I hvilken retning bevæger EU sig på transportområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I hvilken retning bevæger EU sig på transportområdet"

Transkript

1 I hvilken retning bevæger EU sig på transportområdet 1. Udviklingen af den fælles transportpolitik Fællesskabet, EF - eller som det nu hedder Den Europæiske Union (EU) har eksisteret i cirka 50 år. I løbet af de første cirka 30 år, dvs. frem til midten af 1980 erne, eksisterede der ingen nævneværdig fælles transportpolitik. De politiske ledere i EU traf beslutning om, at de isolerede nationale markeder skulle åbnes og tilsammen danne et fælles indre marked i EU. Det indre marked skulle bygge på fire grundlæggende friheder; fri bevægelighed for varer, tjenester, mennesker og kapital. Den fælles transportpolitik begyndte herefter at tage form, og der er i dag vedtaget fællesskabsbestemmelser indenfor alle transportområder, dvs. landtransport, søtransport og lufttransport. Hertil kommer bestemmelser på det horisontale område. Man har åbnet de tidligere nationale lukkede markeder for vej- og lufttransport, og i et vist omfang også for togtrafikken 1. Transport spiller en væsentlig rolle i etableringen af et indre marked. Transportsektoren leverer således direkte fordele til borgerne, idet mennesker og varer uhindret kan krydse fra land til land. Varer, som er med til at bestemme menneskers livsstil, kan uhindret transporteres hurtigere i EU og i større mængder og rigere udvalg end før. På EU-topmødet i Lissabon i 2000 vedtog EUs stats- og regeringschefer et fælles mål om at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige vidensbaserede økonomi i verden. Det skulle ske gennem en række reformer, der skul- 1 Stort set alle retsakter på transportområdet vedtages i dag efter traktatens artikel 251, dvs. fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Transport henhører under 1. søjle i Fællesskaberne, hvor Kommissionen har eneinitiativret til at fremsætte forslag til retsakter, dvs. forslag til forordninger og direktiver.

2 p. 2/12 le øge væksten, produktiviteten og beskæftigelsen i medlemslandene. Det blev starten på det, der i daglig tale kaldes Lissabon-processen. Transport indgår i Lissabon-processen, herunder navnlig de transeuropæiske transport netværk, de såkaldte TEN-T, der af Kommissionen betragtes som et nøgleelement i Lissabon-processen. Etablering og udbygning af TEN-T medvirker til at gøre transport på nettene hurtigere og mere præcis. Et af midlerne er at fjerne flaskehalse og forbinde nationale netværk med hinanden og gennemføre den nødvendige interoperabilitet på netværkene. TEN-projekter kan støttes af Fællesskabet. I retningslinjerne for TEN-T er der et bilag med 30 prioriterede projekter. Et af disse er Femern projektet, der er et nøgleelement i den nord-sydgående transportakse, der forbinder Centraleuropa med de nordiske lande. Blandt andre transportelementer i Lissabon-processen skal nævnes: Det Fælles Europæiske luftrum, Galileo-satellitnavigationsprogrammet og jernbanepakke II og III. Det fælles luftrum betyder bl.a. kortere og mere direkte luftruter, Galileo bidrager bl.a. til udvidet adgang til logistikkontrol med flåder og gods og jernbanepakkerne giver bl.a. øget markedsadgang, interoparabilitet og øget konkurrence. Den øgede harmonisering i EU medfører øget konkurrence. Effektive transportsystemer bidrager til, at Europas erhvervsliv kan fastholde sin konkurrenceevne internt i EU og set i internationalt perspektiv. Den friere konkurrence indenfor de forskellige transportformer bevirker, at priserne holdes nede eller ligefrem falder. Bagsiden af medaljen er imidlertid problemer med trængsel og deraf følgende forsinkelser samt forurening. Trængsel gør sig navnlig gældende på motorvejsnettet og i lufthavne, men også på andre områder er der trængsel f.eks. på søfartsområdet på grund af barrierer i relation til havne og deres hinterland. Og problemerne bliver ikke mindre, fordi EU s transport hele tiden stiger, navnlig godstransporten. Godstransporten er over de sidste 10 år er vokset hastigere end BNP. Persontransport derimod er vokset lidt langsommere end BNP. Det er især fly- og vejtransporten, der er vokset. I 2001 fremlagde Kommissionen en hvidbog på transportområdet. Formålet med hvidbogen var at fremkomme med forslag til, hvordan der kan etableres et effektivt, sikkert og bæredygtigt transportsystem. En af hovedtankerne i hvidbogen er overflytning af trafik mellem transportformer. Hvidbogen indeholder desuden 60 aspekter/forslag, der burde fokuseres på i fremtidens europæiske transportpolitik. Siden hvidbogen blev fremlagt i 2001 er konteksten for transportpolitikken ændret bl.a. gennem EU s udvidelse, høje energipriser og terrortruslen. Det

3 p. 3/12 indre marked er naturligvis fortsat kernen i arbejdet med EU s transportpolitik, herunder yderligere markedsåbning. Noget af fokus flyttes imidlertid fra overflytning mellem transportformer til, at der findes en ligevægt mellem transportformerne. Man vil desuden fokusere på gode afgiftsystemer, dvs. udbredelse af eurovignette-princippet til andre transportformer, afgifter på transport i byområder og finansiering af sikkerhedstiltag. 2. Hovedelementerne i den fælles transportpolitik Vejtransporten i EU er liberaliseret. Der sker ikke længere kontrol ved kørsel mellem medlemslandene. En lastbil fra et land kan frit medtage gods fra et andet derved minimerede man problemet med den såkaldte tomkørsel. Der er gennem Eurovignette-direktivet taget skridt til fælles afgiftssystemer for brug af betalingsveje m.m. i EU, dvs. på de veje hvor medlemslandene selv ønsker, at der opkræves afgifter. Der er desuden fælles regler på en lang række andre områder inden for vejtransporten, som er den bærende transportform i EU. Godstransport på vej tæller tungt i statistikken, idet dette trafikarbejde (i 2001) tegner sig for ca. 44 % af EU s samlede godstransport. På køre- og hviletidsområdet er der efter mange års forhandlinger endelig opnået enighed om en revision af regelsættet. Der er også vedtaget indførelse af den digitale takograf, dvs. en digital fartskriver. Videre er der vedtaget regler på arbejdstidsområdet, ligesom der er etableret regler på chaufføruddannelsesområdet. Tilsvarende er der regler om fartbegrænsere i tunge køretøjer. Der er også regler om obligatorisk selebrug, ligesom der på det mere tekniske område er harmoniserede regler på vægt- og dimensionsspørgsmålet, et eksempel på en nyere ændring af disse regler er, at 15 meter busser blev tilladt. Videre er der fælles regler om tunnelsikkerhed og om harmonisering af automatiske bompengesystemer. Kommissionens strategi på vejtransportområdet de senere år, har været at satse en del på den sociale harmonisering og den regulerende/sanktionerende del, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at der er tale om et marked, hvor konkurrencen er hård og indtjeningen er relativ lav, hvorfor der er behov for beskyttelse af arbejdstagere m.v. Kommissionen vil fortsat arbejde med færdselssikkerhed. Siden Kommissionens meddelelse om trafiksikkerhed fra 2003 har formandskaberne dedikeret megen tid og energi til emnet. Den generelle holdning i Fællesskabet er, at der skal fokuseres stærkt på trafiksikkerheden, idet der sker for mange ulykker på de europæiske veje, bl.a. fordi der årligt dræbes mere end mennesker i trafikken. Det svarer til indbyggertallet i en middelstor dansk provinsby. Hertil kommer det meget store antal kvæstede. Sikkerheden skal forbedres gennem en række tiltag, herunder opbakning

4 p. 4/12 fra alle parter, dvs. regeringer, operatører, bilproducenter osv. Andre tiltag er bl.a. øget information, forbedring af infrastruktur, fortsat uddannelse og øget forståelse for, hvorfor ulykker opstår gennem bedre datamateriale. Lufttransporten er liberaliseret i EU. Tredje og seneste luftfartspakke trådte i kraft i Med pakken liberaliseredes den internationale lufttrafik inden for medlemslandenes områder. Adgangen til indenrigsmarkederne blev fri nogle få år efter. Der er et meget udbygget regelsæt på luftfartsområdet, bl.a. regler om ground handling i lufthavne, regler vedrørende ankomst- og afgangstidspunkter i lufthavne, flyve- og hviletidsregler, regler om sikkerhed i lufthavne, forbrugerbeskyttende regler, støjregler og konkurrenceregler. Der er også etableret et agentur, EASA, der tager sig af luftfartssikkerhed. Lufttransport er den transportform, der har registreret den kraftigste vækst med gennemsnitlige årlige vækstrater på omkring 7-8 % og med en 5- dobling af trafikken i EU s lufthavne siden Det anslås, at mellem 85 og 90 % af flypassagererne i EU rejser på lavpris eller rabatbilletter. På baggrund af de nuværende tendenser forudser Kommissionen en fordobling af lufttrafikken over en årig periode. Denne vækst skaber store trængselsproblemer, som skal håndteres. Initiativer, som er påbegyndt eller tænkes påbegyndt, er bl.a. følgende: Oprettelsen af et fælles europæisk luftrum (Single European Sky) dvs. et enhedsluftrum, der er rationelt organiseret og med en ensartet høj sikkerhed (som står i kontrast til det nuværende europæiske luftrumssystem, der består af mange undersystemer og mere end 50 enroute kontrolcentre). Single Sky hænger sammen med harmonisering af flyvelederuddannelse og forslaget om SESAR, hvor sidstnævnte er næste generations europæiske ATMsystem (dvs. lufttrafikstyringssystem). Ændring af reglerne for tildeling af slots (ankomst- og afgangstidspunkter i lufthavne), bl.a. så der kommer en sammenhængende planlægning af lufthavns- og luftrumskapaciteten. Lufthavnsafgifter der afhjælper trængslen i peak hours. Kommissionen har desuden varslet en meddelelse om prisfastsættelse. Meddelelsen vil efter det oplyste være ledsaget af konkrete forslag vedrørende lufthavne (og søhavne). USA begyndte i første halvdel af 1990 erne at indgå relativt åbne og frie luftfartsaftaler med andre lande. Hovedelementerne i disse aftaler der under ét benævnes open skies aftaler er fri prissætning, valgfrihed mht.

5 p. 5/12 hvilke byer, man flyver mellem, frihed til at flyve så tit man vil osv. Aftalerne omfatter ikke cabotage-flyvning. Danmark (og 7 andre EU-medlemslande) indgik i midten af 1990 erne open skies aftaler USA. Kommissionen fandt, at eftersom der var udbredt Fællesskabskompetence, dvs. mange og dækkende regler på luftfartsområdet i EU, kunne medlemslandene ikke alene dvs. uden Fællesskabet indgå sådanne aftaler. Kommissionen lagde derfor sager an ved EF-Domstolen. I november 2002 faldt der dom ved EF-Domstolen i disse sager. Konsekvensen af dommen der fastlagde, at medlemslande ikke må forhandle bilaterale luftfartsaftaler uden om Fællesskabet blev, at der i 2003 blev vedtaget EU-regler om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om at lade en fællesskabsstandardaftale træde i stedet for visse bestemmelser, som medlemsstaterne har indgået bilateralt. Desuden blev der fastsat en procedure for større gennemsigtighed i medlemslandenes bilaterale forhandlinger med tredjelande. Endelig blev Kommissionen bemyndiget til fortsatte forhandlinger med USA om en fælles luftfartsaftale. Jernbanetransporten i EU er endnu ikke praktisk liberaliseret i samme grad som vej- og lufttransportomådet, hvilket der er flere årsager til. Det skyldes dels teknik, dels modstand mod fuld liberalisering. Siden 1970 er markedsandelen i persontrafik faldet fra rundt regnet 10 % omkring 1970 til cirka 6 % umiddelbart efter årtusindeskiftet. I samme periode er markedsandelen i godstrafik på jernbane faldet fra omkring 21 % til cirka 8 %. Grundstammen i Fællesskabets liberaliseringspolitik på jernbaneområdet består af 3 jernbanepakker, hvoraf de to første er vedtaget og dele af den 3. pakke er på vej til at blive vedtaget. Reglerne drejer sig bl.a. om markedsadgang, interoperabilitet, infrastrukturopkrævning og forøget sikkerhed m.m. Jernbanenettet har generelt overskydende kapacitet, men der er flaskehalse på dele af nettet. Flaskehalsene er primært hvor gods- og persontrafik kører på de samme skinner samt ved grænser. Kommissionens mål for jernbanetrafik i 2010 oplistedes i hvidbogen (fra 2001) til bl.a. at være følgende: Jernbaneselskaber har adgang til jernbanenettet på ensartede vilkår. Kapacitet tildeles i realtid over hele Europa og takstprincipperne er harmoniserede.

6 p. 6/12 Producenter af jernbanemateriel kan på grund af krav om interoperabilitet levere til hele Europa uden nogen form for forskelsbehandling. Lokomotivførere er autoriserede til at køre på hele det transeuropæiske jernbanenet. Nationale infrastrukturforvaltere er organiseret på europæisk plan og træffer i fællesskab beslutning om vilkår for adgang til jernbanenettet m.v. Integrerede onlinetjenester udbydes af alle jernbaneselskaber i form af information, pladsbestilling og betaling. Brugergaranti for tog til tiden, hvor kunderne har krav på erstatning i tilfælde af forsinkelser. Til trods for den den uhensigtmæssige udvikling har jernbanerne været i stand til at forny sig afgørende på området vedrørende højhastighedstog. På visse ruter har højhastigheds-forbindelserne helt udkonkurreret lufttransport (f.eks. Bruxelles-Paris). Inden for EU tegner godstransport med skibe på korte søruter (short sea shipping) sig for 41 % af godstransporten i EU. Markedet er, ligsom på vejog luftfartsområdet, åbnet for konkurrence fra skibe fra andre medlemslande. I modsætning til vej- og lufttransport, hvor der er kraftige trængselsproblemer, navnlig i det centrale Europa, er både nærskibsfart inden for EU og transport ad indre vandveje underudnyttede. Med de reviderede retningslinjer for TEN (Transeuropæiske net) introducerer Kommissionen et begreb, der hedder motorways of the sea (MoS, eller på dansk: sømotorveje),. Sømotorveje karakteriseres ved hyppige frekvenser og stor regularitet m.v. Man ønsker med sømotorveje at flytte godstransporter fra vej til vand. På havneområdet er der regler om bedre havnesikring på baggrund af truslen om sikringsrelaterede hændelser. På det horisontale område er der tre vigtige sager, Galileo, TEN og Marco Polo. Satellitnavigationssystemet Galileo er et fællesskabsprogram, der er under etablering. Når arbejdet med etableringen er tilendebragt, vil der være et navigationssystem til rådighed, som arbejder sammen med GPS, og som vil være præcist og robust.

7 p. 7/12 TEN-programmet er et støtteprogram, hvor der gives støtte til navnlig infrastruktur-investeringer i EU. Især grænseoverskridende projekter er populære støtte-objekter - den faste forbindelse over Øresund er et eksempel på et støttet og i øvrigt grænseoverskridende projekt. Marco Polo er også et støtteprogram, og det har en miljøvinkel, der gør, at programmet sigter på støtte til projekter, der medfører trafikoverflytning fra vej, til bane, indre vandveje og nærskibsfart. Der er et eksisterende Marco Polo program (Marco Polo I), som har et beskedent budget og forslag om et nyt Marco Polo program som er under forhandling - hvor budgettet er udvidet betragteligt. Budgettet vedrørende sidstnævnte afhænger af detailforhandlingerne i relation til rammerne for EU s budget for , de såkaldte finansielle perspektiver. Security-området 2 har ikke været et decideret fællesskabsanliggende før Angrebet den 11. september 2001 med kaprede fly mod udvalgte mål i New York City og Washington D. C. ændrede imidlertid alt. Kommissionen fremlagde i efteråret 2001 et forslag til fælles mindstestandarder for sikkerheden i EU s lufthavne. Hovedelementerne i forslaget er 100 % kontrol af personer også ansatte i lufthavnen m.v. ved adgang til særligt sikrede områder i lufthavnene, passager- og bagage screening, inspektion af luftfartøjer og beskyttelse af luftfartøjer i relation til service samt beskyttelse på en lang række andre områder. Forordningen blev vedtaget og trådte i kraft i I EU har man i Generaldirektoratet for Transport og Energi oprettet en særlig division, der varetager security-området for hele energi- og transportområdet. De tiltag, der opereres med eller som man planlægger at operere med på transportområdet er bl.a. følgende: På landtransportområdet opfordres europæiske operatører til at dele security-bekymringer og viden med andre operatører overalt i EU gennem bruger-fora med henblik på at sikre alle borgere. Efterhånden som denne good practice udveksles og udbredes vil det kunne føre til udvikling af fælles security-standarder og krav til alle offentlige transportmidler i EU. 2 På engelsk opererer man med to ord/former for sikkerhed. Der er dels safety-siden, som bedst kan beskrives som en mere teknisk form for sikkerhed (f.eks. teknisk tilsyn af fly), mens den anden form, security, er den form for sikkerhed, der skal imødegå aktive trusler, som navnlig terrorisme, flykapring m.m. er et udtryk for. For at kunne præcisere om man taler om den ene eller den anden form for sikkerhed, benytter man derfor ofte de engelske udtryk som hjælp til at angive, hvilken form for sikkerhed, det drejer sig om.

8 p. 8/12 På luftfartsområdet kan Kommissionen reagere hurtigt på nye trusler i samarbejde med medlemslandenes eksperter. De obligatoriske regler betyder, at EU er med i førergruppen med hensyn til at hæve globale security standarder inden for luftfart. Hensigtsmæssigt transport af farligt gods varetages gennem FNstandarder, dvs. på vej (ADR), på bane (IDR) og, snart, på indre vandvejs (ADNR) konventioner. Reglerne gælder ved alle transporter i EU af farligt gods. Reglerne er primært udformet med henblik på safety-siden af sikkerhed, men de er også vitale for securitysiden. Kommissionen arbejder med at skabe en oversigt over den mest kritiske infrastruktur i EU, som kræver den højeste grad af beskyttelse. Det drejer sig f.eks. om broer, tunneler og terminaler, hvor skade eller afbrydelse forvoldt gennem ulovlige aktioner vil skade transportservicen på EU-niveau. Intermodal transport security sigter mod at beskytte alle sektorer i leveringskæden mod afbrydelse forvoldt gennem ulovlige aktioner. EU-aktion på området vil bestå i at føre offentlige og private aktører sammen med henblik på at sikre koordinerede tiltag og en systematisk tilgang til security gennem hele leveringskæden. På søfartsområdet gennemtvinger EU-lovgivningen IMO s security standarder for alle skiber, der sejler under EU-flag, og alle andre skibe, der sejler i europæisk vand. Medlemslandene skal gennemføre check på skibe og deres last i havne i EU. Hvert skib skal have en security officer. Kommissionens inspektører gennemfører inspektioner af bl.a. havnefaciliteter. Fælles EU-regler for security i relation til transport skal sikre et ensartet højt beskyttelsesniveau for borgerne i EU. De skal også sikre, at der ikke sker en forvridning af konkurrencen gennem ulige sikringsforanstaltninger i medlemslandene. 3. Dansk holdning til EU's transportpolitikker Danmark er et lille land med en relativ stor udenrigshandel. Danmark har derfor en naturlig interesse i, at internationale transportspørgsmål håndteres i internationale fora. Bl.a. derfor er Danmark tilhænger af regulering af luftfart gennem ICAO (FN-organisation for luftfart), for regulering af søfart gennem IMO (FN-organisation for søfart) og regulering af international jernbanetrafik gennem COTIF (konvention vedr. international transport på jernbane).

9 p. 9/12 Den væsentligste andel af Danmarks samhandel med andre lande sker med EU-medlemslande, hvilket dels skyldes geografisk nærhed, dels det indre marked. Det betyder, at der for Danmarks vedkommende er en betydelig grænseoverskridende transport. Den geografiske placering bl.a. mellem andre EU-medlemslande og den store samhandel gør, at Danmark har en stor naturlig interesse i, at fælles EU-regler m.m. skaber optimale vilkår for transporterhvervene. Den danske holdning til harmonisering af transportområdet i EU er generelt liberalistisk. Danmark er tilhænger af enkle regler, der ikke bebyrder brugerne/erhvervene i unødig grad. Danmark er videre tilhænger af et højt sikkerhedsniveau på alle områder, idet der dog skal være en balance mellem merværdien i det opnåede sikkerhedsniveau og omkostningerne (dvs. man skal søge at opnå mest sikkerhed for de afsatte økonomiske midler ). Danmark er generelt imod støtte til operatører. Danmark støtter generelt liberaliseringen på vejtransportområdet. Fra dansk side ser man endda gerne, at fællesskabslovgivningen udstrækkes til også at omfatte forslag om harmonisering af kørselsrestriktioner for tunge køretøjer, dvs. weekend bans, et forslag der nu er trukket tilbage af Kommissionen. Danmark støtter generelt regler om minimumskrav til sikkerhed i tunneler bl.a. ud fra det synspunkt, at det er ønskeligt, at europæiske tunneler løftes op på et højere sikkerhedsmæssigt niveau. Danmark støtter ligeledes harmonisering af automatiske bompengesystemer, der kan hjælpe med til at nedbringe ventetider, trængsel og udgifter ved at skabe større ensartethed. Videre støtter Danmark, at der er harmoniserede fælles regler vedrørende afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, men at det er medlemslandene, der selv bestemmer, om der skal opkræves afgifter. En særlig dansk vinkel er i øvrigt, at sådanne regler ikke må forhindre, at faste forbindelser (navnlig Øresund) kan konkurrere på lige vilkår over for færger. Et grundlæggende dansk synspunkt er desuden, at regler udformes, så der sikres lige konkurrencevilkår på markedet for vejtransporter i EU, ligesom regler ikke må omfatte obligatorisk øremærkning af de midler, som visse afgifter indbringer, fordi det vil bryde med grundlæggende danske principper for offentlig udgiftsstyring. På luftfartsområdet støtter Danmark Kommissionens arbejde med at forhandle så frie luftfartsaftaler som muligt. Skulle der blive forhandlet fællesskabsaftaler med restriktioner er den danske holdning, at eventuelle EUaftaler mellem EU og tredjelande ikke må stille medlemslandene ringere end gennem deres (evt.) respektive bilaterale luftfartsaftaler og gerne bedre.

10 p. 10/12 Danmark støtter også arbejdet med etablering af et fælles luftrum over Europa dvs. Single European Sky, fordi et enhedsluftrum med fælles regler vil være mere effektivt end de mange små - overvejende nationale enheder som luftrummet i dag er opdelt i. Ved at muliggøre flere flyvninger i en direkte linje mellem to punkter kan der opnås kortere flyvetider og mindre brændstofforbrug. Inden for luftfartssikkerhed, dvs. safety- og security-området, støtter Danmark generelt forslag, der forbedrer sikkerheden, og arbejder for den rette balance i forslagene mellem behov og økonomi. På slotsområdet (tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i lufthavne) er den danske politik, at regler skal sikre en passende balance mellem brugeres, flyselskabers og lufthavnes interesser. Danmark støtter også fælles regler om beskyttelse mod illoyal priskonkurrence i forbindelse med luftfartsydelser, der giver mulighed for at gribe ind overfor konkurrenceforvridning fra tredjelandes flyselskaber, ligesom man støtter regler om informationer til passagerer om flyselskaber. Danmark støtter videre regler, der sikrer, at personer med nedsat mobilitet har de samme rettigheder som andre flypassagerer. På flyvesikringsområdet støtter Danmark ensartede tekniske krav og administrative procedurer, der sikrer et ensartet og forsvarligt minimumsniveau for flyvesikkerheden i det indre marked. Danmark støtter også et niveau for fællesregler for certificering af flyveledere. For så vidt angår jernbaneomådet er den danske holdning generel støtte til arbejdet med jernbanepakke I og II, dvs. man støtter arbejdet med fælles regler vedrørende: Udviklingen af Fællesskabets jernbaner, herunder markedsadgang. Licensudstedelse og sikkerhedscertificering/-godkendelse. Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og afgiftsopkrævning. Interoperabilitet. Harmonisering af sikkerhedsforskrifter. Oprettelse af et europæisk jernbaneagentur. Et gennemgående hovedformål for pakkerne og forslagene er at tilstræbe mere ensartede niveauer og fjerne hindringer for et effektivt og konkurrencedygtigt marked for jernbanetransport i EU. Danmark er enig i disse mål. Fra dansk side støtter man videre store dele af 3. jernbanepakke, dvs. den fortsatte markedsåbning (hvor de første pakker var relateret til åbning af godsmarkedet, drejer 3. pakkes liberaliseringsforanstaltning sig om passagermarkedet), licenser til togførere og passagerrettigheder. Derimod er den danske holdning på linje med et flertal af medlemslande at man ikke umiddelbart støtter sig godskvalitetsforslaget. Til gengæld støtter man fæl-

11 p. 11/12 les regler om kvalitetskrav til jernbanegodstransport, sådan som de allerede eksisterer som internationale regler på området (COTIF). Set med danske øjne er væsentlige årsager til banegodstrafikkens faldende markedsandel i Europa: 1) manglende kvalitetsmæssig konkurrence i forhold til kunderne, 2) flaskehalse (bl.a. nedprioritering af gods i forhold til passagerer på det fælles net), 3) for høje omkostninger og 4) for meget bureaukrati og høje standarder vedr. licenser, tilladelser, sikkerhed, miljø, forbrugerbeskyttelse m.m. Manglende tekniske standarder (sporvidder, fritrumsprofiler m.v.) påvirker omkostningerne, men fælles standarder, der ikke kan påvises at være til gavn for banesektoren, bør ikke gennemtvinges. Et element, som man fra dansk side gerne ser EU tager hul på, er drøftelsen om fordeling af de økonomiske byrder for udvikling og løbende drift af det banenet, der har europæisk interesse med henblik på at løse problemet med høje afgifter i transitlande. Harmonisering af reglerne for infrastrukturopkrævning er en type tiltag, der stort set er uden betydning. Danmark ser positivt på fælles regler på området om offentlig trafikbetjening ad vej og bane. Danmark støtter generelt udbudskrav m.m. på busområdet. På baneområdet ønsker Danmark, at det fortsat skal være muligt for Danmark at udbyde jernbanetrafikken gradvist. Infrastrukturstøtteprogrammet TEN støttes fra dansk side, herunder at projekter, som har en merværdi for udviklingen af det transeuropæiske transportnet, anerkendes som værende af europæiske interesse, dvs. prioritetsprojekter. Projekt nr. 20 på prioritetslisten, dvs. annekset i TENretningslinjerne, er Femern projektet, der naturligvis nyder særlig dansk (og tysk) bevågenhed. Marco Polo støtteprogrammet drejer sig om at forbedre godstransportsystemernes miljøpræstationer ved at flytte gods fra de betrængte veje til bane, indre vandveje og nærskibsfart. Danmark er dog ikke begejstret for regler, der vurderes at have konkurrenceforvridende elementer i form af muligheden for direkte støtte til operatører. Danmark støtter etablering af Fællesskabets arbejde med satelletinavigationssystemet Galileo bl.a. ud fra den synsvinkel, at systemet bliver mere præcist og robust end det nuværende GPS, og det skaber europæiske arbejdspladser og europæisk know how på et højteknologisk vækstområde. Danmark støtter generelt også, at tredjelande involveres i Galileo-projektet. En væsentlig dansk interesse er at minimere byrden i relation til EUbudgettet. På havneområdet er Danmark tilhænger af reel liberalisering på handlingområdet. For så vidt angår havnesikkerhed er den danske holdning gene-

12 p. 12/12 relt, at regler kun skal omfatte havnenære områder, ligesom der gennem sårbarhedsvurderinger skal være mulighed for at undtage havne, der ikke har behov for sikkerhedsforanstaltninger. Videre skal der efter dansk opfattelse ikke være barrierer i relation til adgang til og fra havnene. På det intermodale område er Danmark ikke tilfreds med Kommissionens ønske om at ville have en decideret EU-container, den såkaldte EILU (eller det i folkemunde mere populære navn den krumme container ). Danmark er tilhænger af de eksisterende container-dimensioner, herunder også 45 fodscontaineren, der forbydes efter 31. december Sikring af Danmarks interesser i EU Hvis et lille land som Danmark skal have gennemslagskraft med sine synspunkter i et EU med 25 medlemslande, er det vigtigt at komme tidligt på banen med velkoordinerede synspunkter, som også er sagligt og fagligt velbegrundede. Den danske EU-beslutningsprocedure bygger således på en tidlig inddragelse af interesseorganisationer m.v. med henblik på fastlæggelse af dansk holdning. Proceduren sikrer bl.a., at alle forordnings- og direktivforslag på transportområdet (minus søfart) behandles i EU-specialudvalget for transportspørgsmål. Transport- og Energiministeriet har i løbet af 2005 foretaget en kraftig opjustering af indsatsen på EU-området gennem dels en fordobling fra 1 til 2 attachéer i Bruxelles, dels ved en omorganisering af ministeriets internationale kontor, herunder bl.a. ved tilførsel af flere ressourcer. Der er også oprettet et koncernnetværk på EU-området. For Transport- og Energiministeriet er det vigtigt at være i konstant dialog med erhvervene om EU-spørgsmål. Denne dialog vedrører både den regulering, der er på vej fra EU, som den regulering der er i dag, eller den regulering, der eventuelt mangler (weekend bans er et eksempel på sidstnævnte). En dynamisk dialog sikrer også, at man hurtigt kan tilpasse holdninger og forhandlinger i forhold til forhandlingssituationen i Bruxelles, efterhånden som denne udvikler sig. Transport- og Energiministeriet ønsker at fastholde og udbygge denne dialog hvor det er muligt.

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

EU og transport. fortalt i al enkelhed

EU og transport. fortalt i al enkelhed EU og transport fortalt i al enkelhed EU og transport fortalt i al enkelhed 4. EU og transport EU og transport fortalt i al enkelhed Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0044 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0044 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0044 Bilag 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. marts 2009 Dok.id J. nr. 129-57 Internationalt Kontor Steen Jonssen Telefon 33 92 34 01 sjo@trm.dk Grundnotat Grønbog:

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0852 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0852 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0852 Bilag 2 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 2. februar 2007 J. nr. 129-49 EU- og Luftfartskontoret Andreas Færgemann Telefon 33 92 33 59 anf@trm.dk Grundnotat

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende. (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr.

Den Europæiske Unions Tidende. (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 30.4.2004 L 138/1 I (Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Færdselsstyrelsen Erhvervstransport NOTAT

Færdselsstyrelsen Erhvervstransport NOTAT Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0265 Bilag 2 Offentligt Færdselsstyrelsen Erhvervstransport NOTAT Dato: J. nr.: 4. september 2007 FS720-000007 Grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Juli/august MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtrans port.

Juli/august MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtrans port. Juli/august MÅNEDSRAPPORT EU Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtrans port. 12. august 2013 1 Agenda 2013 5. september 5. september 16.-17. september 17. september 10. oktober Transportudvalgsmøde

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Udkast Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. 1)

Udkast Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. 1) Udkast Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. 1) I medfør af 17 og 18, 21 og 115 i jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, fastsættes: Definitioner 1. I denne

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje ,3 Bruxelles, den 12. juli 2000.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGHU UHJOHU RP V UVNLOWH UHJQVNDEHUIRUSXEOLFVHUYLFHYLUNVRPKHGHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGWH L GDJ HQ QGULQJ DI GHW VnNDOGWH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY 0HG

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. maj 2006 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om transportørers erstatningsansvar

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0475 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0475 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0475 Bilag 1 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 7. oktober 2010 Dok.id J. nr. 2010-3778 Center for Kollektiv Trafik Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0180 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde. (Omarbejdning) SEK(2010) 1043 SEK(2010) 1042

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde. (Omarbejdning) SEK(2010) 1043 SEK(2010) 1042 DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2010 KOM(2010) 475 endelig 2010/0253 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (Omarbejdning)

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

HVIDBOG. Den europæiske transportpolitik frem til 2010 De svære valg EUROPA- KOMMISSIONEN

HVIDBOG. Den europæiske transportpolitik frem til 2010 De svære valg EUROPA- KOMMISSIONEN HVIDBOG Den europæiske transportpolitik frem til 2010 De svære valg EUROPA- KOMMISSIONEN HVIDBOG Den europæiske transportpolitik frem til 2010 De svære valg EUROPA- KOMMISSIONEN Yderligere oplysninger

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (7) Ved Rådets afgørelse 2001/505/EF ( 5 ) tiltrådte EU

(EØS-relevant tekst) (7) Ved Rådets afgørelse 2001/505/EF ( 5 ) tiltrådte EU 28.4.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 108/13 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 407/2011 af 27. april 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 661/2009 for så vidt angår tilføjelse

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg)

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg) EUROPA-KOMMISSIONEN Generaldirektoratet for Det Indre Marked FINANSIERINGSINSTITUTTER Forsikring MARKT/2517/02 DA Orig. EN Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN

Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN 2003 1 CIRKULÆRE OM VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG - Del 1 104-331

ÆNDRINGSFORSLAG - Del 1 104-331 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget Udvalget om Industri, Forskning og Energi 10.10.2012 2011/0302(COD) ÆNDRINGSFORSLAG - Del 1 104-331 Udkast til betænkning Adina-Ioana Vălean,

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0650 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0650 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0650 Bilag 1 Offentligt NOTAT Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for det transeuropæiske

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.12.2012 COM(2012) 776 final 2012/0361 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indberetning af episoder inden for civil luftfart, ændring af

Læs mere

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL

SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL SELSKABSRET Selv om der ikke findes en kodificeret europæisk selskabsret som sådan, er der gennem EU-lovgivning indført minimumsstandarder, der gælder for alle selskaber i hele Den Europæiske Union. To

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.12.2012 COM(2012) 730 final 2012/0344 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

Europaudvalget 2011 3156 - Transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 3156 - Transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 3156 - Transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 1. marts 2012 2012-737 Samlenotat: Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 22. marts 2012 Dagsordenspunkt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

TSI implementering og anvendelse. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

TSI implementering og anvendelse. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt TSI implementering og anvendelse Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Hvad er TSI er? Navnet: Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet Formål: Redskaber til harmonisering af de europæiske

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere