Naturstyrelsen Tværgående Planlægning

Transkript

1 Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen Tværgående Planlægning Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet Øget vandstand i østlige del Margrethekog gennemføres som led i den særlige vand- og naturindsats og finansieres via de midler, der er afsat hertil ( Miljømilliarden ). Projektet er udviklet med henblik på at skabe forbedre vilkår for ynglende engfugle i den sydøstlige del af Margrethekog og sker på baggrund af en anbefaling fra DCE (tidligere DMU) i rapporten Ynglefugle i Tøndermarsken og Margrethe Kog om, at der i den sydøstlige del af Margrethekog blev etableret et bevandingssystem, som kunne opretholde en høj fugtighed på fennerne, hvor tæthederne af ynglende vadefugle er betydeligt lavere end i andre, mere fugtige dele af Margrethe Kog. Et sådant bevandingssystem, der også er anbefalet i et forslag til fremtidig forvaltning af Margrethe Kog af Jepsen (2007) 2, vil, bedømt ud fra erfaringerne fra andre dele af Tøndermarsken, kunne tilgodese kravene til levested for ynglende vadefugle og svømmeænder. Margrethekog, og derved skabe grundlag for et øget antal ynglende engfugle. Projektet omfatter etablering af en bevandingskanal ved den vestliggende fod af Højer Dige fra 1861 i den østlige del af Margrethe Kog. Efter færdiggørelsen af det fremskudte dige i 1981 har diget ikke længere nogen beskyttelsesfunktion. Kanalen skal være fødekanal for bevanding af de østlige delarealer i Margrethe Kog, således der kan etableres hævning af vandstandene og øget fugtighed på de relevante arealer. Den projekterede kanal er en forlængelse af den eksisterende kanal på den nordlige strækning. Kanalen skal føre indpumpet vand fra Vidå ned til den sydøstlige del af Margrethekog, hvor vandet via to tilslutningsgrøfter fordeles ud over 60 ca. ha vedvarende græsareal mhp at forbedre vilkårene for områdets ynglende engfugle. Desuden vil der skulle foretages afpropning af drængrøfter ved isætning af stem og opfyldning. Den samlede indpumpning forventes at udgøre ca m 3 i perioden 1. marts 15. juli svarende til mellem 0,03 og 0,75% af Vidåens samlede vandføring. Projektet omfatter - Udgravning af ca m vandingskanal med bundbredde på m og dybde m - Jordhåndtering med opgravning af ca m³ jord, hvoraf ca. 800 m³ skal anvendes til terrænregulering ved jordpåfyldning langs dele af kanalen (ca lb.m). Den resterende jordmængde anvendes som udgangspunkt til forstærkning og renovering af det fremskudte dige. - Etablering af 2 vejunderføringer ved adgangsveje til Margrethekog Syd - Asfaltarbejder ved vejunderføringer på ca. 100 m² - Etablering af 8 stk. vandskod - Etablering af en ny pumpe i eksisterende pumpestation med tilhørende 40 m ledningsarbejder til vandingskanal incl. el og automatik. Projektet ønskes udført i efteråret Den vestlige del af Margrethekog Syd er allerede indrettet med et bevandingssystem, som sikrer en høj fugtighed på disse arealer. Dette bevandingssystem har været i drift siden Faglig rapport fra DMU nr. 778, Jepsen, P.U Status for naturforholdene i Margrethe Kog med forslag til forvaltningsmæssige tiltag. - Skov- og Naturstyrelsen, Lindet Statsskovdistrikt. 32 sider + 5 bilag.

2 Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Naturstyrelsen Vadehavet, Skovridervej 3, 6510 Gram Jan Steinbring Jensen / jsj@nst.dk Margrethekog Syd, 6280 Højer Tønder Oversigtskort i målestok

3 Kortbilag i målestok Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 6, x Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt december 2006 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006: Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes. Anlægget er opført under nr. 1c Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter. Anlægget er også opført under nr. 11f Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. Ikke Ja Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Margrethekog blev dannet ved opførelsen af det fremskudte dige ved Højer i 1981 og udgør området mellem det nye dige og det gamle dige, i alt ca ha, heraf udgør Margrethekog Syd ca. 920 ha, hvor ca. 350 ha fragår til Saltvandssøen og Ferskvandsreservoiret. Ca. 1 ha til nyopgravet forsyningskal + ca. 60 ha som gøres mere fugtige som følge af bevandingen. 2. Er der andre ejere end Bygherre?: NaturErhvervsstyrelsen ejer størsteparten af området og desuden 4 private lodsejere som ejer ca. 40 ha. Naturerhvervsstyrelsen er indforstået med projektets gennemførelse. Private lodsejere kompenseres for tab og gener i overensstemmelse med gældende retningslinjer. 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 Der etableres ikke bygninger i forbindelse med projektet. Der etableres dog rørunderføringer af kanalen ved de 2 adgangsveje fra øst ind i Margrethekog Syd. 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m:

4 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: m3 opgravet jord, som dels anvendes til terrænregulering og tilstopning af afvandingsgrøfter jf. kortbilag, dels (efter nærmere aftale med Tønder Kommune) til forstærkning/reparation af det fremskudte dige. Overskudsjord vil således ikke blive oplagret indenfor projektområdet og borttransporteret i overensstemmelse med gældende retningslinjer.. I anlægsfasen: Grus og asfalt til vejunderføringer på ca. 100 m² I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Efter etablering af det nye kanalsystem og pumpen er tilsluttet vil der være behov for yderligere for oppumpning af vand fra Vidå i perioden 1. marts 15. juli ~ m 3 svarende til i gennemsnit ca. 30 l/s. Ja, der skal installeres en ekstra pumpe det nye bevandingssystem skal supplere det allerede eksisterende, r en ekstra pumpe jf. projektbeskrivelsen Der produceres ikke affald i forbindelse med projektet hverken under anlæg eller drift. Farligt affald: Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener:

5 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Arealerne der bevandes kan fortsat drives landbrugsmæssigt (afgræsning) som hidtil, og indebærer ikke ændringer i arealanvendelsen 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Vandforsyningen til det nye bevandingsanlæg sker fra Vidåen, Habitatområde nr. H90, hvor bl.a. *snæbel, dyndsmerling, flod- og bæklamret indgår i udpegningsgrundlaget. Den forventede indpumpning svarer til ca. 30 l/s, hvilket skal ses i forhold til en middelvandføring i Vidåen på l/s ved udløbet ved Højer Sluse. Der forventes derfor ikke påvirkning af områdets integritet og funktion eller udpegningsgrundlaget som følge af indpumpningen. Minimumsvandføringen ved slusen er l/sek og maksimumsvandføringen er l/sek. Dvs. en indtagsprocent fra 0,03% til 0.75%. 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: Da anlægget er knyttet til kystzonen, er der en funktionel begrundelse for lokaliseringen i kystnærhedszonen 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: Der er ikke skov i området 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: Margrethekog indgår i Nationalpark Vadehavet, og projektet vil bidrage til opfyldelse af Nationalparkens målsætninger 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: Anlægget er placeret indenfor Vadehavsområdet idet Margrethekog er omfattet af bestemmelserne i Miljøministeriets bek. nr. 867 af 21/06/2007 bekendtgørelse om fredning og vildtreservat Vadehavet. 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Margrethekog indgår i Natura 2000 område nr. 89 Vadehavet og indgår desuden i EF- Fuglebeskyttelsesområde F60. Af Natura 2000 planen for Vadehavet, delområde F60 fremgår, at uhensigtsmæssig hydrologi som følge af afvanding udgør en trussel mod de fugtige, vedvarende græsarealer og de øvrige våde naturtyper og dermed de fuglearter, som er afhængige af disse (bl.a. hvid stork, plettet rørvagtel, engsnarre, brushane og mosehornugle). De overordnede mål for delområdet er at sikre god-høj artstilstand for områdets udpegningsarter og sikre områdets økologiske integritet i form af tilstrækkeligt store og uforstyrrede levesteder med hensigtsmæssig hydrologi og drift, lav næringsstoftilførsel, god struktur og gode spredningsmuligheder. Ynglefuglene hvid stork, plettet rørvagtel,

6 brushane, sortterne, mosehornugle, hvidbrystet præstekrave og blåhals, trækfuglene gravand, strandhjejle og islandsk ryle samt ansvarsarterne (trækfugle) pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, grågås, pibeand og spidsand prioriteres højt. Følgende bilag IV arter Spidssnudet frø, løgfrø, markfirben, en række flagermusarter samt odder har levested i Margrethe Kog. Projektet forventes at bidrage til opfyldelse af planens målsætninger. Etableringen af en saltvandssø i kogens sydvestligste hjørne er vedtaget ved Lov om en Saltvandssø i Margrethe Kog (Lov nr. 92 af 2. marts 1983). Lovens formålsparagraf er: 1. Miljøministeren bemyndiges til at anlægge en saltvandssø i Margrethe Kog med det formål at sikre eller genskabe levevilkårene for en række fuglearter. Derudover er Margrethe Kog fredet i henhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 12. november 1985 om fredning af Margrethe Kog i Højer kommune, Sønderjyllands Amt (sag nr. 2605/84). Formålet med fredningen er i henhold til 1: Fredningen har til formål under respekt af digesikkerheden og indvandsløsningen bedst muligt at sikre området som levested for vandfugle, at beskytte de botaniske og salt- og ferskvandsbiologiske interesser og at sikre arealerne nord for Højer kanal som et åbent område. Fredningen omfatter både Margrethe Kog (området mellem Ny Frederikskog havdiget fra 1861 og det fremskudte dige fra 1981) samt eventuelle kommende landarealer vest for diget Naturstyrelsen Vadehavet har derfor ansøgt Fredningsnævnet om dispensation fra fredningen til at gennemføre projektet, og nævnet har med afgørelse af 21. august 2013 (j.nr. 22/2013) meddelt dispensation i.h.t. naturbeskyttelseslovens 50 til projektets gennemførelse under overholdelse af en række nærmere angivne vilkår. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Anlægget sker på anbefaling fra DMU om at forbedre vilkårene for ynglende engfugle i området herunder Stor Kobbersneppe (rødlisteart), men vil ikke forringe vilkårene for den øvrige del af udpegningsgrundlaget for området. Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område:

7 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Området er i forvejen karakteriseret ved at være gennemskåret af kanaler og tidligere grøblerender med en mosaik af afgræssede strandengsarealer og lavvandede områder. Den nye kanal vil således ikke udgøre et fremmedelement Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: Sårbar i den forstand, at ynglefuglebestandene forventes at udvikle sig positivt efter projektet er gennemført. 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? Ja, der sker allerede indpumpning til et bevandingssystem som befugter den vestlige del af Margrethekog. Denne bevanding sikrer optimale forhold for ynglende engfugle i denne del af kogen, og med projektet ønskes samme effekt opnået i den østlige del. 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Ca. 60 ha areal i den sydlige del af Margrethekog vil blive befugtet 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Ingen da Margrethekog er ubeboet, og græsning kan fortsætte. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunens område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: Anlægget vil forventet medføre forbedrede vilkår for yngle- og trækfugle i området. 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: Påvirkningen anses ikke for kompleks. Det er alment kendt, at hævelse af vandstanden og øget jordbundsfugtighed i de påvirkede arealer fremmer området bonitet for ynglende engfugle. Primært fordi fødegrundlagets tilgængelighed øges, fordi invertebraterne trænges op i de øverste jordlag. 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: Ja, andre undersøgelser i bl.a. Tøndermarsken omkring effekten af MVJ-ordningen har vist at øget fugtighed øger tiltrækningskraften på de ynglende vadefugle. 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Påvirkningen er varig og gunstig. Hyppig: Reversibel: Ja, i den forstand den vil være årligt tilbagevendende, når indpumpningen igangsættes. Anlægsarbejdet som udføres uden for fuglenes yngleperiode vil i en begrænset periode påvirke området.

8 Indpumpningen kan afbrydes, hvis de forventede effekter ikke opnås eller i værste fald har en negativ påvirkning af området Det skal bemærkes, at Margrethekog er kunstigt anlagt i forbindelse med opførelsen af det fremskudte dige i 1981, og at der i forvejen er etableret et bevandingssystem, som forsyner den arealerne vest for vejen, ligesom der hvert år sker indpumpning af saltvand fra Vadehavet til sikring af Saltvandssøens drift. Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Etablering af et bevandingssystem i den østlige del Margrethekog vurderes ikke at påvirke udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde i negativ retning eller arter optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV, men det vurderes at medvirke til opfyldelsen af Natura2000-planen. Yderligere vurderes projektet ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger, herunder landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Projektet vurderes således ikke at projektet er VVM pligtigt. Dato: 27. majl 2014 Sagsbehandler: