en tilstrækkelig lufttæthed ved samlinger og gennemføringer. Bygningspap: Bygningspap er ikke kendt eller anvendt i dansk byggeri. Bygningspap (Baupappe) er benyttet i Tyskland med mange års erfaring, og benyttes specielt i byggerier med fokus på miljøet. I Tyskland er disse produkter nemlig klassificeret som miljørigtige. Materialet er på papirbasis og anvendes med samme princip som en dampbremse. Det må forventes at der i fremtiden også vil komme et lignende materiale på det danske marked. Pladematerialer: Ved pladematerialer forstås krydsfiner, gips eller lignende. Pladematerialer anvendes især i lavenergihuse, hvor en stor tæthed ønskes. Fordelen ved at anvende plademateriale er robustheden, som beskytter mod utilsigtet gennembrydninger af tæthedsplanet under og efter opsætning. Pladematerialet giver i øvrigt et godt underlag for tætning ved gennembrydninger, som ventilation og el-installationer. Alle samlinger fuges og tapes. Det kan være et problem at opnå tæthed i samlinger mellem plader og i overgangen til tilstødende materialer, og de skal derfor udføres med ekstra omhyggelighed. 11

13 , Fugtspærre En fugtspærre er normalt kraftigere og endnu tættere end dampspærren. Fugtspærre anvendes kun ned mod terræn(dæk) og skal sikre, at fugt fra jorden under huset ikke strømmer ind i bygningsdelene, f.eks. trægulvet og de nærliggende bygningsdele. Samtidig hindrer fugtspærren, at gasser som radon siver op fra undergrunden og ind i boligen. Tape Det er ikke alle typer tape, som er lige velegnede til de dampspærre/ dampbremser, som findes på markedet. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at tape og dampspærre/dampbremse kan bruges sammen, og at tapen også har en god klæbeevne på langt sigt. Klæbemasser Klæbemasser og butylbånd kan bl.a. anvendes til at klæbe dampspærre/dampbremse til andre konstruktionsdele. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at produktet har de rette egenskaber, så det kan klæbe på forskellige materialer. Manchetter Til gennembrydning af dampspærre/dampbremse findes der specielle klæbemanchetter og klæbebånd til elkabler og ventilationskanaler mm. Fugemasser Fugemasser bruges til at tætne fuger om blandt andet vinduer og døre samt i eventuelle elementsamlinger. Valg af fugemasse og udformning af fuger har stor betydning for bygningens tæthed. Bemærk, at det kun er plastiske fugemasser, der kan anvendes på PE-folier. Samlinger rundt om spærfod Tape Dampspærre/ membransamling Samling ved tagfod Løsning til gennembrydninger Klæbemasser og butylbånd Samling ved fundament og ydervæg 12

14 Samlinger omkring døre Fugemasser Samlinger omkring vinduer 13

15 Hvordan virker en dampspærre Dampspærren skal sikrer, at den fugtige rumluft der findes inde i boligen ikke trænger ud i konstruktionen, hvor der er risiko for, at den vil kondensere så der opstår mug, råd og skimmelvækst. Det er særligt i de kolde perioder, at dampspærren skal gøre sit job. Her er forskellen på temperaturen ude og inde nemlig størst. Dampspærren skal være helt tæt for at have effekt. De fleste problemer i forbindelse med dampspærrer skyldes enten, at den er monteret forkert, eller at den ikke er udført tæt. Specielt er det samlinger, tilslutninger og gennemføringer der giver problemerne. Hus med en utæt klimaskærm Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side). Dette vil dels ændre luftstrømmen, dels medføre at luften trænger ind ved alle utætheder som vist. Herved kan ventilationen ikke længere kontrolleres. I vinterhalvåret er der risiko for, at varm fugtig luft kan kondensere på sin vej ud igennem utætheder i klimaskærmen og dermed give fugtophobning i konstruktionen. Dette skaber gode betingelser for skimmelsvamp, og i værste fald nedbrydning pga. råd og svamp. 14

16 Hus med en tæt klimaskærm Ventilationen kan styres efter behov. Den ventilationsluft, der kommer ind i boligen, kommer igennem egnede ventilationskanaler. Tæthed kræver ventilation Mange er af den opfattelse at, de gamle huse var sunde at bo i, fordi de var utætte. Derfor mener de også, at det derfor er forkert, at vi nu skal til at bygge tætte huse. Det er muligvis sandt at de gamle huse var sunde, men de medførte også en varmeregning som ingen i dag vil acceptere. Et tæt hus kræver selvfølgelig stadig ventilation. Ventilationen skal bare ikke komme igennem utætheder i klimaskærmen, men derimod gennem egnet ventilationskanaler eller ved mekanisk styret ventilationsanlæg. Enhver ved, at træk kan virke generende. Derfor er det vigtigt at kunne regulere ventilationen. Et typisk parcelhus taber omkring 1/3 af energien gennem varmetransmission i klimaskærmen, 1/3 gennem vinduer og døre og 1/3 gennem utætheder i klimaskærmen. Den simpleste måde at spare på varmeregningen er ved at sikre en tæt klimaskærm. Nogle få timer med effektiv tætning med tape/klæbning af dampspærren bevirker at utætheder reduceres med %, hvilket vil give en besparelse i varmeregningen på %. Hvis der ydermere projekteres med fokus på, hvor og hvordan dampspærren placeres i konstruktionen, så gennembrydninger ved installationer helt undgås, kan besparelsen være endnu større. 15

17 Placering i konstruktion Dampspærren skal principielt placeres på den varme indvendige side af isoleringen. Den sikreste placering af den sårbare dampspærre er imidlertid et stykke inde i isoleringen, hvor den er bedre beskyttet mod beskadigelse. For at undgå kondensdannelse i isoleringslaget, er det vigtigt, at dampspærren maksimalt anbringes 1/3 inde i isoleringslaget regnet fra den varme side. (fig. 1) Dampbremse maksimalt 45 mm. På den måde kan el-installationer mv. monteres på den varme side af dampspærren uden større risiko for at den bliver ødelagt. Fig. 1 - Dampspærre placeres maksimalt 1/3 inde i isoleringslaget regnet fra den varme side. Montering På træ og andet sømfast materiale opsættes dampspærren med hæfteklammer eller eventuelt papsøm. 16

18 På stålskelet opsættes dampspærren med dobbeltklæbende tape, evt. kan den klæbes med lim efter leverandørens anvisninger. Ved samlinger, tilslutninger og gennemføringer bør der altid etableres et stabilt underlag for dampspærren, så den kan udføres tæt. Underlaget skal være fast og plant, så materialerne slutter tæt sammen. Dampspærren bør opsættes på et sent tidspunkt, f.eks. umiddelbart før færdigisolering og opsætning af loftsplader eller forskalling. På den måde begrænses risikoen for skader mest muligt. Dampspærren skal dog altid opsættes, før opvarmning påbegyndes, da byggefugt ellers kan trænge ud i konstruktionerne. 17

19 Samlinger Som hovedregel skal alle samlinger udføres som klæbede løsninger, så der opnås en god lufttæthed. Klæbede løsninger benyttes her som fællesbetegnelse for løsninger, der er udført med tape eller fugebånd. Samlinger skal udføres over et modhold, f.eks. et bræt eller pladestykke, og de skal have et overlæg på mindst 100 mm. (fig. 2 & 3) Samlinger udført med fugebånd eller tape skal trykkes efter monteringen, f.eks. med nylonrulle. Fig. 2 - Samling af dampspærre udført med tape. Fig. 3 - Samling af dampspærre udført med fugebånd. 18

20 Tilslutninger (fig. 4 & 5) Ved tilslutning til andre materialer skal der anvendes fugede eller klæbede samlinger. Der skal være fast underlag for fugning eller klæbning, f.eks. et bræt eller et stykke plademateriale. Fugning eller klæbning skal udføres med egnet fugemasse, fugebånd eller tape, der skal være forenelig med den anvendte dampspærre. Fig. 4 Tætning udføres med fugemasse mellem dampspærre og væg. Indvendig beklædning udeladt. 19

21 Fig. 5 Dampspærre og fugebånd klemmes mod væg med skyggeliste. 20

22 Gennemføringer Ved gennemføringer skal der altid etableres modhold bag dampspærren, f.eks. i form af en plade. Modholdet skal være tilstrækkeligt stift til fastgørelse af det, der føres gennem dampspærren, f.eks. en ventilationskanal. På den måde kan materialerne fastholdes i forhold til hinanden, og der opnås bedre mulighed for en god og holdbar samling. Dampspærrens tilslutning til gennemføringen skal være så tæt som mulig og skal fastholdes med tape eller fugebånd. Der fuges mellem dampspærre og gennemføring med en egnet fugemasse. Alternativt kan gennemføringer af ventilationskanaler og lign. udføres med krave mellem dampspærre og kanal som angivet på fig. 6. Fig. 6 Eksempel på ventilationskanal ført gennem loft. Stålkrave monteres til underlag, og der fuges mellem krave og dampspærre og mellem krave og kanal. Udbedring Beskadiges dampspærren, inden der opsættes beklædning, skal den repareres. Reparation af huller med diameter op til 50 mm og rifter op til 150 mm kan foretages med diffusionstæt tape (følg leverandørens anbefalinger vedrørende tape). Ved større skader kan reparation foretages med et nyt stykke dampspærre, som monteres over det beskadigede sted med et overlæg på mindst 100 mm i alle retninger. Den nye dampspærre skal fastholdes på et fast underlag på mindst to modstående sider, og samlingen mellem skadet og ny dampspærre skal tapes. 21

23 Dampspærre ved renovering Generelt Efterisolering af den eksisterende boligmasse udgør ét blandt flere forslag til at reducere energiforbruget. Mere isolering forudsætter en tæt dampspærre ellers kan der opstå fugtproblemer. Engang havde husene hverken isolering eller dampspærre. Fugten diffunderede ud gennem utætheder i vægge og lofter, døre og vinduer. De pudsede lofter optog fugt og afgav den igen. Under oliekrisen i 1970 erne begyndte man at efterisolere konstruktionerne. Langt hen ad vejen gik det godt med at isolere de eksisterende konstruktioner for husene var stadig utætte, og det hindrede i vidt omfang fugtskader. Der opstod først problemer, hvis den varme, fugtige luft fra boligen, der trængte ud i ydervægskonstruktionen eller op gennem etagedækket og ud i tagrummet, nåede at kondensere i stedet for at blive ventileret væk. Så kunne isolering og træværk blive opfugtet, og der var risiko for skimmel, råd og svamp. Derfor skal der ved renovering som regel etableres dampspærrer i konstruktioner efter samme retningslinjer som for nye tilsvarende konstruktioner. Samling mellem eksisterende og ny dampspærre udføres lufttæt med tapede, klæbede eller fugede løsninger. Ved uudnyttede loftrum og på skråvægge kan man med fordel montere dampspærren mellem spærene. Først udlægges et lag hård isolering for at forhindre evt. udstikkende søm i at ødelægge dampspærren. Dampspærren nedlægges mellem spærene og bøjes op af spærsiderne og fastgøres fx med fugebånd. Herefter monteres en liste, så samlingen bliver klemt så den er så lufttæt som muligt. Herefter anbringes den resterende isolering uden på dampspærren Pudsede lofter som dampspærre. Tidligere blev pudsede lofter anset for at kunne anvendes som dampspærre. Pudsede lofter har, hvis de er intakte - den egenskab, at loftfladen er lufttæt. Derved forhindres, at fugtig rumluft transporteres fra indeklimaet og ud i konstruktionen. Traditionen med at ventilere konstruktionerne har sikret, at vanddamp fra diffusion op gennem loftet er blevet fjernet med ventilationsluften. Desuden blev hulrummet i konstruktionen delvis opvarmet af varmetabet gennem en sparsom isolerede konstruktion. 22

24 I moderne byggeri kan pudsens fordel som lufttæt flade ikke udnyttes til at sikre den krævede tæthed. Med den øgede isolering bliver konstruktionerne koldere, og det kan derfor ikke længere antages, at fugt kan fjernes ved varmetilskud fra de underliggende rum og naturlig ventilation. Derfor skal der både ved nybyggeri og ved renovering anvendes en dampspærre, som sikrer, at der ikke opstår skadelige mængder kondens i konstruktionerne som følge af diffusion. 23

25 Fugt i bygninger Krav til bygningers fugtisolering Myndighederne stiller gennem bygningsreglementet krav til bygninger og konstruktioners fugtisolering, således at regnvand, sne, overfladevand, grund-vand, jordfugt, kondens og vandførende installationer ikke giver anledning til fugtskader eller fugtgener. Fugts betydning for isoleringsevnen Varmetransmissionen gennem isolering forøges, hvis der er fugt i isoleringen. Hvor meget afhænger af, om isoleringen er vandafvisende eller sugende og af materialets porøsitet. For mineraluld, som er vandafvisende og meget porøs gælder, at eventuelt tilstedeværende vand vil fordampe fra den varme side af isoleringen og derefter kondensere på den kolde side, hvor vandet vil samles uden at kunne suges tilbage. Kan fugten slippe videre ud, vil mineralulden tørre ud, som f.eks. i en hulmur. Er mineralulden derimod lukket inde mellem to tætte lag, f.eks. tagbeklædning og dampspærre i en tagkonstruktion, vil varmestrømmen og dermed fugttransport om sommeren skifte retning mellem dag og nat, således at vandet vil blive transporteret skiftevis op og ned. Da dette fænomen kun optræder om sommeren, vil varmetabet dog kun forøges med få procent. Fugtkilder Bygninger og konstruktioner kan tilføres fugt fra nedbør, fra kondensation af rumfugt, forårsaget af personers ophold og aktivitet i bygningen, fra grundfugt, fra utætheder i vandførende installationer og fra byggefugt. Mange bygningsskader har mere eller mindre direkte sammenhæng med fugt i og omkring byggeriet. Bygningens fugttilstand bestemmes af miljø- og klimaforhold, af den konstruktive udformning og af de materialer, der indgår. For at kunne dimensionere en bygningskonstruktion rigtigt er det vigtigt at kende til de mulige fugtkilder, der kan forekomme. Med dette kendskab kan de rigtige konstruktioner og materialer vælges. 24

26 Fugt i indeluft Fugtindholdet i rumluft er bestemt af udeluftens fugtindhold, indeluftens temperatur, den tilførte fugt fra ånding, madlavning, badning og tøjtørring mv. samt ventilationsmængden. Kold vinterluft har en høj relativ luftfugtighed, men eftersom kold luft ikke kan indeholde så stor en vanddampmængde, er luftens fugtindhold lav. Når der føres kold luft ind i opvarmede rum, opvarmes den, og den relative luftfugtighed falder kraftigt, imidlertid tilføres indeluften fugt fra personer, bad mv. Hvis den tilførte mængde vanddamp bliver for høj, vil den relative luftfugtighed blive så høj, at vanddampen kan kondensere på vinduer og uisolerede ydervægge. Derfor er udluftning vigtig. Fugt i byggematerialer I byggeprocessen kan konstruktionen være tilført store mængder vand fra mørtel og beton, levering af våde materialer eller nedbør. Denne vandmængde, også kaldet byggefugt, skal siden affugtes, inden materialet i konstruktionen er i ligevægt med den omgivende luft. Udtørres bygningen ikke inden brug, vil den indbyggede fugt kunne forårsage fugtskader på byggeriet. Udtørring af byggefugt kan ske ved en kombination af opvarmning og udluftning eller ved kondenstørring. Ved opvarmning og udluftning optager den varme luft vand fra de våde materialer og bliver derved fugtig. Når den fugtige luft fjernes ved ventilation og erstattes af ny luft, som opvarmes, fortsætter fugtafgivelsen. Ved kondenstørring sendes rumluften gennem et køleanlæg, der nedkøler luften til nogle få grader over frysepunktet. Herved udskilles vand fra luften. Luften varmes straks op igen ved at passere kondensatoren. I denne proces er det vigtigt, at bygningen holdes tæt lukket. Fugttransport Fugt kan transporteres i dampform og i væskeform. Af betydning for fugttransport er fugt- og temperaturforhold i materialets og bygningens omgivelser ligesom fugtens binding til materialet og materialets struktur. I dampform kan fugttransporten ske ved diffusion og konvektion, i væskeform gennem kapillarsugning. I visse tilfælde har ydre kræfter som vind og tyngdekraften betydning. 25

27 Diffusion Diffusion er vandtransport gennem konstruktionens overflader som følge af damptrykforskelle. Vanddampmolekyler bevæger sig frit i luften og har en tendens til at fordele sig jævnt. Inde i bygninger er der normalt større fugtindhold i luften end udendørs. Der vil derfor være et højere damptryk indendørs end udendørs. Damptrykforskellen vil få fugt til at diffundere ud gennem bygningen, så damptrykket bliver ens på begge sider at konstruktionsdelen. Dette foregår, selv om luften står stille, og det foregår også i den luft, som befinder sig inde i et materiale. Byggematerialer har forskellig evne til at hindre dampdiffusion, men mange almindeligt anvendte byggematerialer, f.eks. træ og gips, er ikke tætte mod dampdiffusion. Der vil derfor være risiko for kondensdannelse på indvendig side af en diffusionstæt yderbeklædning. Er der til gengæld placeret en tæt dampspærre på væggens inderside, forhindres fugten i at trænge ud i konstruktionen, og skader undgås. Konvektion Konvektion er fugttransport gennem utætheder i overfladerne som følge af lufttrykforskelle. Trykforskelle opstår pga. vind, termisk opdrift af rumluften (skorstenseffekten) og mekanisk ventilation. Et ventilationsanlæg, der skaber overtryk i huset, bør derfor undgås, da det øger risikoen for skader som følge af konvektion. Er der forskel i lufttrykket på hver side af en væg eller et tag, kan luft strømme gennem konstruktionen og føre fugt med sig. Passerer varm og fugtig luft en kold yderflade, vil der ske en kondensation med ophobning af store fugtmængder til følge. Kondensationen er skadelig, når fugttransporten går indefra og ud, som det er tilfældet, når der optræder overtryk i huset. Utætheder i samlinger, kuldebroer o.l. vil ofte medføre en langt større risiko for fugttransport gennem konstruktionen med mulighed for kondensdannelse, end brug af en dårlig dampspærre, hvor der vil forekomme diffusion. 26

28 Kapillarsugning Et porøst materiale, som står i kontakt med vand, vil suge vand. Dette skyldes, at materialet består af en mængde større og mindre porer, som bygger et kapillærsystem, hvor fugten omfordeles. For at kapillarsugning skal kunne finde sted, skal der være vand tilstede, og først når materialet er opfugtet til en vis grad, kan kapillar omfordeling af fugt ske. Den relative luftfugtighed i materialets porer er da 100 %. De bygningsdele, der ligger i forbindelse med jord, påvirkes af jordens fugtighed. For at beskytte bygningen mod denne fugt dræner man under og omkring huset med et kapillarbrydende materiale. Kondens Rumluften afkøles ved kolde ydervægge, vinduer mv., og der kan dannes kondens. Kondensen binder støv og snavs, og der opstår risiko for misfarvninger, f.eks. sorte striber, og grobund for mikroorganismer. Materialer vil blive opfugtet af kondensvandet, og væksten af råd og svamp vil herved fremmes kraftigt i træ og træbaserede materialer. I yderbeklædninger vil der ligeledes være risiko for frostsprængninger. Varmeisolerede konstruktioners indvendige overfladetemperatur er normalt højere end boligluftens dugpunktstemperatur. Der opstår derfor ikke kondens på isolerede vægflader mv. I konstruktioner med f.eks. gennemgående stålprofiler i isoleringslaget, ved samling af bygningsdele eller hvor det af statiske hensyn er nødvendigt at reducere isoleringstykkelsen, må der som minimum isoleres, så den indvendige overfladetemperatur holdes over luftens dugpunktstemperatur. Den indvendige overfladetemperatur i boliger o.l. skal som tommelfingerregel holdes over C i den kolde vinterperiode for at undgå kondens og skimmelvækst på tapet mv.. 27

29 Fugtskader De fleste bygningsskader har sammenhæng med fugt. Nogle gange kræves der meget fugt, for at skader skal opstå, andre gange sker der skader ved mindre fugtniveauer. Råd skader 100% Skimmelsvamp 90-95% Nedbrydning af gulvlim 75-85% Ammoniakafgang fra flydespartel 70-80% Tabellen angiver kritiske fugttilstande udtrykt i relativ luftfugtighed for nogle kendte skader For at skimmelsvamp skal kunne vokse, skal følgende forudsætninger være til stede: skimmelspore ilt nedbrydeligt materiale temperatur > 0 C relativ luftfugtighed > 70 % Al dimensionering med hensyn til fugt i bygninger bør beregnes, så der opnås værdier lavere end de ovennævnte kritiske fugttilstande. Rumklimaklasser Bygninger inddeles i rumklimaklasser ud fra indeluftens fugtindhold ved normal anvendelse af bygningen i de kritiske vintermåneder, november til marts. Begrebet rumklimaklasser har hidtil hyppigst fundet anvendelse ved valg af tagløsning, men kan lige såvel anvendes om alle bygningsdele. Rum klimaklasse Luftens fugtindhold Bygningskategori g/m 3 luft Tørre lagerhaller Træningshaller uden tilskuere g/m 3 luft Beboelsesbygninger Kontorer Skoler Institutioner Industribygninger uden fugtproduktion 3 over 10 g/m 3 luft Svømmehaller Fugtig industri Bade- og omklædningsrum Bygningskategori opdelt i rumklimaklasser 28

30 Tæthedsprøvning Tæthedskrav Som tidligere nævnt stilles der i dag ifølge bygningsreglementet krav til tætheden i vores bygninger. En bygnings tæthed afhænger af at alle parter er opmærksomme på at bygningen bliver udført tæt. I projektering og den overordnede styring af byggeriet er det derfor meget vigtigt at vide, hvem der skal søge for, at tætheden hele tiden reetableres, så den projekterede tæthed også er til stede ved det færdige byggeri. Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen stille krav om, at der skal foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet til lufttæthed er opfyldt. Tætheden i klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag/loft) er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s m 2 ved trykprøvning med 50 pascal. Blower Door Ved måling af lufttætheden i en bygning monteres en ventilator (Blower) i en af husets udvendige døre. Blæseren/ventilatoren er styret af en pc som måler trykforskellen mellem ude og inde og dermed kan styre tryk i boligen og hastighed på ventilatoren. Inden man foretager målingen skal alle friskluftventiler og aftrækskanaler der indgår i huset ventilationssystem forsegles. Blower Door er et system, hvor styringen via pc en er sat op således at testen følger den europæiske standart for området DS/EN En tæthedsprøvning bør ikke udføres hvis: Temperaturforskellen mellem inde- og udetemperatur ganget med bygningens højde overstiger 500 x K. Eksempel: Indetemperatur: 21 C, udetemperatur 0 C og bygningshøjde 6 m. Det giver (21 0 ) x 6 = 126 m x K. Kravet er opfyldt. (m x K = m x kelvin = termisk opdrift). Vindhastigheden (eller vindstød) overstiger 6 m/s (vindstyrke 3 på Beaufort-skalaen). Ved målingen skal der foreligge følgende materiale: Stueplan, facadetegninger, samt snittegning fundamentplan 29

31 Når der køres med undertryk, vil der komme luft ind alle de steder som ikke er tætte, og dermed kan de utætte områder lokaliseres med røg, vindmåler eller termografering. På den viste illustration er der opsat en Blower Door i en yderdør og blæseren trækker luft ud af bygningen. Tre metoder til at Der findes tre forskellige Der kan bruges en (vindhastighedsmåler), luftgennemgangen. registrere utætheder metoder til at finde utætheder. røgampul eller et anomometer eller man kan bruge et termografikamera til at registrere de områder, der er særligt afkølede som følge af Røgampul 30

32 Anomometer Termovisionskamera 31

33 Danske erfaringer De tæthedsprøvninger der er foretaget herhjemme er udført på nyopførte bygninger, som værende udført i en god håndværksmæssig kvalitet, men med fokus på tæthed som før nuværende lovgivning. Nedenstående liste viser, hvor der indenfor småhuse er problemer Det danske krav er defineret efter bruttoetagearealet Det absolutte største problemområde er installationer der gennembryder dampspærren i loft. Halogenspot bliver ofte opsat uden de såkaldte safebox, hvis der bare bliver boret et hul op i isoleringen, er det selvfølgeligt ikke tæt.(er der anvendt safebox, er halogeninstallationen tæt) Stålskorstene giver anledning til betydelige luftstrømme pga. afstandskrav til brandbart materiale, som bevirker at det er svært at få effektiv tætning Særligt i det tunge byggeri giver samlingen mellem loft og væg store utætheder. I tungt byggeri ses det ofte at alle el-installationer trækkes igennem bagmur og videre i hulmur til el-tavlen, denne praksis giver mange huller i væggen. Installationer (emhætte mm.) udføres ofte uden nogen former for tætning omkring røret. Der er ofte ikke lavet en egentlig tætning ved lysning i dør- og vinduesåbninger i let byggeri. Det kan konstateres at den almindelig forekommende fundamentsløsning med fundablokke næsten altid giver anledning til luftstrømme. Friskluftventiler udføres ofte uden nogen form for tætning. Bjælkelag i etageadskillelser er i dag ofte udført uden nogen former for tætning i bjælkelaget. 32

34 Termografering Hvordan bruges termografering Termografering er en metode til at afsløre kuldebroer, utætheder og varmespild. Man opnår en varmeteknisk kortlægning af overfladetemperaturer af f. eks. bygningsflader/-konstruktioner og får hurtigt et overblik over, hvor der optræder svagheder i klimaskærmen. Nærmere undersøgelser kan herefter målrettes til disse steder. Termograferingen kan udføres indvendigt og udvendigt: Indvendigt til kontrol af eventuel tilstedeværelse af luftlækager og kuldebroer med kondensrisiko. Her scannes typisk: Ydervægge Lofter Vinduespartier Samlinger omkring loft/vægge og vægge/gulve Udvendigt typisk til kontrol af isoleringstilstanden i ydervægge. Her scannes typisk: Tagflader, kviste og gavltrekanter (såfremt loftetagen er udnyttet og opvarmet) Ydermure specielt partier omkring vinduer, etageadskillelse og fundamenter Endvidere vil en indvendig termografering ofte foretages i forbindelse med en tæthedstest, hvor der ved undertryk i bygningen ledes efter utætheder. Hvad viser billederne? Termografiudstyr måler infrarød stråling, som omsættes til overfladetemperaturer. Der dannes billeder (termogrammer), som vises på en monitor, og som kan gengives elektronisk eller på papir. Som støtte og supplement til termografibilleder bør der normalt også tages almindelige digitale fotos til brug for identifikation af, hvor termogrammerne er taget. Eksempler på forhold, der kan vises ved hjælp af termogrammer: Kuldebroer i konstruktionen Utætheder i konstruktionen Svagheder i konstruktionssamlinger Mangelfuld isolering Fejl eller dårligt udført isoleringsarbejde Kontrol af efterisoleringsarbejders kvalitet Ovenstående forhold er afsløringer, som alle i større eller mindre grad er årsag til varmetab/ varmespild/trækgener gennem klimaskærmen. Men det er ikke umiddelbart muligt kvantitativt at udtrykke eller omsætte de kortlagte temperaturniveauer på bygningsoverfladerne til f.eks. varmetab i kwh/m2. 33

35 Visuel besigtigelse Det er sjældent tilstrækkeligt kun at tage termografibilleder af klimaskærmen og udlede, at der optræder nogle kuldebroer eller utætheder. Det får bygningsejeren ikke megen nytte af. En termografisk undersøgelse bør normalt altid på stedet følges op af en visuel besigtigelse og nærmere undersøgelse i de dele af konstruktionen, hvor termograferingen har registreret fejl, mangler, utætheder o. lign. Igennem den visuelle undersøgelse, der eventuelt kan suppleres med en detailinspektion med et teknoskop eller direkte fysisk indgreb og med fotodokumentation, søges klarlagt og synliggjort, hvad der mere præcist er årsag til betydende temperaturforskelle og væsentligt varmetab. Den visuelle besigtigelse skal bidrage til, at bygningsejeren får en mere præcis information om og forslag til, hvilke mulige afhjælpende foranstaltninger og indgreb, der kan anbefales iværksat for at eliminere eller begrænse varmetabet gennem klimaskærmen. Hvad kræves for en vellykket termografering? Termografiundersøgelser af bygninger anbefales udført efter: DS/EN Bygningers termiske ydeevne kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm Infrarød metode Det kræver en del ekspertise og erfaring at arbejde med bygningstermografering - specifikt at tolke termografibillederne korrekt set i forhold til at analysere og vurdere fejl og mangler i såvel de synlige bygningsdele som i de bagvedliggende, skjulte bygningskonstruktioner. Der drages ofte usikre og fejlagtige konklusioner med det resultat, at bygningsejeren ikke får den professionelle, sagkyndige bistand og rapportering, han forventer og har krav på, og som beskriver forslag til afhjælpning af kuldebroer, utætheder og varmetab. For gennemførelse af en bygningstermografering kræves: Normalt en temperaturforskel mellem ude og inde på ca. 10 C. Den bedste periode af året at udføre bygningstermografering på er derfor ca. fra oktober til april/maj. En tilstrækkelig temperaturforskel kan i andre perioder opnås ved opvarmning af bygningen til en højere temperatur og ved termografering om natten eller tidlig morgen. 34

36 At termografiudstyret ved almindelig bygningstermografering ikke er indstillet på en skalering på et for lille temperaturinterval (range), idet det vil kunne afsløre selv meget små temperaturforskelle, som er kuldebrosog varmetabsmæssigt ganske betydningsløse. Ofte vil det være anvendeligt at indstille temperaturintervallet, så det dækker den højest og laveste temperatur på det objekt, man vil termografere. En professionel termografioperatør bør have en god byggeteknisk viden og erfaring i at kunne besigtige, gennemgå og undersøge bygninger/bygningskonstruktioner og via disse metoder kunne uddrage og dokumentere fundne fejl, mangler, årsagssammenhænge og beskrive forslag til afhjælpning. En bygningstermografering kan aftales gennemført som en total undersøgelse. Det vil sige baseret på både en udvendig og indvendig termografering, nærmere besigtigelse og undersøgelse samt rapportering. Bygningstermograferingen kan naturligvis også aftales gennemført som en delundersøgelse af en mindre bygnings- eller konstruktionsdel og resultatet kan gives på stedet. Ved termografering er det vigtigt at kunne skelne mellem de såkaldte konstruktionsbetingede kuldebroer (bjælker/beslag, massiv udmuring, elementsamlinger o. lign.) og kuldebroer, der er en konsekvens af fejl og mangler i udførelsen eller påført senere. Hvad skal en rapport indeholde? I de fleste tilfælde vil det være en fordel for bygningsejeren/brugeren, at resultatet af en termografiundersøgelse og følges op af en nærmere visuel besigtigelse og undersøgelse og dokumenteres i en rapport, der beskriver: Baggrunden for termografiundersøgelsen Kort beskrivelse af bygningen (klimaskærmen/bygningskonstruktionen) Alder, areal og anvendelse (evt. energiforbrug og antal brugere) Vejrlig (ude- og indetemperatur og vindforhold) Termografidataindstilling Termografibilleder i farver tolkning, analyse, vurdering og konklusion Resultater af visuelle undersøgelser Forslag til afhjælpende foranstaltninger Samlet konklusion 35

37 36

38 Kildehenvisninger: WEB adresser:

39 Dampspærre montering og trykprøvning i nybyg Spørgeskema 38

40 Spørgsmål Lovgivning 1. Er det alt nybyggeri, der skal overholde de skærpede energiregler? 2. Hvornår kommer der yderligere skærpelse i energireglerne? 3. Skal tilbygninger overholde de samme skærpede energiregler som nybyggeri? 4. Hvilke energiregler gælder for ombygninger og renoveringer? 5. Nybyggeri skal udformes, så energibehovet ikke overstiger energirammen. Hvad skal bygningen mindst opvarmes til, før dette krav gælder? 39

41 6. Til hvilken temperatur skal en bygning opvarmes, før U-værdi kravene for tilbygninger og ændret anvendelse gælder? 7. Hvad er det højst tilladte varmetab gennem tagkonstruktionen, hvis pulterloftet ombygges til f.eks. teenage-værelse? 8. Hvilket formål har energimærkningen? 9. Skal offentlige bygninger energimærkes? 10. I det tilfælde, hvor hulmurisoleringen ikke er nok til at opfylde isoleringskravet og en yderligere indvendig isolering ikke er rentabel, skal ejeren da helt undlade at isolere? 11. Hvordan skal håndværksmesteren forholde sig over for en kunde, som ikke vil have rentable energiforbedringer udført? 40

42 Spørgsmål Dampspærre 1. Hvilken diffusionsmodstand skal en dampspærre mindst have? 2. Hvilke krav stilles der til PE-folier? 3. Hvad er en fugtspærre? 4. Hvordan virker en dampspærre? 5. Hvor langt inde i konstruktionen må en dampspærre maksimalt anbringes? 6. Hvordan skal samlinger udføres ved montering af dampspærrerne? 41

43 7. Hvordan vil du tilslutte dampspærren til andre materialer? 8. Hvad skal man være opmærksom på ved gennemføringer? 9. Hvis dampspærren beskadiges, hvordan vil du så udbedre skaden? 10. Hvilke materialer vil du anvende til opsætning af dampspærren? 11. Hvad skal man være opmærksom på når man vælger en given dampspærre? 12. Dampbremser er på vej ind i byggeriet, beskriv hvad der er specielt ved dem? 42

44 Spørgsmål Tæthed 1. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige? 2. Hvilke tegninger skal foreligge ved tæthedsmålingen? 3. Der findes 3 metoder til at registrere utætheder, hvilke? 4. Hvor i det tunge byggeri ses der ofte utætheder? 5. Hvilke områder mener du kan give anledning til utætheder? 6. Hvilken temperaturforskel mellem ude og inde skal der være ved udførelse af 43

45 bygningstermografering? 7. Kan termografering give en værdi for varmetabet gennem den pgl. konstruktion? 44