KOMPOSTEN TEMA: KORTTEGNING TRÆNINGSLØBSPLAN. MEDLEMSBLAD September 2011 Nr Korttegningens grand old man Flemming Nørgaard

Transkript

1 TRÆNINGSLØBSPLAN Nordskoven Ø 11 De Små Fisk, Sejsvej Ryekol Gl. Rye mølle Lørdag Søndersk Ø + Sl. 8 Svejbæk Færgevej SOK Rogaining Intet løb Søndag Divisionsfinale Vester Thorup Lørdag Sønderskoven V 7 P-pl. Paradisvejen Intet løb Søndag Løvfaldsløbet Nordskoven Lørdag Vesterskoven 1 Klubhuset Oplyses senere Natklubmesterskab Oplyses senere Klubmesterskaber Lørdag Hårup Sande 1 Klubhuset Lørdag Nordskoven V 1 Klubhuset Lørdag Nordskoven Ø 1 Klubhuset Lørdag Østerskoven 1 Klubhuset Ry-Silkeborg Silkeborg Banegård Intet løb Fællesløb fra klubhus Juledag Kobskov Fedtegreveløb KOMPOSTEN MEDLEMSBLAD September 2011 Nr. 216 Korttegningens grand old man Flemming Nørgaard Den u-undværlige korttegner Steen Frandsen, Viborg OK TEMA: KORTTEGNING Faste aktiviteter: Mandag løbetræning Tirsdag ungdomstræning+ voksentræning kl Onsdag Gymnastik. Se sted, start og tidspunkt på hjemmesiden. Torsdag træningsløb med start mellem kl og NB:slutter d 15-9 Lørdag træningsløb med start mellem kl og (efter 15-9) 24 Og vores egen kortmand Thomas Fredberg Og vores egen grand old man Clive Allen

2 BESTYRELSE Formand Dorthe Hansen Pedersmindevej Kasserer Lars Ole Larsen Frederiksberggade 13 Konto nr Arrangementsudvalg Tove Jakobsen Peder Nielsens Vej 9 tjum@youmail.dk Ungdomsudvalg Mogens Hagner Søvænget 5, 8680 Ry Kortudvalg Thomas Fredberg Varbergvej 4 fredberg@zoho.com Træningsudvalg Jens Ozol Rønne Alle 13, 8740 Brædstrup ozol@post3.tele.dk Kvalitets bus- og flyrejser i hele Europa. Individuelle rejser Gruppe rejser Firmature Udflugtsture Buskørsel i ind- og udland Topmoderne busser Husudvalg Morten Kjær Enebærvej 13 G Inger.morten@mail.tele.dk Kommunikationsudvalg Annie Nielsen Tingvej 26, 8881 Thorsø mail@bifrost-konsulent.dk Ans Busrejser ApS Lyngbakkevej Ans Tlf rejs@ans-bussen.dk Web; Medlemsregistrering Lars Ole Larsen Frederiksberggade 13 larsole.larsen@adr.dk Skovkontakt Henrik Felding Julsøvænget Løbstilmelding Anne-Mette Kirkegaard og Claus Poulsen. Skovbakkevej 12, 8860 Ulstrup amk_cp@fiberpost.dk Konto nr Klubdragter Anette Ozol Kalmarvej 24 anette@ozol.dk Kortsalg Morten Kjær Enebærvej 13 G Komposten Nelly Skammelsen Åhavevej 98 eigil.nelly@mail.dk Tryk Burre Reklame SOK s hjemmeside KLUBHUSET: Vejlsø-Skovhus Vejlsøvej 7B Hvis ikke andet er nævnt, er postnummeret 2 23

3 NYT TIL MEDLEMSLISTEN Velkommen til: Thomas Fasterholdt Himmelbjergvej Niels Witting Bynkevej Sanne Nørgaard Johansen Rønne Alle Mads Munkholm Nielsen Sinding Nørrevej Lauge Filyo Baggesensvej Henrik, Signe og Anders Hesselaa Husumvej Line, Hjalte, Cecilia og Vigge Frederiksen Klanghøj Låsby Magnus Kleist Dalgasgade Ole og Lea Simmelsgaard Lykkegårdsvej 362 A 8472 Sporup Mona B Laursen Sejs Søvænget Kenneth Sørensen Ellemarken Marianne Bach Grundtvigsvej Karup Claus Lund Jacobsen Jyllandsgade Kristian Krath Pandurosvej Claus og Susan Hansen Hostrupsgade Adresseændring: Mogens, Jenny og Lasse Nielsen Balle Husevej 139 Alice og Leo Gravesen Bavnehøjvej 50 Udmeldte: Christian Hedelund Steffen Leu Karl Nielsen 22 INDHOLDSFORTEGNELSE Tema Korttegning: Det digitalt laserfremstillede grundkort 4 Korttegning- del af en livsstil 9 Korttegning en lang proces 10 Kortudvalgets arbejde i SOK 15 Korttegning en mulighed for mig? 16 Klubben: Formandens noter 17 Klubfest 17 Finale DM for klubhold 18 Løvfaldsløb 20 En sommer i WM tegn 20 TEMANUMMER : KORTTEGNING Et godt kort er grundlaget for overhovedet at kunne løbe orienteringsløb. Men hvordan bliver et kort egentligt til? Det giver dette temanummer et svar på. Flemming Nørgaard- korttegningens grand old man fortæller, at de første kort med kurver, som o-korttegnere har brugt som grundkort, er mere over 100 år gamle og tegnet af Generalstaben, som det hed dengang. Det var før fly og endnu mere laserteknik var kendt. Flemming fører os med tekst og illustrationer ind i de nye teknologiske landvindinger med beskrivelser af hvordan landskabet sweepes af en laserstråle med målinger i sekundet. Clive - SOK s erfarne korttegner - beskriver arbejdet i skoven og hvordan tiden flyver af sted, når han rekognoscerer. Det er en del af en sund livsstil, som han ikke vil undvære. Et godt grundkort er en forudsætning for et godt o-kort. Steen Frandsen forbereder grundkortet, som skal anvendes i skoven og rentegner efterfølgende grundkortet med rekognosceringer på computer. Med Clives rekognosceringer i Silkeborg illustreres på fornemste vis tilblivelsen af et kort. I klubben har vi også et kortudvalg, som sørger for den langsigtede planlægning af korttegning og opdatering af kortene. Det skal planlægges mindst et år i forvejen. Thomas Fredberg formand for kortudvalget beskriver i sin artikel prioriteringer og planlagte korttegninger. Jeg sidder med dyb beundring over det kæmpe kæmpe stykke arbejde, som frivillige laver i klubberne. Uden dette enorme arbejde, kunne vi andre ikke løbe o-løb. At det heldigvis ikke opleves som surt slid, lyser ud af artiklerne. Her beskrives den glæde og professionelle stolthed, der er at fremstille et nyt kort. Kort og godt -Tak for jeres indsats. Annie Nielsen 3

4 DET DIGITALE LASERFREMSTILLEDE GRUNDKORT- i dag grundlaget for alle nyfremstillede orienteringskort. Flemming Nørgaard Takket være vores samarbejdsaftale med COWI er det muligt for alle DOFs klubber at få leveret et digitalt grundkort for fremstilling af o-kort, som er meget bedre end det, vi tidligere har haft mulighed for. Aftalen har løbet i 3 et halvt år og der er til dato leveret laserkurver og orthofoto over 287 skov, park og byområder. Fra fodkurver til laserkurver - DDH, Danmarks Digitale Højdemodel Ikke siden Kort- og Matrikkelstyrelsen (dengang hed det Generalstaben) sidst i 1800 tallet opmålte Danmark med 5 fod kurver er, der lavet et landsdækkende kurvebillede før nu, hvor man med laserteknik har lavet en højdemodel, DDH, dækkende hele Danmark. De kurver vi har på vore o-kort, indtil vi startede med laserkurver (med udtagelse af hvor der er foretaget fotogrammetri) er således over 100 år gamle. De nye landsdækkende kurver har en helt uhørt nøjagtighed - og det bedste af det hele, de er også bedre end fotogrammetriske kurver i tæt skov. Det har givet os nogle helt nye muligheder for at fremstille gode og nøjagtige kort. get og var i top form, men lige inden WM fik han træthedsbrud og måtte opgive at løbe. Klubben var også repræsenteret til WTOC af Lars Ole, Vibeke og Knud Vogelius. Vibeke var med på landsholdet, som samlet blev nr. 5 - det bedste resultat nogensinde for Danmark. Det kræver - som Ida skriver træning, træning, træning. Derfor er det også flot at alle de dygtige løbere tager slæbet i klubben. Christian, Søren, Ida og nu også Stine har været/ er ungdomstrænere og videregiver dermed deres erfaringer til alle de andre unge i klubben. De er samtidig flotte rollemodeller, selvom de er svære at leve op til. Der er ingen tvivl om at ungdomsafdelingens vokseværk hænger sammen med de flotte præstationer og god ungdomstræning. Lars Ole, Vibeke og Knud har også gennem mange år taget deres tørn med præo- løb og stævner og som kassemester. Annie Nielsen Højdemodellen fremstilles ved at laserscanne terrænet fra fly 4 21

5 LØVFALDSLØBET DEN 23. OKTOBER Silkeborg OK arrangerer Løvfaldsløb den 23. okt. Klubbens korttegnere er lige nu i fuld gang med at rekognoscere og rentegne Nordskoven, så vi til den tid kan glædes over et nyt og flot kort over den skov, som vi så ofte benytter til træning og konkurrencer. Løvfaldsløbet er et C-løb denne gang med 10 forskellige baner. Som noget nyt tilbydes på enkelte baner en supplerende cykeltur rundt på en mountainbikerute. Og igen som et nyt tiltag er der samlet start på næsten alle baner. Familieorientering med efterfølgende bålhygge får også en speciel opmærksomhed på dette arrangement. Flemming Johannsen er banelægger på dagen, og Henning Larsen er stævnekontrol. Jeg som stævneleder får brug for funktionsledere og hjælpere, så byd jer endelig til! Vi kan jo risikere, at der kommer rigtig mange løbere/mountainbikere på dagen, og at vejret bliver super flot! Få mere information om stævnet ved at læse indbydelsen på O-service. Vi ses! Ingrid Johannsen Dette er gjort mulig med en helt ny teknik, hvor COWI har udarbejdet højdekortet ved at overflyve hele landet i ca meters højde med avanceret laserscanningsudstyr, LIDAR som er den korrekte betegnelse, hvor landskabet 'sweepes' af en laserstråle, der foretager målinger i sekundet. Resultatet er et punktnetværk med ca. 1,5 meter mellem hvert punkt. Da man hele tiden kender flyets position med centimeters nøjagtighed, kan alle højder bestemmes - og det med en nøjagtighed på ±15 cm på veldefinerede flader. En impuls fra laserscanneren kan resultere i flere punkter, idet den ikke alene beskriver punktet den rammer på jorden, men også f.eks. en trækrone (first impulse) eller terrænet (last impulse) hvor en efterbehandling sier first impulse punkterne fra, hvis det er jordoverfladen man vil beskrive. EN SOMMER I WM TEGN Det var det sidste junior-wm for Ida i år, da hun bliver senior næste år. Ida sluttede med maner. Det blev til 3 individuelle guldmedaljer og en bronze i stafet. Dermed sluttede Ida som den mest vindende junior nogen sinde 12 medaljer blev det til - sådan. Det er en præstation som ikke lige bliver slået med det samme. Selvom Ida endnu ikke er seniorløber af alder, deltog hun med stor succes også i senior WM i Frankrig. Endnu engang blev det til en medalje, denne gang i mellem distance og en sølvmedalje. Det havde hun ikke selv regnet med. Selv skriver Ida på landsholdets blog Det var super fedt at stå på podiet i Frankrig og vide, at jeg var en af verdens bedste den dag. Det er helt sikkert noget, jeg gerne vil opleve igen. Og vejen dertil er klar: træning, træning, træning I stafet blev det til en 5.plads for kvindelandsholdet og dermed en podieplacering. En super præstation som junior ved WOC. Det bliver sikkert ikke sidste gang, Ida tager medaljer til WM selvom det bliver vanskeligere som senior. Stine deltog også i junior WM. Stines VM blev ikke så succesfuldt som sidste år, men hun har døjet med skader det meste af året, og først begyndt at løbetræne for kort tid siden. På den baggrund er resultaterne i ikke så ringe endda. Christian og Søren var også ramt af skader. Christian har været plaget af skader i foråret og nåede ikke i god nok form til at blive udtaget til WM. Søren blev udta- 20 Laserstrålerne opsamler punkter både i trætoppene og på jorden Resultatet af den rå scanning kaldes en punktsky og heraf udledes en Digital Terræn Model, hvor punkterne omregnes til kurver. For vores vedkommende med 62,5 cm ækvidistance. Orthofoto - DDOland Som en del af aftalen med COWI leveres laserkurverne sammen med digitale orthofoto over området. 5

6 Et almindeligt luftbillede har ikke et ensartet målforhold over hele billedet fordi terrænet på grund af højdevariationer har forskellig afstand til kameralinsen og fordi perspektivet i et billede forvrænges, jo længere væk et givet punkt er fra billedcentrum. Kjellerup kl (ved Statoil Servicecenter, Parallelvej 6). I bussen kan man få gratis kaffe, ligesom man har god tid til at læse sin avis eller snakke med andre klubmedlemmer på turen, hvis man altså ikke vælger at tage en ekstra lur. Vi forventer at være retur omkring kl. 16. For nye medlemmer kan vi oplyse, at Danmarksturneringen er en klubturnering i orienteringsløb, hvor såvel nybegyndere og erfarne løbere deltager og har betydning i kampen om point. Der løbes på 8 forskellige baner med forskellig sværhedsgrad og længde så alle kan være med (bare du er medlem af Silkeborg OK). I matchen den 9. oktober deltager landets 6 bedste hold og vi skal kæmpe om at blive bedste klubhold i Danmark. Et orthofoto er et luftbilleder, som har gennemgået en omfattende bearbejdning, hvor billedet pixel for pixel flyttes på plads så det får et ensartet målforhold og georefereres i samme net som laserkurverne. Fra økort til gridkort Som en ikke helt uvæsentlig sidegevinst får vi nu o-kortet placeret i et globalt koordinatsystem. Alle vore o-kort er såkaldte ø-kort, hvor kortet lever sit helt eget liv uden sammenhæng med andre kort. Men med den nye mulighed, hvor data leveres i et kendt koordinatsystem, er der åbnet op for anvendelse af den nyeste teknologi hvor GPS kan anvendes for optimering af grundkortet og i rekognosceringsarbejdet for indlægning af detaljer og stedsbestemmelse i skoven. Tilmelding sker på O-service eller på liste i klubhuset eller til Tove Jakobsen (på mail tjum@youmail.dk / tlf ) senest den 27. september. Husk at angive i O-service om du vil med bussen. Og husk at hvis du tilmelder dig løb/bus og ikke møder op (uden at være syg eller skadet) bliver du trukket for deltagerafgiften på din startkonto. Bliver du syg eller skadet efter tilmeldingen, skal Tove altså også orienteres, hvis du skal undgå at betale. Ring til Tove hvis du er i tvivl om hvilken bane du skal løbe eller du har andre spørgsmål. Ungdomsløbere kan også spørge til ungdomstræning. Vi glæder os til at se en flok veloplagte O-løbere den 9. oktober! Arrangementsudvalget Eksempel på laserkurver 6 19

7 FINALE DM FOR KLUBHOLD i Vester Thorup den 9. oktober klubben betaler startafgift og der er gratis bus til de 78 første! Vi klarede skærene i Fussingø og skal nu løbe landsfinale i Vester Thorup, vest for Fjerritslev, den 9. oktober. Der er brug for hele klubben, både nybegyndere og rutinerede løbere, hvis vi skal blande os i toppen. Bestyrelsen har netop besluttet at det er gratis for klubbens løbere at deltage klubben betaler startafgiften, ligesom der er gratis bus til de første 78 tilmeldte. Så, skynd dig at melde dig til. Det er årets bedste tilbud. Det endelige grundkort I åbne områder og i dele af skovene på vestkysten vil det være tilstrækkeligt med et grundkort bestående af laserkurver og orthofoto, men da orthofoto er optaget med blade på træerne vil det i de fleste skove være nødvendig at supplere med f.eks. tekniske kort og GPS spor. Sidste år var det os der satte OK Pan på plads i de indledende matcher, hvorefter de sammen med Tisvilde Hegn OK stormede frem og satte os på plads i finalen på Fyn. Vi fik en 3. plads en bronzemedalje. FIF Hillerød blev nr. 4 i matchen. Intet er umuligt - måske er det i år omvendt - så vi sætter de andre på plads i finalen. Vi skal møde 2 hold fra Sønderjylland/Fyn(Sydkredsen) og 2 hold fra Sjælland (Østkredsen). Sydkredsen afgør først den 4. september hvilke klubber der skal videre herfra, men mon ikke det bliver Odense og Vejle! Vejle stormer jo frem i øjeblikket, så tro ikke at den hellige grav er vel forvaret. Fra Østkredsen skal vi igen skal møde Tisvilde Hegn OK og FIF Hillerød. Og så er der OK Pan fra Nordkredsen. En ny mulighed er hill shading for indlæggelse af lineære detaljer Aftalen med COWI blev fornyet 1. januar i år og vi har nu også mulighed for til fremstillingen af grundkort at anvende reliefkort (hill shading), hvor man kan se mange lineære detaljer. Nye udfordringer Det har i korttegnerens grundbog altid heddet sig at man fastlagde det lineære billede og derefter tilpassede kurverne. Med den store nøjagtighed på kurvebilledet vil det omvendte i mange tilfælde være tilfældet. Det lineære lægges ind i forhold til kurvebilledet. Dobbeltdækkeren hos Ans Bussen er bestilt. Den kører fra Shell i Østergadekrydset (Silkeborg) søndag morgen kl. 7.00, med en ekstra opsamling i 18 7

8 FORMANDENS NOTER Sommerferien er afsluttet, SOK-løbere har været rundt omkring i udlandet og deltaget i mange forskellige konkurrencer. Nogle har vundet erfaring og haft gode oplevelser. Ida har vundet mange medaljer. Årets høst ved Junior-VM blev 3 guld og en bronze - dermed er hun den junior, der har vundet flest medaljer (12 stk). En rekord, der bliver meget svær at slå. SOK har fået sin første senior-vm medalje - også erhvervet af Ida. Vi klarede at kvalificere os til landsfinalen, så reserver søndag d. 9. oktober - der skal vi kæmpe om medalje til klubben. Med den store detaljerigdom i det nye materiale er det ligeledes en stor udfordring at generalisere specielt kurvebilledet, så det færdige kort fremstår tydeligt og let læseligt. Et godt grundkort er IKKE noget færdig orienteringskort. Det er stadig korttegnerens arbejde i skoven som er afgørende for det endelige resultat. I det følgende fortæller Steen Frandsen om hvordan han arbejder i praksis med fremstilling af grundkort og rekognoscering. Flemming Nørgaard Dorthe Find vej i Silkeborg blev skudt igang søndag d. 28. august med ikke mindre end 70 deltagere. Vi håber, at nogen af deltagerne kommer igen til de efterfølgende arrangementer. Inden vi får set os om, er det efterår og torsdagstrænngsløbene holder flyttedag til lørdag, og gymnastikken starter. Der er stadig mange tilbud, så kom og vær med. HUSK KLUBFESTEN I SOK Husk klubfesten, der afholdes den 5. november efter natklubmesterskabet den 4. november og dagklubmesterskabet den 5. Rammerne bliver klubhuset, Vejlsø Skovhus og alle klubbens medlemmer er velkomne. Der vil blive serveret noget god mad til rimelige priser og blive lagt op til en hyggelig aften med klubbens medlemmer. Nærmere om arrangementet vil komme på klubbens hjemmeside 8 17

9 De kommende projekter planlægges i fællesskab på det kommende korttegningsmøde, men mon ikke Sletten snart står for tur, da den endnu ikke er rekognosceret efter de nye laserkurver? Korttegning er et interessant arbejde, der dels øger korttegnerens tekniske formåen og dels giver gode oplevelser ude i terrænet. De fleste af vores kort bliver rentegnet af Steen Frandsen, Viborg, så vores opgave er at rekognoscere ude i skoven, så han har et materiale at rentegne efter. Det er primært den opgave, vi arbejder med, men hvis der sidder nogen derude, der har mod på at prøve kræfter med rentegning, må de meget gerne henvende sig. Er man interesseret i at løbe i Silkeborg skovene eller i vore nabo-klubbers, kan man med fordel benytte sig af o-service, hvor der er en glimrende oversigt over disse klubbers kortmateriale. KORTTEGNING EN MULIGHED FOR MIG? Hvad nu hvis jeg godt kunne tænke mig at tegne kort? Så kontakt kortudvalgsformanden eller mød blot op til kortudvalgsmødet i klubhuset, tirsdag den 20. september. Kl Det lyder svært - Kan man komme på et kursus? Klubbens erfarne korttegnere er altid flinke til at hjælpe dig i gang, og indimellem afholdes der også kurser og korttegningsdage. Tror du, man kan komme med en erfaren korttegner ud og se, hvordan man skal gøre det? Ja, det kan man. Selv rutinerede korttegnere har indimellem brug for at lære af hinanden. 16 KORTTEGNING DEL AF EN LIVSSTIL Clive Allan Når du læser dette, er jeg måske ude i Linå Vesterskov for at kigge på vegetationen 1 år før DM-Stafet for at sikre, at det eksisterende kort bliver opdateret så godt som muligt. Der er altid noget at lave for korttegnere, med voksende vegetation, skov der bliver tyndet, fældet i striber til flis eller helt fjernet, og stier som bliver mere eller mindre brugt. Med de nye laser-kurver er grundig kurverevision unødvendigt i fremtiden jordskælv er en sjældenhed i Danmark! Jeg lærte, hvordan man laver kort i Nordengland, hvor jeg boede i mange år lige nord for Leeds. Min engelske klub lignede SOK i størrelse og på mange andre måder og arrangerede årligt flere åbne løb. Derfor havde klubben behov for mange tidssvarende kort. Jeg havde altid interesseret mig for kort og syntes, at det kunne være sjovt at lave et kort. Jeg begyndte med en lille skov tæt på min bopæl, fik god hjælp og råd fra andre klubmedlemmer og var på et kursus i korttegning. Jeg lavede kort over ca. 10 områder flere var store og detaljerede før jeg kom til Danmark. Revideret næst alle SOK s kort I løbet af de sidste 20 år har jeg revideret næsten alle af SOK s kort. Flere har været mindre revideringer, som Linå Vesterskov nu; andre er store, f.eks. dem vi laver, når vi anvender COWI kurver og orthofotoer i vores større skove. Jeg betragter Linå Vesterskov som en af de kønneste og mest interessante af Silkeborgs skove, dels fordi skoven er passet på en anden måde end statsskove, og dels fordi den er relativ vild og meget varieret. I en anden ende af skalaen ligger Lysbro ikke mindst på grund af brombær! Men Lysbro er et område, hvor der stadigvæk er en del at lave, før vi har et virkelig godt kort. At tegne et kort er en udfordring: at arbejde i terrænet på et struktureret måde, først med at kontrollere alle linier (stier, grøfter osv.), og derefter at tilføje punkter (f. eks. huller), kurver og vegetation. Med en mindre revision begynder jeg med det eksisterende kort på 1:5.000 på en plade med 2 stykke plast ovenpå et til sort, blå og brun og et til vegetation. Jeg arbejder kun med en sort blyant. Andre korttegnere bruger også farveblyanter. Jeg har en laserafstandsmåler med og af og til en GPS. Et tilfredsstillende arbejde Mange gange er jeg i skoven hele dagen uden at se andre mennesker, og det er fint for mig, fordi tiden flyver, når jeg arbejder så koncentreret. Jeg bliver mentalt træt efter ca. 5 timers skovarbejde, og så stopper jeg og kører hjem. Senere på dagen bruger jeg 1-2 timer på at tegne fra mit markarbejde, sådan at Steen 9

10 Frandsen kan gå videre og tegne kortet på computeren. Jeg skriver meget på computeren og synes, at jeg bruger tid nok foran computerskærmen; derfor er det fint for mig, at jeg arbejder i skoven, og Steen fortsætter med kortet på computeren. Silkeborg har mange skove, men ofte besværer jeg SOKs bestyrelse: vi skulle prøve at få adgang til nye skove! De store Silkeborg statsskove er for velkendt af orienteringsløbere, og der er masse af gode terræner sydvest for Silkeborg som er jomfruelige orienteringsmæssigt, også mindre områder nord og øst for Silkeborg som kunne være gode til træning. Siden jeg kom til Silkeborg for 20 år siden, har jeg aldrig lavet et kort over et helt nyt område! At tegne kort er en sund livsstil frisk luft og motion hele dagen! Man bedømmer og tager beslutninger hele tiden, mens man kigger på terrænet fra forskellige vinkler, og derfor er dagene aldrig kedelige. Denne form for arbejde er meget tilfredsstillende, især når kortet første gang bliver brugt på et stævne. Jeg fortsætter helt sikkert indtil enten øjne eller ben, eller begge dele, siger stop! Clive Allen KORTTEGNING-EN LANG PROCES Steen Frandsen Et godt grundkort er en forudsætning Når planer og alle tilladelser er på plads til at tegne et orienteringskort, skal man finde de bedste grundmaterialer, og heraf fremstille et grundkort, som man kan tage med i skoven på sine skovbesøg. Et godt og præcist grundkort er en forudsætning for, at man kan skabe et godt orienteringskort. Er man ikke meget rutineret, vil det være en god ide allerede her at få hjælp fra en kortkonsulent, som DOF stiller gratis til rådighed. Der er flere muligheder for at samle data til et grundkort. DOF har indgået en god aftale med Cowi om, at vi kan købe oprettede foto (målfaste foto) og laserskannede kurver. Det er det bedste materiale, vi i dag har til rådighed. Men helt uden problemer er det ikke. Alle foto er optaget om sommeren. Det betyder, der ikke er mange oplysninger at hente i løvskove. Cowi-kurver er matematiske korrekte, men det betyder, de ikke altid ligner det øjet ser, når man står i skoven. Og så er de alt for nøjagtige og detaljerede, og fremstår derfor ofte meget ulæseligt savtakkede. Derfor skal disse kurver omarbejdes, så de passer med korttegnerens (og løbernes) opfattelse af terrænformerne. Der kan godt være fejl i kurverne, som skyldes at data efter skanningen renses for uønskede ekkoer. Man øn- 10 eller en anden linie, hvor dette er muligt. Overgangen bør aldrig ligge parallelt med en kurve med en afstand på under en halv mm. Det giver flimmer når øjet skal se alle de de farve-linier langs hinanden. Når en grøft ligger langs en sti skal disse to linier være 100% parallelle med hvidt imellem. Og de værste mønstre skal man helst undgå. Her tænker jeg på mønstre med spredt bevoksning, gule og hvide prikker. Disse kan helt ødelægge et kurvebillede. Det flimrer for øjnene, når man ser mange kurver med disse signaturer bagved. Løsningen er ofte at tegne rent gult, og så bruge tid på at lægge de træer og tætheder ind ovenpå, som skal med. Det kræver mere tid, men resultatet er meget bedre. Korttegning tager tid, det kan vi ikke skjule. Jeg tæller normalt ikke timer, det er jo ren fornøjelse. Men da jeg tegnede Bidstrup Skovene på lidt over 7 km 2, brugte jeg omkring 200 timer i skoven og ca 120 timer hjemme ved min Mac. Det var også helt jomfrueligt skov (aldrig tegnet tidligere), og den var rimeligt varieret og rodet, med mange kurvedetaljer. Men sikke en pragtfuld skov. KORTUDVALGETS ARBEJDE I SOK Af Thomas Fredberg Steen Frandsen Kortudvalgets arbejde består i at planlægge og gennemføre revision og nytegning af klubbens kort. Kortudvalget er en forsamling af frivillige personer, som har meddelt deres interesse for korttegning. Udvalget mødes en til to gange om året for at planlægge rekognosceringsarbejdet. Her er alle velkomne til at deltage. Klubbens næste kortudvalgsmøde afholdes i øvrigt tirsdag den 20. september kl i klubhuset, så kom blot hvis du har tid lyst. Kortudvalgets arbejde består i at holde klubbens orienteringskort ajour og up to date, så alle løbere har gode og opdaterede kort at løbe på. Som det ser ud nu, prioriterer vi de skove, hvor der skal afholdes åbne løb, og med god hjælp fra vores korttegnere, lykkedes det som regel at nå at opdatere disse kort før konkurrencerne. Det er et stort arbejde og som regel påbegyndes arbejdet ca. 1 år før konkurrencen. Vi har lige nu fokus på at opdatere kortet over Nordskoven, der skal anvendes til Løvfaldsløbet i oktober samt Linå Vesterskov, der skal bruges til næste års DMstafet. Derudover arbejdes der på at udvide kortet over Ry by og Siims skov. 15

11 Et orienteringskort skal være nøjagtigt. Men det er også afgørende at det kan læses og forstås af den løber, der er på vej gennem skoven. Der er et internationalt regelsæt for, hvordan vores orienteringskort skal tegnes. Farver, linietykkelser, mønstre er nøje bestemt. Kunsten er nu at gengive alle linier, farver og mønstre på en måde, så det er let læseligt. Kurvebilledet er i mange skove - som i Silkeborgområdet - afgørende for læsbarheden. Kurverne skal tegnes med blød hånd, så linierne fremstår jævne og rolige. Der skal altid være plads imellem kurverne, mindst en kurvetykkelse, for at de kan læses tydeligt. Kurver må aldrig røre hinanden, og de må ikke være savtakkede, som Cowi kurverne ofte er. Slugter skal meget tydeligt vises ved at kurverne peger præcist ind på den næste kurves slugt. Lidt groft sagt skal Cowi-kurverne oversættes, så det man ser i skoven fremhæves en smule, og det svage fjernes / udglattes for læsbarhedens skyld. Nu om dage, hvor kort tegnes på Mac eller pc er det nu let nok. Man kan ændre igen og igen, til det er perfekt. Det kunne vi ikke, da vi for 25 år siden tegnede kort med tushpen. sker ikke at gengive huse eller træer eller andet ovenpå jorden, kun selve jordoverfladen. Derved kan f.eks. gravhøje fejlagtigt blive fjernet. Og der kan komme falske høje, som i virkeligheden er store meget tætte buske. Men som sagt er det, det bedste vi nogensinde har haft som kortgrundlag, selv om det stadigvæk kræver en del arbejde, at fortolke og tegne til et orienteringskort. Laserskannede kort fra COWI Demokort rentegnet af Steen Frandsen på computer Læsbarheden kan også øges ved et være omhyggelig med fladefarverne. En grøn tæthed kan tegnes, så overgangen mellem hvid og grøn gemmes under en kurve, 14 Kommunerne kan ofte levere tekniske kort, som kan give flere oplysninger til grundkortet. Det er godt og præcist, men dækker ofte kun kanterne i skoven, eller kun de største skovveje. Fotogrammetriske tegninger fra tidligere, alternative foto og tidligere fremstillede orienteringskort kan også lejlighedsvis benyttes til at hente oplysninger om skoven. Fra alle disse kilder plukker vi det bedste og kopierer det sammen i en meget stor og ofte tung datafil. Så kan vi printe grundkort herfra, og med alle disse oplysninger gå i skoven for at sortere det værdiløse bort, og omtegne det bedste til vores nye kort. Hvis vi stadig mangler oplysninger til vore grundkort efter grundig søgning, har vi i dag mulighed for selv at indsamle data med en bærbar gps. Påsat en antenne giver de bedste gps er en god præcision ( 2-3 meter) og vi kan derfor selv trampe hele skovens stibillede på plads, hvis vi er lidt omhyggelige og systematiske. Sporet fra gps en kan efter skovturen direkte kopieres over på grundkortet og bruges som guideline. En tur i skoven Inden vi begiver os i skoven, vil vi ovenpå printet af grundkortet klæbe gennemsigtigt tegneplast. Og tegnearbejdet foregår kun på dette plast. 11

12 Kortudvalget har udarbejdet flere vejledninger til kort tegning. Et hæfte forklarer, hvad vi skal have med på kortet, og et anden beskriver et fælles fagsprog, så vi kan videregive oplysningerne til andre. Der er f.eks beskrevet hvorledes en sti skal være, før vi tegner den som en god sti på kortet. Og den tegnes dernæst som en tynd rød streg og betegnes med et rødt 3-tal. Efter et skovbesøg kan plasten se ud som vist her på siden. neren til yderligere forklaring. På den måde lærer vi hinanden at kende, og kan siden arbejde sammen uden problemer. Af og til modtager jeg rekognosceringsmaterialet digitalt. Det er ikke særlig godt, fordi det er vanskeligt at tilpasse de forskellige lag præcist ovenpå hinanden. Og det værste er, jeg ikke har mulighed for at kontrollere ret meget. Og det er ikke særlig betryggende. Tegnet af Clive Her er alle de oplysninger som vi har indsamlet. Stibilledet skal bestemmes, kurverne skal oversættes til passende billeder, og tæthederne i skoven skal markeres. Fremgangsmåden kan være forskellig fra den ene korttegner til den anden. Jeg vælger ofte et eller to temaer ad gangen ved skovbesøg. Første besøg gælder kun stier, veje grøfter, diger og alle de lineære emner. Anden dag ser jeg på kurver, og først ved tredje besøg i samme område ser jeg på tæthederne. Og mellem hvert besøg rentegner jeg dagens indsamlede oplysninger. Andre vælger flere lag plast, og tegner alle detaljer ved samme besøg. Når jeg skal til at rentegne orienteringskortet og modtager plaststykkerne fra forskellige korttegnere, er der stor forskel på materialet. Lige som vores håndskrift er meget forskellig, kan der være stor forskel på det tegnede. Det er lettest at rentegne kort fra personer jeg kender, som jeg har tegnet for tidligere. Så for mig er samarbejdet med Clive Allen meget let, fordi han har tegnet rigtig meget, og vi kender hinanden godt. Andre, der har en flot og tydelig håndskrift / tegning, kan jeg også hurtigt forstå. Det er ofte erfarne korttegnere, eller de har en professionel uddannelse, og kan derfor levere meget fine tegninger. Og så er der andre, som kan volde lidt problemer. 12 Jeg må så tegne det jeg forstår, og printe dette ud. Dernæst må det returneres til kortteg- Tegnet af Clive Rentegning på computer Når jeg modtager plaststykkerne fra skoven beder jeg om, at de stadig sidder fast på grundkortet. Det skyldes, det er afgørende vigtigt de bliver korrekt overført til det endelige kort. På grundkortet er der et netværk, som de forskellige små og større plaststykker kan orienteres efter. Jeg vil gerne selv tegne pasmærker over på plaststykkerne. Dernæst skiller jeg plast fra grundkort og skanner plaststykkerne. For at jeg nu kan placere disse skanninger korrekt på kortet inde i min Mac, behøver jeg flere pasmærker som kontrol. Mange printere er ikke 100% målfaste. Min egen forstørrer ca. 0,25 % på den lange led. Og den scanning jeg modtager, skal derfor formindskes for at passe nøjagtigt til grundkortet inde i min Mac. Laminering af grundkortet vil også strække papiret en smule på den ene led, så også her skal der ændres lidt på størrelsen for at kompensere. Alt i alt tager sådanne tilpasninger en god del tid, før jeg kan få det alt sammen til at passe. Men når jeg så begynder at tegne på min Mac, går det jævnt og glat. Og jeg kan benytte mig af skanning eller foto eller teknisk kort, det ligger alt sammen i mange lag bag kortet jeg tegner, og kan hentes frem med få klik med musen. Så har jeg gode muligheder for kontrol af det tegnede. ALT skal tegnes med mus fra bunden. Der er intet, jeg kan kopiere over på 13 det endelige kort. Det skyldes både tekniske forhindringer og en erkendelse af, de tekniske kort ikke er direkte egnede til vores brug.