I hvilken retning bevæger EU sig på transportområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I hvilken retning bevæger EU sig på transportområdet"

Transkript

1 I hvilken retning bevæger EU sig på transportområdet 1. Udviklingen af den fælles transportpolitik Fællesskabet, EF - eller som det nu hedder Den Europæiske Union (EU) har eksisteret i cirka 50 år. I løbet af de første cirka 30 år, dvs. frem til midten af 1980 erne, eksisterede der ingen nævneværdig fælles transportpolitik. De politiske ledere i EU traf beslutning om, at de isolerede nationale markeder skulle åbnes og tilsammen danne et fælles indre marked i EU. Det indre marked skulle bygge på fire grundlæggende friheder; fri bevægelighed for varer, tjenester, mennesker og kapital. Den fælles transportpolitik begyndte herefter at tage form, og der er i dag vedtaget fællesskabsbestemmelser indenfor alle transportområder, dvs. landtransport, søtransport og lufttransport. Hertil kommer bestemmelser på det horisontale område. Man har åbnet de tidligere nationale lukkede markeder for vej- og lufttransport, og i et vist omfang også for togtrafikken 1. Transport spiller en væsentlig rolle i etableringen af et indre marked. Transportsektoren leverer således direkte fordele til borgerne, idet mennesker og varer uhindret kan krydse fra land til land. Varer, som er med til at bestemme menneskers livsstil, kan uhindret transporteres hurtigere i EU og i større mængder og rigere udvalg end før. På EU-topmødet i Lissabon i 2000 vedtog EUs stats- og regeringschefer et fælles mål om at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige vidensbaserede økonomi i verden. Det skulle ske gennem en række reformer, der skul- 1 Stort set alle retsakter på transportområdet vedtages i dag efter traktatens artikel 251, dvs. fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Transport henhører under 1. søjle i Fællesskaberne, hvor Kommissionen har eneinitiativret til at fremsætte forslag til retsakter, dvs. forslag til forordninger og direktiver.

2 p. 2/12 le øge væksten, produktiviteten og beskæftigelsen i medlemslandene. Det blev starten på det, der i daglig tale kaldes Lissabon-processen. Transport indgår i Lissabon-processen, herunder navnlig de transeuropæiske transport netværk, de såkaldte TEN-T, der af Kommissionen betragtes som et nøgleelement i Lissabon-processen. Etablering og udbygning af TEN-T medvirker til at gøre transport på nettene hurtigere og mere præcis. Et af midlerne er at fjerne flaskehalse og forbinde nationale netværk med hinanden og gennemføre den nødvendige interoperabilitet på netværkene. TEN-projekter kan støttes af Fællesskabet. I retningslinjerne for TEN-T er der et bilag med 30 prioriterede projekter. Et af disse er Femern projektet, der er et nøgleelement i den nord-sydgående transportakse, der forbinder Centraleuropa med de nordiske lande. Blandt andre transportelementer i Lissabon-processen skal nævnes: Det Fælles Europæiske luftrum, Galileo-satellitnavigationsprogrammet og jernbanepakke II og III. Det fælles luftrum betyder bl.a. kortere og mere direkte luftruter, Galileo bidrager bl.a. til udvidet adgang til logistikkontrol med flåder og gods og jernbanepakkerne giver bl.a. øget markedsadgang, interoparabilitet og øget konkurrence. Den øgede harmonisering i EU medfører øget konkurrence. Effektive transportsystemer bidrager til, at Europas erhvervsliv kan fastholde sin konkurrenceevne internt i EU og set i internationalt perspektiv. Den friere konkurrence indenfor de forskellige transportformer bevirker, at priserne holdes nede eller ligefrem falder. Bagsiden af medaljen er imidlertid problemer med trængsel og deraf følgende forsinkelser samt forurening. Trængsel gør sig navnlig gældende på motorvejsnettet og i lufthavne, men også på andre områder er der trængsel f.eks. på søfartsområdet på grund af barrierer i relation til havne og deres hinterland. Og problemerne bliver ikke mindre, fordi EU s transport hele tiden stiger, navnlig godstransporten. Godstransporten er over de sidste 10 år er vokset hastigere end BNP. Persontransport derimod er vokset lidt langsommere end BNP. Det er især fly- og vejtransporten, der er vokset. I 2001 fremlagde Kommissionen en hvidbog på transportområdet. Formålet med hvidbogen var at fremkomme med forslag til, hvordan der kan etableres et effektivt, sikkert og bæredygtigt transportsystem. En af hovedtankerne i hvidbogen er overflytning af trafik mellem transportformer. Hvidbogen indeholder desuden 60 aspekter/forslag, der burde fokuseres på i fremtidens europæiske transportpolitik. Siden hvidbogen blev fremlagt i 2001 er konteksten for transportpolitikken ændret bl.a. gennem EU s udvidelse, høje energipriser og terrortruslen. Det

3 p. 3/12 indre marked er naturligvis fortsat kernen i arbejdet med EU s transportpolitik, herunder yderligere markedsåbning. Noget af fokus flyttes imidlertid fra overflytning mellem transportformer til, at der findes en ligevægt mellem transportformerne. Man vil desuden fokusere på gode afgiftsystemer, dvs. udbredelse af eurovignette-princippet til andre transportformer, afgifter på transport i byområder og finansiering af sikkerhedstiltag. 2. Hovedelementerne i den fælles transportpolitik Vejtransporten i EU er liberaliseret. Der sker ikke længere kontrol ved kørsel mellem medlemslandene. En lastbil fra et land kan frit medtage gods fra et andet derved minimerede man problemet med den såkaldte tomkørsel. Der er gennem Eurovignette-direktivet taget skridt til fælles afgiftssystemer for brug af betalingsveje m.m. i EU, dvs. på de veje hvor medlemslandene selv ønsker, at der opkræves afgifter. Der er desuden fælles regler på en lang række andre områder inden for vejtransporten, som er den bærende transportform i EU. Godstransport på vej tæller tungt i statistikken, idet dette trafikarbejde (i 2001) tegner sig for ca. 44 % af EU s samlede godstransport. På køre- og hviletidsområdet er der efter mange års forhandlinger endelig opnået enighed om en revision af regelsættet. Der er også vedtaget indførelse af den digitale takograf, dvs. en digital fartskriver. Videre er der vedtaget regler på arbejdstidsområdet, ligesom der er etableret regler på chaufføruddannelsesområdet. Tilsvarende er der regler om fartbegrænsere i tunge køretøjer. Der er også regler om obligatorisk selebrug, ligesom der på det mere tekniske område er harmoniserede regler på vægt- og dimensionsspørgsmålet, et eksempel på en nyere ændring af disse regler er, at 15 meter busser blev tilladt. Videre er der fælles regler om tunnelsikkerhed og om harmonisering af automatiske bompengesystemer. Kommissionens strategi på vejtransportområdet de senere år, har været at satse en del på den sociale harmonisering og den regulerende/sanktionerende del, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at der er tale om et marked, hvor konkurrencen er hård og indtjeningen er relativ lav, hvorfor der er behov for beskyttelse af arbejdstagere m.v. Kommissionen vil fortsat arbejde med færdselssikkerhed. Siden Kommissionens meddelelse om trafiksikkerhed fra 2003 har formandskaberne dedikeret megen tid og energi til emnet. Den generelle holdning i Fællesskabet er, at der skal fokuseres stærkt på trafiksikkerheden, idet der sker for mange ulykker på de europæiske veje, bl.a. fordi der årligt dræbes mere end mennesker i trafikken. Det svarer til indbyggertallet i en middelstor dansk provinsby. Hertil kommer det meget store antal kvæstede. Sikkerheden skal forbedres gennem en række tiltag, herunder opbakning

4 p. 4/12 fra alle parter, dvs. regeringer, operatører, bilproducenter osv. Andre tiltag er bl.a. øget information, forbedring af infrastruktur, fortsat uddannelse og øget forståelse for, hvorfor ulykker opstår gennem bedre datamateriale. Lufttransporten er liberaliseret i EU. Tredje og seneste luftfartspakke trådte i kraft i Med pakken liberaliseredes den internationale lufttrafik inden for medlemslandenes områder. Adgangen til indenrigsmarkederne blev fri nogle få år efter. Der er et meget udbygget regelsæt på luftfartsområdet, bl.a. regler om ground handling i lufthavne, regler vedrørende ankomst- og afgangstidspunkter i lufthavne, flyve- og hviletidsregler, regler om sikkerhed i lufthavne, forbrugerbeskyttende regler, støjregler og konkurrenceregler. Der er også etableret et agentur, EASA, der tager sig af luftfartssikkerhed. Lufttransport er den transportform, der har registreret den kraftigste vækst med gennemsnitlige årlige vækstrater på omkring 7-8 % og med en 5- dobling af trafikken i EU s lufthavne siden Det anslås, at mellem 85 og 90 % af flypassagererne i EU rejser på lavpris eller rabatbilletter. På baggrund af de nuværende tendenser forudser Kommissionen en fordobling af lufttrafikken over en årig periode. Denne vækst skaber store trængselsproblemer, som skal håndteres. Initiativer, som er påbegyndt eller tænkes påbegyndt, er bl.a. følgende: Oprettelsen af et fælles europæisk luftrum (Single European Sky) dvs. et enhedsluftrum, der er rationelt organiseret og med en ensartet høj sikkerhed (som står i kontrast til det nuværende europæiske luftrumssystem, der består af mange undersystemer og mere end 50 enroute kontrolcentre). Single Sky hænger sammen med harmonisering af flyvelederuddannelse og forslaget om SESAR, hvor sidstnævnte er næste generations europæiske ATMsystem (dvs. lufttrafikstyringssystem). Ændring af reglerne for tildeling af slots (ankomst- og afgangstidspunkter i lufthavne), bl.a. så der kommer en sammenhængende planlægning af lufthavns- og luftrumskapaciteten. Lufthavnsafgifter der afhjælper trængslen i peak hours. Kommissionen har desuden varslet en meddelelse om prisfastsættelse. Meddelelsen vil efter det oplyste være ledsaget af konkrete forslag vedrørende lufthavne (og søhavne). USA begyndte i første halvdel af 1990 erne at indgå relativt åbne og frie luftfartsaftaler med andre lande. Hovedelementerne i disse aftaler der under ét benævnes open skies aftaler er fri prissætning, valgfrihed mht.

5 p. 5/12 hvilke byer, man flyver mellem, frihed til at flyve så tit man vil osv. Aftalerne omfatter ikke cabotage-flyvning. Danmark (og 7 andre EU-medlemslande) indgik i midten af 1990 erne open skies aftaler USA. Kommissionen fandt, at eftersom der var udbredt Fællesskabskompetence, dvs. mange og dækkende regler på luftfartsområdet i EU, kunne medlemslandene ikke alene dvs. uden Fællesskabet indgå sådanne aftaler. Kommissionen lagde derfor sager an ved EF-Domstolen. I november 2002 faldt der dom ved EF-Domstolen i disse sager. Konsekvensen af dommen der fastlagde, at medlemslande ikke må forhandle bilaterale luftfartsaftaler uden om Fællesskabet blev, at der i 2003 blev vedtaget EU-regler om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om at lade en fællesskabsstandardaftale træde i stedet for visse bestemmelser, som medlemsstaterne har indgået bilateralt. Desuden blev der fastsat en procedure for større gennemsigtighed i medlemslandenes bilaterale forhandlinger med tredjelande. Endelig blev Kommissionen bemyndiget til fortsatte forhandlinger med USA om en fælles luftfartsaftale. Jernbanetransporten i EU er endnu ikke praktisk liberaliseret i samme grad som vej- og lufttransportomådet, hvilket der er flere årsager til. Det skyldes dels teknik, dels modstand mod fuld liberalisering. Siden 1970 er markedsandelen i persontrafik faldet fra rundt regnet 10 % omkring 1970 til cirka 6 % umiddelbart efter årtusindeskiftet. I samme periode er markedsandelen i godstrafik på jernbane faldet fra omkring 21 % til cirka 8 %. Grundstammen i Fællesskabets liberaliseringspolitik på jernbaneområdet består af 3 jernbanepakker, hvoraf de to første er vedtaget og dele af den 3. pakke er på vej til at blive vedtaget. Reglerne drejer sig bl.a. om markedsadgang, interoperabilitet, infrastrukturopkrævning og forøget sikkerhed m.m. Jernbanenettet har generelt overskydende kapacitet, men der er flaskehalse på dele af nettet. Flaskehalsene er primært hvor gods- og persontrafik kører på de samme skinner samt ved grænser. Kommissionens mål for jernbanetrafik i 2010 oplistedes i hvidbogen (fra 2001) til bl.a. at være følgende: Jernbaneselskaber har adgang til jernbanenettet på ensartede vilkår. Kapacitet tildeles i realtid over hele Europa og takstprincipperne er harmoniserede.

6 p. 6/12 Producenter af jernbanemateriel kan på grund af krav om interoperabilitet levere til hele Europa uden nogen form for forskelsbehandling. Lokomotivførere er autoriserede til at køre på hele det transeuropæiske jernbanenet. Nationale infrastrukturforvaltere er organiseret på europæisk plan og træffer i fællesskab beslutning om vilkår for adgang til jernbanenettet m.v. Integrerede onlinetjenester udbydes af alle jernbaneselskaber i form af information, pladsbestilling og betaling. Brugergaranti for tog til tiden, hvor kunderne har krav på erstatning i tilfælde af forsinkelser. Til trods for den den uhensigtmæssige udvikling har jernbanerne været i stand til at forny sig afgørende på området vedrørende højhastighedstog. På visse ruter har højhastigheds-forbindelserne helt udkonkurreret lufttransport (f.eks. Bruxelles-Paris). Inden for EU tegner godstransport med skibe på korte søruter (short sea shipping) sig for 41 % af godstransporten i EU. Markedet er, ligsom på vejog luftfartsområdet, åbnet for konkurrence fra skibe fra andre medlemslande. I modsætning til vej- og lufttransport, hvor der er kraftige trængselsproblemer, navnlig i det centrale Europa, er både nærskibsfart inden for EU og transport ad indre vandveje underudnyttede. Med de reviderede retningslinjer for TEN (Transeuropæiske net) introducerer Kommissionen et begreb, der hedder motorways of the sea (MoS, eller på dansk: sømotorveje),. Sømotorveje karakteriseres ved hyppige frekvenser og stor regularitet m.v. Man ønsker med sømotorveje at flytte godstransporter fra vej til vand. På havneområdet er der regler om bedre havnesikring på baggrund af truslen om sikringsrelaterede hændelser. På det horisontale område er der tre vigtige sager, Galileo, TEN og Marco Polo. Satellitnavigationssystemet Galileo er et fællesskabsprogram, der er under etablering. Når arbejdet med etableringen er tilendebragt, vil der være et navigationssystem til rådighed, som arbejder sammen med GPS, og som vil være præcist og robust.

7 p. 7/12 TEN-programmet er et støtteprogram, hvor der gives støtte til navnlig infrastruktur-investeringer i EU. Især grænseoverskridende projekter er populære støtte-objekter - den faste forbindelse over Øresund er et eksempel på et støttet og i øvrigt grænseoverskridende projekt. Marco Polo er også et støtteprogram, og det har en miljøvinkel, der gør, at programmet sigter på støtte til projekter, der medfører trafikoverflytning fra vej, til bane, indre vandveje og nærskibsfart. Der er et eksisterende Marco Polo program (Marco Polo I), som har et beskedent budget og forslag om et nyt Marco Polo program som er under forhandling - hvor budgettet er udvidet betragteligt. Budgettet vedrørende sidstnævnte afhænger af detailforhandlingerne i relation til rammerne for EU s budget for , de såkaldte finansielle perspektiver. Security-området 2 har ikke været et decideret fællesskabsanliggende før Angrebet den 11. september 2001 med kaprede fly mod udvalgte mål i New York City og Washington D. C. ændrede imidlertid alt. Kommissionen fremlagde i efteråret 2001 et forslag til fælles mindstestandarder for sikkerheden i EU s lufthavne. Hovedelementerne i forslaget er 100 % kontrol af personer også ansatte i lufthavnen m.v. ved adgang til særligt sikrede områder i lufthavnene, passager- og bagage screening, inspektion af luftfartøjer og beskyttelse af luftfartøjer i relation til service samt beskyttelse på en lang række andre områder. Forordningen blev vedtaget og trådte i kraft i I EU har man i Generaldirektoratet for Transport og Energi oprettet en særlig division, der varetager security-området for hele energi- og transportområdet. De tiltag, der opereres med eller som man planlægger at operere med på transportområdet er bl.a. følgende: På landtransportområdet opfordres europæiske operatører til at dele security-bekymringer og viden med andre operatører overalt i EU gennem bruger-fora med henblik på at sikre alle borgere. Efterhånden som denne good practice udveksles og udbredes vil det kunne føre til udvikling af fælles security-standarder og krav til alle offentlige transportmidler i EU. 2 På engelsk opererer man med to ord/former for sikkerhed. Der er dels safety-siden, som bedst kan beskrives som en mere teknisk form for sikkerhed (f.eks. teknisk tilsyn af fly), mens den anden form, security, er den form for sikkerhed, der skal imødegå aktive trusler, som navnlig terrorisme, flykapring m.m. er et udtryk for. For at kunne præcisere om man taler om den ene eller den anden form for sikkerhed, benytter man derfor ofte de engelske udtryk som hjælp til at angive, hvilken form for sikkerhed, det drejer sig om.

8 p. 8/12 På luftfartsområdet kan Kommissionen reagere hurtigt på nye trusler i samarbejde med medlemslandenes eksperter. De obligatoriske regler betyder, at EU er med i førergruppen med hensyn til at hæve globale security standarder inden for luftfart. Hensigtsmæssigt transport af farligt gods varetages gennem FNstandarder, dvs. på vej (ADR), på bane (IDR) og, snart, på indre vandvejs (ADNR) konventioner. Reglerne gælder ved alle transporter i EU af farligt gods. Reglerne er primært udformet med henblik på safety-siden af sikkerhed, men de er også vitale for securitysiden. Kommissionen arbejder med at skabe en oversigt over den mest kritiske infrastruktur i EU, som kræver den højeste grad af beskyttelse. Det drejer sig f.eks. om broer, tunneler og terminaler, hvor skade eller afbrydelse forvoldt gennem ulovlige aktioner vil skade transportservicen på EU-niveau. Intermodal transport security sigter mod at beskytte alle sektorer i leveringskæden mod afbrydelse forvoldt gennem ulovlige aktioner. EU-aktion på området vil bestå i at føre offentlige og private aktører sammen med henblik på at sikre koordinerede tiltag og en systematisk tilgang til security gennem hele leveringskæden. På søfartsområdet gennemtvinger EU-lovgivningen IMO s security standarder for alle skiber, der sejler under EU-flag, og alle andre skibe, der sejler i europæisk vand. Medlemslandene skal gennemføre check på skibe og deres last i havne i EU. Hvert skib skal have en security officer. Kommissionens inspektører gennemfører inspektioner af bl.a. havnefaciliteter. Fælles EU-regler for security i relation til transport skal sikre et ensartet højt beskyttelsesniveau for borgerne i EU. De skal også sikre, at der ikke sker en forvridning af konkurrencen gennem ulige sikringsforanstaltninger i medlemslandene. 3. Dansk holdning til EU's transportpolitikker Danmark er et lille land med en relativ stor udenrigshandel. Danmark har derfor en naturlig interesse i, at internationale transportspørgsmål håndteres i internationale fora. Bl.a. derfor er Danmark tilhænger af regulering af luftfart gennem ICAO (FN-organisation for luftfart), for regulering af søfart gennem IMO (FN-organisation for søfart) og regulering af international jernbanetrafik gennem COTIF (konvention vedr. international transport på jernbane).

9 p. 9/12 Den væsentligste andel af Danmarks samhandel med andre lande sker med EU-medlemslande, hvilket dels skyldes geografisk nærhed, dels det indre marked. Det betyder, at der for Danmarks vedkommende er en betydelig grænseoverskridende transport. Den geografiske placering bl.a. mellem andre EU-medlemslande og den store samhandel gør, at Danmark har en stor naturlig interesse i, at fælles EU-regler m.m. skaber optimale vilkår for transporterhvervene. Den danske holdning til harmonisering af transportområdet i EU er generelt liberalistisk. Danmark er tilhænger af enkle regler, der ikke bebyrder brugerne/erhvervene i unødig grad. Danmark er videre tilhænger af et højt sikkerhedsniveau på alle områder, idet der dog skal være en balance mellem merværdien i det opnåede sikkerhedsniveau og omkostningerne (dvs. man skal søge at opnå mest sikkerhed for de afsatte økonomiske midler ). Danmark er generelt imod støtte til operatører. Danmark støtter generelt liberaliseringen på vejtransportområdet. Fra dansk side ser man endda gerne, at fællesskabslovgivningen udstrækkes til også at omfatte forslag om harmonisering af kørselsrestriktioner for tunge køretøjer, dvs. weekend bans, et forslag der nu er trukket tilbage af Kommissionen. Danmark støtter generelt regler om minimumskrav til sikkerhed i tunneler bl.a. ud fra det synspunkt, at det er ønskeligt, at europæiske tunneler løftes op på et højere sikkerhedsmæssigt niveau. Danmark støtter ligeledes harmonisering af automatiske bompengesystemer, der kan hjælpe med til at nedbringe ventetider, trængsel og udgifter ved at skabe større ensartethed. Videre støtter Danmark, at der er harmoniserede fælles regler vedrørende afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, men at det er medlemslandene, der selv bestemmer, om der skal opkræves afgifter. En særlig dansk vinkel er i øvrigt, at sådanne regler ikke må forhindre, at faste forbindelser (navnlig Øresund) kan konkurrere på lige vilkår over for færger. Et grundlæggende dansk synspunkt er desuden, at regler udformes, så der sikres lige konkurrencevilkår på markedet for vejtransporter i EU, ligesom regler ikke må omfatte obligatorisk øremærkning af de midler, som visse afgifter indbringer, fordi det vil bryde med grundlæggende danske principper for offentlig udgiftsstyring. På luftfartsområdet støtter Danmark Kommissionens arbejde med at forhandle så frie luftfartsaftaler som muligt. Skulle der blive forhandlet fællesskabsaftaler med restriktioner er den danske holdning, at eventuelle EUaftaler mellem EU og tredjelande ikke må stille medlemslandene ringere end gennem deres (evt.) respektive bilaterale luftfartsaftaler og gerne bedre.

10 p. 10/12 Danmark støtter også arbejdet med etablering af et fælles luftrum over Europa dvs. Single European Sky, fordi et enhedsluftrum med fælles regler vil være mere effektivt end de mange små - overvejende nationale enheder som luftrummet i dag er opdelt i. Ved at muliggøre flere flyvninger i en direkte linje mellem to punkter kan der opnås kortere flyvetider og mindre brændstofforbrug. Inden for luftfartssikkerhed, dvs. safety- og security-området, støtter Danmark generelt forslag, der forbedrer sikkerheden, og arbejder for den rette balance i forslagene mellem behov og økonomi. På slotsområdet (tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i lufthavne) er den danske politik, at regler skal sikre en passende balance mellem brugeres, flyselskabers og lufthavnes interesser. Danmark støtter også fælles regler om beskyttelse mod illoyal priskonkurrence i forbindelse med luftfartsydelser, der giver mulighed for at gribe ind overfor konkurrenceforvridning fra tredjelandes flyselskaber, ligesom man støtter regler om informationer til passagerer om flyselskaber. Danmark støtter videre regler, der sikrer, at personer med nedsat mobilitet har de samme rettigheder som andre flypassagerer. På flyvesikringsområdet støtter Danmark ensartede tekniske krav og administrative procedurer, der sikrer et ensartet og forsvarligt minimumsniveau for flyvesikkerheden i det indre marked. Danmark støtter også et niveau for fællesregler for certificering af flyveledere. For så vidt angår jernbaneomådet er den danske holdning generel støtte til arbejdet med jernbanepakke I og II, dvs. man støtter arbejdet med fælles regler vedrørende: Udviklingen af Fællesskabets jernbaner, herunder markedsadgang. Licensudstedelse og sikkerhedscertificering/-godkendelse. Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og afgiftsopkrævning. Interoperabilitet. Harmonisering af sikkerhedsforskrifter. Oprettelse af et europæisk jernbaneagentur. Et gennemgående hovedformål for pakkerne og forslagene er at tilstræbe mere ensartede niveauer og fjerne hindringer for et effektivt og konkurrencedygtigt marked for jernbanetransport i EU. Danmark er enig i disse mål. Fra dansk side støtter man videre store dele af 3. jernbanepakke, dvs. den fortsatte markedsåbning (hvor de første pakker var relateret til åbning af godsmarkedet, drejer 3. pakkes liberaliseringsforanstaltning sig om passagermarkedet), licenser til togførere og passagerrettigheder. Derimod er den danske holdning på linje med et flertal af medlemslande at man ikke umiddelbart støtter sig godskvalitetsforslaget. Til gengæld støtter man fæl-

11 p. 11/12 les regler om kvalitetskrav til jernbanegodstransport, sådan som de allerede eksisterer som internationale regler på området (COTIF). Set med danske øjne er væsentlige årsager til banegodstrafikkens faldende markedsandel i Europa: 1) manglende kvalitetsmæssig konkurrence i forhold til kunderne, 2) flaskehalse (bl.a. nedprioritering af gods i forhold til passagerer på det fælles net), 3) for høje omkostninger og 4) for meget bureaukrati og høje standarder vedr. licenser, tilladelser, sikkerhed, miljø, forbrugerbeskyttelse m.m. Manglende tekniske standarder (sporvidder, fritrumsprofiler m.v.) påvirker omkostningerne, men fælles standarder, der ikke kan påvises at være til gavn for banesektoren, bør ikke gennemtvinges. Et element, som man fra dansk side gerne ser EU tager hul på, er drøftelsen om fordeling af de økonomiske byrder for udvikling og løbende drift af det banenet, der har europæisk interesse med henblik på at løse problemet med høje afgifter i transitlande. Harmonisering af reglerne for infrastrukturopkrævning er en type tiltag, der stort set er uden betydning. Danmark ser positivt på fælles regler på området om offentlig trafikbetjening ad vej og bane. Danmark støtter generelt udbudskrav m.m. på busområdet. På baneområdet ønsker Danmark, at det fortsat skal være muligt for Danmark at udbyde jernbanetrafikken gradvist. Infrastrukturstøtteprogrammet TEN støttes fra dansk side, herunder at projekter, som har en merværdi for udviklingen af det transeuropæiske transportnet, anerkendes som værende af europæiske interesse, dvs. prioritetsprojekter. Projekt nr. 20 på prioritetslisten, dvs. annekset i TENretningslinjerne, er Femern projektet, der naturligvis nyder særlig dansk (og tysk) bevågenhed. Marco Polo støtteprogrammet drejer sig om at forbedre godstransportsystemernes miljøpræstationer ved at flytte gods fra de betrængte veje til bane, indre vandveje og nærskibsfart. Danmark er dog ikke begejstret for regler, der vurderes at have konkurrenceforvridende elementer i form af muligheden for direkte støtte til operatører. Danmark støtter etablering af Fællesskabets arbejde med satelletinavigationssystemet Galileo bl.a. ud fra den synsvinkel, at systemet bliver mere præcist og robust end det nuværende GPS, og det skaber europæiske arbejdspladser og europæisk know how på et højteknologisk vækstområde. Danmark støtter generelt også, at tredjelande involveres i Galileo-projektet. En væsentlig dansk interesse er at minimere byrden i relation til EUbudgettet. På havneområdet er Danmark tilhænger af reel liberalisering på handlingområdet. For så vidt angår havnesikkerhed er den danske holdning gene-

12 p. 12/12 relt, at regler kun skal omfatte havnenære områder, ligesom der gennem sårbarhedsvurderinger skal være mulighed for at undtage havne, der ikke har behov for sikkerhedsforanstaltninger. Videre skal der efter dansk opfattelse ikke være barrierer i relation til adgang til og fra havnene. På det intermodale område er Danmark ikke tilfreds med Kommissionens ønske om at ville have en decideret EU-container, den såkaldte EILU (eller det i folkemunde mere populære navn den krumme container ). Danmark er tilhænger af de eksisterende container-dimensioner, herunder også 45 fodscontaineren, der forbydes efter 31. december Sikring af Danmarks interesser i EU Hvis et lille land som Danmark skal have gennemslagskraft med sine synspunkter i et EU med 25 medlemslande, er det vigtigt at komme tidligt på banen med velkoordinerede synspunkter, som også er sagligt og fagligt velbegrundede. Den danske EU-beslutningsprocedure bygger således på en tidlig inddragelse af interesseorganisationer m.v. med henblik på fastlæggelse af dansk holdning. Proceduren sikrer bl.a., at alle forordnings- og direktivforslag på transportområdet (minus søfart) behandles i EU-specialudvalget for transportspørgsmål. Transport- og Energiministeriet har i løbet af 2005 foretaget en kraftig opjustering af indsatsen på EU-området gennem dels en fordobling fra 1 til 2 attachéer i Bruxelles, dels ved en omorganisering af ministeriets internationale kontor, herunder bl.a. ved tilførsel af flere ressourcer. Der er også oprettet et koncernnetværk på EU-området. For Transport- og Energiministeriet er det vigtigt at være i konstant dialog med erhvervene om EU-spørgsmål. Denne dialog vedrører både den regulering, der er på vej fra EU, som den regulering der er i dag, eller den regulering, der eventuelt mangler (weekend bans er et eksempel på sidstnævnte). En dynamisk dialog sikrer også, at man hurtigt kan tilpasse holdninger og forhandlinger i forhold til forhandlingssituationen i Bruxelles, efterhånden som denne udvikler sig. Transport- og Energiministeriet ønsker at fastholde og udbygge denne dialog hvor det er muligt.

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0415 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0415 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0415 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 8. juli 2011 J nr. Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Rådets og Europa-Parlamentet om en ny strategi

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark

Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0390 Bilag 3 Offentligt Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark 22. september 2008 Supplerende grundnotat vedrørende forslag (KOM(2008) 390) fra Kommissionen

Læs mere

EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT

EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT 5. oktober 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT Resumé: I sin Hvidbog om EU's transportpolitik frem til 2010 lægger EUkommissionen op til et afgørende skifte.

Læs mere

ADDENDUM til UDKAST TIL PROTOKOL 1 for samling i Rådet (transport) mandag den 29. marts 1999 i Bruxelles

ADDENDUM til UDKAST TIL PROTOKOL 1 for samling i Rådet (transport) mandag den 29. marts 1999 i Bruxelles RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 3. maj 1999 (24.06) (OR. f) 7070/99 LIMITE PV/CONS 15 TRANS 75 ADDENDUM til UDKAST TIL PROTOKOL 1 for 2169. samling i Rådet (transport) mandag den 29. marts

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

EU-programmer for fremme af godstransport med skib

EU-programmer for fremme af godstransport med skib EU-programmer for fremme af godstransport med skib Chefkonsulent Steen Jonssen, TØF Havnekonference den 10. september 2009 Europa-Kommissionens Hvidbog af 12.9.2001 (KOM(2001)370): Den Europæiske transportpolitik

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0598 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0598 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0598 Bilag 3 Offentligt MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. september 2016 2016-4019 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Transport- og Turismeudvalget 19.12.2011 2011/2196(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om fremtiden for regionale lufthavne og luftfartstjenester i EU (2011/2196(INI)) Transport- og

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.

Tale til Transportens dag 2010. Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Tale til Transportens dag 2010 Indledning Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg. Vognen var ofte lastet med svin til slagteriet

Læs mere

Statusnotat over væsentlige og aktuelle sager på Transportministeriets område under det slovenske EU-formandskab i første halvår af 2008.

Statusnotat over væsentlige og aktuelle sager på Transportministeriets område under det slovenske EU-formandskab i første halvår af 2008. Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 28. januar 2008 J. nr. EU- og Luftfartskontoret Michael E. K. Hansen Telefon 33 92 33 58 mic@trm.dk Statusnotat

Læs mere

Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 1402 Offentligt

Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 1402 Offentligt Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 1402 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Europaudvalget (Alm. del - bilag 1402) transportministerråd (Offentligt) Medlemmerne

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0608 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 6. december 2007 J. nr. 504-28 EU- og Luftfartskontoret Grundnotat om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet

Læs mere

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final 2011/0103 (NLE) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.1.2013 COM(2013) 26 final 2013/0013 (COD) C7-0026/13 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1192/69 om fælles

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0782 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0782 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0782 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.12.2006 KOM(2006) 782 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Fri

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til. Forslag til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til. Forslag til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2006 SEK(2006) 1726 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

VEJTRANSPORT: INTERNATIONAL TRANSPORT OG CABOTAGE

VEJTRANSPORT: INTERNATIONAL TRANSPORT OG CABOTAGE VEJTRANSPORT: INTERNATIONAL TRANSPORT OG CABOTAGE Som følge af vedtagelsen af en række retsakter på EU-plan er såvel international vejtransport som cabotagevejtransport af varer og personer gradvist blevet

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark

Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0388 Bilag 3 Offentligt Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark 22. september 2008 Supplerende grundnotat vedrørende forslag (KOM(2008) 388) fra Kommissionen

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-23

ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 2011/2082(INI) 1.9.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Markus Ferber (PE469.769v01-00) om momssystemets fremtid (2011/2082(INI)) AM\875980.doc PE469.988v02-00

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

SKAT Told, EU-kontoret J. nr

SKAT Told, EU-kontoret J. nr Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0464 Bilag 1 Offentligt SKAT Told, EU-kontoret J. nr. 12-0198819 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlingsprogram

Læs mere

Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet

Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, 1. Tendenser og udviklingen i EU-reguleringen 2. Et eksempel fra virkeligheden ønsket om øget jernbanegodstransport

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.11.2007 KOM(2007) 761 endelig 2007/0266 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Fællesskabets holdning i Den Blandede Komité EF-Færøerne til

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Taleseddel til brug for forelæggelse i Folketingets Trafikudvalget d. 3. april 2008

Taleseddel til brug for forelæggelse i Folketingets Trafikudvalget d. 3. april 2008 Taleseddel til brug for forelæggelse i Folketingets Trafikudvalget d. 3. april 2008 Jeg skal hermed forelægge transportdelen af dagsordenen for rådsmødet den 7. april. I Europaudvalget vil jeg i alt forelægge

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget EU-note - E 7 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Fri konkurrence for posttjenester

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Trafikudvalget L 13 - Bilag 4 Offentligt

Trafikudvalget L 13 - Bilag 4 Offentligt Trafikudvalget L 13 - Bilag 4 Offentligt Supplerende grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om information til flypassagerer om det transporterende selskabs identitet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. juni 2015 Europa-Kommissionens forslag af 11. juni 2015 om gennemførelsesretsakt vedrørende

Læs mere

Nyt forslag om forvaltning af sikkerheden på de europæiske veje

Nyt forslag om forvaltning af sikkerheden på de europæiske veje Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 10. januar 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Nyt forslag om forvaltning

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0148 (COD) 6187/17 CONSOM 40 MI 119 COMPET 89 TELECOM 35 JUSTCIV 24 DIGIT 19 IND 34 CODEC 197 NOTE fra:

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780351 Fax 7262 6790 njo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Grund- og nærhedsnotat

Læs mere

Transport- og Energiministeriets EU-politik. August 2007

Transport- og Energiministeriets EU-politik. August 2007 Transport- og Energiministeriets EU-politik August 2007 riets EU-politik Transport- og Energiministeriets EU-politik 4. Transport- og Energiministeriets EU-politik Transport- og Energiministeriets EU-politik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Europaudvalget Transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2987 - Transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. november 2009 Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi søtransport) den 17. december

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.6.2011 SEK(2011) 763 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0258 (NLE) 11888/16 TRANS 331 FORSLAG fra: modtaget: 29. august 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. marts 2003 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE PUBLIC UEM 67 INST 33 OC 87 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Beslutning

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

EU-regler for automatiske kørselsafgiftssystemer

EU-regler for automatiske kørselsafgiftssystemer Af fuldmægtig Christine Jørnø Vestergaard, Transportministeriet Resumé: Af EU-reglerne i interoperabilitetsdirektivet fremgår de betingelser, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem automatiske

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget, Energiudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Transportudvalget, Kommunaludvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0922 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0922 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0922 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Grund og nærhedsnotat om forslag

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 295/7

Den Europæiske Unions Tidende L 295/7 14.11.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 295/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1330/2007 af 24. september 2007 om nærmere regler for videregivelse af oplysninger om hændelser inden for civil luftfart

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/0051(CNS) 6.6.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om International Handel til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2002L0006 DA 11.12.2008 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/6/EF af 18. februar 2002 om

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. En dagsorden for Fællesskabets luftfartspolitik over for Australien

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. En dagsorden for Fællesskabets luftfartspolitik over for Australien KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.09.2005 KOM(2005) 408 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN En dagsorden for Fællesskabets luftfartspolitik over for Australien 1. INDLEDNING

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 21.1.2011 2010/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2015/0296(CNS) 26.2.2016 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (visa waiver)

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (visa waiver) P6_TA(2008)0230 EU-USA forhandlinger vedrørende visa Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (visa waiver) Europa-Parlamentet, -

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 308 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 308 Offentligt Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 308 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 pers@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

Bestyrelsens beretning ved DI Transports generalforsamling den 25. maj 2009 (ca. 20 minutter)

Bestyrelsens beretning ved DI Transports generalforsamling den 25. maj 2009 (ca. 20 minutter) Bestyrelsens beretning ved DI Transports generalforsamling den 25. maj 2009 (ca. 20 minutter) [Velkomst] Det er mig en glæde at byde velkommen til generalforsamlingen 2009. Jeg har tre hovedbudskaber:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.9.2014 COM(2014) 574 final 2014/0264 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Udvalget for Offentlige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 29. januar 2002 FORELØBIG 2001/0282(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

Grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en adfærdskodeks for edbreservationssystemer

Grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en adfærdskodeks for edbreservationssystemer Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 57 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 21. december 2007 J. nr. 222-56 EU- og Luftfartskontoret Grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt Notat Skatteudvalget 29. juni 2007 J.nr. 2007-241-0041 Grundnotat Vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF for så vidt

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2015/0285(NLE) 2.2.2016 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringsprotokollen

Læs mere