Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Skoleåret 2009/2010

Transkript

1 Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Skoleåret 2009/ /2010 1

2 Udskolingsundersøgelse Aalborg Kommune Baggrund: I skoleåret har vi anvendt samme model for udskolingsundersøgelserne som tidligere. Uden at ændre metode har vi således nu gennemført tværsnitsundersøgelse af eleverne i 8. klasse i 3 år. Metodeovervejelser: Rapporten omhandler elever i de almindelige 8. klasser. Elever i specialklasser som aldersmæssigt svarer til 8. kl. er også blevet tilbudt en individuel udskolingsundersøgelse/samtale, men ikke alle er blev set og en del har ikke svaret på spørgeskemaet, hvorfor vi har valgt ikke at medtage dem i rapporten. Vi har igen i år valgt at: 1. Lægge udskolingsundersøgelsen i 8. klasse Ved at undersøge eleverne i 8. klasse er der bedre mulighed for at udnytte hele skoleåret, da de ikke skal til terminsprøver eller eksamen. Vi får en lidt bedre dækning af gruppen, idet der kun er ganske få elever i 8. klasse, der har forladt folkeskolen. 2. Anvende et eksperimentarium med 16 elementer Eksperimentariet er beskrevet under metode. Det kan uden problemer stilles op i et klasseværelse og gennemføres i løbet af 2 lektioner. Spørgeskemaundersøgelsen, der ligger til grund for sundhedsprofilen, er gennemført elektronisk ved hjælp af programmet Enalyzer Survey Solution (ESS). Udarbejdelse af dette samt den efterfølgende analyse og præsentation af data er oprindelig udført med velvillig assistance af medarbejdere fra Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. 3. Indkalde eleverne til individuel undersøgelse og samtale Sundhedseksperimentariet kombineres i vores metode med en indkaldelse til alle eleverne i 8. klasse til lægeundersøgelse. Som noget særligt har vi i år valgt at: 4. Gennemføre en mindre spørgeskema baseret bruger undersøgelse af udskolingstilbuddet Undersøgelsen og resultaterne er kort beskrevet på side 10. Særskilt og mere detaljeret rapport er under udarbejdelse. 2

3 Metode: Eleverne i 8. klasse deltager klassevis i sundhedseksperimentariet, se faktaboks. Dette giver eleverne mulighed for selv at undersøge deres sanser og fysiske formåen på en spændende og engagerende måde. For eksempel kan eleverne selv teste deres følesans og måle deres eget kondital, blodtryk, lungekapacitet samt højde og vægt. Der er i eksperimentariet oplysninger om tobak, alkohol, motionsvaner o.s.v. og det giver anledning til megen diskussion. Et væsentligt element i eksperimentariet er spørgeskemaet med 19 spørgsmål til eleverne. Spørgsmålene handler blandt andet om trivsel, livsstil og sundhed. Eleverne svarer anonymt på spørgsmålene. I dette skoleår har vi så vidt muligt gennemført elektronisk besvarelse on- line, og kun anvendt spørgsmålene på papir, på de skoler, hvor der ikke har været anvendelig netadgang i klassen. På disse skoler har eleverne besvaret spørgeskemaet på papir, og efterfølgende har børn og unge-lægen tastet svarene ind i databasen. Efterfølgende udarbejdes klassens samlede sundhedsprofil ud fra de enkelte besvarelser. For at sikre anonymiteten er der i klasser med elevtal under elever ikke lavet sundhedsprofil - eller 2 klasser er blevet slået sammen. FAKTABOKS Emner i eksperimentariet: Øje-håndkoordination Balance Reaktionstid Koncentration Rygning Lungefunktion Alkohol Kondital Blodtryk Højde/vægt Følesans Smertesans Spørgeskema Cykelhjelm Intimafstand Hjernefunktion Senere kommer børn og unge-lægen i klassen og udleverer Profilen til elever og klasselærer. Sundhedsprofilen danner grundlag for det sundhedspædagogiske arbejde med at diskutere sundhed, sygdom, trivsel og livsstil med de unge. Diskussionen tager udgangspunkt i klassens profil og elevernes egne oplevelser i eksperimentariet. Efter gruppediskussion i klassen indkaldes eleverne enkeltvis til samtale og undersøgelse hos børn og unge-lægen. I samtalen fokuseres på den enkelte unges helbred i forhold til dennes ønsker om uddannelse og erhverv. Samtalen har også et bredere sundhedsfremmende og forebyggende sigte; blandt andet tages emner som tobak, alkohol, misbrug, motionsvaner og prævention op. Alle elever tilbydes undersøgelse af syn, hørelse og farvesans og bliver målt og vejet. Ud fra den enkeltes symptomer kan der foretages yderligere undersøgelse (ryg, hjerte, lunger etc.). Efter samtalen/undersøgelsen involveres forældre, klasselærer, egen læge, sundhedsplejerske og andre relevante samarbejdspartnere ved behov. Alle målinger og relevante oplysninger journalføres. Body Mass Index (BMI) data er udtrukket herfra. 3

4 Resultater af sundhedsprofil og BMI-måling: Der er 57 skoler med 8. klasser i Aalborg Kommune, så af pladshensyn er resultaterne for de enkelte skoler ikke medtaget her. Disse er medsendt som vedhæftede filer, hvor interesserede kan se dem. På grund af lille elevtal er der ikke lavet profiler på 11 mindre skoler, herunder specialskoler. Klasselærerne får klasseprofilen elektronisk i forbindelse med gennemførelsen af sundhedseksperimentariet i den enkelte klasse. Klasseprofilen kan bruges i forældresamarbejdet. let af mulige deltagere og gennemførelses procenterne ses nedenfor. Skoleår 2009/ / /2008 elever pr. årgang der gennemførte sundhedseksperimentariet der deltog i lægeundersøgelse/samtale 93 % (1957) 90 % (1864) 90 % (1787) 94 % (1983) 95 % (1962) 94 % (1868) Ud fra spørgeskemaerne fra de deltagende 8.klasse elever er der udarbejdet en samlet profil, som ses nedenfor under sundhedsprofil. Endelig vises de undersøgte elevers Body Mass Index under BMI -måling. Privatskoleelever, som bor udenfor Aalborg Kommune (ca. 30 elever), bliver ikke registreret i den elektroniske journal, hvilket er en mindre fejlkilde. Sundhedsprofil: I det følgende er spørgsmål og svar anført fortløbende. Svarene for 2009/2010 står først i tal og procent. Til sammenligning står de 2 foregående års svar (angivet i procent) i de følgende kolonner. Hvor gammel er du? 1% 0% 4% Under 13 år 6 0% 0% 0% 13 år 83 4% 6% 5% 14 år % 69% 70% 15 år % 24% 24% 16 år eller mere 16 1% 1% 1% 26% 69% Under 13 år 13 år 14 år 15 år 16 år eller mere 4

5 Er du? Dreng % 51% 50% Pige % 49% 50% 49% Dreng 51% Pige Hvad synes du om at gå i skole? Kan godt lide det % 30% 28% Synes det er nogenlunde % 56% 56% Kan ikke særlig godt lide det 156 8% 9% 11% Synes slet ikke om det 69 4% 5% 5% 8% 4% 54% 35% Kan godt lide det Synes det er nogenlunde Kan ikke særlig godt lide det Synes slet ikke om det Føler du dig ensom? Meget ofte 34 2% 1% 1% Ofte 51 3% 2% 1% Af og til % 21% 19% Sjældent/aldrig % 76% 79% 2% 3% 72% 24% Meget ofte Ofte Af og til Sjældent/aldrig Har du nogen form for allergi? (f.eks. astma, høfeber,eksem eller nældefeber) 29% Ja Nej Ja % 30% 29% 71% Nej % 70% 71% 5

6 Hvor tit får du morgenmad i en skoleuge? 9% 10% Daglig Daglig % 73% 75% 11% 3 4 dage 3-4 dage % 10% 8% 1-2 dage 172 9% 6% 8% 70% 1 2 dage Sjældent/aldrig % 11% 9% Sjældent/aldrig Hvor tit får du frokost i en skoleuge? (mandag til fredag) Daglig % 68% 68% 3-4 dage % 19% 19% 5% 9% 20% 65% Daglig 3 4 dage 1 2 dage 1-2 dage 171 9% 7% 8% Sjældent/aldrig 107 5% 6% 5% Sjældent/aldrig Hvor tit får aftensmad i en skoleuge? Daglig % 93% 94% 3-4 dage 83 4% 4% 4% 4% 1%2% Daglig 3 4 dage 1 2 dage 1-2 dage 11 1% 1% 1% Sjældent/aldrig 38 2% 2% 1% 93% Sjældent/aldrig Hvor ofte føler du dig træt om morgenen, når du skal i skole? Sjældent % 10% 10% Af og til % 36% 33% 1-3 dage om ugen % 20% 21% 4 eller flere dage om ugen % 34% 36% 10% 32% 36% 23% Sjældent Af og til 1 3 dage om ugen 4 eller flere dage om ugen 6

7 Ryger du? (cigaretter, vandpibe m.v.) Nej % 79% 80% Ja, sjældnere end dagligt (f.eks. til fester) % 14% 13% 13% 7% 81% Nej Ja, sjældnere end dagligt (f.eks. til fester) Ja, dagligt Ja, dagligt 131 7% 7% 7% Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? Ja 130 7% 7% 8% Nej % 93% 92% 93% 7% Ja Nej Har du nogensinde prøvet speed, amfetamin, kokain, crack, heroin eller LSD? Ja 38 2% 2% 2% Nej % 98% 98% 2% 98% Ja Nej Har du nogensinde prøvet at sniffe benzin, lightergas eller lim? Ja 96 5% 3% 3% Nej % 97% 97% 95% 5% Ja Nej 7

8 4% Har du nogensinde prøvet at misbruge piller eller medicin? Ja 86 4% 3% 4% Nej % 97% 96% 96% Ja Nej Hvor ofte drikker du følgende: øl, vin, shots, breezers eller drinks m.v.? Hver uge 180 9% 10% 10% Hver måned % 19% 18% Sjældnere % 33% 34% 35% 9% 35% 21% Hver uge Hver måned Sjældnere Aldrig Aldrig % 38% 38% Hvor mange venner kan du tale fortroligt med? 12% 4% Ingen Ingen 71 4% 3% 2% En En % 13% 5% To eller flere % 84% 93% 84% To eller flere Har du haft dit første samleje? Ja % 18% 19% Nej % 76% 81% Ønsker ikke at svare 125 6% 6% Ikke spurgt 6% 17% Ja 76% Nej Ønsker ikke at svare 8

9 Uden for skoletid: Hvor ofte dyrker du sport eller motion, som gør dig forpustet og svedig? 10% 16% Daglig % 14% 13% 12% 4-6 gange om ugen % 22% 21% 2-3 gange om ugen % 37% 38% 1 gang om ugen % 12% 11% Sjældent % 12% 13% Aldrig 59 3% 3% 4% 37% 22% Daglig 4 6 gange om ugen 2 3 gange om ugen 1 gang om ugen Sjældent Hvor mange timer bruger du om ugen på fritidsjob? 0 timer % 52% 49% 3% 2% 9% 0 timer 1 4 timer 1-4 timer % 30% 33% 5-8 timer 178 9% 12% 12% 9-12 timer 67 3% 4% 4% Mere end 12 timer 45 2% 2% 2% 31% 55% 5 8 timer 9 12 timer Mere end 12 timer 9

10 BMI-måling: Ved den individuelle undersøgelse er eleverne blevet vejet og målt. På grundlag heraf er deres Body Mass Index (BMI) udregnet som vægt/(højde x højde) (kg/m2). Ud fra tabeller over BMI kan man opdele eleverne i undervægtige, normalvægtige, overvægtige og svært overvægtige. For 18 årige er grænserne henholdsvis: [under 18,5], [18,5-24,9], [25-29,9] og [over 29,9]. BMI er lavere for børn og unge. De tilsvarende grænser for årige er: [under 17], [17-22,9], [ 23-28,4] og [over 28,4], som internationalt anerkendt (1). På baggrund af disse grænser fås følgende fordeling: BMI Under 17 (8%) 17 22,9 (73%) 23 28,4 (16%) over 28,4 (3%) Nedenfor ses at fordelingen og gennemsnits BMI stort set er uforandret de sidste 3 år. BMI 2009/ / /2008 under 17 i procent 8 % 8 % 7 % 17-22,9 73 % 73 % 73 % 23-28,4 16 % 17 % 17 % over 28,4 3 % 2 % 3 % Gennemsnits BMI 20,7 kg/m 2 20,7 kg/m 2 20,8 kg/m 2 10

11 Vi har dernæst set på fordelingen af de enkelte skolers BMI-tal over de sidste tre år. Der er stor variation fra år til år og i nogen grad fra skole til skole. På mange skoler steg eller faldt andelen af elever med overvægt eller svær overvægt (dvs. BMI over 23) meget fra år til år. På andre skoler lå det mere jævnt nogle gange højere og nogle gange lavere end gennemsnittet. Andelen varierede fra 7 % til over 60 %. Lignende variationer ses i gruppen med BMI under 17. Disse store variationer skyldes først og fremmest de lave antal, idet f. eks. 1-2 elever kan rykke procentdelen meget i en klasse med 20 elever. Desuden er der åbenbart en ret stor og formentlig tilfældig variation fra en årgang til en anden. Der er dog en antydning af geografiske/demografiske forskelle idet nogle skoler i de små landlige områder langt fra Aalborg centrum gennemsnitligt har flere overvægtige elever og nogle skoler i centrum eller forstadsområder til Aalborg har færre. Vi har derfor analyseret sundhedsprofilerne på disse skoler, men har ikke kunnet påvise entydige forskelle i elevernes trivsel og vaner. Brugerundersøgelse af børn og unge-lægernes udskolingstilbud i Aalborg Kommune: Som led i kvalitetsudvikling af tilbuddet, der nu har været givet i 3 år, har vi valgt at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af brugerne. Udskolingstilbuddet som alle 8. klasse eleverne i Aalborg kommune tilbydes består af 3 delelementer: Sundhedseksperimentariet Gennemgang og diskussion af klassen sundhedsprofil Individuel læge- undersøgelse/samtale De 8. klasses elever og deres lærere, som har fået udskolingstilbuddet efter nytår og frem til vinterferien i år har modtaget et spørgeskema. Spørgeskemaet er besvaret 2-3 måneder efter. Af 18 adspurgte klasser har vi modtaget besvarelser fra 16. I alt har 14 lærere og 296 elever responderet; det svarer til ca. 15 % af alle 8. klasseeleverne og det er således repræsentativt. Eleverne har svaret på 7 spørgsmål om udbytte af deres: deltagelse i selve eksperimentariet. deltagelse i diskussionen af sundhedsprofilen. deltagelse i lægeundersøgelsen. Det er et gennemgående træk, at ca.3/4 af eleverne svarer, at de har fået mere generel viden om sundhed, de er begyndt at tænke mere over deres egen sundhedstilstand og over sundhed generelt. Lidt over halvdelen af eleverne svarer, at deltagelse i eksperimentarium, klassediskussion og/eller lægeundersøgelse har fået dem til at ændre adfærd i en mere sund retning. Hele processen i forbindelse med udskolingen har i nogen grad givet anledning til diskussioner om sundhed med familie eller venner. Cirka halvdelen af klasselærerne svarer, at de efterfølgende har brugt klassens sundhedsprofil i undervisningen (om trivsel, sundhed, alkohol, seksualitet, søvn etc.), diskussioner med eleverne (både på klassen og individuelle samtaler) og i skole/hjem samarbejdet (bl.a. på forældreintra). 11

12 Diskussion: Undersøgelsen omhandler elever i alle 8. klasser i hele Aalborg Kommune og ikke en bestemt børneårgang. Eleverne komme fra et stort geografisk område, som dækker land, by og storby. Deltagerantallet udgør ca. 3 % af alle landets 8. klasses elever. Igen i år har vi en høj deltagelse i tværsnitsundersøgelsen. Ud af elever deltog 94 % i den individuelle lægeundersøgelse og 93 % i eksperimentariet. Den manglende deltagelse kan enten skyldes tilfældigheder eller et bevidst fravalg. Nogle af de elever, der ikke deltog, kunne teoretisk tilhøre en gruppe, som ville have haft afvigende besvarelser. Dette kunne have givet små ændringer i resultaterne (såkaldt selektions bias). Eksperimentariets spørgeskema: Sammenlignet med de sidste 2 år viser svarene ikke væsentlige ændringer. Men det er positivt at lidt flere er glade for at gå i skole. Omvendt er det negativt, at lidt flere er ensomme og uden en ven at tale fortroligt med. Hvis en ung føler sig isoleret og ensom hjemme, kan skolen være et lyspunkt. Spisevanerne på skoledage viser desværre også en tendens til at ændre sig negativ retning. Især med hensyn til morgenmad, hvor cirka 5 % færre spiser morgenmad daglig. Vi har ikke kunnet påvise geografiske forskelle på risikoadfærd i kommunen. Sidste års undersøgelse gav mistanke om en stigning i antallet af rygere. Dette har vi heldigvis ikke kunne påvise. let af rygere er fortsat 20 %, hvoraf 7 % uændret er daglige rygere. En af markørerne for risikoadfærd er rygning. I denne sammenhæng er det bekymrende, at hele 7 % af 8. klasse eleverne allerede har prøvet at ryge hash. Undersøgelser har vist at trivsel i skolen og vennernes rygevaner har stor betydning for den enkelte unges rygevaner (2,3). Det er derfor vigtigt, at man fortsat målrettet arbejder på at forbedre elevernes trivsel i skolen. Med hensyn til alkoholvaner er det velkendt at børn og unge i Danmark har en meget tidlig debut alder og højere frekvens af druk episoder end i resten af Europa (4,5). Vore undersøgelser over de sidste tre år bekræfter dette. Vi finder endda en stigning fra 28 % til 30 % af 8. klasse elever, som drikker regelmæssigt (mindst en gang om måneden). Lægefagligt er dette alarmerende, da alkohol påvirker den umodne hjerne hos børn og teenagere betydelig hurtigere og med alvorligere konsekvenser end den fuldt udviklede hjerne hos voksne.(6) Body Mass Index: Det er interessant at procenten af overvægtige ikke er stigende. Er det tegn på, at fedmeepidemien er ved at klinge af? BMI- målinger er et godt redskab til statistisk beskrivelse af undervægts-, normalvægts- og overvægtsfordelingen i en befolkningsgruppe. Ved den individuelle undersøgelse af eleven indgår BMI også, men den kliniske lægevurdering af eleven indgår med større betydning i helhedsbilledet af hans/hendes sundhedstilstand. Eksempelvis vil en del af de 150 elever med BMI under 17 formentlig være sunde og raske, men nogle har dårlige spisevaner og nogle har en egentlig spiseforstyrrelse som anoreksi. Enkelte har andre sygdomme som f. eks. mave-tarmsygdomme, stofskiftesygdomme etc. Omvendt kan elever med BMI over 17 også godt have en sygdom, herunder spiseforstyrrelser som anoreksi eller bulimi. 12

13 Elever med BMI over 28,4 er i stor risiko for følgesygdomme til fedme bl.a. hjerte-karsygdom, sukkersyge, forhøjet blodtryk, tarmkræft samt skader på knogler, led og muskler. Disse elever har også ofte et lavt selvværd. De har alle behov for en grundig, langvarig og målrettet behandling og opfølgning - oftest i samarbejde med deres familie og andre. For mange af eleverne med BMI mellem 23 og 28,4 er der den samme bekymring, som for de svært overvægtige - om end i lidt mindre grad. Nogle elever med BMI omkring er dog sunde, da deres BMI tal skyldes ihærdig sportsudøvelse eller robust kropsbygning, men selv her er der ved et hurtigt stigende BMI grund til bekymring. Generelt bør hurtig stigning eller fald i BMI give anledning til øget opmærksomhed og fortsat opfølgning af eleven i sundhedstjenesten. Vi koordinerer vores arbejde med Aalborg kommunes behandlingstilbud til overvægtige børn og unge (KickOff, samt interventionsstudiet på skoleområdet (3A, hvor elever, der gik i 6 klasse i 2008 i 37 af kommunens skoler, følges i 3 år. Brugerundersøgelse af udskolingstilbuddet: Som nævnt er en mere detaljeret rapport under udarbejdelse, men sammenfattende viser besvarelserne at sundhedsprofilerne er nyttige for lærerne og at udskolingstilbuddet har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt for en stor del af eleverne. Konklusion og perspektivering: Dette er nu tredje år at sundhedseksperimentariet indgår i lægernes udskolings undersøgelser. På trods af samfundets samlede indsats for børn og unge viser vore resultater at: 5 % færre spiser morgenmad 20 % er rygere, heraf 7 % daglig 7 % har prøvet at ryge hash 30 % drikker alkohol mindst en gang om måneden 19% er fortsat overvægtige Dette understreger vigtigheden af så tidligt som muligt at identificere de børn, som har behov for en særlig indsats. En tidlig tværfaglig indsats overfor forældre og børn kan mindske risikoen for marginalisering og gavne den mentale sundhed. Herved kan man mindske andelen af 8. klasse elever, som udviser risikoadfærd og begyndende livsstilsygdomme. Ved at udskyde og begrænse risikoadfærd øges mulighederne for et sundere voksenliv. Som nævnt i sidste års rapport opnås en bedre folkesundhed kun ved langvarig bred sundhedsfremmende og forebyggende indsats(7). Derfor er det vigtigt fortsat at yde en generel indsats for alle det lange seje træk er stadig nødvendigt! 13

14 Derfor vil vi de kommende skoleår have yderligere fokus på de unges alkoholvaner og trivsel. Konkret vil vi indføre en øvelse med promillebriller i eksperimentariet og i spørgeskemaet vil vi tilføje spørgsmål om alkoholdebut, mobning og pjækkeri. Med lidt optimisme er der tegn på at fedmeepidemien er ved at klinge af i Aalborg. Igen i år vil vi takke alle, som har hjulpet med at planlægge og gennemføre eksperimentarier og udskolingsundersøgelser. 20. august 2010 Jens Holm-Pedersen Vibeke Holsteen Søren Jørgensen Kommunallæger for børn og unge Referencer: 1. K. Nysom et al: Body mass index of 0 to 45-y-old Danes: reference values and comparison with published European reference values, Int J Obes Relat Metab Disord 2001; 25(2) : Mette Rasmussen et al: School connectedness and daily smoking among boys and girls:the infuence of parental smoking norms. European Journal of Public Health,Vol.15 No.6, Mette Rasmussen og Pernille Due: Skolebørnsundersøgelsen 2006, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 2007 ( 4. MULD-RAPPORT NR ,Kræftens Bekæmpelse ( og Sundhedsstyrelsen, ( 5. Unges livsstil og dagligdag 2008 Sundhedstyrelse ( 6. Alkohol og Helbred 2008 Sundhedstyrelsen ( 7. K. Berg-Kelly et al: Health habits and risk behavior among youth in three communities with different public health approach, Scandinavian Journal of Public Health, Vol. 25, No. 3, (1997) ( Henvendelse om denne rapport til: Jehp-fb@aalborg.dk, viho-fb@aalborg.dk og scj-fb@aalborg.dk 14